KFUM-Spejderne kort fortalt KFUM-Spejderarbejdet er både for piger og drenge. Målgruppen er alle børn og unge, der: Kan motiveres til en livsstil i overensstemmelse med korpets formål. Ønsker at deltage i organiseret fritidsarbejde. Tiltrækkes af et aktivt friluftsliv. Alle KFUM-Spejdere er samlet i et korps. Korpset er organiseret i lokale enheder, kaldet grupper, der samles i ca. 35-40 distrikter. Alle grupper er juridisk selvstændige. Gruppen ledes af et grupperåd, der består af ledere og af forældrevalgte repræsentanter. En gruppe bør bestå af følgende enheder: Bæverflok (Bh-kl. og 1. kl.) Korpset består af ca. 30.000 medlemmer fordelt på ca. 600 grupper. KFUM-Spejderne er medlem af The World Organization of the Scout Movement. Denne verdensomspændende børne og ungdomsbevægelse er verdens største og tæller mere end 28 millioner medlemmer. KFUM-Spejderne i Danmark har som grundlæggende idé at give børn og unge udfordringer, oplevelser og friluftsliv i en ramme, som bæres af kammeratskab og et kristent fællesskab. Det kirkelige aspekt i arbejdet ligger i naturlig forlængelse af den internationale spejderbevægelses idé om at oplære til selvstændighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse. Ulveflok (2. kl. til 4. kl.) Spejdertrop (5. kl. - 17år) Hvis gruppen har mulighed for det og finder det hensigtsmæssigt, kan man herudover oprette: Juniorspejdertrop (4. kl. til 5. kl.) Seniorspejdertrop (9. kl. til 17år) Roverklan (for de over 17 årige)
Forord Hæftet henvender sig til alle, hvad enten du er ny som leder, om du overvejer at blive leder, eller om du er ved at skifte enhed og gerne vil have nogle faktuelle oplysninger om ulvearbejdet. Med dette lille hæfte vil vi gerne give dig et indblik i de opgaver, der venter på dig som leder i ulveflokken. Dette er kun ord på papir, så for at du kan få det bedste indtryk af ulvearbejdet, bør du deltage i et par ulvemøder det være sig i den lokale gruppe eller i nabogruppen. Det er absolut ikke noget krav, at du selv skal have været spejder. Inde i hæftet kan du læse om, hvad du kan gøre for at få den nødvendige spejderviden. Det bliver aldrig for sent at opleve og prøve spejderlivet. - Spejderliv er leg! Leg er at blive udfordret og at udfordre. Leg er fællesskab. Leg er glæde og spontanitet. Men KFUM- Spejderarbejde er mere end leg, det er leg for livet, leg med mening, leg med formål, leg, der udvikler! Redigeret i efteråret 2002 af sekretærpatruljen God læselyst og vi ses i den grønne skjorte! Korpssekretærene www.spejdernet.dk/sekr
Kan du li børn? Som leder i ulveflokken kommer du til at arbejde med 8-10 årige børn. Altså børn fra 2.-4. klasse. Det er en alder hvor børnene viser stor tillid. Du og dine ulve vil få oplevelser sammen, som I nødig ville være foruden. Ulveflokken holder møde en gang om ugen og tager på 5-10 ture om året udover sommerlejren. Rammen om arbejdet i ulveflokken er hentet fra Rudyard Kiplings bog: Junglebogen, der handler om drengen Mowgli, der bliver optaget i de vilde ulves flok. På samme måde bliver børenene optaget i ulveflokken og får navne, alt efter hvilke dyr de er. Lederne har også specielle navne feks. Akela (førerulven), Baloo (bjørnen), Bagheera (panteren) og mange andre. Det er en meget spændende idéramme at arbejde med både for voksne og børn. Møderne starter og slutter med specielle ceremonier, hvor fællesskabet og sammenholdet i flokken styrkes. Ulvearbejdet er en leg Alt det, ulvene foretager sig, er leg. Ikke bare leg for at få tiden til at gå; men leg med mening. Rigtige ulveunger leger for at forberede sig på voksenlivet. Det gør spejderulveunger også. Det ulvene laver, er alt sammen for at udvikle dem til hele mennesker. Altså udvikle dem både fysisk, intellektuelt, følelsesmæssigt, åndeligt og socialt. være ulv. Du vil komme til at give noget af dig selv, men får mindst lige så meget med hjem. Det er nødvendigt, at du selv leger med. En af kvaliteterne er at børnene hos os møder voksne der tør slippe tøjlerne og lege med dem. At være leder i en ulveflok kan være mindst lige så udviklende som at
Vi er en del af menigheden! KFUM-Spejderarbejdet har en grundlæggende tilknytning til folkekirken. For mange børn er tale om Gud ukendt. Brug hellere en klar tekst, som ulvene kan forstå, end en masse ord om en tekst eller om et kristeligt emne. Lad ulvene bede Fadervor i kor ved hvert møde og slut af med ulvebønnen (i Den Grønne Spejdersangbog). Som hjælpemiddel udsender korpset hvert år årets forkyndelsesmateriale, der består af en eller flere genstande til at illustrere fortællingerne og en ledervejledning. Spejderforlaget (se bagsiden) udgiver også en del hæfter og bøger om dette emne. Bed din gruppeleder om at hjælpe dig med at finde de rigtige materialer frem. Du er en del af et lederteam! Når man er leder i en ulveflok, er det meget vigtigt, at man har et godt fællesskab med de andre ledere, både i ulveflokken og gruppens andre enheder, men også i grupperådet, hvor også forældrerepræsentanterne er med. Et godt fællesskab giver større glæde ved at være leder. Opgaverne ved ulvemødet deles ligeligt mellem jer. Lederne må kunne stole på hinanden, og I må være enige om, hvordanflokken skal fungere. En velfungerende lederstab er den første betingelse for, at ulveflokken kommer til at arbejde godt.
Du kan få støtte til opgaverne! Vi er en masse mennesker, der sidder parat til at hjælpe dig med at få din ulveflok til at fungere. Nogle af os er selv ulveledere, så vi ved, hvilke problemer du kan komme ud for. Hjælp og støtte kan du få hos nabogruppen, hos distriktsstaben eller hos korpssekretæren. Divisionsstaben arrangerer møder for alle ledere i distriktet hvert kvartal. Nogle gange er er en del af mødet opdelt i mindre grupper. Du kommer med i gruppen for ulveledere og - assistenter. Det er inspirerende at mødes med ledere fra andre grupper i distriktet, og der er altid mange praktiske idéer at tage med hjem. Derfor bør du, sammen med de andre ledere i din gruppe, tage af sted hver gang distriktet indkalder. På de grønne centre har de et idécenter. Her findes de fleste af korpsets bøger, pjecer og idématerialer klar til brug. Nogle idecentre har samlet programmer fra hundredevis af møder, ture og lejre, som man kan få inspiration fra. Du kan hos din gruppeleder forhøre dig om idécentret i dit distrikt eller besøge www.spejdernet.dk/idecenter Uddannelse Der er mange muligheder for at få uddannelse i at være ulveleder. Distrikterne arrangerer årligt et kursus, der hedder Grenkursus for børneledere, som er for Bæver-, Ulve- og Juniorspejderledere. Grenkursus for børneledere er et weekendkursus, som går i dybden med den enkelte aldersgren. Som ulveleder bliver man præsenteret for arbejdsstoffet til ulve, og man lærer en masse om jungle-iderammen, ceremonier og udsmykning. Fælles med de andre enheder lærer man om patruljeidéen og spejdermetoden, der er arbejdsformen i alt spejderarbejde. Man lærer også at motivere børn, at opbygge andagter, og der berøres emner som ledersamarbejde og forældresamarbejde og den psykologiske baggrund for udviklingen hos de 6-11- årige børn. Grenkursus for børneledere er kun et skridt på vejen i KFUM-Spejdernes linjeuddannelse, og inden man når så langt, skal man først gennem stabsaften i gruppen, og på intro 1 og 2 som er endagskurser, som distriktet holder. Find din uddannelse på www.spejdernet.dk/udd
Støtte fra korpset! Korpset udgiver et idéblad, der hedder Aladdin. Det er fyldt med idéer til møderne. Bladet henvender sig til Bæver-, Ulveog Juniorspejderledere. Aladdin udkommer 4 gange om året. Din gruppeleder kan bestille det på korpskontoret. Et af de bærende principper i spejder-arbejdet er learning by doing at spejderne (fra bævere til rovere) lærer ved at prøve tingene i praksis. Det betyder at spejderne lærer og udvikler sig ved at eksperimentere sig frem og ved at lære af egne fejl. Færdigheder opnås ikke gennem teoretisk undervisning, men gennem praktiske aktiviteter. Arbejdsstoffet er beskrevet i bogen Arbejdstræet for Bævere og Ulve en ledervejledning. Arbejdstræet er delt op så man gennem sin spejdertid, fra bæver til rover, løbende arbejder med et af de 7 basismærker der danner grundlaget for vores arbejdsstof. Hos ulvene arbejder man videre fra det punkt børnene er nået til som bævere. Der er desuden en række specialistmærker som man kan arbejde med, hvis man ønsker at udbygge bævernes evner på et specielt område. Arbejdstræet er opbygget, så børnene i alle enheder, arbejder med de samme overordnede aktivitetsområder, men med en voksende sværhedsgrad. De 5 aktivitetsområder er: natur, friluftsliv, tro og fællesskab, lejrliv og klar dig selv. På den måde bliver Arbejdstræet programmet både sammenhængende og fremadskridende. Til børnene findes en lille lommebog, så de selv kan se, hvilke krav der stilles for at løse opgaverne til et mærke, og for at de eventuelt kan løse enkelte opgaver hjemme. Derudover har Spejderforlaget udgivet en lang række publikationer, hvoraf skal nævnes Jungleliv inspirationsbog der beskriver alt der er hver at vide om junglerammen. Lommeulv lommebog som giver ulven en masse gode idéer til spejderarbejdet. Dertil kommer bøger, som kan benyttes i alle aldersgrene, f.eks. Grib en idé, Ud og i gang, Tovværksarbejder og 117 idéer til forkyndelse m.fl.. Du kan læse mere her: www.spejdernet.dk/arbtrae
Hjælpemidler Grøn Guide Grøn Guide er en opslagsbog, der udkommer hvert andet år. I Grøn Guide finder du oplysninger og vejledninger om korpsets og distriktets service, om økonomi, PR, uddannelse, love og meget andet. Grøn Guide bestilles i Scoutshop. Du kan også slå op i Grøn Guide her: www.spejdernet.dk/gg Korpskalender Korpskalenderen er en planlægningskalender, som indeholder en mængde praktiske oplysninger for alle ledere. Udd. avisen Aladdin Internettet Hvert år i januar udgiver korpset en uddannelsesavis, hvor du har avis mulighed for at se tid og sted for dit næste kursus. Spørg efter den hos din gruppeleder eller få en på korpskontoret. Du kan også læse om uddannelse her: www.spejdernet.dk/udd Idébladet Aladdin kan give dig inspiration til det daglige arbejde. Det kan du simpelthen ikke undvære. Abonnementer bestilles gennem din gruppeleder på korpskontoret. På internettet er der også mange muligheder for at få hjælp til dit spejderarbejde. Prøv f.eks. vores hjemmeside der hedder www.spejdernet.dk eller tilmeld dig KFUM-Spejdernes nyhedsbrev på www.spejdernet.dk/nyhedsbrev Spejderforlaget Hos KFUM-Spejderne har vi vores eget forlag, der udgiver idébøger, træningsbøger og meget andet. Du kan bestille bøgerne hos Scoutshop eller hos din boghandel. Scoutshop Hos KFUM-Spejderne har vi en butik hvor alle uniformsgenstande og det meste friluftsudstyr samt andre spejdermaterialer kan købes. Salg foregår pr. postordre eller via hjemmesiden på www.scoutshop.dk. Scoutshop har telefonnummer 70 10 76 76. Korpskontoret KFUM-Spejderne i Danmark, Gammel Vartov Vej 16, 2900 Hellerup, Tlf.: 70 10 26 66 Fax: 39 16 26 66 E-mail: Info@kfumscout.dk