Grønt regnskab 2014 Fynsværket

Transkript

1 Indhold Vattenfall i i Basisoplysninger... 4 Ledelsens redegørelse Oplysninger om miljøforhold Miljødata Myndighedsudtalelse Virksomhedens navn: Vattenfall A/S Støberigade København SV Telefon: Værkets navn: Havnegade Odense Telefon: Kontaktpersoner: Miljøkoordinator Lone Mandø lone.mando@vattenfall.com Sikkerhedsleder Tina Harhorn tina.harhorn@vattenfall.com Ifølge Miljøministeriets Bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger - nr. 210 af 03/03/2010 påhviler det Vattenfall at indsende miljøoplysninger om virksomhedens kraftvarmeværker i Danmark til myndighederne. For 2014 drejer det sig om følgende værker:, Odense Kraftvarmeværk A/S og Nordjyllandsværket. Yderligere er depotet ved Nordjyllandsværket omfattet af bekendtgørelsen. I henhold til bekendtgørelsen skal Vattenfall rapportere værkernes miljødata til Miljøstyrelsen én gang årligt, mens det er tilstrækkeligt med en miljøberetning hvert tredje år. Vattenfall har imidlertid valgt at udarbejde og offentliggøre et fuldt grønt regnskab med både miljødata og miljøberetning hvert år. I Vattenfall tror vi på, at dette kan medvirke til at fremme dialogen imellem virksomheden og offentligheden, ligesom en fuld status over det forløbne år gør det muligt at reagere langt hurtigere på behov for forbedringer. CVR-nr.: P-nr.: Side 1 af 26

2 Vattenfall i 2014 Vattenfall er ejet af den svenske stat. Koncernen har omkring medarbejdere og er en af Europas største producenter af elektricitet samt den største producent af varme. I 2014 har Vattenfall i Danmark ejet og drevet to kul- og biomassefyrede kraftvarmeværker, et affaldsfyret kraftvarmeanlæg, halvdelen af Ensted Transit Havn (kulterminal) samt halvdelen af salgsselskabet Emineral, som afsætter kraftværkernes mineralprodukter. Frem til den 1. april 2014 ejede og drev Vattenfall endvidere Køge Biopillefabrik, som producerede halmpiller. Køge Biopillefabrik er herefter lukket. Vattenfall ejer desuden en række land- og havvindmøller. Al energiproduktion påvirker miljøet, og i Vattenfall har vi fuld fokus på, at vi som en af Europas største virksomheder i branchen har et stort samfundsmæssigt ansvar. Den helt store udfordring er at balancere forskelligartede krav og forventninger i samfundet. Som energiproducent skal vi møde samfundets energibehov med stabile leverancer, produceret med bæredygtige teknologier - alt sammen til lavest mulige omkostninger. Disse krav skaber rammen for Vattenfalls aktiviteter og danner grundlag for virksomhedens mission og vision: Vattenfalls mission er - at gennemføre energidrift med en markedsforrentning ved at drive en energivirksomhed, der sætter selskabet i stand til at være blandt markedets førende inden for udvikling af bæredygtig energiproduktion. Vattenfalls vision er - at udvikle en bæredygtig, differentieret europæisk energiportefølje med en langsigtet øget fortjeneste samt betydelige vækstmuligheder. Vattenfall vil være blandt de førende inden for udvikling af miljømæssigt bæredygtig energiproduktion. Miljømæssigt er Vattenfalls strategiske fokus - at fokusere på en bæredygtig varme- og elproduktion ved at omdanne produktionen til teknologier med lav udledning - at levere bæredygtigt energiforbrug ved at tilbyde intelligente energiløsninger - at opnå bæredygtige økonomiske resultater ved at stræbe efter topkvalitet i alt, hvad vi gør. De konkrete mål i Vattenfalls indsats for bæredygtighed er fortsat - at reducere CO 2 -udledningerne med 50 % frem mod 2030, sammenlignet med niveauet i at opnå markedets højeste vækstrate i installeret kapacitet til produktion af vedvarende energi Endelig omfatter et tredje målområde igen i en øget energieffektivitet. Dette gælder i såvel driften af Vattenfalls egne energiproducerende anlæg som i støtte og vejledning af Vattenfalls kunder i indsatsen frem mod en opfyldelse af EU-Kommissionens Energieffektivitetsplan Side 2 af 26

3 i 2014 Den samlede energiproduktion på var i % lavere end i Fjernvarmeproduktionen faldt med 19%, og elproduktionen faldt med 24%. På grund af lave elpriser har FYV7 været taget ud af drift i perioder i både juli og august. Produktionen på FYV8 er blevet lavere end forventet på grund af problemer med korrosion af overhederen, hvilket medførte længere revision, reduceret last og flere korte produktionsstop. Der i december 2014 etableret deno x -anlæg på FYV8, men da anlægget kun har været aktivt under indkøring i få måneder, er den fulde nytte ikke afspejlet i dette grønne regnskab. I de senere år har der været en faldende tendens i udledningen af svovldioxid, undtaget året Et analyse- og optimeringsarbejde til forbedring af afsvovlingsanlæggets funktion er afsluttet, og resultaterne af arbejdet ses i en formindsket SO 2 -udledning. Medio 2014 påbegyndte nedbrydningen af posefilteret på den nedlagte blok 3 inklusiv tilhørende garageanlæg. Arbejdet strakte sig over hele sommeren og viser sig tydeligt i opgørelsen over affaldsfraktioner. Affaldsfraktionerne fra nedbrydningsarbejdet som enten forbrændt eller nyttiggjort udgør ca. 97.5% og de resterende 2,5% er deponeret. Arbejdet med at opnå en fornyelse af s tilladelse til at udlede kølevand i Odense Fjord er fortsat i I maj blev der givet en midlertidig tilladelse til udledning af kølevand frem til juni Der er fra Energistyrelsens side taget stilling til den forsyningssikkerhed, som bidrager til, og i den forbindelse er det blevet klarlagt, at værket bør producere frem til Fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed er fastholdt i 2014, og indsatsen er endelig kommet positivt til udtryk i statistikkerne. Der er stadig grund til at opretholde og endda intensivere arbejdet med forbedring af sikkerheden og forebyggelse af ulykker, så vi fremadrettet vil se at udviklingen fortsætter i den rigtige retning. Marts 2015 Kim Nissen Kraftværkschef Side 3 af 26

4 Basisoplysninger Virksomhedstype består af to el- og varmeproducerende anlæg, der begge har en indfyret effekt på over 50 MW. Virksomheden er derfor underlagt pligten til at afgive miljøoplysninger i form af miljøberetning og -data i henhold til gældende bekendtgørelse på området. I 2014 er det således under listepunkt 1.1a for det kul/olie fyrede anlæg og 1.1b for det halmfyrede anlæg. Hovedaktiviteter: Biaktiviteter: El- og fjernvarmeproduktion Fremstilling af afsaltet spædevand (permeat) til fjernvarmenettet. Beskrivelse af værket producerer elektricitet og fjernvarme i samproduktion på to kraftvarmeanlæg. FYV7 er kul- og oliefyret, mens FYV8 er halmfyret. Den grundlæggende proces på begge anlæg er at omdanne brændselsenergien til fjernvarme og elektricitet. Brændslerne bliver ledt til kedlen, og varmeenergien fra forbrændingen omsættes i kedelrørene til damp, der strømmer til turbinen. I turbinen omsættes dampens energi via turbineskovlene til en roterende bevægelse, der omsættes til elektricitet i generatoren. Produktionen af både elektricitet og fjernvarme sker ved at lede dampen fra turbinen igennem fjernvarmevekslerne og udnytte restvarme til produktion af fjernvarme. Fjernvarmen ledes til akkumulatortanken, hvorfra den sendes direkte ud til forbrugerne eller oplagres til senere brug. Røggassen fra forbrændingen ledes igennem et eller flere posefiltre, der fanger mere end 99,5% af flyveasken. På FYV7 ledes røggassen også igennem et røggasrensningsanlæg, der fjerner mere end 90% af kvælstofoxiderne og 95% af svovlindholdet. På FYV8 ledes røggassen normalt igennem et røggaskondenseringsanlæg, der producerer fjernvarme og samtidig fjerner cirka 95% af svovl- og saltsyreindholdet fra røggassen. Ud over forskellen i brændsler og størrelse er den helt afgørende forskel på FYV8 og FYV7, at FYV7 kan producere elektricitet i perioder, hvor der ikke er brug for fjernvarme. FYV7 er derved med til at sikre, at elproduktionen kan opretholdes hele året rundt. Side 4 af 26

5 Hoveddata FYV7 FYV8 Kapacitet el, maks. (MW) brutto Ydelse ved samproduktion Kapacitet el, maks. (MW) netto Kapacitet varme, maks. (MJ/s) Idriftsat Brændselsforbrug Kul (ton/time) Halm (ton/time) - 28,4 Afsvovlingsanlæg Ja Nej DeNO x -anlæg Ja Fra december 2014 Røggaskondenseringsanlæg Nej Ja Kullager ton Nej Olielager Maks m 3 Nej Halmlager (ton/år) Nej Skorstene 237 m 90 m Antal ansatte ultimo inklusive medarbejdere på Odense Kraftvarmeværk Væsentlige miljøforhold Produktionen af el og varme indebærer et stort ressourceforbrug og medfører udledninger af miljøbelastende stoffer til luft, vand og jord. Som eksempel på ressourceforbrug kan nævnes brugen af fossile brændsler, vand til procesformål, hjælpestoffer og kemikalier til for eksempel vandbehandling. Ved forbrændingen af kul og olie udledes der kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NO x ), støv og en række sporstoffer. Miljøeffekterne heraf er blandt andet drivhuseffekt og forsuring. Råvareforbruget på s to produktionsanlæg består først og fremmest af brændsel og vand. Endvidere anvendes brændt kalk og ammoniak i forbindelse med røggasrensning på FYV7. Syre og lud anvendes til fremstilling af rent spædevand til kedler og fjernvarmenet. På FYV8 bruges der også lud i forbindelse med kondenseringen af røggassen. Efter idriftsættelsen af et nyt deno X anlæg i december 2014 bruges også ammoniakvand til reduktion af udledningen af kvælstofilter fra anlægget. En række andre kemikalier anvendes i små mængder i forbindelse med værksteds- og vedligeholdelsesarbejder. Rent overfladevand og rent skyllevand fra vandfremstilling til fjernvarmenettet ledes til Odense Kanal. Overfladevand og processpildevand, der ikke er rent nok til direkte udledning, ledes til opsamlingsbassiner og bliver genbrugt. Sanitært spildevand og vand, der ikke kan genbruges, ledes til rensning på Ejby Mølle spildevandsrensningsanlæg. Kølevand hentes fra og genudledes til Odense Fjord. Udledningen af vand, der har været brugt til køling, forårsager en beskeden temperaturforøgelse, der i et vist omfang kan påvirke plantevækst, iltindhold og dyreliv. Ved lave iltkoncentrationer tilsætter ilt til kølevandet, så risikoen for iltsvind reduceres. Mineralprodukter genbruges på følgende måder: Side 5 af 26

6 Flyveaske fra kulfyring (kulflyveaske) anvendes i cement- og betonindustrien og til opfyldningsprojekter i forbindelse med vejarbejde. Slagge fra kulfyring (kulbundaske) anvendes primært i betonindustrien, men også i produktionen af isoleringsmaterialer TASP 1 fra afsvovlingsprocessen på FYV7 genbruges i stedet for kalk i afsvovlingsprocessen på Nordjyllandsværket. I 2014 er en mindre mængde afsat til nyttiggørelse som gødningsprodukt. Bundasken fra det halmfyrede anlæg (biobundaske) føres tilbage til landbruget som markgødning. Bioflyveasken er nyttiggjort dels som vækstlag på et anlægsprojekt, dels som gødning. Affald indsamles og sorteres til genbrug, forbrænding eller deponering i henhold til bestemmelserne i affaldsbekendtgørelsen og Odense Kommunes affaldsregulativ. Støv og støj fra kulpladsen nedbringes ved hjælp af en støjvold og oversprinkling af kullene med vand i tørre perioder. Med henblik på at fastlægge de væsentligste miljøforhold, der er knyttet til s produktion og aktiviteter, er der udført en kortlægning af s miljøpåvirkninger. De målsætninger, som Vattenfall opstiller, og som har fulgt op på, relaterer sig direkte til en reduktion af de væsentligste miljøbelastninger. Alle disse forhold er reguleret i kraftværkets miljøgodkendelse. Tekst og data i nærværende regnskab inkluderer de miljøpåvirkninger, der er betydelige i mængde, og de miljøpåvirkninger, der af andre årsager kræver miljømæssig bevågenhed. Generelt er regnskabets data kontrolleret og verificeret grundigt internt, og deres indbyrdes sammenhæng er vurderet i forhold til alle løbende rapporteringer og indberetninger samt øvrige tilgængelige kilder og erfaringer. Sikringen af dataværdiernes gyldighed og sporbarhed er en integreret del af kravene i s DS/EN ISO certificerede miljøstyringssystem. Alle miljømålere og -målinger kontrolleres løbende i henhold til gældende nationale og internationale standarder på området i henhold til s kvalitetshåndbog for miljømålere. 1 TASP = Tørt afsvovlingsprodukt. Hovedbestanddelen i TASP er kalciumsulfit (CaSO3 ) Side 6 af 26

7 Væsentligste gældende miljøgodkendelser m.v. Gyldighedsdato Revurdering af spildevandsvilkår fra Odense 8. oktober 1996 Vandselskab A/S Godkendelse af sikkerhedsniveau i henhold til 27. november 2007 risikobekendtgørelsens bestemmelser Spildevandstilladelse. Vaskeplads foran dozerværksted 27. maj 2009 Ikke-godkendelsespligt for afbrænding af deponigas på 19. maj 2010 s blok 7 Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for udskiftning af 3. februar 2011 kulkran på Ændring af tidspunkter for tilladt kørsel med halm til blok 3. februar Tilladelse til etablering af grabskifteplads på s 8. juli 2011 tidligere kulplads Afgørelse om ikke-vvm pligt for renovering af kulkaj 5. september 2011 Tilladelse til midlertidig udledning af røggaskondensat fra 19. december 2011 FYV8 til kommunalt rensningsanlæg Tilladelse til afbrænding af afvandet slam fra s sedimentationsbassiner på Odense 20. december 2011 Kraftvarmeværk Forlængelse af tidsbegrænset godkendelse til udledning 3. august 2012 af kølevand Afgørelse om at etablering af denox anlæg på FYV8 ikke 11. juni 2013 er VVM-pligtigt Revurdering af miljøgodkendelse for Vattenfall A/S 20. september 2013 af 19. december 2009 (ekskl. FYV7 emissionsvilkår) Spildevandstilladelse til udledning af røggaskondensat fra 7. august 2013 FYV8 efter etablering af denox-anlæg Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sag om 20. september 2013 revurdering af FYV7 emissionsvilkår (ændr. FYV7 emissionsvilkår) Tilladelse til at undlade massebalanceberegninger af 23. september 2013 kviksølv (ny godkendelse vilkår C20, FYV8) Tillægsgodkendelse til etablering af denox anlæg på 23. oktober 2013 blok 8 Afgørelse om ændring af ophørsvilkår O2 (om kopelevator) i s tilladelse til tidsbegrænset 4. december 2013 ombygning til og brug af træflis som tilsatsfyring til halm på Blok 8 Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol 4. januar 2014 fra den 1. januar 2016 Påbud om ændring af vilkår om temperaturgrænse i 1. maj 2014 s blok 8 (Krav til røggastemperatur på 130C erstattes af grænseværdi på Kviksølv) Tidsbegrænset miljøgodkendelse og tilladelse til 1. juni 2014 udledning af kølevand fra den 28. maj 2014 Miljøtilsynsmyndighed Miljøstyrelsen Strandgade København K Odense Kommune Flakhaven Odense C Side 7 af 26

8 Godkendelser, tilladelser, afgørelser og ansøgninger i 2014 I miljøgodkendelsen til den halmfyrede FYV8 var der oprindelig fastsat en maksimal røggastemperatur på 130 o C før støvfilter. Vilkåret var fastsat ud fra en antagelse om, at en højere temperatur ville indebære en højere emission af kviksølv til luften. I løbet af 2013 og 2014 viste det sig imidlertid i stigende grad vanskeligt at overholde temperaturgrænsen uden at reducere produktionen og forringe anlæggets virkningsgrad. På baggrund af en ansøgning med analyser af røggassens indhold ved temperaturer over og under 130 o C ændrede Miljøstyrelsen den 1. maj 2014 det oprindelige temperaturvilkår til en grænseværdi for røggassens kviksølvindhold på 0,0025 mg pr. normalkubikmeter røggas. s revurderede miljøgodkendelse, der blev offentliggjort den 19. december 2009, trådte i kraft i september 2013 efter natur- og miljøklagenævnets afgørelse af s klage over godkendelsens støvvilkår. Da ikrafttrædelsen blev forsinket med 4 år, var der en del vilkår, hvor tidsfristerne skulle ændres. Den 11. juni 2014 meddelte Miljøstyrelsen de nye tidsfrister på udvalgte vilkår. modtog i marts en anmodning fra Miljøstyrelsen om at indsende en ansøgning om yderligere forlængelse af kølevandstilladelsen frem til den 1. juni Efter indsendelse af den ønskede ansøgning har Miljøstyrelsen den 28. maj 2014 forlænget den tidsbegrænsede tilladelse til udledning af kølevand frem til den 1. juni 2015 på uændrede vilkår med undtagelse af den tilladte effektudledning i vinterperioden, som blev reduceret fra 400 MW til 200 MW. Efter ibrugtagningen af deno x -anlæg på FYV8 i december 2014 og gennemførelsen af de nødvendige forbedringer af overvågningen af støvfilteret på FYV7 forventes alle s anlæg at kunne leve op til de udledningskrav, der ifølge EU-lovgivningen og de danske implementeringsbekendtgørelser senest skal være opfyldt pr. 1. januar Sagsbehandlingen af s kølevandsudledning Ved udgangen af 2013 forventede Miljøstyrelsen, at det i foråret 2014 ville være muligt at beramme et møde om sagens mulige afslutning i foråret Som det fremgår ovenfor viste de juridiske forhold sig imidlertid at være så komplicerede, at Miljøstyrelsen fandt det nødvendigt at forlænge sagsbehandlingstiden med op til et år. Den 28. maj blev den midlertidige kølevandstilladelse gældende fra august 2012 til juni 2014 derfor med en enkelt ændring forlænget frem til den 1. juni Mod slutningen af juni var de interne myndighedsundersøgelser af de juridiske forhold for sagens videre behandling imidlertid så afklarede, at den 17. juni blev indkaldt til et møde med drøftelse af de problemer og løsningsforslag myndighederne var nået frem til i sagen. Da mødeindkaldelsen faldt sammen med Vattenfalls beslutning om at søge tilladelse til at tage FYV7 permanent ud af drift fra den 1. maj 2016, blev mødet på anmodning af udsat til den 21. august På mødet i august præsenterede myndighederne resultatet af Miljøministeriets juridiske undersøgelser i sagen. Myndighedernes samlede vurdering var, at en fortsat kølevandsudledning i det ansøgte omfang hverken var foreneligt med målsætningerne i vandrammedirektivet eller i habitatdirektivet. I henhold til bestemmelserne i vandrammedirektivet, kunne en fortsat kølevandsudledning derfor kun tillades frem til udløbet af anden vandplanperiode i Og ifølge kravene i habitatdirektivet kunne udledningstilladelsen kun forlænges, hvis fortsat kølevandsudledning var begrundet i hensyn til bydende nødvendige samfundshensyn og mangel på alternativer. Efter et opfølgende møde i september 2014, har udarbejdet og indsendt en række supplerende dokumenter med præcisering af en række yderligere forhold vedr. kølevandsudledningens miljøpåvirkninger, med beskrivelse af alternativer samt tidsfrister og økonomi i forbindelse med deres etablering samt den efterlyste redegørelse for kølevandsudledningens samfundsmæssige nødvendighed. Myndighederne har sideløbende hermed indledt deres indarbejdelse af kommentarer med resultatet af myndighedernes vurdering af miljøpåvirkningerne i både VVM-redegørelsen og i habitat-redegørelsen. Side 8 af 26

9 Mod slutningen af året traf Energistyrelsen afgørelse om, at fortsat drift s blok 7 af hensyn til elforsyningssikkerheden var nødvendig indtil udløbet af 2017, hvor der ifølge Energinet.dk ville være etableret en forstærkning af el-nettet til Fyn. På baggrund af en samtidig vurdering af varmeforsyningssikkerheden traf Energistyrelsen samtidig afgørelse om, at fortsat drift var nødvendig i yderligere 2 år frem til udløbet af 2019, hvor Fjernvarme Fyn i et høringssvar har tilkendegivet, at en sikker og langtidsholdbar alternativ varmeproduktion kan være etableret. Med Energistyrelsens afgørelse er der etableret nogle overordnede rammer for de fortsatte drøftelser af kølevandstilladelsens tidsmæssige begrænsning, der dog næppe vil kunne afklares endeligt uden drøftelse med Fjernvarme Fyn om baggrunden for den udmeldte dato for færdigetableringen af erstatningsproduktionen. Sådanne drøftelser må imidlertid forventes at blive mulige i starten af det nye år, idet det den 19. december blev meddelt, at der var indgået aftale mellem Fjernvarme Fyn og Vattenfall og fjernvarmeselskabets køb af på betingelse af de nødvendige efterfølgende politiske og myndighedsmæssige godkendelser. Når de nødvendige godkendelser fra myndigheds- og selskabsmæssige godkendelser foreligger, forventes VVM-redegørelsen og Miljøstyrelsens udkast til kølevandstilladelse at kunne færdiggøres og udsendes i offentlig høring, så der kan meddeles endelig tilladelse til udledning af kølevand. Side 9 af 26

10 Oversigt over miljøpåvirkninger Brændselsforbrug Den forbrugte (indfyrede) mængde brændsel og energiindholdet heri. Udledning til luft Udledning af CO 2, SO 2, NO x, CO, HF, HCl, støv og sporstoffer. Produktion El og varme samt permeat (afsaltet vand) til salg og spædning af fjernvarmenettet. Fjernkøling til IKEA. Vandforbrug Vandforbruget opdelt på typer: Vandværksvand (drikkevandskvalitet), sekundavand, havvand mv. Mineralprodukter Mængder af flyveaske, slagge og TASP. Forbrug af stoffer og materialer Stoffer, der anvendes i hovedprocessen eller hjælpeprocesserne. Affald Sorteres og sendes til genanvendelse, forbrænding eller deponering. Egetforbrug af el og varme Forbrug til egne processer, belysning og opvarmning. Spildevand Spildevand til kommunalt rensningsanlæg og processpildevand til recipient. Termisk udledning/havvand til køling Energiindhold (varme) i kølevandet. Side 10 af 26

11 Ledelsens redegørelse Vattenfalls miljø- og arbejdsmiljøpolitik afspejler, at vi ønsker at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig energiproduktion, hvor et sikkert arbejdsmiljø samtidig er prioriteret højt. Vattenfalls miljøpolitik En vigtig del af Vattenfalls vision er at være blandt de førende inden for udviklingen af en miljøvenlig produktion, levering og distribution af energi. Derfor: Vi stræber efter at være blandt de bedste i klassen inden for hver eneste energikilde, vi anvender, og for hver eneste teknologitype, vi indfører, samt hele vejen gennem værdikæden. Vores ambition er at være en rollemodel overalt, hvor vi har aktiviteter Vores investeringsprojekter er baseret på sunde vurderinger med balance mellem miljømæssig og økonomisk påvirkning. Med udgangspunkt i det gør vi vores yderste for at vælge moderne, effektive og miljøeffektive teknologier og løsninger til investeringerne Vi har sat os selv som mål at øge vores anvendelse af energikilder og teknologier med lav udledning, eksempelvis teknologier med lav CO2- udledning Vi investerer i forskning og udvikling med henblik på at forbedre energieffektiviteten i vores drift, øge konkurrenceevnen for vores vedvarende energikilder og energikilder med lav udledning og reducere udledningerne fra alle vores kraftværker Vi har en systematisk tilgang til miljømæssige aspekter og risici. Dette inkluderer, at vi foretager løbende forbedringer, sætter krav og mål samt gennemfører evalueringer. Vi håndterer dette som en integreret del af vores ledelsessystem og har regelmæssigt strategiske drøftelser i den øverste ledelse Vi udspecificerer og vurderer den miljømæssige indsats, når vi vælger leverandører, underleverandører og forretningspartnere Vi inddrager kunderne og fremmer effektiv brug af energi som en metode til at reducere miljøbelastningen Vi stræber efter konstant at forbedre vores interne energieffektivitet og ressourceeffektivitet Sikkerhed, resultater og samarbejde er grundlæggende forhold i vores drift Vores miljømæssige indsats er grundlaget for en sund virksomhedsudvikling og for at forbedre vores konkurrenceevne. Vi overholder de gældende love, regler og tilladelser. Ved hjælp af løbende forbedringer er vores ambition at være førende i vores sektor og foregå med et godt eksempel på de markeder, hvor vi har aktiviteter. Vi har fokus på miljøbeskyttelse, bekæmpelse af forurening og sundhed inden for vores egne aktivitetsområder. Vores handlinger bærer præg af, at vi respekterer kulturerne i de regioner, hvor vi driver virksomhed. Vi er engagerede i at bevare en åben dialog omkring de miljømæssige aspekter af vores virksomhedsledelse, drift og produkter. Vi bestræber os på at levere energiløsninger, der muliggør en bæredygtig samfundsudvikling. Vattenfall-koncernen beskæftiger sig med el- og varmeproduktion, energihandel og distribution og salg af el, varme og gas. Vattenfall udfører også brunkulsminedrift. Side 11 af 26

12 Vattenfalls aktiviteter foregår primært i Europa. Alle nutidens energikilder, der anvendes globalt, vil fortsat være nødvendige inden for den nærmeste fremtid. Energi, navnlig i form af elektricitet, er grundlaget for det moderne samfund og bidrager til vores livskvalitet. Hver enkelt energikilde og aktivitet skal håndteres på effektiv og ansvarlig vis med respekt for miljøet. Vattenfalls primære energikilder er vandkraft, brunkul, stenkul, kernekraft, gas, biomasse, tørv, vindkraft og affald. Vi bruger også olie, geotermisk energi og solenergi. Vattenfall håndterer mange forskellige miljøforhold, og vi opfatter forvaltning af drivhusgasudledninger, luftkvalitet, jordbundsbeskyttelse, arealudnyttelse, vandbeskyttelse, affaldshåndtering, biodiversitet, vanddæmningssikkerhed, kernekraftsikkerhed og ressourceeffektivitet som vores prioritetsområder. Miljøpolitikken gælder for hele Vattenfall-koncernen. Vattenfalls arbejdsmiljøpolitik Hos Vattenfall mener vi, at alle arbejdsskader, arbejdsbetingede lidelser og ulykker kan forebygges. Det er vores mål, at alle interne og eksterne medarbejdere arbejder i et sikkert, sundt og motiverende miljø. Målet er at have nul ulykker og ingen arbejdsbetingede lidelser. Sikkerhed er en af vores tre kerneværdier, fordi det er vores ansvar, at ingen bliver syge eller kommer til skade på grund af vores aktiviteter. Intet arbejde er så vigtigt, at vi kan tillade, at det ikke udføres på en sikker eller sund måde. Når en situation ikke er sikker, kræves det af os alle, at vi stopper arbejdet omgående. Vi går ikke på kompromis til fordel for forretningsmæssige resultater. Vi arbejder på at øge opmærksomhed, kompetencer og viden om sikkerhed og sundhed samt at udvikle vores sikkerheds- og sundhedskultur. Alle i Vattenfall skal fungere som rollemodel og tage personligt ansvar for at sikre et beskyttet, sikkert og sundt arbejdsmiljø for sig selv, sine kolleger og dem, der arbejder for os. Som ledere viser vi engagement, synligt lederskab og sørger for de nødvendige midler og ressourcer. Vores arbejdsmiljøledelsessystem har en systematisk og proaktiv tilgang til alle vores aktiviteter. Vi implementerer den bedste praksis og skaber løbende forbedringer ved at gøre alt for at undgå ulykker og arbejdsbetingede lidelser for derigennem at skabe sikre og sunde arbejdspladser. Det omfatter: - identifikation af risici, risikovurdering og risikostyring - substitution og minimering af brugen af farlige stoffer og materialer - indførelse af sunde rammebetingelser på arbejdspladsen med henblik på at fjerne sygdomsfremkaldende faktorer og samtidigt fremme medarbejdernes sundhedsmæssige kompetencer - fastsættelse og opfølgning på relevante kompetencer og forståelse for sikre og sunde arbejdsrutiner hos dem der arbejder for os - overholdelse af relevante lovkrav og branchestandarder - planlægning af og opfølgning på sikkerheds- og sundhedsaktiviteter for at muliggøre løbende forbedring af vores arbejdsmiljøledelsessystem, sikkerheds- og sundhedskultur samt resultaterne heraf - sikring af fortsat læring ved at levere de nødvendige ressourcer til undersøgelse af ulykker og analyse af andres erfaringer med henblik på at træffe de nødvendige forebyggende foranstaltninger En høj processikkerhed er en forudsætning for sikre arbejdspladser på vores værker og anlæg. Set fra et proces- og arbejdsmæssigt synspunkt skal risici reduceres mest muligt fra design til drift for at forhindre hændelser og ulykker. Vi opstiller minimumskrav for alle dem, der arbejder for og sammen med os, samt sikrer at de opfylder dem. Side 12 af 26

13 Indsatsområder for 2014 i Operations Denmark De overordnede mål, fokusområder og nøgleindikatorer (KPI) for forretningsenhederne Business Division Production og Business Unit Thermal nedbrydes til forretningsmål for Operations Denmark, som er den organisation, der indbefatter den danske kraftvarmevirksomhed. Der fastsættes derpå årlige mål for indsatsen på de enkelte produktionssteder. Nedenfor vises de forretningsmål for Operations Denmark, der relaterer sig til miljø eller arbejdsmiljø. Forretningsmål for Operations Denmark er igen i 2014 Sikkerhed: Vi vil være blandt de bedste på sikkerhedsområdet. Målet for 2014 er, at ingen ansat i Vattenfall kommer ud for en alvorlig ulykke 2, samt at vi kan opretholde en LTIF 3 på maksimalt 4,4. Effektivitet og miljø: Med løbende forbedringer, reduktion af det interne energiforbrug, høj kvalitet af mineralprodukter samt fastholdelse af en lav udledning af NO x, SO 2 og CO 2 vil vi sikre en effektiv daglig drift, og vi vil følge den tæt i løbet af året. Nedenfor er vist, hvordan har levet op til sine mål for Miljømål og -indsats på MILJØMÅL OG -INDSATS PÅ FYNSVÆRKET Miljømål i 2014 Reelt opnået i 2014 vil i 2014 identificere, vurdere og om muligt Målet er delvis nået. substituere de mest farlige stoffer og materialer jf. Der er identificeret 17 problematiske stoffer og colummodellen. materialer. En stor del er produkterne kan ikke erstattes, da det bliver brugt i processerne på. Der er forsøgt at finde substituerende produkter. Det er lykkedes at finde en erstatning for brandslukningsmidlet Sinax F-12 syntetisk skumvæske med det mindre miljøbelastende produkt Sthamex F-15. har desuden fundet et nyt og mindre skadelig opvaskemiddel, til kantinens opvaskemaskine, uden indhold af natriumhypochlorit, som er på Mijøstyrelsens liste over uønskede stoffer med en bemærkning om, at en udfasning af stoffet har særlig dansk fokus. vil inden udgangen af 2014 finde en ny leverandør til vedligeholdelse af database med stoffer og materialer. vil i 2014 etablere et denox-anlæg på FYV8 med henblik på at kunne opnå en denox-grad på 90-95%. Der er forsat meget fokus på kvaliteten af arbejdet, leveret af ekstern leverandør. Leverandøren har oplyst at der i 2015 vil ske en konvertering af databasen og at alle APB er blive kvalitetssikret i forbindelse med konverteringen. I forventning om, at de mange kvalitetsproblemer dermed løses, er endelig beslutning om leverandørskifte udsat. Målet er nået. DeNOx anlægget på blok 8 er idriftsat i december 2014 vil i 2014 identificere og gennemføre energibesparelsesprojekter med en samlet energibesparelses på 600 MWh. vil i 2014 udarbejde en VVM og miljøansøgning på afbrænding af farlig affald på ODV. vil i 2014 undersøge og evt. udarbejde et projekt til forbedring af posefilter på FYV7 så Målet ikke nået. Ved skrotning af vaskeanlæg og garager er der fundet en energibesparelse på 290 MWh Målet er delvis nået. VVM anmeldelse og debatfolder har været i offentlighedsfase. Scopingnotatet, som beskriver miljømyndighedens krav til VVM-redegørelsen, blev drøftet med tilsynsmyndigheden i december Målet er nået. Der er udarbejdet et forprojekt som beskriver muligheden for at posefilteret på FYV7 kan 2 En alvorlig ulykke = En ulykke som medfører dødsfald eller irreversibel skade på en person 3 Lost Time Incidence Frequency (LTIF) = Arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer Side 13 af 26

14 grænseværdien på 20 mg/nm3 kan overholdes fra den 1. jan 2016 overholde grænseværdien på 20 mg/nm3 fra den 1. jan Det vurderes at, de skærpede krav til støvudledning kan opfyldes efter gennemførelsen af projektet med forbedret overvågning (støvvagter) og hurtigere lokalisering af utæthederne. Arbejdsmiljømål i 2014 Reelt opnået i 2014 vil i 2014 få ekstern konsulent til at Målet er nået gennemgå udvalgte arbejdssteder med henblik på at Arbejdspladserne er gennemgået af en ekstern forbedre de ergonomiske udfordringer. konsulent sammen med de enkelte medarbejdere. Indstilling af stole og skriveborde er drøftet og der er vil i 2014 gennemføre seminarrække med temaet ulykker/psykisk arbejdsmiljø. s arbejdsmiljøudvalg og samarbejdsudvalg skal i 2014 gennemgå et kursus i at spotte dårlig psykisk arbejdsmiljø. vil i 2014 gennemgå og ajourføre de forskellige typer af instruktioner og vejledninger, som er tilgængelig for alle medarbejdere. vil i 2014 afholde kursusrække for alle medarbejdere i den nye struktur i instruktioner og vejledninger skal inden 1. april 2014 udarbejde en plan for hvorledes kendskabet til og anvendelsen af procedure; Risiko- og effektvurdering ved organisatoriske og andre ændringer i Vattenfall skal indføres lokalt på FYV skal inden 1. april 2014 udarbejde en plan for øget fokus på og forbedring af arbejdspladsens indretning skal senest 1. april 2014 opstille lokale mål for støvhåndtering. skal senest 1. april 2014 opstille lokale mål for støjhåndtering på baggrund af en generel støjpolitik. undervist i løfteteknikker. Målet er nået Der er afholdt flere seminarer, så alle medarbejdere har haft mulighed for at deltage. Der er informeret om de kommentarer psykologen, der besøgte virksomheden havde og de er ligeledes blevet drøftet. Målet er nået Der er afholdt et halvdags kursus hvor der blev talt om trivsel og tegn på mistrivsel og hvor forskellige metoder til at håndtere andres mistrivsel blev drøftet. Målet ikke nået. Det er en meget stor opgave, hvor instruktioner opdateres og risikovurderes. På grund af opgavens omfang er arbejdet ikke færdigt endnu, men fortsætter i Målet er nået Kursusforløb er gennemført, og bestod af en indledende e-leaning som skulle gennemføres inden et halvdags kursus, hvor strukturen blev gennemgået Målet er delvis nået. Efter arbejdsmiljøorganisationens (AMO) fællesmøde den 7. og 8. november 2013 blev proceduren drøftet på lokal AMO møde. Proceduren blev diskuteret og AMOs rolle blev understreget. Det handler om at sikre involvering af AMO i forbindelse med organisatoriske ændringer. Proceduren følges ved kommende organisationsændringer på FYV. Målet er nået. I marts 2014 blev der sendt en mail til alle medarbejdere med et spørgeskema til kortlægning af det fysiske arbejdsmiljø. Kortlægningen er blevet brugt som udgangspunkt for arbejdet med ArbejdsPladsVurdering (APV) af fysisk arbejdsmiljø i Resultatet af kortlægningen og de derved synliggjorte problemer er blevet behandlet i de forskellige arbejdsmiljøgrupper. Der er desuden udarbejdet ny film om arbejdsstedets indretning til sikkerhedsintroduktionsvideoen VISIT, hvor der bliver gjort opmærksom på at der skal være ordentligt og ryddeligt, samt afdækning ved arbejde i højden. Alle medarbejdere laver risikovurdering inden arbejdet påbegyndes og der er ligeledes fokus på oprydning i forbindelse med leanværktøjet 5S Målet er nået. Der har i tidligere revision blevet fortaget støvmålinger og indført tiltag til at reducere spredningen af støv og begrænse støvbelastningen for den enkelte medarbejder. Derfor er der blandt andet sat støvsugerkabiner op, hvor medarbejdernes tøj renses for støv, og både rengøringsniveauet og afdækningen er forbedret, så støvet ikke spreder sig i bygningen, ligesom der er øget fokus på værnemidler. Målet er nået. I 2010 blev hele værket støjkortlagt og støjbelastede områder identificeret. Der blev iværksat støjdæmpning og skilte med påbud om høreværn påbudt blev sat op i relevante områder. Alle medarbejdere gennemførte en høretest. Side 14 af 26

15 Løbende miljøteknologiske forbedringer Løbende miljøteknologiske forbedringer, kaldet BAT 4, omfatter alle ændringer, systemer og miljøteknologiske forbedringer, der nedbringer miljøbelastningen fra vores produktion. Med vedtagelse af ny lovgivning i EU (IE-direktivet) vil der fremover komme endnu mere fokus på denne del af miljøarbejdet. forholder sig derfor løbende til anvendelse af BAT i form af deltagelse i forskellige projekter, teknologigrupper og udvalg samt ikke mindst i forbindelse med alle væsentlige ændringer af anlæg. Ved anlægsændringer, der kræver udarbejdelse af miljøansøgning, benyttes de relevante BAT-tjeklister fra Miljøstyrelsen til sikring af, at de seneste BAT-krav opfyldes. Senest i forbindelse med ansøgningen om etablering af deno x -anlæg på FYV8. I forbindelse med revisionen af s miljøgodkendelse er der stillet krav om at undersøge, hvorvidt tanke og lagre på lever op til seneste BAT-krav. I den forbindelse er der foretaget en detaljeret gennemgang af alle oplag og risici på. Der er blevet registreret 199 oplag. Alle oplag er registreret med indhold, volumen, opsamlingskapacitet mv. Der skal med udgangspunkt i redegørelsen laves en handlingsplan for de oplag, som ikke lever op til BAT-kravene. Redegørelsen er afleveret til Miljøstyrelsen medio december. Leverandørkrav Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter så vidt muligt de leverandører, der er blevet godkendt som samhandelspartnere på baggrund af indgåede samhandelsaftaler. Kravene til sådanne leverandører er beskrevet i Vattenfalls miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem. I forbindelse med indhentning af udbud og indgåelse af kontrakter om større ordrer er der udarbejdet en oversigt over miljø- og arbejdsmiljømæssige minimumskrav til leverandører inklusive et spørgeskema, som danner udgangspunkt for en rangordning af leverandørerne ved modtagelse af tilbud. Der er udviklet et system til kvartalsvis opfølgning og evaluering af leverandørernes præstationer i forbindelse med leverance af varer eller serviceydelser. Systemet omfatter et elektronisk evalueringssystem til evaluering af kvalitet, dokumentation, overholdelse af tidsfrist, arbejdsform, holdning og adfærd samt sikkerhed og miljø. Hvis ét eller flere af nedenstående punkter er observeret - to eller flere ulykker eller to eller flere alvorlige tæt-på-ulykker - de leverede præstationer eller holdninger er evalueret lavt - manglende vilje til forbedring af problematiske forhold - indkaldes den pågældende leverandør til et møde. Resultaterne af opfølgningen på de kvartalvise leverandørevalueringer og -møder gennemgås årligt med s ledelse. Leverandører, der ikke i tilstrækkelig grad lever op til de handlingsplaner for forbedringer, der er aftalt på leverandørmødet, slettes fra positivlisten over leverandører til. I forbindelse med arbejde, der udføres på værket, må leverandøren benytte medbragte stoffer og materialer efter ansøgning og tilladelse til midlertidig anvendelse på. Senest ved arbejdets ophør, skal leverandører fjerne al overskydende midlertidigt godkendt materiale med tilhørende emballage. Ved indkøb eller anvendelse af mærkningspligtige stoffer og materialer på er der fastsat krav om, at der altid skal foreligge en dansksproget brugsanvisning fra leverandørerne. 4 BAT = Best Available Technique Side 15 af 26

16 Arbejdsmiljø s arbejdsmiljøledelsessystem er certificeret i henhold til gældende krav i seneste udgave af OHSAS og Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr af 09/10/2013. Overholdelsen af kravene er senest kontrolleret i april 2013 af et akkrediteret certificeringsorgan. Det interne arbejdsmiljøledelseskrav om at gennemføre mindst to gennemgange af sikkerheds- og miljørisici i udvalgte områder er fastholdt i Alle konstaterede fejl eller mangler, der ikke er løst umiddelbart, er overført til opfølgning via det it-baserede observationssystem. Desværre lykkedes det ikke at undgå arbejdsulykker med fravær i På trods af betydelig forstærket indsats gennem hele året for at undgå ulykker, kom en af s medarbejdere ud for en ulykke med fravær på i alt 4 dage til følge. I løbet af året kom yderligere syv medarbejdere ud for mindre arbejdsulykker uden fravær. Alle ulykker er registreret, analyseret og behandlet i s arbejdsmiljøorganisation med henblik på at bruge hændelsesforløbet til forebyggelse af gentagelser. Derudover har der været fire ulykker, hvor eksterne medarbejdere kom så alvorligt til skade, at det medførte fravær. Ulykkerne resulterede i sammenlagt cirka 5 fraværsdage hos de eksterne virksomheder. Fem eksterne medarbejdere har desuden været ude for ulykker, der ikke har medført fravær. Antallet af ulykker i 2014 viser, at arbejdet med forbedring af sikkerheden og forebyggelse af ulykker fortsat skal opretholdes som et højt prioriteret indsatsområde. Indsatsområder I 2014 har der fortsat været stort fokus på arbejdsmiljøindsatsen. Der er igangsat flere projekter, som skal højne den enkelte medarbejders adfærd med hensyn til arbejdsmiljø. Dette arbejde er en løbende proces for hele tiden at holde det rette fokus på korrekt holdning og adfærd. Der har også været fokus på orden og ryddelighed på arbejdspladsen. I forbindelse med de store årlige reparationsarbejder og eftersyn på produktionsanlæggene er der i 2014 udarbejdet en detaljeret sikkerheds- og miljøplan for afviklingen af disse. Der har været stort fokus på påvirkningen af restprodukter fra primært det affaldsfyrede anlæg og desuden generelt på støv i forbindelse med arbejdet. Sikkerheds- og miljøplanerne sikrer en større inddragelse af egne reparatører og de medarbejdere fra de mange eksterne leverandører, som deltager i de årlige vedligeholdelses- og reparationsarbejder. Sikkerhedsinstruktion gennem film med tilhørende test er fuldt implementeret i 2014 for såvel interne som eksterne medarbejdere. Kemikalier på På anvendes en række stoffer, der kan indebære en arbejdsmiljømæssig risiko ved forkert håndtering eller anvendelse. Farlige stoffer og materialer forefindes så vidt muligt kun i lukkede procesanlæg, ligesom der altid findes opdaterede arbejdspladsbrugsanvisninger for stofferne. Anvendelsen af farlige stoffer søges begrænset mest muligt. I 2013 igangsatte Vattenfall et tværgående projekt til kortlægning af de stoffer og materialer, som bliver brugt på Vattenfalls danske anlæg. Efterfølgende skulle man forsøge at erstatte 17 problematiske stoffer, som var blevet identificeret i kortlægningen. Det viste sig de størstedelen af de fundne farlige stoffer, er stoffer, der bruges i store mængder og har egenskaber, der ikke findes i mindre farlige stoffer, og som er uundværlige for opretholdelse af en stabil drift af. Det har derfor kun været muligt at finde stoffer til substituering af to stoffer. Det er således lykkedes at erstatte finde en erstatning for brandslukningsmidlet Sinax F-12 syntetisk skumvæske med det mindre miljøbelastende produkt Sthamex F-15. har desuden fundet et nyt og mindre skadelig Side 16 af 26

17 opvaskemiddel, til kantinens opvasker, uden indhold af natriumhypochlorit, som er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer med en bemærkning om, at en udfasning af stoffet har særlig dansk fokus. Udviklingen i forbruget af kemikalier findes i miljødataskemaet og er omtalt i et separat tekstafsnit med overskriften Forbrug af stoffer og materialer. Arbejdsmiljøorganisationen Den fælles arbejdsmiljøorganisation for og Odense Kraftvarmeværk er ansvarlig for både arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø. Arbejdsmiljøorganisationen består af en arbejdsmiljøgruppe for hver af de tre afdelinger og en arbejdsmiljøgruppe for administration og stabe samt for CMT (teknisk driftssupport). Arbejdsmiljøgrupperne i de tre afdelinger består af en lederrepræsentant og to medarbejderrepræsentanter, mens grupperne i administrationen og CMT består af en ledelses- og en medarbejderrepræsentant. Desuden er sikkerhedslederen med i arbejdsmiljøorganisationen. Arbejdsmiljøgrupperne varetager arbejdsmiljøarbejdet i dagligdagen. I 2014 afholdt arbejdsmiljøudvalget 10 møder med deltagelse af hele arbejdsmiljøorganisationen. Uddannelse Alle medarbejdere deltager i et obligatorisk førstehjælpskursus inklusive undervisning i anvendelse af hjertestarter. Nye medarbejdere har modtaget sidemandsoplæring i brugen af det elektroniske miljøstyringssystem samt i andre relevante systemer inden for miljø og arbejdsmiljø. Oplæringen sikrer, at medarbejderen kan bruge virksomhedens it-værktøjer og øvrige systemer til søgning af de oplysninger, der er nødvendige for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt. Der er afholdt et halvdags kursus hvor der blev talt om trivsel og tegn på mistrivsel og hvor forskellige metoder til at håndtere andres mistrivsel blev drøftet. Der er derudover også gennemført en kursusrække for alle medarbejdere i instruktioner og vejledninger. De årlige udviklingssamtaler er gennemført for samtlige medarbejdere ud fra centralt udarbejdede samtaleskemaer, der sikrer, at behovet for uddannelse og udviklingsaktiviteter er vurderet, herunder også behovet for efteruddannelse inden for miljø og arbejdsmiljø. Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol Med henblik på at opgøre og kontrollere udledningen til luft og vand udføres en række målinger i henhold til vilkårene i gældende myndighedsgodkendelser og -tilladelser. De vigtigste er kontinuerlige målinger af røggassens indhold af svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NO x ) og støv samt en række målinger af køle- og spildevand. På baggrund af målingerne foretages en kontinuerlig overvågning af alle væsentlige drifts- og miljødata både ved hjælp af automatiske alarmer og ved hjælp af manuelle kontroller. Resultatet af overvågningen og målingerne i 2014 dokumenterer, at - med ganske få undtagelser - har kunnet overholde alle grænseværdier og vilkår. En kort redegørelse for de få tilfælde, hvor grænseværdierne eller vilkårene ikke har kunnet overholdes, følger nedenfor. Udledningen til luft fra FYV8 Problemerne med at overholde grænseværdien for NO x på den biomassefyrede FYV8 har været langt mindre i 2014 end i Der har været en enkel overskridelse af grænseværdien for NO x på 300 mg/nm 3. Årsagen til den moderate overskridelse på 0,19 mg/nm 3 skal findes i tilførslen af ekstra forbrændingsluft i forbindelse med indfyring af ekstraordinært vådt halm. I miljøgodkendelsen til den halmfyrede FYV8 var der oprindelig fastsat en maksimal røggastemperatur på 130 o C før støvfilter. Vilkåret var fastsat ud fra en antagelse om, at en højere temperatur ville indebære en højere emission af kviksølv til luften. I løbet af 2013 og Side 17 af 26

18 2014 viste det sig imidlertid i stigende grad vanskeligt at overholde temperaturgrænsen uden at reducere produktionen og forringe anlæggets virkningsgrad. På baggrund af en ansøgning med analyser af røggassens indhold ved temperaturer over og under 130 o C ændrede Miljøstyrelsen den 1. maj 2014 det oprindelige temperaturvilkår til en grænseværdi for røggassens kviksølvindhold på 0,0025 mg pr. normalkubikmeter røggas. Udledningen til luft fra FYV7 I forbindelse med en opstart sker der en større udslip af støv. Det viste sig at niveaumåleren i flyveaskefilteret var defekt. Det medførte at en opblokning af TASP, som ikke blev identificeret og en kemisk reaktion medførte, at poserne i filteret smeltede. Der har i 2014 ikke været vilkårsoverskridelser på udledning af luft fra FYV7. Udledningen af kølevand I lighed med tidligere år har der i forbindelse med sommerens reparationsstop og øvrige kortvarige stop af anlægget været nogle dage, hvor kravet til iltmætning og iltkoncentration i Gl. Kanal ikke har kunnet overholdes. Miljøstyrelsen er underrettet via bemærkninger i den månedlige rapportering af kølevandsudledningen. Udledningen af spildevand Der har i løbet af året været en enkelt overskridelse af grænseværdien for nitrifikationshæmning i s samlede udledning til Ejby Mølle Rensningsanlæg. Overskridelsen betragtes som en ekstraordinær hændelse på grund af en overvægt af chloridholdigt spildevand i prøveudtagningsperioden og er rapporteret til Odense Kommune. Den årlige analyse af prøveudtagsbrønde omkring s støjvold blev udtaget i december Analyseresultatet viste en række relativt høje koncentrationer af tungmetaller, suspenderet stof og andre parametre. Resultaterne er rapporteret til Miljøstyrelsen. Øvrige miljøhændelser En borger observerer at der er bliver afledt rød-brunt vand til Gl. Kanal fra sydsiden af støjvolden. Beredskabet og Miljøvagten alarmeres og ankommer til. Der konstateres, at misfarvningen af vandet ved udløbet af drænledningerne stammer fra en netop afsluttet rutinemæssig oprensning af målebrøndene langs støjvolden som forberedelse til udtag af vandprøver til de halvårlige analyser af drænvandet fra støjvolden. Det rød-brune vand indeholdt blandt andet okker og mudder, som derfor var meget synlig i vandet i gammel kanal. Oprensningen bidrog ikke til ekstraordinær forurening. En medarbejder observerer, at der er oliefilm på vandoverfalden ved Gl. Kanal ved Færgevej. Det vurderes at mængden er meget lille, så Odense Brandvæsen bliver ikke alarmeret. Kølevandsudledningen blev stoppet. Ved en efterfølgende intern undersøgelse samme dag kunne det konstateres at oliefilmen stammede fra en utæt pakning på muslingefilteret. Der var kommet saltvand ind til det fedt, som gearet er smurt med. Det anslås at være ca. 0,5 L fedt. Ved opstart af kold kedel på FYV7 kom der uforbrændt brændselsolie med ned i slaggefaldet. Det medførte olierester på slaggebånd og slaggevogn og i slaggesiloens askeindhold. Hændelsen medførte, at hele slaggesiloens askeindhold måtte kasseres som olieforurenet og transporteres til forbrænding på eksternt anlæg med fornøden miljøgodkendelse. Under tømning af posefilteret sker der et mindre udslip af TASP til luften og befæstet areal ved afsvovlingsbygningen gennem sprækker mellem bygningsfundament og beklædning. De små mængder TASP på det befæstede areal er efterfølgende spulet til fast gadeafløb ved firkløversilo, der ved FYV7 drift er afdrænet til afsvovlingssump - og ellers tømmes til Side 18 af 26

19 genbrugsbassiner med slamsuger. TASP-resterne på det befæstede areal gav derfor ingen anledning til forurening af omgivelserne. Øvrige resultater af egenkontrollen rapporterer hver måned til Miljøstyrelsen i Odense om værkets miljøforhold inklusive overholdelse af miljøvilkår. Rapporterne indeholder en fuldstændig redegørelse for samtlige resultater af årets mange kontrolmålinger. Rapporterne og de tilhørende miljøgodkendelser er offentligt tilgængelige dokumenter, der kan findes på internettet eller rekvireres ved henvendelse til Miljøstyrelsen eller til den miljøansvarlige på. s adresse og kontaktpersoner findes på regnskabets første side. Henvendelser og klager I løbet af 2014 har der været otte henvendelser fra s naboer. I februar henvender en nabo sig, da vedkommende føler sig generet over et støjende askeskib. Naboen har en aftale med om at modtage en varsling, når der støjes ekstraordinært Aftalen var desværre ikke blevet overholdt i forbindelse med det pågældende skibsanløb. har efterfølgende undskyldt den manglende varsling og genopfrisket de interne rutiner. I maj henvender en nabo sig da der er tydeligt hørebare hyletoner fra. Ved en intern undersøgelse kunne det bekræftes, at støjen stammede fra en kompressor i en flyveaskebil og/eller en pibende rulle på kalkbåndet, som efterfølgende blev repareret. I maj oplever en nabo at det "regnede" med skaller fra blok 7s skorsten. Det viste sig ved nærmere interne undersøgelse at skallerne stammede fra røggaskanalerne. Da blokken havde været ude i en længere periode havde skallerne samlet sig i bunker inde i kanalerne. Normal procedure er at inspicere for løse skaller, men på baggrund af hændelsen indføres forebyggende bortsprængning af indvendige skorstensbelægninger før opstart efter de årlige reparationsstop. I juni henvendte en nabo sig om nogle hvide pletter ved en terrasse. Fotos og laboratorieanalyser kunne fastslå at der var tale om mågeklatter. I løbet af sommeren fik en henvendelse i forbindelse med nedbrydningsarbejdet af posefilteret på blok 3. Der har været udfordringer med at overholde tidspunkterne og perioderne i den midlertidige godkendelse til ekstraordinære støjende aktiviteter. Der blev efterfølgende strammet op på proceduren, og der blev aftalt tilpasning af tidspunkter for støjende aktiviteter og arbejdstider hos den berørte nabo. I september henvender en nabo sig om lugtgener fra fuelolietanken. Efterfølgende blev tankens aktive kulfilter udskiftet. Frekvensen for udskiftningen af filteret er to gange årligt. I forbindelse med hændelsen er det dog aftalt med naboen, at frekvensen vil blive øget, hvis der igen opstår lugtgener op til en planlagt udskiftning. I september henvender en nabo sig, da der er en kraftig brummende støj fra. Støjen viser sig at stamme fra en mobilstøvsuger. En efterfølgende støjmåling har vist, at den involverede lastbil støjer væsentligt mere end de interne grænseværdier, der er fastsat som grænse for hvor meget køretøjer og andre arbejdsmaskiner, der anvendes udendørs på må støje. Som opfølgning på hændelsen er aftalt et møde med entreprenøren for at få en afklaring af, om støjen kan nedbringes, eller om det er nødvendigt at undersøge muligheden for at finde alternative leverandører. Resultatet af mødet og evt. undersøgelser af alternativer vil danne baggrund for afgivelse af ordrer om udførelse af tilsvarende fremtidige sugningsopgaver. Afvigelser i forhold til tidligere års grønt regnskab Dette års regnskab for Vattenfall A/S, er dækkende for hele 2014 og indeholder generelt de samme datatyper og opgørelsesmetoder som grønt regnskab Side 19 af 26

20 Oplysninger om miljøforhold Produktion Energiproduktionen på s anlæg i 2014 er faldet med cirka 21% i forhold til produktionen i Produktionen på den kulfyrede FYV7 udgør ca. 77% af den samlede produktion. Dermed er andelen af produktionen på den halmfyrede FYV8 steget fra 14% i 2013 til ca. 23% i Forklaringen på den betydelige nedgang i produktionen skyldes at elpriserne har været historisk lave i 2014 med deraf følgende relativt mange timer med lav produktion eller produktionsstop. De lave elpriser er bl.a. konsekvensen af en begrænsning på tysklandsforbindelsen og en fortsat udbygning med vedvarende energi. Fjernvarmeproduktionens fald med ca.19,5% kan i nogen grad begrundes med et varmere klima målt i graddage og øget varmeproduktion på øvrige anlæg i systemet. [MWh] [GJ] Netto elproduktion Fjernvarmelevering Udledning til luft Nedgangen i produktionen på den kulfyrede FYV7 i 2014 medførte et fald i den totale udledning af CO 2 på mere end 24%. Målt pr. produceret energienhed faldt udledningen med 3,7%. Nedgangen i produktionen på FYV7 i 2014 betyder, at den CO 2 -neutrale andel af den samlede produktion på er øget i 2014 fra 14,4 til 22,8%. Målt i forhold til produktionen faldt CO 2 -udledningen derfor fra cirka 420 g/kwh til 404 g/kwh. Side 20 af 26