Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og lytte på fulgenes sang. Inde i landsbyen boede Hans i et lille gammelt hus med knirkende døre og susene fra vinduerne, sammen med sin mor. Vi ses mor! sagde Hans og gav hende et kys på kinden. Farvel min skat. Hav en god dag svarede hun. Hans gik ned på markedet for at han kunne få solgt nogle af sine malerier, i håb om, at der vil være nok penge til lidt brød til han og hans mor. Nede på markedspladsen var alle boderne ved at sætte op til dagens handel. Hans fandt en lille ledig plads henne ved et hjørne og begyndte at stille sine malerier op og håbede der snart ville komme nogle kunder. I løbet af dagen havde Hans fået solgt nogle af sine malerier for en lille håndfuld mønter, men desværre stadig ikke nok til brødføde. Pludselig så han den smukkeste skønhed han nogensinde havde set. jeg vil gerne have du skal male mig sagde hun. Hans kiggede på hende og kunne næsten ikke tro sine egne øjne vil du have jeg skal male dig? ja svarede hun koldt. Hvis du maler mig, så lover jeg, at du skal få en masse guldmønter som betaling, men du skal bo hos mig ind til maleriet er færdigt sagde hun. Hvad er deres navn? spurgte han lamslået. Kate. Og har vi så en aftale? Hans sagde ja tak til tilbuddet og skyndte sig hjem til sin mor og fortælle de gode nyheder. Næste dag var han på vej op til Kate for at starte arbejdet med det samme. Hans bankede på døren og da døren blev åbnet, kunne han se ind i det smukkeste slot. Der var flotte tæpper, levende lys, og de smukkeste malerier han nogensinde havde set. Kate stod på trappen og ventede på ham Du kommer for sent, jeg har ventet på dig i 2 timer Hans undskyldte og skyndte sig at gøre sig klar. Han fik et bord til at lægge pensler og maling på, han satte sit lærred op og nu var han klar til at gå i gang. Kate gik ind i rummet hvor Hans stod klar til at male hende. Hun havde den smukkes kjole på og håret var sat op i en knold nu er jeg klar, men skynd dig før jeg begynder at kede mig sagde Kate til Hans. Efter mange timers arbejde var det slut for i dag og de skulle ned for at spise til middag. Kate fik den mest fantastiske kylling, mens Hans fik kogt kål med tynd suppe.
Det smager virkelig dejligt Frk. Sagde Hans. Jeg vil ikke have du taler til mig mens vi spiser svarede Kate. Hans undrede sig over Kates uhøflighed, men sagde ikke noget. Efter middagen viste Kate, Hans op til sovesalen. Her skal du sove i den tid du laver mit maleri Hans havde aldrig set noget lignende. Der hang store gardiner fra loftet, ned over vinduerne, møblerne var af det flotteste skind, og sengen var så stor, at der ville være plads til 20 fuldvoksne mænd i den. Tusind tak Frk. Kate. Det er så venligt af dem Sagde Hans taknemligt, mens han kyssede hendes håndryg. Ja ja. Se nu bare at få noget søvn så vi kan komme videre i morgen Som dagene gik kom Hans længere og længere med sit maleri, og Kate blev mere og mere utålmodig. Er vi ikke snart færdige? sagde Kate vredt, da hun en morgen stod og lod Hans male hende. Hvis De gerne vil have det bliver smukt må De havde lidt tålmodighed Frk. Svarede Hans på den mest fredfyldte måde han kunne. Hans malede fra solen stod op om morgen til solen var på vej ned igen om aftenen. Dernæst fik han en skål kål og gik i seng, og sådan fortsatte det dag ud og dag ind, lige ind til en morgen på syvende dagen. Så! Nu er Deres maleri færdigt Frk. Hans var så stolt. Han syntes det var det smukkeste maleri han nogensinde havde lavet og han glædede til at komme hjem til sin mor med penge nok til at de ville kunne få mad hver dag i mange år. DET ER NOGET AF DET HÆSLIGSTE JEG NOGENSINDE HAR SET! Skreg Kate. Hans havde aldrig set nogen så sur som Kate var Du får aldrig dine penge for det. Tænk at det har taget dig 7 dage at male dette. Jeg ser jo forfærdelig ud på dette billede! Me men det er jo ba bare sådan De De ser ud Frk. stammede Hans. Han var meget bange. VAGTER! SEND HAM PÅ PORTEN! Skreg Kate igen. Og da blev Hans smidt ud af Kates flotte slot og måtte drage tomhændet hjem til sin mor.
Der var langt vej hjem til landsbyen. Og nu begyndte det at trække op til et hæsligt uvejr. Vinden blusede træerne omkuld og Hans var nu gennemblødt fra top til tå, fra den stormfulde regn. Åh min dreng. Kom ind i varmen og læg dig i halm stolen og bliv varm! Sagde hans mor da han kom hjem. Hvor ser du dog ud min dreng. Få noget tørt tøj på, så laver jeg en varm suppe til dig imens Halmstolen og det gamle slidte hus var slet ikke så dejligt som Kates slot, men Hans var ligeglad. Han var glad for at være hjemme. Og dog begynde Hans at tænke, at der var nu noget mystisk over hende Kate. Ovre på slottet sad Kate og græd. Der er ikke nogen der kan lide mig. Alle hader mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre! Du må blive ved med at prøve. Tag over til drengen og undskyld og bed om en chance til Sagde Kates tjenestemand. Undskyld? Jeg kan da ikke undskylde! svarede hun. Men den eneste måde forbandelsen kan blive brudt er hvis drengen forelsker sig i dig! Kate besluttede derfor alligevel at drage ud for at finde Hans så hun kunne tale med ham. Da hun kom til landsbyen søgte hun i hvert enkelt hus, men Hans var ingen stedet at finde. Lige ind til hun så en lille bitte træhytte, der var så lille at der umuligt kunne bo nogen derinde. Kate kiggede alligevel ind ad vinduet. Og gangske rigtigt. Der inde sad Hans sammen med sin mor og delte en lille stump brød. Kate skyndte sig at banke på døren, og Hans gik hen og åbnede. Hans! Jeg må tale med Dem. Jeg vil gerne give dig en chance mere til at male et maleri af mig Men Hans afslog med det samme. Det havde han absolut ikke lyst til Jeg beder dig Hans! Jeg vil gøre hvad som helst! Hans blev alligevel fristet. Hvad som helst? Jamen hvad siger du så til at du bor her hos mig imens jeg maler? Kate brød sig absolut ikke om, at hun skulle bo i den hytte til en svinesti, i forhold til hendes smukke slot. Men hun vidste at det var hendes sidste chance.
Du må sove her i min seng, så sover jeg bare på gulvet Hans viste Kate sin seng frem. Det var en lille bitte seng, som ikke en gang var en rigtig seng, men var lavet af halmstrå. Men det var tråds alt bedre end at sove på gulvet tænkte Kate. Næste morgen sad Hans og hans mor og spise morgenmad. Jeg har lavet en skål havregrød til dig, min kære Sagde Hans mor til Kate. Iv det er dog det klammeste jeg i mit liv har set svarede hun. Kate havde ikke lyst til at spise grøden selvom Hans mor havde brugt det allersidste havre til at lave det. Derefter gik Hans straks i gang med at male Kate endnu en gang. Da det blev sent på aftenen besluttede Hans at invitere Kate på en aftentur, og til hans forbløffelse svarede hun ja. På turen snakkede de om Hans hårde arbejde og hvordan Kate havde det med at bo helt alene i det store slot. For en gangs skyld syntes Hans faktisk at det var lidt hyggeligt at snakke med Kate. Måske var hun ikke så slem alligevel? Dagen efter vågnede Hans ved at Kate stod i køkkenet og lavede mad. Jeg har aldrig prøvet at lave mad før, men jeg syntes det var synd at i ikke havde noget mad, så jeg drog ned på markedet og købte noget mad til jer Hans kunne ikke tro sine egne øjne. Køkkenet var fuldt med mad til en hel måned og tænk at Kate alligevel kunne være så gavmild. De sad alle 3 og nød maden, selvom det meste af det var brændt på, og derefter gik Hans atter i gang med at male Kate. Hans syntes at Kate var begyndt at blive lidt sød og det gjorde hende bare endnu smukkere. Måske var Hans ved at blive lidt forelsket? På tredje dagen var maleriet endelig færdig. Åh Hans det er så smukt! Du vil blive betalt med tusind vis af guldmønter sagde Kate Men Hans svarede Jeg vil ikke betales med guldmønter. At få lov at lære dig at kende og finde ud af at du både er så sød og så smuk, er den bedste betaling jeg kunne få. Jeg tror jeg er blevet forelsket i dig
Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og lagde en forbandelse over mig, som gjorde mig så hæslig at ingen ville kunne lide mig. Hun sagde at først når nogen ville forelsket sig i mig ville forbandelsen blive opbrudt, og hvis det ikke ville ske i tide, ville jeg leve alene i ensomheden resten af mit liv. Du har reddet mit liv! Og da Hans hørte det blev han blot endnu mere forelsket i Kate. De blev gift, og Hans og hans mor flyttede ind på slottet sammen med Kate. Og de levede lykkeligt til deres dages ende.