35 NÅR KÆRESTEN BLIVER HJÆLPER AF Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian Grønne
P PORTRÆT // LIVTAG #5 2011 36 Da journalist Charlotte Skagen blev udsat for en trafikulykke, tog hendes mand plejeorlov. Men hvordan slipper man hjælperrollen igen og får kæresterollen tilbage? Jeg havde forestillet mig, at man ville nå at tænke, nu sker det. Men det nåede vi slet ikke. Når man træder ind i parret Skagens lejlighed på 2. og 3. sal i et ældre hus nær Odenses centrum, er man ikke i tvivl. Her bor to livsnydere. I hvert rum har en af væggene en kraftig farve som petroleum eller bordeaux, der er mange fine glasting fra de år, hvor parret boede og arbejdede på Bornholm, og så dufter der af hjemmebag. Vi er glas-fetichister, ler Charlotte, mens Klaus byder på mørk chokolade og espresso i sofaen til at starte på. Hun sætter sig i lænestolen på en skråpude og med det ene ben oppe. Det højre ben blev klemt i ulykken, så der samler sig væske, hvis det ikke kommer op, forklarer hun, da jeg spørger. Skråpuden er for hoften, som er skiftet ud et par gange i løbet af de fem år, der nu er gået siden trafikulykken i august 2006. Hvis jeg fx skal lave marmelade, som er en passion for mig, så har jeg en vidunderlig ståstøttestol, og så smider jeg højre ben op i køkkenskuffen. Man må sno sig, siger Charlotte. Ellers er det stadig mest Klaus, der står for madlavningen og selvsagt for indkøb, ja faktisk også for tøjvask, for Charlotte kan ikke komme det sidste stykke ned af den stejle trappe til vaskekælderen med en vasketøjskurv uden at være bange for at miste balancen. Men trappen op til lejligheden og mellem etagerne i selve lejligheden klarer hun efterhånden uden større besvær. Noget af det, der udover trætheden plager hende mest i dag, er, at hun ikke kan tåle at være i rum med aktive mobiltelefoner eller computerharddiske og al den slags elektronik. Det er noget, der er sket i forbindelse med ulykken, hvor jeg også fik tinnitus og mistede noget af hørelsen. Men jeg kan sms e, og Klaus har placeret harddisken til computeren i et rum for sig, så jeg kun har skærm og tastatur på kontoret, forklarer hun. indlæggelser har haft sit lille Trangia spritblus fra spejdertiden med og stået ude på hospitalets altan for at lave mad til de to. Vi er lidt specielle på det punkt, men på grund af, at jeg også i mange år har haft en mild sclerose, så spiser jeg ikke fx almindelig hvede og mælkeprodukter, for jeg får det bedre af at lade være, siger Charlotte. Deres lidt ukonventionelle forhold til mad har indimellem givet nogle problemer, men i det store hele er det gået fint. Alt gik i det hele taget nogenlunde fint indtil den dag ulykken skete den 4. august 2006. De var flyttet fra Bornholm til Odense, fordi Klaus havde fået tilbudt et job som fotograf og redigeringstekniker på TV2. Charlotte havde skiftet branche fra journalistik til undervisning og var vild med at læse retorik som fjernstudium. Hun havde godt nok sin sclerose at slås med, men det gik stille og roligt fremad. Ulykken Det var aften. De var på vej hjem fra et seminar på Sydfyn. Der var næsten ingen trafik, og de havde faktisk snakket om, hvorvidt der mon var landskamp, siden gaderne var så øde. Men så pludselig lød braget. Jeg havde forestillet mig, at man ville nå at tænke, nu sker det. Men det nåede vi slet ikke. En bil uden lys kørte ud fra et kolonihavekvarter og lige ind i os. Der var en bil mere involveret, men ikke et eneste bremsespor. Ingen havde set ham, fortæller Klaus. Han viser mig et billede af deres smadrede Citroën fra Fyens Stiftstidende dagen efter ulykken. Det er umiddelbart svært at forestille sig, at personen på passagersædet kunne slippe levende fra ulykken, for bilen er helt krøllet sammen i den side. Men personen var Charlotte, så det lykkedes. Hendes bækken havde 7-8 brud, og en masse sener og muskler i den højre skulder var ødelagt, fordi hun ikke havde brækket kravebenet. Lægerne siger, at jeg har knogler, der er lige så stærke som en elefants. Det var både godt og skidt, smiler hun. Spejdermadlavning på hospitalet Før ulykken skiftedes vi til at lave mad, men nu er Charlotte oftest for træt til det, og jeg har altid godt kunne lide at stå i køkkenet, så det er ikke noget problem, siger Klaus. De to holder faktisk så meget af god mad fra ordentlige og helst økologiske råvarer, at Klaus under Charlottes mange Klaus i hjælperrollen De kommende tre år kom i høj grad til at handle om operationer, hospitalsophold, pleje derhjemme og genoptræning bl.a. et tre ugers ophold på PTU, som ifølge Charlotte er det bedste, hun har oplevet. Før hun kunne få en hofteprotese, skulle bruddene først gro sammen. Da Charlotte så ende-
Når jeg engang imellem har overskud til at lave mad og gøre det rigtig hyggeligt til Klaus kommer hjem, så bliver han så overstrømmende glad, fortæller Charlotte. lig fik sin protese, gik der stafylokokker i det, og hun måtte omopereres. Klaus hus ker tilbage på en af de episoder, hvor hun lå hjemme efter en operation. Hun ringede til mig ude på TV2, fordi det blødte helt vildt. Da jeg kom, var alt sengetøjet rødt af blod. Jeg ville gå ned på vaskeriet med det, og så pludselig mig selv gå der på gaden i Odense med en taske fuld af blodige lagner. Det var underligt surrealistisk. Folk kunne tro, jeg var en morder, fortæller han. Klaus var med på hospitalet så meget, han overhovedet kunne. Det blev efterhånden naturligt for mig at hente Charlottes bækken og tømme det igen på hospitalet, for personalet havde jo altid travlt, siger han En af mine veninder har siden spurgt mig, om det ikke var underligt rent bogstaveligt at have sin kæreste til at tørre sig i røven, men det faldt mig ikke ind på det tidspunkt, siger Charlotte. Jeg gjorde bare det, der skulle gøres. Det var ren overlevelse. Vi skulle bare igennem tingene, forklarer Klaus. Tog plejeorlov Og at Klaus måske i virkeligheden var ved at gå ned med flaget af udmattelse, spottede en hjemmesygeplejerske på et tidspunkt. Vi har haft nogle fantastiske hjemmesygeplejersker. En af dem spurgte mig en dag, hvor hun var her for at skifte forbinding på Charlotte, om jeg ikke skulle søge om plejeorlov, fortæller Klaus. Selv havde han slet ikke tænkt på den mulighed. Havde slet ikke haft overskud til at sætte sig ind i den slags tilbud. Men han greb straks idéen, ansøgte og fik bevilget et halvt års plejeorlov. Det gav lidt ro. Men i dag kan jeg godt være i tvivl om, hvorvidt det burde have været en anden end mig, siger Klaus. Charlotte er enig, for den meget lange periode med Klaus i hjælper/ plejer-rollen har gjort det svært for dem begge at finde tilbage til det at være kærester igen.
P PORTRÆT // LIVTAG #5 2011 38 PTU ULYKKE OG NY TELEFONRÅDGIVNING Charlotte er medlem af interessegruppen PTU Ulykke. Gruppen vil blandt andet fokusere på rådgivning og hjælp til pårørende. Klaus og Charlotte har desuden begge sagt ja til at være med på den nye medlem til medlem telefon, som PTU åbnede 1. oktober. Her sidder Klaus og Charlotte, sammen med en gruppe andre frivillige, klar til at tale med medlemmer, der har brug for en snak. Se mere på side 20-21. Klaus skal tale med andre pårørende og mens Charlotte skal sidde på linjen for ulykkesskadede. Men ingen af dem vil sige, at de har fortrudt. Jeg havde ikke rigtig lyst til, at det skulle være andre end Klaus, siger Charlotte. Og for ham virkede det helt naturligt. Men her to år efter, at Charlotte har smidt krykkerne og er blevet selvhjulpen med rigtig mange ting, skal de stadig arbejde intenst med rollerne. Det er den tid, de i dag prøver at finde tilbage til. Den tid hvor de følte sig mere som kærester og havde lyst til hinanden seksuelt. De arbejder på det. Tilbage til kæresterollerne Når jeg engang imellem har overskud til at lave mad og gøre det rigtig hyggeligt til Klaus kommer hjem, så bliver han så overstrømmende glad, fortæller Charlotte. Det er rigtigt, og det er nok fordi, det minder mig om, hvordan det var en gang, siger Klaus. Det er den tid, de i dag prøver at finde tilbage til. Den tid hvor de følte sig mere som kærester og havde lyst til hinanden seksuelt. De arbejder på det. Men hvordan gør man det? Vi er gode til at tale om tingene. Helt tilbage i 2000 fik jeg min livmoder fjernet og troede, jeg skulle dø af kræft. Da fik vi talt om nogle rigtig svære ting. Så der er ikke rigtig nogle tabuer mellem os. Det tror jeg er vigtigt nu, siger Charlotte. Men man skal arbejde bevidst for at komme ud af de hjælper-/modtagerroller, for selv om Charlotte i dag selv klarer den personlige pleje, så gør jeg flere praktiske ting end før, også flere end jeg måske behøvede. Der ligger en tryghed i de roller for os begge to, siger Klaus. Kemien til hjælp Men hvad gør de rent faktisk for at få gang i livet som kærester, når de nu ikke vil lade sig nøje med det meget nære venskab? Vi bruger viagra, og så udnytter vi den halve time, inden det virker, til at gøre det lidt festligt med tændte stearinlys, massage, kælen og måske et glas rødvin, siger Charlotte. Hun har talt en del med sin svenske scleroselæge Birgitta Brunes om det. Hende har jeg telefonkonsultation med hver 14. dag, og hun er fantastisk, fortæller Charlotte, som for øvrigt lige har oversat lægens nyeste bog til dansk. En af de ting, Charlotte også har talt med sin læge om, er, at der jo også naturligt bliver skruet lidt ned for lysten, når man som Klaus og Charlotte er i 50 erne, men at man sagtens kan gøre nogle ting i parforholdet for at få lysten tilbage. Ud over viagra indimellem, så tager de begge to hormoner, Charlottes hedder Estriol og skulle være så tæt på de naturlige som muligt. Kristoffer og kolonihaven Så er det tid til lidt frokost, som selvfølgelig serveres på gammelt musselmalet porcelæn, for begge Charlottes bedstemødre var nemlig porcelænsmalere på den Kongelige Porcelænsfabrik. Heller ikke på tallerkenerne mangler der noget. Jeg smager på Charlottes skønne hjemmelavede stik-
LIVTAG #5 2011 39 kelsbær- og hybenmarmelader til gedeosten på Klauses eget brød selvfølgelig. Men hvor har de alle de bær fra til marmeladerne? Nede fra kolonihaven som ligger fem minutter herfra på min trehjulede cykel, forklarer Charlotte. Hun elsker havearbejde og må nogle gange blive i sengen en hel dag efter at have siddet på sin lugeskammel i haven og slet ikke haft lyst til at stoppe. Jeg må se et billede af haven, men vi kan ikke rigtig finde et, i stedet får jeg øje på flere billeder af en halvstor dreng. Hvem er han? Det er Kristoffer, som Klaus er blevet voksenven for her for et par år siden. Han er en vigtig del af vores lille familie nu, for vi har ikke selv kunnet få børn, siger Charlotte. Og jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg er på besøg hos et par, der simpelthen har det som grundindstilling her i livet aldrig at give op. Jeg gør flere praktiske ting end før, også flere end jeg behøvede. Der ligger en tryghed i de roller for os begge to. Velvære i Polen, 1. - 4. december 2011 Få en rigtig god start på vinteren med hygge og velvære i Kolberg kendt for sine kursteder kr. 1.995,- Julestemning i Hitzacker, 8. - 11. december 2011 inkl. tur til julemarkedet i Lüneburg, stemning og duft af brændte mandler... kr. 2.750,- Gardasøen i forårsstemning, 19. - 26. maj 2012 Skøn natur med vand, skov og masser af dejlig, ren, velgørende forårsluft kr. 9.375,- Læs mere om ture på programmet på www.liftbusrejser.dk... TLF. 66 11 31 31