SANGERINDE MED STORT T BØSSER DISKRIMINERES I SÆDBANKEN HOMOFOBIEN TRIVES PÅ TWITTER QUEER PÅ KLIPPEN

HOMOTROPOLIS DIT REGNBUEFARVEDE NYHEDSMAGASIN ISSUE #1 LEONORA CHRISTINA SKOV SANGERINDE MED STORT T BØSSER DISKRIMINERES I SÆDBANKEN HOMOFOBIEN TRIVES PÅ TWITTER QUEER PÅ KLIPPEN

Annoncering De fleste muligheder og priser findes på www.homotropolis.com Skriv hjertens gerne til os på crew@homotropolis.com, så tager vi den derfra. Deadlines Issue #2: 5. december 2012 (udkommer 13. december 2012) Issue #3: 6. januar 2013 (udkommer 15. januar 2013) Homotropolis finansieres gennem annoncering og sponsorater, men vi fastholder selvfølgelig vores redaktionelle frihed og er uafhængige af økonomiske og politiske interesser. INDHOLDET thomas K. Rasmussen (ansvarshavende redaktør) Helle Bjørnstrup Martin Møller Aamand Tine Kristensen Leo Ardil DESIGN Gökhan Thor Erdal FORSIDEN Leonora Christina Skov (Foto: Gökhan Thor Erdal) TRYK Scanprint A/S DISTRIBUTION Magasinet Homotropolis er gratis og ligger tilgængeligt på en lang række relevante barer, caféer og butikker i Danmarks største byer samt på udvalgte biblioteker. En komplet distributionsliste kan rekvireres via crew@homotropolis.com. Magasinet er også tilgængeligt online. Vi er medlem af CGLcc. HOMOTROPOLIS - 16 nov 2012-13 dec 2012 issue 001 2 08 PLEONORA CHRISTINA SKOV Kom med os hjem i Leonoras køkken til en snak om Førsteelskeren, lesbisk udspring, livet og døden. 15 Bøsser afvises i sædbanken Både bøsser og biseksuelle mænd mødes af et nej tak i de danske sædbanker. Vi prøver at finde en årsag. 16 sangerinde med stort t Den nu 20-årige tyske sangerinde Kim Petras gennemgik et kirurgisk kønsskifte allerede som 16-årig.

Kære læser Du har nu slået op på den første side i den allerførste trykte udgave af Homotropolis. Igennem de seneste måneder har vi arbejdet rigtig hårdt på at realisere et regnbuefarvet månedsmagasin, som vi inderligt håber vil være vedkommende, inspirerende og interessant for dig. Homotropolis kom til verden i midten af november 2011, som et online LGBT-medie med ønsket om at pensle verden op på din væg i alle regnbuens farver. Et år og rigtig mange fantastiske oplevelser senere, har vi valgt at sende intentionerne gennem trykpressen og give vores bedste bud på et månedligt nyhedsmagasin for hele LGBT-miljøet. Vi er her for at give dig både indblik og udblik. For at skabe mere samhørighed. For at fejre diversiteten og for at stille spørgsmål og finde svar. Vi er her, fordi vi mener, at Danmarks bøsser, lesbiske, queers, biseksuelle og transkønnede bør stå skulder ved skulder. Ikke fordi vi er ens, men fordi forskellighederne er en fest. Homotropolis vil fortsætte med at udkomme som trykt magasin, så længe du vil have det. Vores drivkraft og daglige motivation udspringer nemlig af, at det vi laver, er noget der ville blive savnet, hvis det pludselig forsvandt. Gør vi ingen forskel, giver vi ingen mening. Når det er sagt, så er virkeligheden også den, at det ikke er muligt at sende et gratis magasin på gaden måned efter måned uden hjælp fra sponsorer og annoncører. Vi er afhængige af erhvervslivets og organisationernes opbakning, interesse og velvilje. Vi vil derfor også gerne rette en stor tak til Nykredit, der har valgt at være hovedsponsor på denne første udgave. Vi er også rigtig glade for, at både homoware og aros har valgt at annoncere hos os. Vi håber, det er lykkedes for os at skabe et magasin som kan være med til at folde mangfoldigheden ud. Et nyhedsmagasin som også vedkommer dig. Thomas K. Rasmussen & Helle Bjørnstrup 3

Obamas sejr ved det nyligt overståede præsidentvalg i USA er historisk godt nyt for LGBT-ligestillingen. Det amerikanske præsidentvalg løb af stablen 6. november 2012, og demokraternes forsvarende mester, Barack Obama, hev sejren i land for næsen af den republikanske præsidentkandidat, Mitt Romney. Med Obama i Det Hvide Hus i fire år mere tyder alt på, at de positive forandringer for LGBT erne i USA vil fortsætte. Obama har gennem de fire første år af sit virke som præsident vist, at han er minoriteternes mand, og han har unægteligt allerede ændret situationen markant for de amerikanske LGBT er. Den kommende præsidentperiode vil efter al sandsynlighed give LGBT erne i USA endnu flere rettigheder, ikke mindst med tanke på Obamas utvetydige opbakning til ægteskabsligestilling. At indbyggerne i delstaterne Maine, Maryland og Washington i forbindelse med præsidentvalget samtidig stemte ja til homoægteskaber, giver kun yderligere brændstof til optimismen. Det er derfor også med god grund, at regnbueflagene vejrer forventningsfulde i de progressive politiske vinde, der nu ser ud til at fortsætte med at blæse gennem USA. OBAMARAMA! UDVALGTE HIGHLIGHTS FRA OBAMAS 4 FØRSTE ÅR: Det Hvide Hus fejrer Pride I sommeren 2009 inviterede det Hvide Hus i Washington til sin første LGBT-pride reception nogensinde. Diskrimination på grund af kønsidentitet forbydes 2010 blev året hvor diskrimination på baggrund af kønsidentitet blev forbudt på offentlige arbejdspladser. USA s grænser åbnes for personer med HIV og AIDS Det forhenværende indrejseforbud pålagt personer med HIV og AIDS blev fjernet i januar 2010. Rettigheder til homoseksuelle patienters partnere I foråret 2010 fik partnere til homoseksuelle patienter ret til hospitalsbesøg og til at tage medicinske beslutninger på vegne af deres partnere. Transkønnede får pas med rette køn Transkønnede amerikanere kunne fra sommeren 2010 få et pas der afspejler deres kønsidentitet uden at skulle gennemgå kirurgisk kønsskifte. Det bli r bedre I oktober 2010 offentliggjorde Barack Obama sin egen personlige videohilsen til projektet It Gets Better, hvis formål er at støtte unge LGBT ere der har det svært med deres seksualitet eller kønsidentitet. Dont Ask, Don t Tell ophævet 2011 var året for ophævelsen af den 18 år lange Don t Ask, Don t Tell -politik, og ophævelsen betød, at homoseksuelle mænd og kvinder nu kan være åbne omkring deres seksualitet i militæret. Globalt LGBT-fokus I december 2011 stod Obamaadministrationen frem med en klar politisk vilje til at bekæmpe diskrimination og brud på menneskerettigheder for LGBTpersoner i hele verden. Opbakning til homoægteskaber I maj 2012 gik Obama på nationalt tv og erklærede sin opbakning til homoægteskaber. Pride i Pentagon 2012 blev året, hvor Pentagon for første gang i historien aktivt markerede Pride Month. 4

Homofobien trives på Twitter Et canadisk universitet står bag websitet NoHomophobes.com, der i real time viser hvordan homofobiske ord og udtryk stortrives på det sociale netværk Twitter. Netop nu, i skreven stund, sidder der en person på Twitter i fuld gang med at stave til ordet faggot, der på dansk vel bedst kan sammenlignes med svans eller bøsserøv. En anden har travlt med at understrege, at han altså ikke er homo, bare fordi han har lyst til at tage ud at shoppe. Og hvidvin er åbenbart so gay. Det samme er cupcakes, den røde Mini Cooper, demokraterne og alle former for hudpleje. Og arkæologi. Twitter flyder over med homofobisk sprogbrug, både den åbenlyst krænkende og den der er forklædt som uskyldig eller velmenende, og for at vise hvor stort omfanget er, har universitetet i Alberta, Canada, igangsat et socialt eksperiment der døgnet rundt registrerer og optæller tweets som indeholder udtrykkene faggot, dyke, no homo og so gay. Hver dag skydes der mindst 20.000 beskeder ud i twittersfæren, hvor ordet faggot indgår, og siden juli måned har NoHomophobes.com registreret mere end 1 million tweets der betegner nogen eller noget som so gay.»både mængden og hyppigheden af disse tweets er kommet bag på os. I den engelsksprogede verden bliver de her ord praktisk talt skrevet på Twitter hvert eneste sekund døgnet rundt«, fortæller Kristopher Wells fra Institute for Sexual Minority Studies & Services på University of Alberta, der har været med til at udvikle NoHomophobes.com og også er talsperson for projektet.»uanset intentionerne, så er disse ord og vendinger skadelige, og vi vil ikke anerkende, at de på nogen som helst måde kan virke støttende overfor LGBTQ-personer. Det er ord der kun er med til at forstærke fordommene og gang på gang bliver brugt som magtfulde våben for at tilsvine og yderligere marginalisere LGBTQ erne«, siger Kristopher Wells. Tavshed gør os til medskyldige Et tweet ruller hen over skærmen fra en teenagepige i Texas der mener, at også SvampeBob Firkant er so gay. Kan man betegne det som homofobi?»konteksten er selvfølgelig vigtig at få med, og vi påstår netop ikke, at Twitter-brugere bare er homofober. Men vi ønsker at skabe opmærksomhed omkring den måde, de her ord bliver anvendt på i vores samfund, og hvordan ordene i langt de fleste tilfælde bliver brugt til at såre og nedgøre«, forklarer Kristopher Wells, der også har gjort sig tanker om hvad der skal til for at knække kurven på hverdagshomofobien.»vejen frem er at gå i åben dialog med vores venner, familier, kolleger og holdkammerater for at bryde den tavshed, der omgiver hele denne problemstilling. Hvis vi ikke siger fra, når vi hører eller ser hverdagshomofobien - online eller ude i den virkelige verden - så gør vores tavshed os medskyldige i diskrimination«.»ord er magtfulde nok til at gøre ondt men også magtfulde nok til at helbrede. Vi vil have folk til at tænke sig om før de taler - eller tweeter for den sags skyld«, siger Kristopher Wells. 5

Verden Rundt USA / Evan Rachel Wood ikke længere single USA / LESBISK SEJR I SENATET Den biseksuelle skuespiller Evan Rachel Wood har giftet sig med den nu 26-årige Jamie Bell, bedst kendt for rollen som den danseglade dreng Billy Elliot i filmen af samme navn. Da en af Evan Rachel Woods fans spurgte via Twitter, om det så betyder, at hun ikke længere er biseksuel, svarede den 25-årige skuespiller: Nej, det betyder bare, at jeg ikke længere er single. Evan Rachel Wood har blandt andet medvirket i The Wrestler og i tv-serierne True Blood og Mildred Pierce, og har tidligere dannet par med Marilyn Manson. Den lesbiske politiker Tammy Baldwin skrev historie, da hun den 6. november blev valgt ind i det amerikanske Senat som den første åbent homoseksuelle politiker nogensinde. Tammy Baldwin blev valgt i delstaten Wisconsin, og ud over titlen som den første åbent homoseksuelle senator nogensinde, så betød den 50-årige politikers valgsejr også, at demokraterne beholdt flertallet i Senatet. Baldwin har siden 1999 været medlem af Repræsentanternes Hus, og har igennem hele sin politiske karriere været åben omkring sin seksualitet. (Foto: David Shankbone) 6

FRANKRIG / LOVFORSLAG om HOMOÆGTESKABER FREMSAT ISRAEL / popsanger kom let ud af skabet Frankrigs regering, med præsident François Hollande i spidsen, fremsatte den 7. november et ventet lovforslag, der vil give homoseksuelle ret til både ægteskab og adoption. Lovforslaget har allerede mødt modstand fra over 1.000 franske borgmestre og fra den katolske kirke, men bakkes til gengæld op af befolkningen, hvor omkring to tredjedele er for homoægteskaber. François Hollande udtaler, at en vedtagelse af loven ikke kun er et fremskridt for nogle, men for hele samfundet, og ikke overraskende hilses udspillet velkommen af de franske LGBT-organisationer. ITALIEN / STØVLELANDETS LGBT ER DISKRIMINERES En ny undersøgelse viser, at 73% af de italienske LGBT er har oplevet diskriminering på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet. Undersøgelsen afslører også, at tæt på halvdelen af alle oplevelser med mobning, chikane eller diskrimination finder sted på skoler og uddannelsesinstitutioner. Samtidig viser besvarelserne, at markant flere lesbiske end bøsser oplever diskrimination fra deres familier, mens bøsserne er entydigt mest udsatte på skolerne. Den populære israelske sanger Ivri Lider fortalte for nylig i et interview med Out Magazine, hvordan han som 24-årig sprang ud som bøsse overfor sin mor:»jeg boede sammen med min mor, og en nat kom jeg slet ikke hjem. Dagen efter ringede hun til mig fra arbejdet og spurgte: er det en pige eller en fyr?. Det er rent faktisk en fyr, svarede jeg, og hun sagde okay, det er helt fint, der står pasta i køleskabet. Så let var det med min familie«, beretter den nu 38-årige Ivri Lider til Out Magazine. (Foto: Ronen Akerman) KINA / PRIDE MED LESBISK UDSPRING I HONGKONG Op mod 4.000 deltog i årets pride-parade i Hongkong, der løb af stablen den 10. november under overskriften Dare to Love. Ud over en særdeles vellykket parade, så var et af højdepunkterne, at den kantonesiske popsanger Denise Ho sprang ud som lesbisk.»jeg føler, at jeg har en forpligtelse til at stå frem for fredens og kærlighedens skyld. Jeg er stolt af at kunne fortælle her i dag, at jeg er lesbisk«, sagde den 35-årige Denise Ho. AUSTRALIEN / TASMANIEN VIL BESKYTTE INTERSEX-PERSONER Et nyt lovforslag i Tasmanien vil give intersex-personer samme beskyttelse imod diskrimination, som både LGBT-personer og heteroseksuelle allerede har. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil Tasmanien blive det første sted i verden der inkluderer intersex-personer i diskriminationslovgivningen. Forslaget lægger op til to afgørende ændringer i den nuværende lovgivning: For det første skal en definition af intersex-personer tilføjes, og for det andet præciseres transkønnethed som en kønsidentitet, hvor det før var defineret som en seksuel orientering. Intersex er betegnelsen på personer, der er født med fysiske, hormonelle eller genetiske karakteristika, som ikke fuldstændig kan identificeres som enten mandlige eller kvindelige. 7

Jeg har gudskeov aldrig haft en følelse af, at jeg selv var forkert

Interview Leonora Christina Skov Leonora Christina Skov er forfatter, smagsdommer og litteraturkritiker. Hun er også en af de kendte danskere der har valgt at være åben omkring sin homoseksualitet. Homotropolis blev inviteret indenfor i lejligheden på Frederiksberg til en snak om lesbisk udspring, livet og døden og den nye roman Førsteelskeren. Det er en storsmilende Leonora Christina Skov der tager imod os i herskabslejligheden på Frederiksberg, hvor hun bor sammen med sit livs kærlighed, Annette, i de perioder af året hvor parret ikke befinder sig i udlandet. Efterårslyset trænger ubesværet ind gennem de enorme ruder, og på trods af de tæt besatte bogreoler der vidner om Leonoras adskillige år som både forfatter og anmelder, så er der masser af luft, stil og glimt i øjet. En Betty Boop-dukke og en udstoppet rovfugl gør sig til på kaminhylden, stiletterne står på række langs væggen, orkidéerne sætter kulør i vindueskarmene, og en stak eksemplarer af Leonoras nyeste roman, Førsteelskeren, rejser sig fra plankegulvet. Foran et af stuens store vinduer står skrivebordet med en tændt laptop og en imponerende udsigt over gadelivet. Karnappen i den tilstødende stue er så bred, at den er blevet indrettet med puder i alle former og mønstre, og man får virkelig lyst til at slænge sig i den med en god bog. Leonora tager os med ud i køkkenet, hvor vi sætter os omkring et rundt træbord med tændte stearinlys og kaffe og indleder interviewet med en snak om Førsteelskeren, den fjerde roman fra Leonora Christina Skov der udkom i midten af september og har fået en meget blandet modtagelse.»der er dem der har været begejstrede, og dem der virkelig ikke har været begejstrede. Men på en eller anden måde, så synes jeg næsten det værste ville være, hvis de var ligeglade. Det ville være virkelig forfærdeligt. Så det med at det er i begge ender af skalaen, det kan jeg egentlig meget godt lide«, siger Leonora med en stemme der virker overraskende skrøbelig og følsom, når man tager i betragtning, at hun ofte opfattes som en benhård anmelder og rapkæftet debattør. En PJ Harvey-agtig punkroman Førsteelskeren følger fire menneskers nedtur, med den fallerede danske forfatter, Nat Kaminski, som desillusioneret omdrejningspunkt. Leonora fortæller, at Førsteelskeren er den roman hun selv er allermest tilfreds med, og også den der har været sjovest at skrive.»jeg er selv sindsygt glad for den. Det er en punkroman, og den er ret vild. Hvis jeg var punkmusiker ville det være sådan noget PJ Harveyagtigt«.»Jeg har virkelig villet skrive sådan en bog i lang tid. Jeg er træt af den pæne skandinaviske prosa, hvor det ikke må være for meget. Hvor der ikke må stå noget rigtigt. Hvor man skal sørge for, at det hele er lidt neddæmpet, og hvor det ikke må være for vildt. Hvor dem i Køge også skal kunne være Jeg er træt af forestillingen om, hvad dem i Køge kan holde ud. med. Jeg er træt af forestillingen om, hvad dem i Køge kan holde ud. Jeg er træt af hele det der minimalisme-noget. Jeg har bare lyst til at give fuldstændigt los«. Leonora smiler og har samtidig en trodsighed og en uforfærdethed i sit blik. Der er noget stærkt over hende, som er svært at sætte ord på. Og noget meget ærligt. Hun spørger, om vi ikke skal tage en kaffe mere. Udklædt som de andre Leonora Christina Skov er født og opvokset i et parcelhus i Helsinge i Nordsjælland og vidste allerede som 7-årig, at hun skulle være forfatter. Før hun selv havde lært at stave og skrive, fortalte hun sine historier til forældrene, som skrev dem ned for hende. Hun har stadig de små, håndskrevne bøger som hun forfattede i barndomsårene.»det var ikke fordi jeg kendte København. Når man boede i Helsinge, tog man til Hillerød for at gå i byen. Det var den nærmeste storby. Jeg tror kun, jeg havde været i København 5 gange i mit liv, da jeg flyttede derind. Det var meget langt væk. Jeg har bare hele tiden tænkt, at jeg på en måde lå i dvale, mens jeg boede hjemme. Jeg kunne ikke rigtig være der. Jeg følte mig meget anderledes. Som om jeg var udklædt som de andre. Jeg følte mig virkelig mærkelig og forkert. Fejlplaceret. Jeg tænkte, at hvis jeg skulle føle mig rigtig nogen steder, måtte det være i København«. Leonora Christina Skov tog sit ekstra fornavn, og begyndte at læse psykologi på universitetet. Det interesserede hende ikke. Drømmen om at blive forfatter var stadig altoverskyggende, og vendepunktet kom, da Leonoras bedste veninde pludselig døde af et hjertestop under en rejse til Spanien. 9 fortsættes

»Begravelsen var virkelig underlig. For det var de samme mennesker, vi havde kendt alle årene. Vi havde gået i de samme skoler og haft de samme lærere og venner. Så de der kom, var de samme som også ville være kommet til min begravelse. Det var som om, det lige så godt kunne være mig der døde. Det ændrede meget for mig«. Hørte ikke til på lebbebaren Efter venindens død stod det klart, at livet var alt for kort til at undertrykke sig selv og ignorere sine drømme. Leonora skiftede psykologistudiet ud med litteratur, og samtidig blev det hendes daværende kæreste, en fyr som stadig er en af hendes meget nære venner, der skubbede på for at få hende til at springe ud som lesbisk.»jeg har gudskelov aldrig haft en følelse af, at jeg selv var forkert. Uanset hvad de har sagt om mig. Jeg havde ingen skyld i forhold til det at være lesbisk. Jeg insisterede bare på at leve på min måde. Og samtidig leve med frygten for at min mor ville dø. Det var en frygt jeg havde i mange år. At hun ville dø på grund af alt det her«. Lesbisk med en mission Leonora Christina Skov var i midten af tyverne, da hun besluttede at stå offentligt frem med sin homoseksualitet i et interview med Berlingske Tidende. Det blev hurtigt tydeligt for den nu 36-årige forfatter og anmelder, at der manglede lesbiske rollemodeller i mediebilledet.»han kom en dag ind med en seddel, som han lagde på mit bord. Han fortalte, at han havde ringet til Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske og fået at vide, at der lå denne her bar der hed Babushka, som han mente måtte være lige noget for mig. Og det havde han helt ret i«, fortæller Leonora grinende og genkalder sit første møde med det lesbiske miljø.»det var ret ufedt at træde ind på Babushka for første gang. Alle vendte sig rundt. Der var mange kvinder i hvide skjorter med meget kort hår. Og så var der hende her den blonde med barbiehår, der slet ikke lignede de andre. Men der var virkelig mange kvinder i skjorter der sad med et glas øl, som om de havde siddet der meget længe. Det stod ud over mig, at jeg ikke hørte til der«. Kvinden med det lange, blonde barbiehår var 30, og Leonora selv var lige fyldt 20 da de mødtes. De blev kærester og var sammen i 3 år. Afvist af forældrene Reaktionerne spændte fra den ene yderlighed til den anden, da Leonora Christina Skov sprang ud som lesbisk. Vennerne var positive og støttende, mens forældrene ikke kunne acceptere at have en homoseksuel datter.»mine venner syntes det var toppen. At det var vildt sjovt og anderledes. De kendte ikke andre lesbiske, så de var totalt med på det hele og ville med på Babushka og møde min kæreste. Det eneste jeg oplevede som negativt, det var min familie som havde en noget anden opfattelse af tingene, end mine venner havde. Jeg vil sige, at de eneste jeg nogensinde har følt mig diskrimineret af på nogen måde, det er min familie«. De eneste jeg nogensinde har følt mig diskrimineret af på nogen måde, det er min familie.»jeg kunne se, at der ikke rigtig var nogen. Så jeg tænkte, at der måske var brug for lidt mere åbenhed her. Hvis ikke man har andre forbilleder end Anne Linnet og håndboldspillerne, så kunne det da være, at man skulle gøre et eller andet for at udbrede kendskabet. For det virkede som om folk aldrig havde mødt nogen og havde alle mulige forestillinger om hvordan sådan en som mig så ud. Så det tænkte jeg var en okay mission at have. Og det har jeg egentlig bare gjort siden. Været ret åben omkring det«.»og jeg har prøvet at få at vide, at jeg skulle holde lav profil. At jeg helst skulle være single eller også skulle lade være med at tale om min kæreste. Så kunne jeg godt komme hjem til mine forældre. Men det vil jeg bare ikke mere. Jeg kommer aldrig til at holde kæft«. Leonoras kæreste, Annette, kommer listende ind i køkkenet for at sætte vand over til en kop te. Leonora sender hende et kærligt smil. Hun fortæller, at de snart har været sammen i 10 år og sagde ja til hinanden på Frederiksberg Rådhus tilbage i 2007.»Folk opfatter det tit meget voldsomt, når jeg i interviews fortæller, at min kæreste hedder Annette. At det altid står der. De tænker ikke over, hvor mange gange det står i andre interviews med nogen af det modsatte køn. Jeg synes, det er vigtigt at nævne det, for hun er en meget vigtig del af mit liv«. Danskernes frygt spænder ben for drømmene Parret tilbringer en stor del af året med at rejse og opholder sig gerne i udlandet i længere perioder. Det er oftest uden for Danmarks grænser at inspirationen hentes, og den nødvendige ro til at koncentrere sig om skriveriet indfinder sig. En undtagelse var dog mormoren, der døde kort før udgivelsen af Førsteelskeren, men igennem hele sit liv accepterede og støttede Leonora fuldt ud.»jeg er glad for, at jeg havde min mormor på det tidspunkt, for hun var totalt på min side. Da jeg ringede til hende for at fortælle, hvordan tingene hang sammen, var jeg bange for hvordan hun ville reagere, for hun var meget religiøs. Men jeg fortalte hende, at jeg havde mødt en kvinde og var rigtig glad for hende. Hun sagde: Hvis du er glad, så er jeg også glad. Og dagen efter kom der et brev, hvor der stod, at hun stadig følte det samme for mig, og at jeg endelig måtte tage min kæreste med over at besøge hende. Hun var meget støttende, og har været det alle årene«. Selv om forældrenes afvisning var svær at håndtere, og der kom til at gå mange år før Leonora igen satte sine ben i parcelhuset i Helsinge, så var hun stærk nok til at holde fast i sig selv, og hun vidste hele vejen igennem, at det ikke var hende, der var noget galt med.»jeg ville ikke få skrevet bøger, hvis jeg var i Danmark hele tiden. Dels bliver jeg genkendt, og dels har folk en forestilling om, at jeg er helt forfærdelig, og at jeg er sådan en hårdtslående hejre. Så nogle gange er det bare rart at møde folk, der ikke aner hvem man er«. Leonora Christina Skov er ikke en kvinde der har behov for et sikkerhedsnet for at turde springe ud i livet og tage de nødvendige chancer. Hun er heller ikke et sekund i tvivl om, at danskerne ville udleve og realisere langt flere drømme, hvis vi bare turde give slip på frygten.»der er sådan en frygt for at ende som posedame. En frygt for at være udenfor og anderledes. Man taler, som om Danmark var Sudan eller et andet afrikansk land, hvor det virkelig kan gå galt for en«.»mennesker taler om deres drømme. De vil skrive en bog eller rejse til ditten-dutten-datten land. Men de gør det jo ikke. De sidder hjemme i deres huse eller lejligheder og tør ikke tage springet. Og det synes jeg egentlig er helt vildt ærgerligt«. 10 fortsættes

noget af det der provokerer dem er, at jeg er ligeglad med, om de gider kneppe mig eller ej

Heteromændene bliver provokeret Samtalen kommer ind på Leonora Christina Skovs negative oplevelser med det at være en offentligt kendt person. Ubehagelige beskeder som du er en usmagelig smatso dit lesbiske møgdyr skrevet med store bogstaver finder jævnligt vej til hendes indbakke. En stalker har truet med at slå hendes kæreste ihjel, en anden sendte sms er der udførligt beskrev, hvad han ville gøre ved hende seksuelt når de mødtes, og Leonora har også engang modtaget en lort med posten.»jeg synes ikke man skal finde sig i det, og jeg forstår godt, hvis der ikke er så mange kvinder der blander sig i debatterne. For der er ingen der gider det der. At få at vide om man er værd at kneppe eller ej. Eller om ens fortænder er for store eller ansigtet er for firkantet, eller at man bare er pisseirriterende. Det går jo sindsygt meget på udseendet. Jeg ved ikke, hvad det er med heteroseksuelle mænd. Jeg tror måske, at noget af det der provokerer dem er, at jeg er ligeglad med, om de gider kneppe mig eller ej«.»en af de vigtigste ting, som jeg faktisk allerede synes jeg har gjort, det har været at være åben lesbisk. For jeg kan se, at det har betydet noget for de yngre piger, som skriver til mig fra mærkelige steder i Jylland. De føler, de kan se mig derude, og det giver dem et lille håb«. Vi skal til at afslutte, og vil gerne tage et par billeder, inden vi smutter ud i det danske efterår igen. Vores fotograf har forelsket sig i Leonoras udstoppede høg, og på en måde er det fint i tråd med hendes forkærlighed for det gotiske. Leonora mener også, at det slidte men yderst charmerende egern, der i tidernes morgen blev offer for en temmelig hårdhændet konservator, fortjener sine 15 minutters berømmelse. Det kan vi kun være enige i. Leonora krammer os, inden vi går. Hun fortæller os, at det har været virkelig hyggeligt, og vi tror på, at hun mener det. Ellers ville hun helt sikkert aldrig sige det. Vigtigt at være åben lesbisk Tiden er fløjet afsted i selskab med en meget nærværende og åben Leonora Christina Skov. Vi runder derfor af med at spørge, hvad Leonora håber at kunne være allermest stolt af på hendes 100-års fødselsdag. Homotropolis talte også med Leonora Christina Skov om meget andet og du kan høre hele samtalen som podcast på www.homotropolis.com eller på itunes 12

Kampen imod LGBT-mobning breder sig Hvad der begyndte som et amerikansk videoprojekt, er blevet en verdensomspændende bevægelse. It Gets Better vokser verden over og findes snart i 10 forskellige lande. Tidligere i år nåede It Gets Better også til Danmark, hvor det fik navnet Det bli r bedre. Indtil videre har blandt andre kulturminister Uffe Elbæk, rockgruppen D-A-D og danser Silas Holst støttet op om projektet med personlige videoer.»jeg synes, det er et virkelig vigtigt projekt, som vi ikke skal gå glip af i Danmark. Selvom det går den rigtige vej for LGBT-personer herhjemme, er det stadig ikke let at vokse op som ung homo, bi eller trans«, siger Martin Møller Aamand, der står bag det danske projekt. Han håber derfor, at rigtig mange danskere vil vise deres støtte til unge LGBT-personer ved at bidrage med en video til projektet.»hver eneste video tæller og kan være med til at redde liv«, siger Martin Møller Aamand, som også selv har lavet en video. Mobning førte til selvmord Tilbage i 2010 lagde den amerikanske journalist Dan Savage sammen med sin partner Terry Miller en video på YouTube, som blev starten på projektet It Gets Better. Videoen var deres reaktion på, at en række amerikanske skoleelever havde begået selvmord, efter at de var blevet mobbet i skolen på grund af deres seksualitet. Dan og Terry fortæller i videoen, som stadig kan ses online, at de også havde det svært som unge bøsser, men forsikrer samtidig seerne om, at livet som LGBT-person bliver bedre med tiden. Både fordi man personligt udvikler sig, og fordi samfundet bliver mere åbent og tolerant. I dag har flere end 30.000 mennesker bidraget med videoer til projektet, og tilsammen er videoerne blevet set flere end 40 millioner gange. Nogle af de mest kendte personer, der har bidraget, er den nyligt genvalgte amerikanske præsident, Barack Obama, tv-værten Ellen DeGeneres og sangeren Adam Lambert. Ud over i USA findes It Gets Better i Australien, Latinamerika, Puerto Rico, Sverige og Schweiz. Inden længe breder projektet sig også til Paraguay, Italien og Portugal, så det snart findes i 10 forskellige lande. Del din egen og se andres videoer på www.detblirbedre.dk. ingske Tidende tiken us e Tidende Stiftstidende angst / anxiety Kristeligt Dagblad e Tidende iftstidende 06.10.12-17.02.13 Fyens Stiftstidende iftstidende us Stiftstidende Weekendavisen..man må overgive sig Berlingske Tidende Politiken Politiken Århus Stiftstidende Jyllands-Posten Berlingske Tidende Politiken Berlingske Tidende Berlingske Tidende Århus Stiftstidende Politiken Børsen Århus Stiftstidende Århus Stiftstidende Udstillingen er blevet til takket være en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

Wilhelm von Gloeden, Flute Concert, 1905 / Verlag Adolph Engel, Berlin Afklædte mænd i Wien L eopold Museum i Wien viser netop nu masser af nøgne mænd under den meget dækkende overskrift nackte männer. Udstillingen er en kunsthistorisk rejse fra 1800-tallets begyndelse og frem til i dag med den afklædte mandekrop som omdrejningspunkt. At en nøgen mand er betydeligt mere kontroversiel end en nøgen kvinde måtte museets ledelse sande i slutningen af oktober. På grund af klager så man sig nemlig nødsaget til at tildække de mandlige kønsorganer på 180 plakater der var hængt op rundt omkring i byen for at reklamere for udstillingen. Billedet der blev for meget af det gode for indbyggerne i den østrigske hovedstad er et fotografi af franske Pierre & Gilles med titlen Vive la France, hvor tre fodboldspillere med forskellig etnisk baggrund viser det hele kun iført blå, hvide og røde strømper.»vi fik virkelig mange klager. Vi havde ikke forestillet os, at så mange mennesker ville blive så vrede og oprørte, at vi decideret frygtede for sikkerheden og museets besøgende«, siger Klaus Pokorny, PR- og pressechef på Leopold Museum, der samtidig understreger at det er ærgerligt, at man i det 21. århundrede fortsat betragter mandens nøgenhed som tabu.udstillingen nackte männer indeholder 300 værker og kan ses helt ucensureret på Leopold Museum i Wien frem til den 28. januar 2013. 14

BØSSER & BISEKSUELLE MÆND DISKRIMINERES I SÆDBANKEN Den danske lovgivning forbyder bøsser og biseksuelle mænd at donere sæd, men ingen forstår rigtigt hvorfor. Direktøren i Cryos International mener, at reglerne er diskriminerende. Mens debatten om homoseksuelle bloddonorer jævnligt dukker op i medierne, så er spørgsmålet om hvorfor bøsser og biseksuelle mænd ikke må donere sæd langt mindre omdiskuteret. I det følgende ser vi nærmere på en problemstilling, der i virkeligheden ikke burde være et problem. I Danmark er sædbankernes praksis underlagt Sundhedsstyrelsens retningslinjer på området, og disse siger klart og tydeligt, at mænd der har sex med mænd ikke må donere sæd. Årsagen er angiveligt, at bøsser og biseksuelle mænd ifølge Sundhedsstyrelsen er i højrisikogruppen for at få kønsoverførte sygdomme, herunder også HIV.»Vi skal afvise homoseksuelle sæddonorer jævnfør reglerne fra Sundhedsstyrelsen, medmindre vores læger laver en dokumenteret risikovurdering. Det kan de i teorien gøre, hvis donor kan dokumentere, at han ikke har risikoadfærd. Men i praksis gør vi det ikke, for os bekendt findes der ikke noget evidensbaseret materiale som kan dokumentere risikoen«, forklarer Ole Schou, direktør hos Cryos International, der er verdens største sædbank. Deler ikke holdning med Sundhedsstyrelsen Hos Nordisk Cryobank, en anden af de danske sædbanker, skriver man følgende på hjemmesiden: Du kan ikke blive donor, hvis du har haft samleje med en mand (dette er p.g.a. dansk lovgivning). den forbindelse«, forklarer Ole Schou og fortsætter:»jeg har aldrig set evidens for, at der skulle være større risiko for den ene eller anden type seksuelle tilhørsforhold efter karantænen. Mig bekendt er der heller ikke evidens for arvelighed ved homoseksualitet, men jeg ved det dog ikke med sikkerhed. Det kunne i princippet være et argument. Det har dog aldrig været relevant for os at søge litteratur herom, da vi alligevel ikke har mulighed for at fravige reglerne fra Sundhedsstyrelsen«, siger Ole Schou fra Cryos International. Anderledes i Sverige Hos vores svenske naboer er bøsser og biseksuelle mænd velkomne i sædbanken, og man spørger i øvrigt aldrig potentielle donorer om deres seksuelle orientering. Netop fordi man tager 2 obligatoriske prøver fra alle donorer med mindst 6 måneders mellemrum, vurderer man, at risikoen for sygdomme er minimal hvad enten donoren er hetero- eller homoseksuel. Tilbage står en dansk regel der virker unødvendigt diskriminerende og forældet, og ydermere ikke har noget reelt formål. Tiden er inde til enten at revidere lovgivningen for hvem der har lov til at donere sæd i Danmark, eller alternativt at komme op med en fornuftig forklaring på, hvorfor bøsser og biseksuelle mænd skal udelukkes. Vi ville rigtig gerne have spurgt Sundhedsstyrelsen om baggrunden for den eksisterende lovgivning i Danmark, og hvad den helt konkret er baseret på, men på trods af adskillige henvendelser har Sundhedsstyrelsen ikke ønsket at svare. Nordisk Cryobank fortæller, at reglerne er helt klare på området, men påpeger samtidig, at man ikke er enig i den nuværende lovgivning.»det er ikke Nordisk Cryobanks holdning, at homoseksuelle mænd ikke kan være sæddonorer, dog overholder vi lovgivningen. Dette betyder, at vi ikke kan optage en homoseksuel mand, som har haft sex med en anden mand, som sæddonor«, siger Christina, donorkoordinator hos Nordisk Cryobank. Diskriminerende lovgivning Hos Cryos International er man ligeledes uforstående overfor Sundhedsstyrelsens retningslinjer, og direktøren kan godt forstå, at man som homo- eller biseksuel mand føler sig diskrimineret.»jeg mener godt, at man kan sige, at det er diskriminerende for sæddonation. For i modsætning til frisk donation af blod, væv, organer med videre som ikke nedfryses og holdes i karantæne, tester vi jo altid for HIV og hepatitis efter 6 måneders karantæne, så om donor er hetero- eller homoseksuel spiller derfor næppe nogen rolle i 15

Sangerinde med stort T Den tyske popsangerinde Kim Petras gennemgik som kun 16-årig et kirurgisk kønsskifte, og med operationen fulgte den ægte lykke. Det er en pige med mod på livet, en masse på hjerte og en stor passion for musikken vi oplever, da vi stifter bekendtskab med den nu 20-årige tyske popsanger, Kim Petras, som i en alder af bare 16 år gennemgik et kirurgisk kønsskifte. Kim voksede op i en mindre forstad til Köln i Tyskland i en fordomsfri kernefamilie med en mor, en far og to ældre søstre. Hun beskriver sin barndom og opvækst med stor begejstring og lægger ikke skjul på, at hendes stærke bånd og store kærlighed til familien betyder alverden for hende. Kim kom til verden som Tim, men hendes forældre bemærkede fra en tidlig alder, at deres søn var unik og ikke helt som alle andre børn i nabolaget.»mine forældre fortæller mig tit historier fra da jeg var helt lille. Min søster fik en lyserød bamse da jeg blev født, og jeg fik en legetøjsbil. Min søster ville straks have bilen, og jeg elskede virkelig den lyserøde bamse. Da jeg blev ældre, ville jeg altid iklæde mig mine søstres kjoler, og jeg legede med dukker. Jeg har altid opført mig på samme måde som mine søstre«, fortæller Kim. fortsættes...

»Min familie troede først, at det var en fase, men den stoppede bare ikke. Alt kom helt naturligt til mig, og jeg havde aldrig grund til at fortælle mine forældre, hvordan jeg følte, for de vidste det udmærket. De var jo sammen med mig hver dag«. Du er nok bare bøsse Allerede da Tim var ganske ung, tog forældrene hende til en række forskellige læger, som alle fortalte, at hun nok bare var bøsse. Den manglende forståelse fra det tyske sundhedssystem tog hårdt på hende, og gennem sine unge år var hun samtidig offer for hård mobning i skolen.»jeg kunne selvfølgelig ikke gå i skole med kjole, selv om jeg virkelig, virkelig ønskede det«. Tim lavede en aftale med sine forældre om, at hun kunne bære det tøj hun ønskede, når hun var hjemme. Når hun gik ud, var aftalen dog, at hun skulle iføre sig neutralt tøj. Hun plejede at bære sin søsters toppe under sit almindelige tøj. På den måde følte hun sig smuk. Forældrene har altid været accepterende, men var omvendt også urolige på deres barns vegne.»jeg var hovedsageligt bekymret for, hvordan skolekammeraterne ville reagere. Jeg ønskede, at hun skulle have et godt liv, og det var den eneste måde det kunne ske på. Hun var sådan et trist barn på grund af hele situationen. Det var hjerteskærende«, fortæller Kims mor, da vi spørger ind til hvilke bekymringer en mor til et transkønnet barn har. 16 år og endelig lykkelig Som 12-årig ændrede Tim sit navn til Kim, og hun begyndte at tage kvindelige hormoner. Livet før denne tid beskriver hun som uudholdeligt, med en hverdag præget af mange fordomme og konstante udfordringer. Lige siden barnsben var den helt store drøm et kirurgisk kønsskifte, og allerede da Tim var 5 år gammel, havde moren fortalt om muligheden. I de efterfølgende 11 år var dette målet, og endelig - i en alder af 16 år - gik drømmen om en kønsskifteoperation i opfyldelse.»jeg blev så utroligt glad. Jeg ville have gjort hvad som helst for at få den operation. Smerten og alt det andet betød pludselig intet. Jeg ville bare have lov til at være mig selv og være lykkelig, og det var det der skulle til for at komme derhen«. Efter operationen var næsten alt, som det altid havde været. Det eneste der var anderledes var, at hun nu følte sig hjemme i sin egen krop for allerførste gang i sit liv. Transfobien Som både musiker og en af verdens yngste personer der har gennemført et kirurgisk kønsskifte, har Kim fået en del omtale i pressen. En omtale der har affødt både positive og negative reaktioner. Efter sin første tv-optræden fik hun en masse ubehagelige e-mails blandt andet fra kristne ekstremister. Men hun valgte at ryste dem alle af sig og ignorere hadet.»efter at være blevet både mobbet og tæsket i skolen fra en meget ung alder vidste jeg, hvordan vrede og had føles, og så betød de e-mails lige pludselig ikke særlig meget«. Kim ser generelt intolerance som et globalt problem der er affødt af frygt. Der mangler uddannelse og oplysning på området, og frem for at behandle det som et tabu skal folk vide, at forskelligheder er helt almindelige.»den perfekte verden er en verden, hvor alle er lige. En verden hvor folk tror på, at drømme kan gå i Jeg kunne selvfølgelig ikke gå i skole med kjole, selv om jeg virkelig, virkelig ønskede det opfyldelse«. Fremtidsdrømmene og musikken Med en mor, som er jazz-sanger, fik Kim allerede interesse for musikkens verden i en tidlig alder. Som 10-årig begyndte hun at skrive sine egne sange om sine oplevelser på skolen, og om hvordan hun ikke havde råd til at købe den sidste nye Barbie-dukke. Siden da er talentet vokset, og som 17-årig fik hun en aftale i hus med pladeselskabet Universal Publishing hvor hun har skrevet sange til andre kunstnere og tv-reklamer. For 2 år siden udgav hun sin første EP, og lige nu arbejder hun på at få sin første LP på gaden.»jeg har skrevet omkring hundrede sange, så det er svært at vælge. Men de fleste af numrene har en reel unik lyd med interessante tromme- og basrytmer. Hovedtemaet i mine sange er vejen frem. Det handler om hårdt arbejde og om gode og dårlige tider med mennesker, der følger deres drømme«. Kims vision er at skabe musik, som folk elsker, og som hun selv er stolt af. Tro på dig selv! Når det handler om overlevelse som ung outsider giver Kim os afslutningsvis disse ord med på vejen:»kæmp for det du tror på, og lad ikke nogen fortælle dig, at du tager fejl. Du skal tro på dig selv. Det er nøglen til livet. Du skal vide, at det er en lang, hård rejse med mange tårer og en masse smerte. Det er ikke let, men det er den eneste måde du nogensinde kan blive glad på og få lov til at være dig selv. Spring ud i det!«, siger Kim, der også har et helt simpelt budskab til forældre til transkønnede.»elsk dine børn uanset hvad og vigtigst af alt - gør hvad end der kræves for at dit barn kan være glad og leve et godt liv«, afslutter Kim Petras. Fotos: Europics facts I Danmark er transpersoner fortsat sygeliggjorte og transkønnethed er i 2012 stadigvæk at finde på Sundhedsstyrelsens liste over psykiatriske lidelser. Det er præcis den samme liste hvorfra vi for 30 år siden fik fjernet homoseksualitet, og for 15 år siden slettede begrebet sadomasochisme. 18

Kæmp for det du tror på, og lad ikke nogen fortælle dig, at du tager fejl. Du skal tro på dig selv. Det er nøglen til livet.

ØNSKE- LISTEN #4 OOOMS MILK- MAID SKULPTUR Design-dildoen møder den hollandske uskyld. Skulptur og brugsgenstand på samme tid. Milkmaid er inspireret af Johannes Vermeers berømte maleri Mælkepigen fra 1658, og er udført af hollandske Studio OOOMS. En værtindegave der vækker opsigt. DKK 1.299,00 www.designdelicatessen.dk #5 FISKEHOTELLET Umbra har designet et lækkert lille akvarie til den svømmende diva. Pænt, praktisk og lige til at passe ind i bogreolen. Fishhotel fås i både sort og hvid, og flere kan stables ovenpå hinanden. DKK 310,00 www.designdelicatessen.dk #6 RUDOLF OG DE HORNY RENSDYR En hyggelig julesweater der passer både ham og hende, og samtidig fortæller den lumre historie om Rudolf og de andre rensdyr bag kulisserne. Sweateren har medvirket i både The Rosie Show og Late Night with Jimmy Fallon. SEK 695,00 www.coolstuff.se 20

#1 MOUSTACHE-STAGEN Lysestage i træ der er som skåret ud af Movember-konceptet. DKK 150,00 www.amazon.co.uk #2 THE ENLIGHTEN- MENT Lampen der skaber stemning i rummet og kaster lys over dine yndlingsforfattere. Den oplysende bog er lavet i plexiglas og har dimensionerne 24 x 17 x 8 cm. DKK 1.130,00 www.vitdesign.se #3 RENGBUECOVER TIL MAC-KEY- BOARD Dette skønne keyboard-cover passer til Macbook og Macbook Pro, og er en perfekt lille kalendergave til din Apple-elskende bedre halvdel. Fra DKK 30 www.amazon.co.uk MOCCAMASTER PINK Moccamasteren er en klassiker når det kommer til god kaffebrygning, og vi er smaskforelskede i den pink udgave. Håndlavet kvalitet og et homovenligt lyspunkt med masser af stil. What s not to love? DKK 2,150.00 www.moccamaster.com 21

Aalborgs bankende regnbuehjerte runder 1 år Niris er en af Danmarks nordlige oaser for LGBT ere, og i begyndelsen af november kunne foreningen fejre sit første fantastiske år. Da Niris blev stiftet i efteråret 2011, var det med et brændende ønske om at skabe et mangfoldigt regnbuerum i Nordjylland med plads til alle seksuelle minoriteter og kønsidentiteter. Missionen er i den grad lykkedes, og i forbindelse med årsdagen har Homotropolis talt med en meget stolt formand, der kan se tilbage på et succesfuldt år, hvor Niris er blevet et vigtigt samlingspunkt for LGBT erne i det nordjyske.»da vi for et år siden besluttede os for at danne en LGBTforening i Aalborg, var det med det mål at lave en åben, hjertelig og aktiv forening med kærlighed til folket. Det mål synes jeg helt bestemt, vi har nået«, siger Heidi Wallin der står i spidsen for Niris.»Vi mødes hver torsdag, hvor alle grene af LGBT er repræsenteret. Det at være en aktiv forening er meget vigtigt for os, da vi gerne vil skabe et fornuftigt miljø for LGBT ere i Aalborg og i Nordjylland. Det har vi gjort i form af markering af World AIDS Day sidste år, 4 store fester, bowling og ture til både Aarhus Pride og Copenhagen Pride«. Aalborg er åbensindet og tolerant Heidi fortæller, at lokalsamfundet har taget godt imod foreningen, og mange har direkte givet udtryk for, at Niris var det, Aalborg havde brug for. I det hele taget er der kun rosende ord tilovers for aalborgenserne der, generelt set, viser sig som både tolerante og imødekommende overfor byens LGBT ere. 22

»Jeg har aldrig mærket nogle fordomme på min egen krop her i Aalborg. Heller ikke selvom jeg har kysset en kæreste på åben gade. Den sidste tid er jeg også begyndt at se flere unge bøssepar på gaden som holder i hånd, og jeg bliver sgu så varm og glad indeni. Det er jo fantastisk, at vi er nået dertil, hvor det er muligt«, siger Heidi Wallin. Særlige udfordringer i udkantsdanmark På trods af en positiv udvikling i accepten af LGBT ere i provinsen, så er der fortsat udfordringer. Nogle af disse handler om mentaliteten og manglende synlighed.»som jeg ser det, er den største udfordring her i udkantsdanmark, at folk godt kan være lidt gammeldags i deres holdninger til LGBT ere. Nej, jeg vil gerne rette gammeldags til uoplyste. De kender ikke til os og tror, at alle er som dem, de ser på tv«, fortæller Heidi Wallin.»De ved ikke, at en homoseksuel godt kan være en ganske almindeligt udseende person med et helt normalt arbejde og et helt almindeligt liv. Jeg var selv sådan, før jeg kom ind i miljøet. En rigtig uoplyst og dermed fordomsfuld bonderøv. Første gang jeg dukkede op til et homoarrangement, var jeg dybt chokeret over at se, at det jo bare var helt almindelige mennesker som på ingen måder skilte sig ud. Bøsserne der sad der havde jo hverken pailetter eller makeup på. Og lige der mærkede jeg for alvor mine egne fordomme. Fordomme der bunder i, at man er uvidende. Og det er lige meget, om det handler om homofobi eller racisme. Man hører noget negativt, og så går man ud fra, at det er sådan hele vejen rundt. Det er langt fra tilfældet«.»i Niris har vi netop dette som fokusområde i fremtiden. Vi vil gerne formidle viden om, hvad det vil sige at være LGBT er. Vi vil slå en stor, fed streg over fortidens forkvaklede syn på os som minoritet«, siger Heidi Wallin. Masser af planer for det næste år Igen i år vil Niris markere World AIDS Day den 1. december, og planerne længere ud i fremtiden er både mange og ambitiøse for de nordjyske regnbueriddere.»i 2013 lægger vi ud med en vaskeægte Valentinsfest lørdag den 16. februar. En fest som bliver spækket med kærlighed - ligesom Niris«, siger Heidi med et kæmpe smil.»og så holder vi selvfølgelig flere fester og skal da også både til Aarhus og København og skabe os lidt. Derudover vil vi arbejde mere aktivt på at bekæmpe de fordomme, man som LGBT er kan blive mødt med. Vi vil også prøve at gøre noget for de pårørende til LGBT ere. For forældre kan det være noget af en kamel der skal sluges, når de finder ud af, at deres barn ikke er, hvad de troede det var. For lige at stjæle en tanke, så er det jo ikke kun LGBT eren der springer ud. De pårørende skal også springe ud overfor deres omgangskreds, og det kan være en stor udfordring for nogle«, fortsætter Heidi, der også kan fortælle, at Niris planlægger at komme ud på de nordjyske skoler.»vi vil ud og lave noget oplysningsarbejde til de unge mennesker på folkeskolerne. Vi vil fortælle vores historier og dermed vise, at vi er almindelige mennesker. Både for at hjælpe de elever som skulle sidde og være i tvivl om deres seksualitet, men også for at bekæmpe fremtidens fordomme. De elever bliver jo voksne engang«. Niris håber også at kunne etablere en spring ud-gruppe i det nye år. Stolt, engageret og ydmyg formand Heidi Wallin brænder i den grad for Niris, og da vi spørger hende, hvordan det har været at stå i spidsen for foreningen fra fødsel til det første lys i lagkagen, lægger hun da heller ikke skjul på, at Niris er et hjertebarn.»det har været en rejse fyldt op med succeser. Jeg har aldrig været så stolt, som når vores arrangementer er en succes, og folk er glade og hygger sig på baggrund af noget, jeg har været med til at skabe. Før hvert arrangement er jeg dødnervøs og et nervevrag uden lige, men de har alle været succeser, og jeg har nogle gange måtte knibe en tåre, fordi det har været så stort for mig. Det er en vild følelse, som bare motiverer mig til at blive ved. Vi er mange der har arbejdet meget hårdt med og for Niris, og uden vores frivillige og alle vores støtter var vi aldrig kommet hertil. Personligt ser jeg ikke min rolle som formand som vigtigere end de andre Niris er. For mig er de personer som bruger Niris og støtter op om os de mest betydningsfulde. Det er dem, der gør Niris til det, det er. Det vigtigste er sgu, at der er nogen, der benytter sig af det vi laver. Men ingen tvivl om at jeg er en stolt formand. Stolt af det arbejde jeg og de andre frivillige har lavet. Stolt af at være medlem af en forening, som jeg virkelig kan stå inde for«, afslutter Heidi Wallin. NIRIS Niris er sammensat af N for nordlig og iris der er den gudinde i den græske mytologi som personificerer regnbuen. Samtidig er iris den del af øjet der også kaldes regnbuehinden, og foreningen har valgt øjet som logo for at symbolisere fokus og åbenhed. 23

Derfor bør vi alle kende Axel Axgil I oktober udkom biografien om en af Danmarks største homoforkæmpere, og vi har spurgt bogens forfatter, den 38-årige journalist Bjarne Henrik Lundis, hvorfor det er så vigtigt for os alle at vide, hvem Axel Axgil var. Under titlen Kampen for kærligheden går forfatteren og journalisten Bjarne Henrik Lundis helt tæt på mennesket, idealisten og aktivisten Axel Axgil, der gennem hele sit 96-årige liv kæmpede de homoseksuelles sag. Axel Axgil blev i 1989, sammen med sin mand Eigil, det første par i verden der indgik registreret partnerskab, og i 1948 grundlagde Axel den forening, der i dag er LGBT Danmark. Axel Axgil har også lagt navn til AXGIL-prisfesten, den danske LGBT-prisuddeling der afholdes hvert år i februar.»vi er alle en del af noget - af historien. Der var nogen her før os, og der kommer nogen efter os. De rettigheder vi har i dag, gjaldt ikke for bare få årtier siden. Det er vigtigt at vide, at der er nogen, som har kæmpet og sørget for, at forholdene er som i dag. Det vidste jeg ikke selv, da jeg sprang ud som bøsse i midten af 1980 erne. Og der vil altid være brug for nogen som kæmper vores sag«, siger Bjarne Henrik Lundis, da vi beder ham forklare, hvorfor Axel Axgil bør være vedkommende for den unge generation i dag. Den nazistiske hemmelighed Biografien, der bygger på en lang række samtaler mellem forfatteren og Axel Axgil, afslører også en hemmelighed som Axel egentlig havde tænkt sig at tage med i graven. Axels mand, Eigil, deltog på den tyske side under anden verdenskrig, og hans sympati med nazismen har både vakt opsigt og affødt en del kritik.»jeg fandt selv ud af det ad omveje og konfronterede så Axel med det. Det kom som en stor overraskelse for ham. Selv om vi havde en aftale om, at jeg kunne spørge om alt, og at han ville være så ærlig som muligt, så havde han tænkt sig at tage historien om Eigils nazifortid med sig i graven. Men der var selvfølgelig ingen vej udenom. Det var en del af Eigils og Axels historie og var noget, der havde indflydelse på resten af deres samliv«, fortæller Bjarne Henrik Lundis og understreger, at han - som journalist - ikke tager stilling men blot fremlægger sin viden, og vil lade det være op til læseren at drage sin egen konklusion. LGBT Danmark har, sammen med Pan Idræt og CGLcc, udsendt en pressemeddelelse i kølvandet på afsløringen, hvor foreningerne udtaler, at det ikke giver mening at bebrejde Axel Axgil for hvad Eigil gjorde, før parret overhovedet havde mødt hinanden. Personen der gav os stemme og ansigt Forfatteren håber, at mange vil læse bogen og dermed få et bedre indblik i de kampe og landvindinger der er gået forud for, hvor vi er i dag.»jeg har villet fortælle om den person, der gav os homoseksuelle en stemme og ansigt, da han stiftede den første forening for homoseksuelle i 1948. Dermed fik vi mulighed for at møde hinanden under rarere former end at skulle mødes på toiletter og i parker. Det er jo på en måde min egen historie, jeg er kommet til at kende bedre«, siger Bjarne Henrik Lundis. Axel Axgil - Kampen for kærligheden er udgivet på Forlaget Sidespejlet og koster lige omkring 250 kroner. 24