Forbløffelse i TES over bombe

15. MAJ 2009 UGE 20 Forbløffelse i TES over bombe Uventet omstrukturering kom bag på alle DRåben i denne uge: Forbløffelse i TES over bombe 1 Daglejere på nøgleposter 3 Koncerthus-succes giver stress 7 Vær mobil og betal skat 9 Ulovligt cola-salg i DR stoppet 11 Licensfolk truet 13 Vandet i øjnene står lidt højt 14 Jagter smugler-skib 15 Træk kølige strømper 16 Karpens sidste stund 17 Ugens debat 18 Ledige stillinger 18 Jeg havde ingen anelse om, at det, vi skulle præsenteres for, var en total omstrukturering af TES. Jeg troede, at det var noget mere begrænset - noget med at få analyseret nogle problemer med grænsefladerne mellem Søren Hansen TES og det øvrige DR. Søren Hansen fra TES Server/pc er formand for ingeniørerne i DR. Klokken 8.00 fredag morgen mødte han op til ekstraordinært indkaldt MSU (Mellem Samarbejds Udvalg) i TES, hvor han og de øvrige medarbejderrepræsentanter blev orienteret om, at TES struktur skal ændres fundamentalt - og at en luns af TES, nemlig DR TES Indkøb og Kontrakter, skal rives helt ud og allerede fra 1. juni overgå til at være en del af økonomidirektørens område. Det kom altså noget bag på Søren Hansen - og også på de øvrige tillidsrepræsentanter, DRåben har talt med i løbet af fredagen. Det var en bombe, der sprang, siger tillidsrepræsentant Bo Vejborg Bo Vejborg fra TES Udførelse. Jeg er bange for, at den pludselige måde, det er kommet på, vil skabe nervøsitet blandt kollegerne. På et informationsmøde, der blev holdt for alle i TES fredag formiddag, bad Bo Vejborg TES-direktør Peter An- 1

dersen garantere, at den nye struktur ikke vil betyde fyringer. Peter Andersen svarede, at en række stillinger vil blive nedlagt, men at en række nye vil opstå - og at udgangspunktet for omstruktureringen ikke er, at der skal Anne-Marie Tofte spares hoveder. Tillidsrepræsentant Anne- Marie Tofte fra TES appl. vs. synes ikke, at det, hun hørte, var en garanti. Og hun synes, at processen frem til det nye TES-skelet, der blev præsenteret fredag, har været en proces, der er kørt oppefra. Oppe hos os er den almindelige opfattelse, at der nok ikke sker de store omvæltninger, men jeg så nogle af folkene fra Indkøb og Kontrakter på mødet - de så ud til at være ret kede af det, siger Anne-Marie Tofte. Også Søren Hansen undrer sig over forløbet: Det overrasker mig, at man beslutter sig for så store ændringer uden at involvere medarbejderne eller organisationerne i processen, siger han. Bo Vejborg ser det dog som noget positivt, at der bliver ændret i TES-organisationen. Der HAR været problemer med grænsefladerne mellem TES og andre dele af DR, siger han. Ingen jobgaranti DRåben har spurgt TESdirektør Peter Andersen, om han selv mener, at han afgav et løfte om jobgaranti på informationsmødet. Sådan kan man ikke sige det. Det, der vil ske, er, at en række stillinger vil blive nedlagt og en lang række Peter Andersen andre vil opstå. Vi vil arbejde på, at så mange som muligt af de nuværende ansatte passes ind i de nye rammer, men der kan jo være enkelte, der ikke kan passes ind i den nye struktur, siger Peter Andersen - der tilføjer, at det afgørende for, hvor mange job der vil være i TES i fremtiden, vil være hvilket service-niveau, DRs øverste ledelse beslutter, at der skal være i DR - altså noget, der ikke har sammenhæng med omstruktureringen. 2

Hvad med cheferne? Der vil sandsynligvis blive tale om færre chefer i det nye TES, og stillingerne vil få et andet indhold. Nogle chefer vil kunne fortsætte, fordi deres ansvarsområde ikke ændrer sig væsentligt, mens andre chefstillinger vil blive slået op eksternt, så også folk udefra kan søge dem - naturligvis i overensstemmelse med DRs regler, siger Peter Andersen. Folkene i TES Indkøb og Kontrakter fik i dag at vide, at om 14 dage er de ikke længere ansat i TES, men under økonomidirektøren. Var det ikke en meget kort frist? Det er ikke så dramatisk, fordi deres arbejdsfunktioner langt hen ad vejen vil være de samme som hidtil, selv om de organisatorisk kommer til at arbejde under en anden paraply, siger Peter Andersen. Det er revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte, der har stået for analysen af arbejdsgangene og grænsproblemerne i TES, og som er kommet med de anbefalinger, der førte frem til den nye struktur. Strukturen blev godkendt af DRs direktion i tirsdags og altså kommunikeret ud til medarbejderne fredag. Planen er endnu ikke videre detaljeret, men i den kommende tid skal de tomme felter fyldes ud - ifølge Peter Andersen med inddragelse af medarbejdersynspunkter, blandt andet gennem de formelle samarbejdsudvalg i TES. bnc Daglejere på nøgleposter De løst ansatte drøfter deres arbejdsvilkår med generaldirektøren. Personligt kan jeg ikke helt slippe fornemmelsen af, at man som freelancer er en sekundavare. At man på en eller anden måde ikke er helt god nok. Jeg kan da også tænke, at det er skammeligt, at DR i så høj grad benytter daglejere. Celine Haastrup er en af DRs stemmer udadtil. Hun fungerer som vært for pladeprogrammer, ved transmissioner og foran publikum i fx Koncerthuset i forbindelse med P2s programproduktion. Men den kendte radiostemme er et stykke løst inventar i DR: Siden hun startede i DR i 2001 har hun arbejdet på freelancekontrakt. Celine Haastrup Torsdag eftermiddag får Celine og de mange andre løst ansatte programmedarbejdere og journalister i DR muligheden for at sætte deres arbejdsliv på dagsordenen. 3

På et fyraftensmøde, som DJ og Magistergruppen står bag, kan de møde generaldirektør Kenneth Plummer og fortælle ham om deres situation. DRåben har tyvstartet og talt med to, der på trods af, at de er kendte radioværter, er forbundet til DR med den tyndest tænkelige tråd - nemlig en freelancekontrakt. Celine Haastrup har en baggrund som cand. mag. i dansk og lingvistik, men begyndte at arbejde i DR inden hun var færdig med sin uddannelse, som nævnt på freelancevilkår. Hun kan godt se, at DR har klare fordele af at ansætte medarbejdere på ikke-permanente kontrakter: Der er ingen tvivl om, at DR opnår en langt større fleksibilitet og har et langt større udvalg af folk med spidskompetencer, som man kan vælge ud til de enkelte opgaver. Og det er jo købers marked. Dels er DR en meget attraktiv arbejdsplads, hvor det er sjovt at arbejde og hvor vores ledelse har været dygtige til at knytte os til redaktionen og giver en anerkendelse for indsatsen, siger hun. Men på den anden side kan jeg jo ikke bruge det til noget, hvis jeg går i banken for at optage et lån. Der er dog også en positiv side af freelancetilværelsen, som betyder at Celine og en veninde kan tage i sommerhus med deres børn midt i ugen: Og der er da møder, jeg ikke kommer til, fordi jeg har friheden til at vælge, hvad jeg vil bruge min tid til, siger hun med et smil i stemmen, men vender så tilbage til et af de ømme punkter: Arbejdet i DR er jo ikke af en slags, man bare lige kan løse og så gå hjem. Jeg bliver ved med at synes, at jeg skal blive bedre til at disponere min tid. Opgaverne suger meget i forhold til, hvad jeg bliver betalt for. Men det er svært at undgå, fordi produktioner ofte løber over flere dage, kræver aftaler med kolleger i mange andre funktioner - og man i det hele taget har brug for at være ajour. Jeg kan se, at når jeg i perioder har flere timer i DR, giver det mere mening, for så udnytter jeg tiden bedre. Masser af gode intentioner Flere af dem, DRåben har talt med i forbindelse med denne artikel, husker et tilsvarende møde med generaldirektøren, der fandt sted for et par år siden. De ser frem til, at der denne gang kommer mere konkrete resultater ud af samværet. Når man spørger Celine Haastrup, hvad hun forventer, svarer hun: 4

Ikke meget. Jeg er sikker på, at der er masser af gode intentioner på alle niveauer, men praksis vinder. Det kan betale sig. Vi er billigere end fastansatte, som en DJ-beregning har vist. Og samtidig er der for mange af os ikke andre steder, hvor vi kan komme til at lave de opgaver, som vi varetager i DR. Det er en problematik, som Louise Witt Hansen kan nikke genkendende til. Hun er tilknyttet P1-programmet Agenda, der stort set baserer sig på freelance arbejdskraft - inklusive Louise, der bl.a. fungerer som programmets vært og ansigt udadtil på Agendas hjemmeside. Hvis jeg ikke skal lave radio til P1, kommer jeg slet ikke til at lave radio. Så skulle man skifte til fx Politikens kulturredaktion. Men aviserne gør jo det samme som DR, det er jo ikke ligefrem fastansættelser der præger dét marked heller. Også hun begyndte at arbejde for DR, inden hun var færdig som cand. mag. i dansk og retorik og har senere snirklet sig gennem et virvar af TBA-ansættelser, freelancekontrakter i DR og perioder som freelance i teaterbranchen. Det giver jo nogle erfaringer, når man oplever, hvordan man kan komme til at arbejde mange flere timer, end man bliver betalt for. Og derfor har jeg også en meget klar holdning til, hvad Agenda skal betale de freelancere, som vi ind i mellem hyrer. Men det virker på mig, som om andre - fastansatte - kolleger ikke er helt så følsomme, når de køber arbejdskraft til deres programmer. Der er et sært modsætningsforhold der, som jeg kunne ønske, at der var mere fokus på. Louise Witt Hansen kalder alt papirarbejdet i forbindelse med freelance-tilværelsen latterligt og besværligt : Dybest set er det jo et værre spild af tid, at man hele tiden skal holde møder og rode med ansættelsespapirer, siger hun. Men jeg har vænnet mig til, at det er sådan. Jeg ved, at det handler om DRs økonomi og har ingen 5

forventninger. Jeg er så utroligt heldig, at min mand har en god fast indtægt. Men jeg kan sagtens få øje på de problemer, det ville medføre, hvis hele familiens eksistens var baseret på freelanceløn fra DR. Ca. 25 pct. AC ere er løst ansat Plummer lover undersøgelse Formand for magistrene i DR Katja Sønder Tuxen, der er medarrangør af fyraftensmødet torsdag, mener, at der er alt for mange løst ansatte i DR. Jeg har mange kolleger, der har arbejdet på tidsbegrænsede kontrakter i adskillige år. De er dybt frustrerede og oplever, at det er en meget lang forlovelse, hvor man konstant skal gøre sine hoser grønne, inden man får det endelige ja - og hvor man tit kun får sin ansættelse forlænget med få måneder ad gangen, siger Katja Tuxen. Hun anslår, at ca. 25 procent af programmedarbejderne på AC-overenskomsten i DR er løst ansatte. Nu er virkeligheden i DR jo, at programmer opstår, sendes i en periode og derefter nedlægges. Hvilken fornøjelse ville dine medlemmer have af at få et fast job - for så at blive fyret, når programmet udgår? Dygtige medarbejdere kan sagtens være med til at opfinde nye programmer, og det vil netop være en fordel for DR, at de har en fast tilknytning, så de tænker fremad, siger AC-formanden. Det er jo ikke nyt for nogen, heller ikke for Kenneth Plummer, at der er tidsbegrænset ansatte og freelancere i DR - hvad regner du med at få ud af mødet? Mødet skulle gerne være et sted, hvor folk, der til dagligt holder lav profil for ikke at gøre et dårligt indtryk på chefen, får mulighed for at fortælle deres historie. Og når Plummer hører beretningerne fra folk, der har været i DR på korte kontrakter i både 7 og 10 år, håber jeg, at han vil sende signaler ned gennem organisationen om, at medarbejderne skal behandles bedre, siger Katja Sønder Tuxen. DRåben har spurgt generaldirektør Kenneth Plummer, hvordan han har det med, at mange er ansat i årevis på kontrakter, der kun forlænges måneder ad gangen. Det, jeg vil sige, er, at DR har været gennem store ændringer de senere år. Nu er vi kommet ind på roligere vand, og så mener jeg, tiden er inde til at vi undersøger, om vi bruger de tidsbegrænsede ansættelser på den rigtige måde, eller om der er noget, der skal ændres, siger Kenneth Plummer, der ser mødet torsdag som det første skridt på den vej. 6

Jeg håber, der kommer mange til mødet, og jeg tager de ting, jeg hører dér, med tilbage til direktionen. Jeg har også bedt HR om at udarbejde en opgørelse over omfanget af DRs forbrug af tidsbegrænset ansatte, siger Kenneth Plummer. Hvad mener du om, at også adskillige værter og redaktionssekretærer i DR, altså nøglemedarbejdere, er løst ansatte - og jo kan forlade virksomheden med meget kort varsel? Langt de fleste ansatte i DR kan forlade os med forholdsvis kort varsel, så der er ikke den store forskel dér. I øvrigt er det sådan i hele mediebranchen, både i Danmark og i udlandet, at der er mange, der arbejder freelance eller på tidsbegrænsede kontrakter, så jeg tror ikke, de korte ansættelser forsvinder - men vi skal undersøge, om vi bruger dem rigtigt, slutter generaldirektøren. kit & bnc Koncerthussucces giver stress Scenefunktionærerne er hårdt pressede på grund af det høje aktivitetsniveau i Koncerthuset. Bare fire måneder efter at DR Koncerthuset er åbnet, er der tryk på over det hele. Der afvikles koncerter i alle studier og foyerer - i denne uge sætter Malko-konkurrencen for unge dirigenter for eksempel sit præg på huset fra kælder til kvist. Når der ikke er publikum på, er der i reglen gang i en prøve med et af DRs 10 ensembler eller der lines op til en tv- eller radioproduktion. Og er der ledig kapacitet, rykker interne møder samt eksterne arrangementer og konferencer ind og fylder bygningen med liv. Det er blevet et hus, der stort set er i gang 24/7. Lige netop sådan som det har været visionen at skabe liv i og omkring DR Byen. Men for gruppen af DR-folk, der skal sørge for, at scenerne er klar til musikerne og studierne parate til at tage imod publikum eller arrangementer, er det en succeshistorie med store forbehold. Det er deres oplevelse, at DR Koncerthuset ikke er gearet til at tackle det markant øgede aktivitetsniveau. Sammenlignet med forholdene i Radiohuset, er deres bemanding ikke fulgt med, og det har fået deres stress-niveau op i rødt. I Radiohuset var vi oprindeligt otte medarbejdere. I Koncerthuset er vi fem en halv medarbejdere til mange flere produktioner. Der er også kommet nye opgaver til med lys og lyd, som vi skal lære at kende, siger Birger Jelsborg, der desuden peger på, at det selvfølgelig ikke hjælper på situationen, at de er flyttet ind i et hus, der 7

Birger Jelsborg i gang med arbejdet i Koncerthuset. knapt er færdigt endnu. Alle døre, der skal kunne holde sig selv, fungerer fx ikke, så der må bruges tunge jernklodser i stedet for. Lige nu har studiefunktionærerne en pukkel på 700 overarbejdstimer, ud af dem har en ny medarbejder i løbet af en måned oparbejdet 63 timers overarbejder, fortæller Preben Keller, der er medarbejdende gruppele-der for studiefunktionærerne. Vi får med kort varsel nye bestillinger eller ændringer. Mange booker selvfølgelig ind, når de kan se, at der er ledige studier. Men der er ingen, der spørger os, om der er mandskab eller faciliteter til det. I forbindelse med Malko-konkurrencen havde man fx glemt at fortælle os, at der skal være afterparty på lørdag til kl. 03 om natten. Den slags betyder, at jeg ofte må ændre vagter eller inddrage planlagte fridage, siger Preben Keller. Arbejdsperioderne kan herefter komme til at ligge seks til syv dage i træk, med vagter der kan strække sig fra klokken 8-24, og hvor det ifølge Birger Jelsborg ikke altid er muligt at holde de tre timers pauser undervejs, som overenskomsten giver på disse lange dage. I de nye omgivelser er sæsonen udvidet. I Radiohusdagene var der normalt sommerpause i juli måned, så medarbejderne kunne samle deres ferie. Men her til juli er der også en hel del arrangementer i Koncerthuset bl.a. i forbindelse jazzfestivalen, så nu bliver det et problem at afvikle ferie, siger Preben Keller. Et positivt problem Musik- og koncerthuschef Leif Lønsmann bekræfter, at der er travlt: For mange af os var det lidt af et marathonløb at åbne Koncerthuset til tiden. Og bagefter må vi jo sande, at det ikke var en målstreg, vi krydsede, men startknappen på en kreativ karussel, der aldrig stopper. Vi bader i succes i en grad, så det af og til mere ligner drukning end badning. Det ser jeg dog som et positivt problem, da det er et tegn på, at der er brug for Koncerthuset og anerkendelse 8

af alt det, Huset og dets medarbejdere kan skabe. DR har sat foden på speederen i Koncerthuset. Men har I undersøgt, om hele infrastrukturen er på plads? Ja. Det har vi undersøgt. Og nej. Det er den ikke. Vi har måttet erfare os til, hvordan man bruger Koncerthuset - arrangement for arrangement! Nu har vi haft mere end 50 arrangementer og mere end 60.000 gæster. Vi har evalueret hvert eneste arrangement og analyseret alle aspekter af det at drive et koncerthus, både de økonomiske, kunstneriske, tekniske, juridiske, servicemæssige og publikumsmæssige. På den baggrund har vi nu beskrevet de forskellige forretningsgange og lavet et forslag til den fremadrettede drift af Koncerthuset. Når direktionen har vedtaget planen - formentlig i næste uge - laver vi de første justeringer i arbejdsgange og drift. Og jeg lover, at det ikke bliver de sidste! Skal l først lære at være et koncerthus og ikke blot Radiohusets Koncertsal? Koncerthuset er helt usammenligneligt med det gamle radiohus. Alene det, at der er tale om fire sale, er en fantastisk fordel. En anden ting, som er helt nyt, er, at Koncerthuset skal drives på markedsvilkår, hvor der skal genereres indtægter, før man kan vokse eller række ud efter nye aktiviteter. Det er spændende, men kræver en stor nej-disciplin, for idérigdommen i DR er større end indtjeningsgrundlaget på koncertmarkedet. Er der koordinering mellem de forskellige funktioner, som kan booke rum og faciliteter? Ja og nej. Vi har gode gennemtænkte systemer, men vi har også haft mange interessante fejl. Det er det spændende ved at være pioner. Man skal erfare sig til rigtig mange ting, og det bliver aldrig trummerum og rutine. Her er der ingen risiko for det, Arbejdstilsynet kalder EGA-skader ( Ensidigt Gentaget Arbejde, red.). jpu Vær mobil og betal skat Multimedieskat betyder at DR-med-arbejdere skal betale skat af 3000 kr. Ideen til det nye program skal lige sendes til en kollega, mens du har en porretærte i ovnen. Du sender lige en mail til chefen, når ungerne endelig sover - og ringer til kollegaen fra mobilen om et møde i morgen, mens du sorterer vasketøjet. Men pas på! Måske kommer du til at betale for denne frihed, pc en og mobilen giver dig til at arbejde hjemme. Hvis multimedieskatten bliver vedtaget 28. maj, skal 9

medarbejdere betale skat af 3000 kr. om året for at have disse arbejdsredskaber stillet til rådighed af DR. Derfor har DRåben inviteret til debat om multimedieskatideen til det nye program skal lige sendes til en kollega, mens du har en porretærte i ovnen. Du sender lige en mail til chefen, når ungerne endelig sover - og ringer til kollegaen fra mobilen om et møde i morgen, mens du sorterer vasketøjet. Men pas på! Måske kommer du til at betale for denne frihed, pc en og mobilen giver dig til at arbejde hjemme. Hvis multimedieskatten bliver vedtaget 28. maj, skal medarbejdere betale skat af 3000 kr. om året for at have disse arbejdsredskaber stillet til rådighed af DR. Derfor har DRåben inviteret til debat om multimedieskatten og en afstemning, hvor 55 % svarer, at de vil aflevere DR-udstyret, hvis de skal betale skat af det, mens 25 % fortsat overvejer situationen. Flere end 500 har deltaget i afstemningen. Desuden har flere givet deres mening til kende i den tilknyttede debat. Og her er det spørgsmål om, hvordan man vil kontrollere medarbejdernes brug af mobilt udstyr samt arbejdsgiverens ansvar for valg af tekniske løsninger, der især har været fokus på. For der er rigtig mange DR-medarbejdere, den nye skat kan komme til at gå ud over. Faktisk har 2200 DR-medarbejdere bærbare computere og ca. 2500 har en mobil, som der står DR på. Flere af DRs arbejdspladser er rådighedsvagter, hvor fx en tekniker kan hjælpe kollegerne hjemmefra med et teknisk problem. Ingen planer før end det er vedtaget Tv-tekniker Hans Christian Nielsen, tillidsmand i TSI, DR TES Audio, arbejder netop i et område med rådighedsvagter. Han undrer sig over, at ledelsen ikke vil forholde sig til den nye skat, før den er vedtaget, og siger: Det er ligesom med parkeringsproblemet for os, som arbejder på skæve Hans-J Nielsen tidspunkter, det har de ganske vist løst nu. Men jeg håber, at vi kan få en ordning som den, hjemmehjælperne er stillet i udsigt, hvis forslaget vedtages. De faglige organisationer er også opmærksomme på, at multimedieskatten kan betyde, at medarbejderne ikke vil betale den nye skat og i stedet leverer deres udstyr 10

tilbage. Formand for Metal Klub 317, Jørgen Møller, skriver i et brev til tillidsfolkene: Finder man skatten urimelig, er eneste udvej at aflevere og afmelde det af DR udleverede udstyr, så skattebetaling af dette undgås. Konsekvensen hvis udstyr m.m. afleveres kan selvfølgelig betyde, at de Jørgen Møller rådighedsaftaler, der indebære service m.m. fra hjemmet skal siges op, og at DR må etablere vagtordninger, hvor medarbejderne er til stede på arbejdspladsen. Formand Steen Larsen fra Journalistgruppen siger, at vi gennem Journalistforbundet opfordrer til at fastholde pc er og mobiltelefoner som arbejdsredskaber. Formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård opfordrer alle de berørte medlemmer til Steen Larsen at få lønkompensation, så man kommer ud af denne beskatning skadefri. Han mener, at lovgivningen på dette område er ramt af hovsa-løsninger og hastværk, fremgår det af Journalistforbundets hjemmeside. Men har DRs ledelse ikke taget stilling til multimedieskatten? Nej, foreløbig vil vi afvente, hvordan det kommer til at gå, siger programproduktionsdirektør Mette Bock: Mette Bock Vi har haft det kort oppe i Hovedsamarbejdsudvalget, og i direktionen har vi lovet at tage det op, når det bliver aktuelt. Diskussionen om multimedieskatten har jo ændret sig undervejs, og vi har ingen planer for det, før det bliver vedtaget. eva Ulovligt cola-salg i DR stoppet Ind med 15 kroner. Et tryk på en knap. En skarp lyd, og en lille låge glider til side. Et snuptag - og du står med en måske ulovlig sodavand i hånden. Stedet er ikke en grønthandler på Nørrebro, men Indre Gade i DR Byen mandag. Her solgtes i drikkevareautomaten - side om side med helt lovlige danske cola- 11

flasker - tysk producerede halvlitercolaer uden pantmærke. Det er IKKE i orden ifølge dansk lovgivning. Ifølge en bekendtgørelse fra Miljøministeriet skal der være pantmærker på alle dåser og flasker, der indeholder øl og sodavand. Det er der ikke på de tyske flasker, der var at finde i DRs automater - og det er ikke nok, at der på den tyske etiket står Mehrwegflasche pfand zurück. Man må sådan set gerne importere cola fra Tyskland, men hvis man vil sælge den videre, skal man henvende sig hos Dansk Retursystem, hvor man kan få udleveret pant-klistermærker, der skal sættes på hver enkelt colaflaske, oplyser Mikael Bonde-Nielsen, Public Affairs & Communications Director i Coca Cola Danmark. Ud over at forsyne de importerede colaer med pant-klistermærker skal importøren naturligvis betale afgift til den danske stat. I øjeblikket er afgiften 91 øre pr. liter sodavand. ISS: Jeg er målløs Det er ISS, der står for driften af automaterne i DR Byen. DRåben lod en af de tyske colaflasker, frisk fra automaten, gå videre til contract manager i ISS Kem Wilquin. Jeg er målløs. ISS har ingen interesse i at sælge tyske colaer i DR - vi får ikke selv fortjenesten men driver blot automaterne og leverer overskuddet videre til DR. Og vi køber vores sodavand hos Carlsberg, siger Kem Wilquin, der ved nærmere studie af den tyske colaflaske konstaterer, at der kke er dansk varedeklaration på flasken. Vi må slet ikke sælge dem. Jeg aner ikke, hvordan de er havnet her, men det vil jeg straks undersøge, siger Kem Wilquin. Efterfølgende oplyste Kem Wilquin til DRåben, at de ulovlige colaer stammer fra et lokalt depot, som ISS for nylig købte et parti sodavand hos. Importøren har forklaret, at han normalt forsyner de colaer, han importerer fra Tyskland, med det lovpligtige pant-klistermærke - men at det ved en fejl ikke skete på de 20 kasser, der forleden havnede hos DR. Jeg har bedt ham straks komme herud og fjerne de 12

tyske colaer, og vi tømmer omgående automaterne for dem, siger Kem Wilquin til DRåben. bnc Licensfolk truet med pistol Dramatik da to licensinspektører ringede på en dør i Odense Det, der skulle have været et rutinebesøg hos en mand, der ikke havde betalt licens, udviklede sig tirsdag højdramatisk for to licensinspektører fra DR. Da inspektørerne trykkede på ringeklokken til en lejlighed på Rødegårdsvej i Odense, blev døren åbnet af en 42-årig mand, der pegede på DR-folkene med en pistollignende genstand. Ifølge DRåbens oplysninger rettede manden våbenet mod den forreste licensinspektørs pande i en afstand af kun godt en meter. Inspektørerne trak sig tilbage ned ad trappen og alarmerede politiet, da de kom ned på gaden. 8-10 betjente kom hurtigt til stede og omringede hele boligkomplekset. Kort efter blev den 42-årige anholdt, og hans lejlighed blev ransaget - her fandt politiet det våben, han havde truet med, en legetøjspistol. Udviklingschef Lotte Boas fra DR Licenskampagner siger, at episoder som den i Odense bestemt ikke er hverdagskost. Det er kun tredje gang i de to år, jeg har været chef for inspektørerne, at vi har været ude for trusler. I ét tilfælde blev et jagtgevær stukket ud gennem døren, da vores folk ringede på - en anden inspektør blev jagtet ned af trappen af en mand med et jernrør. Men i forhold til, at de aflægger over 20.000 besøg om året, er det heldigvis meget få episoder, siger Lotte Boas. På grund af licensinspektørernes særlige arbejde og de risici, det medfører, har de egen sikkerhedsorganisation i DR. Det indebærer blandt andet, at inspektører, der har ubehagelige oplevelser som den i Odense, får tilbudt psykisk hjælp fra Falck Healthcare. Og det har den inspektør, der fik pistolen stukket op i panden, valgt at sige ja til, fortæller Lotte Boas. Ifølge Fyens Stiftstidende var manden påvirket, sandsynligvis både af spiritus og narkotika, da han blev anholdt - og sigtelsen mod ham lyder på trusler på livet. I den sammenhæng gør det ingen forskel, at pistolen ikke var farlig. Manden har selv forklaret til politiet, at han troede at det var en bekendt, han havde et mellemværende med, der ringede på. bnc 13

Vandet i øjnene står lidt højt Det hjælper at fortælle Pludselig bliver døren rykket op. I døråbningen står en mand med en pistol. Han peger direkte på mit ansigt med den på vel en meters afstand. Jeg går i chok - men jeg har en mappe med papirer i hånden. Den trækker jeg op, så den er imellem mit ansigt og pistolen. Jeg tænker, at det jo kan være, at den kan tage Palle Mathiesen lidt af, hvis han skyder. Tirsdag den 12. maj 2009 skulle blive den værste dag i licensinspektør Palle Mathiesens 14 år lange ansættelse som licensinspektør hos DR. Under et kontrolbesøg i en ejendom på Rødegårdsvej i Odense blev han og kollegaen Claus Andresen truet med en pistol - at det senere viste sig at være en legetøjspistol, gjorde ikke episoden mindre ubehagelig i øjeblikket. Besøget i 2. sals-lejligheden i Odense-ejendommen fandt sted, fordi licensinspektørerne i deres papirer kunne se, at der ikke blev betalt licens på adressen. Og til at begynde med var alt, som det plejer at være. Jeg bankede på hans dør, men der blev ikke lukket op. Jeg bankede igen - og så kunne vi se og høre, at der var nogen var ved dørspionen. Mit DR-ID-kort sad synligt på min skjorte. Vi vinkede ind til ham gennem dørspionen, og jeg bankede tredje gang - og så blev døren smækket op, og manden stod dér med pistolen, fortæller Palle Mathiesen, der havde åndsnærværelse nok til at sige Læg lige den der væk til den 42-årige mand. Da han bare blev stående uden at sige noget og uden at sænke pistolen, sagde jeg til min kollega: Nu bliver vi nødt til at gå. Så begyndte jeg at gå baglæns ned ad trappen. Jeg råbte til ham: Vi er fra DR - vi ville bare høre, om du har fjernsyn, men han blev stående og sagde ingenting. Til sidst gik han ind i lejligheden igen, og vi gik en etage ned og ringede til politiet, der kom meget hurtigt. Efterfølgende blev den 42-årige anholdt og hans lejlighed ransaget. Her fandt politiet det våben, han havde truet med - en legetøjspistol. Palle Mathiesens kollega Claus Andresen oplevede situationen på nogle meters afstand. I overensstemmelse med licensinspektørernes instrukser stod han et par trin 14

nede ad trappen, da døren blev revet op og manden med pistolen kom til syne. Jeg har oplevet en del som licensinspektør, men aldrig noget som det her. Jeg har ringet på hos rockere, narkomaner og psykisk syge, og jeg har oplevet folk, der råbte højt eller brød sammen, men jeg har altid kunnet gå derfra med en fornemmelse af, at besøget var foregået på en ordentlig måde. Sådan var det ikke tirsdag, siger Claus Andresen, der ligesom Palle Mathiesen er skolelærer som hovederhverv. Jeg har arbejdet på skoler med belastede børn og er vant til at tackle voldsomme situationer. Jeg er lidt rystet - men heller ikke mere end det, siger Claus Andresen. For Palle Mathiesen var onsdag - dagen efter episoden - værre at komme igennem end tirsdag, hvor han kiggede ind i løbet på det, han ikke kunne vide ikke var en rigtig pistol. Jeg har haft en meget ubehagelig uro i kroppen, og vandstanden under øjnene har været lidt høj - tårerne har haft kort vej. Men det er, som om det går bedre, jo flere gange jeg får lov til at fortælle historien. Jeg har været på arbejde - det foregik i svømmehallen i dag - og livredderne derhenne har også hørt det hele, siger licensinspektøren, der har taget imod DRs tilbud om psykisk krisehjælp. Men overvejer han at holde op som licensinspektør efter den meget ubehagelige oplevelse? Nej, det gør jeg ikke, kommer det med overbevisning fra Palle Mathiesen. bnc Radiofolk jagter smugler-skib Skal indgå i en dramaproduktion, som sendes til efteråret Kender du nogen, der ejer en Coronet 21 speedbåd, så vil Kim G. Hansen, DR Perspektiv, rigtig gerne tale med dig og din bekendt. Han er nemlig på jagt efter lige netop dén version af den populære bådtype, som i 60 erne og 70 erne havde en fast fanskare blandt Danmarks allermest entreprenante smuglere, med Bent Ricardo Madsen i spidsen. Derfor var bådtypen meget brugt, når de sejlede på kryds og tværs af Østersøen for at forsyne afgiftsplagede danskere med billige og aldeles illegale cigaretter og flasker. Vi skal bruge båden som lydkulisse i forbindelse med nogle rekonstruktioner af smuglernes meritter, der indgår i en dramaproduktion, som skal sendes til efteråret, fortæller han. 15

Og det er ikke kun motorlyden fra en Coronet 21, han jagter: Vil vi gerne optage lyden af søstøvler på bådens lejder, samtaler mellem de skuespillere, der lægger stemme til smuglerne osv. Det er jo en fascinerende historie med de der mennesker. De blev jo sådan en slags uofficielle folkehelte. Man sagde dengang, at der var et sted, man bare måtte besøge, når man var dansk turist i Torremolinos og det var Ricardos Smuglerbar, som Bent Ricardo Madsen, drev selv om han var eftersøgt af det danske politi på grund af cigaret-smuglerierne over Østersøen, siger han. kit Træk et par kølige strømper Automaterne i DR Byen er designet til fødevarer og køler automatisk DR Byens arkitektur og programproduktion er enestående - ingen tvivl om den sag. Så måske er det passende, at det enestående ikke stopper ved arkitekturen og programmerne: I automaterne i Indre Gade sælges der varer, som næppe fås noget andet sted - i hvert fald ikke lige på den måde. For hvor opdriver man ellers kølig tandpasta, kolde hygiejnebind, tempererede cigaretter eller svale læbepomade-stifter? DRåben skrev om fænomenet den 1. april (IKKE APRILS- NAR!!), hvor en del af varesortimentet fra den nu nedlagte DR Kiosken flyttede ind i automaterne. På det tidspunkt kunne man købe smøger, deodorant, strømper med videre, der var kølet ned til 4 grader - men contract manager i ISS Kem Wilquin oplyste i artiklen, at det var på lånt tid. Få dage senere ville teknikere fra automatejerne House of Coffee rykke ud og slå kulden fra, oplyste contract manageren. Imidlertid har DRåben fået flere henvendelser fra automat-kunder, der oplyser, at kioskvarer, der ellers ikke kræver nedkøling, stadig er kolde. Så DRåben tog turen omkring Kem Wilquin én gang til: Det er rigtigt, at der stadig er køling i automaterne, men ikke nær så meget som før - nu er temperaturen 15 grader, cirka seks grader under rumtemperaturen oply- 16

ser contract manageren. Hvorfor slukker I ikke helt for kulden? Det kan vi ikke, fordi automaterne er designet til fødevarer. De kan ikke skrues længere ned. Hvorfor bruge fødevareautomater til ikke-fødevarer? Dels skulle de passe i designet, så de kunne indgå i automat-øen - og dels giver de os mulighed for fleksibilitet. Hvis der fx opstår behov for plads til mere chokolade eller andre varer, der kræver køling, har vi muligheden for at sælge det uden at skulle købe nye automater. Men nedkølingen til 15 grader koster jo DR penge til strøm hver eneste dag? Det er rigtigt nok - men mon ikke, det er begrænset. I øvrigt kender jeg ikke de nærmere overvejelser om det - det er ikke ISS, der har købt automaterne, slutter Kem Wilquin. bnc Karpens sidste stund i kanalen Pudselig var der en fisk i DR Byens kanal, men det varer næppe ved Noget meget orange nærmede sig kajen, da en af DR Byens udendørs-rygere, Kristian Bengt Henriksen fra DR Medier, stod og nød en smøg i det gode vejr på øen i kanalen foran DAB Inn. Rygeren, Kristian Bengt Henriksen, fortæller: Jeg mente først, at det måtte være et forrevet stykke Rockwoll- indpakning, men niks, det var en fisk, endda en helt orange en af slagsen. Sådan én man typisk ser under væsentligt varmere himmelstrøg - en slags karpe måske? Fin var den i hvert fald. Han spørger så, om den er svømmet herop helt fra Yemen, på grund af klimaforandringerne, eller om den snarere har været til overs i et havebassin i nærheden af DR Byen? Kristian Bengt Henriksen var vældig oplivet over den kulørte fisk, som han for øvrigt så igen senere på dagen ved kaskaderne længere fremme i kanalen. Og Kristian glæder sig til næste gang, han trænger til en smøg, så han kan komme ud at hilse på sin nye ven! Her må DRåbens redaktion for hvad kanalen gemmer af mystiske skabninger desværre skuffe Kristian. Han 17

vil næppe møde fisken, som ganske rigtigt er en karpe, igen. Redaktionen har mailet Kristian Bengt Henriksen fotos til Tandkarpen Bonnie Dyrecenter på Amagerbrogade for at få opklaret, hvad det var for en fisk, kanalen gemte. Her kan Tibina Starup fortælle, at kanalfisken er en Koikarpe, enten japansk eller israelsk. Men nu kommer det sørgelige: Koi-karpen har ikke langt igen! Den er syg! Det ligner bugvattersot eller svamp af en art. Trist, skriver Tibina. Så det var formentlig et kort bekendtskab mellem rygeren og Koi Karpen i kanalen. eva Ugens debat Ledige stillinger Rygning er til evig debat. En ryger opfordrede til, at rygerne i højere grad tager vare på de forbedrede omgivelser i rygergården, hvor der er kommet nye parasoller, blomster og planter - og et større areal at være på. Men cigaretskodder en masse pynter ikke. Hvor svært kan det være at slukke sin cigaret i et af alle de askebægre, der er opsat til samme formål? I forvejen er vi rygere ikke særligt vellidte - så hvorfor kaste mere brænde på bålet? lød det. Hvorefter en ikkeryger foreslog, at rygerne går over til de såkaldte E-cigaretter, der tilmed kan ryges indendørs, da de ikke udvikler røg. Besvær med diverse automater i DR Byen var baggrund for et andet indlæg. Og en tredje debattør var utilfreds med rengøringsstandarden i Koncerthuset. Huset var været i brug siden 15. januar. Det virker snavset og som mine jyske venner udtrykte det - allerede på vej til forslumring. Det var ikke rart at høre, hed det blandt andet. kit Designchef DR Markedsføring har ansvaret for DRs visuelle udtryk og design på alle medier, for koncerthuset og for koncernen som helhed. DR arbejder løbende med at udnytte det potentiale et godt gennemtænkt og strategisk funderet design kan gøre for vores seere, lyttere og brugere. Men vi har brug for at gøre mere. Derfor søger vi nu en designchef, der skal give denne indsats et løft og sikre et moderne visuelt udtryk og effektiv brug af grafiske virkemidler som en integreret del af vores programkommunikation, markedsføring og imageopbygning. Se hele 18

stillingsopslaget. Hvis du vi vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte direktør for DR Markedsføring Thomas Hertz, 20 12 56 52, thez@dr.dk. Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges via linket her senest mandag den 15. juni kl. 12. Har du problemer med at søge via linket, kan du også maile til job@dr.dk og skrive 125-2009 i emnefeltet. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Vært til Rabatten på DR1 DR søger en karismatisk vært, der kan levere de gode rabat-historier og gøre torsdag aften lidt mere farverig. Vores nye vært skal elske at undersøge, hvordan du får den bedste vare til den rigtige pris, og elske at give seerne de bedste sparetips. Det er vigtigt, at du selv brænder for stofområdet og selv er rigtig god til altid at få mest muligt for pengene. Se hele stillingsopslaget. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte projektleder Søren Olsen, 28 54 71 38, sols@dr.dk. DR foretrækker at modtage ansøgninger elektronisk og denne stilling og evt. prøveoptagelser sendes via linket her hurtigst muligt eller senest tirsdag den 2. juni kl. 12. Har du problemer med at søge via linket, kan du også maile til job@dr.dk og skrive 126-2009 i emnefeltet. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Foretrækker du at sende en ansøgning og evt. materiale til os pr. brev skal du sende det til: Søren Olsen, DR, Olof Palmes Allé 10-12, 8200 Århus N. Fremsendt materiale returneres ikke. Redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. E-mail: draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen 35 20 59 52, bnc@dr.dk Journalist Eva Birgitte Jensen 35 20 30 37, eje@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg 35 20 30 38, kit@dr.dk Journalist Jørgen Poulsen 22 67 06 72, jpu@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 19