FREDERIK VI SOM BARN OG KONGE KONGFREDERIKVI.DK 1 HØJTLÆSNING

FREDERIK VI SOM BARN OG KONGE KONGFREDERIKVI.DK 1 TEKST TIL HØJTLÆSNING HØJTLÆSNING TEKST TIL

FREDERIK VI SOM BARN OG KONGE Tekst til højtlæsning DEL I DE FØRSTE ÅR Kongen i haven Har du nogensinde været en tur i Frederiksberg Have? Måske har du været på legepladsen, kælket på bakkerne, skøjtet om vinteren eller set elefanterne. Ved indgangen til Frederiksberg Have står en statue af en mand. Det ligner lidt en ganske almindelig mand i jakke og bukser. Det er Frederik VI. Det er ham, som denne historie handler om. Om hans barndom og ture i Frederiksberg Have og hans tid som konge. Den nye prins Det var frysende koldt i januar, 1768. I de små huse i København sad familierne foran ildstederne og varmede sig. Kvinderne strikkede og reparerede sokker og sjal. Nogle af mændene ordnede deres værktøj. Pludselig kunne de alle høre det. Det var kanonerne, der bragede fra voldene rundt om København, Holmen og Tøjhuset. Der blev helt stille. Kunne det være krig? Nej, det var heldigvis mange år siden, at der havde været krig i Danmark. Nu begyndte kirkeklokkerne også at ringe og så vidste alle, hvad der var sket! Dronningen havde født en prins, en tronarving, som, hvis alt gik godt, engang skulle blive konge af Danmark. På Christiansborg Slot inde midt i København lå den 16-årige dronning Caroline Mathilde. I en vugge ved siden af hende lå en lille dreng. Det var ikke en hvilken som helst dreng, og han fik med det samme navnet Frederik, fordi han skulle blive nr. 6 i rækken af danske konger med det navn. Det var heller ikke en hvilken som helst vugge den lille prins lå i. Den var nemlig lavet helt specielt til ham af en kendt fransk arkitekt og betrukket med grøn silke og guld, og den havde en flot stor sengehimmel med strudsefjer. Samme aften var der fest for alle hoffets fine folk og de mest velhavende københavnere. Der blev spist og drukket, spillet musik og danset til den lyse morgen. Her var lille Frederiks far også. Han hed kong Christian VII og var lidt af en festlig fyr, der elskede fest og ballade. Da han fik nyheden om, at han var blevet far, tog han hurtigt et smut hen for at se den lille og så tog han tilbage til festen. 2

På barselsbesøg hos dronningen Dagen efter var der barselsbesøg hos dronning Caroline Mathilde. Alle hoffets spidser kom på visit og ønskede tillykke. Både prins og dronning havde fået fint tøj på og lå i senge med næsten ligeså mange madrasser, dyner og puder som i eventyret om Prinsessen på Ærten. De første dage efter fødslen var farlige for et nyfødt barn. Det vidste Caroline Mathilde og alle andre. Dengang døde rigtigt mange små børn. Nogen klarede slet ikke fødslen. Nogen døde i løbet af de første dage og andre i løbet af de første år på grund af for lidt mad eller sygdomme, som der ikke fandtes medicin mod. Alle troede selvfølgelig på Gud, men derudover var det ganske almindeligt, at tro på djævlen, onde ånder, spøgelser, trolde og nisser. Og for at være sikker på at de små børn ikke blev forbyttet med et troldebarn og sikre, at de kom i himlen, hvis de døde, så skyndte man sig at døbe børnene. Det gjaldt også for kronprins Frederik. Han blev døbt to dage efter sin fødsel. Den skøre konge og livlægen Caroline Mathilde var sammen med lille prins Frederik, så meget som hun kunne få lov til. Dronninger skulle være fine damer og ikke beskæftige sig med barnepleje og bleskift. Som skik var ammede Caroline Mathilde heller ikke selv sit barn, hun overlod ham til en amme og efterfølgende til barnepiger. Det var sommer, og den lille kongefamilie var samlet i slotshaven. Desværre var det gået op for både Caroline Mathilde og resten af hoffet, at Frederiks far, Christian VII, var syg. Det var ikke sådan, at han havde halsbetændelse eller havde brækket et ben han var psykisk syg skør, sindssyg eller som det hedder i dag skizofren. Christian VII havde det ikke godt. Han interesserede sig ikke synderligt for lille Frederik og heller ikke for sin kone. Han fik nogle sære anfald, hvor han lavede de underligste ting. Det gjorde han også den sommer midt i slotshaven. Pludselig begyndte han at kaste rundt med borde og stole og stjæle mad fra de andre hoffolk. Han abede efter og gjorde grin med gæsterne og udnævnte pludselig sin hund til statsminister. Det var ikke just sådan en rigtig konge burde opføre sig. Alle ved hoffet var både pinlige over og bange for kongen. Christian VII havde også en kæreste, en elskerinde, som hed Støvlet Katrine. Når mørket faldt på drak de brændevin og øl i stride strømme og tog ind til byen. Ikke for at feste, men for at slås med vægterne (den tids politifolk). Det gav en farlig ballade, når de i de tidligere morgentimer vendte tilbage til slottet som revne katte. Der gik ikke mange år før Caroline Mathilde blev rigtig træt at sin mand, kongen. Og i al hemmelighed fik hun også en kæreste. Det var meget forbudt for en gift dronning og særlig forbudt, da kæresten var kongens private læge han hed Johan Struensee. 3

Rousseau og det nye syn på børneopdragelse Nogle år før Frederik blev født blev der i Frankrig udgivet en bog, der fik stor betydning for Frederik og mange andre børn. Bogen hed Emile og var skrevet af en mand der hed Jean-Jaques Rousseau. Den handlede om drengen Emile og pigen Sophie og deres opdragelse. Forfatteren Rousseau skrev om, at babyer ikke skulle snøres stramt ind i stof, som man gjorde dengang (svøbelsesbørn). De skulle have lov til at bevæge sig. Han mente også, at børn skulle opdrages så naturligt som muligt, leve frit og lære af deres egne erfaringer uden at voksne blandede sig, skældte ud eller slog dem. Johan Struensee og Caroline Mathilde synes, at bogen var god, og mente at kronprins Frederik skulle opdrages på samme måde. Frederik var desværre et lille skravl, som ofte var syg, og mange var i tvivl om, han ville overleve. Han havde engelsk syge, som man fik af forkert mad, for lidt lys og frisk luft. Struensee gav ordre til, at Frederik kun skulle have kold mad som frugt, risvandsgrød, brød, vand, mælk og kartofler. Han skulle hærdes og gøres stærkere, og derfor fik han kun let sommertøj på og intet på fødderne, selvom det var vinter og frysende koldt. Han kom også i et koldt bad morgen og aften, selvom han skreg og råbte. Den frie opdragelse betød også, at Frederik blev lukket inde i en legestue dagen lang sammen med en anden lille dreng, der hed Carl. De havde ikke meget kontakt til voksne og lavede derfor deres helt eget sprog sammen, som ingen andre forstod. I legestuen blev der lavet en trappe, så børnene selv kunne øve sig i at gå op og ned. De havde også noget legetøj og dyr som hunde og papegøjer. Men det var ikke meget Frederik så til hverken sin mor eller far. Struensee mister hovedet Da Frederik var tre år gammel fik han en lillesøster, Louise Augusta. Hun blev hans gode ven resten af livet, og de blev legekammerater, som lavede masser af skæg og ballade. Der var dog det ved Louise Augusta, at hun ikke lignede Christian VII særlig meget hun lignede Struensee på en prik! Og de fleste vidste også, at det var ham, der var hendes far. Det fik bægeret til at flyde over! Mange syntes, at Struensee havde fået for meget magt i Danmark. Christian VII havde det så dårligt, at livlægen nemt kunne få kongen til at skrive under på, hvad som helst han bestemte og det var ikke så lidt. Struensee havde fået magten over både kongen og dronningen, som nu havde født hans barn. Nu var det nok! Blandt de magtfulde folk ved hoffet var den afdøde kong Frederik V s dronning, enkedronning Juliane Marie, og hendes søn, arveprins Frederik, som var den næste i tronfølgen efter kronprins Frederik. Og 4

i samarbejde med en god og klog ven, professor Ove Høegh-Guldberg fik de sat en stopper Struensees magt over kong Christian VII. En mørk januarnat i 1772 anholdt de Struensee og et par af hans venner og satte dem i fængsel på kastellet. De anholdt også dronning Caroline Mathilde for at være sin mand utro, men hende turde de ikke fængsle, da hendes bror var konge af England. Hun blev sat i husarrest på Kronborg Slot. Derefter begyndte retssagen mod Struensee, hans kompagnoner og Caroline Mathilde. Det blev en trist slutning. Struensee blev henrettet foran øjnene på tusindvis af københavnere i Fælledparken. Først fik han hugget højre hånd af og derefter hele hovedet. På Frederiksberg Slot stod enkedronning Juliane Marie og kiggede ud af vinduet, hvor hun kunne skimte de mange mennesker i Fælledparken. Caroline Mathilde blev som straf sendt til Tyskland, fordi hun havde været sin mand utro. Kronprins Frederik så sin mor sidste gang som fireårig, og da han blev syv år, døde hun. Han blev kold indeni og forstod nu, at han var alene i verden. DET KAN I SNAKKE OM Hvad tænker I om kronprins Frederiks barndom? Hvad har mon været godt, dårligt, svært eller sjovt? Caroline Mathilde var 16 år, da hun fødte Frederik. Ved I hvor mange år jeres mor var, da hun fik jer? Hvo gamle er jeres forældre i dag? Dengang troede alle på Gud og alle gik i kirke. Hvad gør vi i dag? Overtro var også meget almindeligt dengang. Man troede på djævlen og nissen. Hvad gør vi i dag? Er der nogen der tror på julemanden og tandfeen? Er der nogen der tror det bringer lykke at finde en firkløver eller ulykke at se en sort kat løbe over vejen? Hvad er vigtigt i opdragelsen i dag? Struensee fik hugget både sin hånd og sit hoved af som straf. Straffer vi stadig mennesker på den måde i Danmark? 5

DEL II I SKOLE SOM KOMMENDE KONGE Dagene så ens ud for kronprins Frederik, og et morsomt liv var det næppe. Frederik var alene. Selvfølgelig var der masser af tjenere, men mor var væk, og far var som en underlig skygge, der jævnligt fik anfald, hvor han opførte sig mærkeligt. Legekammerater var der heller ikke mange af. Frederik vidste nemlig ikke, hvordan han skulle opføre sig efter de mange år med en meget fri opdragelse. Han bankede og slog de børn, der kom for at lege. Desuden var det vigtigt, at han ikke blev smittet med farlige sygdomme fra andre mennesker. Heldigvis var der lillesøster Louise Augusta, og de to blev bedste venner. Derudover var der enkedronning Juliane Marie og hendes søn, arveprins Frederik. Kronprins Frederik var tvunget til at spise middag med enkedronningen hver søndag og skrive breve til hende, hvor han takkede for alt det gode, som hun selv syntes, hun havde gjort for ham nemlig at halshugge Struensee og sende hans mor væk. Frederik og Johan Men en dag bankede det på Frederiks dør. Kom ind!, råbte Frederik. Ind kom en ung mand i uniform. Frederik var i fuld gang med at lege krig inde på sit værelse fyldt med krigslegetøj, geværer og en lille kanon. Frederik blev helt overrasket, da han så den unge mand: Du er en slem en! Kom så med dig! Nu skal du ind i arresten, og så smed kronprins Frederik den unge mand ind i arresten, som egentlig bare var en stor brændekasse. Alligevel blev de to gode venner. Den unge mand hed Johan Bülow og var 22 år. Han var egentlig løjtnant i militæret, men blev udvalgt til at være Frederiks kammerjunker, en slags lærer, ven og legekammerat. Endelig var der en, som Frederik kunne knytte sig til. Johan Bülows seng blev sat op ved siden af Frederiks. Det var også Johan, der puttede Frederik hver aften, hvilket ikke var en nem opgave. Frederik var rædselsslagen for at falde i søvn. Han var bange for mørke og bange for de frygtelige mareridt, som han havde om natten. Mange nætter vågnede han op og skreg og klamrede sig til Johan, som prøvede at trøste ham. Men det kunne tage mange timer, før han igen faldt til ro. I skole som kommende konge Efter Struensee og Caroline Mathilde ikke længere bestemte over Frederik, så ændrede hans hverdag sig meget. Nu var der ikke længere så meget fri tid på egen hånd, men derimod en masse ting, der skulle læres. Frederik var Danmarks kommende konge. Han skulle selvfølgelig kunne læse, skrive, regne og tale forskellige sprog. Han skulle have gode manerer, kunne føre sig pænt frem og være en elegant danser ved slotsballerne. Frederik skulle være god til historie og til geografi, til idræt og ridning. Vigtigt var selvfølgelig også, at han troede på Gud og kunne dele af biblen udenad. 6

Men Frederik skulle ikke bare være konge, han skulle også være Danmarks øverste krigsherre. Han skulle være en modig og tapper soldat, der kunne lede landet ud i krig. Og krig var en ganske naturlig del af hverdagen dengang. Svenskerne kunne angribe, som de så ofte havde gjort, og det samme kunne englænderne og russerne. Kongen havde ansvaret for at beskytte danskerne og landets grænser. Heldigvis elskede kronprins Frederik alt hvad der havde med militær at gøre. I gulvene på Christiansborg Slot kom der mærker efter kronprinsens leg med geværer, og han havde sine egne våbensmede, der lavede rigtige små våben. Frederik elskede også at være på jagt og ride ja faktisk ville han meget hellere ride end gå eller køre i karet. Imens Frederik lærte historie og geografi og legede krig, så var det helt andre ting, som Louise Augusta beskæftigede sig med. Hun skulle selvfølgelig også kunne læse, men derudover skulle hun være god til at synge og spille musik, og der gik også meget tid med at male blomsterakvareller og lave håndarbejde, brodere og sy. Et farligt kup Som årene gik og Frederik blev ældre, begyndte han at gøre sig tanker om sin fremtid. Han vidste, at han var kronprins, og at han en dag skulle blive konge. Han var efterhånden også godt træt af enkedronningen, arveprins Frederik og regeringslederen Ove Høegh-Guldberg, som havde magten i Danmark og havde det fulde greb om Christian VII. Enkedronningen ville gerne have sin egen søn, arveprinsen, gjort til konge over Danmark, men den gik ikke. I januar 1781 fyldte kronprins Frederik 13 år, og det betød, at han kunne konfirmeres, blive myndig og dermed sidde med i statsrådet. I statsrådet sad kongen, enkedronningen, arveprinsen, Ove Høegh- Guldberg og deres rådgivere og tog beslutninger om, hvad der skulle ske i Danmark. Men enkedronningen og hendes folk var ikke meget for, at Frederik skulle sidde i statsrådet, for så ville de miste noget af deres magt. Derfor udskød de gang på gang kronprinsens konfirmation. Men kronprins Frederik var fast besluttet på at ville have større indflydelse. Han bestemte sig derfor for at vælte enkedronningen og hendes styre. Det var en farlig plan, der i værste fald kunne koste ham livet. Planlægningen foregik i allerdybeste hemmelighed. Kronprinsen samlede en gruppe dygtige statsmænd og venner, som gerne ville støtte ham. De skrev hemmelige breve til hinanden, hvor de lagde en plan for, hvordan de skulle gennemføre kuppet. Hele tiden var de bange for, at deres postkurerer ville blive overfaldet og planen afsløret. Hvis Guldberg eller enkedronningen opdagede det, kunne de blive arresteret og få hugget hovederne af ligesom Struensee. 7

En kongelig slåskamp Da kronprins Frederik fyldte 16 år var det direkte pinligt for enkedronningen, at han endnu ikke var konfirmeret. Palmesøndag den 4. april 1784 blev han endelig konfirmeret i Christiansborg Slotskirke. Han blev forhørt i kristendomskundskab, og i gave fik han et slot og et stort gods. Nu var Frederik klar til at deltage i det første møde i statsrådet, hvor kuppet også skulle foregå. Frederik og hans venner havde forberedt sig godt. General von Huth havde som i et teaterstykke lavet en drejebog, så kronprinsen vidste præcist, hvad han skulle gøre og sige ved mødet. Han havde også sin kårde og en lille hær af soldater med, hvis der skulle blive kamp. Det var med stor spænding, at kronprinsen tog til det første møde. Frederik medbragte et dokument, hvor der stod, at kong Christian VII fyrede sine rådgivere og ansatte nogen nye, blandt andet von Huth og en mand der hed Andreas Bernstorff. Der stod også, at alle dokumenter fremover kun gjaldt, hvis de var underskrevet af både kongen og kronprins Frederik. Det betød, at kronprinsen fik magten, hvis han kunne få sin fars underskrift ved mødet. DET KAN I SNAKKE OM Hvordan har det mon været at leve som kronprins Frederik dengang? Kunne I tænke jer at prøve? Hvad har mon været sjovt og spændende og hvad har været mindre skægt? Hvorfor tror I Frederik havde mareridt om natten? Har I selv prøvet at have mareridt? Var der forskel på at være pige og dreng dengang? Hvad var idealerne og hvad forventede man af kønnene? Er der også forskel på at være pige og dreng i dag? Havde Frederik fag i skolen, som I ikke har i dag? Og lærer I noget i skolen, som Frederik ikke lærte dengang? Var kronprins Frederik modig, da han planlagde kuppet? Ville I turde det, når I er 16 år? Hvem regerer Danmark i dag? Har dronningen noget at skulle have sagt? Kronprinsen mødte frem og læste hurtigt teksten fra dokumentet højt. Enkedronningen og de andre så dybt chokerede ud. Men Frederik skyndte sig at skubbe dokumentet hen foran sin far, som auto- 8

matisk skrev under på alt, hvad der blev lagt foran ham. Men det fik arveprinsen til at flyve op og prøve at få fat på dokumentet. Christian VII blev så rædselsslagen, at han løb sin vej. Kronprinsen og arveprinsen løb efter, men Frederik havde dokumentet. Arveprinsen greb Frederik om halsen, som skulle lige til at trække sin kårde, men det fik Johan Bülow hurtigt standset. I stedet tumlede de om på gulvet i en slåskamp, men Frederik var stærkest. Enkedronningen blev rasende, Du har honning på læberne, men galde i hjertet! råbte hun højt til kronprinsen. Men det ændrede ikke ved, at det nu var Frederik og hans kreds af folk, der regerede for Christian VII. Enkedronningen, arveprinsen og Guldberg var sat ud af spil. 9

DEL III ILD, KRIG, KRUDT OG KUNSTNERE Kronprins Frederik havde store planer for Danmark. De fleste mennesker i landet var bønder, og Frederik ville gerne gøre landbruget mere moderne. Han ville også gerne ophæve det forhadte stavnsbånd, som betød at alle mænd ikke måtte flytte fra den by, hvor de var blevet født, men var nødt til at blive og arbejde der hele livet. Frederik og Marie En kronprins havde brug for en kone, en kronprinsesse, som engang kunne blive dronning og føde en ny lille kronprins. Da Frederik blev 22 år blev han gift med sin tyske kusine, Marie Sophie Frederikke. Som det var almindeligt dengang, så var det et ægteskab, som blev bestemt af andre. Ægteskaber blev brugt til at knytte bånd mellem familier og lande. På den måde kunne man sikre fred for ingen ville angribe sin egen familie. Da Frederik og Marie sad til bryllupsmiddagen på det store Gottorp Slot, så havde de kun set hinanden en enkelt gang før. Slottet var pyntet med grønne grene og blomsterkranse, og festen varede i flere dage med musik, ballet og ringridning. Da parret kom til København nogle uger efter, fortsatte festen. De næste knap 20 år fik Frederik og Marie otte børn, men kun to af dem overlevede. Det var Caroline og Vilhelmine. Det brænder! Det brænder! Det var i sidste øjeblik, at kronprinsesse Marie fik båret lille prinsesse Caroline ud af det brændende Christiansborg Slot. Det var den 26. februar 1794. På vej i porten mødte hun Andreas Bernstorff. Der vil være mange ting, der går tabt, sagde han. Kronprinsesse Marie pegede på den lille prinsesse og sagde Hvad mig angår, har jeg min skat. Ildebrand var en del af hverdagen. Der var tit skorstensbrande på Christiansborg, der oftest blev slukket. Så da den kongelige familie under frokosten først fik at vide, at det brændte, så spiste de bare videre i en anden sal. Og da branden for alvor bredte sig, så troede de slet ikke på, at det var en rigtig brand, men at det var en revolution, hvor kongefamilien blev angrebet. Enkedronningen nægtede at forlade slottet, tænk bare på hvordan det var gået den franske kongefamilie de havde jo alle fået hugget hovederne af! Til sidst måtte hun modvilligt bæres ud for ikke at brænde inde. Kronprins Frederik var selv med til at redde ting ud fra slottet og prøve at slukke branden, men det stod hurtigt klart, at det store slot ikke kunne reddes. Det havde taget 2.000 mand syv år at bygge slottet, nu brændte det ned på bare en eftermiddag. 10

København i aske Året efter hærgede en ny brand, men denne gang gik det ud over hele det indre København. Branden bredte sig hurtigt, fordi en stærk vind blæste gnister ind over byen. Kronprins Frederik var på gaden og forsøgte at lede slukningsarbejdet og bestemme hvilke bygninger, der skulle rives ned for at hindre branden i at brede sig. De fleste københavnere valgte at flygte, men nogle steder blev beboerne i deres huse og tog kampen op mod røg og flammer. De bevæbnede sig med spande, våde uldtæpper og store mængder vand. Da branden efter nogle dage endelig var slukket, var København et sørgeligt syn. Næsten tusind huse lå i aske sammen med kirker og rådhus. Næsten 6.000 mennesker var blevet hjemløse og mange gik og rodede i de varme ruiner for at se, om der var ting, der kunne reddes. Slaget på reden De store brande var ikke de eneste sørgelige oplevelser for kronprins Frederik. Dengang var der ofte krige i Europa. Regenterne ville alle være størst, mest magtfulde og rigest, og det gav en masse uenigheder. I 1800 kom en engelsk trop til Danmark og krævede af kronprins Frederik, at Danmark ikke længere måtte være allierede eller gode venner med Rusland. Men Frederik syntes, at Rusland var en rigtig god ven at have, for det var et stort og stærkt land med tusindvis af soldater, kanoner og skibe. Da Frederik nægtede at ændre mening, betød det krig mod englænderne. I foråret 1801 kom de engelske krigsskibe sejlende mod København. Der var stadig is på Østersøen, så Rusland kunne ikke komme Danmark til hjælp på grund af isen i farvandet. Heldigvis havde de danske generaler været kloge nok til at gemme krigsskibene af vejen, så englænderne ikke skød dem sønder og sammen med deres kanoner. I stedet havde danskerne sat kanoner på små både og tømmerflåder, som hurtigere kunne vende og dreje sammenlignet med de store engelske skibe. Danskerne kæmpede bravt, men måtte alligevel overgive sig. Englænderne fik ikke den danske flåde, men Danmark blev tvunget til at betale mange penge til englænderne. Bomber over København Nogle år senere (i 1807) kom englænderne igen, og denne gang krævede de at få udleveret den store danske flåde, som de skulle bruge i deres krig mod Frankrig. Frederik nægtede igen. Men det betød, at dem engelske konge sendte 46 skibe til Nordsjælland, hvor 30.000 mand gik i land og marcherede mod København. Kronprins Frederik nåede at redde sin familie ud og hente sin far, Christian VII, på Frederiksberg Slot. Derefter flygtede de til Holsten. 4.000 englændere nåede til Frederiksberg, hvor de besatte slottet og flyttede ind med deres generaler. Men da slottet hurtigt blev fyldt, slog de også lejr i Søndermarken. Englænderne omringede København, og herfra sendte de bomber ind over byen. Om aftenen den 2. september faldt den første 11

DET KAN I SNAKKE OM Hvad tænker I om Frederik VI s liv med ildebrande og krig? Ved du hvordan dine forældre mødtes og hvor gamle de var? Og er de gift? Hvordan tror du det har været dengang inde i København, da hele byen brændte? Hvis det var dit hus der brændte, hvad ville du så redde med ud? Ved du hvornår der sidst var krig i Danmark? bombe på Kongens Nytorv. I løbet af få timer var byen forvandlet til et mareridt af sammenstyrtede, brændende huse, mennesker der skreg, sårede og døde. Mange familier flygtede til Amager med alt hvad de kunne bære. Imens regnede bomberne ned over København. Efter to dage måtte byen overgive sig. Denne gang fik englænderne hele flåden. Frederik var både rasende og meget ked af det. Livet i kongefamilien Heldigvis var det ikke altid så udfordrende at være konge. Der var andet end ildebrande, krudt og kugler. Kronprins Frederik havde også en ganske almindelig hverdag med sin familie. Frederik stod op kl. 6 hver morgen. Han tog sin uniform på, som var en rød frakke med lyseblå opslag, en hat med fjer og stive høje støvler. Til morgenmad spiste han øllebrød eller havresuppe, som var en af hans livretter. Derefter kunne der være regeringsmøder og papirer han skulle skrive under på. Der blev også holdt audienser, hvor alle borgere i Danmark kunne få foretræde for kongen for at bede om hjælp til noget, de havde brug for. Det kunne for eksempel være penge til at få genopbygget deres hus eller værksted efter brand eller penge til deres børns uddannelse. Der var også mange kunstnere, der spurte kongen om hjælp. En dag trådte der en høj og tynd digter ind ad kongens dør. Han ville overrække kongen sin nyeste digtsamling og samtidig spørge om penge til en rejse. Digteren hed H.C. Andersen, og Frederik syntes godt om ham og bogen, så han fik pengene. Hver sommer boede kongefamilien på Frederiksberg Slot. Marie holdt af det stille liv på Frederiksberg med rideture i haven. Her var der kun uro, når der blev holdt fugleskydning i Søndermarken. Også prinsesserne Caroline og Vilhelmine elskede Frederiksberg Slot. Her havde de deres eget lille køkken. Prinsessernes pandekagekøkken var et rigtigt lille køkken, hvor de kunne lave pandekager, varme kager, te og chokolade. Kongefamilien tog ofte på sejltur i Frederiksberg Have, og det var en stor begivenhed for både familien og de mange københavnere, som var på søndagstur. Kongefamilien sejlede af sted i to både, én til familien og én til et orkester. Og havens gæster stod på nakken af hinanden for at få et glimt af de kongelige. Konge uden en krone på lommen Kronprins Frederik blev først rigtigt konge i 1808, da hans far, Christian VII, døde, selvom han praktisk talt havde regeret siden sit kup i 1784. Desværre var Danmark ikke længere et stort og rigt 12

land. Efter to store brande og to dyre krige var det blevet et fattigt land, og det blev meget værre. En dag i 1813 da kong Frederik mødtes med sine ministre, måtte finansministeren meddele, at pengekassen var tom. Danmark var gået fallit. Det blev ikke bedre året efter, da Danmark mistede Norge til Sverige og den svenske konge. Det var et lille Danmark, som Frederik efterlod sig, da han døde 71 år gammel i 1839. Danskerne var kede af det, og mange ville se deres konge en sidste gang inden begravelsen. Derfor blev han lagt på lit de parade, så alle kunne komme ind og se ham på Amalienborg. Nogle måneder senere blev han kørt hele vejen til Roskilde Domkirke, hvor alle de danske konger og dronninger ligger begravet. Grundtvig skrev et sørgedigt til minde om kongen: Kong Frederik den Sjette Henslumred i fredag Og hviler nu hos sine fædre. Han gjorde end ikke et kat fortræd. Der fødtes ej kongesøn bedre. 13