for retablering af veje og belægninger

for retablering af veje og belægninger

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Forord 3 2 Vejopbygning 5 2.1.1 Vejopbygning tabel 6 2.1.2 Asfalt retableringer 7 2.1.3 Vejopbygning tegninger 8 2.2 FORTOVE 9 2.2.2 Tilgængelighed for alle 9 2.2.3 Fotoeksempler 10 2.3 RABATTER 11 2.3.1 Overkørsler i rabat, brostens-græsarmering 9 2.3.2 Overkørsler i rabat, beton græsarmering 9 3 Afmærkning 12 4 Standardvilkår gravearbejder i vejarealer 13 4.1 SÆRLIG OPMÆRKSOMHED VED BEFÆSTEDE AREALER 13 4.2 KONTROL 14 4.3 GENERELLE BEMÆRKNINGER 15 2

1. FORORD Nærværende håndbog er udarbejdet med det formål at standardisere udførelsen af vej arbejder i Frederikshavn Kommune. Håndbogen er et supplement til Vejdirektoratets sidste reviderede vejregler og udbudsforskrifter. AAB (Almindelige arbejdsbeskrivelser) for de enkelte ar bejder samt seneste udgave af AB 92 og relevante DS som f.eks. DS 475 mv. For alle vejarbejder i Frederikshavn Kommune gælder, at der forinden arbejdet opstartes skal der søges en gravetilladelse ved vejmyndigheden, relevante ledningsoplysninger skal indhentes, og arbejdet skal koordineres med evt. øvrige forsynings- eller vejejere. I Frederikshavn Kommune skal alle der arbejder på vejarealer have bestået kurset Vej en som arbejdsplads. Gældende regler for arbejdsbeklædning og afmærkning af vejarbejder mm. skal altid følges. 3

4

2. VEJOPBYGNING Kommunens offentlige veje opbygges med nødvendig belægning som svarer til den trafikbelastning disse forventes udsat for. Det skal bemærkes, at den største belastning på belægningen kommer fra de store køretøjer hvorfor mængden af lastbiltrafik er den udslagsgivende faktor. Nye vejbelægninger kan dimensioneres efter regler herom i Vejdirektoratets regelsamlinger. I forbindelse med retablering af ledningsgrave i eksisterende veje skal man være opmærksom på, at den nye ledningsgrav og gamle befæstelse skal kunne fungere som en enhed. Ledningsgraven og belægningen skal efter retableringen have de samme funktionsegenskaber som den eksisterende både med hensyn til deformationsegenskaber, drænevne og frostfarlighed. Den bedste retablering opnås, hvis de opgravede materialer lagvis genindbygges i deres oprindelige placeringer, og de nye bundne belægninger svarer til de eksisterende. Nærmere om dette kan findes i f.eks. DS 475. Af hensyn til kvaliteten af asfaltarbejdet ønskes det ikke, at tynde asfaltlag (slidlag, PA, AB m.v.) udlægges i vintermånederne (okt. nov. dec. jan. feb. mar.). Bærelagene (GAB 0 m.v.) kan dog udlægges næsten hele året hvis temperaturerne er tilstrækkelig høje. I akutte tilfælde kan mindre asfaltslidlag dog udlægges direkte på varmt bærelag i vintermånederne ved reparationsarbejder. Bemærk ved udlægning af samlede asfaltbelægninger skal faste rendestensdæksler og kloakdæksler skiftes til flydende dæksler (Frederikshavn Forsyning A/S kontaktes mht. kloakdækslerne). Rendestensristene vendes med ribberne på tværes af kørselsretningen og hængslingen således, at dækslerne lukkes ved påkørsel i kørselsretningen. Efterfølgende er eksempler på anvendte belægningsopbygninger som har været brugt de seneste år. 5

2.1.1 Vejopbygning tabel Vejtype Trafikklasse Lastbiler pr. døgn Slidlag* Bærelag* SG II BS Samlet vejopbygning Trafikvej T5 Tung trafik <1400 35 mm SMA 80 kg/m2 50 mm GAB 0 110 kg/m2 70 mm GAB 1 160 kg/m2 250 mm 350 mm 755 mm Trafikvej T4 Middel trafik < 600 35 mm AB 80 kg/m2 80 mm GAB 1 185 kg/m2 250 mm 300 mm 665 mm Lokalvej T3-Let trafik + busser < 150 30 mm AB 75 kg/m2 70 mm GAB 1 160 kg/m2 250 mm 300 mm 650 mm Lokalvej T2-Begrænset gennemkørsel < 75 25 mm PA 60 kg/m2 70 mm GAB 0 160 kg/m2 200 mm 250 mm 535 mm Boligveje T2 < 10 20 mm PA 50 kg/m2 60 mm GAB 0 135 kg/m2 200 mm 200 mm 480 mm P-Pladser T2 < 10 25 mm AB 60 kg/m2 60 mm GAB 0 135 kg/m2 200 mm 200 mm 485 mm Grusveje T2 < 10 30 mm blandet ler/sand 200 mm 200 mm 430 mm Cykelstier T1 < 1 20 mm PA 50 kg/m2 60 mm GAB 0 135 kg/m2 150 mm 200 mm 430 mm *) Asfalt kontrolleres ud fra lagtykkelsen. Ved udlægning bør mængden (kg/m 2 ) beregnes ud fra stenmaterialernes densitet. (vægtfylde, kg/m3) For afvanding af alle vejtyper ønskes som hovedregel tagprofil med 25 sidefald, og minimum 5 længdefald.

2.1.2 Asfalt retableringer Alle asfalt retableringer skal lukkes med GAB og slidlag Tætte samlinger, hvis der opstår revner skal de forsegles Skæreriller accepteres ikke efter udlagt slidlag Tolerancen for niveau ved asfalt retableringer er standard fra - 0 mm/ + 5 mm (Udbudsforskrift for ledningsgrave, AAB pkt. 3.9) For at undgå sætninger i asfalten anbefales at asfaltere efter metode 4, hvor der fyldes helt op med GAB, og efter 1-2 år fræses af og der udlægges slidlag På mindre lokalveje og boligveje hvor asfalten omkring opgravningen er meget dårlig og kuperet kan metode 1 eller evt. 2 accepteres efter aftale Efter affræsning og udlægning af slidlag skal ansøger sørge for endelig færdigmelding af gravetilladelsen. (2 års garanti på arbejdet) Afmærkning, husk genmarkering af striber og symboler (2 gange ved metode 3 og 4) Udføres i takt med ledningsarbejdet Udføres straks efter ledningsarbejdet 1 2 Udføres 1-2 år efter ledningsarbejdet 3 4 Slidlag GAB Stabilgrus 7

2.1.3 Vejopbygning tegninger 2.1.2.1 Trafikvej Rabat Kørebane Rabat Muld Råjord 2.1.2.2 Lokalvej Fortov Cykelsti Kørebane Cykelsti Fortov 2.1.2.1 Trafikvej 2.1.2.3 Boligvej Fortov Kørebane Overkørsel 2.1.2.2 Lokalvej 2.1.2.4 Grusvej Rabat Grusvej Rabat 2.1.2.5 Gennemført fortov Muld Råjord 2.1.2.3 Boligvej 2.1.2.4 Grusvej 8

2.2 FORTOVE Der benyttes fortovskantsten med 8 cm lysning, dog skal der ved private indkørsler sættes rabatkantsten. Der skal anvendes præfabrikerede overgangsstykker mellem fortovskantsten og rabatkantsten. Ved små opgaver sættes kantstenen i den eksisterende højde. Vær opmærksom på, at når der er en løber af små sten, f.eks. chausse eller belægningssten mellem fortovsfliserne, skal denne sættes med 1 cm overhøjde og efterfølgende bankes ned med pladevibrator. Fugerne skal være 2-5 mm brede. Der fejes korrekt fugegrus ned i fugerne efterhånden som lægningsarbejdet skrider frem. Der bør benyttes 0-4 mm fugegrus i henhold til DS 1136 2.2.1 Opbygning fortov Fugegrus fejes ned i fugerne 7 cm fortovsfliser 2 cm afretningssand 10 cm knust beton (i overkørsler benyttes 15 cm knust beton) 2.2.2 Tilgængelighed for alle Ved udførelse af alle brolægningsarbejder skal entreprenøren være opmærksom på de forskellige handicapegnede foranstaltninger, der skal indbygges i fodgængerarealer. Ved sideveje, hvor fortove gennemføres, sænkes almindelige kantsten til 5 cm lysning og der asfalteres en rampe. Derudover skal der indbygges et opmærksomhedsfelt af taktil fliser i en bredde på 90 cm. Opmærksomhedsfeltet placeres indenfor det tilstødende fortov. Afbrydes fortove af en sidevej skal der indbygges en kantstenssænkning til 3 cm lysning på hjørnerne. Ved fodgængerovergange sænkes kantsten til en lysning på 3 cm. Sænkningen af kantsten udføres over en strækning på 2-3 m. På visse strækninger forefindes ledeliner. Det er vigtigt at disse retableres igen. 9

2.2.3 Foto eksempler 2.2.3.1 Opmærksomhedsfelt, sidevej med fortov langs kantsten 2.2.3.2 Opmærksomhedsfelt, sidevej med græsrabat 2.2.3.3 Etablering af gennemført fortov trin 1 2.2.3.4 Etablering af gennemført fortov trin 2 2.2.3.5 Fortovssænkning af hjørne 2.2.3.6 Sænkning af kantsten ved overgang 10

2.3 RABATTER Når der er sten og grus i rabatten, skal de øverste 5 cm være harpet muld. Når der er jord i rabatten, skal de øverste 3 cm være harpet muld. Der afsluttes altid med såning af græsfrø. 2.3.1 Overkørsler i rabat, Brostens græsarmering 2.3.1.1 Opbygning 2.3.1.2 Brostens græsarmering 21 cm brosten (opfyldning med beton halvt op mellem stenene) 10 cm beton under brosten 15 cm BS Tværsnit tegning, se vejopbygning for Boligvej side 8. 2.3.2 Overkørsler i rabat, Beton græsarmering 2.3.2.1 Opbygning 8 cm Beton græsarmering 2 cm afretningssand 15 cm knust beton eller SG 2.3.2.2 Etablering af beton græsarmering 2.3.2.3 Færdig beton græsarmering 11

3. AFMÆRKNING Afmærkning består både af kørebaneafmærkning og skiltning. Afmærkningen skal laves iht. gældende AAB. Hvis der ønskes ændring af afmærkningen, skal den godkendes af Vejmyndighed og Politi. Kørebaneafmærkningen skal udføres hurtigst muligt efter belægningsarbejdernes udførelse. Vigelinjer (hajtænder og stoplinjer) og spærrefladers begrænsning skal dog altid udføres i umiddelbar fortsættelse af belægningsarbejdet (det vil normalt være senest en uge efter asfaltarbejdet). Kørebaneafmærkningerne skal ved entreprisegrænsen tilpasses de på stedet værende afmærkninger. Kørebaneafmærkningen udføres af hvid termoplast (lang holdbarhed) både på asfaltbærelag og slidlag. Bemærk at tavler på høj stander efter gældende regler opsættes med en frihøjde på 2,20 m. over fortov og 2,30 m. over cykelsti (målt fra belægningsoverflade til underkant af nederste tavle). 3.1.1 Hajtænder S11 3.1.2 Hajtænder S11 mangler 12

4. STANDARDVILKÅR GRAVEARBEJDER I VEJAREALER Der skal altid søges en gravetilladelse hos vejmyndigheden Vilkår for opgravninger meddeles i henhold til Ledningspakken, som omfatter Standardvilkår for ledningsarbejder i og over veje, Udbuds forskrifter for etablering af ledningsanlæg i jord, samt Norm for etablering af ledningsanlæg i jord, DS475. 4.1 Særlig opmærksomhed ved befæstede arealer Graveprofilet skal vælges således, at det under hele arbejdsforløbet til og med retablering af de ubundne lag kan tilgodeses at: omliggende befæstelse er uforstyrret omliggende belægning ikke er undermineret Ved opgravning og tilfyldning skal der være mindst 50 mm fri banket, som er intakt indtil lukning af graven. Hvis kravet ikke er opfyldt, skal der skæres tilbage, således at kravet er opfyldt, inden udlægning af sidste ubundne lag. (Inden udlægning af stabilgrus) Hvis den omliggende bundne belægningskant (f.eks. asfaltkanter) ikke er intakt, skal der tilbageskæres, så der opnås en ren lige kant for hver løbende 10 meter. 4.1.1 5 cm fri banket 4.1.2 Banket mangler, asfalt bliver undermineret 13

4. 2 Kontrol Kontrol udføres i overensstemmelse med kravene i DS 475 og udbudsforskrifter for ledningsgrave. Materialekontrol: Kontrol af de indbyggede lags egenskaber svarer til kravene for de enkelte materialer. Proceskontrol: F.eks. komprimeringskontrol og kontrol af lagtykkelser. Komprimeringskontrol iht. gældende AAB: Råjord: Friktionsjord (AAB juni 2006) > 2 m 92% af vibration <= 2 m og omkring konstruktioner 95% BS: (AAB november 2003) Kontrolafsnit max. 1000 m 3. Referenceværdi pr. påbegyndt 2.500 m3. Gennemsnit > 95% Isotopmetode Mindsteværdi >= 92% SG: (AAB november 2003) Kontrolafsnit max. 500 m3. Referenceværdi pr. påbegyndt 2.500 m3. Gennemsnit > 95% Isotopmetode Mindsteværdi >= 92% 4.2.1 Kontrol af færdig lysning 4.2.2 Dårlig komprimering giver sætninger 14

4.3 Generelle bemærkninger Frederikshavn Kommune foretager løbende uanmeldt kontrol af igangværende kabel- og ledningsarbejder i og over veje. Gravetilladelse og projektmateriale skal under hele arbejdsperioden forefindes på arbejdsstedet og på forlangende forevises. På forlangende skal alle der arbejder på vejarealet kunne forevise gældende kursusbevis for kurset Vejen som arbejdsplads. På anmodning fra vejmyndigheden skal ledningsejeren i overensstemmelse med kravene i DS 475 og udbudsforskrifter for ledningsgrave, kunne dokumentere kvaliteten af det udførte arbejde gennem f.eks. materialekontroller, komprimeringskontroller, analyser af borekerner samt nivellementer og opmålinger af de færdige overflader. Udgifterne til opfyldelse af vejmyndighedens krav til dokumentation afholdes af ledningsejer. Fejl og mangler som følge af ledningsarbejdet, der fremkommer i eller ved det berørte vejareal, skal udbedres og bekostes af ledningsejeren, såfremt fejlen/manglen er påberåbt af vejmyndigheden inden 2 år regnet fra vejmyndighedens overtagelse af arealet jævnfør gældende Standardvilkår for ledningsarbejder i og over veje 4.3.1 Undermineret asfalt giver sætninger 4.3.2 Vælg den stamper som passer til opgaven 15

Grafik 16.615.hl Center for Park & Vej Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Tel.: 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk