ANNONCE Få et gratis tagtjek - Se side 7 JUNI 2013 NR. 4 D A N M A R K S K O M P L E T T E B O L I G M A G A S I N BOLIGREPORTAGE I FORRESTE RÆKKE INDSIGT TRÆGT BOLIG- MARKED TRUER ARVINGER 20 siders TEMA FÅ STØRRE GLÆDE AF HAVEN Udekøkken, legeplads, terrasse, solsejl, carport Skraldespanden skal også være der Havetendenser: Vild natur og nordiske planter VÆRSGO TAG ET MAGASIN
TEMA: Udeliv indhold 04 INSPIRATION side 4 side 6 side 18 side 22 side 24 side 32 side 34 side 66 side 74 INDSIGT side 12 side 16 Leder Kort Nyt og Bøger Interview med Ida Auken Brevkasse: Spørg om indretning Boligreportage: Villa Kjellberg i forreste række Dyrk detaljen Inspiration Lav et insekthotel Kommentar: Har du talt med din nabo i dag? Dødt boligmarked truer arvinger Arvinger måtte overtage fars hus TEMA: UDELIV side 36 Få større glæde af din have side 38 side 40 side 42 side 43 side 46 side 48 side 50 side 52 side 54 Udekøkkenet forlænger sæsonen Vi bor på terrassen hele sommeren Lav hyggelige rum i haven Skraldespanden skal også være der Legeplads for hele familien Sejl i haven Carporten ændrede det hele Før du bygger i haven Tendenser: Køkkenhave og vild natur HAVE side 58 side 62 Havebrevkassen Sådan fjerner du skvalderkål GØR DET SELV/OMBYGNING side 56 Byg din egen bålplads side 68 side 72 Brevkasse: Spørg eksperterne Oldfruen: Få stegefedt på væggen af 2 :: BEDREHJEM :: JUNI 2013
Få styr på dagens lys og solens varme Effektiv varmebeskyttelse Optimal mørklægningseffekt Én pakke med nattero og behageligt indeklima Stop sommerens varme og hold de lyse nætter væk Det er rart med dagslys og solvarme gennem VELUX ovenlysvinduet, men der findes nu alligevel undtagelser. Om sommeren kan både sol og varme blive alt for meget, og så gælder det om at have de rigtige løsninger ved hånden. Vælg indvendig solafskærmning med mørklægningseffekt og kombinér med en udvendig markise. Så stopper du lyset indefra og solens varme udefra. Nu har vi samlet markise og gardin med mørklægningseffekt i én pakke, så du nemt og hurtigt kan få styr på både lys og varme. Begge produkter monteres på få minutter og passer perfekt til dit originale VELUX ovenlysvindue. Se efter typeskiltet øverst på rammen for korrekt model og størrelse. Spørg din forhandler til råds eller læs mere på veluxshop.dk, hvor du også kan sammensætte og købe din egen pakke eller finde nærmeste forhandler. + En Et indvendigt gardin med mørklægningseffekt sikrer et mørkt og behageligt hvileog sovemiljø døgnet rundt. udvendig markise minimerer solens varmeeffekt og sikrer en behagelig temperatur i rummet fra morgen til aften. Samlet pris fra kr. 1.025,- Prisen er vejledende udsalgspris inkl. 25 % moms. Nem montering med Pick&Click! VELUX ovenlysvinduer er udstyret med beslag, der letter monteringen og gør en præcis opsætning mulig hver gang.
s s Ansvarshavende chefredaktør Kristine Virén, kv@bolius.dk bedrehjem@bolius.dk Redaktionssekretær Steffen Egholm Boye, sbo@bolius.dk Layout Christina Daugaard, chd@bolius.dk (ansv.) Korrektur Heidi Korsgaard Forsidefoto Christina Kayser Onsgaard Salg Jennifer O. Romeyke, jor@bolius.dk Mia Vistrup, mvi@bolius.dk Udgivelser 8 numre i 2013 Tilmeldt Dansk Oplagskontrol k D a n s g r d F a g p l 0 1 9 r e 5 e Tilmeldt Index Danmark, Gallup Medlem af Dansk Fagpresse Oplag: 115.000 eksemplarer Tryk Aller Tryk A/S Abonnement på BEDRE HJEM Et abonnement på BEDRE HJEM er GRATIS. For 8 udgaver betaler du alene 152 kr. i alt for porto og gebyr. Med i abonnementet følger klub BOLIUS med medlemsfordele som rabat på udvalgte produkter. Læs mere på bedrehjem.dk Medlemsservice: 70 23 03 07 E-mail: service@klubbolius.dk Udgiver Bolius Boligejernes Videncenter A/S Lautrupvang 2, 2750 Ballerup Telefon: 70 23 63 13 bolius.dk Direktør Ulrik Heilmann, uh@bolius.dk Bolius er et helejet Realdaniaselskab, hvis formål er at øge livskvaliteten gennem det byggede miljø. Ophavsret Indholdet i BEDRE HJEM må ikke anvendes i annoncer og andet salgsøjemed uden udgiverens skriftlige tilladelse. Forbehold Artikler og anbefalinger i BEDRE HJEM er vejledende og kan derfor ikke erstatte individuel rådgivning. BEDRE HJEM påtager sig derfor ikke ansvaret for eventuelle fejl omkring priser og kvaliteter i artiklerne. Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev via QR-koden (t.v.) eller: bolius.dk/nyhedsbrev Gør haven til dit yndlingsrum Som voksen og mor er det nu mig, der viser mine døtre haveglæde, hvor dejligt det er at slappe af i havens grønne rum. Jeg står i havedørens åbning. Det er sommer, og jeg kan se min mor luge i staudebedet nede i haven og springer glad ned til hende, hun kigger op på mig. Dét er mit første barndomsminde. Jeg er tre år og opdager for første gang glæden og hyggen ved haveliv. Som voksen og mor er det nu mig, der viser mine døtre haveglæde, hvor dejligt det er at slappe af i havens grønne rum, hvad enten det er lektielæsning på græsset, plukke hindbær, plante ærter i en krukke eller planlægge, hvor næste forårs tulipaner skal komme op. Måske er det netop derfor, det har været sådan en stor fornøjelse for både mig og hele redaktionen at udarbejde dette tema til BEDRE HJEM - Få større glæde af din have. Vi har besøgt fire haver hos fire familier, der i dén grad har opgraderet deres haveglæde ved at bruge haverummet til andet end fladt græs og flisebelægninger. På side 38 kan du læse om Morten og Mette, der har bygget et udekøkken på terrassen med plads til hygge og gourmetudfoldelser og på side 46 kan du møde hele familien Klinge. De har bygget en legeplads skjult i havens krat, hvor hele familien kan lege og træne sammen. Mine haveplaner stopper aldrig, det næste haveprojekt er et stort drivhus, hvor jeg kan dyrke både chili, agurker og basilikum og nyde haven i de tidlige forårsmåneder og på kølige og regnvåde sommerdage, og det er jeg ikke alene om, danskerne er generelt blevet vilde med at dyrke og bruge haven. Køkkenhaven er en klar tendens. Krydderurter er et hit, vi vil gerne kunne spise haven i endnu højgere grad, en vi har villet før, udtaler havearkitekt Christina Weidemann på side 54, hvor du kan læse om havens kommende tendenser. Hvad enten du står klar med hammer og brædder eller blot har planer om ugelangt dagdrømmeri, så håber jeg, du vil tage BEDRE HJEM med ud i haven og lader havedrømmene flyde sommeren er kun lige begyndt. God læselyst Kristine Virén, chefredaktør 4 :: BEDREHJEM :: JUNI 2013 Kristine Virén, chefredaktør
Løft blikket Taget, som byder salt og stiv kuling velkommen! Plannja Aluminium Naturlig aluminiumråvare, 100 % genanvendelig, Produktion i Järnforsen, Sverige. Salt, fugt og regn er kilden til korrosion langs Danmarks lange kyster. Plannjas tag og tagrender af aluminium har en enestående modstand mod dette, uanset hvilket tagdesign du vælger, eller om taget er lakeret eller blank. Aluminium tåler desuden sur nedbør. Lang holdbarhed bekræftes af Plannjas 40 års garanti på aluminium*. Spørg efter kvalitet i dit lokale byggemarked spørg efter Plannja. * Se vores garantibestemmelser og øvrig information på plannja.dk.
KORT NYT Lukrative husstandsvindmøller Hvis du bor i en landzone og planlægger at opsætte en husstandsvindmølle, har du udsigt til at gøre en god forretning. Regeringen har fremsat et lovforslag, som bl.a. medfører, at ejere af husstandsvindmøller op til 10 kw kan se frem til ikke bare at få dækket sit eget el-forbrug, men også til at få 2,50 kr. per overskydende kwh. Hidtil har vindmølleejerne kun fået omkring 60 øre/kwh for overskudsstrøm. For vindmøller op til 25 kw betales 1,50 kr./kwh, der sendes på nettet. Som hovedregel producerer husstandsvindmøller på 5 og 6 kw 7.000-15.000 kwh om året. De større husstandsvindmøller producerer 20.000-40.000 kwh om året. Læs mere på bolius.dk/husstandsvindmoeller Undgå fejl på solcelleanlæg 135 solcellekøbere har klaget til Forbrugerådet over problemer med deres solcelleanlæg, og også Bolius ekspertpanel Spørg Eksperten modtager mange henvendelser angående fejl og mangler. De fleste problemer vedrører manglende levering, opsætning og ødelagte tage. Hvis du vil undgå lignende problemer, skal du sikre dig, at både du selv og installatøren indhenter al tilgængelig viden, før I går i gang. Det kan du gøre ved at downloade to dokumenter. Det ene er Teknologisk Instituts nye montagevejledning, beregnet til installatøren. Det andet dokument er fra Dansk Standard, som er en trin for trin-vejledning til boligejere, der overvejer at anskaffe sig et solcelleanlæg. Teknologisk Instituts vejledning: www.bis.teknologisk.dk/1141.aspx Dansk Standards vejledning: www.ds.dk/da, søg på solcellevejledning Læs her, hvordan du klager: bolius.dk/klage-solceller Flere boligejere fik ret Sidste år fik tre ud af fire boligejere ret i klager i byggesager, viser tal fra Byggeriets Ankenævns årsberetning 2012. Ud af 343 behandlede sager fik boligejerne ret i 74 pct., og det er en stigning på 10 procentpoint i forhold til året før. Tallene skal dog tages med et vist forbehold, fordi en del af stigningen kan skyldes, at flere af de indklagede firmaer er gået konkurs, og det er nemmere at få medhold, når klagen står u- imodsagt. Til gengæld siger tallene med al tydelighed, at boligejerne skal blive bedre til at indgå skriftelige aftaler med håndværkerne. Det fremgår af, at Ankenævnet måtte afvise 299 af i alt 642 modtagne klager, fordi der ikke var tilstrækkelig dokumentation. Du kan undgå at få din klage afvist ved at bruge aftaleformular AB-forbruger, når du indgår aftale med din håndværker. Download det på boligejer.dk/abforbruger 6 :: BEDREHJEM :: JUNI 2013
Vi servicerer hele Danmark Nyt tag Tagrenovering Solceller Isolering Energiløsninger FAKTA: Energimærket på dit hus stiger typisk 2 3 trin med denne energioptimering det øger værdien på din bolig! SPAR 1.050,- pr. md. i forbrug* 1. Nyt tag Decra Elegance på eksisterende tag. Inkl. mont. af udluftningshætter, skorstensindækning, vindskeder og Icopal tagrender. 30 års garanti Energioptimér din bolig Vi udfører det hele på kun 5 dage Scan koden og bestil et gratis tilbud på en eller flere løsninger 2. Efterisolering Efterisolering af loft med 200mm granulat-isolering. Inkl. montering af ny gangbro, samt vindspærre ved udhæng. 3. Solcelleanlæg 4,5 kwp. Årlig produktion el ca. 4.331 kwp. Inkl. SMA/Danfoss/ Kostal Invertere, inkl. alt tilbehør, levering og montering. HUSK 30.000,- i skattefradrag 15.000 kr. pr. voksen i husst. BoligJobPlanen Kun kr. 250.000 kr. Inkl. moms, materialer, stillads og arbejdsløn. Priseksemplet er beregnet ud fra et etplanshus på 125m 2. Prisgaranti på alle løsninger Afslutningskontrol på udført arbejde Færdigt Energimærke til kun 495 kr.** (normalpris fra 5.000 kr.) Årets bedste tagfirma 2012 Kåret af anmeldhåndværker.dk Lån 250.000 kr. til din boligforbedring 3 låneeksempler***: Ydelse før skat pr. md. BRF Kredit: 284 kr. i 30 år med 10 års afdragsfrihed. F1 Rentetilpasningslån. BRF Kredit: 1.323 kr. i 30 år. Fast rente 3,5%. 30 års obligationslån. JT Finansiering: 2.834 kr. i 10 år (Uden sikkerhed) HVORDAN har dit tag det? Scan koden med din smartphone og bestil et gratis tagtjek. Garanti for godt håndværk Vi tilbyder dig Danmarks bedste håndværkergaranti. Du får 10 års garanti til dækning af fejl, mangler og følgeskader ved det udførte arbejde. *Den månedlige besparelse ved efterisolering og solceller, er beregnet ud fra eksisterende 100mm isolering, samt at man har oliefyr og at solcellerne er optimalt placeret, samt eget energiforbrug på 50%. **Energimærket til 495 kr. er forbeholdt kunder som køber nyt tag eller en energirigtig løsning hos os. Arbejdstiden er beregnet ud fra priseksemplet. ***Udregninger på finansiering er hentet online d. 11. marts 2013, alle priser er vejlende. www.jydsktagteknik.dk Greve: Tlf. 43 40 44 45 Kolding: Tlf. 76 31 91 91 Hinnerup: Tlf. 86 98 33 44
KORT NYT Pas på asbest i taget Flere hundrede tusinde parcelhuse fra 1960 erne og 1970 erne har asbestholdige eternittage, som har en levetid på 40-60 år. Derfor nærmer mange af tagene sig grænsen for deres levetid. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er asbest i dit tag, skal du finde et nummer med 5-10 cifre på oversiden af tagpladen. Hvis tallet starter med 0 eller 1, er der asbest i. Skal taget udskiftes, og er der asbest i, skal det anmeldes til kommunen, før du eller håndværkerne går i gang. Da asbest kan være kræftfremkaldende, skal det håndteres efter nogle skrappe regler. Se reglerne på arbejdstilsynet.dk, søg på ordet asbest. Besøg Bryghusprojektet I maj blev det første spadestik taget til det nye Bryghusprojekt i København, og onsdag 14. august kan du besøge stedet og høre nærmere om det store byggeri med boliger, erhverv, udstillinger, legeplads, cafe osv. Arrangementet varer fra kl. 11.00-13.30 og omfatter ud over frokost også foredrag, film- og billedvisning og besøg på pladsen. Arrangementet starter og slutter i Fæstningens Materialgård, Frederiksholms Kanal 30, 1473 København K. Prisen er 99 kr. for medlemmer af Realdania Byg-klubben og 199 kr. for ikke-medlemmer. Hvis du vil med, skal du tilmelde dig på realdaniabyg.dk/arrangementer Se din nabos lån Hvis du overvejer at købe ny bolig eller bare vil se naboens lån, kan du fra 1. juli 2013 gratis søge oplysninger i tingbogen på den digitale tinglysning. Her kan du få følgende oplyst om en bolig: Ejer, købsdato, købspris, ejendomsvurdering, servitutter, eventuel fredning, hvilke lån der er, hvornår de blev oprettet, og hvor lang tid de løber. Du finder oplysningerne på tinglysning.dk, som du skal logge på med NemID. Flere danskere får høns i haven Hønseavlere og WWF, Verdensnaturfonden, får flere og flere henvendelser fra folk, der vil købe høns eller vide mere om hønsehold. Tidligere var det typisk folk med hus i landlige omgivelser, der fik høns, men især børnefamilier i parcelhuskvarterer har anskaffet høns det seneste år, skriver bolius.dk. WWF er glade for tendensen, fordi de mener, det gavner klimaet. Læs mere på bolius.dk/hoensehold 1. hjælp til dit hus Ved du hvad du skal gøre, hvis du har haft indbrud, hvis kælderen er oversvømmet efter et skybrud, eller hvis strømmen er gået? Det er ikke altid, man som boligejer har styr på det hele, men så et det jo godt man har appen 1. hjælp til dit hus, som giver svar på langt de fleste husproblemer. Du kan downloade appen, som er udviklet af Bolius, på App Store og Google Play. 8 :: BEDREHJEM :: JUNI 2013
Skru ned for varmeregningen og op for indeklimaet Husk også håndværkerfradraget i 2013! Vælg det sikre. Få en Autoriseret ROCKWOOL Partner til at efterisolere DIN bolig. Du får en håndværker, der: Leverer enkle kvalitetsløsninger, der passer til dit hus Har gennemgået et særligt uddannelsesforløb hos ROCKWOOL Udfører arbejdet efter danske regler og standarder Overholder aftaler og rydder op efter sig Leverer attest og dokumentation på det færdige isoleringsarbejde Er underlagt kontrol- og garantiordning Find din lokale Autoriseret ROCKWOOL Partner på www.rockwool.dk Scan QR koden og indtast dit telefonnummer. Så ringer vi dig op
Nyttigt og svært ANMELDELSE AF TEGNEPROGRAM Til nytte og nydelse Birgit Helbo er havearkitekt og fortæller i denne bog om sin fynske køkkenhave om anlægget med både blomster og grøntsager i løbet af en dyrkningssæson. Bogens ide er, at køkkenhaven skal være en fryd for øjet ikke blot til nytte, men også til nydelse så man har lyst til at gå derud og opholde dig dér. I bogen er der gode råd om, hvordan man kan arbejde med bedenes udformning, planternes sammensætning og vekslende afgrøder. 240 sider. Pris 299,95. klematis.dk Betonstøbning Beton er et udtryksfuldt og let forarbejdeligt materiale, som passer i alle havemiljøer. Du kan forme alt lige fra smukke skåle og krukker til fuglebade, et udekøkken og en stilren bænk. Bogen viser i trin for trin-instruktioner, hvordan man støber, og den giver masser af tips til, hvordan du kan pifte betonen op, ligesom du får inspiration til, hvilke planter der går sammen med beton. 127 sider. Pris 190 kr. saxo.com Lejeret Bogen Lejeret er for både lejere og udlejere. Den giver en masse gode råd til, hvordan både lejer og udlejer kan varetage deres interesser bedst muligt. Bl.a. får du at vide, hvordan du fastsætter huslejen, hvordan lejeaftalen opsiges, klagemuligheder osv. Forfatteren Søren Vasegaard Andreasen er advokat med speciale i lejeret. 147 sider. Pris 220 kr. saxo.com Bolius har testet det gratis tegneprogram SketchUp Make. Se her, hvordan den uprøvede journalist og fageksperten med flere tegneprogramsskitser på samvittigheden vurderer programmet. Af: Mette Jensen, Jeanette Standly Mikkelsen SketchUp SketchUp er et gratis tegneprogram, som giver dig mulighed for at lave 3Dtegninger af hus, have, indretning og meget andet. Funktioner Du kan lave både helt simple plantegninger eller mere avancerede modeller af hele huset fra sokkel til tag med de rette mål og materialer. Du kan skabe dybde, rejse vægge, tegne udearealer og indrette haven med både gangstier og buske. Mulighederne er mange, og de tredimensionelle effekter giver et livagtigt resultat. Brugervenlighed SketchUp præsenteres som simpelt og let at bruge, men er du ikke vant til at bruge tegneprogrammer, kræver det tid at få overblik over programmets mange funktioner og muligheder og ikke mindst øvelse at få de nyttige genvejstaster til at sidde i fingrene. Sværhedsgrad De avancerede værktøjer minder om dem, arkitekter bruger til deres professionelle skitser. Så indstil dig på, at det er svært. Til hobbybrug vil de fleste kunne nøjes med færre funktioner end den pallette, SketchUp tilbyder. Nybegynderens vurdering: 2 ud af 5 stjerner Jeg gik i gang uden at kigge i hverken manual eller vejledningsvideoer. Dårlig ide! For en nybegynder er funktioner og opbygning hverken intuitive eller simple. Frustrationer og startvanskeligheder holder min vurdering i bund. Det bliver dog til 2 stjerner. En stjerne for de mange gode og nyttige videoguides, der ligger på programmets hjemmeside sketchup.com. Og en ekstra, fordi SketchUp med sine avancerede værktøjer og 3D-effekter helt sikkert kan være nyttig for boligejere men sæt god tid af, tålmodigheden kommer på prøve. Ekspertens vurdering: 4 ud af 5 stjerner Jeg er ret begejstret for SketchUp, men jeg er også vant til at tegne i AutoCad, som er et professionelt tegneprogram. SketchUp har mange spændende værktøjer. Jeg kan specielt godt lide programmets visuelle funktioner. Det er nemt at rejse vægge og få et tredimensionelt billede, og du kan teste, hvordan forskellige typer facadebeklædning eller tagsten vil se ud på dit hus. Selv for en øvet tegner kan funktionerne dog til tider være svære at finde. Det trækker min vurdering ned til 4 stjerner. Navn: SketchUp Make Pris: Gratis Udgiver: Trimble Sprog: Engelsk Download: sketchup.com/download/ 10 :: BEDREHJEM :: JUNI 2013
Vi kæmper for den gode kvalitet. I produkter, udstyr, service og rådgivning. Fra nu af kan du blive medlem af Flügger farver klub og få 15% rabat på alt i vores forretninger. Det er også en kvalitet. Synes vi. Scan koden og meld dig ind Kundeklubben kan ændre fordele og rabatter. Se handelsbetingelser på flugger.dk
Af: Andreas Krog og Aksel Brinck Tegning: Lars Andersen DØDT BOLIGMARKED Boligkrisen rammer nu også arvinger. For når et hus i et dødsbo skal sælges, kan det i værste fald ende med en tvangsauktion, hvor arvingerne må sige farvel til værdierne i dødsboet. Problemet er omfattende, viser en rundspørge til advokater. TRUER ARVINGER E t dødsbo kan blive en alvorlig økonomisk trussel mod arvingerne. I stedet for at arve en pæn sum penge, når ens gamle far eller mor dør, kan arvinger ende med at måtte sige farvel til de værdier, de troede var i dødsboet, eller i værste fald hænge på en gæld, hvis den afdødes hus ikke kan sælges. Store forventninger om penge til at forsøde livet vendes til skuffelse eller måske endda tab. En rundringning til en række advokater, der arbejder med dødsboer, landet over, viser, at problemet er omfattende. På Lolland er det stort set alle dødsboer, hvor der indgår et hus, der ikke når at blive behandlet inden for den tidsfrist på 15 måneder, som arvingerne har til at få boet gjort op. Og flere andre steder i landet er det mellem 40 og 60 procent af dødsboerne. Årsagen er det næsten fastfrosne danske boligmarked, hvor det tager meget lang tid at få solgt det vigtigste aktiv i dødsboet, forældrenes hus. Og hvis ikke huset kan sælges, kan det i værste fald ende med, at arvingerne hænger på en restgæld eller må lade huset gå på tvangsauktion til en pris langt under vurderingen. Det er et stort problem. Med situationen på boligmarkedet i Danmark, sker det ofte, at et hus tilhørende et dødsbo ikke kan blive solgt, inden boet skal gøres op. I nogle tilfælde fører det endda til, at dødsboet viser sig at være insolvent, siger skifteretschef Claes Dall Hersland fra Skifteretten i Kolding. 12 :: BEDREHJEM :: JUNI 2013
:: INDSIGT ::
:: indsigt :: Det er lovbestemt, at boopgørelsen i et dødsbo skal indsendes til skifteretten senest 15 måneder efter dødstidspunktet. Men det er i mange tilfælde slet ikke lang nok tid til at få huset solgt. Hvis ikke huset er solgt, når de 15 måneder er gået, har arvingerne forskellige muligheder. En eller flere af dem kan selv overtage huset. De kan også vælge at anmode om bobestyrerbehandling, og endelig kan de søge om udsættelse på seks måneder for opgørelsen af selve ejendommen. Men man kan kun søge om udsættelse vedrørende et enkelt aktiv. Boopgørelsen skal stadig indgives til tiden, forklarer Claes Dall Hersland. Men for at få seks måneder ekstra kræver det, at man ikke bare har siddet på hænderne i de første 15 måneder. For at kunne få en forlængelse, skal man kunne dokumentere, at man reelt har forsøgt at få huset solgt, pointerer advokat Per Steffensen fra Leoni Advokater i Viborg, der er specialiseret i skifteretsforhold. Der er dog mulighed for i visse situationer at få udsættelse i længere tid. Det kunne eksempelvis være, hvis huset ligger på en giftgrund, og det ikke er afklaret, om der skal ske oprensning, og hvem der skal betale. Men det er langt fra altid, at det er en mulighed. En bobestyrer må overtage Hvis huset heller ikke er solgt efter de ekstra seks måneder, og hvis arvingerne ikke ønsker at overtage ejendommen, er den eneste tilbageværende mulighed, at de lader dødsboet overgå til bobestyrerbehandling, dvs. til en bobestyrer, som er udpeget af Skifteretten. Som udgangspunkt har arvingerne selv ansvaret for at få opgjort boet det kalder man privat skifte. Ved privat skifte hæfter arvingerne personligt og solidarisk for en eventuel gæld. Hvis der er en nettogæld i boet, har arvingerne ret til at foretage en såkaldt udbakning og overdrage den videre bobehandling til en bobestyrer. Samtidig skal arvingerne levere de værdier tilbage, som de i forbindelse med privat skifte eventuelt har modtaget/taget fra boet penge eller værdigenstande. Til gengæld vil arvingerne så ikke hæfte for boets gæld. Herefter er arvingerne ude af billedet, og bobestyreren har to år fra dødsdagen til at få gjort boet op. Hvis de første 15 eller 21 måneder er gået med privat skifte, så er der reelt meget lidt tid tilbage for bobestyreren til at arbejde med at få huset solgt. Og nu vinker der en tvangsauktion forude. Hvis vi kan se et perspektiv i at fortsætte arbejdet med at få solgt huset, kan vi få forlænget fristen med yderligere et år oven i de to år, forklarer advokat Per Steffensen, der er autoriseret bobestyrer ved Retten i Viborg. Så kommer tvangsauktionen Men kikser også dette forsøg, og kan eller vil arvingerne ikke overtage huset, så falder hammeren. Huset ryger på tvangsauktion og bliver solgt til et meget lille beløb. I mange tilfælde sker det ret hurtigt, efter at bobestyreren har overtaget boet. For hvis arvingerne i de forgangne 21 måneder har gjort alt, hvad de kunne for at få huset solgt, er der ingen grund til, at bobestyreren forhaler processen. Hvis arvingerne har haft huset udbudt til salg ved flere forskellige ejendomsmæglere, løbende justeret prisen nedad og gjort lignende ting for at få et salg på skinner, men det ikke har givet pote, så er der ingen grund til at trække pinen ud, understreger Per Steffensen. Nogle gange kan selv ikke en tvangsauktion hjælpe boet af med huset. For en tvangsauktion kan kun gennemføres, hvis der er en køber. Vi ser ofte, især i udkantsområderne, at der ikke er nogen, der vil købe huset på en tvangsauktion. Panthaveren dvs. realkreditinstituttet eller banken er ikke interesseret i at sidde med et usælgeligt hus på hånden. Derfor kan de være tilbøjelige til i stedet at opgive deres pant, forklarer Per Steffensen. Som bobestyrer handler det om at få afviklet boet og realiseret samtlige aktiver. Hvis ikke huset kan sælges på tvangsauktion, vil det ofte blot være forbundet med flere omkostninger for boet at beholde det. Derfor kan man vælge at prisgive ejendommen. Det betyder, at der lukkes for vand, varme og el. Huset frostsikres, og der sættes eventuelt plader for vinduer og døre. Det er umådelig Med situationen på boligmarkedet i Danmark sker det ofte, at et hus tilhørende et dødsbo ikke kan blive solgt, inden boet skal gøres op. Claes Dall Hersland, Skifteretschef, Skifteretten i Kolding. 14 :: BEDREHJEM :: JUNI 2013
Vi ser ofte, især i udkantsområderne, at der ikke er nogen, der vil købe huset på en tvangsauktion. Per Steffensen, Advokat, bobestyrer ved Retten i Viborg. trist og rigtig dårlig reklame for et område, men det er nødvendigt, forklarer Per Steffensen. Den allersidste udvej er at tilbyde naboer eller andre, at de kan overtage huset mod alene at betale for omkostningerne ved overdragelse af ejendommen, mens eventuel gæld i huset bliver annulleret. De kan så rive det ned og udlægge det til naturareal, eller hvad de nu måtte ønske, siger Per Steffensen. Eksempel: Hvis arvingerne tager chancen Hvis arvingerne vælger privat skifte og altså fravælger at lade en bobestyrer tage over trods vanskeligheder ved at få huset solgt må de krydse fingre for, at det alligevel lykkes dem i sidste ende at komme af med boligen og få en pris, der er højere, end hvad der er lån for i huset, for så er alt i den skønneste orden. Men hvis huset kun kan sælges til en pris, der er lavere, end hvad det er belånt for, risikerer arvingerne et økonomisk tab. For hvis kreditforeningen eller banken står fast på at ville have alle sine penge hjem, og det gør de normalt, risikerer arvingerne, at kreditforeningen eller banken gør indhug i de øvrige værdier i boet for at dække tabet, når huset sælges for mindre, end hvad det er belånt til. Også selv om værdierne for længst er trukket ud af boet. Det kunne eksempelvis være, at tre arvinger deler et kontant beløb på 100.000 kroner fra afdødes bankkonto. Men hvis huset så bliver solgt halvandet år senere for 300.000 kroner mindre, end hvad realkreditinstituttet har pant i huset for, så mister arvingerne den kontante arv. Arvingerne hæfter solidarisk, og alle aktiver i et bo er forbundet. Så de 100.000 kroner skal anvendes til delvist at dække tabet på ejendommen. Kan arvingerne ikke betale pengene tilbage, hæfter de herefter solidarisk over for kreditforeningen for de 300.000 kroner og ikke kun, hvad de tidligere har modtaget, forklarer Per Steffensen. Det er med andre ord vigtigt, at man i en situation, hvor en bolig i et dødsbo er svær at slippe af med, nøje overvejer den rigtige beslutning. For at få den mest nøgterne vurdering af situationen bør man involvere en advokat med erfaring inden for dødsbobehandling. Det siger loven om et dødsbo Ifølge dødsboskifteloven skal en bolig i et dødsbo være solgt inden for en fastsat periode. 15 måneder efter dødsdag: Boet skal være opgjort og papirerne indsendt til Skifteretten. Der er dog mulighed for seks måneders forlængelse, hvis det er svært at få afviklet et enkelt aktiv som for eksempel et hus. 21 måneder efter: Sidste frist for at opgøre boet som et privat skifte. Herefter ryger det over til en bobestyrer, og de efterladte må fraskrive sig arven, men de slipper også for en eventuel gæld. 24 måneder efter: Bobestyreren skal have afsluttet boet, men kan i særlige tilfælde få et års forlængelse, hvis en bolig i dødsboet stadig ikke er solgt. 36 måneder efter: Boet skal senest efter tre år betale boafgift, også af en eventuel usolgt bolig. Det vil være svært at få yderligere udsættelser af bobehandlingen. BEDREHJEM :: JUNI 2013 :: 15
Jan :: Jensen INDSIGT er glad :: for, at han og hans bror overtog huset, inden en bobestyrer fik ansvaret for boet: Bobestyrerens opgave er blot at få afviklet boet, også selv om det betyder, at huset skal sælges til langt under markedsprisen. 16 :: BEDREHJEM :: JUNI 2013
For at kunne få lukket boet efter deres far var Jan Jensen og hans bror til sidst nødt til selv at overtage deres fars hus. Alternativet kunne i værste fald have været en tvangsauktion. Arvinger måtte overtage fars hus Af: Andreas Krog og Aksel Brinck Foto: Per Morten Abrahamsen Blikkenslager Jan Jensen og hans bror er nogle af dem, der har opdaget, hvor store konsekvenser det træge boligmarked kan have for arvinger, der ønsker at sælge et hus i et dødsbo. De mistede deres far i august 2011. Men mere end halvandet år efter var det stadig ikke lykkedes arvingerne at sælge huset. I december 2011 blev huset i Hillerød sat til salg til 2,3 millioner kr. og var til salg i knap halvandet år, uden at der skete noget. Prisen blev sænket flere gange, og de to brødre foretog en række mindre reparationer på huset. Men lige lidt hjalp det. Det betød, at boet ikke har kunnet gøres op inden for lovgivningens frist på 15 måneder. Reddet i sidste øjeblik Hvis ikke det er muligt at sælge et hus i et dødsbo, har arvingerne mulighed for selv at overtage huset. Mange arvinger har imidlertid ikke råd til at få et ekstra hus på hånden, da de måske i forvejen har et hus med alt, hvad dertil hører af realkreditlån og boliglån. Netop den situation stod Jan Jensen og hans bror i. De to brødre havde ikke økonomisk råderum til at overtage huset, der var belånt med et nedsparingslån på 1,060 millioner kr., da deres far døde. Vi sad med vores egne huse. For at kunne købe huset af boet skulle vi pludselig godkendes af banken til at sidde med et ekstra hus, forklarer Jan Jensen. Familien Weng købte en lejlighed til 2,2 mio. kr., men da Men efter lang tids møje og besvær lykkedes det alligevel i boligboblen bristede, var den kun april i år at få banken overtalt til at refinansiere huset og de to 1,1 mio. kr. værd. brødre kan midlertidigt ånde lettet op. En alvorlig situation fik en brugbar løsning i ellevte time. Det er lykkedes os at overtale banken til, at min bror og jeg sammen kan eje huset. Tanken er fortsat at få huset solgt. Det har vi klart givet udtryk for over for banken. Jeg tror, det er derfor, de til sidst gav sig. Men det skyldes nok også, at vi begge er gode kunder i banken, siger Jan Jensen. Hvis ikke det var lykkedes Jan Jensen og hans bror at sælge inden for 21 måneder efter dødsdagen, havde en såkaldt bobestyrer overtaget ansvaret for boet. Og han har jo ingen særlig interesse i, at arvingerne skal få noget med derfra. Hans opgave er blot at få afviklet boet, også selv om det betyder, at huset skal sælges til langt under markedsprisen, pointerer Jan Jensen. SE MERE PÅ BOLIUS.DK Læs om arveregler for boliger: bolius.dk/bolig-arveregler Læs om arveregler for sommerhuse: bolius.dk/sommerhus-arveregler Læs om familieoverdragelse af bolig: e-pages.dk/bolius/52/42 VI SAD MED VORES EGNE HUSE. FOR AT KUNNE KØBE HUSET AF BOET SKULLE VI PLUDSELIG GODKENDES AF BANKEN TIL AT SIDDE MED ET EKSTRA HUS. JAN JENSEN, ARVING BEDREHJEM :: JUNI 2013 :: 17
:: INTERVIEW:: Ida Auken: Det er frivilligt at lave en faskine. Jeg kan godt forstå forsyningsselskaberne, når de siger, at vi skal have alle i et boligområde med, hvis det skal give mening. Men jeg tror, frivillighedens vej er bedst. Ministeren: Faskiner er frivillige I nden nytår skal alle landets kommuner have en plan for, hvordan de fremover håndterer store mængder af regnvand. Det kommer til at involvere landets boligejere. Nogle kommuner er i fuld gang med at lægge nye kloakker, som skiller regnvandet fra spildevandet, og andre steder i landet bliver der bygget kunstige søer eller grønne anlæg, som kan sluge de mange liter vand i stedet for at lede dem i kloakken. Det ekstreme vejr er et fælles problem, som kalder på fælles løsninger. Dem står især kommunerne for. Men miljøminister Ida Auken forventer også, at boligejerne selv gør noget for at undgå vandskader. BEDRE HJEM fik kilet sig ind i ministerens travle kalender, kort før hun gik på barsel i foråret, for at høre hvilken rolle hun tænker, boligejerne spiller i klimatilpasningen. Vi regner med, at der kommer 15 procent mere regnvand de næste mange år, så det er et problem, der berører os alle. Mange risikerer at stå med oversvømmede kældre, hvis de ikke selv gør noget. Kommunen kan løse det til en vis grænse, men jeg vil gerne have boligejerne til at tage ansvar på deres egen grund, for eksempel hvis de har en kælderskakt, der leder vandet lige ned i kælderen, siger miljøminister Ida Auken, SF. Som boligejer har du selv et ansvar for at undgå oversvømmelser, men du bestemmer selv, om du vil anlægge en faskine. Kommunen kan ikke tvinge dig. Det slår miljøministeren fast. Af: Bille Sterll Foto: Per Morten Abrahamsen Boligejere får penge tilbage En af de oplagte muligheder er, at boligejere i fremtiden selv håndterer den regn, der falder på deres grund, i stedet for at sende vandet ned i de overbelastede kloakker. Nogle kan nøjes med en tønde, som samler vandet fra tagrenden. Andre kan med fordel fjerne asfalt og fliser og i stedet plante græs og buske. Og i haver, hvor vandet har meget svært ved at komme væk, kan man samle det i bassin, man graver ned i jorden, en såkaldt faskine. Men det koster. I nogle kommuner får boligejere en del af tilslutningsbidraget til kloakken tilbage typisk i omegnen af 25.000 kroner hvis de selv skaffer regnvandet af vejen. Beløbet varierer fra kommune til kommune og alt efter, hvor meget af regnvandet, man sparer kloaknettet for. Samfundsøkonomisk er det billigere at få folk til selv at håndtere regnvandet på deres egen grund, for eksempel ved at anlægge en faskine for de penge, de får tilbage, siger miljøminister Ida Auken. Og selv om en faskine let løber op i mere end 25.000 kr., mener miljøministeren, det kan være en god forretning for mange boligejere: 18 :: BEDREHJEM :: JUNI 2013
BEDREHJEM :: JUNI 2013 :: 19
DET ER FRIVILLIGT AT LAVE EN FASKINE. DER ER IKKE NOGEN, DER SKAL. DET ER FOLKS EGET VALG. IDA AUKEN, MILJØMINISTER. Tit bliver det jo koblet sammen med, at man alligevel får gravet på grunden, fordi man laver dræn eller nye brønde. Desuden kan man bruge vandet til havevanding og på den måde spare på vandregningen. Det er sådan set en o.k. forretning mange steder, siger hun. Faskiner er frivillige I sidste nummer af BEDRE HJEM fortalte lektor på Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU, Karsten Arnbjerg-Nielsen, at han jævnligt hører om kommuner, som forsøger at tvinge grundejere til at stoppe udledningen af regnvand til kloaknettet. Men det må kommunerne ikke, fastslår miljøministeren: Det er frivilligt at lave en faskine. Der er ikke nogen, der skal. Det er folks eget valg, siger Ida Auken. Jeg kan godt forstå forsyningsselskaberne, når de siger, at vi skal have alle i et boligområde med, hvis det skal give mening. Men jeg tror, frivillighedens vej er bedst. Ved nybyggeri kan kommunen dog godt kræve, at regnvand skal ledes til en faskine. Og hvis kommunen anlægger kloakker, der skiller regnvand fra spildevand, kan kommunen også forlange, at borgerne får separatkloakeret og selv betaler for den del af rørene, som fører fra deres hus ud til hovednettet. Miljøministeren understreger, at klimatilpasning er et fælles ansvar, som kalder på kollektive løsninger, betalt over skatten. Men hun vil ikke love boligejerne, at de ikke også hver især må betale for at undgå vandskader fremover. Det bedste er jo, at kommunen løser langt størstedelen af problemerne. Men det er meget langt at gå at mene, at kommunen skal betale for at flytte folks fliser eller ændre en kælderskakt. Det er jo et valg, om man lægger fliser på hele sin grund. Der er forskellige omkostninger og risici ved at købe en bolig, og man kan ikke altid pege på samfundet og sige, at det skal løse alle problemer, mener Ida Auken. Skaderne efter skybruddet i København sommeren 2011 endte med at koste forsikringsselskaberne seks milliarder kroner i erstatninger. Og det er i det lys, boligejernes udgifter til at håndtere regnvandet skal ses, mener Ida Auken: Enten kan du forebygge og sikre, at du ikke får vand i kælderen, og det er langt billigere. Eller også kan du vente på, at vandet kommer og betale for at rydde op. Så får du en meget højere regning. Men der er altid en regning. Hun glæder sig over, at nogle forsikringsselskaber nu er begyndt at give rabat til de boligejere, som klimasikrer deres hjem. Nu går de så i gang i kommunerne med at lægge lokale klimatilpasningsplaner. Miljøministeren fremhæver selv en række løsninger, som ikke kun leder regnvandet væk, men også giver borgerne nogle oplevelser: Nye grønne områder langs Usserød Å i Nordsjælland, en skaterpark i Roskilde, som også er et regnvandsbassin, og planerne for et nyt grønt område ved Sankt Kjelds Plads på ydre Østerbro, som i dag er dækket af fliser og asfalt: Her løser man problemet med vandet og skaber samtidig et sjovere byområde eller giver plads til naturen. Det er meget bedre end at betale en regning på seks milliarder kroner. Klimatilpas og spar på forsikringen Flere forsikringsselskaber giver rabat på husforsikringen, hvis du sikrer boligen mod oversvømmelser og vandskader. F.eks. giver Alm. Brand boligejere 10 procent rabat på husforsikringen, hvis de får et af Miljøministeriets gratis klimatjek og efterfølgende følger fagfolkenes råd. Og bor du i en kommune, der laver en målrettet indsats for klimasikring, er der op til 15 procent at spare på husforsikringen som kunde hos Alm. Brand. Flere andre forsikringsselskaber tilbyder også rabat på forsikringspræmien: Tryg giver 20 procent rabat på husforsikringen til kunder, der installerer højvandslukke eller pumpebrønd, mens Codan præmierer et højvandslukke i kælderen med 15 procent i rabat. Topdanmark opererer ikke med faste nedslag i husforsikringen. De boligejere, som efter gentagne skader pga. skybrud har fået forsikringspræmien hævet, kan dog få prisstigningen annulleret, hvis risikoen for nye skader på boligen nedbringes. 20 :: BEDREHJEM :: JUNI 2013
Trængte landboere kan få hjælp til kloakker Mens kloakrørene bugter sig under de danske byer, leder mange huse på landet stadig spildevand fra toiletter, badeværelser og køkkener lige ud i naturen. Tilbage i 1997 vedtog Folketinget, at også huse i det åbne land skulle kloakeres, men siden er der ikke sket det store. Omkring 46.000 boliger på landet er omfattet af kravet, og en stribe boligejere især på Lolland og Falster, hvor huspriserne de seneste år er raslet ned, frygter, at de må gå fra hus og hjem, fordi de ikke kan betale kloakeringen. Mange af dem kan ikke tage lån i huset, fordi de ikke har friværdi. Miljøminister Ida Auken holder fast i, at kloakeringen skal være på plads senest i 2027: Hver husstand har sparet 3.300 kr. om året i snit siden 1997 på ikke at rense sit spildevand. I stedet har de bare ledt det ud i åer og søer og i hovedet på naboen. Så der er nogle, der har sparet rigtig mange penge på ikke at håndtere deres egen forurening, siger hun. Miljøministeren rækker dog en hånd ud til de omkring 2.000 boligejere, som har rigtig svært ved at finde pengene: De kan få henstand eller en afdragsordning hos kommunen. Nu genindfører vi boligjob-ordningen, så kan man også få tilskud der. Og kondemneringsklare huse giver det ikke samfundsøkonomisk mening at kloakere, så jeg forventer også lidt fornuft ude i kommunerne og i forsyningsselskaberne. Men man skal huske, at det har været en aftale siden 1997, så at sige, det skal være løst i 2021 eller 27, synes jeg ikke er urimeligt. SE MERE PÅ BOLIUS.DK Læs om boligejeren, der skulle installere faskine på flere hundrede m 2 : e-pages.dk/bolius/68/12 KL: Det skal give mening I Kommunernes Landsforening er formand for teknik- og miljøudvalget Martin Damm (V) for så vidt enig med miljøministeren i, at kommunerne ikke kan tvinge en boligejer til at anlægge en faskine. Men han kan godt forstå, hvis nogle kommuner presser på: Hvis 99 boligejere i et område er enige om, at faskiner er en god løsning, og der så sidder en enkelt med korslagte arme og slet ikke vil være med, så er kommunen pisket til et dyrt dobbelt system på grund af den ene. Der kan jeg godt forestille mig, nogle mærker et pres. Martin Damm, som til daglig er borgmester i Kalundborg, mener, at faskiner både kan være en god og billig løsning for mange boligejere: Så slipper de grundejere måske for dyr separatkloakering. Det skal jo give mening. Hvis faskiner er en god fidus, er det jo indlysende. I de projekter, hvor kommunen har et forklaringsproblem, er man nok også ude af en tangent, siger han. BEDREHJEM :: JUNI 2013 :: 21
Spørg om indretning Jo mere præcist dit spørgsmål er, jo bedre bliver svaret. Medsend f.eks. foto af problemet, plantegning med mål, oplysning om hustype osv. Mail til: bedrehjem@bolius.dk Hjælp til lille entre Entréen eller forstuen er sjældent ret stor, selvom den skal rumme en række krævende funktioner. Det er også tilfældet i din entré. Steffen Søby, arkitekt.? Kære arkitekter Vi kunne godt tænke os at få lidt hjælp og gode ideer til opfriskning af vores lille entre. I dag er der et højskab, som dækker over målertavle, resten af skabet er brugt til opbevaring. Et overskab er monteret med en bøjlestang nedenunder. Mellem de to skabe er der i dag et spejl med en lampe på hver side. Vi kunne godt tænke os at få skjult tingene på bøjlestangen og beskyttet det mod støv. Kan I hjælpe? Mvh. Jørgen Bring Kære Jørgen, Entréen eller forstuen er sjældent ret stor, selvom den skal rumme en række krævende funktioner. Det er også tilfældet i din entré. Det mest hensigtsmæssige er at dække væggen til højre for indgangsdøren med et lukket skab i hele længden, og så flytte spejlet og lamper over på den modsatte væg evt. i forbindelse med et lille konsolbord. Man kan med en vis ret indvende, at der bliver mindre luft, end der er i dag, men luften er lidt en illusion, al den stund at den er optaget af forskellige skabstyper, bøjlestang, spejl mv. Fordelen ved den skitserede løsning er bl.a., at I får brugt begge vægge, at I får mulighed for lukket garderobeplads og samtidig fortsat får gemt elmåler og gruppetavler af vejen. En god mulighed er at vælge skabe med skydedøre. Lågerne tager ikke plads, når de skal åbnes, og samtidig giver det stor frihed i indretningen af skabene, uanset om der skal indrettes med bøjlestænger, hylder eller plads for elinstallationer. Over skabet kan der afsluttes med en panelbeklædning med samme overflade som skabene eller overskabe, så det i sin helhed fremstår som en lukket væg og dermed understreger løsningens enkelhed. EFTER FØR Mvh. Steffen Søby Tegning: Steffen Søby 22 :: BEDREHJEM :: JUNI 2013
En miljøvenlig bortskaffelse af regnvand venlig Polyethylen større tagareal lav vægt 1 Placér BIO-BLOK elementerne på jorden. Afmærk og udgrav til tilløb og faskine. 2 Placér BIO-BLOK elementerne med lodret stående rør. Undgå så vidt muligt jord m.m. på dugen. 3 Let at montere! Fyld sand omkring BIO-BLOK regnvandsfaskinen og stamp godt ned langs siderne. Vidste du... SPAR PENGE! - Georg Jensens Vej 5 - DK-9800 Hjørring - Phone: +45 98 92 21 22 - Fax: +45 98 92 41 89 E-mail: plast@expo-net.dk - www.expo-net.dk
:: BEDRE HJEM BOLIGREPORTAGE :: Den klarer vi da selv! Sådan tænkte Pia og Jakob Kjellberg i første omgang, da de skulle bygge et hus på deres grund ved vandet i Hvidovre. Men trods ihærdige forsøg på selv at tegne drømmehuset, eller finde et typehus, der passede, blev det to arkitekter, der ramte plet i de allerførste skitser til Villa Kjellberg. Tekst: Christina B. Kjeldsen Foto: Christina Kayser Onsgaard VILLA KJELLBERG I FORRESTE RÆKKE 24 :: BEDREHJEM :: JUNI 2013
3
2 1) Familien kan træde direkte ud på dækket til terrassen fra køkken-alrummet på førstesalen. Den er forbundet med haven via skibslejderen. 2) Kig ind til børnenes badeværelse. Oprindeligt var malerierne et stort maleri, men det var for langt, så Jakob Kjellberg savede det over. Pris: 6 mio. kr. Villaen i Hvidovre er tegnet af arkitekterne Nørkær og Poulsen, nplusp.dk. Huset er på i alt 198 m 2 i to plan, der er inddelt med køkken-alrum, opholdsstue og forældreafdeling på førstesalen og en børneafdeling i stueetagen. Hertil en carport på 40 m 2. Huset kostede inklusive grund, småbygninger i haven, landskabsarkitekt, jordvarmeanlæg og arkitekthjælp lige under seks millioner kr. Heraf arkitekthjælp til ca. 110.000 kr. Processen tog knap to år, fra grunden var købt, til familien kunne flytte ind i efteråret 2011. 1 H 3) Alle tre børneværelser har udgang til haven, så hele underetagen er forbundet med de grønne omgivelser. ov, vi har købt en grund! Nogenlunde sådan udbrød Pia og Jakob Kjellberg, da der blev sagt ja tak til det bud, de havde lagt på et lille, nedrivningsmodent gasbetonhus med tilhørende grund i Hvidovre. For det havde de egentlig ikke regnet med selv om de igennem lang tid var gået forbi det på deres vej ned til stranden og bådehavnen. På det tidspunkt boede de i et hyggeligt, men lille, rækkehus rundt om hjørnet, og grundene her i forreste række ud til strandparken havde længe rumsteret i tankerne. Mest som ønsketænkning, men efter at priserne var raslet ned gennem det sidste års tid, havde de alligevel dristet sig til at gøre et forsøg. Og nu stod de med deres egen matrikel og absolut ingen idé om, hvad de skulle bygge på den! Vi havde ingen planer for, hvad der så skulle ske. Jeg kan huske, at jeg surfede rundt på nettet, hvor jeg et eller andet sted læste, at man skulle regne med, at det ville tage to år, fra man havde købt en grund, til man stod med et færdigt hus og det gav mig lidt ro, fortæller Pia Kjellberg, der på dette tidspunkt var på barsel med parrets tredje barn. Arkitekt eller ej? Hvordan skulle huset så se ud når nu mulighederne lå vidt åbne? Både Pia og Jakob Kjellberg er erfarne projektledere, og de gik til opgaven med krum hals. Søgte på nettet, kiggede i bøger og blade, kontaktede typehusfirmaer og begyndte endda selv at tegne lidt løse skitser. Inderst inde gik jeg nok og tænkte for mig selv, at vi kunne springe arkitekten over og klare det selv med en entreprenør. Hvor svært kan det være? Vi var egentlig også ret lune på ideen om et typehus, for der findes så mange pæne på markedet, fortæller Pia Kjellberg. Men lige meget hvordan familien, bogstaveligt talt, vendte og drejede typehusene på grunden, var der ingen af 26 :: BEDREHJEM :: JUNI 2013
:: BEDRE HJEM BOLIGREPORTAGE :: 3 Jeg tænkte, at vi kunne springe arkitekten over og klare det selv med en entreprenør. Hvor svært kan det være? Pia Kjellberg BEDREHJEM :: JUNI 2013 :: 27
dem, der kunne få det optimale ud af udsigten over strandparken, havet og Hvidovres hyggelige bådehavn. Heller ikke deres egne forsøg på tegnebordet bar frugt. Processen var alligevel lærerig, for jo flere løsninger, der blev sorteret fra, jo mere nærmede familien sig dét, de gerne ville nå frem til. Og behovet for en arkitekt pressede sig på. Vi lavede virkelig meget research på nettet. Kiggede på huse, vi godt kunne li på boligsiderne, og så på, hvem der var arkitekterne bag. På et tidspunkt faldt jeg over Nørkær og Poulsen, der havde tegnet nogle rigtig flotte og meget moderne huse. Så vi skrev til dem, om de var interesserede i et projekt på Sjælland, selv om de holder til i Aalborg, siger Pia Kjellberg. Som et skib i landskabet Familiens første møde med arkitekterne Lars Bo Poulsen og Thomas Nørkær foregik på taget af det gamle gasbetonhus på grunden. Her skridtede de rundt og talte og kiggede på alt det smukke, som familien gerne ville kunne se fra deres nye hus. Men også alle de uskønne vinkler og kig til naboerne, de helst ville undgå, blev betragtet. Senere gik de hjem i rækkehuset og talte videre. Om alle ønskerne, drømmene og behovene for familien med tre børn. Vi var meget klar på, hvad huset skulle kunne, men meget lidt klar på, hvordan det skulle løses. Så alt det lagde vi på bordet. Hvordan vi gerne ville kunne være sammen, men alligevel have en særskilt børneafdeling. Masser af opbevaring og et køkken, der var åbent, men hvor vi alligevel kunne gemme rodet af vejen. At vi var vilde med udsigten og de rene, moderne linjer, men ville undgå, at huset kom til at ligne en kedelig hvid legoklods i landskabet. Hvordan vi godt kan lide vinduer, der går om hjørner. Alt simpelthen. Også budgettet, der skulle dække alt lige fra grunden til arkitekter, entreprenør, værksted i haven og gode energiløsninger. Og så ville vi ikke lave noget selv, fortæller parret. En måned efter det første møde fik parret den første skitse fra arkitek- 1) De store vinduespartier fra gulv til loft er placeret i en vinkel ved køkken-alrummet, hvor familien får det bedste ud af den gode udsigt. En klar prioritering i placeringen af vinklerne på rummene ovenpå, der skal åbne op til de smukke kig og skærme af for kig til naboerne. Det røde maleri er af Erik Lagoni. 2) Pia Kjellberg var en ivrig webresearcher, da hun skulle finde inspiration til sit nye hus. Idéen til køkkenet fik hun, da hun kiggede på boliger, der var til salg gerne de allerdyreste blot for at få gode idéer. 3) Vinduerne i hjørnet af HTH- Køkkenet er placeret, så man kan nyde udsigten, mens man skræller kartofler. SE MERE PÅ BOLIUS.DK Se alle billederne her: bolius.dk/kjellberg 1 28 :: BEDREHJEM :: JUNI 2013
:: BEDRE HJEM BOLIGREPORTAGE :: Find inspiration på bolius.dk 2 3 Varmeregning: 6.000 kr. Familien stillede fra begyndelsen strenge krav til husets energiforbrug, og derfor ønskede de et jordvarmeanlæg. Målet har hele tiden været et miljøvenligt hus. Vi er medlemmer af vindmølle-lavet herude, og der er også gjort klar til en elbil-oplader i carporten,, fortæller Jakob Kjellberg. Jordvarmeanlægget krævede, at hele baghaven blev gravet op, men der blev dog taget hensyn til grundens gamle æbletræ. Til gengæld har familien fået en løsning, der holder det samlede varmebudget på under 6.000 kr. om året. Selve jordvarmeløsningen kostede omkring 100.000 kr. og er medregnet i familiens samlede budget for huset. Familien Kjellbergs løsning er lidt dyrere, da selve anlægget i bryggerset og alle rør, der leder varmen rundt i huset, er isolerede, så de hverken støjer i sig selv eller bærer lyd med sig rundt. BEDREHJEM :: JUNI 2013 :: 29