VÆRDIER I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS. En vejledning for førere

Transkript

1 VÆRDIER I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS En vejledning for førere Danske Baptisters Spejderkorps, Gl. Gugvej 21, 9000 Aalborg Tlf dbs@dbs.dk

2 Spejderarbejdet tager udgangspunkt i 4 nøgleord: Tillid, Ansvar, Udfordringer og Udvikling spejderaktiviteter skal være afvekslende og bidrage til personlig udvikling på det fysiske, intellektuelle, sociale, åndelige, mentale og karaktermæssige område Friluftsliv Spejderliv er friluftsliv med holdninger. Naturen er en fantastisk ramme for at leve spejderideen ud; vi oplever Guds natur, fællesskab på ture, og at vi kan klare os under primitive forhold. Gennem gode friluftsoplevelser udvikler spejderne forståelse og ansvar for den natur, vi lever i. Spejderarbejde foregår mest muligt udendørs Kredsen har udvalgt et særligt naturområde, hvor mange spejdermøder holdes Forkyndelsen er et redskab til at præsentere spejderne for korpsets kristne værdigrundlag. Forkyndelsen sker gennem det almindelige samvær mellem spejdere og førere og gennem andagter og gudstjenester, hvor spejderen udfordres til at tage stilling til det kristne evangelium. Det tilstræbes, at der holdes andagt ved alle spejder- og førermøder samt arrangementer Det tilstræbes, at forkyndelsen er en integreret del af spejderarbejdet Spejderne tilegner sig viden om og erfaring med den kristne tro Patruljeliv betyder arbejdsfællesskab i en lille sammentømret enhed, hvor alle har en plads og en funktion. I patruljen kan spejderne i gensidig tillid og respekt udvikles, fordi medlemmerne har forskellige forudsætninger, evner og holdninger. Patruljelivet er basen i spejderarbejdet. Kredsene tilstræber, at spejderne indgår i bander og patruljer i flok, trop, gruppe Patruljen ledes af en patruljefører efter princippet om, at børn leder børn. Til patruljen er tilknyttet en ældre fører - en vejleder - som har det overordnede ansvar for patruljen Der tilstræbes en aldersspredning på ca. tre år i patruljen, så de yngste kan lære af de ældste Patruljen er en fleksibel størrelse, hvor der kan komme nye medlemmer ind gennem årene Side 2

3 Spejderne forstår værdien af at være en del af et spejderfællesskab Learning by doing vil sige, at i spejderarbejdet lærer man ved at afprøve tingene i praksis. Bagefter kan handlingerne evalueres, så der kan bygges videre på erfaringerne. Der skal gennem hele spejderlivet være nye udfordringer og oplevelser i vente, så spejderen oplever en løbende udvikling. Personlig udvikling (learning by doing) sker lokalt i kredse og gennem korpsets førertræninger Føreren afgiver/overdrager ansvar i en passende størrelsesorden til spejderne Eventyr Ud fra eventyrrammer skabes der ceremonier og traditioner, hvor fantasien kommer til udfoldelse. Her kan spejderne lettere frigøre sig fra vante roller og udvikle sig og tilegne sig viden gennem leg indenfor trygge og sjove rammer. Klynge og flokmøder tager sit udgangspunkt i en fantasiramme (f.eks. Junglestof) Trop og gruppe bruger leg og kreative rammer til indlæring Vejledning Som spejder lærer man at lede andre og at blive ledet af spejderkammerater. Vejledning handler om at være et forbillede for andre og om at kunne lære af dem, som har en større erfaring. Gennem vejledning motiveres spejderne gradvist til større indflydelse og større ansvar. Alle førere underskriver et førerbrev på baggrund af en førersamtale. Kredsens førere sætter sig nogle mål for det enkelte spejderår, for spejderne, for kredsen og for førerne personligt Kredse og enheder hvert år gør status over /evaluerer det sidste års spejderarbejde Internationalt spejderarbejde Ved at være internationalt orienteret søger vi at skabe medansvar for det internationale samfund og øge den mellemfolkelige forståelse. Enhederne sætter sig hvert år et mål for, hvor meget de vil bidrage til korpsets engagement i Afrika Kredse kan være sponsorer for en elev på Petite Seminaire eller lignende Side 3

4 Alle spejdere opfordres til at deltage i spejderhjælpsugen Den internationale Tænkedag (d. 22. februar) markeres Alle spejdere på et eller andet tidspunkt i løbet af deres spejdertid oplever en international lejr eller deltager i et "rejs-ud-arrangement" HVORFOR? Den fundamentale målsætning for spejderarbejdet er at bidrage til børn og unges udvikling af deres fulde potentiale som enkeltpersoner, som ansvarlige borgere og som medlemmer af deres lokale, nationale og internationale samfund. Spejderbevægelsens stifter, Lord Baden-Powell mente, at der skulle være noget helt specielt ved spejderne. At man ikke kun skulle kende dem på uniformen og på deres aktiviteter, men også på deres væremåde. Spejderlov, spejderløfte og motto er de ting, der er fælles for alle spejdere i verden. Ikke med præcis samme ordlyd, men ud fra samme grundlag som udtryk for, at vi som en del af den internationale spejderbevægelse ønsker et fællesskab ud fra de samme idealer, uanset hudfarve, tro og nationalitet. Spejderløftet Jeg lover at gøre mit bedste for at holde spejderloven Spejderloven Som spejder vil jeg lytte til Guds ord Som spejder har jeg medansvar for det samfund jeg lever i Som spejder vil jeg være hensynsfuld og hjælpsom Som spejder vil jeg være til at stole på Som spejder vil jeg lytte til andres mening og selv tage standpunkt Som spejder vil jeg lære naturen at kende og værne om den Motto Vær beredt! Hvem er vi? Danske Baptisters Spejderkorps er et selvstændigt korps, som arbejder ud fra Baptistkirken i Danmark. Korpset blev stiftet i Korpsets formål er at lade børn og unge møde det kristne evangelium og give dem mulighed for at udvikle selvstændighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse i overensstemmelse med den internationale spejderbevægelses idé. I Danske Baptisters Spejderkorps er vi omkring spejdere fordelt på 35 lokale kredse. Alle kredse er tilknyttet en lokal baptistmenighed og kan have en eller flere enheder for aldersgrupperne 5-7 år (klyngen), 7-10 år (flokken), år (troppen), år (gruppen) og over 17 år (rover). Side 4

5 Kredsen ledes i det daglige arbejde af en kredsfører. Kredsens øverste myndighed er kredsrådet, der består af førerne og repræsentanter for forældre og den lokale baptistmenighed. Alt førerarbejde i Danske Baptisters Spejderkorps er frivilligt og ulønnet. Kredsen tilhører en af korpsets divisioner. Divisionen ledes af et divisionsråd. Divisionsrådet består af kredsførerne i divisionen, af 2 divisionschefer og af en stab, som vælges på det årlige divisionsførerting, hvor alle førere i divisionen har stemmeret. Korpsets ledelse, korpsrådet, består af divisionscheferne samt et antal, der vælges på det årlige førerstævne (korpsets generalforsamling). På førerstævnet har alle spejdere og førere, som er fyldt 15 år, adgang. Alle ansvarlige førere har stemmeret på førerstævnet. Danske Baptisters Spejderkorps er medlem af de to verdensspejderorganisationer WAGGGS (World Association of Girl Guides and Girl Scouts) og WOSM (World Organisation of the Scout Movement) via hhv. Pigespejdernes Fællesråd i Danmark og Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere. Holdninger At lave godt spejderarbejde er mere end at være god til spejderfærdighederne (knob, ildbor, kompas osv.) Det handler også om at skabe et sted, som tager hensyn både til den enkelte spejders behov, og til førernes formåen og evner. Et sted hvor alle føler sig trygge, velkomne og glade for at være. Det er førerne, som står med ansvaret for at skabe dette sted, et ansvar vi kan føle vokser os over hovedet. Vi har i løbet af år 2000 haft en værdidebat i korpset. Der har været mange gode samtaler, og vi har fået vendt en del af de udfordringer vi møder i spejderarbejdet. Det har i samtalerne vist sig, at vi forholder os forskelligt til nogle af udfordringerne og det er jo ikke nødvendigvis dårligt. Det vigtigste er, at vi i kredsene vælger hvordan vi vil takle udfordringerne, og at det ikke er tilfældigheder omkring en situations opståen, der fører en ureflekteret holdning med sig. Nu hvor vi i stigende grad har fået øje for "samfundsengagement" som tema i spejderarbejdet, er det især vigtigt at vi er bevidste om hvilke holdninger vi afspejler, og i det hele taget hvordan vi er med til at præge samfundet omkring os. Formålet med de følgende overvejelser er at få samtalerne i gang i kredsene. Det må ikke blot blive et "lynpunkt" på et førermøde, hvor kun halvdelen af kredsens førere er tilstede. Det vigtigste er at ALLE førere i kredsen er inddraget i samtalen, så alle får en chance for at gøre sig nogle tanker om disse emner. Uanset hvilket emne vi tager fat i, så vil der være to perspektiver. Det perspektiv der har med vores spejdere at gøre, og det der har med vores førere at gøre. Vi kunne kalde perspektiverne for "spejderens trivsel" og "gensidigt ansvar". Side 5

6 Spejderens trivsel I et godt spejderarbejde er der et tillidsforhold mellem spejder og fører. Der er en lang række ting vi kan gøre for at etablere og opretholde dette tillidsforhold. Måden vi taler med og om den enkelte spejder spiller en væsentlig rolle. Gensidigt respekt er med til at skabe dette tillidsforhold. Som førere må vi vise vores spejdere respekt ligeså vel som vi forventer at blive respekteret. Det kræver, at vi er opmærksomme på den enkelte spejder, og accepterer at vores spejdere har forskellige forudsætninger for forståelse og deltagelse. Gensidigt ansvar Som førere står vi ikke alene med vores ansvar. Vi har hinanden at støtte os til og hente råd hos. Det kræver imidlertid, at der førerne imellem er et tillidsforhold og en følelse af gensidig respekt. Ingen fører er uden svagheder, og det ville heller ikke være rimeligt at forlange. Vi bør derfor også gøre os nogle overvejelser om, hvilke rammer vi byder hinanden som førere. Det kan imidlertid betyde, at vi kan blive nødt til at konfrontere en medfører med noget, vi ikke synes er behageligt at tale om. Her er det vigtigt, at der bliver talt med (k)ærlighed. VI SKAL OVERVEJE: Alkohol & misbrug Vi har den holdning, at alkohol og spejderarbejde ikke er nogen god cocktail". Vi ved ikke, hvad der sker i de hjem, vores spejdere kommer fra heller ikke de "pæne hjem". Hvis en spejder er vidne til et alkoholmisbrug i hjemmet, hvad symboliserer de grønne flasker så for "Peter, 7 år", når han skal op og tisse efter sengetid, hvor førerne er blevet enige om at tage "et enkelt glas"? Et enkelt glas ødelægger ikke dømmekraften hos føreren, men måske fremkalder det utrygge følelser hos spejderen og slår skår i tilliden til førerne. Det er altså ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt vi som førere kan håndtere at "få en enkelt", men også et spørgsmål om, hvorvidt vores spejdere kan håndtere det og det er trods alt på grund af dem, at vi er der. Hos de større spejderne skal vi bl.a. være opmærksomme på tegn, der tyder på et unaturligt forhold til alkohol eller andre rusmidler. Det er vigtigt, at vi tør tale med spejderne om det ansvar, der følger med at drikke alkohol, og om hvornår, der er tale om et forbrug, og hvornår det er et misbrug. Hvorvidt der må drikkes alkohol når førerne er samlet til et førerarrangement må den enkelt kreds gøre op med sig selv. Men vi skal huske, at selv om alle ser ud til at kunne håndtere det, er det ikke sikkert alle kan. Hvis en fører kæmper med et misbrugsproblem, kan det så være rigtigt, at han/hun heller ikke skal have "helle" for dette i spejderregi? Til førerarrangementer er det stadig spejderånden, der binder os sammen. Oplever en kreds, et korpsudvalg eller enkelte førere, at det efterhånden mere er alkoholen, der binder førerne sammen, så er det på tide at genfinde sin spejderånd! Spejderkredsen skal også være det sted hvor førere, som oplever vanskeligheder med alkohol, kan finde støtte. Side 6

7 Kriminalitet Nogle af vores spejdere vil i skolen eller fritidshjemmet være vidner til kriminelle miljøer i form af bander eller bare "seje" piger og fyre, som skal vise sig. Nogle af dem oplever måske endda et pres for at deltage i disse ting. Her skal vi som førere tale med spejderne om det, de oplever og være med til at præge dem i en positiv retning, så de tør stå imod. Også for førere gælder det, at "som spejder vil jeg være til at stole på". Som førere er vi et eksempel for vores spejdere. Det betyder naturligvis, at det ville være yderst uheldigt, hvis en fører var involveret i en form for kriminalitet. Mange af vores førere er unge, og det vil være endnu mere uheldigt for dem selv, hvis de får begyndt på en livsstil, som de kan have svært ved at acceptere konsekvenserne af. Pædofili Det er de færreste børn, som er udsat for en form for seksuel krænkelse, der vil komme og sige det til en voksen. Til gengæld vil det barn, som er blevet krænket, oftest udvise en eller anden form for pludselig ændret adfærd af en væsentlig karakter. Ved pludselig at blive meget indelukket, eller konsekvent at undgå at være alene med en voksen. Ændringerne i adfærd kan variere meget. Får vi en mistanke om, at en spejder bliver krænket i skolen, hjemmet eller til spejder, er det vigtigt, at førerne i kredsen ved hvordan sådan en sag bør håndteres. DUF har udgivet en folder med mange gode råd som bør være tilgængelig for alle førere i kredsen (og forældre for den sags skyld). En af de ting, vi som førere kan gøre for at forbygge pædofili, er at lære vores spejdere at turde markere deres grænser og tale med dem om, hvad der er "normal" omgang mellem børn og voksne, og hvad der er "unormal" omgang. Generelt kan man håbe, at jo mere åbenhed der er om emnet, og jo mere det understreges at det er den voksne, der "gør fortræd", desto lettere vil det være for et barn at sige fra, når det føler sig krænket. Vi kan være med til at udvikle selvbevidste og selvsikre børn, som tør sige fra i alle sammenhænge. Ingen fører er uden svagheder, og vi må være åbne for, at der kan være førere i vores korps, som har den svaghed der hedder pædofili. At man er pædofil, betyder ikke nødvendigvis, at man krænker børn. Der findes også alkoholikere, som ikke drikker. På samme måde er pædofili en daglig kamp for at modstå. Vi skal ikke mistænke hinanden, men vi skal være opmærksomme på vores med-føreres adfærd og interaktion med vores spejdere. Det er en hårfin balance, som vi bør tale åbent om i kredsene. Hvad er acceptabel omgang med spejderne? Har man mistanke om, at en fører krænker en spejder, er det naturligvis ALTID spejderens sikkerhed, der er vigtigst. MEN måden vi behandler føreren på er også vigtig, og vi bør altid tale med og om hinanden med respekt. En fejlagtig anklage kan føre meget ondt med sig. Side 7

8 SPØRGSMÅL Hvordan er kredsens alkoholpolitik? Hvad er vigtigt at få kommunikeret til vores spejdere omkring alkohol og misbrug? Hvordan kan vi være med til at præge vores spejdere væk fra kriminalitet? Hvordan kan vi skabe åbenhed mellem spejdere og førere om et emne som sex og børns grænser m.h.t. deres krop? Hvordan vil vi forbygge at pædofili forekommer i vores spejderarbejde? Hvad gør vi, hvis vi enten har mistanke om, at en spejder bliver misbrugt af en pårørende, eller at en fører misbruger en spejder? Skal vi virkelig kunne overskue alt dette? Er det overhovedet et enten-eller spørgsmål mellem et "kontrol-spejderarbejde" og et "laden-stå-til-spejderarbejde"? Eller er der mellemveje? I så fald, hvilke emner er det vigtigt, vi har fælles holdning og handlingsplan til, og hvilke ting er op til den enkeltes samvittighed? Hvor meget er det overhovedet rimeligt at forvente at vi, som førere, kan overskue? Skal vi virkelig være dygtige spejdere, fritidspædagoger, lægpræster, mødetilrettelæggere, socialarbejdere og psykologer for at være gode førere? Eller er det hele bare et spørgsmål om, at vi står af det 21. århundredes ræs og lærer at være nærværende? Kan man overhovedet lære at være nærværende eller er det bare et populært damebladsudtryk? Supplerende materiale (som ikke nødvendigvis udtrykker korpsets holdning, men som kan hjælpe os til at gøre vores egen klar): Børn er et fælles ansvar (pædofili); DUF 2000 Når legen går over stregen (børn og unges seksuelle overgreb mod hinanden), DUF 2001 Sæt forebyggelsen på dagsordenen (pædofili); DUF 2000 Faktablade fra DDS om rygning, alkohol, pædofili m.m. Husk, at du kan også kan spørge om råd hos din kredsfører, præst eller en anden du har tillid til. Du kan også få lejlighed til at diskutere holdninger på korpsets hjemmeside: Side 8