ALLE GRUPPER SAMLET Spørgsmål til udturen:



Relaterede dokumenter
Kulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.

Branding- og markedsføringsstrategi

SAK SCREENING AF KULTURMILJØER

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune

NATURPARK LILLEBÆLT. Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision Lokalrådet December 2011

Thorkild Hansen. Aktiv bl.a. i følgende foreninger:

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land

Bystrategi for Augustenborg

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Kulturpolitk for Stevns Kommune

HORNE VISION elever i Horne skole!

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

IDÉhøring Kommuneplan

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

BILLUND KOMMUNES MUSEERS MISSION OG VISION 2021

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

Strategisk planlægning i landdistrikterne

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

Bilag til Vision 2030

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

Kommunens indsats? Din indsats?

Lokal Udviklingsplan for. XXXX XXX-området består af.

Landsbyen & fremtidens landskaber

Idéer og input fra dialogmøder

Rådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart

Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by

Kulturarven ved Vadehavet - set gennem udpegede kulturmiljøer og bygningsarv

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

1. Bosætning. 2 stevns kommune

Radikal Politik i Skive Kommune

Arkitektur i Gladsaxe. oplæg til arkitekturguide

Sagsnr Hørhusene 52, 4000 Roskilde tilbygning Bevaring af kulturarv i Roskilde kommune

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

KOM UD OG LÆR! - historier om Hedensted. Forløb 07 HISTORIE 4-6 klasse

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

KOM UD OG LÆR! - og bliv uddannet LANDSBYGUIDE. Forløb 30 HISTORIE 4-6 klasse

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

Vedr. rundkørsel ved krydset Hovedvejen/Aulbyvej/Kauslundevej

Borgermøde. Præstø under LUP

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Kulturmiljø - fra registrering til plan Svanninge Bjerge Feltstation d. 11. oktober Morten Stenak, chefkonsulent Fortidsminder

Kultur- og Fritidspolitik

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Landsbyklynger en fortælling fra Mols

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

Formidlingsstrategi for kulturmiljøerne

JUNGSHOVED LOKALRÅD LOKAL UDVIKLINGSPLAN FOR JUNGSHOVED. Jungshoved et sving ud i naturen

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

KOM UD OG LÆR! - om Danmarkshistorien rundt om din skole

BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar

DEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.

Hjørring som kulturarvskommune - fortiden skaber visioner om fremtiden

Temapolitik om Kulturarven

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Nyhedsbrev November 2011

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Kultur- og Fritidspolitik

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Den største omstilling i nyere tid

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

NETVÆRK FOR NYERE TIDS FYSISKE KULTURARV 2018 // ORGANISATIONEN DANSKE MUSEER

Fremtidens Nordøst Amager

LAG Midt-Nordvestsjælland

Kulturmiljø - fra registrering til plan

Kulturarv i planlægningen

Høringsmøde på Rømø om Nationalpark Vadehavet

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Transkript:

ALLE GRUPPER SAMLET Spørgsmål til udturen: 1 Hvad kan vi bruge den bærende fortælling om Fjorden til? Historieforståelse og Kulturarv Skabe interesse for kulturarven Øget viden om den lokale kulturarv Levendegøre historien finde egne rødder Integrere natur og kultur og fritidsliv i den bærende fortælling Udbrede kendskabet til Fjorden som kulturarv Fortælle den store historie fra vikingetiden til nutiden Her opleves historiens vingesus Styrke det historiske kendskab De gamle fiskersamfund skal udpeges Til at forstå hvordan Danmark blev skabt vikingetid og middelalder. Fortællingen om de små fiskersamfund, der stadig findes. Fjorden giver os historisk forklaring Vikingetiden, fjord-erhvervet, rekreativ værdi, mange bruger-interesser Formidle historien til nutiden og sikre den for eftertiden Den store historie fra stenalderen over vikingerne til den moderne by Roskilde giver selvforståelse for borgerne og er vigtig at fortælle til turisterne, samt vigtig for visionerne for fremtidens udvikling Vise ændringerne i betingelserne for sejlads og fiskeri Vigtigt at nedfælde og dokumentere historien for efterkommerne at forstå vores fortid og herved også nutid Sammenhængskraft, fællesskab Medleven i hele kommunen udfra at flere bliver bekendt med fjordens mange historiske facetter Skabe fællesskab og sammenhæng mellem stederne ved Fjorden og de små samfund i kommunen. Fortællingen er samlende, både geografisk og som billedet på udvikling gennem tusinder af år Sammenhængende faktor som identitet i hele kommunen Bruge ordet Viking som fællesnævner for by, lokalsamfund og fjord. Gøre borgerne stolte over Roskilde, så de tager medansvar Identitet Få indblik i hvor vi kommer fra og evt. lære af det Skabe identitet, stolthed over at bo i Roskilde Forstå Roskilde som sted billede på udvikling Identitetsskabende med dens særkender Fortællingen om de små fiskersamfund, der stadig findes. 1

Vi er alle kulturambassadører Fjorden er en identitetsfaktor for de unge søger mod den i Roskilde (Vigen) og Jyllinge Landskab og kultur Landskabets fortælling sikre mere sammenhæng i fjordens fortællinger Fortællingen er med til at løfte Nationalparken (Skjoldungelandet) på plads, og derudfra få endnu mere løft til fortællingerne Fjorden som transportvej og dens betydning for bydannelserne. De nordlige byer fik industriudvikling pga. bedre sejladsforhold Inddrage Sct. Hans-området i fortællingen Parcelgården (Bistrup-næsset) og Vigen indrammer Fjorden skal bevares Bevaring og beskyttelse Naturbevaring Skabe vilje til at beskytte værdierne, selvom det må koste både ressourcer og begrænsninger Vigtig med egen bevidsthed herom for at værne om Fjorden Inspirere brugerne af Fjorden også til at passe på den. Vi må individuelt tage ansvar for at holde fjorden ren og velbevaret. Bekymring over at stormfloden har hærget flere naturværdier Plads til alle eller hvad? Passe på vandet holde det rent og værd at færdes i. Væk med atomaffaldet på Risø - vandet var tæt på depotet under stormfloden Bevidstgøre nuværende og kommende generationer om naturværdierne og beskytte den mod larmende speedbåde. Formidling til borgerne Lokal historiebevidsthed, sammenhængskraft, opmærksomhed på fortid og nutid. Skabe identitet og sammenhold Differentiere området og fremhæve værdierne Styrk hjemmeside om kulturarv Formidling til skoleelever At få sagn, legender og myter fra Lejre, Roskilde og Jyllinge til at hænge sammen med nutiden, så børn bliver interesserede i fortiden Skabe en lokal kanon og få skolebørnene ud i den Undervisning for fremtidige generationer 2

Vigtigt at fortælle kommunens børn om fjordens og stedets fantastiske natur og historie. Der må gøres meget mere det er ikke tilstrækkeligt erkendt. Det skal være formidling i børnehøjde Skolerne skal formidle fortællingen til eleverne - livet omkring fjorden Vores liv er hæsblæsende og forvirret. Lær de unge at stoppe op og betragte verden og reflekter. Derved får man et bedre liv. Det lærer Bjarni Sørensen dem på Vikingeskibsmuseet ved at lære dem de gamle håndværk. Fritidsliv Skabe fritidsliv til områdets beboere og andre Gøre Roskilde-området attraktivt året rundt. Fritidsinteresser ved vandet vise frem for gæster og turister en god ramme om oplevelserne og godt liv Forsigtighed i udviklingen, vigtigt med bademuligheder, Windsurfing, vinter, sejlskibe, bådregler. Fjorden må gøres mere tilgængelig Vi må gøre Fjorden mere tilgængelig, hvis vi skal bevare Fjorden attraktiv De stedbundne værdier indenfor natur, kultur og friluftsliv bør tænkes sammen Oplevelse Skabe oplevelser for andre ture i foreninger. Opnå glæden ved at være tæt på vandet Det maritime Bådtyper fra fjorden kunne samles - Fjorden som hjemsted for træbåde Turisme Tiltrække turister styrke turismen Formidling, også til turister, feks. gennem apps Fiskersamfundene kan blive værdifulde for turismen, udflugter dertil tilbage til rødderne Bygge skibskopi af det største skib i udgravningerne Erhverv og økonomi Sikre borgernes ejerskab og identitet bruge den til markedsføring af området Udbredelse af forståelsen med succes giver forbedring af økonomien for hele området Fortællingen kan tiltrække beboere og erhvervsliv med fjord og skov. Branding af byen og fjorden, som rummer mere end vikinger Fjorden og aktiviteterne omkring den sælger byen Mulighed udvikle fiskerierhvervet i fjorden? Markedsføre byen og Fjorden både for befolkning og turister 3

Vikingeskibsmuseet på finansloven, så de bedre kan bevare værdierne Mere bredt og andet: Der er interessekonflikter mellem generationerne, vi må se denne konflikt i øjnene, hvis Fjorden skal være for alle Samling omkring både Natur, Kultur og Fritidsliv er stærkere end arbejde for dem hver for sig - De stedbundne værdier indenfor natur, kultur og friluftsliv bør tænkes sammen Fortællingerne er vigtige, Vikingeskibene, ålefesterne, Risø, Industri, Sct. Jørgensbjerg, Fjordmuseum, Udnytte interessen for festivalen til at udbrede kendskabet til Roskilde Fjord med dens mange spændende steder og fortællinger om vikinger, betoning af fjorden som infrastruktur for opbyggelsen af den danske stat. Det brede kulturarvsbegreb er også de foreninger, der arbejder i kommunen Dejligt at se S/S Skjelskør sejle på Fjorden 2 Hvordan kan Sankt Jørgensbjergs eksempel bruges som inspiration til andre steder omkring Fjorden? Hvor? Vis stederne på kortet. Om Sct. Jørgensbjerg Flot eksempel på hvordan by og bygninger er bevaret andre byer kunne lære af det og oprette lokalråd og bylaug Fokus på landsbyer og havne ved Fjorden Bevar med respekt for det ydre men ikke bare museum Ildsjæle Det er ildsjælene, som er fællesnævneren på den levende kulturarv (kontra døde museer) Ildsjælene skal inddrages. Lokalråd Medvirke til at danne lokalråd og støtte op (mange opfordringer) Der bør også dannes lokalråd andre steder (Veddelev, Jyllinge, Gundsø, Viby, Vindinge) De skal have indflydelse på lokalt kulturmiljø, natur og friluftsliv Sikre at alle beboergrupper inddrages, også de nye tilflyttere m.v. Danne netværk mellem lokalråd Bevaringsarbejde i samarbejde mellem lokalråd og kommune Genetabler bevaringsudvalg, der er styret lokalt Sikring gennem planer Værdien af velbevarede bygninger er indlysende. Vi må være konservative feks. på Sct. Jørgensbjerg, her kan udvikling ikke gives fri, men kan også findes i det bevarede miljø. Fredninger Bevarende lokalplaner bør tages alvorligt 4

Nødvendigt med skærpede lokalplaner Kommuneplaner bør tages alvorligt Delegationsplaner bør tages alvorligt Sikre bevaring, men ikke så stram, at huse ikke kan sælges Bevaringsarbejde i samarbejde mellem lokalråd og kommune Bevaring bør som regel gå hånd i hånd med udviklingen, brug og tilpasning til tidens behov Idéudvikling Ideerne omkring museum for L.A. Ring er spændende Andre indsatsområder: Også fokus på den gamle fiskerby i Veddelev den er meget bevaringsværdig Holger Fællessanger er fra Veddelev. Den lille gamle havn ved Veddelev findes endnu og er kulturarv. Hele området ved Vigen er vigtig for Roskilde og omegn adgangen må sikres Vigtigt at bevare de mange små lokale historier, som feks. Galgebakken, Haraldsborg Roskilde Højskoles historie vigtig - arbejdede med at få unge mennesker til at forholde sig aktivt til fjorden. Skt. Hans hospitalshistorien skrives Bofællesskabernes historie feks. Ibsgården Mere ubeboede områder bør kunne støttes, feks. Bognæs sikres kendskab og adgang Lokal kanon, også til forældrene Kommunal indsats: Området skal udvikles, også turistmæssigt, så vi kan få turister til at blive i Roskilde i flere dage. Skabe central hjemmeside for alle kulturbevarede områder så det bliver lettere for de aktive at formidle sig Opret et kulturhistorisk råd for kommunen tema: den levende by Støtte oprettelse af lokalråd, også i bydele ligesom Sct. Jørgensbjerg også økonomisk Godt med værdikatalog Kommunal opmærksomhed - sikre arbejdet økonomisk Samarbejde med lokale om feks. trafik Udpegning af alle lokale bevaringsmiljøer og fiskepladser og anløbspladser langs fjorden Formidling: Sikre at pressen kommer med Turist: Inddrage i cykelrute kultur-rute, også for turister, og også på den anden side af Fjorden Formidle kulturarven til børnene Lav lokal kanon i folkeskolerne kende sine rødder 5

Skabe lokale kulturambassadører, der kan fortælle historien Arrangementer: Ture for lokalinteresserede Koncerter, fortællinger Få borgerne ud i naturen, starte med børnene Turisme ud til byerne som feks. Jyllinge Forudsætninger Bevidsthed om kulturarvens historie er en forudsætning. Metoder: Gribe muligheder i tide, starte i det små Arbejde seriøst og fagligt stærkt og tænke biologisk og geologisk kulturarv med ind Bedre mulighed for formidling af de lokale bevaringsværdige miljøer, Fiskerkulturen, fiskerlejer og lokalkultur. Bedre Koordinering af formidlingen omkring fjorden. Oplevelse: Blive sejlermål også for Vikingeskibsmuseet Problemer: Vanskeligt at gentage, da flere lokalsamfund (feks Veddelev) ikke er interesserede i for mange udefrakommende. Sikre adgang for offentligheden på private områder. Begrænse forbud, købe sig til adgang (med turistpenge) 3 Hvordan kan vi bevare, udvikle og formidle kulturarven? Pas På: Ikke reservater, men uden motoriseret trafik Pas på med at lukke for meget af i bydele og gader. Så kommer ingen til at dele det, man vil beskytte Ikke at overbevare, så det bliver uægte Respektfuld bevaring uden for mange nutidige påfund Aktiviteter Artikler i lokalaviser og på nettet Byvandringer Arrangere ture for lokalinteresserede Gennem lokalråd formidling gennem disse 6

Lokale grupper, ejerlav m.fl. kan tage ansvar, støttet af museer, kommune og nationalparken. Bevarings- og kulturarvs-skrifter. Ud i historien ikke i museer Arrangementer for forældre og børn ungetilbud Inddrage brugere, borgere, skoler Inspiration til bysamfund omkring fjorden med besøg og beskrivelser Kommunal indsats: Vigtigt at kommunen åbner for samarbejdet med lokale initiativer Borgermøder og tiltag som denne med Skjelskør Samarbejde med de dedikerede personer og institutioner. Kommunen som samlingssted, fødselshjælper feks til stiftelse af Kulturhus sct. Jørgensbjerg Borgerinddragelse og medindflydelse Kommunal støtte (også penge) Understøtte de foreninger, der gør noget for historien xxx Støtte til lokale initiativer ildsjæle. De spredte tanker kan føres sammen og muligvis blive til noget bærende og kulturarv-bevarende. Kommunen etablerer en hjemmeside for de aktive kræfter i kulturbevaringen. Politisk sikring af rammerne Kommunalt fokus styret udvikling og en lydhør forvaltning Indsats overfor kommunens børn, i skoler mv bevidstgørelse om kulturarven Markedsføring af Roskilde, Udvikling af Roskildes turisme, så vi kan få turisterne til at blive flere dage. Vikingemuseet bør komme på finansloven Kulturhistoriskguide på f.eks. hjemmeside, formidling af fortid og nutid til eftertiden med kommunalstøtte så det bliver lettere at få et overblik. Mulighed for at indrapportere nye kulturhistoriske ting på fælles hjemmeside. App. med historiske beskrivelser rundt i landskabet og byerne Involver de lokale ældre til formidling af historien både til børn og unge, men også turister. Udarbejdelse værdikatalog for øvrige lokalsamfund. Få fat i børnene allerede i børneinstitutioner og skolerne. 7

Bylaug og landsbyråd bør udbredes til alle mindre lokalsamfund. Vigtigt at få formidlet til børnene i institutioner og skoler. Projekter som sikrer at kulturforståelsen kommer ud til de lokale, festivaller, borgerinddragelse etc. Skiltning, app., byvandringer etc Planer Lokalplaner bevaring Bevare gennem lokalplaner, hvor man hører efter de lokale beboere Udarbejdelse af lokalplaner Lokale bærende samarbejder. Tæt samarbejde og dialog med kommune og feks. museum. Fredning xxx Godt med værdikatalog, men skal suppleres med noget bindende Udfra lokalplaner udarbejdes guides til husstandsomdeling og lægges på biblioteker samt henvisninger på kommunens hjemmeside Indrapporteringsskabelon kunne lægges på kommunens hjemmeside til kulturarvssynspunkter og forslagkommuneatlasset er fra 70 erne. Skt. Jørgensbjerg mangler en bedre vejledning, manual for bevaring af miljøet og bebyggelsen. Vigtigt at politikerne viser interesse for kulturarven, hvis borgerne skal være med og omvendt Samarbejde: Gennem lokalhistoriske foreninger, museer og arkiver. Bevare kulturmiljøerne. Netværker mellem lokalområder Lokalråd: Oprettelse af lokalråd xxx Anden indsats: Styrke samarbejdet mellem professionelle og frivillige kræfter + det offentlige Genåbne Fjordmuseet xxx Starte med børn i børnehaver, skoler og uddannelsesinstitutioner 8

Involvere gamle til at fortælle i skolerne Bevare klondike i Nordmarken (Jyllinge?) Information i lokalpressen Kulturtilbud, feks Sankt Hans Have, bibliotek, fritidsklubber Indsatsområder: Italesætte udvikle medborgerskab Innovative tiltag, dynamisk Pas på: Være kritisk over for tiltag, der er udtryk for øjeblikkelig strømning eller arkitektur feks den nye kirke i Jyllinge. Sikre en god smag Spørgsmål til hjemturen: 1 Hvordan kan vi bruge eksemplet fra Jyllinge i det videre arbejde med Kulturarven? Giv konkrete bud. Bevaringsarbejde generelt: Bevar gamle bydele Bevar de nyere huse med gamle bygningspræg Byg gerne nyt, men bevar proportioner og skala i forhold til eksisterende bebyggelse. De små fiskerhytter på stranden fortæller historie Registrering er nødvendig Fortælle mere og andet end om bygningerne det er for smalt Lave tilsvarende kortlægninger andre steder Lokale kræfter skal være de bærende, men vigtigt at inddrage de yngre Der skal være fokus på samarbejdet mellem borgerne (ildsjælene) og kommunen. De bevaringsværdige bygninger i Roskilde skal bevares, men der mangler en registrering af dem De stedbundne værdier indenfor natur, kultur og friluftsliv bør tænkes sammen Metodisk: Samarbejde med lokale dedikerede personer Vigtigt at få registreret, hvem der ved noget om lokalområderne Bruge ildsjæle som konsulenter for andre, der vil bevare deres huse Etablere en ildsjælepris? Værdikatalog udarbejdes andre steder Eksempel på de lokales ønske om at bevare det gamle landsbymiljø Erfaringsudveksling med andre mindre landsbyer Motivere til at etablere bylaug i gamle kvarterer 9

Bredere fokus på historien og ikke kun Morten Koch Bevaringsindsatsen ligger ikke på den ene eller den anden, men netop i samarbejdet. Konkret blev det foreslået at have en kontaktperson i kommunen (én indgang) som kunne tage sig af sager på tværs af eksisterende fagområder. Denne person skulle holde kontakt til lokale gruppe og bylaug, og holde øje med, at reglerne (lokalplaner) ikke bliver overtrådt. Repræsentanterne for lokalrådene ønskede ikke mere kompetence, men bedre samarbejde. Information: Gør indsats overfor elever i 7-9 klasse Skoleundervisning Kommunal indsats: Kommunen skal hjælpe med økonomi til at bevare de gamle bygninger Kommunens opgave er at skabe de bedste rammer for frivilligt arbejde. Det gælder om at beskrive råderummet og melde ærligt ud, ikke bare lade tiden gå. Lav en Roskilde-udgave af wikipedia med inddelinger Saml historierne fra fiskerskurene sammen Udvikle og finde formidlingsformer Lokalhistorisk Arkiv bør have en rolle ved at indsamle fortællinger borgere fortæller Hjemmeside som folk kan skrive til Registrere, hvem der ved noget vidensdatabase om ildsjæle/historie, som skoler kan bruge Planer: Strammere lokalplaner Brug ministeriets registrering af bevaringsværdige bygninger som grundlag i kommuneplan og lokalplan Gå videre med bevarende planlægning Hjælp til husejere: Udgiv manualer til lokal byggeskik proportioner ved revovering eller tilbygning Byggevejledning Mildere beskatning på bevaringsværdige huse Andre steder: Også få det nye Jyllinge med, Nordmarken og parcelhusbyen Røde port projektet skal holdes i samme skala, som resten af byen og må ikke trække handelen væk fra Algade/Skomagergade. 10

Nyetableringer: Binde Roskilde og Jyllinge sammen med sejlrute? Også fast anløb Risø (a la Hjejlen på silkeborg søerne) Cykelsti fra Roskilde til Jyllinge Strandsti Kommuneatlas Etabler naturstier og andre stier i hele kommunen flere guidede ture Stiruter og apps på løberuter - QR-koder på historiske løberuter Arrangementer: Brug det til offentlige møder, AOF og FOF og byvandringer I Jyllinge bør man aktivere Christian Hude, og det samme på Sankt Jørgensbjerg med L.A. Ring. Dog ikke ved at lave et museum, men ved at formidle historien Administrativt: Opbakning om politiske tiltag for kulturarv andre steder i kommunen, feks Viby og Snoldelev forudsætter politisk og lokal opbakning Andre bemærkninger: Har aldrig været der før eller hørt historien. Læst om den på nettet. Spændende at se de gamle miljøer, vigtigt at bevare her og andre steder Bindingsværkshusene er bevaret med deres gamle detaljer Gode historier - Der var mange nye oplysninger og oplevelser Knud Rasmussen og fiskerihavnen Der er så vigtigt at man finder lokale folk, der samler og fortæller historierne Synd at man tillader butikker i de fredede områder ved Værebro Bedre trafikregulering i Jyllinge Centerplanarbejdet i Jyllinge giver anledning til nye bevaringsdrøftelser Luk ikke flere veje som på Skt. Jørgensbjerg Ikke meget håb om at sikre kulturarven vi på denne tur er kun en lille brik Fjordmuseet: Frustration over tabet af lokalmuseet Genåbne Fjordmuseet xxx Genåbne Fjordmuseet under ledelse af Egnshistorisk Forening i Gundsø 11

2 Hvordan fortæller vi om den nyere historie om fx. Risø, og er der andre nyere fortællinger, der er vigtige at få med? Vis evt.stederne på kortet. Generelt: Det afgørende er ikke om det er nyt eller gammelt, men om det er relevant. Luk virksomhederne op, vis frem og hold gang i driften Vedr. Risø: Få Risø åbnet Risø som nyt kulturmiljø Lad ildsjæle fortælle for besøgende Gør DR2 til historien om atomkraft for og imod med model af reaktor Reaktor 2 på Risø er flot og bør bevares. Den har næsten kvaliteter som Panteon i Rom. Risø er bevaringsværdig som teknologihistorie Risø var der blandede holdninger til, men det blev sagt, at historien om atomkraftanlægget og Niels Bohr var det vigtigste, og at man derfor burde bevare D2, uanset at den var uden indhold, og de grønne kiler i landskabet. Næppe mange vil være interesserede i de nedlukkede atomkraftsplaner og drømme Turisme vil være interesseret i et nukleart museum også om Niels Bohr Bevar DR2 dokumentér Risøs historie og brug DR2 som monument i formidlingscenter Alle bygninger må dokumenteres inden nedrivning Husk også den gamle historie om Risø Turistture til Risø også for skolebørn, der skal lære om atomfaren og nyere forskning Affaldsdepoterne skal i hvert fald væk! Find lokale ambassadører, der kan finde og fortælle historien Risøs arkitektur er tidstypisk, men må gerne udvikle sig og forandres, men respekteres landskab og bebyggelsesstruktur Risøs tid som teknologisk tigerspringer er ovre men måske den nye forskerpark vil skabe nyt? Meget af Risø er ikke noget værd riv det ned Andre steder: Knud Rasmussen i Jyllinge RUC- Fortællinger om RUC og industrier, der har været og er i kommunen Historien om tilflytning/udflytning til fjordområdet. Hvorfor og hvilken kultur kom de med? (Jyllinge og Roskilde) Kulturhistorien om tilflytningen/udflytningen feks. til Jyllinge => forandring fra fiskerleje til pendlerby Nyere boligområders historie feks Trekroner xx Sct. Hans historie bør kortlægges 12

Festival Boserup Industrihistorie skrives Det er vigtigt at sætte fokus på erhvervsarven (f.eks Stålvalseværket, Risø m.m.) Samarbejde: Samarbejde med RUC også om fabrikker Bredden i fjordens fortællinger måske udbredes ud over kommunegrænser Information: Kommunen må skabe rammer for at bringe mennesker sammen og sikre inspiration og formidling Mere info i børnehøjde Apps Kulturarvsindstik i lokalaviser Andet: Tænk over vores egen historie dokumenter og huske. Eksempel fra 60 erne: indsamlede arbejdererindringer kommunen kan organisere. 3 Kan du tænke dig at være med til at udvikle og passe på kulturarven - og hvordan? Christian Petersen: I overordnet planlægning i stor skala Kåre Lauritsen: ja Flemming Jørgensen: Kulturarv kan kun bevares gennem levendegørelse, er ikke kun det offentliges ansvar klar til at gøre indsats, inddrage ildsjæle Jan Mejding: Ja Kate Larsen: Er aktiv, men vil gerne endnu mere, når bliver pensionist Inger Nonboe er aktiv allerede Christian Sørensen: Er allerede aktiv vil gerne deltage i retablering af udstilling for Gundsøområdet Bent Oslev: Ja, gerne med i dialog og kontakt med andre dedikerede personer Torben Jørgensen: Påvirke ad politisk vej og i basisgrupper Helge Rasmussen: Som lærer prøve at gøre elever opmærksom på kulturarven opbygge kulturarvsdatabase meget gerne deltage i udvikling af undervisningsmateriale Lillian Skovkjær: Ja, gerne i frivilligt arbejde i samarb. med kommunen Finn Mortensen: Meget gerne med formidlingen at gøre kulturarven tilgængelig for flest mulige Suzanne Anthony: Arbejde for at lokalplaner overholdes, uden tilfældige dispensationer, så eksisterende 13

bygninger bevares i deres ydre fremtræden Piet Jansen: gerne, men det kræver opbakning lokalt, samt fra kommune og region Per Steenholdt: Gerne deltagelse i registrering og formidling af fotomateriale Birthe K. Vinner: gerne Birgit Arendt: Gerne, men ved ikke hvordan Iben Jagd: Ja, medvirke til borgerinddragelse, undervisning, spots, byvandringer, apps, skiltning etc. Per Handberg: Ja, vil tænke over det. Research, formidling på print, foredrag, Bente Dickmann: Arbejde på økonomiske rammer, vil gerne passe på kulturarven Holger Skovkjær: Ja, i sammenhæng med mit arbejde i Danske Seniorer og Tisvilde Højskole aktivere seniorer Grethe Moltesen: Ja, som i dag. Dialog, tænketank, samarbejde med andre faggrupper (selv jurist) Jan Partoft: Ja gennem mit arbejde som journalist på Roskilde Avis Jette Pedersen: Fortsætter mit arbejde lokalt i Jyllinge, men måske også vedr. bygningsbevaring generelt Bjørn Petersen: Gør det gennem Dansk Naturfredningsforening og vil gerne integrere kulturarven mere i dette Anette Bech: Vil gerne inddrage det i mit arbejde i Ældre Sagen, hvor jeg arrangerer ture og programmer Iben Palm: Gerne som fortæller, at få sagn og myter til at få sammenhæng med nutiden Karen Mejding: Ja, gennem lokalrådet Skt. Jørgensbjerg, hvor jeg er aktiv. Arbejde på at udvikle og forankre lokalplanen for området, også i kommuneplan. Arbejde med Ring-mindestue i samarbejde med fagfolk. Deltage i at udarbejde pjecer, hjemmeside, QR-koder, arrangementer Tue Moll: Vil gerne bevare Jyllinge Landsby, hvor jeg bor. Helt personligt bevare byggestilen og arbejde på at området bevares. Opsamlende henover det hele: Bevaring og udvikling skal gå hånd i hånd. Der skal være en bedre balance mellem bevaring og udvikling (f.eks. vigtigt at bevare træer). Dispensationer må ikke være reglen men undtagelsen. Eksempler er vigtige og lokale ildsjæle skal inddrages. 14