www.norkrim.dk www.facebook.com/norkrim.dk Foto: www.politi.dk Voldtægt og drab på 85-årig kvinde oktober 2012
Voldtægt og drab på 85-årig kvinde Af vicepolitiinspektør Frank Olsen, Nordjyllands Politi, Aalborg. Sambarytmer og festklædte mennesker med mange forskellige nationaliteter fyldte gaderne i Aalborg pinselørdag den 26. maj 2007. Gerda på 85 år var i løbet af formiddagen nede på Kastetvej for at se en del af karnevalsoptoget glide forbi ind mod Aalborg centrum. I løbet af eftermiddagen, mens sambarytmerne stadig bragede ud fra Kildeparken, gik Gerda en tur i nærområdet med veninden Erna fra samme ejendom. Da de kom tilbage, besluttede de sig for at nyde eftermiddagssolen og satte sig på en bænk i den dejlige have, som hørte til ejendommen. Sidst på eftermiddagen fulgtes de op i ejendommen og gik hver til sin lejlighed. Erna var træt efter den friske luft og gik ind i soveværelset for at hvile sig. Omkring klokken 17.00 hørte hun, at det puslede inde fra stuen. Hun kaldte, og en ung mand med lys hud på 15 25 år åbnede døren ind til soveværelset og stak hovedet ind. Han sagde intet og lukkede hurtigt døren og forsvandt. Den følgende dag søndag den 27. maj 2007 klokken 14.59 fandt Jørgen sin mor Gerda dræbt i hendes lejlighed. Søndag den 27. maj 2007 De sidste spor efter pinselørdagens store karneval i Aalborg er ved at være fjernet. Byen er så småt ved at klæde sig i rød-hvide farver til søndagens superligakamp mellem AAB og OB. Der er udsolgt til kampen, hvor AAB har mulighed for at sikre sig bronzemedaljer i sæsonen 2007. Politigården summer af liv, for der er indkaldt ekstra personale i anledning af fodboldkampen. Udsnit af svalegange og atriumgård til seniorboligkomplekset Sct. Joseph Parken på Kastetvej i Aalborg.
Den dræbte kvinde blev fundet næsten afklædt og ilde tilredt på parketgulvet i stuen. Gerda bor på 1. sal i lejlighed 10 i seniorboligkomplekset Sct. Joseph Parken på Kastetvej 33 i Aalborg. Ejendommen er en kvadrant med åben atriumgård. Der er 55 lejligheder fordelt på fire etager. Ejendommen ligger tilbagetrukket fra Kastetvej med egen stor have med havehus, flere bænke og hyggekroge. Der er adgang til ejendommen fra Kastetvej til et trappetårn med indvendig trappe og elevator. Fra trappetårnet er der via åbne svalegange, vendende ind mod atriumgården, adgang til de enkelte lejligheders entredøre. De enkelte lejligheder har vinduer, som vender mod svalegangene og atriumgården, og på svalegangene står havestole, som beboerne i løbet af dagen benytter i det sociale samvær og til at nyde solen. Ejendommens indretning tilgodeser i høj grad beboernes tryghed og giver rig mulighed for socialt samvær mellem beboerne. Gerdas søn Jørgen er i bil på vej for at hente sin 85 årige mor. De havde dagen forinden aftalt, at han ville hente hende til kaffe og middag hos dem. Undervejs ringer han et par gange for at fortælle, at han er på vej, men Gerda tager ikke telefonen. Da Jørgen går ad svalegangen mod Gerdas entredør, hæfter han sig ved, at hynderne til hendes to havestole ikke er taget ind. Gerda plejer altid at tage hynderne ind om aftenen, inden hun går i seng, eller når hun skal i byen. Jørgen tager i døren. Den er ikke låst. Han går ind i lejligheden. Han kan i entreen høre, at Tv et er tændt inde i stuen. Klokken 14.59 ringer Jørgen 112 til alarmcentralen fra lejlighedens telefon. Han fortæller, at han netop har fundet sin mor i en blodpøl i lejlighedens stue. En ambulancelæge skønnede Gerda død som følge af vold og flere knivlæsioner. Gerningsstedet og indledende efterforskning Fra entreen er der til venstre et mindre spisekøkken og til højre ligger badeværelset. Lige frem ligger stuen, hvorfra der til venstre er adgang til soveværelset. Lejligheden var pæn og ryddelig bortset fra det ene hjørne i stuen. Her lå Gerda næsten afklædt på ryggen. Hendes bukser var rykket af, så vrangen vendte ud. Bukserne var smidt på gulvet ved siden af hende. Hendes bluse var trukket op over brysterne, og hendes brystholder rykket eller skåret op. Gerda var ilde tilredt. Den retsmedicinske findestedsundersøgelse i lejligheden viste flere tegn på vold med meget alvorlige knivlæsioner. Blandt andet var halsen og begge
håndled skåret over, og der var flere skærelæsioner på tværs af ansigtet. Læsionerne havde medført blodplamager ved og omkring Gerda, som dog i en vis grad var suget ned i de løse tæpper. I køkkenet stod en skabslåge halvt åben til skabet med gryder. En gryde med madrester stod på køkkenbordet. I køkkenvasken lå noget emballage, som tilsyneladende havde indeholdt madresterne. På køkkenbordet til højre for køkkenvasken lå to knive. På den ene kniv sås umiddelbart små pletter eller stænk af blod. Sønnen forklarede, at hans mor havde forholdsvis faste rutiner. Hun lavede selv mad og plejede at spise mellem klokken 17.30 og klokken 18.00. Jørgen havde også hæftet sig ved, at hynderne på havestolene ude på svalegangen ikke var taget ind. Hun plejede altid at tage hynderne ind for natten, eller når hun skulle i byen. Sideløbende blev der foretaget indledende forhøringer i ejendommen. Ingen havde tilsyneladende set eller hørt noget mistænkeligt omkring Gerdas lejlighed. Vi stødte dog på et enkelt vidne, som havde meget interessante oplysninger. Venindens forklaring Vidnet Erna på 84 år var veninde med Gerda. Hun fortalte, at de om lørdagen den 26. maj omkring klokken 15.00 gik en tur rundt i nærområdet. De var blandt andet inde og købe lidt småting i Kvickly og Fakta. Da de nåede tilbage til ejendommen, gik de en tur ned i ejendommens haveanlæg. Her satte de sig på en bænk og nød eftermiddagssolen indtil sidst på eftermiddagen omkring klokken 16.45. De fulgtes ad tilbage til ejendommen og op på 1. sal, hvor de gik hver til sin lejlighed. Hverken Erna eller Gerda låste deres døre. Deres lejligheder ligger overfor hinanden. Fra svalegangene kan de rent faktisk se over til hinanden på tværs af atriumgården. Erna var træt efter den friske luft og gik ind i soveværelset for at hvile sig. Omkring klokken 17.00 hørte hun, at det puslede inde fra stuen. Hun kaldte inde fra sengen og spurgte: Er der nogen? Døren fra stuen til soveværelset blev åbnet på klem, og en ung mand stak hovedet ind. Erna er svagtseende og beskrev personen som: ung mand, 15 25 år, lys i huden med mørkt hår. Han sagde ikke noget og lukkede hurtigt døren. Da Erna kom op af sengen, var han forsvundet fra lejligheden. Der var ikke rodet, og der manglede tilsyneladende ikke noget. Sent søndag aften kunne vi på baggrund af de foreløbige undersøgelser og indledende efterforskning konstatere, at Gerda sandsynligvis var dræbt lørdag eftermiddag i tidsrummet mellem klokken 17.00 og klokken 19.00. Det tydede på et seksuelt motiv. Vi På køkkenbordet ved køkkenvasken lå to vaskede knive, hvor der på den ene var små pletter eller stænk af blod.
kunne dog ikke afvise listetyven, der var blevet overrasket og var gået amok i en blodrus. Hvad med den unge mand hos Erna? Var det en listetyv, eller var det drabsmanden? Hvis ja, havde han så set og fulgt efter Gerda og Erna på gåturen? Hvorfor gik han forkert, eller gjorde han? Hvilken nationalitet var han? Der var mange ubesvarede spørgsmål. Vi anså det umiddelbart for usandsynligt, at der var tale om to forskellige gerningsmænd, set i forhold til gåturen og det tidsmæssige sammenfald mellem besøget hos Erna og drabet på Gerda. På denne baggrund satte vi fokus på deres gåtur, der havde ledt dem forbi Fjordmarken. Her holdt Cirkus Dannebrog til. Med det fokus vi havde på gåturen, tog vi ingen chancer. Vi tog kontakt til cirkusdirektøren som fortalte, at han havde 31 udlændinge ansat. Vi anså udlændingene for at være flygtige personer. I denne forbindelse inddrog vi i samarbejde med cirkusdirektøren samtlige udlændinges pas med henblik på sikring af identitet og eventuel frivillig afgivelse af dna. Vi ville ikke senere risikere en mistanke, som vi ville få vanskeligt ved at efterforske, hvis den mistænkte var rejst ud af landet eller på anden måde forsvundet. Vi kunne ikke på dette tidspunkt vurdere, hvorvidt vi skulle betragte lørdagens karneval med cirka 25.000 deltagere og cirka 100.000 tilskuere som en ven eller en fjende. På den ene side var der mange mennesker i byen og dermed potentielt mange vidner. På den anden side kunne gerningsmanden også undgå opmærksomhed og slippe væk blandt festklædte og mere eller mindre berusede mennesker. Dette måtte de følgende dage afklare, når sagen blev offentliggjort, og vidner efterlyst. Sagen vakte massiv interesse fra medierne. Den unge mand fra besøget hos Erna blev efterlyst som vidne. Drabet blev beskrevet som bestialsk og blodigt, og gerningsmanden derfor måtte have fået blod på sig. Sagen spredte en frygtelig utryghed blandt de ældre borgere ikke bare i Aalborg, men rent faktisk over hele landet. Mange mennesker kunne identificere sig med 85 årige Gerda, der var blevet overfaldet, voldtaget og dræbt i sit eget hjem. Kriminaltekniske spor og obduktion Den omfattende gerningsstedsundersøgelse fra Kriminalteknisk Center påviste og sikrede en række spor i lejligheden og i forbindelse med obduktionen. Fra Gerdas bukser blev der på et indvendigt vaskemærke sikret et fingeraftryk afsat i blod. Det var vores vurdering, at det var gerningsmandens aftryk. Det var afsat på en sådan måde, at det ikke kunne søges elektronisk i fingeraftrykssystemet. Det skulle søges manuelt. Det betyder, at en ekspert i fingeraftryk manuelt skal sidde og sammenholde en mistænkts fingeraftrykskort med det aktuelle aftryk for at se, om det er sammenfald. Der blev sikret flere fingeraftryk rundt om i lejligheden, og en del af disse blev løbende identificeret som legale. De var afsat af familiemedlemmer. Yderligere blev der fundet tre aftryk, som ikke var afsat af den nærmeste familie. På armaturet ved køkkenvasken blev der sikret to fingeraftryk og et håndaftryk. Fingeraftrykkene var af en sådan kvalitet, at de kunne søges i fingeraftrykssystemet AFIS. Aftrykkene var ukendte, men derfor kunne aftrykkene godt være afsat af gerningsmanden. Der blev fundet spor af blod omkring vasken og i vandlåsen under køkkenvasken. Vi håbede, at det var gerningsmanden, som havde afsat fingeraftrykkene i forbindelse med, at han muligvis havde vasket de to knive ved siden af køkkenvasken. På gulvet umiddelbart ved siden af Gerda blev der fundet et halvt sålaftryk. Aftrykket var afsat i blod, og i hælen kunne man tyde navnet ADIDAS. Aftrykket var centralt i sagen. Det ville være det første håndgribelige bevis på noget konkret at efterlyse og lede efter. Derfor blev der sat hårdt ind på at finde ud af, hvad det var for en sko. Det skulle vise sig at være langt vanskeligere, end vi havde forstillet os. Foruden Gerdas lejlighed blev Ernas lejlighed også undersøgt. Grunden var vores teori om, at drabsmanden også havde været inde i hendes lejlighed. Der blev ikke fundet spor. Ved obduktionen blev der konstateret mange skader fordelt mellem snit- og skærelæsioner og skader efter stump vold. Der blev blandt andet fundet 13 læsioner efter knive. Ansigtet var skamferet, næsen var næsten skåret af og halsen skåret over. Der var skåret i begge håndled, hvor højre hånd næsten var skåret af. Derudover blev der konstateret adskillige skader efter stump vold, og en tand var slået ud. Der blev endvidere fundet tre cirkulære læsioner, som kunne være forenelige med bidemærker fra et menneske. Sluttelig viste obduktionen fuldbyrdet voldtægt. Der blev sikret sæd med henblik på undersøgelse og tilvejebringelse af en dna-profil af gerningsmanden. Efterforskningen Sideløbende med de kriminaltekniske undersøgelser kørte efterforskningen. I første omgang blev der fofra Nordisk Kriminalreportage 2009
Et halvt sålaftryk var afsat i blod med navnet ADIDAS i hælen. kuseret på en undersøgelse og beskrivelse af Gerdas daglige rutiner og hendes færden lørdag den 26. maj 2007. Det viste sig, at Gerda og Erna under deres gåtur lørdag eftermiddag købte et par småting i Kvickly og yderligere et par småting i Fakta. Tidspunkterne kunne vi fastslå ud fra en kassebon, som vi fandt i lejligheden. Det var de første konkrete fikspunkter for Gerda og Ernas færden. Fra Fakta var der under 200 meter til bopælen. Sideløbende indledte vi en meget systematisk gennemgang og afhøring af alle beboere i hele ejendommen Kastetvej 33. Vi afholdt informationsmøde med beboerne, som naturligt var meget utrygge. Vi orienterede om efterforskningen og forklarede, at vi var dybt afhængige af beboernes samarbejde i bestræbelserne på at kunne kortlægge hele ejendommen pinselørdag. Derudover omfattede denne systematiske kortlægning også besøgende og alle andre personer, som i kraft af deres job eller anden relation, havde deres gang i ejendommen. Det var en meget stor og krævende opgave. Samtidig begyndte det at strømme ind med henvendelser fra offentligheden. Der var vidner, som havde set Gerda og Erna på deres gåtur. Vi fik også en del henvendelser fra vidner, som havde fundet blod på fortov og i opgange, eller som havde set personer med blod på tøjet forskellige steder i byen. Vi sikrede sporerne og løb alle henvendelserne op. Vi måtte dog sande, at pinsekarnevalet medførte, at mange mennesker i en eller anden udstrækning kom til skade, slog eller skar sig, så de fik blod på sig eller på tøjet. Som efterforskningen skred frem, og selv om sagen blev massivt omtalt i de landsdækkende medier, måtte vi konstatere, at der ikke umiddelbart kom noget gennembrud i sagen. Medarbejderne fra Cirkus Dannebrog blev opsøgt i Århus og samtykkede til dna-mundskrab. Fra vidner og politiets egne rækker kom omkring 80 henvendelser på mistænkelige personer. Alle henvendelser blev nøje vurderet og efter behov efterforsket yderligere i form af afhøringer og samtykke til dna-mundskrab med henblik på sammenligning af deres dna-profil med dna-profilen fra den sæd, som var sikret fra Gerda under obduktionen. Den umiddelbare konklusion var, at ingen vidner
Ved dette busskur stod en ung mand og trykkede sig. I baggrunden hovedindgangen til Kastetvej 33. havde set gerningsmanden komme til eller forlade gerningsstedet, men et vidne havde gjort nogle interessante iagttagelser omkring busskuret ud for Kastetvej 33. Busskuret ved Kastetvej 33 Som efterforskningen skred frem, fik vi kontakt til et vidne, som pinselørdag havde gjort nogle interessante iagttagelser. Han havde handlet ind i Fakta (cirka 200 meter fra Kastetvej 33) og var til fods på vej hjem ad Kastetvej. Her mødte han Gerda og Erna omkring klokken 15.50. Da han gik forbi busskuret ud for Kastetvej 33, så han en ung mistænkelig mand. Den unge mand stod ligesom og trykkede sig ved busskuret. Vidnet beskrev den unge som: Ung mand, cirka 20 år, 180 185 centimeter høj, mørkebrunt kort pjusket hår, slank/ranglet (drenget bygget) med markeret ansigt. Iført sort eller mørk hættetrøje og mørke løse bukser. Vidnet fortsatte af Kastetvej og kikkede sig over skulderen, da han skråede over Kastetvej. Han så den unge mand var trådt frem fra busskuret og gik efter eller i samme retning som Gerda og Erna. Foruden den unge mand så vidnet også, at der i busskuret sad to yngre kvinder, som han beskrev som asiater. Den unge mand og de to asiatiske kvinder blev efterlyst massivt i pressen. TV2 magasinet Station 2 blev mandag den 11. juni 2007 sendt live fra Aalborg med fokus på drabssagen. Efterlysningen gav kun få og ingen afgørende henvendelser. Vi afhørte buschauffører og opsøgte asiatiske kvinder i området. Efterlysningsplakater på flere forskellige sprog blev sat op, men det lykkedes os ikke at identificere den unge mand eller de to asiatiske kvinder. Det undrede os, at vi ikke var i stand til at identificere den unge mand eller de to asiatiske kvinder. For at fastholde vidnets iagttagelser valgte vi, at få lavet en fantomtegning af den unge mand fra busskuret. Fantomtegningen blev vurderet som egnet til offentliggørelse, men vi fravalgte at offentliggøre fantomtegningen. Vi var bange for at drukne i henvendelser. Erfaringsmæssigt kan vi forvente et sted mellem 2.000 og 3.000 henvendelser. Det undrede os ganske vist, at vi ikke var i stand til at identificere den unge mand og de to asiatiske kvinder, men her skal man huske på karnevalet. Vi fik ikke på noget tidspunkt bragt den unge
mand tættere på gerningsstedet end busskuret og gående på Kastetvej i samme retning som Gerda og Erna, der formentlig var på vej ned i haven. Fantomtegningen har et grønlandsk/asiatisk tilsnit. Det undrede os. Vidnet var blevet grundigt afhørt ad flere omgange og på intet tidspunkt havde han nævnt, at der var noget grønlandsk eller asiatisk over den unge mand. Det var vanskeligt at vurderer, hvor stor vægt fantomtegningen skulle tillægges, men uanset hvad, så var den unge mand det nærmeste, vi kom en mistænkt indtil videre. Vi valgte i stedet at offentliggøre fantomtegningen internt i politiet og herunder også på Grønland. Vi fik flere bud på, hvem det kunne være, men ingen af henvendelserne ledte til gerningsmanden. Efterforskning retsgenetisk Retsgenetisk Institut arbejdede stort set i døgndrift med den sæd, der var sikret fra obduktionen. Søndag den 3. juni 2007 om eftermiddagen havde man en helt ren og entydig dna-profil med en sikkerhed på 1:1.000.000. Dna-profilen blev samme eftermiddag søgt op i dna-registeret. Den var ukendt i både person- og spordelen. Dermed kom der også hurtigt svar på de dna-profiler, som vi havde sikret fra mistænkelige personer under den foreløbige efterforskning. Vi måtte konstatere, at gerningsmanden ikke var blandt de personer, vi havde sikret dna fra. I det omtalte TV-2 magasin Station 2 blev der bragt et indslag omkring etniske profiler Fra fingeraftryk til fantomtegning. Der blev vist et forsøg med en professor Rasmus Nielsen fra Københavns universitet. Han fik udleveret to anonyme dna-profiler fra et par studieværter, hvor den mandlige er dansk, og kvinden har rødder i Sydamerika. Ved undersøgelser og sammenligning i større databaser var Rasmus Nielsen i stand til at udtale sig ret præcis om deres etniske profil altså hvorfra de stammede i verden. Rasmus Nielsen fortalte videre, at man allerede i dag kan se for eksempel øjenfarve, hårfarve og kløft i hagen. Det blev lige pludselig meget interessant for os. Tænk om vi kunne få et hint om, hvor fra i verden gerningsmanden stammede. Det ville være en fantastisk brik i det samlede grundlag for at prioritere og sætte retning for efterforskningen. Jeg havde via Kriminalteknisk Center kontakt til Retsgenetisk Institut, og her var man mildest talt ikke imponeret over TV udsendelsen. Måske forståeligt nok, da der Der blev lavet en fantomtegning af den unge mand, der stod og trykkede sig ved busskuret. ifølge Retsgenetisk Institut er en lang række usikkerheder, som ikke bliver belyst i udsendelsen. Retsgenetisk Institut ville ud fra den foreliggende dna-profil ikke gå længere end til at konkludere, at der var lige stor sandsynlighed for, at gerningsmanden var dansk som af grønlandsk oprindelse. Dermed ikke sagt, at han ikke kunne være af en helt anden etnisk oprindelse. Jeg havde flere drøftelser med professor Rasmus Nielsen, som mente, at han godt kunne komme den etniske profil nærmere ved at søge i større internationale databaser med forskellige etniske profiler. For at det kunne lade sig gøre, skulle der fremkaldes et mitokondrie-dna, der er et langt mere detaljeret dna. De almindelige retsgenetiske dna-undersøgelser afdækker kun en meget lille del af den menneskelige arvemasse. Retsgenetisk Institut var ikke umiddelbart indstillet på at lave en denne undersøgelse, men drøftelserne fortsatte og endte med et møde på Retsgenetisk Institut. Her redegjorde Retsgenetisk Institut for deres bekymringer i forhold til den etniske profil. De
redegjorde for, at mitokondrieundersøgelsen var meget dyre og meget vanskelige at få til at lykkedes. Derudover ville en etnisk profil være behæftet med så stor usikkerhed, at de tvivlede på, at politiet kunne bruge den til noget eller at den i værste fald kunne lede politiets efterforskning i en forkert retning. Det var jeg ikke enig i og fremførte, at den etniske profil aldrig ville stå alene. Derimod ville den være en brik i det samlede grundlag for at prioritere ressourcer og sætte retning for efterforskningen. Retsgenetisk Institut medgav, at hvis gerningsmanden rent faktisk var af grønlandsk oprindelse, så ville den etniske profil også give et klart hint i den retning. Hvis det skulle vise sig at holde vand, ville det underbygge fantomtegningen, og sammenholdt med forbrydelsen karakter ville det være afgørende for, at efterforskningen blev fokuseret mod grønlændere. Retsgenetisk Institut valgte efter disse drøftelser at sætte en metokondrieundersøgelse i gang. Ventetiden var flere uger, inden vi kunne forvente et resultat. Vi valgte i starten af juli måned at fokusere efterforskningen på grønlændere. Beslutningen blev truffet med baggrund i forbrydelsens karakter, fantomtegningen samt Retsgenetisk Instituts oplysninger om, at der var lige stor sandsynlighed for, at gerningsmanden kunne være dansk som af grønlandsk oprindelse. Vi håbede selvsagt på, at den etniske profil ville være med til at underbygge denne grønlænderteori fordi den hvilede på et tyndt grundlag, men det var det bedste, vi havde på daværende tidspunkt. Mange uger senere meddelte retgenetikerne, at det var lykkedes dem at fremdyrke et metokondrie-dna. Finsk politi reagerede på efterlysningen af fodaftrykket og sendte et foto af et par ADIDAS Superstar G sko.
Desværre var det Gerdas metokondrie-dna. Det skete, fordi den sæd, man sikrede fra Gerda, også indeholdt celler fra hende, og de har åbenbart været bedre til at formere sig end cellerne fra gerningsmanden. Jeg ville ikke være i tvivl om at sætte undersøgelsen i gang på ny, hvis ikke det var fordi, at det pludselig lykkedes os at identificere det blodige sålaftryk fra gerningsstedet. Sålaftrykket Det sikrede sålaftryk satte vi hårdt ind på at få identificeret via Adidas Danmark og via hovedsædet i Tyskland. For at undgå misforståelser af enhver art kontaktede vi Adidas i Tyskland via tolk. Aftrykket blev mailet ned til Adidas, og de satte en ekspert til at undersøge sagen. Adidas var ikke i stand til at identificere sålaftrykket. Det skal naturligvis ses i sammenhæng med, at Adidas har mange fabrikker rundt om i verden og årligt producerer mange millioner par sko. Hertil skal man så tage i betragtning, at Adidas også er verdens mest kopierede sportsmærke efter Nike, og det går specielt ud over skoene, som i stor stil kopieres i Kina. I bestræbelserne på identificering af sålaftrykket havde Krimnalteknisk Center i København sendt aftrykket rundt i Europa via ENFSI Expert Work Group Marks Wanted Page. Det er en form for international hjemmeside mellem kriminaltekniske afdelinger. Her lægger de spor ud til nærmere undersøgelse/sammenligning med spor sikret i de enkelte lande. Primo august reagerede Finlands politi på sålaftrykket. De havde fundet ud af, at aftrykket stammede fra en Adidas kondisko, mrk. Superstar G2. De fremsendte samtidig foto af skoene. Det var en lidt atypisk Adidas sko med en blank knap på ydersiden af sålen og med de tre typiske hvide striber og nogle specielle syninger på snuden. Dagen efter var vi i gang med undersøgelser omkring skoene. Vi havde igen kontakt til Adidas Danmark og hovedsædet i Tyskland. De var ud fra fotoet stadig ikke i stand til at sige, om denne type sportssko var solgt i Danmark. De skulle bruge produktionsnummeret, som sidder i pløsen i skoene for at kunne hjælpe. Sidst i august stødte jeg tilfældigt på en ung mand i et par lignende Adidas sko. Sad drabsmanden i bussen Tirsdag den 21. august 2007 klokken 07.25 stod jeg på bussen i Frejlev på vej til arbejde. Bussen var næsten fuldt op med unge mennesker, som var på vej ind til Aalborgs uddannelsesinstitutioner. Mens jeg sad i bussen, fik jeg pludselig øje på en ung mand, som sad på et sæde skråt foran mig. Jeg bemærkede, at han havde et par sko på magen til dem på fotoet fra Finland sort med sølvknap, hvide striber og specielle syninger ved snuden. Jeg blev pludselig helt vågen og tænkte på, om det var drabsmanden, som sad der i bussen. Jeg tænkte på, hvordan jeg skulle gribe sagen an. Under alle omstændigheder var jeg sikker på, at jeg måtte have fat i ham på en eller anden måde. Den unge mand stod af ved Kennedy Arkaden i Aalborg. Her skulle jeg også selv af. Han fulgtes med en kammerat ind i arkaden, hvor jeg tog kontakt til ham. Jeg viste mit politiskilt og sagde, at jeg var nødt til at tale med ham. Jeg forklarede ham kort, at det drejede sig om en drabssag og bad ham følge med til et lille aflukke overfor DSB kiosken Zone O. Jeg fortalte ham, at jeg var nødt til at undersøge hans sko. Det var heldigvis en venlig ung mand, som hed Jens og var 16 år. Han tog beredvilligt sine ene sko af. Jeg kikkede efter serienummeret i pløsen på skoen. Jeg opdagede, at jeg hverken havde papir eller blyant på mig. Mens Jens stod med den ene sko i hånden, gik jeg over i DSB kiosken Zone O, som indehaves af nogle asiater. Jeg bad om at låne papir og blyant, hvorefter den kvindelig ekspedient sagde: Det koster fem kroner. Jeg måtte igen have fat i politiskiltet og lånte herefter papir og kuglepen uden beregning. Tilbage ved Jens, som stadig stod med sin ene sko i hånden, forsøgte jeg at læse serienummeret i skoen. Skoen var slidt og jeg havde vanskeligt ved at læse nummeret. Jeg bad Jens tage den anden sko af. Både Jens og forbipasserende må have troet, at der var tale om skjult kamera, da jeg bad ham finde nummeret og læse det op for mig. Selvom Jens var en venlig ung mand, kunne han godt være drabsmanden. Selvom hans sko tilsyneladende var samme model, som dem drabsmanden havde på, mente jeg ikke, at de kunne have afsat aftrykkene på drabsstedet. Da der var gået cirka tre måneder siden drabet, vurderede jeg, at Jens s sko var for slidte, da Adidas logoet i hælen var slidt væk. Inden han tog videre i skole fortalte han, at han havde købt sine sko i Bilka i foråret. Gennembruddet Efterforskerne fik min håndskrevne seddel med oplysningerne om Jens s sko, og så kom der fart på. Det viste sig, at skoene var solgt fra den danske Adifra Nordisk Kriminalreportage 2009
Den selvejende ungdomsinstitution Illu Paarsivik i Qaqortoq (Julianehåb) hvor Carl blev anholdt. das importør Adidas Danmark til Bilka. Der var solgt cirka 1.000 par fordelt til samtlige Bilka forretninger i Danmark. Ved henvendelse til Bilka i Aalborg viste det sig, at de fra medio januar 2007 til drabsdagen havde solgt 55 par sko. 21 par var solgt mod kontant betaling, og 34 par var betalt med kreditkort. Bilka begyndte hurtigt at fremsende betalingstransaktioner, og med baggrund i vores grønlænderstrategi blev det meget interessant, da vi fandt en betaling mandag den 2. april 2007 med et grønlandsk kreditkort. Kreditkortet hørte til Sparbank Vest i Nuuk. Det var registreret til den selvejende ungdomsinstitution Illu Paarsivik i Qaqortoq (Julianehåb) i Sydøstgrønland. Det er en institution for utilpassede unge grønlændere under 18 år. Samme institution har også en afdeling på Ildskovvej i Dybvad i Nordjylland. Ved henvendelse til institutionen sidst i august 2007 viste det sig, at en af deres utilpassede unge Carl (navnet er opdigtet) på 15 år havde købt et par sko Adidas Superstar G2 med institutionens kreditkort mandag den 2. april 2007. Carl havde sammen med to pædagoger og fire til fem andre unge fra institutionen været til karneval i Aalborg. Han havde sine Adidas sko på, og først på eftermiddagen stak han af fra de andre. Sidst på eftermiddagen ringede han til pædagogerne og bad om at blive hentet i Aalborg. Da de hentede ham, var han påvirket af spiritus. Carl var i starten af juni måned rejst tilbage til institutionen i Qaqortoq. De indledende oplysninger omkring Carl og hans færden pinselørdag under karnevalet havde en sådan karakter, at vores mistanke for alvor blev vakt. Der blev indledt en intensiv og koncentreret efterforskning mod ham og hans færden pinselørdag i Aalborg. Efterforskningen omkring Carl To pædagoger fra institutionen forklarede, at de sammen med Carl lørdag den 26. maj 2007 kørte til karneval i Aalborg omkring klokken 10.00. De havde fire til fem andre unge med. De fulgtes ad indtil mellem klokken 13.00 og klokken 14.00, hvor Carl pludselig stak af fra gruppen. De to pædagoger gjorde sig store bestræbelser på at finde og få kontakt til Carl. De ringede gentagne gange til Carls mobiltelefon, men Carl lod sig ikke overtale til at komme tilbage. Det var pædagogernes opfattelse, at Carl stak af fra gruppen for at møde sin kæreste Nina, der boede i Aalborg. Pædagogerne mente, at Carl den pågældende dag var iført mørkt overtøj og sorte Adidas sko. Carl ringede af egen drift omkring klokken 18.00 til institutionen og bad om at blive hentet i Aalborg. De to pædagoger kørte straks ind og hentede Carl i Aalborg omkring gågaden og honnørkajen. De bemærkede, at Carl virkede påvirket af alkohol og muligvis narkotika, da han virkede helt væk og fjern i blikket.
Under opholdet i Danmark boede Carl i ungdomsinstitution Illu Paarsiviks afdeling i Dybvad. Tilbage på institutionen var Carl ked af det. Han lå i sin seng og virkede tranceagtig og tydelig påvirket. På institution tog han en kniv og påførte sig selv overfladiske snitlæsioner og talte om selvmord. Pædagogerne tog kniven fra ham. Han gik herefter ned i køkkenet og tog en ny brødkniv, men det lykkedes også at tage den fra ham. Kort tid efter faldt han til ro. Carl kæreste Nina forklarede, at hun under karnevalet havde mødt Carl omkring klokken 14.30 på Vesterbro i Aalborg. De talte sammen et kvarters tid, hvorefter Carl gik videre ad Vesterbro i nordlig retning mod centrum. Nina huskede, at Carl var iført mørkt tøj. Nina opfattede Carl som glad og oppe at køre. Han virkede ikke beruset eller påvirket i øvrigt. Der blev indhentet retskendelse for at få oplysninger omkring Carls telefon. Det viste sig, at Carls telefon var aktiv på en sendemast i Aalborg centrum omkring klokken 12.00, hvor han havde samtaler med sin kæreste Nina. Klokken 13.10 var der et opkald fra en af pædagogerne, som angiveligt forsøgte at overtale Carl til at komme tilbage til gruppen. I tiden mellem klokken 14.59 og klokken 17.17 var der ingen registreringer på Carls telefon. Det kan betyde, at han har slukket sin telefon eller underlader at besvare eventuelle opkald. Klokken 17.18 ringer Carl til institutionen. Samtalen blev registreret på en sendemast på Harald Jensensvej i Aalborg vestby med 60 grader, der nøje svarede til gerningsstedets placering. Gradtallet indikerede, at Carl var ganske tæt på gerningsstedet, da han ringede. I tiden fra klokken 17.18 og til klokken 17.57 foretog Carl flere opkald, der via telemaster klart indikerede, at Carl bevægede sig fra vest mod øst. Carl var tilsyneladende til fods på vej væk fra gerningsstedet og på vej ind mod Aalborg Centrum. Klokken 18.35 blev Carls telefon registreret på en telemast i Dybvad. Da var han hentet og tilbage på institutionen i Dybvad. Efterforskningen omkring Carl havde styrket mistanken mod ham i en sådan grad, at Carl skulle anholdes og sigtes for voldtægt og drab. To sagsbehandlere og en jurist fra Aalborg rejste derfor til Grønland onsdag den 12. september 2007. På Grønland I samarbejde med Grønlands Politi i Qaqortoq blev Carl torsdag den 13. september anholdt på sit værelse på den selvejende ungdomsinstitution Illu Paar-
sivik. Ved ransagning blev der fundet et par sorte Adidas sko af mærket Superstar G2 størrelse 43. Straks efter anholdelsen og ankomsten til politistationen blev der optaget finger- og håndaftryk af Carl. Disse aftryk blev scannet ind, og med det samme fremsendt til fingeraftrykssektion i Kriminalteknisk Center København. Samtidig fik Carl udtaget et mundskrab, der blev fremsendt til Retsgenetisk Institut med henblik på fremkaldelse af Carls dnaprofil. Carl blev sigtet for voldtægt og drab og afviste i første omgang al kendskab til forbrydelsen. Efter at være præsenteret for flere faktuelle oplysninger erkendte Carl til sidst voldtægten og drabet. Senere samme dag ringede fingeraftrykssektionen og fortalte, at der var sammenfald mellem Carls fingeraftryk og de to sikrede aftryk fra køkkenarmaturet på gerningsstedet. Samme dag blev Carl fremstillet for kredsretten i Qaqortoq, hvor han blev fængslet i fire uger til den 4. oktober 2007. I retten gentog han sin tilståelse. Carl skulle retsforfølges i Danmark, og rejste sammen med sagsbehandlere og jurist tilbage til Danmark onsdag den 19. september. Om torsdagen blev han fremstillet i et fornyet grundlovsforhør ved retten i Aalborg. Anklageren og forsvareren begærede lukkede døre, men pressen protesterede mod dørlukningen. Retten afsagde kendelse om, at der ikke skulle være dørlukning men derimod navneforbud. Carl blev varetægtsfængslet og grundet sin unge alder anbragt på en lukket institution. Retten afsagde ligeledes kendelse om, at Carl skulle mentalundersøges. Carls forklaring Carl erkendte sigtelserne for voldtægt og drab. Carl forklarede, at han pinselørdag sammen med to pædagoger og andre unge fra institutionen var til karneval i Aalborg. Han stak af fra gruppen og mødtes med sin tidligere kæreste Nina. Efter mødet med Nina gik han rundt på må og få i Aalborg. Tilfældigt kom han til ejendommen Kastetvej 33. Han besluttede sig for at gå ind i ejendommen for at låne en telefon. Han ville gerne ringe hjem til sine pårørende på Grønland og havde ikke nok taletid på sin mobiltelefon. Han bevægede sig op af trappen til svalegangene, hvor han fik øje på en ældre kvinde Erna. Hun gik ind i sin lejlighed og lidt efter gik Carl også ind. Han så ikke kvinden i lejligheden, men hørte pludselig en eller to stemmer, hvorefter han forlod lejligheden. Han gik ud på svalegangen igen, hvor han bemærkede en anden ældre kvinde på svalegangen overfor. Det var Gerda. Hun gik ind i sin lejlighed, og lidt efter smuttede Carl også ind i lejligheden. Han kikkede lidt rundt i køkken og badeværelse, inden Gerda pludselig fik øje på ham inde fra stuen. Hun spurgte, hvad han lavede og sagde, at han skulle forsvinde, ellers ville hun ringe til politiet. Carl blev vred og overfaldt Gerda. Han begyndte at slå på hende, indtil hun faldt om på gulvet i stuen. Han besluttede sig for, at han ville have samleje med Gerda. Han trak sine egne og Gerdas bukser ned og gennemførte samlejet. Han kunne svagt huske, at han på et tidspunkt havde bidt Gerda. Efter samlejet sagde Gerda igen til Carl, at hun ville ringe efter politiet. Carl ville ikke fanges af politiet og besluttede sig for at slå Gerda ihjel. Han hentede en kniv i køkkenet og skar Gerda flere forskellige steder. Han kan ikke præcist huske, hvordan han skar hende. Han husker dog, at han skar hende på halsen. Carl huskede også, at han på et tidspunkt hentede en kniv mere i køkkenet. Han kan ikke huske, hvorfor han gjorde det. Efterfølgende vaskede han begge knive i køkkenvasken, inden han forlod lejligheden. Under opholdet på Grønland blev de to fingeraftryk på armaturet i køkkenet identificeret til Carl, og 3. oktober blev det blodige fingertryk på vaskemærket i Gerdas bukser også identificeret til Carl. Senere i oktober 2007 fastslog Retsgenetisk Institut, at sæden i Gerda med en sandsynlighed på mere end 1:1.000.000 kom fra Carl, end hvis den kom fra en anden tilfældig mand i den danske befolkning. Alle spor i sagen er således endelig identificeret. Eventuel dom og tid til eftertanke Der er endnu ikke (marts 2008) rejst tiltale i sagen. Erklæringen omkring mentalundersøgelsen er sendt til udtalelse i Retslægerådet. Der er ikke tvivl om, at der rejses tiltale for fuldbyrdet voldtægt og drab. I kraft af at Carl er under 18 år kan han maximalt idømmes otte års fængsel, hvis han findes egnet til almindelig straf i fængsel eller på en lukket institution for unge. Hvis ikke han findes egnet kan han i stedet dømmes til anbringelse på en egnet institution i form af psykiatrisk hospital eller lignende. Det vil i givet fald betyde, at Carl ikke kan løslades før læger og retten samlet vurderer, at han ikke længere udgør nogen fare for andre mennesker. Drabet blev begået pinselørdag den 26. maj 2007.
På et indvendigt vaskemærke i dræbtes bukser, der blev fundet liggende med vrangen vendt ud, blev der fundet et blodigt fingeraftryk, der stammede fra Carl. Carl blev anholdt på Grønland torsdag den 13. september 2007. En koncentreret og intensiv efterforskning i cirka 3 1/2 måned. Det var en sag med meget vanskelige odds. Der var tale om et fjerndrab, hvor offer og gerningsmand overhovedet ikke havde relationer til hinanden. Gerningsmanden var ukendt i dna-registeret og i fingeraftryksregisteret. Ingen vidner bemærkede gerningsmanden komme til eller gå fra gerningsstedet. Hele Aalborg sydede af Nordeuropas største karneval med mange udenlandske deltagere og tilskuere. Som efterforskningen skred frem, var det tætteste, vi kom på en mistænkt, den unge mand i mørk hættetrøje ved busskuret ud for ejendommen Kastetvej 33 i Aalborg. Ham fik vi lavet en fantomtegning af. Under en så massiv efterforskning er det naturligvis nødvendigt at træffe en lang række valg og beslutninger i forhold til, hvordan efterforskningen og ikke mindst ressourcerne skal prioriteres. Der skal sættes retning for efterforskningen, men helst ud fra et analytisk grundlag. Vi havde mange teorier om, hvad det kunne være for en mand, som havde begået en så alvorlig forbrydelse. Var det en dansk eller udenlandsk mand? Var det ung dreng eller ældre mand? Boede han i nærområdet og havde han nuværende eller tidligere relationer til Gerda, området eller ejendommen? Var det en psykisk afvigende mand kendt eller ukendt i psykiatrien? Var det en tidligere sædelighedsforbryder eller en listetyv, som var gået amok? Spørgsmålene var mange. Vi ledte og fandt lidt efter lidt svarerne, som skulle sætte retning for efterforskningen. Fantomtegningen af manden fra busskuret havde et grønlandsk eller asiatisk tilsnit. Fantomtegningen blev kun offentliggjort internt i politiet og herunder også på Grønland. Der kom flere henvendelser på grønlændere forskellige steder i landet, men ingen på Carl. I starten af juli måned valgte vi at fokusere efterforskningen på grønlændere. Beslutningen blev truffet med baggrund i forbrydelsens karakter, fantomtegningen samt Retsgenetisk Instituts oplysninger om, at der var lige stor sandsynlighed for at gerningsmanden kunne være dansk som af grønlandsk oprindelse. Det var ikke noget stærkt grundlag at prioritere ef-
terforskningen på, men det var det bedste, vi havde på daværende tidspunkt. Selvom efterforskningen blev fokuseret på grønlændere er det jo ikke ensbetydende med, at vi lukker øjnene for andre muligheder. Vi undlod at offentliggøre fantomtegningen til medierne for ikke at risikerer at drukne i henvendelser. I dag ved vi, at det var Carl, som stod ved busskuret, men jeg tvivler meget på, at Carl ville være blevet genkendt, da der er forholdsvis store afvigelser mellem Carl og fantomtegningen. Retsgenetisk Institut arbejdede med at en etnisk profil, som desværre ikke lykkedes. Den etniske profil ville formentlig have været medvirkende til at underbygge vores beslutning om grønlænderstrategien. Det er jo netop de små brikker vi har brug for at stykke sammen, så vi får det bedst mulige grundlag at prioritere efterforskningen og ressourcerne ud fra. Nu var vi så heldige, at vi havde sat den rigtige retning, og at det via sålaftrykket på gerningsstedet og Adidas skoene lykkedes os at finde frem til Carl. Jeg er ikke i tvivl om, at vores grønlænderstrategi før eller siden ville have ledt os frem til Carl. Det kunne meget vel have taget meget længere tid end de 3 1/2 måneder, efterforskningen tog, og derved slugt mange flere ressourcer i alle led. Vi fik i sagen ganske kort berørt etniske profiler. Desværre mislykkedes den etniske profil. Det havde været meget interessant at se udfaldet og Retsgenetisk Instituts tolkning af resultatet. Ifølge Retsgenetisk Institut hersker der betydelig usikkerhed omkring etniske profiler. Med den globalisering, der sker i dag, er jeg ikke i tvivl om, at vi kommer til at se langt mere til etniske profiler i fremtiden i de meget alvorlige sager. Det bliver som mange andre aspekter en brik i politiets analytiske tilgang til at prioritere efterforskningen og ressourceanvendelsen.