4. AFTALEPLIGTENS INDTRÆDEN...

Aftaleret 1. EMNE OG METODE...3 1.1 Aftalerettens univers...3 1.1.a Aftaleretten i fugleperspektiv...3 1.1.b Om regler og aftaler...3 1.1.c Formueretsreglernes kendetegn...3 1.1.d Aftaleretten i formueretten...3 1.1.e Aftalen som retsregel...3 1.2 Aftalerettens funktion og metode...3 1.2.a Historiske rødder...3 1.2.b Aftalen som økonomisk instrument...3 1.2.c Aftalerettens konstitution...3 1.2.d Partskompetencen...3 1.2.e Aftalefrihed og aftalebinding...3 2. RETSKILDER OG HENSYN...4 2.1 Aftalerettens kilder...4 2.1.a Problemstillingen...4 2.1.b Aftaleloven...4 2.1.c Uskrevne retsgrundsætninger...4 2.1.d Den specielle formueret...4 2.1.e Internationale retskilder...4 2.1.f Konkurrenceretten...4 2.1.g Forvaltningsretlige regler...4 2.1.h Andre retsområder...4 2.2 Partsviljen...4 2.2.a Problemstillingen...4 2.2.b Hvordan bevises viljen?...4 2.2.c Viljesdiskussionen...4 2.2.d Praktiske aspekter...4 2.3 Aftalerettens hensynskatalog...4 2.3.a Problemstillingen...4 2.3.b Subjektive hensyn...5 2.3.c Ligevægts hensyn...5 2.3.d Loyalitets hensyn...5 2.3.e Almene hensyn...5 3. GRUNDBEGREBER...6 3.1 Nogle formueretlige grundbegreber...6 3.1.a Problemstillingen...6 3.1.b Aftale og delikt...6 3.1.c Tinglige og obligatoriske rettigheder...6 3.1.d Risiko og hæftelse...6 3.2 Aftalens komponenter...6 3.2.a Generelt om aftalebegrebet...6 3.2.b Viljeserklæringen...6 3.2.c Løftet...6 3.2.d Forudsætningen...6 3.2.e Den konstaterende erklæring...6 3.2.f Påbudet...6 3.2.g Den uforpligtende vedtagelse...6 3.3 Aftalen som faktum...6 3.3.a Aftalen og transaktionen...6 3.3.b Aftalen som kommunikationshandling...6 3.3.c Aftalen som præliminært faktum...6 3.4 Aftalen som retsregel...6 3.4.a Aftalens retsfaktum og retsfølge...6 3.4.b Aftalen som retsfaktum...6 3.4.c Aftalen som retsfølge...7 3.5 Aftale varianter...7 3.5.a Realaftaler og kvasiaftaler...7 3.5.b Forkontrakten...7 3.5.c Hensigtserklæring...7 3.5.d Optionen...7 3.5.e Forkøbsretten... 7 4. AFTALEPLIGTENS INDTRÆDEN... 8 4.1 Introduktion til problemstillingen... 8 4.1.a Aftaleforløbets faser... 8 4.1.b Oversigt over kapitel I-reglerne... 8 4.1.c Det retstekniske valg... 8 4.1.d Aftaleindgåelse efter andre principper... 8 4.2 Tilbud og svar på tilbud... 8 4.2.a Begrebsafgrænsning... 8 4.2.b Tilbudets afgivelse og tilbagekaldelse... 8 4.2.c Accepten... 8 4.2.d Fastsat acceptfrist... 8 4.2.e Den legale acceptfrist... 8 4.2.f Forsinket accept... 8 4.2.g Uoverensstemmende accept... 9 4.3 Forløbet efter tilbud og accept... 9 4.3.a Ping-pong-effekten... 9 4.3.b Aftaleændring... 9 4.3.c Passivitet... 9 4.3.d Ratihabition... 9 4.3.e Fortrydelsesret... 9 4.4 Formkrav... 9 4.4.a Begreb og begrundelse... 9 4.4.b Lovhjemlede formkrav... 9 4.4.c Formkrav på andet grundlag... 9 4.4.d Aftalte formkrav... 9 4.5 Standard aftaler... 9 4.5.a Begreb og begrundelse... 9 4.5.b Retlig regulering... 9 4.5.c Indgåelse... 9 4.5.d Te battle of forms... 10 4.5.e Særligt om masseaftaler... 10 5. AFTALESLUTNING VIA MELLEMLED11 5.1 Problemstillingen... 11 5.1.a Formueretlig rets- og handleevne... 11 5.1.b Grundbegreber... 11 5.1.c Grundlæggende hensyn... 11 5.1.d Typer af mellemmands forhold... 11 5.2 Bude... 11 5.2.a Begreb... 11 5.2.b Retsgrundlag... 11 5.2.c Budets ansvar... 11 5.3 Fuldmagt... 11 5.3.a Begreb... 11 5.3.b Retsgrundlaget... 11 5.3.c Oversigt over fuldmagtsreglerne... 11 5.3.d Stillingsfuldmagt... 12 5.3.e Anden fuldmagt med særlig tilværelse... 12 5.3.f 18 fuldmagt... 12 5.3.g Anden fuldmagt... 12 5.3.h Fuldmægtigens ansvar... 12 5.4 Kommission... 12 5.4.a Begreb... 12 5.4.b Ejendomsretten til gods... 12 5.4.c Retten til pengebeløb... 12 5.4.d Selvindtræde... 12 5.5 Mellemmandsdistribution... 12 5.5.a Handelsagentur... 12 5.5.b Forhandling og eneforhandling... 12 5.6 Forholdet mellem hovedmand og mellemled... 12 5.6.a Problemstillingen... 12

5.6.b Almindelige principper...12 6. AFTALEFORTOLKNING...14 6.1 Problemstilling...14 6.1.a Fortolkning som retsanvendelse...14 6.1.b Fortolkning som kommunikation...14 6.1.c Fortolknings hensyn...14 6.2 Fortolkningsmetoder...14 6.2.a Problemstilling...14 6.2.b Lingvistisk fortolkning...14 6.2.c Retssystematisk fortolkning...14 6.2.d Kodificeret fortolkning...14 6.2.e Branche fortolkning...14 6.3 Fortolkningsregler...14 6.3.a Koncipistreglen...14 6.3.b Minimusreglen...14 6.3.c Gyldighedsreglen...14 6.4 Udfyldning...14 6.4.a Begrebsafgrænsning...14 6.4.b Almindelige principper...14 6.4.c Aftalen tavs...14 6.4.d Uklare vilkår...14 6.4.e Lex mercatoria...14 6.5 Særlige fortolkningsspørgsmål...14 6.5.a En eller flere aftaler?...14 6.5.b Standard aftaler...15 6.5.c Aftaler med det offentlige...15 7. UGYLDIGHED...16 7.1 Den gyldige aftale...16 7.1.a Almindelige aftalevirkninger...16 7.1.b Retssystematisk aftalevirkninger... 16 7.1.c Aftalers relativitet... 16 7.1.d Negotiabilitet... 16 7.1.e Hæftelses spørgsmål... 16 7.2 Ugyldighedslæren... 16 7.2.a Afgrænsning... 16 7.2.b Ugyldighedslærens udvikling... 16 7.2.c Ugyldighedsformer... 16 7.2.d Stærke og svage ugyldighedsgrunde... 16 7.3 Kompetence og habilitets mangler... 16 7.3.a Falsk og forfalskning... 16 7.3.b Umyndighed... 16 7.3.c Sindssygdom m.v.... 17 7.3.d Inkompetence... 17 7.4 Viljesmangler... 17 7.4.a Kendetegn... 17 7.4.b Tvang... 17 7.4.c Svig... 17 7.4.d Fejlskrift m.v.... 17 7.4.e Udnyttelse... 17 7.4.f Bristende forudsætninger... 17 7.5 Indholdsmangler... 17 7.5.a Lov og ærbarhed... 17 7.5.b Konkurrenceklausuler... 17 7.5.c Den moralske handlemåde i 36... 17 7.5.d Særligt om forbrugeraftaler... 17 7.5.e Særlige generalklausuler... 17 7.5.f Præceptivitet... 18 7.5.g Konkurrenceretlig ugyldighed... 18

1. Emne og metode Aftaleretten 1. Emne og metode 1.1 Aftalerettens univers 1.1.a Aftaleretten i fugleperspektiv Område: De aftaler som retssubjekter indgår, og deres pligter og hvordan de kan miste deres gyldighed. 1.1.b Om regler og aftaler Regler går os i stand til at vide hvad reaktionen vil være på en aktion, et sæt betingelser og en konsekvens følge, Hvis så. Aftaleretten hører under de privatretlige regler og indeholder elementer af 1 økonomisk værdi; 2 overførsel af denne værdi. 1.1.c Formueretsreglernes kendetegn Den frie vilje er meget kendetegnende for aftaleretten, da der skal være frihed og forsæt til at udføre handlingen. Retsfølgen vil ofte være et pengekrav, et ejendomsretligt krav, eller et handlingskrav som kan konverteres til penge. 1.1.d Aftaleretten i formueretten 1.1.e Aftalen som retsregel Det specielle er at en aftale er jus altså selve lovreglen. 1.2 Aftalerettens funktion og metode 1.2.a Historiske rødder Har sågar rødder i danske lov. 1.2.b Aftalen som økonomisk instrument De to parter holder sig på afstand for at forhandle så de får mest muligt ud af den hver især, men det som kendetegner en aftale er at de begge får fordele ud af handlen. 1.2.c Aftalerettens konstitution Efter Grl 71 om personlig frihed aftale frihed. 1.2.d Partskompetencen Man kan disponere over egen formue og egen person. Juridiske personer behøver ikke at være mennesker, men kan være fx et selskab hvis formueretlige kompetence reguleres gennem selskabsretten. Et ejendomsforhold giver en ret til at disponere over denne gennem formueretten, men der er også en pligt til fx at vedligeholde den som er et andet retsområde. 1.2.e Aftalefrihed og aftalebinding Med frihed til at indgå aftaler frihed til at forpligtige sig (dog ugyldigheds regler). Udgave 5 af sider 18; side 3

2. Retskilder og Hensyn Aftaleretten 2. Retskilder og Hensyn 2.1 Aftalerettens kilder 2.1.a Problemstillingen Aftaleretten udspringer af den enkeltes ret til at bestemme over sin person og formue, og det modstående betragtning er hensynet til samfundet. 2.1.b Aftaleloven Stammer fra 1917, og er resultat af det fælles nordiske lovsamarbejde. Aftalelovens område er privat formueforhold, derfor falder aftaler med offentlige myndigheder og privatlivs områder som ægteskabsløfter udenfor. 2.1.c Uskrevne retsgrundsætninger Forudsætningslæren: de forudsætninger der er til en aftale, kan medføre bristede forudsætninger. Koncipistregel: der lader det gå ud over den, der har formuleret aftalen, at den giver anledning til tvivl. Minimusregel: der i tilfælde af tvivl om omfanget af en pligt, lægger den mindst vidtgående forpligtelse ti grund. 2.1.d Den specielle formueret Der er kommet specielle regler som skal beskytte forbrugerne mod deres egne dispositioner, som præceptivitet og formkrav som skal give kontrahent et advaresignal når han skal underskrive noget. 2.1.e Internationale retskilder Den største påvirkning i dansk lov kommer udefra, og bliver ofte inkorporeret i dansk lov. Især inspiration fra EU, og FN lovkommision som har lavet CISG som er indført ved lov 733 af 7/12 1988, som er lov for internationale købsaftaler. 2.1.f Konkurrenceretten Skal sikre at den frie konkurrence opretholdes trods aftalefrihed mellem konkurrerende virksomheder. 2.1.g Forvaltningsretlige regler Legalitetsprincippet: Myndigheder kan ikke i kraft af aftale gøre andet og mere end det har hjemmel til. 2.1.h Andre retsområder Selv om en mundtlig aftale som hovedregel er fuldt ligeså gyldig som en skriftlig vil det i procesretten være sværere at bevise den mundtlige aftale og i tilfælde af bevistvivl er den almindelige formodning at ingen aftale er indgået. 2.2 Partsviljen 2.2.a Problemstillingen Der skal være en fælles vilje til at indgå aftalen, og hvis denne ikke var tilstede er aftalen ugyldig. Problemet er om der findes en fri vilje, om dette kan bevises. 2.2.b Hvordan bevises viljen? Dette gøres teknisk ved at se hvorledes afgiveren har handlet og underskrevet. 2.2.c Viljesdiskussionen Der findes to teorier: Viljesteorien hvor afgiver kun er forpligtet så langt som hans vilje rækker; og Erklæringsteorien hvor man søger at finde hvad den typiske modtageren ville have forstået ytringen. 2.2.d Praktiske aspekter Ved en aftale får de to parter en central tanke, danner konsensus. Men begge skal have opfattet løftet ens i spejlbilleds-reglen. Retsøkonomi: Ved transaktionen får begge parter noget som de syntes er mere værd end det som de havde før transaktionen, og samfundet generelt får også fordele, da værdierne nu er fordelt således at de udnyttes optimalt. 2.3 Aftalerettens hensynskatalog 2.3.a Problemstillingen Da det ikke er klart hvilken vilje man skal lægge vægt på når man bedømmer en problematisk aftale, ser man i stedet på hvilke hensyn man som dommer må lægge/afveje i sin afgørelse. Udgave 5 af sider 18; side 4

2. Retskilder og Hensyn Aftaleretten 2.3.b Subjektive hensyn Aftalen forudsætter at der var en vilje til at forpligtige sig, men hvis man senere fortryder løftet rent subjektivt kan det kun kommes ud af ved bristende forudsætninger eller ved at man ikke kan forpligtiges til det umulige. 2.3.c Ligevægts hensyn Der skal være ligevægt i parternes udgifter. Hvis en part får mere i værdi en den anden vil en dansk jurist se om der var vilje til at yde uden at modtage tilstrækkeligt vederlag.. 2.3.d Loyalitets hensyn Man skal have tillid til aftalen. Før aftalen skal man optræde redeligt overfor hinanden. Man har diligenspligt: pligt til at underrette om forhold som vil give skuffelser eller tab 4,2 + 6,2. 2.3.e Almene hensyn Omsætningssikkerhed: er da underleverandører også er afhængige af aftalen, og derfor er tillid til aftalen et samfunds hensyn. Rettighedskollission hvor der er kollision mellem to uforenelige retskrav (som fx dobbelt salg). Her vil man se efter den part som var vidende om denne kollision - ond tro. Lov og ærbarhed en aftale som strider mod lov og ærbarhed nyder ikke retsbeskyttelse. Værdispild. Hvis en aftale omhandler bevidst destruktion af en værdi uden nogen mening bag nyder den ikke retsbeskyttelse. Dette er også af hensyn til fri konkurrence. Retstekniske hensyn Aftalen skal være så klar som mulige eller Koncipistregel. Udgave 5 af sider 18; side 5

3. Grundbegreber Aftaleretten 3. Grundbegreber 3.1 Nogle formueretlige grundbegreber 3.1.a Problemstillingen 3.1.b Aftale og delikt Delikt ansvaret har man uanset om man har lavet aftale med skadevolder. En specifik aftale med skadevolder kan modificere erstatningskravet. 3.1.c Tinglige og obligatoriske rettigheder Tinglige er rettigheder og pligter til ting, og obligatoriske rettigheder er tilknyttet personer. 3.1.d Risiko og hæftelse Hæftelse er pligtskabelse, kan enten være umiddelbart hæftende efter afgivelse af løftet, eller middelbart at man lover at hæfte hvis en bestemt handling optræder. Risiko er ikke ens hæftelse, da når man bærer en tings risiko er der ingen pligt blot at man ikke kan få andre til at hæfte for skaden der måtte ske med en bestemt ting. 3.2 Aftalens komponenter 3.2.a Generelt om aftalebegrebet Aftaler er: Viljeserklæringer, som to eller flere personer afgiver indbyrdes, idet mindst én viljeserklæring skal indeholde et løfte. 3.2.b Viljeserklæringen Viljeserklæringen er en kommunikationshandling som afsenders vilje, som kan skabe retsvirkning. Erklæringen skal være klart manifesteret for omverden, så den er klar for 3mand. 3.2.c Løftet Løftet er en gyldig grund for parterne til at forpligtige sig for hinanden. Det er en pligt man umiddelbart påtager sig. Man kan også i sit løfte skabe rettigheder for 3.mand 3.mandsløfter. 3.2.d Forudsætningen Forudsætningen er beslutningsgrundlaget for løftet og viljen ti denne. Er ikke nedfældet i aftalen, men vil måske kunne bruges under bristende forudsætninger. 3.2.e Den konstaterende erklæring En erklæring er ikke det samme som et løfte, men det er dog bedre end ingenting. Fx Sælger erklærer, at der ham bekendt ikke findes skjulte fejl og mangler ved det solgte. 3.2.f Påbudet Et påbud er en viljeserklæring, der er rettet mod en modtager, og som udvirker en pligt hos modtageren. Et sådant påbud skal have hjemmel i lov eller aftale. Desuden skal påbudet være fremkommet hos modtageren for at den kan træde i kraft. 3.2.g Den uforpligtende vedtagelse Kunne også beskrives som gentlemens agreements. 3.3 Aftalen som faktum 3.3.a Aftalen og transaktionen I 3.2 er aftalen behandlet som jus, og her behandles den som faktum Aftaler kan også være faktum på den måde at de er indrømmer noget eller påtager sig en pligt. 3.3.b Aftalen som kommunikationshandling Aftalen er en kommunikationshandling, og den har derfor svage led i sproget og medium. Aftalen vil kunne falde bort hvis kommunikationshandlingen ikke er i orden. 3.3.c Aftalen som præliminært faktum Aftalen vil måske senere kunne bruges i en anden retshandel som et faktum. 3.4 Aftalen som retsregel 3.4.a Aftalens retsfaktum og retsfølge Aftalen skal have en retsfølge for ikke at blive inkonsekvent eller ubrugelig. 3.4.b Aftalen som retsfaktum Udgave 5 af sider 18; side 6

3. Grundbegreber Aftaleretten Aftale om fx køb bliver et retsfaktum, som får købeloven til at træde i kraft. 3.4.c Aftalen som retsfølge Ved kontraheringspligt er aftalen en retsfølge for nogle forudgående regler 3.5 Aftale varianter 3.5.a Realaftaler og kvasiaftaler Realaftale er hvor begge parter samtykker til aftalen, Kvasiaftaler er hvor en af parterne ikke før aftalens indgåelse har givet samtykke. 3.5.b Forkontrakten Kontrakt hvor man lover senere at indgå aftale. Fx p.g.a. haltende retshandel eller man vil vente på at visse omstændigheder indtræder da de vil være betingelser for aftalen. 3.5.c Hensigtserklæring En hensigtserklæring er en konstaterende erklæring, hvorved den erklærende udtaler sig om den sine planer for, hvorledes han vil disponere i fremtiden. Er en slags gentlemans agreements der måske ikke indeholder nogen løfter og hvor sanktionen er subjektiv og uden retsbeskyttelse. Kan også bruges i retssag til at vurdere parternes hensigt og retsstilling 3.5.d Optionen En option er en særlig slags forkontrakt, hvor den ene part senere kan tilslutte sig aftalen når han selv beslutter at skrive under. En type er hvor en aftale allerede eksisterer og optionen er at fortsætte denne En anden type er at aftaleforholdet sættes i kraft når optionen gøres gældende. 3.5.e Forkøbsretten Herved forstås A s løfte om, at B forud for C kan indgå i en købsaftale med A på de vilkår C ville have accepteret. Udgave 5 af sider 18; side 7

4. Aftalepligtens indtræden Aftaleretten 4. Aftalepligtens indtræden 4.1 Introduktion til problemstillingen 4.1.a Aftaleforløbets faser Faserne er: Undersøgelsesfasen, forhandlingsfasen, aftaleforpligtigelsen, efter aftaleophør. 4.1.b Oversigt over kapitel I-reglerne Alle aftaler starter med et tilbud. En mundlig aftale skal accepteres straks for at være bindende, 3,2. Hvis der en fastsat accept dato på tilbudet skal accepten være kommet frem inden, 2 Hvis fristen lyder inden en uge er det en uge fra tilbuds afsendelsestidspunktet, 2,2 Hvis ingen accept frist er der en legal accept frist efter 3,1 for hvad er rimeligt. Tilbagekaldelse af et tilbud skal ske inden modtageren får kendskab til tilbudet, 7. Tilbudet bortfalder ved for sen accept, accepten skal blot være fremkommet inden fristen, 4. Hvis tilbudsgiveren har grund til at tro at modtageren er i den tro at accepten var rettidig, så skal han underrette denne om at den ikke var. 4,2 Et afslag er bindende og tilbudet tabt 5 En uoverensstemmende accept er som et nyt tilbud fra modtageren. 4.1.c Det retstekniske valg Hvornår et tilbud er bindende er et retsteknisk valg og der kan vælges mellem: Viljesprincip, Erklæringsprincip, Afsendelsesprincip, Modtagelsesprincip, Kendskabsprincip, Dispositionsprincip. I Aftaleloven er der valgt ved påbud er det et fremkomstprincip, ved løfte er det et kendskabsprincip. 4.1.d Aftaleindgåelse efter andre principper Det kan fx være offentlige auktioner. 4.2 Tilbud og svar på tilbud 4.2.a Begrebsafgrænsning Et tilbud som ikke er sendt udtrykker ikke vilje. 4.2.b Tilbudets afgivelse og tilbagekaldelse Når modtageren får kendskab til tilbudet er det bindende for løftegiveren Rygter om tilbud er ikke bindende Re integral regelen er 39,2 siger at en aftale kan fortrydes så lang tid der ikke er sket nogen ændring i forholdene. Dermed kan et accept af tilbud godt fortrydes selvom den allerede er accepteret. Men især i kommercielle forhold hvor det er i almindelig interesse at man kan stole på de afgive løfter vil denne regel sjældent kunne bruges. 4.2.c Accepten Accepten af et tilbud rummer to elementer: Et løfte for at man vil udføre sin del af aftalen; og et påbud som forpligter tilbudsgiveren til aftalen. Løftet er bindende fra kendskabet, og påbudet er bindende for tilbudsgiveren fra modtagelsestidspunktet. Realaftaler kræver ingen accept, blot at tilbudsmodtageren effektuerer den handling som beskrives i tilbudet. 4.2.d Fastsat acceptfrist Hvis der kun er en dato tidsfrist uden klokkeslæt skal fristen være indløbet indenfor åbningstiden. Hvis brevet er udateret kan man gå ud fra postafstemplingen. Tilbudsgiver kan tage forbehold for mellemsalg eller så længe lager haves. 4.2.e Den legale acceptfrist I den legale acceptfrist beregnes en samlet tid for: typisk fremsendelsestid, rimelig betænknings tid, typisk tilbagesendelsestid. Hvis der tilbydes på fax skal der også svares på fax. Til vurdering af rimelige betænkningstid skal der tages hensyn til haltende retsforhold hvor den ene part ikke skal bindes mere end den anden; hvad almindelig forventet svartid er. Mundtlige tilbud som over telefon er straks 3,2. 4.2.f Forsinket accept Udgave 5 af sider 18; side 8

4. Aftalepligtens indtræden Aftaleretten Hvis B s accept kommer for sent frem til A, er A s tilbud bortfaldet, og accepten anses herefter som et nyt tilbud, som A kan behandle som ethvert andet tilbud, 4. Hvis B har grund til at tro at hans accept ankom rettidigt har A pligt til at underrette B om forholdet. Ved transmissionsfejl er går det ikke ud over meddeleren at transmissionen af meddelelsen ikke var effektiv. 4.2.g Uoverensstemmende accept Uoverensstemmende accept er som et modtilbud med et tilbuds retsvirkninger 6. Hvis B ikke er klar over at hans accept er forskellig fra tilbudet skal A gøre ham opmærksom herpå. Vigtigst er parternes forudsætninger og muligheden for at udtrykke sig præcist. 4.3 Forløbet efter tilbud og accept 4.3.a Ping-pong-effekten Hvis parterne konstant kommer med modtilbud så bliver det svært at skelne hvor accepten er. 4.3.b Aftaleændring Aftaleændring kan være praktisk nødvendigt og aftalen kommer her til at virke som en forkontrakt. 4.3.c Passivitet Passivitet kan enten bruges som jus/faktum eller til bevisvurdering. Normalt kan man aldrig blive bundet i en aftale ved passivitet, men det kan man hvis man klart burde have handlet aktivt. Fx hvis man får en aftalebekræftigelse som afviger fra det aftalte. 4.3.d Ratihabition Når en part har mulighed for at gøre en ugyldighedsindsigelse gældende, men omvendt også mulighed for at ratihabere det således ugyldige løfte, kommer retsforholdet til at halte. Den almindelige formodningsregel imod haltende retsforhold begrunder derfor, at den berettigede må tage stilling dette spørgsmål indenfor rimelig tid. 4.3.e Fortrydelsesret HR er ingen fortrydelsesret. I Forbrugeraftaleloven (dørsalgs loven) er der en hverdag fortrydelsesret. Ved køb af bolig er der 6 dages fortrydelsesret mod 1% af købesummen. Eller kan alt jo aftales, og domstolen vil også skelne til hvad der er kutyme. 4.4 Formkrav 4.4.a Begreb og begrundelse HR er at der ikke er noget formkrav, kun i ganske enkelte områder. Formkrav kan indføres af 2 hensyn: 1) Det retstekniske, for at lette bevisførelsen; og 2) Beskyttelseshensynet, for at advare den forpligtigede om hvad han er ved at indgå. 4.4.b Lovhjemlede formkrav Der er indført formkrav i bl.a.: familieretten, forbrugerlovgivningen, lejeretten, og ansættelseslovgiving. 4.4.c Formkrav på andet grundlag Visse dokumenter kræver stempelafgift, men mangel af stemplet er ikke en ugyldighedsgrund for aftalen, sanktioner er derimod bøde. Hvis formkravet ikke er til en selvstændig aftale, men blot til en meddelelse vil mangelfuld formkrav typisk udløse annullering af meddelelsen. 4.4.d Aftalte formkrav Parterne kan aftale formkrav indbyrdes, men denne vil kunne ændres ved ny aftale. 4.5 Standard aftaler 4.5.a Begreb og begrundelse Er et standard sæt aftalevilkår af hensyn til effektivisering. De er meget accepteret af domstolene, modsat adhæsionsaftaler som A udfærdiger til lejligheden og B skriver under uden rigtigt at læse dem, da de sikkert er i orden. 4.5.b Retlig regulering Aftalevilkår som ikke har været til individuel forhandling skal stille forbrugeren mest gunstig 38b. Hvis der findes særlovgivning på et område er findes der en højere kompetence til at vurdere aftaler, fx huslejenævnet. 4.5.c Indgåelse Ved brug af agreed documents mangler man en udtrykkelig tiltrædelse af aftalen. Hvis man inkorporer agreed documents / standard aftaler i aftalen skal medkontrahenterne være bekendt med disse. Hvis der er særligt tyngende vilkår i en standard aftale skal disse særligt fremhæves. Udgave 5 af sider 18; side 9

4. Aftalepligtens indtræden Aftaleretten 4.5.d Te battle of forms Hvis man i en aftale har forskellige påskrifter firmaerne imellem til ordrebekræftigelsen og det andet firma til faktura påskrift, er det den sidste formular som er tilbudet. Retsgrundlaget er 6,2 hvor det sidste tilbud er gældende men med pligt til at underrette den anden. 4.5.e Særligt om masseaftaler Hvis der skal laves ændringer i masseaftaler kan det blive et problem da man ikke kan genforhandle med alle parterne, men man kan heller ikke tage forbeholdsklausuler da det vil være haltende aftaler, eller stride mod almindelig hæderlig forretningsskik. Udgave 5 af sider 18; side 10

5. Aftaleslutning via mellemled Aftaleretten 5. Aftaleslutning via mellemled 5.1 Problemstillingen 5.1.a Formueretlig rets- og handleevne Man kan overdrage sin aftaleevne til en anden enten ved fuldmagt eller fordi man udnævner en person til sit legale rådighedssubjekt. I alle tilfælde er der tale om, at interessesubjektet hæfter for en disposition truffet af nogen overfor 3mand. 5.1.b Grundbegreber Navn: Hvis mellemledets egen formue umiddelbart bindes i aftalen siges han at handle i eget navn. Regning: Hvis mellemledet selv får kommission eller på anden måde kan drage økonomiske fordel eller ulempe af aftalen siges han at handle for egen regning. 5.1.c Grundlæggende hensyn Notoritetssynspunktet: Den faktiske køber er nød til at være kendt af sælger. Legitimitetssynspunktet: hensynet at der gennem fuldmagten faktisk er givet legitimitet. 5.1.d Typer af mellemmands forhold HOVEDMANDENS REGNING MELLEMMANDENS REGNING Hovedmandens navn Fuldmagt, bude, agenturforhold Konsignation Mellemmandens navn Kommision, stråmandsforhold Forhandling og anden distribution 5.2 Bude 5.2.a Begreb kompetence, legitimitet til at binde hovedmanden. 5.2.b Retsgrundlag Hvis budet handler med fejl så det får indflydelse på modtageren bedømmes budets erstatningsansvar efter culpa. 5.2.c Budets ansvar Det ansvar et bud i givet fald vil kunne ifalde, vil kun være erstatning for den negative kontrakts interesse altså de penge som er brugt på at skabe aftalen som er tabt, og ikke hvad aftalen var værd. Overfor opdragsgiveren kan der ske en nedsættelse af erstatningsansvaret under hensyn til den udviste skyld, arbejdstagerens stilling og omstændighederne i øvrigt, EAL 23,3. 5.3 Fuldmagt 5.3.a Begreb Her er fuldmagtsgiveren umiddelbart forpligtiget. Fuldmagten er ikke klart defineret i sine krav til denne. Men der er følgende elementer i den: i) Instruktionsdelen, som fortæller fuldmægtigen hvad han skal, ii) Kompetence delen som er en bemyndigelse fra fuldmagtsgiveren til fuldmægtigen, iii) Legitimation delen som er en proklamation fra fuldmagtsgiveren til 3mand. En fuldmagt uden legitimation er en Aftl 18 fuldmagt, eller fuldmagt uden særlig tilværelse. 5.3.b Retsgrundlaget Fuldmagtsreglerne hjemles i Aftaleloven kapitel 2, men de er ikke udtømmende og derfor er der skabt en dommerskabt ret. Her tages der hensyn til argumenter som i aftalebinding ved passivitet. i) hensynet til fuldmagtsgiverens viljeserklæring, ii) hensynet til 3mand og den opståede legitimitet. 5.3.c Oversigt over fuldmagtsreglerne Legitimationsbrud fuldmagtsgiver er ikke forpligtiget 10,1 for grænsen af fuldmagten. Instruktionsbrud hvis køberen er i god tro at aftalen er bindende 11 En fuldmagt skal tilbagekaldes på samme måde som den er blevet til. Udgave 5 af sider 18; side 11

5. Aftaleslutning via mellemled Aftaleretten Der er ikke lovgivet om substitution af den fuldmægtige, men der afhængigt af om fuldmægtige er professionel eller personlig art. Ved fuldmagtsgiverens død ophører fuldmagten ikke, medmindre det ændrer situationen og 3mand er god troende. Hvis derimod fuldmagtsgiveren går konkurs eller umyndiggøres bringer det sædvanligvis forholdet til ophør. 5.3.d Stillingsfuldmagt Når er person er fuldmægtig i kraft af sin stilling er der tale om en stillingsfuldmagt. Ofte opnås legitimationen til stillingen gennem sædvane. Ex er prokuristen som kan tegne firmaet, eller skibsføreren. 5.3.e Anden fuldmagt med særlig tilværelse HR er at en fuldmagt skal tilbagekaldes på samme måde som den er stiftet. En skriftlig fuldmagt skal være stilet til 3mand for at indeholde legitimitet. Den kaldes tilbage eller tilintetgøres jf. 16. 5.3.f 18 fuldmagt Denne fuldmagt mangler legitimitet overfor 3mand, og derfor er fuldmagtsgiveren kun bundet i henhold til sine forskrifter til fuldmægtigen, uanset at 3mand var i god tro. 5.3.g Anden fuldmagt Man kan opnå en fuldmagt i kraft af ens adfærd, som fx i tilfælde af ægtefæller som arbejder i fælles virksomhed men hvor der er den anden ægtefælle som faktisk ejer virksomheden, her vil det være som fuldmagten faktisk eksisterede. Dette er af hensyn til diligenspligten 19 hvor fuldmagtsgiver er pligtig til at underrette 3mand om at fuldmagten er ophørt hvis giver har grund til at tro at 3mand ikke ved dette endnu. 5.3.h Fuldmægtigens ansvar Efter 25 er fuldmægtig ansvarlig overfor 3mand hvis han indgår en aftale som han ikke har fuldmagt til. Men hvis fuldmægtig er uskyldig, da han ikke vidste bedre bindes han ikke, og hvis fuldmægtig går ud over sin legitimation vil 3mand også vide det. 5.4 Kommission 5.4.a Begreb Kommissionæren er hjemlet i kommissionsloven. Kommissionæren er den forpligtigede part i aftalen, men hovedmanden bindes til en aftale indgået af K selv om den er i strid med givne ordrer. Der er både en salgs og indkøbs fuldmagt i kommissionen. 5.4.b Ejendomsretten til gods Ejendomsretten er hovedmandens, men kommissionæren kan nægte at udlevere disse til han har fået sin provision. Råderetten til godset tilhører kommissionæren. 5.4.c Retten til pengebeløb De penge som 3mand skylder i aftalen, skylder han til K og hovedmanden kan intet krav gøre mod 3, men kun rette krav mod K, jf kmsl 60. 5.4.d Selvindtræde Kommissionæren må ikke købe eller sælge hovedmandens gods til sig selv som 3mand. Kmsl 40. 5.5 Mellemmandsdistribution 5.5.a Handelsagentur Er hjemlet i kapitel 2 i en lov fra 1990 om handelsagenter og handelsrejsende. Mellemmanden fungerer kun som en tilbudsindhenter man kan ikke forpligtige agenturgiveren til noget, han skal blot formidle tilbudet videre fra kunden, han kan heller ikke ændre på aftalen. 5.5.b Forhandling og eneforhandling En forhandler eller eneforhandler er har blot en aftale med producenten om at det er ham som må købe og sælge hans produkter, men ellers køber han blot hans produkter, og producenten er ikke på nogen måde ansvarlig for det videre salg, eller forpligtigelser forhandleren indgår. 5.6 Forholdet mellem hovedmand og mellemled 5.6.a Problemstillingen Læren om aftaleslutning via mellemled interesserer sig først og fremmest for horholdet til 3mand, hvor der gør sig særlige beskyttelseshensyn gældende. Forholdet mellem hovedmanden og mellemledet er som hvis der var givet fuldmagt og mellemledet skal holde sig indenfor sine instruktioner. 5.6.b Almindelige principper Hæftelse. Som udgangspunkt hæfter mellemmanden ikke overfor hovedmanden for, at medkontrahenten opfylder sine forpligtelser overfor hovedmanden. Udgave 5 af sider 18; side 12

5. Aftaleslutning via mellemled Aftaleretten Ophør af hvervet kan som regel ske når som helst medmindre andet er aftalt. Udlæg. Mellemmanden har som regel ret til at blive holdt skadesløs af hovedmanden, og kan gøre udlæg/håndpant i kommissions godset. Udgave 5 af sider 18; side 13

6. Aftalefortolkning Aftaleretten 6. Aftalefortolkning 6.1 Problemstilling 6.1.a Fortolkning som retsanvendelse 6.1.b Fortolkning som kommunikation 6.1.c Fortolknings hensyn i) Subjektive hensyn for hvad fællesviljen har været og hvad parterne har villet. ii) Tillids hensynet så aftalens parter altid kan have tillid til en aftale de underskriver iii) Præventions hensynet kommer til udtryk i koncipist reglen som søger at straffe den som laver en dårlig aftale fuld af tvetydigt sprog. 6.2 Fortolkningsmetoder 6.2.a Problemstilling Er meget vigtig da aftalen udspringer i en vilje. Man kan se på følgende parametre: den hypotetiske, præambel, overskrifter, udkast, langvarige aftaler, multilaterale aftaler, succession, repræsentation 6.2.b Lingvistisk fortolkning Hvor man tager udgangspunkt i sproget 6.2.c Retssystematisk fortolkning Baggrunds retten, lex superior, lex specialis, lex posterior, pligtformodning (sanktioner). 6.2.d Kodificeret fortolkning Generelle lovregler til aftalefortolkning, men der findes næsten ingen i Danmark. 6.2.e Branche fortolkning Hvor der tages hensyn til branche og kutyme og lokale sædvaner. 6.3 Fortolkningsregler 6.3.a Koncipistreglen Regel går ud på, at den part, der har konciperet de ord, der volder tvetydighed under fortolkningen, må bære risikoen herfor. Den har hjemmel først og fremmest i domspraksis. 6.3.b Minimusreglen Hvis et vilkår, der vil påføre den ene part en særlig forpligtelse, viser sig tvetydigt, er domstolene tilbøjelige til at vælge den forståelse, som er mindst tyngende for den part, som det tvetydige vilkår gøres gældende mod. 6.3.c Gyldighedsreglen Hvor man søger at bibeholde aftalen så langt som man kan. 6.4 Udfyldning 6.4.a Begrebsafgrænsning Når der opstår en situation som der ikke er taget stilling til i aftalen, skal man søge at udfylde denne enten ved fortolkning af aftalen eller se på anden ret indenfor området. 6.4.b Almindelige principper Baggrunds retten vil ofte forudsætte at retsanvenderen udfylder loven med praksis og sædvane. 6.4.c Aftalen tavs Hvis aftalen ikke nævner noget om et bestemt område så kan man søge at se hvordan man normalt plejer at ordne forholdene på dette område indenfor samme branche. 6.4.d Uklare vilkår Er sværere fordi der er tale om at give reglen et indhold, den ikke har. 6.4.e Lex mercatoria Et sæt udfyldningsprincipper som er opstået blandt forretningsfolk på tværs af landegrænser. 6.5 Særlige fortolkningsspørgsmål 6.5.a En eller flere aftaler? Der kan være flere forskellige aftaler i samme, fortolknings spørgsmål. Udgave 5 af sider 18; side 14

6. Aftalefortolkning Aftaleretten 6.5.b Standard aftaler Subjektiv fortolkning af standard aftaler volder vanskeligheder, fordi vilkårene ikke kan forventes at udspringe af nogen fælles vilje. 6.5.c Aftaler med det offentlige Er lidt anderledes da det offentlige ikke har aftale frihed. Udgave 5 af sider 18; side 15

7. Ugyldighed Aftaleretten 7. Ugyldighed 7.1 Den gyldige aftale 7.1.a Almindelige aftalevirkninger En gyldig aftale at aftalen har retsvirkninger. Når der skal beregnes erstatning kan det gøres ved enten 1 Negativ kontrakts interesse, hvor erstatningen bliver udmålt ved de udgifter der har været i arbejde til at producere aftalen; og 2 Positiv opfyldelsesinteresse er det tab for et gyldigt løfte som er blevet misligholdt. Godtgørelse skal ske gennem hjemmel og er for at kompensere for ikke-økonomisk skade. 7.1.b Retssystematisk aftalevirkninger Der er udfyldende lovgivning som købeloven og lejeloven. Der er uskrevne retsgrundsætninger som erstatningsretlige grundsætninger. Og før kontrakten er parternes adfærd reguleret gennem bl.a. aftalelovens 4,2 7.1.c Aftalers relativitet I dansk ret gælder en grundsætning om aftalers relativitet. Heraf følger, at en aftale som udgangspunkt kun har retsvirkninger mellem dens parter, men ikke over for tredjemand. 7.1.d Negotiabilitet I et aftaleforhold findes et negotiabelt instrument, en bærer af rettigheder. 7.1.e Hæftelses spørgsmål Hvis man hæfter med hele sin formue hæfter man med sin person, hvis man kun hæfter med bestemte genstande af sin formue fx fast ejendom betegnes hæftelsen som tinglig. 7.2 Ugyldighedslæren 7.2.a Afgrænsning En aftale er ugyldig når den ikke skaber ikke skaber retsvirkninger i overensstemmelse med sit indhold. Der er to former for ugyldighed: nullitet, og anfægtelighed. i) Nullitet er når aftalen leder af så alvorlige retsmangler, at den aldrig opnår virkning som aftale. ii) Anfægtelighed. Aftalen lider af en mangel, men for at denne mangel skal influere på dens gyldighed, må den krænkede part gøre manglen gældende, anfægte aftalen. For at finde en aftales gyldighed skal man først se om aftalen faktisk er indgået. Uvirksom. En aftale kan blive uvirksom hvis der senere indtræder fx bristede forudsætninger. Omstødelig. Ved fx konkurs kan en aftale omstødes selv om det er en gyldig aftale. Fortabelse. En aftale kan fortabes hvis den deponeres uden brug i mange år. 7.2.b Ugyldighedslærens udvikling Bliver mere specialiseret. 7.2.c Ugyldighedsformer Der kan være flere forskellige ting som er i vejen med aftalen. Der kan være mangler på: kompetencen, habiliteten, tilblivelse, indholdet, præceptiviteten. 7.2.d Stærke og svage ugyldighedsgrunde Ugyldighedsgrunden er stærk hvis det sågar får retsvirkning for løftemodtager i god tro. For at man er i god tro, skal man stadigt være det ved når aftalen er ved at blive gennemført, og ikke blot når det aftales. 7.3 Kompetence og habilitets mangler 7.3.a Falsk og forfalskning Hvis man lover noget hvor man opgiver at være en anden er aftalen falsk. 7.3.b Umyndighed Hvis den fysiske person er umyndig kan han ikke forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue. Der er dog undtagelser hvis den umyndige er fyldt 15 og arbejder, eller aftalen er allerede er indgået kan den hvis begge parter er indstillet på det føres videre. Udgave 5 af sider 18; side 16

7. Ugyldighed Aftaleretten 7.3.c Sindssygdom m.v. En aftale er uforbindende efter Vl 46 hvis den er indgået af en person med manglende evne til at handle fornuftsmæssigt. 7.3.d Inkompetence Er ejendomsoverdragelse uden hjemmel, hvis man fx ikke ejer den genstand man lover væk. 7.4 Viljesmangler 7.4.a Kendetegn At en viljeserklæring lider af en viljesmangel vil sige, at den udspringer af et beslutningsgrundlag, der ikke repræsenterer afgiverens reelle vilje til at blive forpligtet. Der er altså et kausalitets krav hvor man skal undersøge om den pågældende aftale ikke ville være indgået hvis ikke omstændighederne, som kvalificerer viljesmanglen var til stede. 7.4.b Tvang Tvang foreligger, når en person influeres af en udefra kommende påvirkning mod hans vilje, der fratager ham frihed til at handle. 28+29 7.4.c Svig Svig foreligger, når løftemodtageren har fremkaldt viljeserklæringen ved at fremsætte urigtige oplysninger eller bevidst har fortiet oplysninger, som ville have afholdt løftegiveren fra at afgive sin viljeserklæring, eller har indset eller burdet indse, at den var fremkaldt ved urigtige oplysninger fra 3mands side. Hjemmel i 30. 7.4.d Fejlskrift m.v. 32 indeholder to regler om følgerne af, at et løfte for modtageren fremstår med et indhold, som afgiver ikke havde vilje til. 1 hvis det er afgiverens fejltagelse, og 2 ved transmissions fejl under kommunikations processen. Hvis det er løftegiverens erklæringsvildfarelse kan han som regel ikke fritages for denne med mindre modtageren var i ond tro, og så er løfter ikke ophævet, men blot rettet til det rigtige / intenderede indhold. 7.4.e Udnyttelse Udnyttelse foreligger, når nogen på urimelig vis har draget fordel af en andens betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder til at opnå eller betinge sig en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der slet ikke ydes vederlag for. 31 En aftale kan tilsidesættes helt eller delvist, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. 36 7.4.f Bristende forudsætninger Hvis beslutningsgrundlaget væsentligt ændres kan det skabe mulighed for at påberåbe sig bristende forudsætninger. Men denne retsgrundsætning er ikke hjemlet i nogen lov. Og der findes love som motivvildfarelse i 30+32,1+33 som måske ville være nemmere at bruge eller den etiske 36 om handels moral. 7.5 Indholdsmangler 7.5.a Lov og ærbarhed Det er en fæstnet retsopfattelse, at aftaler, der alene tjener umoralske eller ulovlige formål, er ugyldige. 7.5.b Konkurrenceklausuler Konkurrenceklausuler er begrænset i aftaleloven i 38 ved for så vidt den med hensyn til tid, sted eller andre forhold går videre end påkrævet for at værne imod konkurrence, eller på utilbørlig måde indskrænker den forpligtedes adgang til erhverv. 7.5.c Den moralske handlemåde i 36 En aftale kan ændres eller tilsidesættes hvis den går imod redelig handlemåde 36. Det er en general klausul hvor der lægges vægt på hensyns afvejning som: ligevægts hensynet, værdispilds hensynet, konkurrence hensynet. Man skal også lægge vægt på hvad er den allerede eksisterende lovgivning på området og hvor meget afviger aftalen fra denne. Eller om aftalen afviger meget fra almindelig brugt praksis i branchen. En uopsigelig eller langvarig aftale er ikke nødvendigvis urimelig, hvis netop denne lange løbetid sikrer den gode pris. 7.5.d Særligt om forbrugeraftaler Med ny lov i 38a er forbrugeraftale defineret når en erhvervsdrivende indgår en aftale som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsageligt handler uden for sit erhverv. 38c gør det klart at 36 kan bruges hvis der opstår betydelig skævhed i en forbrugeraftale. 7.5.e Særlige generalklausuler Den er en almindelig hæderlighed i 33 for ytringer. Udgave 5 af sider 18; side 17

7. Ugyldighed Aftaleretten 7.5.f Præceptivitet Det er et generelt ønske at aftaler er præceptive så parterne ved hvad de indeholder, men den kræver klart hjemmel i lov. Findes i fx erstatnings aftaler efter EAL 27 hvor aftaler der er indgået inden en skades indtræden er ugyldige såfremt fravigelsen er til ugunst for erstatningsberettigede. 7.5.g Konkurrenceretlig ugyldighed En aftale kan erklæres ugyldig af konkurrancerådet eller anden myndighed som har fået til opgave at sikre sig at fremme konkurrencen. Udgave 5 af sider 18; side 18