Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem skal følge reglerne for udarbejdelse af en synopsis. Skt. Josefs Skole 9.klasse
Synopsis 2 På baggrund af følgende tre spørgsmål skal du forberede en synopsis. Du skal inddrage de vedlagte bilag i din diskussion. Følgende spørgsmål skal indgå i din besvarelse: 1) Diskuter hvilken betydning du mener Versaillesfreden fik for udviklingen i den tyske udenrigspolitik i 1930 erne Tag udgangspunkt i bilag 1 2) Redegør for mødet i München 29.-30. september 1938. Tag udgangspunkt i bilag 2. 3) Vurder motiverne bag Hitlers udenrigspolitik frem til september 1939. Tag udgangspunkt i bilag 3./ Vedlagt 3 bilag
Bilag 1 Den vanskelige fred. Uddrag af: Ole karup Pedersen, Den vanskelige fred. Fred og ny international orden 1918-26, København (1983) 1985, pp. 27-28. Tyskland måtte naturligvis opgive alle sine erobringer i krigens løb. Men desuden blev de allierede enige om, at Tyskland skulle afstå en række land-områder. Således skulle Frankrig have Alsace-Lorraine tilbage. Frankrig havde også ønsket at få Saar. Men det måtte affinde sig med, at der her skulle finde en folke-afstemning sted efter 15 år. Det var princippet om folkenes ret til selvbestemmelse, der her slog igennem. Det samme gjaldt for Nord-Slesvigs vedkommende, som Preussen havde erobret fra Danmark i 1864. Her skulle folkeafstemningen dog finde sted med det samme. Store områder mod øst, hvis befolkninger overvejende var polsk, skulle afstås til det genforenede Polen. Men her skulle ingen folkeafstemning finde sted. For at sikre Polen adgang til Østersøen skulle det også have en»korridor«op til havnebyen Danzig. På den måde kom mange tyskere under polsk styre. For selve Danzigs vedkommende blev bestemt, at den skulle under det nye Folkeforbunds styre. Det samme gjaldt Memel i Litauen, hvor der også boede mange tyskere. Tyskland skulle afmilitariseres. Hæren måtte ikke overstige 100.000 mand. Der måtte ikke anskaffes hverken luft- eller marinevåben. Den bestående tyske flåde skulle ødelægges. Desuden skulle hele Rhin-landet være fri for militær. Tyskland skulle ikke kunne gentage indfaldet via Belgien mod Frankrig fra 1914. Tyskland skulle afstå alle sine kolonier i Afrika og Asien. De blev i første omgang overdraget til det nye Folkeforbund. Inden for dets rammer blev det så bestemt, hvem der skulle overtage dem og på hvilke vilkår. Endelig skulle den tyske stat betale en erstatning for krigsskade på i alt 15 milliarder dollars. Det skulle ske inden 1921. I april 1919 blev en tysk delegation kaldt til Paris for at modtage betingelserne for fred. Tyskerne hævdede, at betingelserne
lå langt fra Wilsons 14 punkter. De blev henvist til at fremsætte deres indvendinger skriftligt, hvorefter de tre store igen trådte sammen. En overgang var hele freds-ordningen ved at bryde sammen, fordi de ikke kunne blive enige. Men det lykkedes dem til sidst at lave mindre ændringer i fællesskab. Derpå blev betingelserne igen forelagt den tyske delegation. Denne gang fik tyskerne kun fem dage til at beslutte sig i. Efter et tysk regeringsskifte kunne freden mellem de allierede og Tyskland underskrives i juni 1919.
Münchenoverenskomsten Bilag 2 29 september 1938 E. Bøgebjerg og S. Elmelund, Kilder til mellemkrigstidens historie, København 1970, pp. 88-89. Tyskland, Det forenede Kongerige, Frankrig og Italien er under iagttagelse af den afgørelse, som allerede i princippet er blevet truffet angående det sudetertyske områdes afståelse til Tyskland, blevet enige om følgende vilkår og betingelser vedrørende nævnte afståelse og om de forholdsregler, som bliver en følge heraf. Gennem denne overenskomst påtager de sig hver og en ansvaret for gennemførelsen af de forholdsregler, som er nødvendige for at sikre dette: I. Rømningen skal tage sin begyndelse I. oktober. 2. Det forenede Kongerige, Frankrig og Italien går ind på, at rømningen af de pågældende områder skal være tilendebragt den 10. oktober, uden at nogen af de eksisterende anlæg er blevet ødelagt. Den czekoslovakiske regering skal have ansvaret for denne rømning, uden at nævnte anlæg udsættes for nogen beskadigelse. 3. En international kommission, bestående af repræsentanter for Tyskland, Det forenede Kongerige, Frankrig, Italien og Czekoslovakiet skal i enkeltheder bestemme reglerne for denne rømning. 4 omhandler de tyske troppers besættelse, der skal ske zonevis. 5 omhandler en kommission til overvågelse af folkeafstemningen i de områder, der ikke med det samme skal afstås. 6 fastsætter nærmere regler for grænsedragningen. 7 giver optionsret i 6 måneder. 8. Den czekoslovakiske regering skal inden for en periode af 4 uger regnet fra dagen for denne overenskomsts undertegnelse, fritage alle de sudetertyskere, som ønsker det, fra tjeneste i de militære og politiske korps, de tilhører. Inden for samme periode skal den czekoslovakiske regering frigive de sudetertyske fanger, som afsoner fængselsstraf for politiske forbrydelser.
Adolf Hitler NeviIIe Chamberlain Edouard Daladier Benito Mussolini.
Bilag 3 Dolkestødslegenden http://www.graenseforeningen.dk/artikel/3675 Da den tyske hærledelse (Ludendorff), som reelt havde haft magten i det tyske kejserrige allerede fra 1. Verdenskrigs begyndelse i 1914, i oktober 1918 indså at krigen var tabt, overdrog den over natten den reelle magt til de politiske partier, og lod den socialdemokratiske leder underskrive våbenhvileaftalen i Versailles den 11. november 1918. Dette gav hærledelsen, højreorienterede tyske militarister og især hærens øverstkommanderende von Ludendorff mulighed for senere at påstå, at det var de politiske partier, som mod hærens ønske underskrev fredstraktaten, og som dermed stødte en dolk i ryggen på hæren, som Ludendorff hævdede var ubesejret. Under Weimarrepublikken udgjorde dolkestødslegenden en magtfuld del af nazisternes agitation mod jøder og socialister.