Lønningsdag men ingen løn

9. APRIL 2010 UGE 14 Lønningsdag men ingen løn Flere freelancere i DR oplever at de må klage og rykke for at få korrekt løn - koncernregnskabschefen lover at undersøge sagerne. DRåben i denne uge: DR s bibliotek lukningstruet 2 DR stopper bidrag til DR Idræt 4 35 gode år på Bornholm 5 Med børnene bag jerntæppet 8 P4 fejret fra nord til syd 10 Ugens debat 11 Jubilæer 12 Ansættelser & fratrædelser 15 Ledige stillinger 16 Sidst på måneden - lavvande i kassen. Men så dukker den op i mailboksen som en frelsende engel: Lønsedlen. Med det glade budskab om, at der nu om få dage igen bliver fyldt kolde kontanter på kontoen. Dén oplevelse er de fleste DR-medarbejdere fælles om, men ikke alle. DRåben har talt med flere freelancere, der mildt sagt ikke oplever, at korrekt udmålt løn for udført arbejde er noget, Irene Manteufel man bare får. Én af dem er Irene Manteufel fra DR Reportage. Hun fortalte forleden i et debatindlæg i DRåben, hvordan hun endnu har til gode at få sit fulde honorar for radioindslag, der blev sendt henholdsvis midt i februar og i begyndelsen af marts. Her et godt stykke på den forkerte side af almindelig lønningsdag har hun kun modtaget en fjerdedel af det beløb på 10.000 kroner, der var aftalt - på trods af, at hun flere gange har rykket DR for pengene: Den besked, jeg får, [er at] der er ting, der haster mere end min løn, skriver Irene Manteufel blandt andet i sit debatindlæg, hvor hun også beskriver, hvor svært det er at forklare henne i banken, at arbejdsgiveren ikke har tid til at udbetale hendes hyre. Mikkel Clausen 1

Mikkel Clausen er freelance journalist, også i DR Reportage. Han oplever ligesom Irene Manteufel uregelmæssigheder i lønudbetalingen: De sidste 12 måneder har jeg ikke fået én eneste korrekt lønudbetaling. Enten er lønnen ikke kommet til tiden, eller jeg har fået for lidt udbetalt, fordi DR ikke har anvendt mit fradrag - selv om de HAR oplysningerne fra SKAT. Her godt en uge inde i april har jeg omsider fået min marts-lønudbetaling, der til gengæld for en gangs skyld var for stor, fordi DR har brugt tre måneders fradrag på én måneds løn, siger Mikkel Clausen, der er godt træt af igen og igen og igen at kontakte DR Løn for at fortælle, at der er knas med udbetalingerne. For mig er det også et spørgsmål om respekt. Når man arbejder under hårdt pres - og alle i DR løber jo stærkt - så forventer man også som et minimum at få sin løn udbetalt korrekt og til tiden. Og det provokerer mig, at DR behandler freelancere på den måde. Hvis fastansatte chefer i DR oplevede, at der gang på gang var fejl i deres løn, ville systemet blive lavet om efter en uge, siger Mikkel Clausen, der spørger sig selv, hvor mange af DR s godt 3000 ansatte, der bliver snydt, fordi de ikke som han omhyggeligt tjekker deres lønsedler. Flere eksempler DR s bibliotek lukningstruet Som et led i 2007-spareplanen undersøges det nu, hvilke konsekvenser det vil få, hvis DR skiller sig af med sin bogsamling DRåben er vidende om, at Irene og Mikkel ikke er de eneste freelancere, der oplever problemer med lønudbetalingerne og har derfor henvendt sig til den ansvarlige chef i DR Løn Brian Tranholm Nielsen, der imidlertid var på ferie. Hans overordnede, koncernregnskabschef Marianne Holmbjerg, siger til DRåben, at hun ikke har detailkendskab til sagerne, men at hun i høj grad er indstillet på, at der skal gøres noget, hvis beskrivelsen af problemerne står til troende. Hun opfordrer andre, der oplever løn-uregelmæssigheder, til at henvende sig, så sagerne kan blive undersøgt til bunds. Vi vil dykke ned i de konkrete eksempler og vende tilbage. Selvfølgelig skal der være orden i lønudbetalingerne, uanset om man er chef, freelancer eller noget helt tredje, siger Marianne Holmbjerg. bnc En ny bog om Anden Verdenskrig? Gå hen på DR s bibliotek i den østlige ende af Indre Gade og lån den. Et gammelt billede af, hvordan der så ud i en typisk arbejderlejlighed i København i 60 erne? Ovre på DR-biblioteket kan en af bibliotekarerne sikkert finde et billede i en eller anden gammel bog. Måske snart ikke længere. DR s chefer og en større gruppe redaktionelle medarbejdere har netop modtaget en mail, hvor de bliver bedt om at udfylde et spørgeskema, der skal afdække, hvilke konsekvenser, det vil få, hvis DR sælger eller forærer sin bogsamling væk for at spare 2

penge. Baggrunden er den store sparerunde i 2007, som for de fleste dele af DR nu er fortid - men ikke for Arkiv og Research. Her blev de planlagte besparelser spredt ud over tre år, og nu i 2010 skal den sidste målstreg krydses. En lukning af biblioteket kan bidrage med omkring en million kroner. Her bliver god plads, hvis biblioteket lukker - men går det ud over kvaliteten i DR? Spørgeskemaundersøgelsen gælder ikke et scenarie, hvor alle bibliotekets funktioner nedlægges, men kun bog- og tidsskriftssamlingen og muligheden for at søge i dem, oplyser arkiv- og researchchef Line Friedrichsen: Man vil fortsat kunne få hjælp til at søge oplysninger, blandt andet i databaserne og på nettet, hos os. Det er indkøb af bøger og tidsskrifter og håndteringen af dem, man kan overveje at spare væk. Det får så den konsekvens, at niveauet på den research, vi kan levere, vil blive sænket betydeligt: Mange af de oplysninger, vi finder frem, stammer fra bøgerne, og vores folk får ikke tid til at hente bøger ind fra andre biblioteker og bruge dem i deres research, siger Line Friedrichsen, der i spørgeskemamailen til cheferne oplyser, at Arkiv og Researchs researchere anvender bøger i 50 procent af alle forespørgsler. Foto: Bent Ketil Christensen Reaktionen var forbløffelse Tillidsrepræsentant i Arkiv og Research Bjørn Seedorff siger til DRåben, at medarbejderne i biblioteket blev orienteret om luknings-overvejelserne på et afdelingsmøde for cirka en måned siden. Reaktionen var forbløffelse. Vi kan overhovedet ikke forestille os at lave research uden bogsamlingen. Godt nok kan man finde mange oplysninger på nettet, men de lidt ældre ting kan være svære eller umulige at finde dér. Hvis der fx til en DR-produktion skal genskabes et 60 erhjem, så er det ikke nødvendigvis noget, man kan finde de rigtige billeder af på nettet, siger Bjørn Seedorff. I den udsendte mail spørges der blandt andet til, hvor ofte afdelingen låner bøger eller tidsskrifter på biblioteket, til hvor tilfreds man er med bibliotekets arbejde, og om man i givet fald selv vil kunne skaffe de nødvendige baggrundsmaterialer fra offentlige biblioteker. 3

Arkiv- og researchchef Line Friedrichsen siger til DRåben, at hun selv er bekymret for det kvalitetstab, der vil forekomme, hvis man vinker farvel til bibliotekets bøger og tidsskrifter og muligheden for at researche i dem. Men det er nødvendigt for os at vide, hvordan brugerne vurderer vigtigheden af vores service, inden vi træffer en beslutning, og derfor har vi sendt spørgeskemaet ud, siger hun. Er der stillinger, der skal nedlægges, hvis biblioteket lukker? Ja, der kan være stillinger i det - men hvor mange, det drejer sig om, afhænger af, hvordan man i sidste ende prioriterer. Vi vil under alle omstændigheder gøre alt, hvad vi kan, for at undgå fyringer, siger Line Friedrichsen. bnc DR stopper bidrag til DR Idræt Idrætsforeningen har for stor formue, mener DR s økonomidirektør, der smækker kassen i, men dog lover støtte til særarrangementer. DR havde stor succes i januar ved Eurosport i Norge - men DRI har så stor en formue, at DR indtil videre har smækket kassen i. Foto: DRI DR s Idrætsforening DR Idræt må klare sig gennem 2010 uden det tilskud på 200.000 kroner fra DR, foreningen ellers hidtil har fået hvert år. DR har smækket kassen i. Baggrunden er ifølge økonomidirektør David Hellemann, at foreningen er for velhavende: Vi er blevet enige med medlemmer af DRIs bestyrelse (Jan Struckmann og Susanne Gwinner) om, at DRI ikke søger tilskud i år, da foreningen har en meget stor opsparing på ca. 1 million kroner. Og at foreningen først vil bruge en del af sin formue, før de søger om tilskud. Fra DRs side vil vi meget gerne større DRIs aktiviteter, men vi vil ikke støtte opbygning af en formue på millioner af kroner - foreningen skal vise os, at det tilskud vi yder kommer medlemmerne til gode. Vi har også sagt til DRI, at vi gerne støtter særarrangementer i løbet af 2010, som fx måtte have til formål at tiltrække nye medlemmer, skriver økonomidirektøren i et svar på en forespørgsel fra DRåben. DRI s formand Susanne Gwinner siger, at det manglende tilskud fra DR ikke får umiddelbare konsekvenser for 4

foreningens arbejde, men at det kan blive nødvendigt at skære ned på nogle aktiviteter på længere sigt: Det er korrekt, at vi har en god formue, så ud over, at vi budgetterer med et underskud i år, får det ingen konsekvenser. Vi sætter heller ikke kontingentet op. Men på længere sigt kan det blive et problem: Som det er nu, har vi en del internationale aktiviteter - vi deltager blandt andet i Eurosport og er også med i andre konkurrencer mod kolleger i Norge og Tyskland. Det er noget, vi kan blive nødt til at drosle ned, hvis DR ikke genoptager støtten til os, siger DRI-formanden. Hvordan kan det gå til, at DRI har oparbejdet en formue på over en million kroner? Dels har vi fået 400-500 nye medlemmer efter at vi åbnede fitness-rummet. Dels havde vi sparet op inden det, fordi det på det tidspunkt var planen, at vi skulle have åbnet et motionscenter her i Ørestaden i samarbejde med politiet og Københavns Kommune - penge, vi blandt andet har tjent på loppemarkeder. Vi har simpelt hen passet på pengene - og det er helt nødvendigt, at vi har noget på bogen, hvis vi pludselig bliver stillet over for nødvendige store investeringer, fx et nyt gulv i motionsrummet eller lignende, siger Susanne Gwinner. bnc 35 gode år på Bornholm Kjeld Pedersen har været journalist på P4 Bornholm længere end nogen andre - og har sin helt egen måde at anskue stationen og arbejdet på. Seks af DR s regionalradioer: P4 Sjælland, P4 Syd, P4 Nordjylland, P4 Fyn, P4 Østjylland og P4 Bornholm kan til april fejre, at de har været i æteren i ikke mindre end 50 år. I forbindelse med jubilæet zoomer DRåben ind på jubilarerne. Rigtige journalister har rod tre steder i økonomien, i privatlivet og på skrivebordet, for der ligger historierne jo og venter på at blive lavet, siger Kjeld Pedersen, når han skal forklare sin ikke overvældende begejstring for at arbejde i et redaktionelt storrum, hvor man hver dag skal rydde bordet, inden man tager hjem, så andre har mulighed for at slå sig ned ved det. Men sådan er der så meget, der har ændret sig, gennem de 35 år Kjeld Pedersen efterhånden har været i DR, og i store træk har det været gode år, forsikrer han. Dels på grund af det arbejdsmiljø vi har haft, Kjeld Pedersen dels Foto: Kirsten Stubbe-Teglbjærg 5

at Bornholms Radio har kunnet give plads til mig. Samtidig har jeg holdt forbindelsen til resten af DR ved lige gennem mange år som fagligt aktiv i Journalistgruppen og KUV - samt i Idrætsforeningen, hvor jeg har været med til at spille fodbold gennem mange år. Det betød, at jeg kendte rigtig mange, når jeg kom i Radiohuset eller TV-Byen ofte flere end dem, jeg fulgtes med. Og det betød samtidig, at hvis der var noget, man skulle have ordnet, så kendte man altid nogen, der kunne hjælpe en, forklarer han. Plejer var ikke født Da jeg blev ansat her, var plejer endnu ikke født. Det vil sige, at vi opfandt det hele fra bunden, siger P4 Bornholms veteran bag mikrofonen, Kjeld Pedersen, der skiftede fra Bornholmeren til DR i 1975 i første omgang freelance men efter et år som fastansat. Og jeg var jo fyldt med energi, så det var bare med at gå til den. Vi havde ikke nogen linje for dækningen af det faglige stof, vi havde ikke nogen linje for dækningen af det politiske stof. Vi havde sådan set ikke en skid. Det var bare at gå i gang. Nogle kolleger ville gerne lave de bløde, menneskelige historier, mens jeg var mere journalist og løb ud for at finde nogle nyheder og banke dem af sted. På en eller anden måde opfandt vi jo radioen i de år. Ikke at lave radio som sådan, men hvad skulle vi sende, og hvordan vi skulle gøre det. Det var selvfølgelig spændende, for der var ikke nogen grænser. Jeg mener, at vi sendte tre gange fem minutter om morgenen. Og så fik vi ret hurtigt en halv seks udsendelse, foruden en halv time ved middagstid og en halv time om aftenen fra 18 til 18.30. Så vi syv-otte ansatte skulle sgu lave noget. Det var med musik og spil og snak og jeg ska gi dig ska jeg. Og så journalistik. Og det var dejligt. I hverdagen på klippeøen, foregik tingene anderledes førhen det kan Kjeld Pedersen også savne: Vi kom meget ud, vi var et hold. Man var sammen og grinede ad tingene. Det gav menneskeligt overskud DR Bornholm med skulpturen Centrum og periferi af billedhuggeren Jun-Ichi Inoue. Foto: Bent Ketil Christensen 6

også til at bære over med en kollega, der måske ind i mellem ikke opførte sig lige som man havde forventet. Vi var ude til dilettant-komedier og musik-arrangementer, vi var ude at sende direkte fra generalforsamlinger, husmændenes sendemandsmøde, landboforeninger osv. Vi var sgu meget ude. Du siger var? Ja, det har ændret sig. I dag kan vi jo fx ikke lave en musikudsendelse joh, hvis vi trækker på vores teknikere Flemming Vang og Anne-Grethe Lindgren, men de har jo fået andre arbejdsopgaver. Det er et stofområde, vi helt har lagt fra os. Vi afspejler ikke de kulturelle sider af øen. Nu er det mere ord og ord. Gynger og karruseller Kjeld Pedersen henviser til de nok så kendte gynger og karruseller: Det gav os utrolig meget goodwill, at vi dengang kom meget ud til alle hånde møder af meget forskellig karakter. Folk så, hvem vi var, og opdagede, at vi var ganske almindelige mennesker. Det gav en god kredit, tror jeg. Nu kommer vi kun ud, hvis der er hidsige borgermøder om det ene eller det andet, siger han. På det kulturelle område har vi fuldstændig svigtet. Det synes jeg er ærgerligt. Vi havde jo også selv arrangementer her i huset med publikum i studiet, aftenkaffe og kage, hvor der blev spillet og sunget. Jeg ved godt, at tiden måske er løbet fra den slags arrangementer, men så kunne der være andre måder at komme i kontakt med lytterne på. Har der så været nyheder nok på en ø med 43.000 beboere er der vel grænser for, hvor meget der sker? Det er jo den store fordel for os. Vi har det begrænsede område: Bornholm og Østersøen. Man behøver ikke at tænke på, om det nu i stedet burde være nabodistriktet, der skal dække den ene eller den anden begivenhed. Der er frit slag til at lave journalistik. Senere hen har vi jo hørt en hel masse til de her forskellige management-udtryk som fx tættere på danskerne og det er jo så smukt. Men herregud, vi har altid været tæt på lytterne herovre. Det er selvfølgelig også derfor, vi har så høje lyttertal, som vi har. I det hele taget er Kjeld Pedersen ydmyg over for de mange chefskifter, omstruktureringer og udmeldinger fra DRs ledelse, der har været et evig akkompagnement til jobbet i DR: Jeg siger hver gang til mine kolleger, at det skal nok blive godt. Det er visioner og planer, der er udtænkt af folk, som er langt mere begavet end mig, og som får langt mere i løn for deres indsats. Så det kan da kun blive rigtig godt, siger han med et skælmsk glimt i øjet. kit 7

Med børnene bag jerntæppet De regionale børneradioer - der sendte fra 1984 til 1990 - var en festlig opgave for blandt andre Nanna Ziegler, P4 Fyn. Når journalist Nanna Ziegler skal huske tilbage på nogle af de sjoveste og mest opløftende oplevelser, hun har haft gennem sine snart 30 år på P4 Fyn, dukker begrebet børneradio op og fremkalder en hjertelig latter. Det var så sjovt at lave. Det var faktisk der, jeg fik lyst til at få børn! Indtil da havde jeg haft lidt svært ved at se det for mig. Men at komme så tæt på de der vidunderlige unger som jo kom her to-tre gange om ugen igennem de der mange år - det gjorde bare at jeg tænkte: Hold kæft mand, børn er godt nok søde, siger hun, der arbejdede med børneradioen helt fra dens start og fem år frem med skiftende partnere. Herefter kaldte andre opgaver, men børneradioen sendte frem til foråret 1994. Det blev en periode med mange radiofoniske eksperimenter og blandt andet en 10 dages rejse i børnehøjde gennem Østtyskland finansieret af et legat fra det sikkerheds- og nedrustningspolitiske udvalg. Det begyndte i efteråret 1984 da DR besluttede, at man skulle have en børneradio i hvert distrikt og ikke kun på P3. På P4 Fyn var det Nanna Ziegler og Roald Kramer Johansen der satte den Nanna Ziegler i sving. Det foregik i samarbejde med de øvrige distrikter, og der blev arrangeret møder, hvor man i fællesskab kunne udvikle programideer. Tre børn som både kunne spille, synge og forundres blev hyret som børnereportere: Anne Brødsgaard, der senere er blevet journalist på Fyn, den senere skuespillerinde Trine Dyrholm samt Kasper Klarholt, der forsynede lytterne med fredagsprogrammet Kasperado, en børnependant til Jørgen Mylius tv-program Eldorado, som var meget populært på den tid. Vi havde også en ugentlig quizdag, hvor lytterne kunne ringe ind, men det sjoveste var, at det i de første år blev meget moderne at flytte universet til et andet sted end selve radiostationen. DR Fyn flyttede fx ind på en tankstation, hvor vi gennem det første halvandet år producerede båndede indslag om eftermiddagen, som blev sendt tre dage om ugen mellem kl. 7.10 og 7.30 om morgenen, forklarer Nanna Ziegler Vi var der og lod virkelighe- 8

den være med til at styre, hvilke emner vi tog op. Når fx en rustvogn kom ind og skulle vaskes, gav det anledning til en snak om livet og døden. Vi arrangerede garagerock i deres garage og graffiti-maling på nogle biler. Vi var også med, da ekspedienten, Irene, skulle føde, og da tankpasseren, Jørgen Bang, fejrede sin 40 års fødselsdag. Det var kanonskægge år. Trine Dyrholm, Anne Brødsgaard og Kasper Klarholt hed de første børneværter hos DR Fyn. Den pinlige voksne Tysk fredsopdragelse Med tiden blev den regionale børneradio dog mere udfarende: Først udvidede vi vores horisont fra Fyn og tog til Christiania for at finde ud af, hvad det var for et sted. Senere var vi i Vedbæk, hvor fodboldlandsholdet lå i træningslejr inden VM i 1986. Og mens Sepp Piontek holdt pressemøde, sad vores børereportere og snakkede med Frank Arnesen, Preben Elkjær, Allan Simonsen og Michael Laudrup. Småpigerne syntes jo, at det var hamrende spændende, og spillerne kunne heller ikke stå for de søde små piger, som sad og spurgte om alt det, der ikke havde det fjerneste med fodbold at gøre: hvordan var din første forelskelse, hvad var det værste du fandt på, da du gik i skole osv. De var dog ved at gå til af græmmelse, da jeg afslørede min afgrundsdybe uvidenhed, lige efter vi var ankommet. Vi løb ind i en pæn mand, som kom gående hen imod os, og jeg spurgte: Undskyld, men hvad hedder du? Og så var det Michael Laudrup, og pigerne syntes, at jeg var bare for pinlig at have med i byen. En anden stor oplevelse var Melodi Grand Prix i 1987, hvor en 13-årig Trine Dyrholm sang Danse i måneskin, og ikke ville snyde sin egen radiostation. Så lige efter sin optræden kom hun om til bagscenens vip-område, og gik direkte hen til Anne for at fortælle om oplevelsen. Senere mente vi, at vi også måtte udenfor Danmarks grænser. Det fik os til at søge et legat fra det sikkerheds- og nedrustningspolitiske udvalg, så vi kunne tage til Østtyskland og studere den fredsopdragelse, som man gik ind for der sammen med de to ældste børn. Anne var så lille, at hun endnu ikke havde tysk i skolen... Den rejse var hamrende interessant og en kæmpe oplevelse for os alle sammen. Vi var landets officielle gæster og rejste rundt sammen med den statslige guide, Frau Mauersberger, som skulle sørge for, at intet var overladt til tilfældighederne. Og når vi spurgte ind til kontrover- 9

sielle ting eller noget, der ikke var planlagt, var det altid kropumuligt at komme på besøg eller få ordentlig besked. Fx spurgte vi efter atomkraftværket i Rostock, men fik at vide, at det ikke eksisterede Til gengæld besøgte vi Rostock, Berlin og Neubrandenburg og vi så resterne af koncentrationslejren Sachsenhausen, forklarer Nanna Ziegler. Dengang var der jo penge i DR, så inden vi skulle rejse, fik vi bevilget tysktimer, som ikke bare bestod i at få repeteret grammatik, men i lige så høj grad handlede om, at vi kunne sætte os ind i, hvad det var for et politisk system, der fandtes bag muren, hvor man bl.a. opererede med den såkaldte fredsopdragelse. Så vi var ret godt forberedt. Målgruppen for børneradioen var 8 til 12 år, og lige pludselig var de tre børneværter vokset ud af den aldersgruppe. Men de var så gode, at vi lavede Pubben, som blev sendt hver fredag for de lidt større børn og senere ungdomsradioen Kanal Kurt. Så alt i alt havde de deres gang her i fem-seks herlige år, siger Nanna Ziegler. kit P4 fejret fra nord til syd P4 s 50 års jubilæum blev tirsdag fejret med maner hos stort set alle de regionale stationer. Der var dømt festdag hos de fleste regionale stationer i går (P4 Midt og Vest er i gang med en større ombygning, så de venter til senere på året), og som det fremgår af billederne, var stemningen fin med masser af festlige indslag og levende radio. I Aabenraa blev jubilæet fejret med kaffebord og lagkage, mens en række kunstnere underholdt og flere tidligere medarbejdere fortalte erindringer fra deres del af de 50 år. En af dem, DR Danmarks direktør Inger Bach, fortalte hvordan man klarede dækningen af egnens byrådsmøder, så nyhederne kunne ligge klar til de tidlige morgennyheder i en tid, hvor man ikke havde alle de moderne redskaber som computere, netopkobling og Newstar, men måtte klare sig på mere lavpraktisk vis. Inger Bach havde dengang tre små børn, og når de var lagt i seng om aftenen, passede det med, at byrådsmøderne var ved at være overståede. Så ringede hun rundt til politikerne, skrev sine historier på et gammelt hakkebræt af en skrivemaskine. Når manuskripterne var færdige hen ad midnatstid tog Inger Bach dem med sig, mens hun gik ad grusvejen fra hjemmet til den nærmeste landevej. Ved vejsiden havde hun placeret en gulvspand og en so- 10

lid betonflise, og manuskripterne blev nu lagt i spanden, mens betonflisen sikrede, at spand og indhold blev stående på dette sted til den faste morgenvagt passerede på sin vej til arbejde ved 4.15-tiden. Og så kunne de komme med i de første morgennyheder. Der har ofte været munterhed i æteren over Sønderjylland og Hanne Risgaard og Frode Munksgaard havde ofte problemer med grineanfald og fortalte om deres problemer i den retning, bl.a. da de var i gang med at læse nogle meget seriøse nyheder i en middagsudsendelse, mens den enes mave rumlede i en grad, så det var svært at holde masken. P4 Nordjylland havde placeret en pølsevogn på forpladsen og diverterede gæsterne ved jubilæumsreceptionen med fadøl, softice og pølser, mens der blev sendt direkte fra receptionen, hvor et pigekor fremførte lytternes hyldestsang, skrevet på melodien til Blæsten går frisk over Limfjordens vande, der i mange år også var stationens kendingsjingle. Bandet Bel Esprit, der sidste år var det nordjyske bidrag til Rocktoget, spillede mere moderne toner og DRlægen Peter Qvortrup Geisling, der er nordjyde af opvækst, fortalte om den 50-åriges helbredstilstand. Og det lød, som om vi har det rigtig godt, forsikrer redaktionschef Jesper Bradsted. På gavebordet kom en masse flasker vin, der vil blive fortæret ved en kommende fest for medarbejderne men også mere spektakulære genstande som fx en fodbold inklusiv græspletter og lidt jord, som Aab spillede med, da de var i Champions League samt et gavekort fra Aalborg Teater, der vil opføre sin turnéforestilling Jeppe på toppen for DR-medarbejderne. Forestillingen, der tager udgangspunkt i Holbergs Jeppe på bjerget handler om arbejdsmiljø og samarbejdet på en moderne arbejdsplads. Også P4 Fyns medarbejdere skal i teateret. De fik nemlig en række billetter til forestillingen En stjernestund med bl.a. Preben Kristensen, ligesom der var billetter til at komme og heppe ved en hjemmekamp for den lokale fodboldklub, OB. Hos P4 Trekanten i Vejle samledes omkring 60 gæster til receptionen blandt dem en del tidligere medarbejdere, men også naboer og samarbejdspartnere. Solens skinnede selvfølgelig, da P4 Bornholms første 50 år på Solskinsøen blev fejret, og gæsterne trak udenfor for at nyde den og hinandens selskab - også i Næstved var der kager og taler. kit 11

Ugens debat En meget livlig debat-uge, hvor tanken om eventuelt at lukke DR s bibliotek (beskrevet i artikel tidligere i nyhedsbrevet) stjal billedet. En længere række af DR-medarbejdere argumenterede for, at en lukning vil være en dårlig ide: Programkvaliteten vil dale, når medarbejderne ikke længere har hurtig adgang til den viden, bøgerne gemmer, var alle debattører enige om. Enkelte slog en ironisk tone an - blandt andet brugte en medarbejder debatspalten til at indsende en uopfordret ansøgning, hvor han tilbød sig med flere ideer til rationaliseringer og besparelser: Hvorfor ikke sælge DR Byens tagkonstruktion nu, hvor vi er på vej ind i den tørre og varme del af året? lød et forslag. En anden medarbejder konstaterede, at DR uden et bibliotek er som en fisk uden gæller. En række tidligere formænd for DR Idræt markerede i et debatindlæg, at de er vrede over ikke at have fået tilsendt invitationer til idrætsforeningens 50 års jubilæum. I protest har de meldt sig ud af foreningen. Fra foreningen blev svaret, at ALLE var inviteret til jubilæet, men at man i øvrigt i foreningens bestyrelse har valgt at samle kræfterne om nutiden og foreningens aktive mdlemmer. Der var også kommentarer til den nu afsluttede runde X Factor: Én gav udtryk for sin begejstring over finaleshowet i parken, en anden appellerede til, at DR s skærmtrolde i fremtiden finder på andre typer af spørgsmål end Hvordan var det? Hvordan er det? Hvad følte du? Af andre debatemner kan nævnes en kritik af, at DR har neddroslet sin dækning af den rytmiske musik - og undren over, at DR stort set ikke sendte noget om påsken og den bibelske fortælling i løbet af den netop overståede højtid. Ligesom en medarbejder mente, at DR svigter sine forpligtelser ved ikke at gøre nok ud af 9. april-årsdagen. bnc Jubilæer Koncertsanger Hjørdis Jakobsen kunne 1. april fejre 25 års jubilæum i DR. I den anledning skrev korchef Tatjana Kandel: De milde kvinder, hvor har de magt - Johs. V. Jensens smukke linje falder én i hu, når man tænker på Hjørdis, der her den 1. april kan fejre 25 års jubilæum i DR Vokal- Ensemblet (tidligere Radiokammerkoret). Hendes smil er mildt som en nordisk forårsdag, og hen- Hjørdis Jakobsen 12

des sind er kærligt og favnende. Og skal man have noget gjort, eller løst et problem, går man selvfølgelig til hende, fordi hun formår at sætte handling bag ordene. Der er en styrke i mildheden, der kan virke overvældende, og et stærkt blik for skønheden i det rene udtryk. Management-flor, selvfedme og floskler scorer ikke mange points hos Hjørdis, og er man i tvivl om gangbarheden af sine argumenter, er det trygt at prøve dem af - dårlig stil vil venligt, men bestemt, blive tilbagevist. Ikke uden grund er hun en værdsat formand for VokalEnsemblet - på begge sider af bordet. Hun er også en værdsat sanger i dét kor, som hun nu har levet med i 25 år - i opgangstider og modgangstørke - altid med usvigelig professionalisme, musikalitet og kunstnerisk udtryk. Hjertelig tak til Hjørdis, og et tillykke til alle os alle, der får lov at suge på hendes kræfter. Journalist Johannes Reimer har 25 års jubilæum den 12. april. I den anledning skriver redaktionschef for DR Østjylland Jens-Ole Winther: På Johannes Reimers første dag i DR - på Radio Syd i Aabenraa - fulgte han to af sine nye kollegers forberedelser til middagsnyhederne kl. 12.30. Johannes gik med dem i studiet for at følge afviklingen af udsendelsen. Under et bånd stak en af kollegerne ham et telegram i Johannes Reimer hånden og sagde, at han lige kunne læse det her op, så snart det igangværende indslag var færdigt. Det gjorde Johannes. Der var ikke tid til at blive nervøs. Lige siden og til i dag husker Johannes ikke, hvad telegrammet handlede om. Det var i ilden fra dag ét. Og der har Johannes været lige siden. Efter et par år på Radio Syd rykkede Johannes til Østjyllands Radio i 1985, hvor han siden har haft sin journalistiske base. Det blev dog til en enkelt afstikker i en stilling som pressechef i det daværende Århus Amt. Men efter et par år, som den der skulle hjælpe amtsborgmesteren med at svare på pressens spørgsmål, ville Johannes hellere være den, der stillede borgmesteren spørgsmål. Det valg kan DR kun takke Johannes for. Johannes har været vidt omkring i sit nu 25 år lange radioliv. Der er stort set ikke den opgave indenfor radiohåndværket, som Johannes ikke løser på fornem vis. Og det gør han med et misundelsesværdigt stort engage- 13

ment hver eneste dag, han møder på arbejde. Johannes bliver både vred og forarget over politikere og andre, som han mener, opfører sig upassende. Johannes er stadig tændt af den hellige ild. Hvis man spørger Johannes om, hvad der har været det sjoveste, han har været med til i de 25 år i DR, så svarer han, at det har været under snestorme, hvor hele holdet sendte røven ud af bukserne til langt ud på aftenerne, fordi landsbyer og gårde var uden strøm, og bilister var strandet på vejene. Man bliver høj af den slags, svarer Johannes. Høj bliver Johannes også, når et kommunal- eller folketingsvalg nærmer sig. Det er ikke kun på grund af Johannes hang til, at der skal være fart over feltet, men også fordi han er udstyret med en hjerne af den slags, som lagrer alt der er værd at vide om de 3.000 kandidater fra de seneste 25 års østjyske valgkampe. Den slags er guld værd for en redaktion, og har gennem årene i DR gjort Johannes til det sikre valg som valggeneral. Som en kollega på redaktionen i Århus siger om ham, så kan man til enhver tid hive Johannes i studiet og få ham til at udlægge valgsituationen. Det skyldes måske Johannes sønderjyske baggrund. For han er til kager. En kantinemedarbejder (Bodil hed hun) i Århus reserverede for nogle år tilbage altid den sidste kage på fadet til Johannes. Det var ikke, fordi han havde forudbestilt. Hun vidste bare, at Johannes altid kom midt på dagen for at få en kage. Johannes er et meget socialt, indlevende og omsorgsfuldt enneske. Man skal lede længe efter de dage, hvor Johannes ikke er i godt humør. Han er et af de mennesker, som gør livet lysere for os alle sammen ved at dele ud af sit lette tråd i livet. Johannes siger sjældent nej til at kaste sig ud i noget nyt, som da han for 25 år siden pludselig fik et telegram i hånden og for første gang læste det op i æteren. Tak for det, Johannes. Vagtmester Gustav Svenning Pedersen, ES Reception & Omstilling, kan 17. april fejre 25 års jubilæum i DR. I den anledning skriver kundechef Stella Høedt: Gustav startede som vikar i omstillingen i Radiohuset. Derfra blev han udlånt til receptionen, hvor han i første omgang havde vagterne i bagporten. Det passede fint sammen med studierne. Gustav blev dog så glad for DR og er Gustav Svenning Pedersen 14

derfor blevet hængende. Gustav var den første receptionist, der flyttede til DR Byen, hvor han stod ved indgangen på Amager Fælledvej, indtil den midlertidige reception blev etableret. På trods af lettere kaotiske tilstande med byggeplads, håndværkere, gæster og medarbejdere, tog Gustav det hele med et smil. Det gode humør og hjælpsomhed er i øvrigt kendetegnende for Gustav, som er mand for at sætte lidt kolorit på arbejdsdagen, hvilket gør ham vellidt af både gæster og kolleger. Især de gamle radiofolk står ofte lidt længere i receptionen for at slå en sludder af med ham. Der skal lyde et STORT tillykke og en tak for alle årene i DR. Ansættelser og fratrædelser Fastansatte Rikke Hougaard Zeberg, underdir., DR Nyheder, 1. marts Ida Ebbensgaard, journalist, DR2 Udland, 1. marts Anja Erichsen, økonomileder, DR Danmark, 1. marts Peter Torstensen, journalist, Nyhedsred., 1. marts Tidsbegrænset ansættelser Troels B. Timmermann, bibliotk., Rettigh.center, 1. marts Mette Kimose Jespersen, journ., DR Nordjylland, 1. marts Thomas Flindt Lynge, it-kons., DR TU Innovation, 1. marts Mathias Buch Jensen, journ., Markedsf. spot, 1. marts Vinh Prag, journalist, DR2 Udland, 1. marts Rasmus Normann Nielsen, prog.med., DR Videnskab, 1. marts Chr. Peter Ti Skovengaard, prog.tek., ND Tek. afv., 1. marts Ann Bille Simonsen, prog.med., DR Kultur Red., 1. marts Amalie Winterberg Henriksen, bibliotk, DR Ret.cent., 1. marts Thomas Hougaard, journalist, Indland, 1. marts Katrine Bille, studievært, DR Danmark B&U, 1. marts Martin Hjorth, tv-tekniker, DR Danmark Teknik, 1. marts Jonas Kryger Hansen, journ., DR Danmark B&U, 3. marts Jonas Midstrup, webudvikler, DR TU Innovation, 8. marts Andreas Larsen, proj.koord., DR TU Innovation, 8. marts Oliver Dupont, udsendelsesforb., Udsendelse, 15. marts Nomi Kjærgaard, medieforsk., DR Medieforskn., 15. marts Cathrine Bianca Christensen, tilret.læg., DR DK, 15. marts Thomas Normann Hougaard, journ., Udland, 15. marts Victoria Sundberg, prod.ass., DR Kultur, 22. marts Fratrådte Malene Gade, journalist, DR Danmark Livsstil, 7. marts Nicolai Schultz, musiker, Big Band, 13. marts Søren Frost, musiker, Big Band, 13. marts Christer Gustafsson, musiker, Big Band, 13. marts Lars Møller, musiker, Big Band, 13. marts Peter Fuglsang, musiker, Big Band, 13. marts Uffe Markussen, musiker, Big Band, 13. marts 15

Ledige stillinger Anders Gustafsson, musiker, Big Band, 13. marts Mads La Cour Langelund, musiker, Big Band, 13. marts Henrik Gunde, musiker, Big Band, 13. marts Anders Gaardmand, musiker, Big Band, 13. marts Kaspar Vadsholt, musiker, Big Band, 13. marts Ingerid Annette Saxe, basunist, Big Band, 13. marts Vincent Nilsson, musiker, Big Band, 13. marts Steen Nikolaj Hansen, musiker, Big Band, 13. marts Thomas Kjærsgaard, musiker, Big Band, 13. marts Jacob Munck Mortensen, musiker, Big Band, 13. marts Peter Jensen, musiker, Big Band, 13. marts Gerard Presencer, musiker, Big Band, 13. marts Per Gade, Musiker, Big Band, 13. marts Eva Irene Andersen, overass., DR Lic & Prog.serv. 31. marts Peter Riis-Vestergaard, civ.ing., DR TU Prod.tekn., 31. marts Helene Larsen, serviceassistent, DR Fyn, 31. marts Jakob Andreas Skov, projektleder, DR Live, 31. marts Kent P. Gaardmand, datatekn., DR TS IT Serv., 31. marts Jonas Hvidt, webtekniker, dr.dk/nyheder, 31. marts Nikolaj Klint Kistorp, projektleder, Øko.dir., 31. marts Joan Pihler, planlægger, ND Teknik afvikling, 31. marts Kristin Staveli Pettersen, prod.koord., ND Tek. afv., 31. marts Mie Brandstrup, journ., Radioavisen P3 og P4, 31. marts Sofie Lyneborg-Falch, prod.ass., DR Kultur, 31. marts Jens Jørgensen Møller, journalist, DR Fyn, 31. marts Vibeke H Larsen, violinist, Musik RSO, 31. marts Helena Gisslén Rondin, violinist, Musik RSO, 31. marts Charlotte Gottlieb, kost.ass., DR Visuelt Udt., 31. marts Gry Louise Kolind, tilrettelægger, Tema, 31. marts Helle Bergdal Hansen, ass., DR Nyheder Sekr., 31. marts Natascha Ree Mikkelsen, prog.med.., DR Mag., 31. marts Asger Bolvig, projektleder, DR Presse, 31. marts Thomas Hougaard, journalist, Indland, 31. marts Konsulent til DR Oplysnings direktør Kreativ konsulent til en et-årig ansættelse Du skal have lyst til og mod på at kaste dig over enhver opgave, men din primære funktion vil være at bistå direktøren og chefkredsen med input og forberedelse til strategiarbejde, analyser af trends og tendenser i mediemarkedet, møder, seminarer, konferencer, nyhedsbreve, kommunikation, diverse oplæg og projektledelse af konkrete projekter. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Gitte Rabøl, 23 63 53 69 eller underdirektør Lisbet H. Lambert, 20 20 73 93. Denne stilling søges via mail til job@dr.dk senest torsdag den 15. april kl. 12. Skriv 037-2010 i emnefeltet. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Se hele opslaget: Internt opslag 16

Reporter til Indland Indland søger en vikar fra 1. maj til 1. september, da en af vores dygtige reportere, Søren Kristensen, er blevet udlånt til dokumentarprogrammet Testen. Du skal være en nyhedshund, der elsker at udkomme og mestrer flere medier. Samtidig skal du trives med at stå så tidligt op, at du kan vække danskerne med friske nyheder. Du kommer til at arbejde med nyheder til radio og net, og det vil være en fordel, hvis du også er i stand til at lave tv og redigere selv med henblik på DR Update. Du skal være uddannet journalist og have en solid erfaring med at arbejde med landsdækkende nyheder og være god til både at forfølge nye vinkler på fælleshistorier samt finde og forløse egenhistorier. Vi lægger ikke alene vægt på, at du er en ordentlig journalist, men også på, at du er en ordentligt menneske med en høj etik, holdånd, social intelligens og et godt humør. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chefen for Indland, Jens Grund, 28 54 86 37. Ansøgning til Jens Grund, jgp@dr.dk senest mandag den 12. april kl.12. Windows server specialist til DR Har du solide tekniske kompetencer kombineret med evne og lyst til at løse opgaverne i et teknisk udviklerteam? Så er du måske vores nye kollega. Kontakt og opslagsoplysninger Teis Løschenkohl kontaktes pr. tlf. 20 19 84 33. Se opslag: Praktikanter til DR Medieforskning Er du interesseret i medier og kvalitativ metode? Fra september 2010 og i en periode på minimum fire måneder søger DR Medieforskning to praktikanter, som har interesse i radio, tv og nye medier. For at søge praktikantstillingerne skal du være universitetsstuderende og kunne få merit for praktikopholdet som et led i din uddannelse. Praktikantopholdet er ulønnet. Stillingerne søges via mail til job@dr.dk senest den 26. maj kl. 12. Se opslag: Redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. E-mail: draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen 35 20 59 52, bnc@dr.dk Journalist Eva Birgitte Jensen 35 20 30 37, eje@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg 35 20 30 38, kit@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 17