Natur og Landskab oplæg til temadrøftelse 1. Hvor står vi? Værdier i landområderne 1.1 Landskabsværdier 1.2 Geologiske værdier 1.3 Biologiske værdier 1.4 Kulturhistoriske værdier 1.5 Friluftsinteresser 2. Afklaring af påvirkningsmuligheder Fingerplan, regionplan og andre planer 2.1 Kommunens råderum 2.2 Beskyttelse af landskabs-, natur- og kulturværdier 2.3 Skovrejsning 2.4 Landbrug 2.5 Grønne kiler 2.6 Anvendelse af vandløb og søer 2.7 Vandplan, Natura 2000 planer og Råstofplan 2.8 Anden beskyttelse og arealudpegning 2.9 Sammenfatning 3. Vision og målsætninger 4. Handlingsplan 4.1 Udvikling af natur-, kultur- og rekreative værdier 4.2 Forbedring af adgangen til det åbne land 4.3 Justering af skovrejsningsplanen 1
1. Hvor står vi? Værdier i landområderne Med Strukturreformen er ansvaret for landområdernes planlægning og forvaltning blevet en vigtig kommunal opgave. Formålet med denne omlægning var bl.a. at skabe bedre sammenhæng mellem planlægningen for byerne og de omgivende landområder. Ved landområder forstås i denne sammenhæng alle områder, som ikke er enten eksisterende byzone eller planlagt som fremtidigt byzone. hænger nøje sammen med geologien, biologien, kulturhistorien og den tidligere og nuværende anvendelse. Det fremgår af kortet, at størstedelen af kommunens arealer indeholder landskabelige værdier. Planlægningen for landområderne skal varetage mange interesser samtidig. Overordnet skal benyttelse af arealerne til landbrug, skovbrug, rekreative formål mm. afvejes overfor beskyttelse af landskab-, natur- og kulturhistoriske interesser. I forbindelse ved Plan- og Agenda 21- strategien i Furesø Kommune har byrådet taget beslutning om, at regionplanens bestemmelser i princippet skal overføres til kommuneplanen. I afsnit 1 redegøres ganske kort for de værdier, som findes i landområderne i Furesø Kommune, og på kort vises, hvor de findes. 1.1 Landskabsværdier Landskabsværdier drejer sig om landskabet, som det umiddelbart kan ses og opleves. Furesø Kommune ligger i et unikt landskab præget af bl.a. de store søer: Furesø, Farum Sø og Søndersø og store skovområder. Flyvestationen og golfbaner optager en del af landområdet. Resten af kommunens åbne landskaber er enten landbrugsland eller naturområder. Landskabet 2 Furesø Kommune
1.2 Geologiske værdier Hele den vestlige del af kommunen indgår i et nationalt geologisk interesseområde. Det består af formationer dannet af istidens smeltevandsfloder, som skar sig ned i undergrunden. Sammen med hele Mølleåsystemet udgør området et af Danmarks største tunneldalsystemer. Området nord for Farum er et dødislandskab med mange småsøer, såkaldte jordfaldshuller. Allerød Lergrav er en enkeltlokalitet af national geologisk interesse. 1.3 Biologiske værdier Der er områder af international biologisk interesse knyttet til Furesø, Farum Sø og Mølleådalen. Furesø og Farum Sø inkl. Sækken og Sortemosen er udpeget til EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-Habitatområde på grund af deres særlige internationale betydning som levested for specifikke arter. Disse områder indgår i det europæiske Natura 2000 netværk, hvorfor fællesbetegnelsen Natura 2000 områder ofte anvendes. Desuden er der biologiske værdier knyttet til skovene og til store dele af 3
de åbne landområder med vandhuller, moser, engarealer, levende hegn og andre ikke-dyrkede eller ekstensivt dyrkede arealer. Skovene og de åbne landområder i Stavnsholtkilen og Hjortespringkilen indgår i et sammenhængende regionalt naturnetværk med kerneområder og spredningskorridorer for dyr og planter. 1.4 Kulturhistoriske værdier I kommunen findes samlede kulturmiljøer og kulturhistoriske enkeltelementer som skal beskyttes og bevares. Mølleådalen udgør i sin helhed et bevaringsværdigt kulturmiljø med møller, helligkilde og hulveje fra Middelalderen. Der er knyttet kulturhistoriske værdier til kirkerne, specielt til Kr.Værløse Kirke og Farum Kirke som er bygningsværker fra middelalderen. Det er vigtigt for opfattelsen af kirkerne i landskabet, at indblikket til kirkebygningerne fra de omgivende landområder bevares. Landsbyerne Bregnerød, Stavnsholt, Kr.Værløse og den gamle Farum landsby indeholder bevaringsværdige bygninger og kulturhistoriske træk, som er sikret gennem bevarende lokalplaner. 4 Furesø Kommune
En del af Frederiksborgvej og Fægyden er historiske vejstrækninger. Sten- og jorddiger, levende hegn, stier og markveje er kulturhistoriske elementer, som indgår i helheden. Der er fortidsminder spredt i kommunen og mange arkæologiske fund er tegn på, at egnen har været beboet helt tilbage i stenalderen. Kulturarvsstyrelsen har udpeget kulturarvsarealer flere steder i kommunen på grund af mange fund fra henholdsvis stenalder og jernalder. Det drejer sig om arealer i Farum Lillevang, ved Gedevasegård, mellem Farum sø og Søndersø, søbredden omkring Søndersø og et område øst for Knardrup. På et areal ved Fruegård vest for Lånshøj er der rester af en storgård fra middelalderen og ved Søndersø er der et nedlagt voldsted fra middelalderen. Disse arealer er også udpeget til kulturarvsarealer. 1.5 Friluftsinteresser Landområderne i Furesø Kommune giver gode muligheder for rekreative udfoldelser, som har stor betydning ikke kun for kommunens borgere, men for befolkningen i hele hovedstadsområdet. Kommunen er gennemvævet af et net af rekreative stier både i byerne, i skovene, i det åbne land og i tilknytning til de større søer. Nogle af disse stier er forbeholdt særlige brugergrupper (ridestier, mountainbikestier mm), som har særlige behov eller som vanskeligt kan forenes med andre brugeres interesser. Der ligger 3 golfbaner eller dele af golfbaner i kommunen. Flyvestationen er i Regionplanen udlagt til lokaliseringsområde til friluftsanlæg. De store søer byder på mange muligheder for friluftsliv bl.a. sejlads. Furesø er det aktive søsportsområde, mens Farum sø og Søndersø er mere rolige søer. Flere steder ved søerne er der badesteder. Ved Furesøbad er der anlagt strand og badebroer. 5
2. Afklaring af påvirkningsmuligheder Fingerplan, regionplan og andre planer Kommunerne har i fællesskab til opgave at varetage de overordnede, regionale interesser og de store sammenhænge, som før blev varetaget af amterne og HUR. Ikke mindst i landområderne går de overordnede interesser på tværs af kommunegrænserne, hvorfor der skal ske en koordinering med nabokommunerne. Furesø Kommune er forpligtet til at udarbejde den ny Kommuneplan 2009 i overensstemmelse med Fingerplan 2007 for hovedstadsregionen, Landsplandirektiv for Flyvestationen og Regionplan 2005 for hovedstadsområdet. Fingerplanen vil fortsat gælde, efter at kommuneplanen er vedtaget. Regionplanens retningslinier gælder, indtil de bliver ophævet af miljøministeren. Det vil ske, når det er dokumenteret, at de er optaget i kommuneplanen. En række af regionplanens retningslinier, som omfatter vand generelt og råstofindvinding, ophæves dog i forbindelse med statens vandplaner og regionens råstofplan. Regionplanen og Fingerplanen opdeler landområderne i forskellige områdetyper med hver deres sæt af retningslinier. Områdetyperne overlapper hinanden, således at et konkret areal i landområdet kan være berørt af flere sæt af retningslinier for f.eks. beskyttelse af naturværdier, anvendelse til rekreative formål og anvendelse til landbrug. Fingerplanen opererer med grønne kiler og grønne ringe mellem byfingrene. Fokus i de grønne kiler er den rekreative anvendelse. Regionplanen opererer bl.a. med beskyttelsesområder for landskabs-, natur- og kulturværdier. Næsten alle de arealer, som i Fingerplanen er grønne kiler, er i regionplanen også udlagt til beskyttelsesområde. 2.1 Kommunens råderum De overordnede planer sætter sammen med fredningerne og de generelle beskyttelsesbestemmelser i bl.a. naturbeskyttelsesloven rammerne for kommunens råderum i forhold til planlægningen af landområderne. Kommuneplanen kan konkretisere de overordnede planers retningslinier og tilpasse dem til de lokale forhold, men de interesser, som retningslinierne skal varetage, må ikke tilsidesættes. Retningslinierne muliggør en fortsat anvendelse af arealerne til landbrug og skovbrug. De muliggør desuden en balanceret 6 Furesø Kommune
udvikling af de rekreative muligheder i kommunen, og de muliggør en udvikling og forbedring af beskyttelsesværdierne og de rekreative muligheder. Grænserne for de udpegede områder kan justeres og konkretiseres i kommuneplanen under forudsætning af, at det kan dokumenteres, at de interesser, som har dannet grundlag for udpegningen, ikke bliver tilsidesat. I afsnit 2 gennemgås oversigtligt de retningslinier fra de overordnede planer, som vedrører landområderne. Forvaltningens forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 for Furesø Kommune vedlægges i et selvstændigt notat. 2.2 Beskyttelse af landskabs-, naturog kulturværdier Regionplanen udpeger større sammenhængende beskyttelsesområder. Beskyttelsesområderne er sammensat af områder med landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske værdier. EF-Habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder (også kaldet Natura 2000 områder) indgår i beskyttelsesområderne. De udpegede spredningskorridorer for dyr og planter og de afgrænsede kirkeomgivelser indgår også i beskyttelsesområderne. (Retningsliniekort fra RP s. 106) Regionplanens retningslinier for beskyttelsesområder kan sammenfattes til, at der i beskyttelsesområderne ikke må ske indgreb, som strider mod de særlige værdier, som har været årsagen til udpegningen. Kommuneplanen skal sikre de eksisterende værdier, men kommunen har ifølge planloven også pligt til at fremme og forbedre beskyttelsesværdierne f.eks. gennem natur- og kulturgenopretningsprojekter, som dels kan forbedre enkeltlokaliteter dels kan medvirke til at skabe større helheder og sammenhænge. Inden for beskyttelsesområderne ligger mange lavbundsarealer. Lavbundsarealer er lavtliggende områder, tidligere enge og moser og afvandede søer, som nu i vidt omfang er opdyrket landbrugsmæssigt. De er potentielt velegnede til at blive genoprettet som vådområder eller eng. 7
Regionplanen udpeger arealer omfattende Bundsmose og Bringe Mose til et lavbundsareal, som skal kunne genoprettes til vådområde for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet jf. Vandmiljøplan II. Andre lavbundsarealer kan med fordel også genoprettes til vådområder til fordel for natur og miljø. 2.3 Skovrejsning Landområdet er i Regionplanen inddelt i 4 områdetyper for såvidt angår skovrejsning. Det er 1) Eksisterende skove 2) Skovrejsningsområder, 3) Områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområder) og 4) resten af landområdet (neutralområder). I Furesø Kommune er der udpeget to skovrejsningsområder, nemlig området på begge sider af motorvejen omkring Bregnerød og et smalt areal nord for Slangerupvej. Formålet med at udpege disse to skovrejsningsområder har været at beskytte drikkevandsinteresserne, idet de ligger oven på kildepladszoner. Inden for skovrejsningsområderne kan ejere af private landbrugsarealer få højeste tilskud til skovtilplantning. Store dele af det åbne land i Furesø Kommune er i Regionplanen udlagt til områder, hvor skovrejsning er uønsket. Formålet med udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket har generelt været at sikre kirkernes omgivelser samt værdifulde kulturmiljøer og landskaber, herunder områder, hvor særlige naturværdier ønskes bevaret. Lavbundsarealer er også udpeget til områder, hvor skovrejsning er uønsket. 8 Furesø Kommune
2.4 Landbrug Regionplanen udpeger på basis af jordklassificering flere områder i Furesø Kommune til Særligt Værdifulde Landbrugsområder, som skal søges opretholdt til landbrugsformål. Af hensyn til beskyttelsen af grundvand, vandmiljø og naturinteresser udpeger regionplanen desuden Særligt miljøfølsomme landbrugsområder (SFL-områder), hvor landbrugsdriften skal søges ekstensiveret via frivillige aftaler, og der er mulighed for at opnå offentlige tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Amterne kunne tidligere revidere SFL områderne en gang om året. Det forventes at nye regler på sigt vil fastlægge retningslinier for, at kommunerne vil kunne revidere SFL områderne tilsvarende. 2.5 Grønne kiler Næsten alle landområder i Furesø Kommune indgår i hovedstadsregionens grønne struktur som grønne kiler mellem byfingrene. De grønne kiler er i regionplanen og i Fingerplanen udpeget til overvejende almen, ikke bymæssig rekreativ anvendelse med mulighed for landbrugsmæssig anvendelse. De grønne kiler skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål. De skal også friholdes for anlæg til fritidsformål, som begrænser befolkningens adgang til og benyttelse af områderne til almene, rekreative formål. Furesø Kommunes landområder ligger i henholdsvis Stavnsholtkilen og Hjortespringkilen. Der skelnes i regionplan og Fingerplan mellem indre og ydre grønne kiler og ringe. I Stavnsholtkilen og Hjortespringkilen er der både indre og ydre kilearealer i Furesø Kommune. Kommuneplanen skal fastholde og styrke de grønne kiler ved at forbedre de landskabelige og rekreative værdier. Det kan ske bl.a. ved at der foretages naturgenopretning og etableres naturstier o.l. Adgangs- og opholdsmulighederne skal søges forbedret. 9
Regionplanen og Fingerplanen giver ikke mulighed for at etablere større nye rekreative anlæg i de indre grønne kiler, men der kan etableres mindre anlæg som støttepunkter for det almene friluftsliv. I de ydre grønne kiler kan der placeres areal- og bygningskrævende friluftsanlæg, hvis der tages hensyn til stedets landskabs-, natur- og kulturværdier. Flyvestationen er i regionplanen udlagt til støttepunkt for kultur- og friluftsliv. I regionplanen er der planlagt en ny overordnet regional rekreativ sti i forbindelse med den ydre grønne ring. Kommunerne skal medtage denne i deres kommune- og lokalplaner. Den konkrete linieføring skal fastlægges i samarbejde med nabokommunerne (Allerød og Egedal Kommuner). Regionplanen udpeger desuden en ny overordnet regional rekreativ sti langs nordsiden af Furesøen, som også skal medtages i kommuneplanen. 2.6 Anvendelse af vandløb og søer I Planloven er der krav om, at kommuneplanen skal indeholde retningslinier for anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. Det kan være retningslinier for rekreativ anvendelse såsom badning, sejlads og fiskeri. Anvendelsen af Furesø og Farum Sø til rekreative formål skal ske under hensyntagen til, at de er udpeget til EF-fuglebeskyttelsesområde og Habitatområde og at anvendelsen ikke må forstyrre de arter, som indgår i udpegningsgrundlaget. I regionplanen er Furesø målsat som badesø, men der er også badesteder i Farum sø og Søndersø. Det fremgår af regionplanen, at der ikke kan etableres flere anlæg til sejlads i Mølleåsøerne (Farum Sø og Furesø). Begge disse søer er ejet af staten og detaljerede regler for anvendelsen er fastlagt i bekendtgørelser fra Miljøministeriet. Vandløbe- 10 Furesø Kommune
ne i Furesø Kommune er generelt for små til, at de er egnede til sejlads, dog kan der sejles med kano og kajak i Fiskebæk mellem Farum Sø og Furesø. Søndersø ejes af Københavns Energi og blev tidligere anvendt til vandindvinding af overfladevand. I dag indvindes der ikke drikkevand fra overfladevandet, men fra boringer langs bredden af søen. En ganske lille strækning af søbredden ved Bagsværd Sø er med i Furesø Kommune. Der er offentliggjort et fredningsforslag for Bagsværd Sø. Fredningen vil fastlægge anvendelsen af søen. 2.7 Vandplan, Natura 2000 planer og Råstofplan Staten er pt. i gang med at udarbejde et forslag til Vandplan, Natura 2000 planer og Natura 2000 skovplaner. De kommer i offentlig høring i december 2008 og de skal være endeligt vedtaget og offentliggjort sammen med de tilhørende indsatsprogrammer i december 2009. Vandplan og Natura 2000 planerne bliver bindende forudsætninger for kommuneplanen, og de relevante bestemmelser for arealanvendelsen i vandplanen, Natura 2000 planerne og Natura 2000 skovplanerne skal fremgå af redegørelsen for kommuneplanens forudsætninger. Ifølge Miljømålsloven udsendes vandplanerne i en forhøring inden offentliggørelsen bl.a. til kommunerne, som kan fremsætte indsigelse mod forslag til prioritering af foranstaltninger i det samlede indsatsprogram. Natura 2000 planer udsendes samtidig. Forhøringen er endnu ikke i gang. Region Hovedstaden har udarbejdet en plan for indvinding og forsyning med råstoffer for hovedstadsregionen. Den regionale råstofplan er ligesom vand- og Natura 2000 planerne bindende for kommunernes planlægning og administration. Planen forventes endeligt vedtaget i november 2008. Råstofplanen udlægger ikke graveområder i Furesø Kommune og er derfor ikke relevant for kommuneplanen for Furesø Kommune. 2.8 Anden beskyttelse og arealudpegning En stor del af Furesø Kommunes landområder er omfattet af fredninger eller fredningsforslag. De lægger begrænsninger i anvendelsen af områderne, men muliggør ofte også en positiv udvikling af områdernes natur og rekreative anvendelse i overensstemmelse med fredningernes formål og bestemmelser. Furesø Kommunes store skovområder er fredskov, hvilket indebærer, at deres status som skovdækket areal ikke må ændres. Det lægger begrænsninger på arealerne, men betyder samtidig at kommunen er attraktiv som bosætningskommune, og skovene rummer mange muligheder for friluftsaktiviteter. Kommunen er rig på småsøer, moser, enge og enkelte overdrevsarealer, som er beskyttede naturtyper i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Det betyder, at tilstanden ikke må ændres. Disse lokaliteter gi- 11
ver kommunen et rigt naturindhold, som kan udvikles yderligere gennem pleje og naturgenopretningsprojekter. Der er i henhold til Naturbeskyttelsesloven fastlagt beskyttelseslinier omkring søer over 3 ha, vandløb, skove, fortidsminder og kirker. Stenog jorddiger er beskyttet efter Museumsloven. Fredninger vist med skravering 2.9 Sammenfatning Som det er fremgået af hele afsnit 2 i dette notat er planlægningen af landområderne i vidt omfang allerede omfattet af overordnede planer mm. Planlægningsmulighederne er dog ikke udtømte. De ligger i dels at sikre og forbedre beskyttelsesværdierne, dels at udvikle og forbedre de rekreative muligheder herunder at udvikle det store potentiale i arealerne i sundhedsfremmende aktiviteter for borgerne. 12 Furesø Kommune
3 Vision I Furesø Kommunes Plan- og Agenda 21 strategi har byrådet formuleret en vision for kommunens natur og miljø. Den handler i høj grad om landområderne. Visionen lyder: Naturrigdom skal sikres også i fremtiden. Naturområderne skal beskyttes, være sammenhængende og rumme et rigt dyre og planteliv. Borgerne skal have gode muligheder for naturoplevelser, motion og frisk luft. Der skal være nem og sikker adgang til natur. De landskabelige og kulturhistoriske værdier skal bevares og fremhæves. Kommuneplanens retningslinier og rammer skal konkretisere den vedtagne vision. Visionen skal desuden afspejles i lokalplanlægningen og i administrationen af lovgivningen i landområderne. 4 Handlingsplan Der er særligt tre områder, hvor det kan være oplagt, at kommunen videreudvikler planlægningen for landområderne i forbindelse med. Det er 1) konkretisering og udvikling af natur-, kultur- og rekreative værdier, 2) forbedring af adgangen til landområderne og 3) justering af skovrejsningsplanen. 4.1 Udvikling af natur-, kultur- og rekreative værdier Naturområderne kan mange steder forbedres ved naturgenopretningsprojekter, og der kan skabes forbindelse imellem de enkelte naturlokaliteter, så dyr og planter har bedre muligheder for at udvikles og spredes. Det gælder inden for kommunen, men det gælder også på tværs af kommunegrænserne. Naturgenopretning kan i nogle tilfælde kombineres med genopretning af kulturhistoriske værdier som det for eksempel er sket ved oprensning af tørvegravene i Oremosen. Her formidles historien om tørvegravningen sammen med en forbedring af levevilkårene for plante- og dyrelivet. Naturgenopretning kan også kombineres med forbedring af rekrative værdier, som det er sket ved naturplejeprojektet i Præstemosen. Som opfølgning på de statslige Vand- og Natura 2000 planer skal kommunen senest den 22. juni 2010 have udarbejdet kommunale handleplaner. Disse handleplaner skal fastlægge de tiltag, som kommunen vil iværksætte for at nå de vedtagne miljømål for vandområderne og for at forbedre naturtilstand eller gunstig bevaringsstatus i Natura 2000 områder. Mange af disse tiltag vil naturligt skulle forholde sig til forbedringer af de øvrige beskyttelsesinteresser, som varetages gennem kommuneplanlægning, ikke mindst naturinteresserne. 13
Også uden for Natura 2000 områderne kan der være gode grunde til at forbedre og forbinde naturområderne ikke mindst i de biologiske kerneområder og i spredningskorridorer. Kommunen skal arbejde målrettet på at skabe en balance mellem naturværdier og rekreative værdier ved at udvikle og styrke den biologiske mangfoldighed samtidig med, at borgerne kan nyde og gøre brug af naturen. En kommende Grøn Plan for Furesø Kommune vil kunne være med til at samle det aktive arbejde for at beskytte og skabe ny natur samt at skabe bedre adgang og for at udnytte det store sundhedsfremmende potentiale, som naturen tilbyder. En Grøn Plan kan blive et bud på, hvordan vi kan nå disse mål både gennem kommunale projekter og ved hjælp af borgere og interesseorganisationer, som har ideer og energi til at sætte noget i gang. i eget trace, primært i de bebyggede områder, men også i et vist omfang stier i det åbne land. I regionplanen og i de nuværende to kommuneplaner for henholdsvis Farum og Værløse er der planlagt nye stiforbindelser. Forslag til nye stier primært til rekreative formål fremgår også af HURs kileplaner for Stavnsholtkilen og Hjortespringkilen, ligesom der indgår kortere nye stistrækninger i bl.a. fredningsforslaget for Stavnsholtkilen. PLU har ved drøftelsen af stategioplægget for Stavnsholtkilen anmodet forvaltningen om, at der i det videre arbejde især skal være fokus på tilgængelighed. I den ny kommuneplan kan der peges på flere konkrete stiforbindelser, som sammen med de allerede planlagte stier skal give en bedre sammenhæng og adgang for borgerne til landområderne. Flere interesseorganisationer har allerede givet deres bud på nye stiforløb, som kan inddrages i dette arbejde. 4.2 Forbedring af adgangen til det åbne land Stinettet kan udvikles både ved at forbedre eksisterende stier, ved at skabe forbindelse mellem eksisterende stier og ved at etablere helt nye stier. Der er i foråret 2008 udarbejdet forslag til Vej- og Trafikplan 2008-2012 for Furesø Kommune herunder også forslag til en sammenhængende stistruktur. Forslaget tager udgangspunkt i god fremkommelighed og tilgængelighed samt trafiksikkerhed for lette trafikanter. Den indeholder forslag til trafikstier langs vejene og 4.3 Justering af skovrejsningsplanen Flyvestationen er et neutralområde for skovrejsning i Regionplanen. Både landsplandirektivet for Flyvestationen, kommunens egne planer og fredningskendelsen fastlægger, at den åbne landskabelige karakter på den store slette mellem Nord- og 14 Furesø Kommune
Sydlejren skal fastholdes. Som konsekvens af dette bør Flyvestationen udlægges til et nyt område, hvor skovrejsning er uønsket. I en senere kommuneplanrevision kan det blive relevant at overveje, om der skal udpeges nye skovrejsningsområder, og om de nuværende skovrejsningsområder skal justeres af hensyn til beskyttese af drikkevandet. Det skyldes, at aktuelle ansøgninger om indvindingstilladelser og nye beregningsmodeller forventes at påvirke de kildepladszoner, som er årsagen til udpegningen af skovrejsningsområderne i Regionplan 2005, og som overføres til Kommuneplan 2009. 15