En ny gruppe - hvordan gribes det an

Transkript

1 En ny gruppe - hvordan gribes det an 22 trin på vejen til en ny spejdergruppe.

2 En ny gruppe - hvordan gribes det an 1 Henvendelser fra forældre eller tidligere ledere, der ønsker at starte en DDS-gruppe. Nye grupper bør oprettes i divisionens regi eller i et tæt samarbejde med divisionen, men konsulenterne kan også lave opsøgende arbejde og senere inspirere divisionen til at gå i gang med arbejdet. Ideen om at starte en ny gruppe opstår Hvis I finder ud af, at der er brug for en gruppe i et område i nærheden, bør I kontakte divisionen. Har jeres gruppe mulighed for at frigøre lederkræfter, vil det være en fin hjælp til divisionen, når denne skal etablere en arbejdsgruppe med henblik på start af en ny gruppe. (se også "arbejdsgruppe findes") Ønsker jeres gruppe selv at foretage et udviklingsarbejde i området, kan I oprette en satellitafdeling eller foretage en udflytning af jeres eksisterende gruppe. En ny gruppe kan starte som en satellit afdeling af en bestående DDS gruppe, og så senere blive til en selvstændig enhed. (se også "hvor er der plads til en ny gruppe") 2 Hvor er der plads til en ny gruppe Find steder på landkortet hvor der ikke er spejdere. Vi kan godt lave nye grupper hvor der er andre spejdere, men det er nemmere, hvis I er alene om tilbudet. Så det er vigtigt at se på børnegrundlaget for området/byen om der er plads til mere børne/ungdomsarbejde. Snak eventuelt med nabogrupperne som er under DDS. Undersøg børnetallet i det område som i vil starte den nye gruppe i, så I kan finde frem til hvilken aldersgruppe I skal satse på. Hvordan er området beliggenhed - køreafstande. Hvilke andre fritidstilbud er der til børn og unge. Hvor kan gruppen holde til her tænkes på grønne områder lokaler. Hvad siger kommunen til det nye tilbud er der et samråd at tale med. Findes der gamle spejdere som bor i området undersøg via korpskontoret eller division. 3 Nedsæt en arbejdsgruppe i divisionens regi, der har tilstrækkelig kapacitet til at starte og»drive«den nye gruppe en tid, uden at der tilføres gruppen nye lederkræfter. Hav den lokale udviklingskonsulent med på sidelinien hele tiden. 2 Nedsæt en arbejdsgruppe af alle interesserede og lad alle være med i processen. Det skaber fællesskab fra starten af gruppen HUSK at have et kamera med og tage billeder undervejs. Hav divisionen og den lokale udviklingskonsulent med på sidelinien hele tiden. Arbejdsgruppe findes Der kan startes nye grupper ved voksne som melder sig og som måske ikke har været spejdere. Det kræver at vi som division og korps introducerer dem til spejderverdenen. Her kan konsulenten yde en ekstra indsats for at det lykkes. Tag evt. med nabogruppen til møde eller på tur. Hav divisionen og den lokale udviklingskonsulent med på sidelinien hele tiden. Dan en lokal komite (hvis initiativet er startet lokalt). Har der tidligere været spejdere?, så find overlevende. Kontakt Sct. Georgsgilderne, find nogen der kender nogen der vil støtte, eller spørg korpskontoret, om der bor SMUK-medlemmer i området. Skriv i den lokale avis om det nye projekt, skriv et telefonnummer og en kontaktperson som interesserede kan henvende sig til. Via mund til øre metoden i området at få fortalt, at man vil starte en ny spejdergruppe. Meddel i et afgrænset byområde/by i pressen at»nu starter DDS her«. Afvent reaktion -lad den være grundlag for videre arbejde. Få interesserede personer som reflekterer på avisomtalen til eventuelt at tage en person mere med som de kender. Hav divisionen og den lokale udviklingskonsulent med på sidelinien hele tiden.

3 En ny gruppe - hjælp og inspiration til de forskellige trin i arbejdet. D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Til dine egne notater: 2 Hjælp til: Hvor er der plads til en ny gruppe Undersøg børnetal (biblioteket eller (Danmarks statistiks sognetal og kommunetal), kommunens hjemmeside, skolernes hjemmesider, telefonbøger over foreninger (andre fritidstilbud i området)). Søg oplysninger om kommunale nøgletal, køreafstande, andre korps 3 Hjælp til: Arbejdsgruppe findes Få hjælp fra korpskontoret (kommunikationspatruljen) eller områdets udviklingskonsulent. Brug evt. pjecen "Velkommen" eller "Spejderideen - også for dit barn" til udlevering. Få inspiration til breve og pjecer mv. i "Blå PR guide". "Bliv spejder" findes på flere sprog. Evt. "Sjove oplevelser" (10x10 cm.) eller "Blå værdier" til udlevering. 3

4 4 Start af arbejdsgruppen Når der er interesserede parter nok, indkaldes til første møde. Der skal I snakke om HVAD er det I vil i gang med? HVILKE forventninger har den enkelte person? HVAD kan den enkelte person bidrage med? HVIS flere er ikke-spejdere, hvordan kan vi hjælpe dem i gang? HUSK det kræver arbejde at starte en ny gruppe, men det er sjovt og udviklende for dem som er med i processen. Hvis den/de personer som går forrest i processen skaber gejsten omkring det nye projekt, så kører det bare der ud af. Husk at afslutte mødet med at repetere de beslutninger I har truffet på mødet: Hvem gør hvad hvornår for at kommer videre? Penge til disse første møder kan enten betales af divisionen eller korpset. Spørg divisionen eller områdets udviklingskonsulent. 5 Planlægning - lav en tidsplan Arbejdsgruppen udarbejder en tidsplan for projektet med udgangspunkt i en brainstorm,»hvad vil vi?«. Der udarbejdes et budget. Lave en god, langsigtet planlægning (3-6 måneder), der fordeler arbejdsbyrden mellem alle, og som giver mulighed for information til nye folk. Der kan søges penge forskellige steder til hjælp af opstarten, tal med korpskontoret. Hvor mange møder der skal til før det reelle spejderarbejde kan gå i gang er en vurdering fra projekt til projekt. Det kan være 3, 5 eller måske 7 møder. Det er i alle tilfælde vigtigt, at I først går i gang når I er klar til det. 6 Snak om alder, antal, ledere Inden I går i gang med den egentlige planlægning af møderne, må l have gjort jeres mål klart, om blandt andet følgende spørgsmål: - For hvilke aldersgrupper vil I i startfasen tilbyde spejderarbejde? (Det er ofte lettest at starte med 2-3 yngstegrene, evt. med aldersudelt arbejde). - Hvor mange spejdere vil I maksimalt have i de enkelte afdelinger? (Opret hellere venteliste end at optage flere børn end ledere og program kan bære). - Hvorledes ønsker l gruppen skal udvikle sig fremover? - Hvor vil I rekruttere kommende ledere fra, og hvilke krav vil I stille? 7 Finde ledere Finde potentielle ledere og styrelsesmedlemmer. Mulige emner findes oftest blandt gamle spejdere, forældre, Sct. Georgs Gilderne. Eller lån en leder i nabogruppen i 2 måneder. Spørg på korpskontoret om nogen i området abonnerer på Broen. Få gruppen registreret så hurtigt det kan lade sig gøre, så de får informationer fra korpset. Startkasse med korpsets arbejdsstof og pjecer om bl.a. spejderbaggrund og ledersamtaler kan fås fra korpskontoret. Lederkampagne Annoncer Pressemeddelelser Egen plakat/løbeseddel i butikker mm Henvendelser på skoler efter lærere som har været spejdere eller på uddannelsessteder efter elever som har været spejdere Korpsets udstilling (bannere) i supermarked, bibliotek og lignende Bod på torvedage og lignende 4

5 5 Hjælp til: Planlægning - lav en tidsplan Skemaer til projekt og handlingsplan kan findes på dds.dk/udvikling under "starte ny gruppe". Eller find hjælp i "Spejd mod år 2000" 6 Hjælp til: Snak om alder, antal, ledere Pjecerne om "Spejderideen" beskriver den metode vi bruger. I pjecerne om "Vores Program" og "Spejdermetoden i praksis" er eksempler på anvendelsen af arbejdsstoffet til forskellige aldersgrupper. kan fås i arbejdsstoffet og i pjecerne om "Sjove oplevelser" (10x10 cm.), "Blå værdier", "Bliv spejder" (på flere sprog), "Kvalitet til børn og unge", "Gruppens værdifulde arbejde", "Patruljeliv", "Hej Leder", 7 Hjælp til: Finde ledere Brug PR-foldere eller sæt jeres egene oplysninger på "Lederevner til udfordringer" (A4 ark). Brug "Ledererklæring" og "Gruppeindberetning" til at registrere ledere og bestyrelse i gruppen. Gruppelederhåndbogen (den store grønspættebog for gruppeledere) 5

6 8 Finde lokaler Finde egnede lokaler, kontakt kommunen (fritidsforvaltningen), folk med lokal kendskab, samrådet, firmaer eller andre. Der skal findes et sted for mødeafholdelse, vær opmærksom på Folkeoplysningsloven (kommunens pligt til at anvise lokaler til foreninger for børn og unge). Måske ligger der en udlejningshytte i nærheden som kan bruges som udgangspunkt et stykke jord hvor der kan sættes en skurvogn - eller andre former for lokaler der kan bruges til spejderaktiviteter. 9 Skaffe penge Søg forskellige fonde, lokale banker eller firmaer, kommunen, Sct. Georgs Gilderne, divisionen. Gør opmærksom på, at midlerne skal bruges til start af spejderarbejde i et nyt område. Divisionen kan søge udviklingspuljen i DDS og evt. kommunale puljer. 10 PR-aktiviteter - Låne PR-udstilling (bannere) og rekvirere PR-materiale fra korpskontoret. - Lave velkomstpjece, der samtidig fastlægger hvorledes "man gør" i den nye gruppe. (Indmeldelse, kontingent, ture, mødetider, tørklæder m.m.). Skab opmærksomhed om korpset og om den nye gruppe i særdeleshed. Brug eget materiale kombineret med korpsets PR-materiale. - Lave større PR-arrangementer. - Oprette hjemmeside (evt. eget domæne) til den nye gruppe. 11 Skaffe materiel Lån af nabogrupper, spørg i divisionen, måske ligger den inde med materiel fra tidligere nedlagte grupper. DDS har en startkasse med korpsets arbejdsstof, som gruppen kan få lige fra første møde, tal med korpskontoret om dette. 12 Lave første måneds program Ledergruppen skal have lavet et program for de første 3-4 møder, fundet frem til en målsætning og en vision, som gruppen gerne vil være kendt for. Få inspiration fra andre grupper i divisionen eller spørg udviklingskonsulenten om eksempler. Der skal findes ud af mødeformer for gruppen, og HER er der plads til nytænkning, spejdermøder hver anden lørdag eller søndag, ingen aldersopdeling, møder ude hele året, ja der kan nævnes mange flere sjove ting som kunne være spændende, en ting er VIGTIGT at det bliver en mødeform som er tilpasset børn og ledere og IKKE hvad vi plejer at gøre i spejderbevægelsen. Gentag evt. "Snak om alder, antal, ledere" fra trin 6. Det som gruppen vil være kendt for kunne for eksempel være: "Vi lægger stor vægt på robust fritidsliv, hvor spejderne oplever en alsidig natur tæt på, får motion og lærer at leve sundt", "vi lægger stor vægt på et godt samarbejde, hvor spejderne lærer at respektere hinanden og at tale ordentligt sammen", "vi lægger stor vægt på at give spejderne udfordringer, hvor de bliver indraget i beslutningerne og får lov til at tage ansvar", "vi lægger stor vægt på god kontakt med forældrene, blandt andet ved at alle forældre mindst en gang om året giver en hånd med ved praktisk arbejde for gruppen" eller "vi lægger stor vægt på internationalt arbejde med personlige kontakter med udenlandske spejdere mindst hvert andet år". 6

7 8 Hjælp til: Finde lokaler Folkeoplysningsloven beskriver kommunens forpligtelser. 9 Hjælp til: Skaffe penge Ansøgninger Korpsets udviklingspulje Kommunale puljer DUF 10 Hjælp til: PR-aktiviteter Brug A4 arkene "Sjovt og udfordrende" og "Lederevner til udfordringer" til at sætte lokale oplysninger på. Pjecen "Velkommen" giver en introduktion til DDS og indeholder også indmeldelsesblanket. kan fås på eller i hæftet "Blå PR guide" Brug også pjecen "Spejderideen - også for dit barn" til uddeling. 12 Hjælp til: Lave første måneds program I arbejdsstoffet findes ideer til aktiviteter og hjælp til planlægning af det enkelte møde. "Rygsækken" og "Overlevelsespakken" indeholder eksempler på programmer for møder og ture. "Kvalitet til børn og unge" kan give inspiration til arbejdet for de forskellige aldersgrupper. "Gruppens værdifulde arbejde" og "Patruljeliv" beskriver mere generelt om spejderarbejdet. 7

8 13 Skabe opmærksomhed Invitationer til introduktionsmøde sendes specielt til bl.a. lokale politikere, børn i målgruppen, skolefolk. Skaffe medlemmer og ledere/voksne hjælpere. Annoncer i ugeaviser Pressemeddelelser Optagelse i det sker.. kolonnen i de lokale dagblade og ugeaviser Indslag i lokalradioerne Korpsets udstilling i supermarked, bibliotek og lignende Bod på torvedage, børnedyrskue og lignende Spejder-for-en-dag arrangement Begivenheder med presseomtale Invitere skolefritidsordningen på eftermiddagsbesøg Breve til børnene uddeles på skolen Korpsets PR foldere, - skoleskemaer, - foldet spejderhat eller lignende småsløjd Besøg på skolen Gør jer kendte hos dem, som skal bevilge jer penge: Inviter jer selv til et møder med sagsbehandleren i kommunens fritidsforvaltning, formanden for det lokale samråd og formanden for folkeoplysningsudvalget. Hvis I beder om deres gode råd, vil I altid få en pæn behandling 14 Informationsmøde Starten kan også være et officielt informationsmøde for alle interesserede, beskrive/indkaldes til mødet i den lokale avis, omdele sedler på den lokale skole fritidshjem hænge plakater op i forretninger husomdele foldere. På informationsmødet bør der være PR materialer for DDS kaffe/te kage. Beslut inden indkaldelse til informationsmøde om det kun er for voksne eller der også skal børn med. I startfasen kan det være godt først at få fat i de voksne få NYE LEDERE og STYRELSESMEDLEMMER, men vær fleksible i starten med hvordan de bliver registreret osv., det kommer hen ad vejen. Evt. kan divisionens kasserer være kasserer for gruppen i opstarten. Fokus på forældrearbejde, finde folk, både forældre og andre lokalkendte til gruppestyrelsen. Kan den nedsættes på dagen - så gør det. 15 HVORNÅR starter det reelle spejderarbejde? Det gør det når ledergruppen eventuelt styrelsen er parate til det. Starten kan være en lørdag hvor der deles foldere ud om opstarten og det første møde eller en hel dag med spejderaktiviteter, hvor børn kan melde sig ind i gruppen. Første spejdermøde Der afholdes introduktionsmøde med information om spejderarbejdet og om, hvorledes denne gruppe vil komme til at fungere som beskrevet i trin 14. Hold samtidig (i et lokale ved siden af) et møde for børnene med spejderaktiviteter, få ledere fra divisionen eller andre grupper til at stå for det. 16 PR om "nu er gruppen i gang" HUSK at skrive pressemeddelelser så omverdenen ved at nu er gruppen i gang. HUSK at informere de andre grupper i den division som gruppen startes i, så de tager godt imod lederne og spejderne når de mødes. Skrive en artikel i Broen når gruppen er klar. Oprette hjemmeside (evt. eget domæne) til den nye gruppe. 8

9 13 Hjælp til: Skabe opmærksomhed "Spejderideen - også for dit barn" kan bruges til uddeling, evt. sammen med andre PR-foldere. Brug A4 arkene "Sjovt og udfordrende" og "Lederevner til udfordringer" til at sætte lokale oplysninger på. Få besøg af nabogruppen og lav aktiviteter med dem. Pjecen "Velkommen" giver en introduktion til DDS og indeholder også indmeldelsesblanket. kan fås på eller i hæftet "Blå PR guide" Evt. "Sjove oplevelser" (10x10 cm.) eller "Blå værdier" til uddeling. 14 Hjælp til: Informationsmøde Sæt mødet på lokale kalendere på nettet (ugeavis, kommunen og lignende). Brug PR-foldere, "Spejderideen - også for dit barn" og "Velkommen" som informationsmateriale på mødet. Afhængig af udviklingen på mødet kan der blive brug for "Gruppeindberetning", "Vedtægtsskema" og "Love". "Ledererklæring" og "Velkommen i gruppens bestyrelse" kan gives til evt. ledere og bestyrelsesmedlemmer. Lån Spejderudstyr (evt. fra Spejdersport). 15 Hjælp til: Første spejdermøde "Velkommen" med indmeldelse "Spejderideen - også for dit barn" og "Hej-bøger" Få besøg af nabogruppen og lav aktiviteter med dem. 9

10 17 Arbejdet starter Ugen (/ugerne) efter "første spejdermøde": Møder i afdelingerne starter. Lave åbne møder, hvor spejdermøderne er kombineret med orienterende forældremøder. Ta' med nabogruppen på tur. 18 Få gruppen godkendt Anmodning om godkendelse af gruppen (DDS-håndbogen: "Anerkendelse af gruppe«) ved indsendelse af gruppeindberetning til divisionen. Startbeløb på kr ,- kan fås når gruppen er godkendt på korpskontoret (kan bl.a. bruges til korpsets PR-materiale og udstilling m.m.). Tilbud om rentefrit lån på kr ,- til køb i Spejder Sport. der er ikke sat tid på tilbagebetaling. Dette starttilbud kan leveres, så snart gruppen er anerkendt. (Se DDS-håndbogen:»Anerkendelse af gruppe«). Sørge for at gruppen bliver registret hos kommunen, så den kan få tilskud ifølge Folkeoplysningsloven og andre lokale ordninger. 19 Program for ½ - 1 år Der laves program (1/2-1 år frem) for spejderarbejdet. Afholdelse af leder- og bestyrelsesmøder. 20 Evaluering af starten Måneder efter: Opfølgning på medlemstilgang, evt. åbne møder. "Hvordan går det?«. Opbygning af kontakt til divisionen og andre DDS grupper. Evt. andre lokale spejderkorps (når ressourcerne er til det). "startgruppen" (arbejdsgruppen) bør følge gruppen i det næste år kan også gøres via divisionen, men den personlige kontakt er nu den bedste. 21 Uddannelse og træning for ledere og bestyrelse Dan netværker ved at deltage i møder på divisionsplan og korpsplan. Kursustilbud til den nye ledelse og bestyrelse. Spørg division og nabogrupper om uddannelsesmuligheder Kassererens opgaver og ansvar - deltag på korpsets kassererkursus. 22 Gruppen er etableret Efter startperioden (op til det første år) er gruppen etableret og i drift. Der skal nu være en løbende afholdelse af leder- og bestyrelsesmøder, planlægning, nye handlingsplaner, års-evaluering, økonomi/regnskab. Indkalde og afholde det første ordinære grupperådsmøde. 10

11 17 Hjælp til: Arbejdet starter Arbejdsstof og "Hej-bøger" "Spejderideen", "Vores Program", "Spejdermetoden i praksis", "Overlevelsespakken" 18 Hjælp til: Få gruppen godkendt Kommunen om anerkendelse som tilskudsberettiget forening. "Vedtægtsskema" og "Love" skal normalt vedlægges. Indsende "gruppeindberetning" til division/korps om anerkendelse af gruppe. "Ledererklæring" og "Velkommen i gruppens bestyrelse" kan gives til ledere og bestyrelsesmedlemmer. DDS-håndbogen. 19 Hjælp til: Program for ½ - 1 år I arbejdsstoffet findes ideer til aktiviteter og hjælp til planlægning af det enkelte møde. Hej-bøgerne er en vigtig del af arbejdsstoffet. Her kan både du og spejderne på en enkel måde få et godt overblik over, hvad det hele går ud på. "Rygsækken" og "Overlevelsespakken" indeholder eksempler på programmer for møder og ture. DDS-håndbogen om leder- og bestyrelsesmøder. "Kvalitet til børn og unge" kan give inspiration til arbejdet for de forskellige aldersgrupper. "Gruppens værdifulde arbejde" og "Patruljeliv" beskriver mere generelt om spejderarbejdet. Gruppelederhåndbogen (den store grønspættebog for gruppeledere) 21 Hjælp til: Uddannelse og træning for ledere og bestyrelse Kursusavisen og BROEN. Divisionens blad eller hjemmeside (kalender) 22 Hjælp til: Gruppen er etableret Ideer til grupperådsmøde kan fås på "Gruppeindberetning" bliver tilsendt til formanden inden rådsmødet og "Velkommen i gruppens bestyrelse" kan udleveres til nye bestyrelsesmedlemmer. DDS-håndbogen. Ideer og inspiration kan findes på og "Ta' temperaturen - og sæt mål " kan bruges til en årlig evaluering. Gruppelederhåndbogen (den store grønspættebog for gruppeledere) 11

12 En ny gruppe - hjælp og inspiration til de forskellige trin i arbejdet - oversigt over materialer. Materiale der er nævnt undervejs og som kan rekvireres fra korpskontoret (telefon ): Blå PR-guide Sjove oplevelser (10x10 cm.) og Blå værdier. Spejderidéen - flere pjecer (de grundlæggende principper, mål og rammer) Vores Program (om spejderidéen og spejdermetoden) Spejdermetoden i praksis (sammenhængen mellem spejdermetoden og arbejdsstoffet op gennem grenene) Gruppens værdifulde arbejde (om at formidle værdier) Patruljeliv (en metode der udvikles gennem hele spejdertiden) - pt. udgået. Spejd mod år 2000 (vejledning til at få en god gruppe). Gruppeindberetning (til indberetning og anerkendelse af en ny gruppe) Ledererklæring (til godkendelse og registrering af ledere i DDS) Lederevner til udfordringer (A4 til trykning af egne oplysninger på bagsiden - ledere og voksne) Sjovt og udfordrende (A4 til trykning af egne oplysninger på bagsiden - børn) Velkommen i DDS (indmeldelsesblanket) Velkommen i bestyrelsen DDS Minihåndbog (Den nye struktur og de nye love) Vedtægtsskema og Love (til brug for indsendelse til kommunen) Overlevelsespakken (program for møder og ture med henvisning til arbejdsstoffet) Rygsækken (om patruljearbejde) Ta temperaturen - og sæt mål Gruppelederhåndbogen (den store grønspættebog for gruppeledere) Bliv spejder (folder om DDS på 8 forskellige sprog til etniske minoriteter) Arbejdsstoffet og Hej-bøger kan du købe i vores egen butik "Spejdersport" ( Korpsets udviklingskonsulenter: (dds.dk/udvikling) Lily Bahnsen Sjælland og øerne Tlf [email protected] Glenn Ullerup Fyn og Sydjylland Tlf [email protected] Kjeld Krabsen Midt- og Nordjylland Tlf [email protected] Hæftet er udarbejdet af Lily Bahnsen, Glenn Ullerup og Kjeld Krabsen Foto: DDS fotoarkiv Tryk: Korpskontoret, Det Danske Spejderkorps Oplag: 100 stk. Medlemsudvalget, Det Danske Spejderkorps, januar