Fynsværket. Grønt regnskab 2013

Transkript

1 Fynsværket Grønt regnskab 2013

2 Fynsværket Grønt regnskab 2013 INDHOLD Vattenfall i Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse 14 Oplysninger om miljøforhold 22 Miljødata 28 Myndighedsudtalelse 34 VIRKSOMHEDENS NAVN: Vattenfall A/S Støberigade København SV Telefon: VÆRKETS NAVN: Fynsværket Havnegade Odense Telefon: KONTAKTPERSONER: Miljøkoordinator Egon Raun Hansen egon.raunhansen@vattenfall.com Sikkerhedsleder Tina Harhorn tina.harhorn@vattenfall.com CVR-nr.: P-nr.: Ifølge Miljøministeriets Bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger nr. 210 af 03/03/2010 på hviler det Vattenfall at indsende miljøoplysninger om virksomhedens kraftvarme værker i Danmark til myndighederne. For 2013 drejer det sig om følgende værker: Fynsværket, Odense Kraftvarmeværk, Nordjyllandsværket og Amagerværket. Yderligere er depotet ved Nordjyllandsværket omfattet af bekendtgørelsen. Køge Biopillefabrik og I/S Ensted Transit Havn er ikke omfattet af bekendtgørelsen, men Vattenfall har alligevel valgt, som hidtil, at udarbejde grønt regnskab for Køge Biopillefabrik det sidste i en årrække. I henhold til bekendtgørelsen skal Vattenfall rapportere værkernes miljødata til Miljøstyrelsen én gang årligt, mens det er tilstrækkeligt med en miljøberetning hvert tredje år. Vattenfall har imidlertid valgt at udarbejde og offentliggøre et fuldt grønt regnskab med både miljødata og miljøberetning hvert år. I Vattenfall tror vi på, at dette kan medvirke til at fremme dialogen imellem virksomheden og offentligheden, ligesom en fuld status over det forløbne år gør det muligt at reagere langt hurtigere på behov for forbedringer. 2

3 Vattenfall i 2013 Vattenfall er ejet af den svenske stat. Koncernen har omkring medarbejdere og er en af Europas største producenter af elektricitet samt den største producent af varme. I 2013 har Vattenfall i Danmark ejet og drevet tre kul- og biomasse fyrede kraftvarmeværker, et affaldsfyret kraftvarme anlæg, halvdelen af Ensted Transit Havn (kulterminal) samt halvdelen af salgsselskabet Emineral, som afsætter kraftværkernes mineralprodukter. Frem til den 1. april 2013 ejede og drev Vattenfall endvidere Køge Bio pille fabrik, som producerede halmpiller. Køge Biopillefabrik er herefter lukket. Vattenfall ejer desuden en række land- og havvindmøller. Al energiproduktion påvirker miljøet, og i Vattenfall har vi fuld fokus på, at vi som en af Europas største virksomheder i branchen har et stort samfundsmæssigt ansvar. Den helt store udfordring er at balancere forskelligartede krav og forventninger i samfundet. Som energiproducent skal vi møde samfundets energibehov med stabile leverancer, produceret med bæredygtige teknologier alt sammen til lavest mulige omkostninger. Disse krav skaber rammen for Vattenfalls aktiviteter og danner grundlag for virksomhedens mission og vision: Vattenfalls mission er at gennemføre energidrift med en markedsforrentning ved at drive en energivirksomhed, der sætter selskabet i stand til at være blandt markedets førende inden for udvikling af bæredygtig energiproduktion. Vattenfalls vision er at udvikle en bæredygtig, differentieret europæisk energiportefølje med en langsigtet øget fortjeneste samt betydelige vækstmuligheder. Vattenfall vil være blandt de førende inden for udvikling af miljømæssigt bæredygtig energiproduktion. Miljømæssigt er Vattenfalls strategiske fokus at fokusere på en bæredygtig varme- og elproduktion ved at omdanne produktionen til teknologier med lav udledning at levere bæredygtigt energiforbrug ved at tilbyde intelligente energiløsninger at opnå bæredygtige økonomiske resultater ved at stræbe efter topkvalitet i alt, hvad vi gør. De konkrete mål i Vattenfalls indsats for bæredygtighed er fortsat at reducere CO 2 -udledningerne fra 94 mio. tons i 2010 til 65 mio. tons i 2020 at opnå markedets højeste vækstrate i installeret kapacitet til produktion af vedvarende energi Endelig omfatter et tredje målområde en øget energieffektivitet. Dette gælder i såvel driften af Vattenfalls egne energiproducerende anlæg som i støtte og vejledning af Vattenfalls kunder i indsatsen frem mod en opfyldelse af EU-Kommissionens Energieffektivitetsplan. 3

4 Fynsværket Grønt regnskab 2013 Fynsværket i 2013 Den samlede energiproduktion på Fynsværket var i 2013 kun 0,6 % højere end i Fjernvarmeproduk tionen er faldet med 3 %, og elproduktionen er steget med 4,5 %. På grund af lave elpriser har FYV7 været taget ud af drift i perioder i både juli og august. Produktionen på FYV8 er blevet lavere end forventet på grund af problemer med korrosion af overhederen, hvilket medførte længere revision, reduceret last og flere korte produktionsstop. De tiltag til reduktion af NO x -udledningen, der blev iværksat i 2012, er fortsat i Posefilter og afsvovlingsanlæg på FYV7 er blevet levetidsforlænget, og i forbindelse med sommerens reparationsstop har deno x -anlægget fået nyt katalysatorlag. Anlægget følges tæt, og der udføres løbende analyser med henblik på at sikre, at ammoniakken fordeles jævnt over hele filteret en betingelse for at anlægget kan fungere optimalt. Forventningen er, at disse tiltag vil vise en reduktion i NO x -udledningen i 2014, hvor Fynsværket endvidere har planlagt etablering af et deno x -filter på FYV8. I de senere år har der været en faldende tendens i udledningen af svovldioxid. Denne tendens er det ikke lykkedes at fastholde i Den primære årsag er, at de kul, der blev leveret til Fynsværket i 2013, havde et relativt højere svovlindhold, end de kul vi modtog i Et analyse- og optimeringsarbejde til forbedring af afsvovlingsanlæggets funktion er ikke afsluttet, og resultaterne af arbejdet er derfor endnu ikke udnyttet. ønske fra Miljøstyrelsen, indsendt en revideret kølevandsansøgning, hvor de udledte energimængder er reduceret til et absolut minimum, ligesom de årlige reparationsstop er fastlagt, så temperaturpåvirkningen af Odense Å bliver mindst mulig. Kølevandssagen er så kompleks, at myndighederne endnu ikke er nået frem til en endelig afklaring af det juridiske grundlag for sagens videre behandling. Efter stormen den 5. december 2013 blev der i Odense Kanal målt en vandstand på over 1,7 m over daglig vande. Hændelsen afslørede et behov for at forbedre beskyttelsen mod indtrængning af vand på Fynsværkets område og et lignende behov for at beskytte det nærliggende Skibhusene mod oversvømmelser. I forbindelse med Odense Kommunes klimaplanarbejde er Fynsværket og Skibhusene udpeget som fokusområder. Der er aftalt møde mellem de berørte parter i begyndelsen af Fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed er fastholdt i 2013, men indsatsen er desværre ikke kommet positivt til udtryk i statistikkerne. Der er derfor grund til at opretholde og intensivere arbejdet med forbedring af sikkerheden og forebyggelse af ulykker, så vi fremadrettet vil se, at udviklingen vender. Marts 2014 Klaus Winther Kraftværkschef På grund af de ufrivillige begrænsninger af produktionen på FYV8 er den CO 2 -neutrale andel af produktionen på Fynsværket lidt lavere i 2013 end i Hvis man medregner den CO 2 -neutrale andel af produk tionen på Odense Kraftvarmeværk, udgør den samlede CO 2 -neutrale andel af fjernvarmeproduktionen dog cirka 35 %. Arbejdet med at opnå en fornyelse af Fynsværkets tilladelse til at udlede kølevand i Odense Fjord er fortsat i Midt på sommeren blev der, efter 4

5 Basisoplysninger Virksomhedstype Fynsværket består af to el- og varmeproducerende anlæg, der begge har en indfyret effekt på over 50 MW. Virksomheden er derfor underlagt pligten til at afgive miljøoplysninger i form af miljøberetning og -data i henhold til gældende bekendtgørelse på området. I 2013 er det således under listepunkt 1.1a for det kul/olie fyrede anlæg og 1.1b for det halmfyrede anlæg. Hovedaktiviteter: El- og fjernvarmeproduktion Biaktiviteter: Fremstilling af afsaltet spædevand (permeat) til fjernvarmenettet. Beskrivelse af værket Fynsværket producerer elektricitet og fjernvarme i samproduktion på to kraftvarmeanlæg. FYV7 er kulog oliefyret, mens FYV8 er halmfyret. Den grundlæggende proces på begge anlæg er at omdanne brændselsenergien til fjernvarme og elektricitet. Brændslerne bliver ledt til kedlen, og varmeenergien fra forbrændingen omsættes i kedelrørene til damp, der strømmer til turbinen. I turbinen omsættes dampens energi via turbineskovlene til en roterende bevægelse, der omsættes til elektricitet i generatoren. Produktionen af både elektricitet og fjernvarme sker ved at lede dampen fra turbinen igennem fjernvarmevekslerne og udnytte restvarme til produktion af fjernvarme. Fjernvarmen ledes til akkumulatortanken, hvorfra den sendes direkte ud til forbrugerne eller oplagres til senere brug. Røggassen fra forbrændingen ledes igennem et eller flere posefiltre, der fanger mere end 99,5 % af flyveasken. På FYV7 ledes røggassen også igennem et røggasrensningsanlæg, der fjerner mere end 90 % af kvælstofoxiderne og 95 % af svovlindholdet. På FYV8 ledes røggassen normalt igennem et røggaskondenseringsanlæg, der producerer fjernvarme og samtidig fjerner cirka 95 % af svovl- og saltsyreindholdet fra røggassen. Ud over forskellen i brændsler og størrelse er den helt afgørende forskel på FYV8 og FYV7, at FYV7 kan producere elektricitet i perioder, hvor der ikke er brug for fjernvarme. FYV7 er derved med til at sikre, at elproduktionen kan opretholdes hele året rundt. 5

6 Fynsværket Grønt regnskab

7 HOVEDDATA FYV7 FYV8 Kapacitet el, maks. (MW) brutto YDELSE VED SAMPRODUKTION : Kapacitet el, maks. (MW) netto Kapacitet varme, maks. (MJ/s) Idriftsat BRÆNDSELSFORBRUG Kul (ton/time) Halm (ton/time) - 28,4 Afsvovlingsanlæg Ja Nej DeNO x -anlæg Ja Nej Røggaskondenseringsanlæg Nej Ja Kullager ton Nej Olielager Maks m 3 Nej Halmlager (ton/år) Nej Skorstene 237 m 90 m Antal ansatte ultimo ,5 inklusive medarbejdere på Odense Kraftvarmeværk 7

8 Fynsværket Grønt regnskab 2013 Væsentlige miljøforhold Produktionen af el og varme indebærer et stort ressourceforbrug og medfører udledninger af miljøbelastende stoffer til luft, vand og jord. Som eksempel på ressourceforbrug kan nævnes brugen af fossile brændsler, vand til procesformål, hjælpestoffer og kemikalier til for eksempel vandbehandling. Ved forbrændingen af kul og olie udledes der kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NO x ), støv og en række sporstoffer. Miljøeffekterne heraf er blandt andet drivhuseffekt og forsuring. Råvareforbruget på Fynsværkets to produktionsanlæg består først og fremmest af brændsel og vand. Endvidere anvendes brændt kalk i forbindelse med røggasrensning på FYV7. Syre og lud anvendes til fremstilling af rent spædevand til kedler og fjernvarmenet. Lud bruges også i forbindelse med kondenseringen af røggassen på FYV8. En række andre kemikalier anvendes i små mængder i forbindelse med værksteds- og vedligeholdelsesarbejder. Rent overfladevand og rent skyllevand fra vandfremstilling til fjernvarmenettet ledes til Odense Kanal. Overfladevand og processpildevand, der ikke er rent nok til direkte udledning, ledes til opsamlingsbassiner og bliver genbrugt. Sanitært spildevand og vand, der ikke kan genbruges, ledes til rensning på Ejby Mølle spildevandsrensningsanlæg. Kølevand hentes fra og genudledes til Odense Fjord. Udledningen af vand, der har været brugt til køling, forårsager en beskeden temperaturforøgelse, der i et vist omfang kan påvirke plantevækst, iltindhold og dyreliv. Ved lave iltkoncentrationer tilsætter Fynsværket ilt til kølevandet, så risikoen for iltsvind reduceres. Mineralprodukter genbruges på følgende måder: Flyveaske fra kulfyring (kulflyveaske) anvendes i cement- og betonindustrien og til opfyldningsprojekter i forbindelse med vejarbejde. Slagge fra kulfyring (kulbundaske) anvendes primært i produk tionen af isoleringsmaterialer. TASP 1 fra afsvovlingsprocessen på FYV7 genbruges i stedet for kalk i afsvovlingsprocessen på Nordjyllandsværket og Esbjergværket. I 2013 er en mindre mængde afsat til nyttiggørelse som gødningsprodukt. Bundasken fra det halmfyrede anlæg (biobundaske) føres tilbage til landbruget som markgødning. Bioflyveasken er nyttiggjort dels som vækstlag på et anlægsprojekt, dels som gødning. Affald indsamles og sorteres til genbrug, forbrænding eller deponering i henhold til bestemmelserne i affaldsbekendtgørelsen og Odense Kommunes affaldsregulativ. Støv og støj fra kulpladsen nedbringes ved hjælp af en støjvold og oversprinkling af kullene med vand i tørre perioder. Med henblik på at fastlægge de væsentligste miljøforhold, der er knyttet til Fynsværkets produktion og aktiviteter, er der udført en kortlægning af Fynsværkets miljøpåvirkninger. De målsætninger, som Vattenfall opstiller, og som Fynsværket har fulgt op på, relaterer sig direkte til en reduktion af de væsentligste miljøbelastninger. Alle disse forhold er reguleret i kraftværkets miljøgodkendelse. Tekst og data i nærværende regnskab inkluderer de miljøpåvirkninger, der er betydelige i mængde, og de miljøpåvirkninger, der af andre årsager kræver miljømæssig bevågenhed. Generelt er regnskabets data kontrolleret og veri ficeret grundigt internt, og deres indbyrdes sammenhæng er vurderet i forhold til alle løbende rapporteringer og indberetninger samt øvrige tilgængelige kilder og erfaringer. Sikringen af dataværdiernes gyldig hed og sporbarhed er en integreret del af kravene i Fynsværkets DS/EN ISO certificerede miljøstyringssystem. Alle miljømålere og -målinger kontrolleres løbende i henhold til gældende nationale og internationale standarder på området i henhold til Fynsværkets kvalitetshåndbog for miljømålere. 1 TASP = Tørt afsvovlingsprodukt. Hovedbestanddelen i TASP er kalciumsulfit (CaSO 3 ) 8

9 VÆSENTLIGSTE GÆLDENDE MILJØGODKENDELSER M.V. GYLDIGHEDSDATO Revurdering af spildevandsvilkår fra Odense Vandselskab A/S 8. oktober 1996 Godkendelse af sikkerhedsniveau i henhold til risikobekendtgørelsens bestemmelser 27. november 2007 Spildevandstilladelse. Vaskeplads foran dozerværksted 27. maj 2009 Ikke-godkendelsespligt for afbrænding af deponigas på Fynsværkets blok maj 2010 Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for udskiftning af kulkran på Fynsværket 3. februar 2011 Ændring af tidspunkter for tilladt kørsel med halm til blok 8 3. februar 2011 Tilladelse til etablering af grabskifteplads på Fynsværkets tidligere kulplads 8. juli 2011 Afgørelse om ikke-vvm pligt for renovering af kulkaj 5. september 2011 Tilladelse til midlertidig udledning af røggaskondensat fra FYV8 til kommunalt rensningsanlæg Tilladelse til afbrænding af afvandet slam fra Fynsværkets sedimentationsbassiner på Odense Kraftvarmeværk 19. december december 2011 Forlængelse af tidsbegrænset godkendelse til udledning af kølevand 3. august 2012 Afgørelse om at etablering af deno x anlæg på FYV8 ikke er VVM-pligtigt 11. juni 2013 Revurdering af miljøgodkendelse for Vattenfall A/S Fynsværket af 19. december 2009 Spildevandstilladelse til udledning af røggaskondensat fra FYV8 efter etablering af deno x -anlæg Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sag om revurdering af FYV7 emissionsvilkår Tilladelse til at undlade massebalanceberegninger af kviksølv (ny godkendelse vilkår C20, FYV8) 20. september 2013 (ekskl. FYV7 emissionsvilkår) 7. august september 2013 (ændr. FYV7 emissionsvilkår) 23. september 2013 Tillægsgodkendelse til etablering af deno x anlæg på blok oktober 2013 Afgørelse om ændring af ophørsvilkår O2 (om kopelevator) i Fynsværkets tilladelse til tidsbegrænset ombygning til og brug af træflis som tilsatsfyring til halm på Blok 8 Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol fra den 1. januar 2016 MILJØTILSYNSMYNDIGHED 4. december januar 2014 Miljøstyrelsen Odense C.F. Tietgens Boulevard Odense SØ Odense Kommune Flakhaven Odense C 9

10 Fynsværket Grønt regnskab 2013 Godkendelser, tilladelser, afgørelser og ansøgninger i 2013 Fynsværkets revurderede miljøgodkendelse, der blev offentliggjort den 19. december 2009, trådte i kraft i september 2013 efter Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af Fynsværkets klage over godkendelsens støvvilkår. Afgørelsen betyder, at kontrollen af, om udledningen af støv overholder den nye skærpede grænseværdi, skal foretages ud fra gennemsnitsværdien for en hel måned i stedet for gennemsnitsværdien for kun et døgn. Fynsværket fik dermed medhold i klagesagen og forventer derfor, at den nye grænseværdi for støv kan overholdes. Som det fremgår af figuren under Oversigt over grænseværdier og gennemsnitlige udledninger, har den faktiske udledning af støv som gennemsnit for året ligget langt under de nye grænseværdier i hele Med hensyn til Fynsværkets overordnede udledninger af CO 2, NO x, SO 2 og støv til luften, indebærer ikrafttrædelsen af den nye godkendelse ingen ændringer, idet den nye miljøgodkendelses grænseværdier generelt har været overholdt under klagesagens behandling. De vanskeligheder, der har været med at overholde grænseværdien på 300 mg/nm 3 for NO x på FYV8 frem til starten af 2013, har fundet en foreløbig løsning frem til etablering af deno x -anlæg. Etableringen er forberedt med en række ansøgninger og godkendelser i løbet af I løbet af året er etableringen af anlægget godkendt af både Miljøstyrelsen og Energistyrelsen, og der er modtaget spildevandstilladelse til udledning af spildevand med indhold af ammo niak til Ejby Mølle Renseanlæg. Efter etableringen af deno x -anlæg på FYV8 og gennemførelsen af de nødvendige forbedringer af støvfilteret på FYV7 forventes alle Fynsværkets anlæg således at kunne leve op til de udledningskrav, der ifølge EU-lovgivningen og de danske implementeringsbekendtgørelser senest skal være opfyldt pr. 1. januar Sagsbehandlingen af Fynsværkets kølevandsudledning Miljøstyrelsen forlængede i 2012 tidsfristen for op hør af Fynsværkets kølevandstilladelse fra august 2012 til juni Årsagen var blandt andet kølevandssagens tiltagende kompleksitet med blandt andet krav om fuld VVM-redegørelse 1 og Naturog Miljøklagenævnets ophævelse af de godkendte vandplaner med krav om ny høring. Med henblik på at gøre det muligt for myndighederne at forny kølevandstilladelsen i august 2014, er der i løbet af 2013 udarbejdet og indsendt flere ansøgninger og redegørelser. Resultatet af arbejdet fremgår af nedenstående samlede status vedr. de væsentligste dokumenter til brug for myndighedsbehandlingen af køle vands sagen. Miljøstyrelsen har i slutningen af december fremsendt et statusnotat, hvoraf det fremgår, at der stadig foregår en række drøftelser mellem Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen om en række både faglige og juridiske problemstillinger. Det fremgår også af notatet, at de mange juridiske forhold, der har betydning for sagsbehandlingen, er så komplekse, at udregningsarbejdet ikke har kunnet færdig gøres. Derfor vil det ikke før i begyndelsen af 2014 være muligt for Miljøstyrelsen at beramme et møde om sagens mulige afslutning og en afklaring af behovet for eventuelle supplerende redegørelser og beskrivelser. 1 VVM = Vurdering af Virkninger på Miljøet 10

11 VVM-REDEGØRELSE Hovedforslaget Redegørelse for alternativer INDHOLD Redegørelse for den ansøgte reviderede kølevandsudledning og konsekvenser med hensyn til påvirkning af Odense Å og Fjord. Afsnittet er færdigt og indsendt primo februar Beskrivelse af forskellige såkaldte 0-alternativer, der indebærer stop af kølevandsudledningen. Beskrivelse af forskellige muligheder for at formindske kølevandsudledningen eller dens varmepåvirkning vha. varmelagre mv. Beskrivelse af mulighederne for at adskille kølevandsudledningen og Odense Ås nedre løb. Beskrivelse af mulighederne for at etablere lange rørledninger, så udledningsstedet flyttes væk fra både Odense Å og Seden Strand. Alle afsnit er, med undtagelse af indsættelse af resultatet af enkelte supplerende beregninger og vurderinger, færdige og indsendt primo februar BAGGRUNDSREDEGØRELSER BAT-redegørelse Habitatredegørelse Fiskevandsredegørelse ANSØGNINGER Miljøansøgning Ændring af udpegning af skaldyrsvande INDHOLD Redegørelse for, at den nuværende kølevandsløsning er Bedst tilgængelig teknologi (BAT). Indsendt i august Redegørelse for, at den ønskede udledning af kølevand ikke forhindrer gunstig bevaringsstatus for dyre- og plante arter i Odense Fjord. Indsendt i august Redegørelse for kølevandsudledningens betydning for overtemperatur og fiskebestand i Odense Å og Stavis Å. Indsendt i januar INDHOLD Første miljøansøgning med fastholdelse af nuværende fjordvandskøling og en tilpasning af de udledte årsvarme mængder til situationen efter lukning af FYV3 indsendt i januar Revideret miljøansøgning med reducerede årsudledninger og sommerpåvirkninger indsendt i august 2013 efter anmodning fra Miljøstyrelsen. Anmodning om undtagelse af kølevandspåvirkede områder i Odense Fjord fra de udpegede skaldyrsvandom råder indsendt i februar

12 12 Fynsværket Grønt regnskab 2013

13 Oversigt over miljøpåvirkninger Data for oplysningerne findes bagest i regnskabet BRÆNDSELSFORBRUG Den forbrugte (indfyrede) mængde brændsel og energiindholdet heri. UDLEDNING TIL LUFT Udledning af CO 2, SO 2, NO x, CO, HF, HCl, støv og sporstoffer. VANDFORBRUG Vandforbruget opdelt på typer: Vandværksvand (drikkevandskvalitet), sekundavand, havvand mv. FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER Stoffer, der anvendes i hovedprocessen eller hjælpeprocesserne. PRODUKTION El og varme samt permeat (afsaltet vand) til salg og spædning af fjernvarmenettet. Fjernkøling til IKEA. MINERALPRODUKTER Mængder af flyveaske, slagge og TASP. EGETFORBRUG AF EL OG VARME Forbrug til egne processer, belys ning og opvarmning. AFFALD Sorteres og sendes til genanvendelse, forbrænding eller deponering. SPILDEVAND Spildevand til kommunalt rensningsanlæg og processpildevand til recipient. TERMISK UDLEDNING / HAVVAND TIL KØLING Energiindhold (varme) i kølevandet. 13

14 Fynsværket Grønt regnskab 2013 Ledelsens redegørelse Vattenfalls miljø- og arbejdsmiljøpolitik afspejler, at vi ønsker at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig energiproduktion, hvor et sikkert arbejdsmiljø samtidig er prioriteret højt. Vattenfalls miljøpolitik En vigtig del af Vattenfalls vision er at være blandt de førende, når det gælder udvikling af miljømæssig bæredygtig energiproduktion. Det betyder, at Vi bestræber os på at være blandt de bedste inden for den enkelte energikilde og teknologi Sikkerhed, resultater og samarbejde er det fælles grundlag for vores arbejde Vi gør vores yderste for at vælge moderne, effektive og miljøeffektive teknologier, mens vi på samme tid foretager fornuftige vurderinger og skaber balance mellem miljø og økonomi, når vi investerer Vi bestræber os på at øge brugen af energikilder og teknologier med lav udledning af CO 2 og andre udledninger Vi investerer i forskning og udvikling for at forbedre energieffektiviteten på vores anlæg, at forbedre konkurrenceevnen for vores vedvarende energikilder med lav udledning samt at reducere CO 2 - udledningen fra vores kraftværker Vi har en struktureret og systematisk tilgang til inddragelsen af miljømæssige og andre væsentlige bæredygtighedsaspekter, og vi stiller krav, fastsætter mål og følger op. Vi fokuserer på dette som en integreret del af virksomhedens ledelsessystem og har regelmæssige strategiske diskussioner i topledelsen Vi specificerer og vurderer miljømæssig, social og etisk indsats, når vi udvælger vores leverandører, entreprenører og forretningspartnere Vi fremmer kundernes effektive energianvendelse som et middel til at reducere miljøbelastningen Vores indsats på miljøområdet er grundlaget for sund forretningsudvikling og forbedring af vores konkurrenceevne. Vi overholder gældende lovgivning, regler og tilladelser. Ved hjælp af løbende forbedringer er det vores ambition at have en førende position og være et godt eksempel på de markeder, hvor vi driver virksomhed. Inden for vores aktivitetsområde fokuserer vi på miljø beskyttelse, forureningsforebyggelse og sundhed. Vores handlinger er karakteriseret ved respekt for kulturen i de regioner, hvor vi opererer. Vi forpligter os til at fastholde en åben dialog om miljømæssige forhold vedrørende vores ledelse, aktiviteter og produkter. Vi bestræber os på at finde energiløsninger, der understøtter en bæredygtig udvikling i samfundet. Denne miljøpolitik er gældende i hele Vattenfall-koncernen. 14

15 Vattenfalls arbejdsmiljøpolitik Hos Vattenfall mener vi, at alle arbejdsskader, arbejds betingede lidelser og ulykker kan forebygges. Det er vores mål, at alle medarbejdere arbejder i et sikkert, sundt og motiverende miljø. Målet er at have nul ulykker og ingen arbejdsbetingede lidelser. Sikkerhed er en af vores tre kerneværdier, fordi det er vores ansvar, at ingen bliver syge eller kommer til skade på grund af vores aktiviteter. Intet arbejde er så vigtigt, at vi kan tillade, at det ikke udføres på en sikker eller sund måde. Når en situation ikke er sikker, kræves det af os alle, at vi stopper arbejdet omgående. Vi går ikke på kompromis til fordel for forretningsmæssige resultater. Vi arbejder på at øge opmærksomhed, kompetencer og viden om sikkerhed og sundhed samt at udvikle vores sikkerheds- og sundhedskultur. Alle i Vattenfall skal fungere som rollemodel og tage personligt ansvar for at sikre et beskyttet, sikkert og sundt arbejdsmiljø for sig selv, sine kolleger og dem, der arbejder for os. Som ledere viser vi engagement og synligt lederskab og sørger for de nødvendige midler og ressourcer. Vores arbejdsmiljøledelsessystem har en syste matisk og proaktiv tilgang til alle vores aktiviteter. Vi implementerer den bedste praksis og skaber løbende forbedringer ved at gøre alt for at undgå ulykker og arbejdsbetingede lidelser for derigennem at skabe sikre og sunde arbejdspladser. Det omfatter: -- Identifikation af risici, risikovurdering og risikostyring -- Substitution og minimering af brugen af farlige stoffer og materialer -- Indførelse af sunde rammebetingelser på arbejdspladsen med henblik på at fjerne sygdomsfremkaldende faktorer og samtidigt fremme medarbejdernes sundhedsmæssige kompetencer -- Fastsættelse og opfølgning på relevante kompetencer og forståelse for sikre og sunde arbejdsrutiner hos dem, der arbejder for os -- Overholdelse af relevante lovkrav og branchestandarder -- Planlægning af og opfølgning på sikkerheds- og sundhedsaktiviteter for at muliggøre løbende forbedring af vores arbejdsmiljøledelsessystem, sikkerheds- og sundhedskultur samt resultaterne heraf -- Sikring af fortsat læring ved at levere de nødvendige ressourcer til undersøgelse af ulykker og analyse af andres erfaringer med henblik på at træffe de nødvendige forebyggende foranstaltninger En høj processikkerhed er en forudsætning for sikre arbejdspladser på vores værker og anlæg. Set fra et proces- og arbejdsmæssigt synspunkt skal risici reduceres mest muligt fra design til drift for at forhindre hændelser og ulykker. Vi opstiller minimumskrav for alle dem, der arbejder for og sammen med os, samt sikrer at de op fylder dem. 15

16 Fynsværket Grønt regnskab 2013 Indsatsområder for 2013 i Operations Denmark De overordnede mål, fokusområder og nøgleindikatorer (KPI) for forretningsenhederne Business Division Production og Business Unit Thermal nedbrydes til forretningsmål for Operations Denmark, som er den organisation, der indbefatter den danske kraftvarmevirksomhed. Der fastsættes derpå årlige mål for indsatsen på de enkelte produktionssteder. Nedenfor vises de forretningsmål for Operations Denmark, der relaterer sig til miljø eller arbejdsmiljø. Forretningsmål for Operations Denmark Sikkerhed: Vi vil være blandt de bedste på sikker heds området. Målet for 2013 er, at ingen ansat i Vattenfall kommer ud for en alvorlig ulykke 1, samt at vi kan opretholde en LTIF 2 på maksimalt 4,4. Effektivitet og miljø: Med løbende forbedringer, reduktion af det interne energiforbrug, høj kvalitet af mineralprodukter samt fastholdelse af en lav udledning af NO x, SO 2 og CO 2 vil vi sikre en effektiv daglig drift, og vi vil følge den tæt i løbet af året. Nedenfor er vist, hvordan Fynsværket har levet op til sine mål for En alvorlig ulykke = En ulykke som medfører dødsfald eller irreversibel skade på en person 2 Lost Time Incidence Frequency (LTIF) = Arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer 16

17 MILJØMÅL OG -INDSATS PÅ FYNSVÆRKET Fælles mål for miljø og arbejdsmiljø i 2013 Reelt opnået i 2013 Fynsværket vil kortlægge og undersøge substitutionsmuligheder for mærkningspligtige stoffer og materialer Til sikring af kvaliteten af arbejde udført af eksterne leverandører indføres lokal kvalitetskontrol af samtlige felter i APB er ved overførsel fra bruttoliste til lokal liste Målet er delvist nået. Stoffer og materialer er blevet kortlagt, og de farligste stoffer er identificeret. Det har været vanskeligt at finde brugbare erstatninger for de farligste stoffer i ønsket omfang. Indsatsen fortsættes i 2014 Målet er nået. Kvalitetskontrollen er indført Miljømål i 2013 Reelt opnået i 2013 Fynsværket vil fortsætte forsøg med maskinopvaskemidler uden indhold af uønsket miljøfarligt stof, indtil et egnet erstatningsmiddel er fundet I forbindelse med krav om BAT-gennemgang af oplag vil Fynsværket undersøge, om der er uafdækkede risici i forbindelse med fælles opsamlingsbassiner for kemikalieoplag Fynsværket vil følge op på støjdæmpning for ny lossekran fra 2013 Fynsværket vil vedligeholde og forbedre deno x -graden på FYV7 ved installation af 4. katalysatorlag Fynsværket vil undersøge mulighederne for at opfylde deno x -kravet på FYV8 på en miljømæssigt bedre måde end ved nuværende stop af halmlinjer og lastreduktion Fynsværket vil forbedre virkningsgraden på FYV7 via udskiftning af LUFO-tætninger Fynsværket vil efter installation og idriftsættelse af nye miljømålere foretage en fælles gennemgang af det samlede miljøovervågningssystem Målet er ikke nået. De afprøvede erstatningsmidler har vist sig at være uegnede. Nyt erstatningsmiddel afprøves i 2014 Målet er endnu ikke nået. Undersøgelse af opsamlingsbassiner i forbindelse med vandbehandlingsanlæggene er foretaget i Undersøgelse af øvrige opsamlingsbassiner færdiggøres i 2014 Målet er nået. Der er udarbejdet støjmålerapporter, som er sendt til leverandøren, og møde om løsning af problemer er aftalt Målet er delvist opnået. Etableringen af det nye katalysatorlag er gennemført. Optimering af anlægget færdiggøres i 2014 for at opnå den fulde forbedring af deno x -graden Målet er nået ved etablering af en bedre luftstyring. Miljøgodkendelse af etablering af deno x - anlæg er modtaget, og projektet er igangsat Målet er nået. Radialtætninger (sliddele) er udskiftet ved revision i LUFO en kører derefter med nominel tæthed Målet er delvist nået. Testudgave af nye skærmbilleder til miljøovervågningen i anlæggets kontrolrum er udarbejdet, og der er aftalt møde med Miljøstyrelsen om opdatering af indhold og form i miljørapporteringen Arbejdsmiljømål i 2013 Reelt opnået i 2013 Opfølgning på Fynsværkets arbejdsmiljøhændelser skal forbedres, så mindst 60 % af de gennemførte handlinger i 2013 på en effektiv måde forhindrer gentagelser Fynsværket vil udskifte og renovere slangesystemer på alle støvsugeranlæg, så der kun anvendes antistatiske slanger med potentialeudligning Fynsværket vil undersøge og træffe beslutning vedr. tiltag til formindskelse af risiko for forpufning i kulmøllernes rømmeanlæg. Ændring af kontrolrumsindretning på FYV7 for at opnå bedre arbejdsmiljø og større sikkerhed igennem generel støjdæmpning samt fysisk adskillelse af forskellige kontrolrumsfunktioner Der skal uddannes tavlemødefacilitatorer, som skal bistå ved tavlemøder. Der skal gennemføres et uddannelsesforløb for udvalgte medarbejdere Målet er nået. Registreringen af de gennemførte handlinger viser, at over 70% bidrager til en effektiv forhindring af gentagelser. Målet er nået. Projektet er gennemført Målet er nået. Der er installeret nyt delanlæg og truffet beslutning om at etablere et nyt system til yderligere sikring mod forpufning ved revisionen i 2014 Målet er nået. Kontrolrummet på FYV7 er ændret med en bedre adskillelse af arbejdsfunktioner, så generende støj og forstyrrelser er dæmpet væsentligt Målet er nået. Uddannelse af tavlemødefacilitatorer er gennemført 17

18 Fynsværket Grønt regnskab 2013 Løbende miljøteknologiske forbedringer Løbende miljøteknologiske forbedringer, kaldet BAT 1, omfatter alle ændringer, systemer og miljøteknologiske forbedringer, der nedbringer miljøbelastningen fra vores produktion. Med vedtagelse af ny lovgivning i EU (IE-direktivet) vil der fremover komme endnu mere fokus på denne del af miljøarbejdet. Fynsværket forholder sig derfor løbende til anvendelse af BAT i form af deltagelse i forskellige projekter, teknologigrupper og udvalg samt ikke mindst i forbindelse med alle væsentlige ændringer af anlæg. Ved anlægsændringer, der kræver udarbejdelse af miljøansøgning, benyttes de relevante BAT-tjeklister fra Miljøstyrelsen til sikring af, at de seneste BATkrav opfyldes. Som en del af opfølgningen på revisionen af Fynsværkets miljøgodkendelse er der stillet krav om at undersøge, hvorvidt tanke og lagre på Fynsværket lever op til seneste BAT-krav. I den forbindelse har en projektgruppe foretaget en detaljeret gennemgang af kemikalieoplag og risici på Fynsværkets vandbehandlings- og spildevandsanlæg. Gruppen har afsluttet sit arbejde i det sene forår 2013, og de foreslåede forbedringer er gennemført. Gennemgangen af de resterende oplag vil blive gennemført i løbet af 2014 i henhold til aftale med Miljøstyrelsen. Leverandørkrav Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter Fynsværket så vidt muligt de leverandører, der er blevet godkendt som samhandelspartnere på baggrund af indgåede samhandelsaftaler. Kravene til sådanne leverandører er beskrevet i Vattenfalls miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem. I forbindelse med indhentning af udbud og indgåelse af kontrakter om større ordrer er der udarbejdet en oversigt over miljø- og arbejdsmiljømæssige minimums krav til leverandører inklusive et spørgeskema, som danner udgangspunkt for en rangordning af leverandørerne ved modtagelse af tilbud. I løbet af 2013 er der desuden udviklet et system til kvartalsvis opfølgning og evaluering af leverandørernes præstationer i forbindelse med leverance af varer eller serviceydelser. Systemet omfatter et elektronisk evalueringssystem til evaluering af kvalitet, dokumentation, overholdelse af tidsfrist, arbejdsform, holdning og adfærd samt sikkerhed og miljø. 1 BAT = Best Available Technique Hvis ét eller flere af nedenstående punkter er observeret, indkaldes den pågældende leverandør til møde. to eller flere ulykker eller to eller flere alvorlige tæt-på-ulykker de leverede præstationer eller holdninger er evalueret lavt manglende vilje til forbedring af problematiske forhold Resultaterne af opfølgningen på de kvartalvise leverandørevalueringer og -møder gennemgås to gange årligt med Fynsværkets ledelse. Leverandører, der ikke i tilstrækkelig grad lever op til de handlingsplaner for forbedringer, der er aftalt på leverandørmødet, slettes fra positivlisten over leverandører til Fynsværket. I forbindelse med arbejde, der udføres på værket, må leverandøren benytte medbragte stoffer og materialer. Leverandører skal fjerne al overskydende materiale og emballage, der ikke er godkendt til brug på Fynsværket, senest ved arbejdets ophør. Ved indkøb eller anvendelse af mærkningspligtige stoffer og materialer på Fynsværket er der fastsat krav om, at der altid skal foreligge en dansksproget brugsanvisning fra leverandørerne. Arbejdsmiljø Fynsværkets arbejdsmiljøledelsessystem er certificeret i henhold til gældende krav i seneste udgave af OHSAS og Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr af 09/10/2013. Overholdelsen af kravene er senest kontrolleret i april 2013 af et akkrediteret certificeringsorgan. Det interne arbejdsmiljøledelseskrav om at gennemføre mindst to gennemgange af sikkerheds- og miljørisici i udvalgte områder er fastholdt i Alle kon staterede fejl eller mangler, der ikke er løst umiddelbart, er overført til opfølgning via det it-baserede observationssystem. Desværre lykkedes det ikke at undgå arbejds ulykker med fravær i På trods af en betydelig indsats for at undgå ulykker kom syv af Fynsværkets egne medarbejdere ud for ulykker med fravær med et samlet fravær på i alt 30 dage til følge. I løbet af året kom yderligere ni medarbejdere ud for mindre arbejdsulykker uden fravær. 18

19 Alle ulykker er registreret, analyseret og behandlet i Fynsværkets arbejdsmiljøorganisation med henblik på at bruge hændelsesforløbet til forebyggelse af gentagelser. Derudover har der været fire ulykker, hvor eksterne medarbejdere kom så alvorligt til skade, at det medførte fravær. Ulykkerne resulterede i sammenlagt cirka 95 fraværsdage hos de eksterne virksomheder, en enkelt ulykke har alene medført 76 dages fravær. Ni eksterne medarbejdere har desuden været ude for ulykker, der ikke har medført fravær. Antallet af ulykker i 2013 viser, at arbejdet med forbedring af sikkerheden og forebyggelse af ulykker fortsat skal opretholdes som et højt prioriteret indsatsområde. Indsatsområder I 2013 har der fortsat været stort fokus på arbejdsmiljøindsatsen. Der er igangsat flere projekter, som skal højne den enkelte medarbejders adfærd med hensyn til arbejdsmiljø. Dette arbejde er en løbende proces for hele tiden at holde det rette fokus på korrekt holdning og adfærd. Der har også været fokus på orden og ryddelighed på arbejdspladsen. I forbindelse med de store årlige reparationsarbejder og eftersyn på produktionsanlæggene er der i 2013 udarbejdet en detaljeret sikkerheds- og miljøplan for afviklingen af disse. Der har været stort fokus på påvirkningen af restprodukter fra primært det affaldsfyrede anlæg og desuden generelt på støv i forbindelse med arbejdet. Sikkerheds- og miljøplanerne sikrer en større inddragelse af egne reparatører og de medarbejdere fra de mange eksterne leverandører, som deltager i de årlige vedligeholdelses- og reparationsarbejder. Sikkerhedsinstruktion gennem film og med tilhørende test er fuldt implementeret i 2013 for såvel interne som eksterne medarbejdere. Kemikalier på Fynsværket På Fynsværket anvendes en række stoffer, der kan indebære en arbejdsmiljømæssig risiko ved forkert håndtering eller anvendelse. Farlige stoffer og materialer forefindes så vidt muligt kun i lukkede procesanlæg, ligesom der altid findes opdaterede arbejdspladsbrugsanvisninger for stofferne. Anvendelsen af farlige stoffer søges begrænset mest muligt. I 2013 igangsatte Vattenfall et tværgående projekt til kortlægning af de stoffer og materialer, som bliver brugt på Vattenfalls danske anlæg. Efterfølgende skulle man forsøge at erstatte de farligste af de stoffer, som var blevet identificeret i kortlægningen. Det viste sig at være vanskeligt at finde tilstrækkeligt med stoffer til substituering, da stoffer, som vurderes farlige, ofte er stoffer, der bruges i store mængder og er nødvendige for driften. Projektet fortsætter i Udviklingen i forbruget af kemikalier findes i miljødataskemaet og er omtalt i et separat tekstafsnit med overskriften Forbrug af stoffer og materialer. Arbejdsmiljøorganisationen Den fælles arbejdsmiljøorganisation for Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk er ansvar lig for både arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø. Arbejds miljøorganisationen består af en arbejds miljøgruppe for hver af de tre afdelinger og en arbejds miljø gruppe for administration og stabe. Arbejds miljø grup perne i de tre afdelinger består af en leder repræsentant og to medarbejderrepræsen tanter, mens gruppen i admini strationen består af en ledelses- og en medarbejder repræsentant. Desuden er sikkerhedslederen med i arbejdsmiljøorganisationen. Arbejdsmiljøgrupperne varetager arbejdsmiljøarbejdet i dagligdagen, mens den overordnede planlægning og koordinering udføres af arbejdsmiljøudvalget. I 2013 afholdt arbejdsmiljøudvalget 10 møder med deltagelse af hele arbejdsmiljøorganisationen. Uddannelse Alle medarbejdere deltager i et obligatorisk førstehjælpskursus inklusive anvendelse af hjertestarter. Nye medarbejdere har modtaget sidemandsoplæring i brugen af det elektroniske miljøstyrings system samt i andre relevante systemer inden for miljø og arbejdsmiljø. Oplæringen sikrer, at medarbejderen kan bruge virksomhedens it-værktøjer og øvrige systemer til søgning af de oplysninger, der er nødvendige for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt. De årlige udviklingssamtaler er gennemført for samtlige medarbejdere ud fra centralt udarbejdede samtaleskemaer, der sikrer, at behovet for uddannelse og udviklingsaktiviteter er vurderet, herunder også behovet for efteruddannelse inden for miljø og arbejdsmiljø. Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol Med henblik på at opgøre og kontrollere udledningen til luft og vand udføres en række målinger i henhold til vilkårene i gældende myndighedsgodkendelser og -tilladelser. De vigtigste er kontinuerlige målinger af røggassens indhold af svovldioxid (SO 2 ), 19

20 Fynsværket Grønt regnskab 2013 kvælstofoxider (NO x ) og støv samt en række målinger af køle- og spildevand. På baggrund af målingerne foretages en kontinuerlig overvågning af alle væsentlige drifts- og miljødata både ved hjælp af automatiske alarmer og ved hjælp af manuelle kontroller. Resultatet af overvågningen og målingerne i 2013 dokumenterer, at Fynsværket med ganske få undtagelser har kunnet overholde alle grænseværdier og vilkår. En kort redegørelse for de få tilfælde, hvor grænseværdierne eller vilkårene ikke har kunnet overholdes, følger nedenfor. Udledningen til luft fra FYV8 Problemerne med at overholde grænseværdien for NO x på den biomassefyrede FYV8 har været væsentligt mindre i 2013 end i I starten af året blev der dog registreret syv overskridelser af døgnmiddelværdien på 300 mg/nm 3. Frem til efteråret er overholdelsen af grænseværdien opnået ved tæt overvågning og ved hurtige reduktioner af den indfyrede halmmængde, når der blev konstateret en risiko for overskridelse af grænseværdien. I løbet af efteråret er det lykkedes at opnå en bedre fordeling af forbrændingsluften, hvilket gør det muligt i højere grad at overholde NO x -kravet uden samtidig at reducere produktionen. Også overholdelsen af miljøgodkendelsens temperaturgrænse for røggassen har givet anledning til udfordringer. Problemerne blev indberettet og drøftet med Miljøstyrelsen, og man aftalte at gennemføre en række driftsforsøg til efterprøvning af, om den faktiske udledning af kviksølv fra skorstenen, som forudsat i begrundelsen for temperaturkravet, er forøget ved røggastemperaturer over 130 C. Første forsøg er gennemført i december En efterfølgende kontrolmåling gennemføres i januar Det er aftalt med Miljøstyrelsen, at der vil være basis for at lempe miljøgodkendelsens temperaturkrav, hvis forsøgene viser, at udledningen af kviksølv ikke forøges ved røggastemperaturer højere end 130 C. Resultaterne fra målingerne i december antyder, at kviksølvsudledningen under alle omstændigheder ligger meget tæt på 0. Frem til Miljøstyrelsens afgørelse må Fynsværket imidlertid acceptere en driftsform, der betyder, at anlæggets totalvirkningsgrad reduceres med cirka 0,2 %. Udledningen til luft fra FYV7 Efter de nye kontrolkrav i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse skal timeværdien for NO x - udledningen fra FYV7 ligge inden for 110 % af grænseværdien i 97 % af tiden målt over 48 timer. I forbindelse med en start af anlægget den 25. novem ber blev grænseværdien overskredet på grund af forsinket indkobling af deno x -anlægget. Hændelsen er drøftet med Miljøstyrelsen. I november og december 2013 er der konstateret 18 driftstimer med udfald af afsvovlingsanlægget og syv driftstimer med udfald af deno x -anlægget. Grænseværdien for antal driftstimer med havari af røggasrensningsanlæggene er 120 timer pr. løbende 12 måneder. Ud fra de første månedsrapporteringer forventes ingen problemer med at overholde denne nye timegrænse. Udledningen af kølevand I forbindelse med et udfald af en kølevandspumpe blev der registreret en kortvarig overskridelse af grænseværdien på 8 C for opvarmningen af kølevandet. Overskridelsen var på maksimalt 1,6 C og havde en varighed på syv minutter. I lighed med tidligere år har der i forbindelse med sommerens reparationsstop og øvrige kortvarige stop af anlægget været få dage, hvor kravet til iltmætning og iltkoncentration i Gl. Kanal ikke har kunnet overholdes. Miljøstyrelsen er underrettet via bemærkninger i den månedlige rapportering af kølevandsudledningen. Udledningen af spildevand Der har i løbet af året været en enkelt overskridelse af grænseværdien for nitrifikationshæmning, der i forbindelse med Odense Kraftvarmeværks nye spilde vandstilladelse blev overført til Fynsværkets sam lede udledning til Ejby Mølle Rensningsanlæg. Overskridelsen betragtes som en ekstraordinær hændelse på grund af en overvægt af chloridholdigt spildevand i prøveudtagningsperioden og er rapporteret til Odense Kommune. De årlige analyser af prøveudtagsbrønde og boringer omkring Fynsværkets støjvold viste en række relativt høje koncentrationer af tungmetaller, suspenderet stof og andre parametre. På grund af forholdsvis ringe nedbør i perioden op til prøveudtag ningen var både brønde og boringer præget af mang lende vandgennemstrømning og lav vandstand. Resultaterne er rapporteret til Miljøstyrelsen, der i den forbindelse afventer Fynsværkets kommende rapportering af de årligt udledte mængder for bedre at kunne vurdere, om de forhøjede koncentrationer i brønde og boringer giver anledning til en faktisk målbar forurening af kanalsystemerne ved Fynsværket. Øvrige miljøhændelser Ved afhentning af flyveaske fra Fynsværkets havnesilo skete der i juli 2013 et kortvarigt udslip af flyve aske fra Fynsværkets havnesilo til omgivelserne. Hændelsen har givet anledning til etablering af et 20