Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Relaterede dokumenter
Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet

Mange kommuner vælger at droppe gebyret på byggesagsbehandlingen

Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Konkursanalyse Rekordmange konkurser i 2016

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

7. Ejendomsbeskatningen

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

16. Skatter, tilskud og udligning

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Stor forskel på byggesagsgebyrer blandt landets kommuner

Fakta om advokatbranchen

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Flere kommuner udliciterer vejservice og grønne områder

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Orientering af Økonomiudvalget om nyt boligbeskatningssystem

Notat 12. december 2016 J-nr.: / Små virksomheder ser lyst på fremtiden, men snubler i administrative byrder og offentlige

Skatter Budget Beløb i kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

PLO Analyse Goodwill i almen praksis

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Transkript:

Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner har sat afgiften ned. Virksomheder, der har slået sig ned i hovedstadsområdet, betaler dog stadig dyrt for beliggenheden. 46 af landets kommuner opkræver dækningsafgift i 2014. Over halvdelen af disse kommuner ligger i Region Hovedstaden. Tilsammen forventes der at blive opkrævet 2,4 mia. kroner i dækningsafgift hos virksomhederne i 2014. Analysens resultater 17.02.2014 46 kommuner opkræver dækningsafgift i 2014. Holbæk Kommune har som den eneste afskaffet afgiften helt i forhold til sidste år I 2014 er der 14 kommuner, der opkræver den maksimale dækningsafgift på 10 promille. Det er 6 kommuner færre end sidste år. Alle disse 14 kommuner er placeret i Region Hovedstaden I 2014 forventes det samlede provenu at udgøre 2,4 mia. kr. Det var været et fald på mere end 25 procent i opkrævningen af dækningsafgifter siden 2011, men niveauet er dog stadig højt Kontakt Lea Stentoft Erhvervspolitisk konsulent Tlf. 72 16 01 52 Mobil 27 20 65 38 lst@danskbyggeri.dk Anette Sørensen Journalist Tlf. 72 16 02 13 Mobil 30 36 02 65 ans@danskbyggeri.dk Andreas Fernstrøm Økonomisk konsulent Tlf. 72 16 01 44 Mobil 21 26 66 34 afe@danskbyggeri.dk Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106, 1358 Kbh. K Postbox 2125, 1015 Kbh. K Telefon 72 16 00 00 info@danskbyggeri.dk

Erhvervsliv hårdest beskattet i hovedstadsområdet I 2014 er der i alt 46 kommuner, der opkræver dækningsafgift. Ud af dem er 27 placeret i Region Hovedstaden. Derved rammer dækningsafgiften virksomhederne i Region Hovedstaden hårdest. De resterende 19 kommuner er primært placeret på Sjælland eller Syddanmark samt trekantsområdet. I Nordjylland er det kun Aalborg, der opkræver dækningsafgift. Figur 1: Regional oversigt over dækningsafgift 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2 27 11 14 6 8 15 4 10 1 52 46 Ingen afgift Har afgift Kilde: Økonomi - og Indenrigsministeriet Fald i dækningsafgifter dog fortsat højt provenu Fra 2007 til 2008 var der 11 kommuner, som ændrede deres dækningsafgift. Herefter var der i perioden fra 2008 til 2013 ikke så mange kommuner, som ændrede niveauet for dækningsafgiften. 19 kommuner vælger dog at sænke afgiften i 2014. Såfremt kommunerne ikke havde ændret afgiftssatserne siden 2011 ville virksomhederne i 2014 være blevet opkrævet omkring 140 mio. kr. mere end man gør ved dækningsafgiften. Mio. kr. 3.500 Provenu af dækningsafgiften med forsatte 2011-satser 3.000 22 mio. kr. 35 mio. kr. 2.500 142 mio. kr. 2.000 2011 2012 2013 2014 Angiver proveneu ved 2011-satserne Kilde: Danmarks Statistik, budgetteret provenu for 2014 er hentet fra KL samt Dansk Byggeri Side 2 af 5

Kommunernes samlede provenuet forventes at falde i 2014, men på trods af det faldende niveau siden 2011, bliver virksomhederne i 2014 opkrævet omkring 2,4 mia. kroner ved dækningsafgiften. Kommunernes samlede provenu for dækningsafgifter er steget markant siden 2000. Udviklingen fra 2000 til 2006 skyldes primært, at ejendomsvurderingerne i denne periode er steget, hvilket øger beregningsgrundlaget for dækningsafgiften. Udviklingen fra 2007 til 2008 skyldes markante satsstigninger hos kommunerne, mens udviklingen fra 2009 til 2010 hovedsageligt skyldes stigninger i beskatningsgrundlaget. Der er meget få ændringer i satserne fra 2010 til 2013, og de faldende indtægter fra dækningsafgiften skyldes hovedsagelig faldende ejendomsvurderinger. Fra 2013 til 2014 forventes også et fald i dækningsafgiften, og her kan ca. en tredjedel tilskrives kommunernes sænkning af satserne, mens resten kan tilskrives et faldende skattegrundlag. Næsten halvdelen af alle kommunerne opkræver stadig dækningsafgift i 2014. I år har 19 kommuner dog nedsat afgiftssatsen, og Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften. Af de 19 kommuner, som har nedsat afgiften, har de seks af dem tidligere haft en dækningsafgift på de maksimale 10 promille. Mio. kr. 3.500 Provenu af dækningsafgiften over tid 3.000 2.500 2.000 1.500 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kilde: Danmarks Statistik, kommunernes budgetterede provenu for 2014 er hentet fra KL Side 3 af 5

Store regionale forskelle I det følgende ses den geografiske fordeling af satserne for dækningsafgiften. Det vil sige, hvilke satser der opkræves hvor. Der er en klar tendens til at kommunerne i hovedstadsområdet gør størst brug af muligheden for at opkræve dækningsafgiften. 27 af kommunerne i Hovedstadsregionen opkræver således dækningsafgift i 2014. Det er over halvdelen af de kommuner, der opkræver afgiften. Der er blot to kommuner i Region Hovedstaden, som ikke opkræver en dækningsafgift. Virksomheder i trekantsområdet rammes også af afgifterne, dog har Kolding kommune i år nedsat afgiften fra den højeste afgift på 10 promille til 8,8 promille. Ud af de 46 kommuner, der opkræver dækningsafgifter for forretningsejendomme, opkræver 14 kommuner den maksimale dækningsafgift på 10 promille. Alle kommuner der opkræver den maksimale afgift er nu placeret i hovedstadsområdet. Dækningsafgiften regionalt fordelt Side 4 af 5

Metode Dækningsafgiften er en afgift, men kan generelt betragtes som skatten på forretningsejendomme. Det er kommunerne selv, som beslutter, om de vil opkræve afgiften, som kan være mellem 0 og 10 promille af forskelsværdien 1. Dækningsafgiften opkræves som et tillæg til den egentlige ejendomsbeskatning. Provenuet fra dækningsafgiften kan variere på to måder; enten ved ændringer i satserne eller ved ændret beskatningsgrundlag. Det vil sige ændrede ejendomsvurderinger eller ændringer i antallet af virksomheder i kommunen. Der er en vis forsinkelse i forhold til vurdering og beskatning på forretningsejendomme. Værdien af forretningsejendomme vurderes hvert andet år, denne værdi bliver opgjort pr. 1. oktober i de lige år. Vurderingen bliver dog først beskattet over et år senere. Det vil sige at, ejendomsvurderingen fra 2008 ligger til grund for beskatningen i 2010 og 2011, mens vurderingen fra 2010 først bruges i beskatningsgrundlaget i 2012 og 2013. Eksempel på udregning af dækningsafgift Hvis en ejendom er vurderet til 2.000.000 kr., og grundværdien udgør 600.000 kr., så bliver forskelsværdien 1.400.000 kr. Der fratrækkes altid 50.000 kr. fra forskelsværdien, således at der ved en forskelsværdi på under 50.000 kr. ikke skal betales dækningsafgift. Det giver et beregningsgrundlag på 1.350.000 kr., som satsen for dækningsafgiften så ganges med. Ved for eksempel en dækningsafgift på 10 promille, betyder det en ekstra udgift på 13.500 kr. om året. Værdi af erhvervsejendom Grundværdi Forskelsværdien Beregningsgrundlag Dækningsafgift Årlig dækningsafgift til betaling 2.000.000 kr. 600.000 kr. 1.400.000 kr. 1.350.000 kr. 10 promille 1.350.000 x 0,010 = 13.500 kr. Datagrundlag Satserne for dækningsafgiften er hentet i Indenrigs- og Socialministeriets nøgletalsdatabase. Data for provenuet er hentet fra Danmarks Statistik, hvor tallene for 2013 er budgettal, tal for 2014 (budgettal) er indhentet fra KL. 1 Forskelsværdien opgøres som forskellen mellem værdien af den faste ejendom og værdien af grunden i henhold til den offentlige ejendomsvurdering. Beregningen af hvor meget den enkelte virksomhed skal betale, sker på den del af forskelsværdien, der overstiger 50.000 kr. Det betyder, at når forskelsværdien er mindre end 50.000 kr. skal dækningsafgiften ikke betales. Side 5 af 5