Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Transkript

1 Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati I børnehaven arbejder vi med de personlige kompetencer ved, at styrke det enkelte barns svage sider og støtte dets stærke sider. Vi støtter barnet i de processer, som sker flere gange dagligt for barnet. Eksempelvis støtter vi barnet og lader det selv prøve, hvis de har problemer med at gå til en opgave. ( borddækning, oprydning, leger med perler, dagens aktivitet osv. ) Vi skal som personale opmuntre barnet og ikke overtage. Vi arbejder med, at barnet lære at drage omsorg og trøste andre. At barnet ser sine kammerater. At de hjælper hinanden gennem dagen ( eks. tur i trafikken, når vi spiser, garderoben ) De store hjælper de mindre. At barnet i en legerelation prøver, at løse eventuelle konflikter, for at udvikle og vedligeholde legen. I det daglige er det vigtigt, at vi som voksne lægger mærke til barnet, når det træder ind af døren, så det føler sig velkommen. Vi opmuntre og roser barnet i de situationer, hvor barnet kan føle, at der er fokus på det. ( samlingen ). At barnet tør stille sig op / turde fortælle i en rundkreds, om en oplevelse foran hele gruppen. Sociale kompetencer. - At barnet oplever at det er en del af et fællesskab, som gør dem trygge. - At barnet viser respekt for andre og andres ting. - At barnet har empati I det daglige arbejde lægger vi vægt på, at børn er forskellige, og behandles forskelligt alt efter deres udvikling. Vi arbejder med venskaber, som har stor betydning for barnets velbefindende og livsglæde. Et venskab er, hvor barnet selv ser et andet barn som ven, og hvad vigtigst er, at det er gensidigt. Hvis

2 barnet har svært ved at danne venskaber, må den voksne træde til. Den voksne bruger sig selv i legen. Er den igangsættende sammen med barnet som er udenfor. Når en voksen retter fokus på et barn, bliver de andre børn nysgerrige og vil være med i legen. Den voksne kan efterhånden trække sig ud af legen, og lade børnene lege alene. Dog skal den voksne være omkring børnene, så denne kan følge barnet, som har det svært. Børnene skal tale pænt til hinanden og bruger sproget i konflikter. I det daglige ser den voksne konflikten an. Det er bedst, at børnene selv behandler konflikten uden voksenindblanding. Hvis børnene har svært ved det, så må den voksne agerer mægler. Støtte det enkelte barn i, at formulere problemet, at der bliver lyttet til modparten og selv finde løsninger. I det daglige arbejde skal det enkelte barn lære forskellige teknikker : sætte ord på følelser, aktiv lytter og kunne udtrykke behov / følelser. Det er i begge tilfælde en langsommelig proces, og oftest skal der arbejdes med det i hele børnehave forløbet, før man kan se en egentlig resultat. Vi vil gerne understrege, at vi under ingen omstændigheder acceptere mobning. Sprog : - At barnet lære at bruge sproget til at kommunikere med andre. - At børnene har en forståelse for andres krops sprog og mimik. - At børnene lytter til andre og kan modtage en kollektiv besked. I børnehaven støtter vi barnet i dets sproglige udvikling ved at : Vi har daglig samling, hvor barnet genfortæller oplevelser, og aktivt lytter til hvad andre siger. I denne, og andre forbindelser, er det vigtigt, at barnet får ro og tid til at udtrykke sig. Vi synger daglig med børnene. Hvert barn har en sangmappe, som må tages med hjem i weekenderne. Vi læser, synger og bruger rim og remser. Herved styrker / udvider vi den sproglige forståelse og fantasi. Vi sætter ord på, hvad vi som voksne ser, og indgår i løbet af dagen dialog med det det enkelte barn. Vi, og det er noget nyt, har opsat en magnettavle, hvor det enkelte barn skal have sit navn. Herved lærer børnene ordbillederne, for deres eget navn, at kende. Deres navn står også på deres skuffer. Efterhånden, når børnene bliver ældre, lærer de at skrive deres navn på tegninger og lignende. Vi er opmærksomme på det enkelte barns sproglige udvikling og tale. Er vi i tvivl, om barnets udtale er i orden, kontakter vi, i samråd med forældrene, talepædagogen. Krop og bevægelse : - Vores mål er, at børnene får en glæde ved at bevæge sig og en kropsbevidsthed.

3 I det daglige er der mange faktorer, hvor barnet bevidst eller ubevidst bruger sin krop. Et barn der bruger sig selv fysisk bliver / er på længere sigt mere tilfreds med sin krop, og får derved også en mere positiv opfattelse af sig selv. I børnehaven arbejder vi hver dag med kroppen. Det kan være bevidst eller indgå som en naturlig del af dagligdagen. Eksempelvis : - at børnene selv opfordrer til bevægelse. Tænder for musikken, så de kan danse. - at børnene selv aftaler at spille bold eller anden aktivitet på legepladsen. - vi har krop / bevægelse / sang en gang om ugen - snak om sund og usund mad - toiletbesøg / hygiejne - ture - fin og grov motorik - af / påklædning I vinterhalvåret, vil vi som noget nyt, lave afslapning / afspænding, før vi spiser frugt. Vi har planer om, at arbejde med emnet sund / usund mad. Vi har i dialog med forældrebestyrelsen skabt en kostpolitik. Naturen og naturfænomener. - At give barnet en interesse for naturen - At gøre barnet nysgerrigt og opsøgende. - At barnet lære, at drage omsorg for dyr og planter. I børnehaven beskæftiger vi os med natur og naturfænomener : - ved morgensamlingen - når vi er på legepladsen - når vi tager på tur Hver dag til samling taler vi om, hvilken dag det er, dato, måned og år. Vi taler om vejret, dets omskiftelighed og om årstider. Børnene oplever dagligt naturen på legepladsen, hvor de finder regnorme i jorden og biller inder en træstub. De samler dyr i deres spande og plukker græs til dem. Vi lære børnene om det levende. Eksempelvis en snegl, at man passer på den, og ikke bare træder på den. Flytter den ind til siden. At det er o. k at tage den op, men den skal sættes tilbage i naturen, og ikke ned i lommen. Legene på legepladsen skifter efter årstiden, men vi er ude hver dag. Når vi er i skoven finder børnene grene, og leger med dem. Vi ser efter dyrespor, og finder forskellige dyre ekskrementer. Børnene plukker blomster og leger med bladene, som ligger i skovbunden. Kaster dem op i luften, og leger det sner eller regner. Vi kigger på svampe, og snakker om form og farver. Hvilke der er giftige, og hvilke der er spiselige. Vi kigger efter smådyr.

4 Vi lære børnene at være miljøbevidste. At man ikke frådser med tegnepapiret, at man ikke smider affald i naturen og ikke lader vandet løbe på toilettet. Gennem planlagte aktiviteter og leg lærer børnene om vægt, antal, farver og former. Det er igennem dette, at børnene også får kendskab til elementerne. vand, ild, jord og luft. Kulturelle udtryksformer og værdier. - at børnene stifter bekendtskab med kulturelle oplevelser og udtryksformer. - at børnene stifter bekendtskab med forskellige traditioner - at børnene har kendskab til andre kulturer. I det daglige er det enkelte barn i kontakt med kulturelle udtryksformer og værdier. Eksempler : Når børnene fortæller til samlingen, om oplevelser de har haft hjemme og hører på, hvad andre har oplevet, får de en fornemmelse af, hvordan andre har det i forhold til dem selv. Børn og voksne spiser frokost sammen hver dag. Her skiftes børnene til at dække bord og sige værsgo`. Vi lægger vægt på god bordskik, hvor børnene sidder pænt, spiser pænt og snakker stille og roligt med dem de sidder sammen med. Det er vigtigt, at børnene har lært god bordskik, når de senere skal accepteres andre stede. Hver fredag har vi smør selv, hvor hvert barn har pålæg med til frokostbordet. Her oplever børnene, hvordan mad vaner er forskelligt fra hjem til hjem, og de får måske lyst til at smage på ting, de ikke kender hjemmefra. Vi har en cd afspiller på stuen. Her spilles nye og gamle børnesange, hvor børnene synger eller danser til. Børnene har en sangmappe, hvor de lærer børnesange, som er en del af en fælles kulturarv. Vi læser højt til frugt hver dag. Børnene skiftes til at vælge en bog. Højtlæsning giver en fælles oplevelse og videregiver de værdier, der er i at have en fælles referenceramme. Vi har faste traditioner : julefest, sommerfest, årlig rend og hop dag, overnatning for kommende skolebørn, fastelavn, drage tur til Emitagen, påskefrokost, julemiddag og Grøn dag. Traditioner som gentages år efter år, og som børnene husker og genkender, giver glæde, tryghed og kendskab til vore fælles kulturelle værdier. Vi tager på ture, som forhåbentlig inspirere børnene. Det giver dem et uindtryk af nogen af de kulturtilbud, som omgiver os, og som man bare kan bruge.

5 På disse ture lærer børnene også om, hvordan man begår sig i trafikken og hvordan man bruger bus og tog.