Velkommen til MHV NYT

Relaterede dokumenter
UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Kranuddannelse, reduceret, LPU 2, 1422 Udgivelse JAN 2015

UDDANNELSESBESKRIVELSE

GUMMIBÅDSFØRER, MHV GUMMIBÅDSFØRER, MHV

FLOTILLECHEF. Chef for Marinehjemmeværnet Kommandør Henrik Holck Rasmussen

Kom godt i gang med REJSEAFREGNING NOVEMBER 2018

Succes i en opslidende tid En hård start - men det lysner Ledelsesdirektiv 2018

Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema)

Første MFP-flotille er nu operativ

Vejledning for forældre i brugen af mininstitution som digitalt kommunikationsværktøj

GUMMIBÅDSFØRER, MHV GUMMIBÅDSFØRER, MHV

Vejledning i brug af Interbook. Lokalebooking-program for foreninger, kommunale skoler og Tønder Hallerne.

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

Kære alle, Brug af Serviceportalen. FES-KTP-SERVICECENTER 1. Nyhedsbrev

NAVIGATIONSKURSUS II NAVIGATIONSKURSUS II

mininstitution vejledning til forældre... 2 Sådan logger du på systemet... 3 Sådan opsætter du din profil på mininstitution... 5

Orienteringssamtale (incl. vejledning til ansøgningsskema)

UKLASSIFICERET Fagplan 1421 DeMars DIR D JAN/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

God fornøjelse med MHV Nyt 2018 nr. 3!

LOAvisen Orientering til alle med interesse for det gode skib LOA af Aalborg - udgivet af LOA og støtteforeningen LOAs Venner

Ofte stillede spørgsmål til projekt Tidsstyring Hvad er formålet med Tidsstyringsprojektet?... 2 Hvad betyder det for mig?... 2 Hvem skal benytte

Vejledning i brug af Interbook

Det skal vi være stolte af. Det er jeg! God fornøjelse med MHV-Nyt som denne gang er illustreret hovedsagelig med billeder fra MLØ

Hvad kan jeg i WebUntis?

UKLASSIFICERET FAGPLAN

Brugermanual. - For intern entreprenør

/Henrik Holck Rasmussen KD, CH MHV

Vejledning i brug af Interbook (Frederiksberg) til brugere med adgangskode

HJEMMEVÆRNSSKOLENS NYHEDSBREV VEDR. SKYDESIKKERHED

HJEMMEVÆRNETS UDDANNELSES DATABASE. NK HVK HSL Martin Christoffersen, Det Bornholmske Hjemmeværn (opdateret 24/06/2014)

Vejledning til brug af Foreningsportalen

Myfone iphone Guide. En guide til Flexfones Myfone App til iphone.

Guide til PlaNet v1.12. Original skrevet af:

Vejledning: Profylaksebekendtgørelse (frivillig bekendtgørelse og stand still)

Vejledning til foreningsadministration.randers.dk:

Vejledning i brug af Interbook (Frederiksberg)

Hvidovre Kommune. Vejledning i brug af Interbook

UKLASIFICERET U-DIR 2400

Sådan kommer du i gang med at handle på Berners WEBshop


UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

LinkedIn Vejledning. Formålet med LinkedIn. Den grundlæggende opbygning af din profil

LÆRINGSPLAN FOR. Lovpligtig uddannelse 3, MHV, dæksgast, 1448 Havmiljøuddannelse

Velkommen. I gang med Ondisplay

Digitale uddannelsesaftaler. Vejledning til virksomhed

Vejledning i brug af Foreningsportalen til brugere med adgangskode

Vejledning til NIN, Grønlands arealregister, for ansøgere

Emne: Iværksættelsesdirektiv for implementering af specialister i Hjemmeværnet samt nye menigdistinktioner.

Oplæring til tidsbestilling

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW - BRUGER-GUIDE -

SMVdanmark online løsning: Guide til oprettelse af oprindelsescertifikater

TK/TBL / v.0.1. DigiMatch. Elektronisk Kamprapport

Uddannelsesordning for NÆSTKOMMANDERENDE / UNDERAFDELING KURSUS

WordPress manual..hjerteforeningen.dk/wp-admin. Brugernavn: Password:

Rev Brugervejledning. Webshop Sika Danmark A/S

Storstrømmen Nr. 2 / APR 2014

Guide til Online tidsbestilling - en del af eportalen Revideret

jemmeværnet - MHV klarer uddannelserne i sommerferien

LEMAN / Præsentation

WordPress manual..hjerteforeningen.dk/pco-login. Brugernavn: Password:

Installations og brugermanual for ios - brugere af Akutudkald.

04.10 Forbrugsartikler Vejledning.

MARTHA Medlemsmagasin udgivet af Marinehjemmeværnet

Foreningsregister. BRUGERGUIDE Foreningsansvarlige. Version 1.0. AKTIVPORTALEN Husk at vedligeholde dit Foreningsregister

MHD Vest Distriktsrådsmøde 16. januar 2016

HJEMMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST DEC 2015

Vejledning omkring administrator. SMS-service.dk og Beredskabsalarm.dk

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

Vejledning til Aktivfuresoe.dk

EasyXP Serien. Kom godt i gang bruger/beboer

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej Aabenraa / dan@rekvi-skole.dk

Manual til Den Elektroniske Portefølje i Almen Medicin Tutorlægens udgave

Indhold Start Log på MUS... 3 Lederen Invitér til MUS Forberedelse og afholdelse af MUS Medarbejderen...

Nyhedsbrev udgivet af Marinehjemmeværnsflotille Aabenraa, Januar 2018

Transkript:

Velkommen til MHV NYT Du sidder nu med første udgave af MHV NYT foran dig. Vort elskede MARTHA, må vi forvente, bliver sparet væk. Det er mit håb, at vi med kvartalsvise udsendelser af MHV NYT kan opretholde og intensivere den essentielle interne kommunikation og holde dig som FH, FARF, FARM eller UDSTOFF mv. orienteret om de mange væsentlige nytiltag indenfor respektive fagområder. MHV NYT har dermed høj grad af fremadrettet faglig, styringsinteressant nyhedsværdi - a lá et MHV fagblad. MHV NYT er vores nye fælles informationsmedie, som jeg forventer mig meget af. Tag god imod det og medvirk gerne til dets forbedring. Landsøvelsen Selvom MHV NYT skal være fremadrettet, kan jeg indledningsvis dog ikke lade være med at skue lidt bagud - nemlig til Landsøvelsen 2016. Sikke en oplevelse! Det gibber noget i én, når 17 fartøjer foretager koordineret ankomst til samme havn og gennemfører et intenst øvelsesprogram, som afsluttes med fællesspisning og maritimt samvær for mere end 450 marinere. Tak for din indsats i den bedrift - og i særdeleshed tak til de ganske få ildsjæle, som planlagde hele arrangementet og ledte os igennem en mindeværdig weekend. Jeg håber, at du fandt Landsøvelsen værd at bruge en weekend på, og jeg vil egentlig gerne bede dig overveje effekten af evt. at gennemføre noget lignende en anden gang. Landsøvelsen 2016 var et godt eksempel på, hvad vi kan opnå ved at stå sammen, og hvordan vi ved Fælles Tilgang til tingene kan levere Operativ Effekt i stor stil. Det er netop det, som kendetegner et stærkt og indsatsparat MHV. Det er det, som vi skal dyrke og intensivere. Det er det, som vil bringe MHV videre. Fokus ved inspektioner I min nye funktion har jeg gennemført et antal operative inspektioner rundt omkring i landet. Mit fokus ligger i år på ledelse og føring, procedurer, sikkerhed og militær profil. Det har været en fornøjelse at aflægge besøg ved de mange flotiller og i langt de fleste tilfælde er jeg taget fra en sådan inspektion med en følelse af stolthed. Vi råder i MHV over virkelig dygtige flotilleledelser, engagerede FARM ere og handlekraftige og procedurestærke besætninger, der alle yder en beundringsværdig indsats. Det skal vi blive ved med, og når det kommer til rutinering, kan vi med fordel gøre mere. Vi skal have flere sikre gummibådsoperationer, flere sikre søskydninger og rutineprægede blindsejladsøvelser i kassen, således at vi til enhver tid og med enhver besætning med samvittigheden i orden kan sige, at vi har det træningsniveau og den procedureskarphed, der skal til at levere substantiel operativ effekt. Øvelse gør mester, siger man. Jeg siger proceduretræning gør stærk, og det er et stærkt og indsatsparat MHV, som vi efterstræber.

Kranwirebrud Den seneste tid har dog også budt på en ganske alvorlig bekymring i relation til alt for mange uprovokerede og pludselige brud på kranwiren i både 800- og 900-klasseenheder. Det kan medføre katastrofale konsekvenser for jer, der arbejder på dæk og med gummibåden, og det er jo ikke meningen, at vi skal komme til skade i vores marinehjemmeværnsvirke. Jeg har derfor ladet hele kranproblematikken undersøge. Under inddragelse af samtlige aktører på området - herunder kranproducenten, materiel- og logistikverdenen og skolens instruktører - er årsagen til de mange wirebrud isoleret til en bolt i toppen af kranen, der giver kranen sin styrke. Hvis man ikke er meget forsigtig, når kranen pakkes ud og ind, risikerer wiren at blive belastet hen over bolten, og det kan den ikke tåle! Vi sætter nu alle sejl til for at intensivere instruktion og undervisning i korrekt kranbetjening med fokus på ikke at belaste wiren. Du kan læse mere om dette højaktuelle fokusområde længere inde i MHV NYT. Men som alt andet vil det være rutinering og atter rutinering, der vil medvirke til, at ingen kommer til skade, mens vi leverer Operativ Effekt ude til søs. Vi griber udfordringerne Der er rigtig meget at glæde sig over i MHV ikke mindst, at vi er efterspurgte og i al overvejende grad leverer varen til alles tilfredshed og hygger os med det. Men der er også udfordringer. Besparelser og omstilling af den fastansatte struktur samt lange genforsyningsterminer på bl.a. sikkerhedsrealterede udrustningsdele er nogle af de større hurdler. Det er forhold, som vi intenst arbejder på at overkomme ved fælles hjælp. Det er min intension at arbejde aktivt for, at den forestående omstilling af MHV - hvor Rederkontoret og distriktsniveauet nedbrydes og afløses af ét MHV i en ny organisatorisk ramme geografisk fordelt på Flådestation Korsør og Brabrand ved Aarhus - kommer til at foregå smidigt og med mindst mulig indvirken på støtten til de spidse ender i flotillerne. Det bliver noget af en mundfuld, men blot vi alle har god appetit på opgaven og forstår dens omfang og påvirkning af menneskene bag, skal vi nok komme i mål med den udfordring også. Chef for Marinehjemmeværnet Kommandør Henrik Holck Rasmussen FLOTILLECHEF Delvis tillæggelse af grad i fh.t. funktion I Hjemmeværnsbestemmelse 400-100 Forvaltning af frivillige fremgår følgende af afsnit 5.6: Manglende uddannelse. Beordring/relatering til en stilling (S-objekt) kan finde sted, selv om den frivillige endnu ikke har gennemført den obligatoriske uddannelse. Den pågældende vil i så fald kunne tillægges graden, der er umiddelbart lavere end den til funktionen hørende, men max én grad højere end den grad, den pågældende har uddannelse til. Dog under forudsætning af, at der indgås aftale om gennemførelse af den krævede uddannelse inden for maksimalt 2 år. Ved anvendelsen af denne mulighed skal MHD ind over hver gang og godkende aftalen mellem flotillen og den enkelte omkring gennemførelse af den nødvendige uddannelse. Aftalen behøver ikke nødvendigvis at være skriftlig, men kan fastholdes i eks. en mailkorrespondance. Det skal være opfordringen, at flotillechefen har en meget restriktiv tilgang til udnyttelsen af muligheden. Ikke alene får flotillen en opgave med at holde styr på de pågældende aftaler, men hvis der sker denne delvise tillæggelse af grad, kan animationen til at tage supplerende uddannelse i visse tilfælde fjernes. Derved opnås den modsatte effekt af det ønskede. MHV Nyt Nyhedsbrev udgivet af Marinehjemmeværnet side 2

Uddannelsesugen 2016 Uddannelsesugen er i år tilrettelagt med en ændret ansvarsfordeling i forhold til tidligere. Dygtige og engagerede frivillige kræfter har igen i år båret en stor del af arbejdet, og Marinehjemmeværnssektionen på Slipshavn har fået en mere fremtrædende rolle med hensyn til selve kursusvirksomheden. Da der ikke har foreligget en detaljeret beskrivelse af ansvarsfordelingen, har der være lidt tvivl om, hvem der løser de mange forskellige opgaver omkring planlægningen af det store arrangement. Heldigvis har alle dog været konstruktive, og alle knaster er nu fjernet, således at vi igen i år slår døren op til Marinehjemmeværnets Uddannelsesuge på Slipshavn i den velafprøvede skikkelse. Overførsel af dele af reserven Som bekendt er der truffet beslutning om, at dele af reserven (typisk de der har været reservister i mere end tre år) administrativt skal overføres til en central pulje ved MHD (senere det nye MHV). Det er allerede sket flere steder i Hjemmeværnet, og turen kommer også til Marinehjemmeværnet. Der pågår overvejelser om, hvordan dette mest hensigtsmæssigt udføres, og i hvilket omfang flotillechefen skal involveres i processen. Nærmere herom tilgår. MFP STAB Status MFP-udvikling Der har i en periode pågået arbejder med at udvikle en operativ koncept for MFP, et arbejde som nu heldigvis er aktualiseret af beslutningen om at opretholde MFP som kapacitet i Marinehjemmeværnet. Udviklingsarbejdet tager sigte på at strømline MFP s opgaveløsning med NATO s doktriner samt at afklare snitflader og behov med Søværnet. Sagen er nu sendt til Marinestaben (tidligere SOK) med en række anbefalinger, og når der forhåbentlig snarligt kommer svar herfra, kan udviklingsarbejdet afsluttes. Dermed vil der være klarhed over, hvilke opgaver der skal løse af hvem og hvordan. OPERATIONSOFFICER Digital alarmering Marinehjemmeværnet er pr. 1. maj 2016 gået over til at anvende et digitalt alarmeringssystem, der skal sikre en mere smidig alarmering af vores fartøjer i forbindelse med udkald til f.eks. SAR. Det betyder i al sin enkelhed, at JOC kun skal ringe til et nummer, når der er en SAR igang. For den frivillige i den anden ende af røret er der ingen forskel, ud over at vedkommende aktivt skal acceptere opkaldet eller afvise det. Afviser man opkaldet, ringer tjenesten automatisk videre, indtil en fartøjsfører accepterer opkaldet, og proceduren kører videre, som vi kender det fra tidligere. Den helt store gevinst ligger i, at JOC (Joint Operations Command) kun foretager ét opkald og ikke vil opleve et evt. optaget nummer, idet automaten blot ringer videre til den næste. MHV Nyt Nyhedsbrev udgivet af Marinehjemmeværnet side 3

Der er lagt en nyhed på HJV.DK om tiltaget, ligesom der er sendt en iværksættelsesskrivelse til flotillerne. https://www.hjv.dk/oe/mhv/medlem/nyheder/sider/vigtigt-ny-form-for-alarmering.aspx Deadlines En stor del af Marinehjemmeværnets opgaveløsning og legitimitet hviler på det omgivende samfunds og kundernes oplevelse af os som en troværdig ressource. Herunder tilbagemelding på henvendelser og forespørgsler af forskellig art. En deadline for et svar eller henvendelse er i sagens natur ikke sat for at genere nogen, men for at vi alle kan give et svar i rette tid, hvis der er noget formalia, der efterfølgende skal bokses på plads - f.eks. ved udlandstogter mv. Overholdelse af deadlines kan være en udfordring for både det frivillige system, distriktsniveauet og Rederkontoret, men det er ikke desto mindre en parameter, vi skal være opmærksomme på, så vores virke og opgaveløsning samlet set kan understøtte den troværdighed, vi er så afhængige af. Husk at sende information videre En af vores oftest forekommende kilder til misforståelser er kommunikation eller rettere mangel på samme. Informationer har ingen værdi, hvis de ikke glider længere ned eller op i organisationen. Der er ingen grund til at give information om dette eller hint, hvis den stopper ved første modtager. Derfor skal vi være mere opmærksomme på, at den information, vi hver især modtager i vores organisation, også bliver bredere kendt. Ellers risikerer vi, at vital information kan gå tabt, og vi kan miste troværdighed. FARTØJSFØRERE Reglement for Marinehjemmeværnsfartøj Marinehjemmeværnet arbejder i øjeblikket med en revision af Reglement for Marinehjemmeværnsfartøj (RFM). Reglementet fastsætter og beskriver rammer, principper og sikkerhedsbestemmelser for sejlads med marinehjemmeværnsfartøj. En ny udgave forventes at være på gaden med udgangen af august 2016. I den ny udgave vil der være følgende nye tiltag og større ændringer: Beredskab for MHV fartøjer Sejlads med MHV fartøj Sejlads med gummibåd Anvendelse af elektronisk søkort Sejlads med Politi og Skat Ror og maskinkommandoer Sikkerhedsbestemmelser for våbenanvendelse til søs Instruks for kranfører Navigation og brotjeneste Der er ligeledes gennemført en lang række konsekvensrettelser og justeringer. Teknikken bag trafiklysene i Status for enhedsuddannelse Da flere har spurgt ind til, hvordan og hvornår status for enhedsuddannelse skifter farve, gives her en kort beskrivelse af systemet, som gerne skulle øge forståelsen for og udbrede brugen heraf. MHV Nyt Nyhedsbrev udgivet af Marinehjemmeværnet side 4

Status for enhedsuddannelse er et værktøj, som er udviklet til FARF, OPO, UDSTOF, FH - eller hvem der nu føler for at bruge det. Siden viser den aktuelle status for besætningens enhedsuddannelse med trafiklys, som vist på billedet nedenfor, og den kan evt. bruges af FARF som inspiration til aftenens/weekendens sejlads Hvad skal vi finde på i aften? Datagrundlag for visningen er de indsendte 056-Rapporter, hvor I påfører gennemførte enhedsuddannelser for sejladsen. Registreringen foregår online, og Status for enhedsuddannelse vil blive opdateret, i det sekund I har sendt 056-rapporten. - Viste udsnit er for en sejlende flotille, og ikke for MFP. Status for Enhedsuddannelse er udviklet af Rederkontoret. Herfra administreres parametrene, og de kan justeres efter behov. Billedet nedenfor viser kontrolpanelet med de ændringsmuligheder Rederkontoret har, hvor der kan justeres på følgende: 1. Tilføjes/fjernes enhedsuddannelser (hvis en enhedsuddannelse ikke giver mening, kan den fjernes, eller hvis vi finder på nye, kan de tilføjes) 2. Dage til gult (hvor mange dage der skal gå siden sidste 056 registrerede gennemførsel) 3. Dage til rødt (hvor mange dage der skal gå siden sidste 056 registrerede gennemførsel) 4. Frekvens (hvor mange gange MHV forventer, at enhedsuddannelsen gennemføres om året) De to kolonner Blå og Grøn, der er markeret med en rød ring, indikerer blot, om enhedsuddannelsen tilhører en sejlende (blå) eller en MFP flotille (grøn), som har forskellige visninger. Systemet kigger hele tiden 12 måneder baglæns og skelner ikke til kalenderår, hvorfor der IKKE nulstilles MHV Nyt Nyhedsbrev udgivet af Marinehjemmeværnet side 5

noget ved nytår. Ellers ville alle gå i rød til nytår, og det er ikke hensigten. I skal - uanset tidspunkt på året - visuelt kunne se tilstanden i besætningen og planlægge jeres kostbare timer derefter. - Viste udsnit er for en sejlende flotille, og ikke for MFP. Som en naturlig udvikling bliver relevans og frekvens årligt drøftet på Rederkontoret, og justeringer bliver foretaget løbende. Årsager til justeringer kunne f.eks. være en ny CH MHV med nye fokusområder, men det sker også efter input fra jer frivillige Bonusinfo: Den årlige frekvens er det antal gange fordelt over et helt år, som enhedsuddannelsen forventes gennemført, men farven på trafiklyset bestemmes af dage til gult og dage til rødt. Derfor hjælper det f.eks. ikke at gennemføre 1.3 Bjærgningsrulle mønstring 12 gange på en uge i den tro, at man så kan være i grønt et helt år frem. Det er snyd og virker ikke. Status for enhedsuddannelse vil stadig skifte til gult efter 30 dage og skifte til rødt efter 60 dage. Hvis I har spørgsmål til Status for enhedsuddannelse, er I velkomne til at skrive til OK Per Skov Madsen på mail: hjk-mhv-red2@mil.dk Brug af kraner i MHV fartøjer Marinehjemmeværnet har gennem en årrække konstateret en række utilsigtede brud på kranwirer og skift af kranwirer som følge defekter. Der skiftes imellem 15 og 20 wirer om året på grund af konstaterede defekter. Ved en gennemgang af de enkelte havarier og near miss er det konstateret, at der er en række forhold, som er medvirkende til havarier på kranwiren. MHV Nyt Nyhedsbrev udgivet af Marinehjemmeværnet side 6

I forbindelse med en generel forbedring af sikkerheden ved kranoperationer i MHV fartøjer er det derfor bestemt, at gennemføre nedenstående tiltag: Det er kun en uddannet kranfører, der må betjene fartøjets kran. Kranuddannelsen skal have større fokus på klargøring og afrigning af kranen samt belastning af kranwiren. Kranwiren skal inspiceres fra taluitten (wirelåsen) og i hele den længde, der forventes anvendt. Hvis der opstår mistanke om en defekt kranwire, må kranoperationer ikke gennemføres Der planlægges for en temadag på MHS (Slipshavn), hvor der gives tilbud til alle kranførere i MHV. (Deltagelse af leverandør, FMI, MHD, MHV og MHS). Større fokus på bruger- og vedligeholdelse (primært hjemme i egen UAFD). Større fokus på kranens begrænsede anvendelsesmuligheder (kranen må kun anvendes til sætning og hejsning af GB). Orientering på HJV.DK samt i LOG nyt om særlige forhold vedrørende MHV kranen. Der udarbejdes en undervisningsvideo. Videoen skal produceres professionelt med støtte fra leverandør/producent. Uddannelsen justeres således, at kranføreren efter afsluttet uddannelse kan gennemføre en sikkerhedsmæssigt forsvarlig manøvre af kranen Kraninstruktørerne gives et decideret AMU-krankursus, alternativt kan man evt. få West Diesel til at give instruktørerne et brush up -kursus i form af et dagskursus. Opmærksomheden henledes på, at tjenesten som kranfører i MHV fartøjer kun må varetages af en kranspecialist, der har bestået kranføreruddannelsen ved Hjemmeværnsskolen. FARTØJSMESTER Fartøjsdragter datomærkning for seneste service Når en fartøjsdragt skal undersøges for gyldighed, findes datomærkningen på dragtens inderside på ryggen. Inde bag foret i ryggen sidder en servicemærkat, hvor sidste eftersyn er noteret. Næste eftersyn = Aktuel måned og år + 3 år Eksempel: Dato på servicemærkat: Maj 2016 -> Næste eftersyn: Maj 2019 BEMÆRK: Produktionsdatoen er ikke betydende for dragtens gyldighed. Sagsbehandler Gert Jacobsen, MHDV, telefon 7216 3622. For MHDV flotiller: Nye retningslinjer for vask af fartøjets linned mm. For flotiller under Marinehjemmeværnsdistrikt Vest er der kommet nye retningslinjer i forbindelse med vask af linned, håndklæder med mere. MHV Nyt Nyhedsbrev udgivet af Marinehjemmeværnet side 7

Forsvarets Ejendomsstyrelse (FES) gør opmærksom på, at al vask af linned med mere, er udliciteret til ISS. Det har den konsekvens for MHDV flotiller, at alle nuværende lokalaftaler om vask af linned med mere, som afregnes af FES eller MHDV, skal ophøre. Fremadrettet skal alt vask af linned mm. bestilles gennem Driftsområde Frederikshavn, som vil sørge for afhentning og levering af vasketøjet via ISS. Tiden fra aflevering af vasketøj til ISS, og til vasketøjet er retur igen, kan være fra 9 til 14 dage. Bestilling af vask af linned mm. foregår ved at fremsende en mail til FES-KTP-DOFRH-DESK@MIL.DK Ved bestillingen skal oplyses: Fartøjsnummer og navn Adresse hvor vasketøjet skal afhentes Tidspunkt for afhentning Mængde der skal vaskes Kontaktperson og telefonnummer Sørg for at vasketøjsposen er behørigt afmærket med skibsnavn og adresse. Ovenstående procedure skal anvendes, hver gang der bestilles vask, da ISS har rammeaftalen med Forsvaret, herunder HJV på området. Der gælder andre vaskeriaftaler i MHDE område. Flotiller i MHDE er derfor ikke berørt af denne ændring. Sagsbehandler, MHDV-PLL04, CSG Søren Kjellberg, telefon 7216 3625 Skift i behandlerniveau for skibsmedicin fra B til C Hjemmeværnskommandoen har i tæt samarbejde med Marinehjemmeværnet besluttet at ændre behandlerniveauet om bord på Marinehjemmeværnets fartøjer fra det nuværende B niveau til C niveau. Samtidig er det besluttet at tilpasse fartøjernes øvrige sanitetsmateriel, således at dette også følger C niveau. Det betyder, at der vil ske en tilpasning af mængden af sanitetsudstyr, samt at uddannelsen skal tilpasses. Desuden skal der ske en opdatering af relevant forvaltningsmæssigt grundlag, herunder tilpasning af direktiv for operativ og øvelsesmæssig indsættelse samt tilpasning af funktionsbeskrivelser for sygdomsbehandleren. Dette forventes implementeret i begyndelsen af 2017. Yderligere information til tilgå flotillerne, og indtil da forsættes som hidtil. Sagsbehandler Gert Jacobsen, MHDV, telefon 7216 3622. Test af 2 løsninger Ved MHDV kører pt. to forløb med test af vindhætte til til mikrofon i gummibådshjelm og en Work Safe Bump Cap, som beskrives herunder. Når de to test er færdige, vil man evaluere, om løsningerne skal udbredes til hele MHV. 1. Kommunikation mellem MHV-fartøj og gummibåd Marinehjemmeværnsdistrikt Vest er ved distriktsrådsmøde og fartøjsførermøde i januar blevet gjort opmærksom på problemer med kommunikation mellem MHV fartøj og gummibåd. MHV Nyt Nyhedsbrev udgivet af Marinehjemmeværnet side 8

Derfor har MHDV foretaget en spørgeskemaundersøgelse for at klarlægge problemet. Resultatet af undersøgelsen viser, at der er to problemer med kommunikationen mellem MHV-fartøjet og gummibåden, nemlig vindstøj og jackstik (billede) der irrer. Vindstøjsproblemet forsøges afhjulpet ved at trække en vindhætte ud over mikrofonen på gummibådshjelmen. MHDV har indkøbt et antal vindhætter (billede), der afprøves i udvalgte flotiller, som kontaktes af MHDV. Jackstik afrenses med fint smergellærred og smøres med syrefri vaseline. Sagsbehandler Gert Jacobsen, MHDV, telefon 7216 3622. 2. Work Safe Bump Cap Fra MHDV distriktsrådsmøde i januar blev der fremført et ønske fra HVF 114 om at blive normeret med en let beskyttelseshjelm, som beskytter hovedet i maskinrummet (særligt ved søgang). For at afprøve en let beskyttelseshjelm har MHDV indkøbt 5 stk. WorkSafe Bump Cap (billede), der bliver testet i HVF 114 og HVF 124. Sagsbehandler Gert Jacobsen, MHDV, telefon 7216 3622. FORSYNINGSBEFALINGSMAND MTS uniformer til MFP Der arbejdes på at MFP flotiller får udleveret MTS uniformer primo 2017. Det forudsætter, at måltagning gennemføres snarest, således at Hjemmeværnskommandoen kan aflevere størrelsesfordelinger til Forsvarets Materiel og Indkøb. MHDE og MHDV tilsikrer, at måltagning af MFP personel gennemføres i samarbejde mellem områdedepotet og respektive MFP flotiller. Sagsbehandler MHDE: KL Robert Christoffersen, PLL01, 7221 6663 Sagsbehandler MHDV: Gert Jacobsen, PLL01, 7216 3622. REKRUTTERINGSOFFICER KONTAKTOFFICER E-rekruttering kører Med E-rekrutteringen forlod ansøgninger om medlemskab ved årsskiftet papiret, og alt kører nu elektronisk med ansøgningsblanketter osv. MHV Nyt Nyhedsbrev udgivet af Marinehjemmeværnet side 9

Forsvarets Personelstyrelse (FPS) kan fortælle, at man nu har set ansøgninger, som er blevet færdigbehandlet på bare syv arbejdsdage. En sund og pletfri ansøger kan i dag færdigbehandles på kun to arbejdsdage i FPS fra indtastning af ansøgning og frem til distriktsudvalget. Man skal stadig vente på de særlige sagsbehandlingstider ved kommandolægen, generalauditøren, distriktsudvalget osv. Det arbejdes der også for at finde hurtigere løsninger på. Rekrutteringsofficerer og andre orienteringssamtaleholdere er efterhånden godt med på e-rekrutteringen. Der er pt. to ting, som vi lige skal være opmærksomme på: 1. Husk ansøgerne på, at de skal få skrevet uddannelse og erhvervserfaringer ind i ansøgningsskemaet. Det medvirker til at danne det fulde billede af ansøgeren i sagsbehandlingen, og det kan bidrage positivt til den samlede opfattelse. Problemet lige nu er, at det er muligt at fremsende ansøgningsskemaet uden disse obligatoriske oplysninger. Det er en fejl i skemaet, som er meldt videre. 2. Husk som orienteringssamtaleholder selv at udfylde og fremsende det såkaldte konklusionsskema, som jo er en af de helt store nyskabelser. Behandlingen af en ansøgning går ikke i gang, før ansøgerens ansøgning kan parres med et konklusionsskema fra orienteringssamtaleholder. Find konklusionsskemaet her. http://www.hjv.dk/erekruttering/documents/orienteringssamtalens%20konklusioner%20-%20skabelon%20-%2020160114.pdf Når du har åbnet skemaet, så tryk på gem-ikonet helt oppe i venstre hjørne (se pil) og gem skemaet på computeren. Udfyld nu skemaet, gem det igen og send det herefter med mail til fps-ktp-hrhjk@mil.dk Læs mere om e-rekruttering her: http://www.hjv.dk/erekruttering/sider/default.aspx Har du tekniske problemer med e-rekruttering? Så skriv til FPS-KTP-HRHJK@mil.dk HJV app er kommet for at blive I forbindelse med Landsøvelsen lancerede Hjemmeværnskommandoens kommunikationsafdeling en ny app med landkort/terræn, nyheder, AKOS osv. Landsøvelses-app en fik en god start, og det er derfor besluttet at fortsætte med at tilbyde app-løsninger fra Hjemmeværnet. Hold øje med nyheder på hjv.dk og hjemmeværnets facebook-side. Reklameartikler kan blive udsolgt Hjemmeværnets aftale med den nuværende leverandør af reklameartikler er udløbet, og der skal laves et nyt udbud. En ny kontrakt skal gerne være på plads ved årsskiftet, og sortimentet skal ved samme lejlighed opdateres. Det betyder, at der ikke bliver fyldt op på hylderne i webshoppen året ud, og derfor kan man opleve, at nogle af tingene bliver udsolgt. Hvis I mangler bolsjer eller andet, så sørg for at få det købt i tide via de sædvanlige kanaler og retningslinjer. Læs alt om reklameartikler på hjv.dk bag login (tryk på billedet for at komme til webshoppen): https://www.hjv.dk/fagomraader/informationsforum/sider/reklameartikler.aspx MHV Nyt Nyhedsbrev udgivet af Marinehjemmeværnet side 10

Meld dig til MHV aktiviteter for infofolket i AKOS MHV fælles informationsseminar 11. 13. november, Sjællands Odde MHDV informationsseminar om MHDV-info 2. 4. september, Skrydstrup Filmredigeringskursus ved MHDE for infofolk og historikere 5. 6. november, Ringsted IT-BEFALINGSMAND Håndtering af bookinger efter seneste opdatering af HJV.DK En af de væsentligste ændringer efter R21 (release 21 = opdatering af HJV.DK nr 21) er måden, bookinger håndteres på. For alle booking-roller gælder, at den mail, der kommer vedrørende en booking, ikke længere må anvendes til aflysning, flytning af tidspunkter m.m. Alle med rollen booking-låner vil på deres Mit Websted kunne se en ny webdel, der hedder mine bookinger. Fortryder man en booking, så aflyses den ved klik på et rødt kryds. Alle med rollen booking-godkender vil på deres Mit Websted kunne se en ny webdel; Bookinger, jeg kan godkende. Booking godkendes ved klik på grønt flueben, og afvises ved klik på rødt kryds. Har man rollen Booking-udlåner, og skal aflyse en booking, så skal det foregå via udlåns-kalenderen på booking-modulet. VIGTIGT: Ændringer i ressourcens kalender på Owa vil IKKE træde igennem på booking-modulet, og der må derfor ikke håndteres ressourcer via Owa længere. Mails fra ressource-booking skal derfor blot ignoreres. Skulle der være enkelte historiske ressourcer, som ikke kan håndteres i bookingmodulet, så har Booking-udlåner stadig mulighed for at tilgå ressourcens kalender. Hjælpe-siderne er ikke opdateret før udrulning af R21, men vil blive det snarest. Der vil blive lagt yderligere om R21 på IT-INFO på hjv.dk bag login: https://www.hjv.dk/fagomraader/itinfo/sider/default.aspx NÆSTE MHV NYT MHV NYT nr 2, 2016 udkommer medio september. God sommer MHV Nyt Nyhedsbrev udgivet af Marinehjemmeværnet side 11