MÅNEDSBREV FOR april MÅNED Kære Forældre d. 31-03-2016 Ahhh der er forår i luften, med fuglesang og spirende blomster. Husk at medbringe termotøj som supplement til flyverdragten. VELKOMMEN OG FARVEL D. 1. april siger vi velkommen til Sara, der starter på Snullerne i Vuggestuen D. 16. april siger vi velkommen Amir, der også starter på Snullerne Vi har i den seneste tid sagt velkommen til flere nye vikarer: Mette Katrine Ulrik Sebastian Vi siger desuden velkommen til en ny pædagog på Solstrålen 1. maj. Maj- Britt er uddannet pædagog og lærer, og vi glæder os til at lære hende at kende. VIGTIGE DATOER I APRIL Onsdag d. 13. april er der ekstra Forældrekontaktudvalg fra 19-20 pga. forslag til ny områdestruktur. Torsdag d. 28. april holder vi afslutning for de børn og forældre, der skal starte i skole. Invitation bliver snarligt delt ud. Husk at aflevere tilmeldingssedlen.
EN NY FACADE BLIVER TIL Vi spurgte grafiker og illustrator Annette Boas, om hun ville hjælpe os med at udarbejde et billede til vores nye facader. Billedet skulle symbolisere Nysgerrighedens pædagogik. Derfor er det hele startet med en blyantstegning. Blyantstegningen tog stille og roligt form, til det billede I kan se på facaderne i dag.
Så blev blyantstegningen tegnet op med tusch, så alle detaljerne træder endnu tydeligere frem. Og til sidst den færdige tegning, der herefter bliver scannet og trykt på pleksiglasplader.
Annette skriver følgende om hendes tanker bag tegningen: Børnehuset Bullerby arbejder efter nysgerrighedens pædagogik og begrebet nysgerrighed valgte vi derfor som omdrejningspunkt for illustrationen. Den store lup placeret centralt på illustrationen fortæller i børnehøjde, at her er en spændende og eventyrlig verden at gå på opdagelse i. Det er en verden bestående af velkendte dyr, planter, legetøj og mønstre, som for de nysgerrige blikke dukker frem én for én. Jeg har været inspireret af den kendte børnebog Find Holger, hvori det handler om at lede/søge efter figurer. Da min illustration også skal afspejle børns fantasi, har jeg valgt at tilføre den et fantasifuldt og magisk præg à la Alice i Eventyrland med sæbebobler, kaniner i tekopper, skæve træhytter, svampe på hovedet, fantasifulde mønstre, store dyr i små størrelser og omvendt. For at børnene kan drage en parallel til deres egen verden, har jeg inddraget elementer fra den danske natur med kendte planter som jordbær, kornblomster, svampe, grantræer og danske dyr som frøer, egern, fugle, kaniner, bier, sommerfugle, svaner, græshopper, snegle, hjorte og sæler En enkelt bjørn fik dog også sneget sig ind. Børn fascineres ofte af store og farlige dyr som f.eks. bjørne og da universet netop er skævt og eventyrligt præcis som børns fantasi, passede det fint at bryde rammerne med vores store nordiske nabodyr. Illustrationen beskæftiger sig med den samme verden, som børnene omgiver sig med til daglig og jeg håber, at illustrationen kan være med til at øge børns interesse for naturen omkring dem og skærpe deres nysgerrighed generelt.
På dagen for opsætningen kom Roskilde avis forbi og tog et billede sammen med nogle af børnene fra børnehaven. HVIS LANDET KUNNE TALE Alle de 4- og 5-årige skal fra maj og indtil slut juni være med i et stort projekt, der hedder, Hvis landet kunne tale. Her i starten af april, vil de børn, det handler om få et brev ud, hvor der står mere om projektet, og hvor de dage, dit barn skal være, med vil fremgå. BØRNENE LAVER LIVRETTER Charlotte og Diana, vores to køkkendamer, har taget initiativ til at børnene i Bullerby, skal være mere involverede i madlavningen. Derfor skal børnene bl.a. tegne deres livretter eller finde billeder på Ipad en og herefter med ud i køkkenet og lave deres livret til de andre børn. Tankerne bag, er selvfølgelig, at børnene lærer noget om råvarer og ingredienser, og samtidig tænker vi, at børnene får mod på at smage flere ting, hvis de selv har været med til at lave maden. Det vil fremgå af madplanen, når de enkelte stuer laver mad, men det er selvfølgelig få børn, der er med hver gang. Vi glæder os til at følge processen.
NYSGERRIGHEDENS PÆDAGOGIK På Snullerne, Har de været optaget af, at komme på ture i lokalområdet. De har tegnet på gulvet, og tegnet påskekyllinger.
På Krusedullerne Har de været optaget af forårets komme og af at være ude i naturen. De har både været på tur ned til ænderne, og hygget sig med at lære legepladsens nye læringsstationer at kende. De nye Kruseduller har været i atelieret og fordybe sig i rød-ler.
På Skrupsakkerne Endelig blev det forår og Skrupsakkerne har været i haven og gøre den forårsklar. Der er blevet revet, fejet og klippet grene. Børnene har nydt forårssolen med en dejlig kop te, og boller på bålet.
På Regnbuen Har de været optaget af påskens traditioner. Alle børnene har plantet karse og det har været rigtig spændende at se karsen vokse op og vande den.
Nogle af børnene fra Regnbuen og Solstrålen har været med i køkkenet og lave livretter.
I forbindelse med dialogisk læsning, har en lille gruppe på Regnbuen lavet juice og most.
På Solstrålen Har de fået en masse nye dejlige børn i marts måned og derfor har måneden gået på at lære de dejlige børn at kende. Derfor har Solstrålen været på ture i nærområdet og på legepladsen, samt lært de nye børn stuens rutiner og læringsmiljøer at kende.
Der er blevet malet ansigter i forårssolen.
Også Solstrålen har været i køkkenet og lave mad.
På Stjerneskuddet Er de lige for tiden optagede af temaet Vikinger. Derfor har de snakket om temaet, lavet vikinge-mad på bålet og været på Nationalmusset og set deres udstillinger om vikinger..
April måneds mange fødselsdagsbørn er: Theo, der fylder 4 år d. 13-04, Berk, der fylder 3 år d. 14-04, Sophie, der fylder 2 år d. 16-04, Yakub, der fylder 6 år d. 17-04, Oscar, der fylder 2 år d. 18-04, Fatma, der fylder 4 år d. 18-04, Tillykke til Jer alle Personalet i Børnehuset, Lone Ørnø, Pædagogisk Leder Amir, der fylder 1 år d. 19-04, Natalie, der fylder 4 år d. 26-04, Elias, der fylder 1 år d. 27-04, Joey, der fylder 2 år d. 27-04, Emir, der fylder 5 år d. 29-04