Den fritsvævende vælger?

Relaterede dokumenter
De sociale klasser i Danmark 2012

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN

Udvikling i arbejdsstyrke og beskæftigelse, fordelt på uddannelser.

Sundhed i de sociale klasser

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Dansk Folkeparti står foran en krise

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Resultatrapport for DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen

Familieforhold for de sociale klasser

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Indkomster i de sociale klasser i 2012

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Delrapport fra DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand med fokus på de årig.

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Tidsbegrænsede ansættelser i Danmark

Index Danmark/Gallup

Denne rapport må kun offentliggøres med følgende kildeangivelse: Epinion A/S for 3F. 3F - Dagpenge. 27. april Side 1 af 8

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer

Den uforsikrede restgruppe

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Stigende social ulighed i levetiden

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

1.1 Modne fra lavere middelklasse

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts Af Nicolai Kaarsen

Livsindkomster Beregnet for grupper inden for den offentlige sektor

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Transkript:

Den fritsvævende vælger? Sociale grupper, politiske holdninger og partivalg v. Rune Stubager ph.d., lektor Dias 1

Folketingsvalget den 20. november 2001 var historisk ikke blot fordi valget meget markant ændrede flertallet og partiernes indbyrdes størrelse her i Folketinget, men først og fremmest fordi vælgerne sendte et klart signal om fornyelse af det danske samfund. Valget var et opgør med den gammeldags opdeling af politik i højre og venstre. Det var et opgør med den gammeldags opdeling af mennesker, alt efter hvilken erhvervsgruppe, uddannelsesgruppe eller socialgruppe de tilhører. Det var et opgør med opdelingen i: Der er dem, og der er os. Det var et opgør med klassekampen. - Anders Fogh Rasmussen i Folketinget 4.-12.-2001 Dias 2

Kan det nu passe? En efterprøvning i 3 led: 1. Er der sammenhæng mellem vælgernes sociale baggrund og deres politiske holdninger? 2. Er der sammenhæng mellem vælgernes sociale baggrund og deres partivalg? 3. Har partierne bestemte sociale profiler i vælgernes øjne? Dias 3

1 Social baggrund og politiske holdninger 3 baggrundsvariabler Erhvervsuddannelse: Ingen, erhvervsfaglig, KVU, MVU, LVU Beskæftigelsessektor: Offentlig, privat Socialklasse: Ufaglært arbejder, faglært arbejder, lavere funktionær, højere funktionær, selvstændig 2 centrale holdningsdimensioner: Økonomisk politik: Skat, skaffe alle samme vilkår, offentlig kontrol med investeringerne Værdipolitik: Indvandring, miljø, retspolitik Dias 4

1 Social baggrund og politiske Uddannelse holdninger I Økonomisk politik Værdipolitik Ingen 0,46 0,63 Erhvervsfaglig 0,53 0,60 KVU 0,55 0,48 MVU 0,55 0,46 LVU 0,62 0,41 ÅS 0,46 0,23 Dias 5

1 Social baggrund og politiske holdninger II Sektor Økonomisk politik Værdipolitik Privat 0,60 0,57 Offentlig 0,52 0,48 Dias 6

Klasse 1 Social baggrund og politiske holdninger III Økonomisk politik Værdipolitik Ufaglært arb. 0,45 0,62 Faglært arb. 0,53 0,57 Lavere funkt. 0,55 0,53 Højere funkt. 0,60 0,50 Selvstændig 0,62 0,57 Dias 7

1 Social baggrund og politiske holdninger - Konklusion Uddannelse har betydelig effekt på værdipolitiske holdninger Klasse (og indkomst) har en vis effekt på økonomiske holdninger Mao.: Social baggrund påvirker klart vælgernes holdninger Dias 8

2 Social baggrund og partivalg I Udd. Ø SF S RV NA K V DF Ingen 1,7 11,5 32,7 2,3 2,2 4,5 22,6 22,4 Erhvs. 1,4 9,0 26,3 2,2 2,0 12,2 31,6 15,4 KVU 3,2 21,0 20,5 9,6 3,0 12,6 23,2 6,9 MVU 3,1 16,5 24,1 8,6 4,7 12,6 23,9 6,6 LVU 3,5 17,6 15,0 15,4 5,3 19,8 19,8 3,5 Alle 2,1 13,0 26,1 5,1 2,8 10,8 26,0 14,0 ÅS 0 24,2 24,2 33,3 0 0 18,2 0 Dias 9

2 Social baggrund og partivalg II Udd. Ø SF S RV NA K V DF Alle Ingen 22,4 24,3 34,4 12,4 21,3 11,6 23,9 43,9 27,4 Erhvs. 23,9 25,5 37,0 15,5 25,8 41,8 44,8 40,5 36,8 KVU 19,4 20,8 10,1 24,2 13,5 15,1 11,6 6,4 12,9 MVU 22,4 19,6 14,3 26,1 25,8 18,1 14,3 7,3 15,5 LVU 11,9 9,8 4,2 21,7 13,5 13,4 5,5 1,8 7,3 Dias 10

2 Social baggrund og partivalg III Sektor Ø SF S RV NA K V DF Privat 1,5 10,4 21,7 3,7 3,4 12,5 31,4 15,5 Offentlig 2,6 19,3 32,1 7,7 2,6 9,3 17,9 7,0 Alle 2,1 13,0 26,1 5,1 2,8 10,8 26,0 14,0 Dias 11

2 Social baggrund og partivalg IV Sektor Ø SF S RV NA K V DF Alle Privat 46,7 54,4 60,0 51,5 74,2 74,8 79,6 83,0 69,0 Offentlig 53,3 45,6 40,0 48,5 25,8 25,2 20,4 17,0 31,0 Dias 12

2 Social baggrund og partivalg V Klasse Ø SF S RV NA K V DF Ufagl. 1,3 12,1 32,8 3,3 1,9 5,6 22,4 20,6 Fagl. 1,5 11,3 30,8 3,2 1,2 8,1 28,9 18,0 L fkt. 2,3 13,0 27,1 4,9 3,0 11,3 26,9 11,4 H fkt. 3,2 11,6 20,5 6,8 3,6 15,7 20,5 8,0 Selvst. 2,1 10,1 10,6 4,8 3,2 18,1 36,7 14,4 Alle 2,1 13,0 26,1 5,1 2,8 10,8 26,0 14,0 ÅS 0 24,2 24,2 33,3 0 0 18,2 0 Dias 13

2 Social baggrund og partivalg VI Klasse Ø SF S RV NA K V DF P Ufagl. 0,6 11,2 28,0 4,0 1,9 6,8 25,5 22,0 P Fagl. 1,5 8,5 27,6 2,0 1,5 6,5 31,7 20,6 P L fkt. 1,5 7,4 23,3 2,6 3,7 10,7 35,2 15,6 P H fkt. 2,3 8,9 17,5 3,6 3,3 19,1 35,6 9,6 O Ufagl. 2,2 12,1 45,1 2,2 1,1 4,4 22,0 11,0 O Fagl. 2,2 18,0 32,6 1,1 1,1 13,5 16,9 14,6 O L fkt. 3,4 21,6 30,2 7,8 2,6 11,6 17,2 5,6 O 21. august H fkt. 2009 5,6 20,3 26,6 11,9 3,5 9,8 19,6 Dias 2,814

2 Social baggrund og partivalg VII Klasse Ø SF S RV NA K V DF Alle Ufagl. 15,6 24,9 30,8 17,2 18,2 12,4 20,0 35,5 24,5 Fagl. 11,1 15,4 19,2 11,1 7,3 12,0 15,4 20,6 16,2 L fkt. 28,9 29,2 27,9 28,3 30,9 27,5 26,4 21,6 26,8 H fkt. 35,6 22,9 18,5 34,3 32,7 33,5 26,3 13,3 23,5 Selvst. 8,9 7,5 3,6 9,1 10,9 14,6 11,9 9,0 8,9 Dias 15

2 Social baggrund og partivalg - Konklusion Klare effekter af uddannelse for flere partier Klasse og sektor i kombination øver også betydelig påvirkning Selvom visse effekter er svækket, lever andre videre, og der er kommet nye til Dias 16

3 Partiernes profiler I Ø SF S RV K V DF Lavindkomst 11 32 38 1 1 5 12 Velhavende 0 1 2 1 60 35 1 ÅS Lavindk 19,4 27,8 22,2 0 0 0 30,6 ÅS Velhavende 0 0 0 2,8 75,0 11,1 0 Dias 17

3 Partiernes profiler II Ø SF S RV K V DF Lavtuddan. 6 25 43 2 2 7 15 Højtuddan. 1 7 4 18 31 38 1 ÅS Lavtuddan 2,8 5,6 22,2 0 0 0 69,4 ÅS Højtuddan 2,9 8,6 0 71,4 8,6 8,6 0 Dias 18

Konklusion Både vælgernes holdninger og deres partivalg er påvirket af deres sociale baggrund Vælgerne opfatter også partierne som repræsenterende bestemte grupper Social baggrund spiller altså stadig en betydelig rolle i dansk politik Dvs. Fogh havde ikke ret d. 4.-12.-2001 Dias 19