Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 INDHOLD Vattenfall i 2013 3 Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse 12 Oplysninger om miljøforhold 19 Miljødata 22 Myndighedsudtalelse 28 VIRKSOMHEDENS NAVN: Vattenfall A/S Støberigade 14 2450 København SV Telefon: 88 27 50 00 www.vattenfall.dk VÆRKETS NAVN: Nordjyllandsværket Nefovej 50 9310 Vodskov Telefon: 99 54 54 54 KONTAKTPERSON: Jørgen Jensen Jorgen.jensen@vattenfall.com CVR-nr.: 21-31-13-32 P-nr.: 1.016.798.785 Ifølge Miljøministeriets Bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger nr. 210 af 03/03/2010 påhviler det Vattenfall at indsende miljøoplysninger om virksomhedens kraftvarmeværker i Danmark til myndighederne. For 2013 drejer det sig om følgende værker: Fynsværket, Odense Kraftvarmeværk, Nordjyllandsværket og Amagerværket. Yderligere er depotet ved Nordjyllandsværket omfattet af bekendtgørelsen. Køge Biopillefabrik og I/S Ensted Transit Havn er ikke omfattet af bekendtgørelsen, men Vattenfall har alligevel valgt, som hidtil, at udarbejde grønt regnskab for Køge Biopillefabrik det sidste i en årrække. I henhold til bekendtgørelsen skal Vattenfall rapportere værkernes miljødata til Miljøstyrelsen én gang årligt, mens det er tilstrækkeligt med en miljøberetning hvert tredje år. Vattenfall har imidlertid valgt at udarbejde og offentliggøre et fuldt grønt regnskab med både miljødata og miljøberetning hvert år. I Vattenfall tror vi på, at dette kan medvirke til at fremme dialogen imellem virksomheden og offentligheden, ligesom en fuld status over det forløbne år gør det muligt at reagere langt hurtigere på behov for forbedringer. 2
Vattenfall i 2013 Vattenfall er ejet af den svenske stat. Koncernen har omkring 33.000 medarbejdere og er en af Europas største producenter af elektricitet samt den største producent af varme. I 2013 har Vattenfall i Danmark ejet og drevet tre kul- og biomasse fyrede kraft varmeværker, et affaldsfyret kraftvarme anlæg, halvdelen af Ensted Transit Havn (kulterminal) samt halvdelen af salgsselskabet Emineral, som afsætter kraftværkernes mineralprodukter. Frem til den 1. april 2013 ejede og drev Vattenfall endvidere Køge Biopillefabrik, som producerede halmpiller. Køge Biopillefabrik er herefter lukket. Vattenfall ejer desuden en række land- og havvindmøller. Al energiproduktion påvirker miljøet, og i Vattenfall har vi fuld fokus på, at vi som en af Europas største virksomheder i branchen har et stort samfundsmæssigt ansvar. Den helt store udfordring er at balancere forskelligartede krav og forventninger i samfundet. Som energiproducent skal vi møde samfundets energi behov med stabile leverancer, produceret med bæredygtige teknologier alt sammen til lavest mulige omkostninger. Disse krav skaber rammen for Vattenfalls aktiviteter og danner grundlag for virksomhedens mission og vision: Vattenfalls mission er at gennemføre energidrift med en markedsforrentning ved at drive en energivirksomhed, der sætter selskabet i stand til at være blandt markedets førende inden for udvikling af bæredygtig energiproduktion. Vattenfalls vision er at udvikle en bæredygtig, differentieret europæisk energiportefølje med en langsigtet øget fortjeneste samt betydelige vækstmuligheder. Vattenfall vil være blandt de førende inden for udvikling af miljømæssigt bæredygtig energiproduktion. Miljømæssigt er Vattenfalls strategiske fokus at fokusere på en bæredygtig varme- og elproduktion ved at omdanne produktionen til teknologier med lav udledning at levere bæredygtigt energiforbrug ved at tilbyde intelligente energiløsninger at opnå bæredygtige økonomiske resultater ved at stræbe efter topkvalitet i alt, hvad vi gør. De konkrete mål i Vattenfalls indsats for bæredygtighed er fortsat at reducere CO 2 -udledningerne fra 94 mio. tons i 2010 til 65 mio. tons i 2020 at opnå markedets højeste vækstrate i installeret kapacitet til produktion af vedvarende energi Endelig omfatter et tredje målområde en øget energieffektivitet. Dette gælder i såvel driften af Vattenfalls egne energiproducerende anlæg som i støtte og vejledning af Vattenfalls kunder i indsatsen frem mod en opfyldelse af EU-Kommissionens Energieffektivitetsplan. 3
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 Nordjyllandsværket i 2013 Produktionen på Nordjyllandsværkets primære blok, NJV3, var i 2013 væsentlig højere end de forgangne to år, men lå på trods heraf cirka 2,5 % under progno sen på el-siden, mens fjernvarmeproduk tionen lå cirka 2,5 % over prognosen. Den totale rådighed for blokken blev på 91,3 %, og planlagte stop udgjorde 5 %. Nordjyllandsværkets ældste blok, NJV2, havde ingen driftstimer i 2013, men lå hele året i reserve for den systemansvarlige, Energinet.dk, med et opstartsvarsel på 48 timer. Der var i 2013 stort fokus på at optimere miljøanlæg gene på NJV3. Der blev anvendt mange ressourcer på at optimere afsvovlingsanlægget, så den producerede gips opfyldte den krævede kvalitet for afsætning til cement- og gipspladeindustrien. Derudover fortsatte de tiltag, der blev sat i værk i 2012 med henblik på at optimere deno x -anlægget, og i løbet af 1. halvår af 2013 er der sket en gradvis reduktion af NO x -udledningen i forhold til 2012. På arbejdsmiljøområdet har 2013 været et særdeles godt år. Det er ligesom i 2012 også i 2013 lykkedes at nedbringe ulykkesstatistikken fra tidligere år. Således var der ingen ulykker med fravær i 2013. Det gode resultat tilskrives det sikkerhedsprogram, der blev sat i gang i 2012, og som er gældende for alle de danske kraftværker. Formålet med programmet er at øge sikkerheden igennem forbedrede arbejds processer og en øget opmærksomhed på adfærd og kultur. I 2013 blev projektet MaxBio, som er en ombygning af NJV3 til 40 % biomasse, sat på standby, da Vattenfall ønsker at afhænde sine danske kraftværker. En ombygning til biomasse vil være op til en eventuel ny ejer af Nordjyllandsværket. Marts 2014 Henrik Klitgaard-Jensen Kraftværkschef 4
Basisoplysninger Virksomhedstype Nordjyllandsværket er et kraft- og varmeproducerende anlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. Værket er derfor underlagt pligten til at afgive miljøoplysninger i form af miljøberetning og -data i henhold til gældende bekendtgørelse på området. For 2013 er det således under listepunkt 1.1a for kul/oliefyrede anlæg. Hovedaktiviteter: El- og fjernvarmeproduktion Biaktiviteter: Fremstilling og salg af afsaltet spædevand (Deionat) Inddampning af spildevand. Rest produktet afskibes til Norge til anvendelse i et genopfyldningsprojekt Drift af restproduktdepot (Separat grønt regnskab) Beskrivelse af værket Nordjyllandsværket består af to uafhængige anlæg, der begge kan producere el og varme. Den største produktionsenhed, NJV3, har en elektrisk effekt på 383 MW (netto) og en maksimal fjernvarmeydelse på 420 MJ/s. NJV3 har verdensrekord i udnyttelse af brændslet for kulfyrede blokke. Med en virkningsgrad på op mod 91 % ved kombineret produk tion og 47 % ved ren elproduktion udnytter blokken brændslet omkring 20 % bedre end ældre kulfyrede anlæg. NJV3 blev idriftsat i 1998. Det primære brændsel er kul, men der anvendes fuelolie til opstart af kedlerne og som alternativt brændsel. NJV3 er stort set i konstant drift med undtagelse af det årlige vedligeholdelsesstop. NJV3 har sit eget vandbehandlingsanlæg og neutralisationsbassin. Den er endvidere udstyret med effektive røggasrensningsanlæg, der renser røgen for kvælstofoxider, støv og svovldioxid. I afsvovlingsanlægget vaskes røgen med kalk og TASP 1, som reagerer med svovl i røggassen og derved danner gips. Gipsen anvendes i industrien. I deno x -anlægget på NJV3 reagerer kvælstofoxiderne i røgen med ammoniak, og der dannes frit kvælstof og vand. I elfiltrene opsamles flyveasken, der anvendes i cement- og betonindustrien. Nordjyllandsværkets anlæg NJV2 blev idriftsat i 1977 og har en elektrisk effekt på 275 MW (netto) og en maksimal fjernvarmeydelse på 42 MJ/s. NJV2 har sit eget vandbehandlingsanlæg og neutralisationsbassin og er udstyret med et SNO X -anlæg, der renser røgen for kvælstofoxider og svovl dioxid. Der er indbygget en low-dust deno x -katalysator for fjernelse af kvælstofoxider, og i en katalytisk proces omdannes svovldioxiden til svovlsyre. I elfiltrene opsamles flyveasken, der anvendes i cementog betonindustrien. NJV2 ligger som reserveanlæg for Energinet.dk, og der har ikke været behov for drift på anlægget i 2013. 1 TASP = Tørt afsvovlingsprodukt 5
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 6
HOVEDDATA NJV2 NJV3 Kapacitet el, maks. netto (MW) * 275 383 YDELSE VED SAMPRODUKTION : Kapacitet el, maks. (MW) * 269 327 Kapacitet varme, maks. (MJ/s) 42 420 Idriftsat 1977 1998 BRÆNDSELSFORBRUG Kul (ton/time) 105 118 Halm (ton/time) - - Lav-NO x Ja Ja Afsvovlingsanlæg Ja Ja DeNO x -anlæg Ja Ja Flyveaskeproduktion Ca. 10 % af kulforbruget Syreproduktion 0 6.000 ton/år - Gipsproduktion - 25.000 40.000 ton/år Kullager Olielager Skorstene Ca. 50.000 m 2 med en oplagskapacitet på ca. 600.000 ton 4 x 55.000 m 3 fueltanke, 1 x 204 m 3 letolietank Tre Antal ansatte ultimo 2013 Ca. 80 * Ved 10 C kølevand. 7
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 Væsentlige miljøforhold Produktion af el og varme er en fundamental del af samfundets infrastruktur. Produktionen indebærer et stort ressourceforbrug og medfører udledninger af miljøbelastende stoffer til luft, vand og jord. Som eksem pel på ressourceforbrug kan nævnes brugen af fossile brændsler, vand til procesformål, hjælpestoffer og kemikalier til vandbehandling. Ved forbrændingen af kul og olie udledes der kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NO x ), støv og en række sporstoffer. Miljøeffekterne heraf er blandt andet drivhuseffekt og forsuring. På Nordjyllandsværket er både NJV2 og NJV3 udstyret med deno x -anlæg, elfilter og afsvovlingsanlæg. Produktionsprocessen stiller store krav til kvaliteten af det anvendte vand. For at opnå de rette vandkvaliteter er NJV2 og NJV3 udstyret med separate vandbehandlingsanlæg. Spildevandsproduktionen fra vandbehandlingsanlæggene afledes til et neutralisationsbassin, hvor der sker en justering til neutral ph. Herefter pumpes vandet til et sedimentations bassin og bliver efterfølgende brugt som procesvand på afsvovlingsanlægget til NJV3. I forbindelse med afsvovlingsprocessen på NJV3 sker der en oparbejdning af det anvendte processpildevand. Oparbejdningen sker i form af inddampning af spildevandet. Processen fungerer tilfredsstillende, og det inddampede pulverprodukt afskibes til Norge, hvor det anvendes i et genopfyldningsprojekt. Fra Nordjyllandsværket sker der således kun afled ning af sanitært spildevand til kommunalt rensningsanlæg. Med henblik på at fastlægge de væsentligste miljøforhold, der er knyttet til Nordjyllandsværkets produk tion og aktiviteter, er der udført en kortlægning af Nordjyllandsværkets miljøpåvirkninger. Nordjyllandsværkets arbejdsmiljø- og miljøorganisation følger løbende op på værkets væsentligste miljøpåvirkninger og har i det daglige arbejde fokus på disse. De målsætninger, som Vattenfall opstiller, og som værket følger op på, relaterer sig direkte til en reduk tion af de væsentligste miljøbelastninger. Alle disse forhold er reguleret i den lokale tilsynsmyndigheds miljøgodkendelse af kraftværket. Det grønne regnskab inkluderer de miljøpåvirkninger, der er betydelige i mængde, og de miljøpåvirkninger, der af andre årsager har miljømæssig bevågenhed, herunder synliggørelse af udledninger af forurenende stoffer til vand, jord og luft, der er reguleret med grænseværdier, vilkår eller eventuelle påbud. Generelt er regnskabets data kontrolleret og verificeret grundigt internt, og deres indbyrdes sammenhæng er vurderet i forhold til alle løbende rapporteringer og indberetninger samt øvrige tilgængelige kilder og erfaringer. Sikringen af dataværdiernes gyldig hed og sporbarhed er en integreret del af kravene i Nordjyllandsværkets DS/EN ISO 14001-certificerede miljøstyringssystem. Samtidig kontrolleres alle miljømålere og -målinger løbende i henhold til gældende nationale og internationale standarder på området i henhold til Nordjyllandsværkets kvalitetshåndbog for miljømålere. 8
GÆLDENDE MILJØGODKENDELSER GYLDIGHEDSDATO Vandindvindingstilladelse 7. december 2000 Spildevandsafledningstilladelse 7. marts 2005 Revideret miljøgodkendelse gældende for Nordjyllandsværket 6. januar 2006 Tilladelse til etablering af yderligere en B-vandsboring 22. juni 2006 Miljøstyrelsens afgørelse om fremsendelse af ny ansøgning vedrørende medforbrænding af affald 19. december 2006 Tilladelse til indvinding af drænvand 29. april 2009 Aalborg kommunes tilladelse til bortskaffelse af inddampet spildevandsprodukt til Norsk Affaldshåndtering 8. september 2009 Sikkerhedsdokument for ammoniaklager 30. august 2010 Miljøgodkendelse til udlejning af olietanklager 28. august 2012 Miljøgodkendelse til tilsatsfyring med op til 50 % biopiller på Nordjyllandsværkets blok 3 og etablering af tilhørende anlæg 26. november 2012 MILJØTILSYNSMYNDIGHED Miljøstyrelsen Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Aalborg Kommune Stigsborg Brygge 5 9400 Nr. Sundby Miljøgodkendelse til tilsatsfyring med op til 50 % biopiller på Nordjyllandsværkets blok 3 og etablering af tilhørende anlæg, dateret 26. november 2012, vedrører etableringen af biomassefyringsprojektet MaxBio, som er sat på standby på grund af en igangværende salgsproces. Med hensyn til Miljøgodkendelse til udlejning af olietanklager, dateret 28. august 2012, er der endnu ikke indgået en kommerciel aftale. 9
10 Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013
Oversigt over miljøpåvirkninger Data for oplysningerne findes bagest i regnskabet BRÆNDSELSFORBRUG Den forbrugte (indfyrede) mængde brændsel og energiindholdet heri. UDLEDNING TIL LUFT Udledning af CO 2, SO 2, NO x, CO, HF, HCl, støv og sporstoffer. VANDFORBRUG Vandforbruget opdelt på typer: Vandværksvand (drikkevandskvalitet), sekundavand, havvand mv. PRODUKTION El og varme samt deionat (totalafsaltet vand) til salg og spædning af fjernvarmenettet. FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER Stoffer, der anvendes i hovedprocessen eller hjælpeprocesserne. MINERALPRODUKTER Mængder af flyveaske, slagge og gips. EGETFORBRUG AF EL OG VARME Forbrug til egne processer, belys ning og opvarmning. AFFALD Sorteres og sendes til genanvendelse, forbrænding, specialbehandling eller deponering. SPILDEVAND Til kommunalt rensningsanlæg. TERMISK UDLEDNING / HAVVAND TIL KØLING Energiindhold (varme) i kølevandet. 11
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 Ledelsens redegørelse Vattenfalls miljø- og arbejdsmiljøpolitik afspejler, at vi ønsker at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig energiproduktion, hvor et sikkert arbejdsmiljø samtidig er prioriteret højt. Vattenfalls miljøpolitik En vigtig del af Vattenfalls vision er at være blandt de førende, når det gælder udvikling af miljømæssig bæredygtig energiproduktion. Det betyder, at Vi bestræber os på at være blandt de bedste inden for den enkelte energikilde og teknologi Sikkerhed, resultater og samarbejde er det fælles grundlag for vores arbejde Vi gør vores yderste for at vælge moderne, effektive og miljøeffektive teknologier, mens vi på samme tid foretager fornuftige vurderinger og skaber balance mellem miljø og økonomi, når vi investerer Vi bestræber os på at øge brugen af energikilder og teknologier med lav udledning af CO 2 og andre udledninger Vi investerer i forskning og udvikling for at forbedre energieffektiviteten på vores anlæg, at forbedre konkurrenceevnen for vores vedvarende energikilder med lav udledning samt at reducere CO 2 - udledningen fra vores kraftværker Vi har en struktureret og systematisk tilgang til inddragelsen af miljømæssige og andre væsentlige bære dygtighedsaspekter, og vi stiller krav, fastsætter mål og følger op. Vi fokuserer på dette som en integreret del af virksomhedens ledelsessystem og har regelmæssige strategiske diskussioner i topledelsen Vi specificerer og vurderer miljømæssig, social og etisk indsats, når vi udvælger vores leverandører, entreprenører og forretningspartnere Vi fremmer kundernes effektive energianvendelse som et middel til at reducere miljøbelastningen Inden for vores aktivitetsområde fokuserer vi på miljøbeskyttelse, forureningsforebyggelse og sundhed. Vores handlinger er karakteriseret ved respekt for kulturen i de regioner, hvor vi opererer. Vi forpligter os til at fastholde en åben dialog om miljømæssige forhold vedrørende vores ledelse, aktiviteter og produkter. Vi bestræber os på at finde energiløsninger, der understøtter en bæredygtig udvikling i samfundet. Denne miljøpolitik er gældende i hele Vattenfall-koncernen. Vattenfalls arbejdsmiljøpolitik Hos Vattenfall mener vi, at alle arbejdsskader, arbejds betingede lidelser og ulykker kan forebygges. Det er vores mål, at alle medarbejdere arbejder i et sikkert, sundt og motiverende miljø. Målet er at have nul ulykker og ingen arbejdsbetingede lidelser. Sikkerhed er en af vores tre kerneværdier, fordi det er vores ansvar, at ingen bliver syge eller kommer til skade på grund af vores aktiviteter. Intet arbejde er så vigtigt, at vi kan tillade, at det ikke udføres på en sikker eller sund måde. Når en situation ikke er sikker, kræves det af os alle, at vi stopper arbejdet omgående. Vi går ikke på kompromis til fordel for forretningsmæssige resultater. Vi arbejder på at øge opmærksomhed, kompetencer og viden om sikkerhed og sundhed samt at udvikle vores sikkerheds- og sundhedskultur. Alle i Vattenfall skal fungere som rollemodel og tage person ligt ansvar for at sikre et beskyttet, sikkert og sundt arbejds miljø for sig selv, sine kolleger og dem, der arbej der for os. Som ledere viser vi engagement og synligt lederskab og sørger for de nødvendige midler og ressourcer. Vores arbejdsmiljøledelsessystem har en systematisk og proaktiv tilgang til alle vores aktiviteter. Vi implemen terer den bedste praksis og skaber løbende forbedringer ved at gøre alt for at undgå ulykker og arbejdsbetingede lidelser for derigennem at skabe sikre og sunde arbejdspladser. Vores indsats på miljøområdet er grundlaget for sund forretningsudvikling og forbedring af vores konkurrence evne. Vi overholder gældende lovgivning, regler og tilladelser. Ved hjælp af løbende forbedringer er det vores ambition at have en førende position og være et godt eksempel på de markeder, hvor vi driver virksomhed. 12
Det omfatter: -- Identifikation af risici, risikovurdering og risikostyring -- Substitution og minimering af brugen af farlige stoffer og materialer -- Indførelse af sunde rammebetingelser på arbejdspladsen med henblik på at fjerne sygdomsfremkaldende faktorer og samtidigt fremme medarbejdernes sundhedsmæssige kompetencer -- Fastsættelse og opfølgning på relevante kompetencer og forståelse for sikre og sunde arbejdsrutiner hos dem, der arbejder for os -- Overholdelse af relevante lovkrav og branchestandarder -- Planlægning af og opfølgning på sikkerheds- og sundhedsaktiviteter for at muliggøre løbende forbedring af vores arbejdsmiljøledelsessystem, sikkerheds- og sundhedskultur samt resultaterne heraf -- Sikring af fortsat læring ved at levere de nødvendige ressourcer til undersøgelse af ulykker og analyse af andres erfaringer med henblik på at træffe de nødvendige forebyggende foranstaltninger En høj processikkerhed er en forudsætning for sikre arbejdspladser på vores værker og anlæg. Set fra et proces- og arbejdsmæssigt synspunkt skal risici reduceres mest muligt fra design til drift for at forhindre hændelser og ulykker. Vi opstiller minimumskrav for alle dem, der arbejder for og sammen med os, samt sikrer at de opfylder dem. 13
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 Indsatsområder for 2013 i Operations Denmark De overordnede mål, fokusområder og nøgleindikatorer (KPI) for forretningsenhederne Business Division Production og Business Unit Thermal nedbrydes til forretningsmål for Operations Denmark, som er den organisation, der indbefatter den danske kraftvarmevirksomhed. Der fastsættes derpå årlige mål for indsatsen på de enkelte produktions steder. Nedenfor vises de forretningsmål for Operations Denmark, der relaterer sig til miljø eller arbejdsmiljø. Forretningsmål for Operations Denmark Sikkerhed: Vi vil være blandt de bedste på sikkerhedsområdet. Målet for 2013 er, at ingen ansat i Vattenfall kommer ud for en alvorlig ulykke 1, samt at vi kan opretholde en LTIF 2 på maksimalt 4,4. Effektivitet og miljø: Med løbende forbedringer, reduktion af det interne energiforbrug, høj kvalitet af mineralprodukter samt fastholdelse af en lav udledning af NO x, SO 2 og CO 2 vil vi sikre en effektiv daglig drift, og vi vil følge den tæt i løbet af året. Nedenfor er vist, hvordan Nordjyllandsværket har levet op til sine mål for 2013. 1 En alvorlig ulykke = En ulykke som medfører dødsfald eller irreversibel skade på en person 2 Lost Time Incidence Frequency (LTIF) = Arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer MILJØMÅL OG -INDSATS PÅ NORDJYLLANDSVÆRKET Miljø- og arbejdsmiljømål 2013 Reelt opnået i 2013 Maksimalt 2 % afvigelse på elvirkningsgraden på NJV3 (M) Målet er nået. Afvigelsen for 2013 lå på 1,35 % NO x -udledning på maksimalt 30 g/gj på NJV3 (M) SO 2 -udledning på maksimalt 15 g/gj på NJV3 (M) Målet er nået. NO x -udledning for 2013 lå på 6 g/gj Målet er nået. SO 2 -udledning for 2013 lå på 2,98 g/gj 95 % af mineralprodukterne overholder kvalitetskrav (K) Målet er nået. Overholdelse af kvalitetsgraden blev 100 % 0 alvorlige ulykker (A) Målet er nået LTIF på maksimalt 4,4 (A) Målet er nået. Der er ikke registret ulykker på NJV i 2013. Den samlede ulykkesfrekvens blev således på 0 Reduktion af stoffer og materialer i TOXIDO med 20 varenumre (A, M) ATEX-kurser for relevante medarbejdergrupper (A) Målet er delvist nået. Der er kun reduceret med 10 varenumre Målet er nået Implementering af ny arbejdstilladelse for varmt arbejde (ATEX) (A) Forbedret hændelseshåndtering (A) Ingen klager ved håndtering af bulkskibe (K) Målet er nået Målet er nået Målet er nået Note: (M) = Miljømål, (A) = Arbejdsmiljømål og (K) = Kvalitetsmål 14
15
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 Løbende miljøteknologiske forbedringer Løbende miljøteknologiske forbedringer, kaldet BAT 1, omfatter alle ændringer, systemer og miljøteknologiske forbedringer, der nedbringer miljøbelastningen fra vores produktion. Med vedtagelse af ny lovgivning i EU (IE-direktivet) vil der fremover komme endnu mere fokus på denne del af miljøarbejdet. Nordjyllandsværket forholder sig derfor løbende til anvendelse af BAT i form af deltagelse i forskellige projekter, teknologigrupper og udvalg samt ikke mindst i forbindelse med det daglige arbejde. Der blev i 2013 anvendt mange ressourcer på at optimere afsvovlingsanlægget, så den producerede gips opfyldte den krævede kvalitet for afsætning til cement- og gipspladeindustrien. Derudover fortsatte de tiltag, der blev sat i værk i 2012 med henblik på at optimere deno x -anlægget, og i løbet af 1. halvår af 2013 er der sket en gradvis reduktion af NO x - udledningen i forhold til 2012. Leverandørkrav Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter Nordjyllandsværket så vidt muligt de leverandører, der er blevet formelt godkendt som samhandelspartnere. Hvor lokale og specielle forhold gør det nødvendigt og formålstjenligt, indgås dog også separate leverandøraftaler for Nordjyllandsværket. De lokale krav til sådanne leverandører er beskrevet i Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem. Kravene giver fortrin til leverandører, der ved besvarel sen af et spørgeskema svarer bekræftende på, at de er miljøcertificerede har en miljø- og arbejdsmiljøpolitik med tilhørende målsætninger og handlingsplaner løbende følger op på handlingsplaner med henblik på at mindske egne påvirkninger bruger miljømærkede produkter Leverandører, der igennem de seneste tre år har haft en meget høj ulykkesfrekvens eller er blevet placeret som niveau 3-virksomhed i et tilpasset tilsyn af Arbejdstilsynet, vil normalt ikke komme i betragtning. Leverandører er forpligtede til at overholde alle gældende og vedtagne miljølove og -regulativer, nationale som internationale. Leverandøren skal desuden overholde alle sikkerhedsregler og -procedurer og udføre arbejdet på Nordjyllandsværket i henhold til miljø- og arbejdsmiljøstandarderne ISO 14001 og OHSAS 18001. 1 BAT = Best Available Technique Der er udviklet et evalueringskoncept for leverandører, som skal sikre en bedre præstation på miljø- og arbejdsmiljøområdet. Konceptet er implementeret i 2013. I forbindelse med arbejde, der udføres på værket, må leverandøren benytte medbragte stoffer og materialer. Leverandører skal fjerne alt overskydende mate riale og emballage, der ikke er godkendt til brug på Nordjyllandsværket, senest ved arbejdets ophør. Ved indkøb af mærkningspligtige stoffer og materialer stiller Nordjyllandsværket krav om, at der altid skal foreligge en dansksproget brugsanvisning fra leverandøren af de pågældende stoffer og materialer. I forbindelse med opfølgning på overholdelse af kravene til modtagelse, forsendelse og transport af farligt gods har Nordjyllandsværket tilknyttet en ekstern sikkerhedsrådgiver, som en til to gange årligt følger op på Nordjyllandsværkets modtagelse og forsendelse af farligt gods. Transportører, der kører med farligt gods eller farligt affald til og fra Nordjyllandsværket, tjekkes stikprøvevis for kontrol af nødvendige tilladelser, uddannelse, udstyr og korrekt mærkning af køretøj. Arbejdsmiljø Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem er certificeret efter henholdsvis ISO 14001 og OHSAS 18001. Nordjyllandsværket har specielt haft fokus på indarbejdelsen af elementerne i Arbejds tilsynets LOV nr. 356 af 09/04/2013. LOV nr. 356 af 09/04/2013 omhandler de betingelser, der skal være opfyldt, for at Arbejdstilsynet uden særskilte kontrolbesøg kan anerkende, at en virksomhed har et godt arbejdsmiljø. Ovennævnte certificering har medført, at Nordjyl lands værket ikke mere er omfattet af Arbejdstilsynets screeningsbesøg. Arbejdstilsynet har i den forbindelse tildelt Nordjyllandsværket en grøn smiley. Arbejdsmiljøpåvirkningerne på Nordjyllandsværket kortlægges på arbejdsmiljøgennemgange med fastholdelse af resultaterne i det elektroniske observationssystem. Arbejdsmiljøgennemgange foretages fælles af de arbejdsmiljøgrupper, der har deres daglige gang i et givet område, og omhandler fysiske, ergo no miske og psykiske forhold samt ulykkesfarer. De væsentligste arbejdsmiljøpåvirkninger i henhold til LOV nr. 356 af 09/04/2013 er 16
således indarbejdet i Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem. Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem er i 2013 blevet auditeret af et eksternt certificeringsbureau med et tilfredsstillende resultat. På Nordjyllandsværket håndteres og anvendes en række stoffer, der indebærer en arbejdsmiljømæssig risiko ved forkert håndtering eller anvendelse. Overalt, hvor der anvendes produkter, der indeholder sådanne stoffer, er der udarbejdet arbejdspladsbrugsanvisninger for produkterne. Arten og omfanget af forbruget fremgår af miljødata for Nordjyllandsværket under overskrifterne Arbejdsmiljømæssige risikostoffer og Anvendte stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Arbejdsmiljø- og miljøudvalget har behandlet i alt 10 arbejdsulykker på Nordjyllandsværket i 2013. Seks af ulykkerne omhandler medarbejdere fra eksterne firmaer, og her medførte én ulykke fravær. Blandt interne medarbejdere er der registreret fire ulykker, alle var uden fravær. Herudover har udvalget behandlet 200 tilfælde af tæt-på-ulykker. Alle ulykker og tæt-på-ulykker er blevet analyseret og bearbejdet i henhold til gældende procedurer i arbejdsmiljøstyringssystemet. Ulykkesfrekvensen for Nordjyllandsværket, beregnet som arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer (LTIF), blev i 2013 på 0. Den tilsvarende fraværspromille, beregnet som antallet af ulykkesbetingede, tabte arbejdstimer pr. 1.000 præsterede arbejdstimer, blev således også 0. Indsatsområder Der er i 2013 arbejdet videre med fokus på holdning og adfærd. I forbindelse med ordentlighed og ryddelighed på arbejdspladsen er der foretaget en gennemgang efter LEAN s 5S er 2 i de enkelte arbejds områder for på den måde at definere, hvilke standarder der skal være på området. I forbindelse med de store årlige eftersyn på produktionsanlæggene er der også i 2013 udarbejdet en detaljeret sikkerheds- og miljøplan for afviklingen af disse. Sikkerheds- og miljøplanerne sikrer en større inddragelse af dels egne reparatører, dels de medarbejdere fra de mange eksterne leverandører, som deltager i de årlige eftersyn. Arbejdsmiljøorganisationen Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøorganisation er én samlet organisation. Arbejdsmiljø- og miljøarbejdet er således en integreret del af dagligdagen på Nordjyllandsværket og er organiseret med arbejdsmiljø- og miljøgrupper for hver afdeling, et arbejds miljø- og miljøudvalg og to miljø- og arbejdsmiljøkoordinatorer. De i alt tre arbejdsmiljø- og miljøgrupper, bestående af en medarbejderrepræsentant, en miljørepræsentant og en arbejdsleder, varetager arbejdsmiljø- og miljøarbejdet i dagligdagen, mens den overordnede planlægning og koordinering udføres af arbejdsmiljø- og miljøudvalget. Dette udvalg består af kraftværkschefen, som er formand, og samtlige repræsentanter fra de tre arbejdsmiljø- og miljøgrupper. Til daglig varetages udvalgets opgaver af to miljø- og arbejdsmiljøkoordinatorer. Uddannelse Der har i 2013 været ekstra fokus på kurser i forhold til roller og ansvar. Kursusudbuddet i forhold til ATEX (områder med eksplosive atmosfærer) har været omfattende. Alle medarbejdere har modtaget målrettet uddannelse i forhold til de enkeltes nye rollebeskrivelser og ansvarsområder. Arbejdsmiljøforhold Farlige stoffer og materialer forefindes så vidt muligt kun i lukkede procesanlæg. Ved arbejde inde i beholdere og kedelanlæg, hvor det ikke er muligt at undgå kontakt med skadelige stoffer, støv og kemikalier, udstyres personalet med relevante værnemidler til opgaven. Der er således udarbejdet Funktions- APV er (arbejdspladsbrugsanvisninger) over forskellige arbejdsprocesser set i relation til forskellige arbejdsområder. Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol For at forebygge og sikre mod uheld både internt og eksternt foretager de enkelte afdelinger runderinger i og uden for anlæggene. Ved observation af unormale eller uhensigtsmæssige forhold registreres disse, og der foretages nødvendige forebyggende eller korrigerende handlinger. Den daglige opfølgning på udskrifter fra kontrolanlæggets kontinuerlige målinger viser, at der i 2013 ikke har været overskridelse af gældende udledningsgrænseværdier. Der er ikke registreret miljøuheld på Nordjyllandsværket i 2013. 2 LEAN s 5S er: Sort, Set in order, Shine, Standardize, Sustain 17
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 Egenkontrol Dette grønne regnskab indeholder ikke gennemgang af alle miljøgod kendelsers vilkår med tilhørende oversigt over resultaterne af de kontrolmålinger, hvor alle grænseværdier og vilkår er overholdt. Vurderingen er, at en sådan gennemgang vil begrænse læsbarheden på grund af den overvældende datamængde. Nordjyllandsværket rapporterer hver måned til Miljøstyrelsen Århus om værkets miljøforhold, inklusive overholdelse af miljøvilkår. Rapporterne indeholder en fuldstændig redegørelse for samtlige resultater af årets mange kontrolmålinger. Der er ikke afledt processpildevand i 2013, og der foreligger således ikke nogen analyseresultater på processpildevand i henhold til kravværdierne i afledningstilladelsen. Indsamling og afrapportering af miljødata har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger. Henvendelser og klager Alle henvendelser og klager vedrørende miljø og arbejdsmiljø registreres i henhold til gældende procedure. Nordjyllandsværket har ikke modtaget nogen klager i 2013. Afvigelser i forhold til tidligere års grønt regnskab Dette års grønne regnskab for Vattenfall A/S, Nordjyllandsværket er dækkende for hele 2013 og indeholder generelt de samme datatyper og opgørelsesmetoder som grønt regnskab 2012. 18
Oplysninger om miljøforhold Produktion Elproduktionen var cirka 37,6 % højere i 2013 end i 2012. Stigningen skyldes alene en generelt større efterspørgsel i markedet. Fjernvarmeproduktionen lå på samme niveau i 2013 som i 2012. MWh 3.500.000 3.000.000 2.500.000 Produktion GJ 8.000.000 7.000.000 6.000.000 5.000.000 2.000.000 4.000.000 1.500.000 2009 2010 2011 2012 2013 Fjernvarmeproduktion i GJ Netto elproduktion i MWh Udledning til luft Den øgede elproduktion har medført, at den totale CO 2 -udledning var cirka 35,4 % højere i 2013 end i 2012. Den specifikke CO 2 -udledning, det vil sige udledningen pr. produceret energienhed, er steget cirka 13 %. En sådan stigning er ikke ønskelig, men den hænger sammen med en større variation i driftsformen, herunder nødvendige variationer i last, afhængig af aftagernes energibehov. g/kwh 700 600 500 400 300 Specifik CO 2 -udledning Total CO 2 -udledning Ton 3.500.000 2.500.000 1.500.000 Den totale NO x -udledning er i 2013 faldet med 26,6 % i forhold til 2012, og den specifikke NO x -udledning er faldet cirka 50 % i forhold til 2012. At det har været muligt at reducere NO x - udledningen til trods for en øget elproduktion, skyldes en optimering af deno x -anlægget, der blev gennemført i 2012. 200 2009 2010 2011 2012 2013 Specifik CO 2 i g/kwh Total CO 2 i ton 650.000 Den totale SO 2 -udledning er steget med 63,6 % i forhold til 2012, mens den specifikke SO 2 - udledning er steget med cirka 50 %. Ligesom stigningerne i CO 2 -udledningen hænger stigningen i den totale SO 2 -udledning direkte sammen med en øget elproduktion, mens den specifikke SO 2 udledning hænger sammen med et mere varieret driftsmønster. g/kwh 0,20 0,15 0,10 0,05 Specifik SO 2 - og NO x - udledning Total SO 2 - og NO x -udledning Ton 1.000 800 600 400 200 0,00 2009 2010 2011 2012 2013 0 Specifik SO 2 i g/kwh Total SO 2 i ton Specifik NO x i g/kwh Total NO x i ton 19
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 Støv, støj og lugt Der kan forekomme udledning af støv fra flere af værkets aktiviteter særligt i forbindelse med uheld, eller hvis elfiltrene ikke fungerer optimalt. Ved losning af kul begrænses støvgenerne ved at minimere faldhøjderne fra kranerne og fra afkasterbåndet til kulpladsen. Ved stærk blæst (15-20 m/s) vurderes det, om losning er forsvarlig. Støvbelastningen fra NJV3 har i 2013 været større end de forgående år. Der er i den forbindelse arbejdet med optimering af elfiltret, og under revisionen 2014 vil der blive udført flere forbedringstiltag for at optimere anlægget yderligere. Der er ikke registreret påvirkninger eller gener afledt af støv eller lugt i 2013. Støj fra værket kommer primært fra hjælpeanlæggene, ventilatorerne, havneanlæg og kultransportsystemerne. Seneste støjkortlægningsrapport dateret juni 2012 efterviser, at Nordjyllandsværket overholder støjvilkårene. Der er ikke registreret påvirkninger afledt af støj i 2013. Vandforbrug Det samlede vandforbrug er steget cirka 16 % i 2013, hvilket primært knyttes til den øgede elproduktion på NJV3. Indvindingen af overfladevand er faldet med 45 % i forhold til 2012. Forbruget af drikkevand er steget med cirka 75 % i forhold til 2012. Forbruget af sekundavand er faldet med cirka 24 % i forhold til 2012. Nordjyllandsværket har tilladelse til indvinding af drikkevand, og henter derfor vand af drikkevandskvalitet fra egen boring. For at holde kimtallet i vandværket på et passende niveau har man øget forbruget af vand fra boringen til brug i produktionen, hvorfor forbruget af sekundavand er blevet mindre. m 3 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 Vandforbrug 2009 2010 2011 2012 2013 Råvand (drikkevandskvalitet) Sekundavand (A + B-vand) Overfladevand (regnvand + drænvand fra bassin) Spildevand Procesvand fra vandbehandlingsanlæggenes neutralisationstanke ledes til sedimentationsbassinet til efterfølgende genanvendelse som procesvand i afsvovlingsanlægget. Processpildevandet inddampes. Det inddampede spildevandsprodukt afskibes til Norge, hvor det anvendes i et genopfyldningsprojekt. Der er sedimentations- og neutralisationsbassiner til fældning og neutralisation af processpildevand, inden det genbruges i afsvovlingsanlægget. Det sedimenterede materiale bort skaffes i henhold til miljøgodkendelsens vilkår. Forbrug af stoffer og materialer Forbruget af stoffer og materialer på Nordjyllandsværket i 2013 adskiller sig ikke væsentligt fra det foregående år. Forbruget af ammoniak til deno x -anlæg er steget med cirka 44 % på grund af den øgede elproduktion på NJV3. Kridtforbruget er steget cirka 160 %. I 2013 blev der omsat 22.663 ton TASP i anlægget, hvilket er 20 % mere end i 2012. TASP erstatter kridt som absorbent i afsvovlingsprocessen på NJV3. 20
Affald På Nordjyllandsværket er der indrettet en central affaldsø med kildesortering. Derudover er der på strategisk udvalgte positioner opsat mindre kildesorteringsbeholdere, således at der foregår en løbende sortering af affaldet direkte på arbejdsstedet. Den centrale affaldsø er indrettet med et nødvendigt antal containere. Disse er beregnet til følgende affaldstyper: Pap Kontorpapir Ikke-forbrændingsegnet til losseplads/ deponering Dagrenovationslignende affald Forbrændingsegnet affald Elkabler såvel jernarmerede som PVC-kabler Isoleringsmateriale Beton og tegl Jern og metal Lysstofrør/sparepærer Elektronikaffald Dagrenovation og brændbart affald sendes til RENO Nord. Kemikalier og laboratorieaffald sendes til MOKANA/Kommunekemi A/S og ikkeforbrændingsegnet affald til genbrugspladsen i Aalborg eller til Aalborg Kommunes kontrollerede losseplads i Rærup. Metalskrot og tomme olietønder sendes til UNISCRAP i Aalborg, og kabelskrot sendes til Hals Metal. Pap og papir sendes til Marius Pedersen A/S til genbrug. Cirkeldiagrammet er et udtræk af de registrerede affaldsmængder, der er afleveret i 2013. I forbindelse med inddampningen af processpilde vand er der i 2013 afsat 1.300 ton til Norsk Affaldshåndterings deponeringsanlæg i Norge, hvilket stort set svarer til den afsatte mængde i 2012. Udover ovennævnte er der indrettet et specielt depot til kemikalieaffald. Her er der opsamlingsbeholdere til: 1% 2.286 1 % 2.313 20 % 78.770 Malerprodukter Spraydåser Olieprodukter Oliefiltre Spildolie Akkumulatorer Rensevæske Diverse opløsningsmidler Laboratorieaffald 78 % 301.813 Ikke-farligt affald til bortskaffelse Ikke-farligt affald til nyttiggørelse Farligt affald til bortskaffelse Farligt affald til nyttiggørelse Oversigt over grænseværdier og de gennemsnitlige udledninger i forhold til grænseværdierne mg/nm 3 500 400 Oversigt over grænseværdier og gennemsnitlige udledninger for NJV3 400 mg/nm 3 700 600 Oversigt over grænseværdier og gennemsnitlige udledninger for NJV2 * 600 * NJV2 har ikke været i drift i 2013 500 300 400 400 200 200 300 200 100 0 50 8,39 16,09 26,55 SO 2 NO x Støv 100 0 150 0 0 0 SO 2 NO x Støv Gennemsnitlig emission Gennemsnitlig emission Grænseværdier NJV3 Grænseværdier NJV2 21
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 Miljødata for Nordjyllandsværket Opgørelsesmetode PRODUKTION 2009 2010 2011 2012 2013 Netto elproduktion MWh 2.843.342 3.105.213 2.102.967 1.610.414 2.581.337 Målt Fjernvarmeproduktion GJ 4.137.720 5.268.677 3.852.112 4.416.925 4.448.990 Målt Samlet produktion MWh 3.992.709 4.568.734 3.172.998 2.837.338 3.817.168 Deionat til fjernvarmenet (spædevand) m 3 4.724 5.490 6.032 3.612 6.048 Målt Permeat til fjernvarme (spædevand) m 3 113.082 110.795 113.880 104.554 121.311 Målt Driftstimer: Gasturbinen (fuldlasttimer) timer 40 75 45 42 14 Beregnet NJV2 timer 866 3.083 49 0 0 Målt NJV3 timer 8.348 8.242 6.817 5.861 8.054 Målt BRÆNDSELSFORBRUG 2009 2010 2011 2012 2013 Opgørelsesmetode Mængder: Kul ton 1.033.800 1.173.339 769.958 610.918 936.318 Målt Fuelolie ton 2.487 3.708 2.632 3.143 1.830 Målt Gasolie ton 399 632 612 521 316 Målt Propan ton 6 12 1 1 0 Målt Energiindhold: Kul GJ 25.506.720 28.811.380 19.044.590 14.970.220 23.019.970 Målt Fuelolie GJ 100.610 150.650 106.970 128.520 74.540 Målt Gasolie GJ 17.080 27.018 26.172 22.272 13.450 Målt Propan GJ 256 577 65 31 0 Målt Indfyret energi i alt GJ 25.624.666 28.989.625 19.177.797 15.121.043 23.107.960 VANDFORBRUG: 2009 2010 2011 2012 2013 (INKL. VAND TIL SPÆDNING OG SALG) Opgørelsesmetode Råvand (drikkevandskvalitet) m 3 168.659 234.340 138.379 125.580 218.286 Målt Sekundavand (A+B-vand) m 3 464.535 404.432 366.324 273.318 338.556 Målt Overfladevand (regnvand + drænvand fra bassin) m 3 175.400 105.630 135.631 128.250 69.196 Målt Vandforbrug i alt m 3 808.594 744.402 640.334 527.148 626.038 Specifik grundvandsforbrug m 3 /MWh 0,203 0,163 0,202 0,186 0,164 Målt 22
Miljødata for Nordjyllandsværket Opgørelsesmetode FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER 2009 2010 2011 2012 2013 Ammoniak (100%) ton 1.814 2.142 1.293 982 1.446 Målt Dieselolie (til dozer) ton 68 94 78 50 69 Målt Hydratkalk ton 38 174 101 0 0 Målt Kalk til afsvovling (CaCO 3 tør)* ton 7.746 10.666 7.380 2.529 6.768 Målt Maleinsyre-anhydrid ton 27 72 47 0 0 Målt Natriumhydroxid (100%) ton 175 130 76 116 151 Målt Saltsyre (100%) ton 89 101 59 55 72 Målt TASP til afsvovling ton 16.797 16.288 16.096 18.800 22.663 Målt Adipinsyre kg 0 0 0 0 0 Målt Brint kg 899 953 680 892 709 Målt Ilt tilsat fødevand kg 1.344 1.859 3.850 1.258 515 Målt Jernklorid kg 5.760 5.760 720 0 0 Målt Jernsulfat kg 0 0 0 0 0 Målt Natriumsulfid kg 1.575 1.449 2.100 700 0 Målt Propangas (værksted) kg 55 11 407 50 14 Målt Styreolie til turbiner kg 320 832 800 208 832 Målt Svovlsyrekatalysator kg 0 0 0 0 0 Målt Dieselolie (til køretøjer) ton 20 20 8 6 5 Målt Benzin (til køretøjer) liter 1.066 142 177 116 295 Målt Arbejdsmiljømæssige risikostoffer (ekskl. stoffer til proces) Kemikalier mærket brandfarlige kg 650 8.967 8.935 6.525 7.251 Målt Kemikalier mærket miljøfarlige kg 311 1.314 532 698 1.191 Målt Kemikalier mærket sundhedsskadelige eller giftige Kemikalier mærket ætsende og lokalirriterende kg 2.079 1.628 1.594 705 1.686 Målt kg 1.031 953 1.447 1.345 685 Målt Anvendte stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer TDI (Toluen diisocyanat, uspecificeret) kg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Beregnet 2,6-Di-tert-butyl-p-cresol kg 0,0 0,0 0,0 1,0 0,5 Beregnet Benzylalkohol kg 2,8 2,5 0,7 0,0 0,0 Beregnet Bisphenol-A (4,4'-Isopropylidendiphenol) kg 0,0 0,7 0,2 0,0 0,2 Beregnet Borax kg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Beregnet Butanonoxim (2-butanonomix) kg 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Beregnet C9-12-Isoalkaner kg 1,4 3,3 1,8 4,1 3,5 Beregnet Cyclohexan kg 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 Beregnet Heptan kg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Beregnet Diethanolamin kg 0,0 0,4 0,4 0,8 0,0 Beregnet 23
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 Miljødata for Nordjyllandsværket FORTSAT Natriumhypochlorit kg 0,0 0,0 0,6 0,0 0,6 Beregnet Nikkel kg 1,8 0,0 0,1 0,0 0,0 Beregnet Solventnaphtha (råolie), middeltung aliphatisk kg 11,7 11,3 21,2 8,9 14,2 Beregnet Trichorethylen (TCE) kg 0,0 0,6 0,0 0,0 0,0 Beregnet * Omregnet til 100 % tørstof EGET FORBRUG AF EL OG VARME 2009 2010 2011 2012 2013 Opgørelsesmetode El (blok) MWh 245.153 261.765 186.741 143.616 229.562 Målt Varme GJ 7.417 8.517 6.422 7.486 7.018 Målt TERMISK UDLEDNING 2009 2010 2011 2012 2013 Opgørelsesmetode Energiindhold GJ 6.983.829 9.403.946 4.660.993 2.767.351 6.341.027 Beregnet Mængde m 3 309.708.197 388.554.040 270.528.679 200.489.451 318.623.640 Beregnet UDLEDNING TIL LUFT 2009 2010 2011 2012 2013 Opgørelsesmetode Kuldioxid, CO 2 kg 2.376.013.000 2.692.188.000 1.788.308.000 1.399.557.000 2.166.886.000 Beregnet Svovldioxid, SO 2 kg 126.370 257.645 51.850 24.950 68.709 Målt Kvælstofoxider, NO x kg 684.140 814.771 438.612 181.469 131.838 Målt Støv kg 121.830 82.725 92.043 106.350 217.517 Målt Klorbrinte, HCl kg 12.000 67.200 3.420 1.010 843 Beregnet CH 4 kg 38.588 43.710 28.927 22.874 34.774 Beregnet CO kg 256.833 290.779 192.443 151.964 231.519 Beregnet N 2 O kg 20.641 23.404 15.502 12.278 18.592 Beregnet NMVOC kg 38.588 43.710 28.927 22.874 34.774 Beregnet Fluor og uorganiske fluorforbindelser (HF) kg 7.600 21.900 1.300 410 695 Beregnet Røggasmængde mio. Nm 3 9.176 10.969 6.904 5.290 7.488 Beregnet Pr. produceret mængde el og varme: Kuldioxid, CO 2 g/kwh 595 589 564 493 568 Beregnet Svovldioxid, SO 2 g/kwh 0,03 0,06 0,02 0,01 0,02 Målt Kvælstofoxider, NO x g/kwh 0,17 0,18 0,14 0,06 0,03 Målt Støv g/kwh 0,03 0,02 0,03 0,04 0,06 Målt 24
Miljødata for Nordjyllandsværket Sporstoffer: Arsen, As kg 8,0 8,0 23,1 5,2 57,0 Beregnet Beryllium, Be kg 4,9 2,1 3,2 1,1 6,6 Beregnet Cadmium, Cd kg 4,4 1,1 1,7 0,9 5,1 Beregnet Krom, Cr kg 31,4 29,6 34,9 12,3 53,0 Beregnet Kobber, Cu kg 18,2 12,7 19,2 6,4 47,2 Beregnet Kviksølv, Hg kg 36,6 30,4 20,3 11,0 18,5 Beregnet Nikkel, Ni kg 31,5 29,6 43,8 13,4 83,4 Beregnet Bly, Pb kg 16,3 22,4 29,5 6,4 52,0 Beregnet Selen, Se kg 126,1 157,2 60,2 97,0 196,8 Beregnet Zink, Zn kg 86,4 48,9 88,5 32,9 159,4 Beregnet SPILDEVAND 2009 2010 2011 2012 2013 Opgørelsesmetode Til kommunalt rensningsanlæg m 3 11.008 13.337 19.467 20.069 18.639 Målt - heraf fra afsvovlingsanlæg m 3 0 0 0 0 0 Målt Til recipient: m 3 0 0 0 0 0 Indholdsstoffer i spildevand fra afsvovlingsanlæg Indhold af total-nitrogen kg - - - - - Beregnet Indhold af chlorider kg - - - - - Beregnet Indhold af arsen kg - - - - - Beregnet Indhold af cadmium kg - - - - - Beregnet Indhold af krom kg - - - - - Beregnet Indhold af kobber kg - - - - - Beregnet Indhold af kviksølv kg - - - - - Beregnet Indhold af nikkel kg - - - - - Beregnet Indhold af bly kg - - - - - Beregnet Indhold af zink kg - - - - - Beregnet Indhold af suspenderende stoffer kg - - - - - Beregnet Sulfat kg - - - - - Beregnet Nitrat-N kg - - - - - Beregnet Målt iltindhold, organisk nedbrydning (Bl 5 ) Målt iltforbrug, kemisk nedbrydning (COD) kg - - - - - Beregnet kg - - - - - Beregnet 25
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 Miljødata for Nordjyllandsværket Opgørelsesmetode MINERALPRODUKTER 2009 2010 2011 2012 2013 Bundaske: Produceret ton 6.482 11.574 7.034 5.284 7.490 Målt Nyttiggjort (genanvendt i industrien, tør) ton 6.482 11.264 7.034 5.284 7.490 Målt Deponeret ton 0 310 0 0 0 Målt Gips: Produceret (afsvovlingsprodukt, tør gips) Nyttiggjort (afsvovlingsprodukt anvendt) ton 35.459 38.859 34.419 29.862 43.018 Målt ton 35.459 38.859 34.419 29.862 43.018 Målt Deponeret ton 0 0 0 0 0 Målt Kulflyveaske: Produceret (tør) ton 104.661 122.474 83.046 58.716 91.072 Målt Nyttiggjort (genanvendt i industrien, tør) ton 81.895 103.222 66.374 58.716 83.576 Målt Deponeret ton 22.766 19.252 16.672 0 7.496 Målt Svovlsyre: Svovlsyre produceret ton 657 2.405 33 0 0 Målt Svovlsyre, anvendt ton 657 2.405 33 0 0 Målt INDFYRET AFFALD 2009 2010 2011 2012 2013 Opgørelsesmetode Aktivt kul (farligt affald) ton 0 0 0 0 0 Målt AFFALD 2009 2010 2011 2012 2013 Opgørelsesmetode Deponering: Blandet bygningsaffald (inkl. Rockwool) kg 253.880 199.720 247.898 17.300 78.770 Målt Asbest kg 0 0 0 0 0 Målt Inddampet spildevandstørstof kg 0 1.407.860 1.400.500 1.273.420 1.299.920 Målt I alt kg 253.880 1.607.580 1.648.398 1.290.720 1.378.690 Forbrænding: Hovedsagelig dagrenovation kg 91.175 68.259 102.821 86.696 71.476 Målt I alt kg 91.175 68.259 102.821 86.696 71.476 26
Miljødata for Nordjyllandsværket Genanvendelse: Beton og murværk kg 26.160 14.100 6.570 17.180 31.680 Målt Elektronikaffald (inkl. lysrør) kg 2.207 1.819 1.740 3.700 2.313 Målt Flasker og glas kg 0 0 0 0 360 Målt Jern og metal kg 50.580 100.630 985.212 46.584 113.307 Målt Kabelskrot kg 0 1.580 2.385 9.250 0 Målt Muslinger, tang og havnesediment kg 302.780 350.400 194.200 40.770 84.040 Målt Pap kg 0 0 1.310 0 950 Målt Papir kg 1.240 580 820 740 0 Målt Plast kg 2.280 0 0 0 0 Målt Spildolie kg 13.060 30.500 33.140 6.280 0 Målt I alt kg 398.307 499.609 1.225.377 124.504 232.650 Specialbehandling: Affaldsgruppe A-B-C-H-K-O-T-X-Z kg 4.023 1.390 6.469 3.668 2.286 Målt I alt kg 4.023 1.390 6.469 3.668 2.286 Ikke-farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse kg 253.880 199.720 247.898 17.300 78.770 Målt Total affaldsmængde til nyttiggørelse kg 474.215 535.549 1.293.318 201.220 301.813 Målt Farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse kg 4.023 1.390 6.469 3.668 2.286 Målt Total affaldsmængde til nyttiggørelse kg 15.267 32.319 34.880 9.980 2.313 Målt Affald i alt kg 747.385 2.176.838 2.983.065 1.505.588 1.685.102 ARBEJDSMILJØ 2009 2010 2011 2012 2013 Opgørelsesmetode Arbejdsulykker med fravær antal 6 3 3 0 0 Målt Antal fraværsdage ved ulykker dage 13 15 16 0 0 Målt Ulykkesfrekvens 1) 31 17 17 0 0 Beregnet Fraværspromille ved ulykke 2) 0,5 0,6 0,7 0,0 0,0 Beregnet 1) Ulykkesfrekvensen er arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer 2) Fraværspromillen er antallet af ulykkesbetingede, tabte arbejdstimer pr. 1.000 arbejdstimer 27
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 Myndighedsudtalelse Vurderingen fra Miljøstyrelsen Århus Tilsynsmyndigheden Miljøstyrelsen Århus har modtaget et grønt regnskab fra virksomheden Nordjyllandsværket. Jævnfør 17 i bekendtgørelsen om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger har tilsynsmyndigheden pligt til at udarbejde en kvalitetsvurdering af det grønne regnskabs miljødata. Miljøstyrelsen Århus har vurderet kvaliteten af miljødata på grundlag af Miljøstyrelsen Århus kendskab til virksomheden, herunder oplysninger modtaget ved godkendelses- og tilsynsarbejde, herunder Nordjyllandsværkets egenkontrol og/ eller Nordjyllandsværkets miljøledelsesarbejde. Miljøstyrelsen Århus har ikke foretaget en egentlig revision af datagrundlaget, men vurderet, at de fremsendte miljødata er fuldstændige og konsistente og afspejler virksomhedens miljøforhold. Miljøstyrelsen Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg 28
29