Billeundersøgelser i Tarup-Davinde 2014 Palle Jørum

Relaterede dokumenter
Naturovervågning i Tarup-Davinde Overvågning og registrering af biller i 2010

Naturovervågning Tarup-Davinde 2016

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010

Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2017

Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind

Plejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Arbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune. Arbejdsplan for Krebseklovandhullet

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Jespersvej

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018

Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156.

Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet. Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent

RØDLISTEDE ARTER I VORDINGBORG KOMMUNE

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Den danske Rødliste. Status for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Risum Enge og Selde Vig N221. Basisanalyse

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

NR. 1. Nyhedsbrev for danske Coleopterologer April Noget om formålet med dette "Nyhedsbrev"

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?

Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Undersøgelser af guldsmede- og dagsommerfugleforekomster i Tarup-Davinde grusgrave 2002

Natura 2000 Basisanalyse

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog

Guldsmede (Odonata: Zygoptera og Anisoptera)

Naturzoneringskort for Hedeland

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Aktionsplan. Flyvesandet DK108

Overvågning af Mygblomst i i Storstrøms Amt

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

Natura2000 Indsatsplan. Strandtudse

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Damolin A/S. Visualiseringer

Pleje af tørre naturtyper

Kender du naturen i Halsnæs?

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009

Projektbeskrivelse Retablering af naturlig hydrologi - fase 2 Naturstyrelsen Thy - LIFE REDCOHA Stenbjerg og Lyngby heder HSK/NASPE

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

Almindingen DK186. Aktionsplan. Udarbejdet af: Niels Damm, Lars Lønsmann Iversen. Sidste revisions dato: 14. maj 2018

NY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017

Dybvad Grusgrav BILAG 1

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2012

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2014

Kalvebod fælled Genopretning af 3-beskyttet mosenatur i område med opfyldning. Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Den danske Rødliste: Opdatering 2005

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi klasse

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2015

Natura plejeplan

Overvågning af padder Randers kommune 2010

Beskyttet natur i Danmark

Natura plejeplan

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

PROJEKTLEDER UDFÆRDIGET AF. LIFE14 NAT/DK/ LIFEraised Bogs. Sw ec o Danm ark A/S Reg. nr Reg. kontor Glostrup

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

Negativt skovrejsningsområde og skovrejsning Det ansøgte areal er i kommuneplan udpeget til skovrejsning uønsket.

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Strandtudsen i Vadehavsområdet

Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)

Forslag til Natura 2000-handleplaner

Klitterne i Henne. Før nu og i fremtiden. Udarbejdet af Bent Aaby

Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.

Vandnymfer og guldsmede i Vejlerne en toårig undersøgelse , foreløbige resultater efter feltsæsonen 2017

Opgavebeskrivelse. Version 3.0. Retablering af vej og kystsikring. Grundejerforeningen Hyldebo. Niels Bülow (ver 1); tilrettet af

Transkript:

Billeundersøgelser i Tarup-Davinde 2014 Palle Jørum Efter aftale har billeregistreringerne i år været koncentreret om det nyerhvervede areal mellem Ørbækvej og Rolighedsvej, langs Langagervej. Undersøgelsesområder & metoder Undersøgelserne er foretaget 26.5.,5.8., 6.8. & ultimo aug. 2014. Ved undersøgelserne er særligt de 7 markerede områder på fig. 1 gennemgået. Undersøgelserne har været rent kvalitative og er foregået uden brug af fælder. Arter der lever på jordoverfladen eller i de øverste jordlag er eftersøgt i jordsprækker, under sten og lign. Arter, der lever nær søbredderne, er især registreret ved skylning, hvorunder vand fra søerne hældes ud over søbredderne, hvilket tvinger biller og andre smådyr frem fra deres gemmesteder. Arter knyttet til planter er eftersøgt ved vegetationsketsjning eller ved at banke urter, buske eller træer over en bankeskærm. Vandlevende biller er indsamlet ved brug af vandketsjer. Fig. 1: Undersøgelsesområderne ved Langagervej. 1

Resultater Samlet oversigt I det nyerhvervede grusgravsområde omkring Langagervej er der ved dette års undersøgelser fundet i alt 61 arter af biller, heraf 16 arter, der ikke tidligere er registreret fra Tarup-Davinde. Hermed er det totale antal arter, der er kendt fra Tarup-Davinde nået op på 459 arter. Resultaterne er samlet i Excel-filen, bilag 1. Undersøgelsesresultater fra de 7 delområder. 1: Område med sandet/leret bund med ret tæt bevoksning af vinterkarse og med mange salomons lysestage. Ca. 60 individer af planten optalt. Af biller intet af større interesse, dog har blødbillen Cantharis livida og jordloppen Phyllotreta nemorum ikke tidligere været registreret fra Tarup- Davinde. 2: Den nordligste af 2 lavvandede småsøer (fig. 2). Nordenden af søen har lerede eller ler- & sandblandede bredder. Her forekom en del eksemplarer af måneplettet glansløber (Bembidion lunatum), enkelte Nebria livida samt et enkelt eksemplar af Nebria salina. Desuden rovbillerne Tachyusa coarctata, T. umbratica og Hydrosmecta longula. Den sydlige ende af søen har mere udpræget sandbund, og her blev fundet enkelte kugleløber (Omophron limbatum), mange blegvinget glansløber (Bembidion pallidipenne) samt 2 eksemplarer af den yderst sjældne rødbrystet glansløber (Bembidion ruficolle). Andre arter bl.a. Agonum marginatum, Heterocerus hispidulus og Bledius subterraneus, Af vandbiller i søen bl.a.: Nebrioporus canaliculatus og depressus. Fig. 2: Lavvandet sø med lerede og sandede bredder. På ren sandbund lever løbebillen rødbrystet glansløber Bembidion ruficolle. Sammen med en tilsvarende grusgravslokalitet i Sønderjylland er lokaliteten her i Tarup-Davinde de eneste steder i Danmark, hvor arten vides at have en bestand. 2

3: Sydenden af den vestlige sø. Her findes områder med leraflejringer som resultat af tidligere skylning af grus (fig. 3). På den fugtige lerbund forekommer bl.a. måneplettet glansløber (Bembidion lunatum) og rovbillen Tachyusa umbratica. På lerblandet sandbund lever kugleløber (Omophron limbatum), og på områder langs søbredden med stenet bund (fig. 4) forekommer gulrandet fladløber (Nebria livida). Den lille vandkalv Hydroglyphus geminus blev taget her i 2 eksemplarer; den er ikke tidligere kendt fra Tarup-Davinde. Snudebillen Gymnetron veronicae forekommer her talrigt på art af ærenpris. De tre almindelige eller ret almindelige arter Notiophilus aquaticus, Agonum muelleri og Phyllobius pomaceus er ikke tidligere fundet i Tarup-Davinde. Fig. 3: Lerbund en typisk lokalitet for måneplettet glansløber Bembidion lunatum og for rovbiller af slægten Tachyusa. Fig. 4: Lokalitet for gulrandet fladløber Nebria livida. 4: Oven for søbredden, neden for skråning umiddelbart vest for den nord-sydgående vej gennem området, findes et stort, sparsomt bevokset, tørt sandområde (fig. 5). Her forekom planten salomons lysestage i meget stort antal. Blomstrende i maj, i august afblomstrede, med frugtstande, enkelte planter i gang med en beskeden anden blomstring. Trods nedbankning af masser af planter lykkedes det ikke at finde eksemplarer af snudebillen Ceutorhynchus parvulus. På den bare sandjord forekom brun sandspringer (Cicindela hybrida) talrigt. Her blev i øvrigt iagttaget et eksemplar af gravehvepsen biulv (Philanthus triangulum), der kom flyvende med en honningbi under maven, i færd med at lande ved sit jordbo. Der blev iagttaget flere huller, der antagelig var biulv-redehuller. Selve søbredden er under stærk tilgroning, med kun få pletter med åben sandbund. På sådanne steder forekom nogle få eksemplarer af kugleløber (Omophron limbatum), Bembidion femoratum, blegvinget glansløber (B. pallidipenne), måneplettet glansløber (B. lunatum), Heterocerus hispidulus, Bledius subterraneus og Tachyusa coarctata. 3

Fig. 5: Omfattende bevoksninger af salomons lysestage. Men ingen Ceutorhynchus parvulus so far! Men mon ikke den finder frem til lokaliteten næste år? På sandfladerne neden for skråningen lever brun sandspringer (Cicindela hybrida) og gravehvepsen biulv (Philanthus triangulum). 5: Nordbredden af vestsøen. Meget sparsomt bevokset område. I nogen afstand fra søbredden stærkt leret jord, nærmest søbredden sandbund (fig. 6). Arealet er ret stærkt skrånende, med mindre lerskrænt (fig. 7). På sandbunden nær søbredden var blegvinget glansløber (Bembidion pallidipenne) talrig, kugleløber (Omophron limbatum) mere lokal, men pletvis talrig. Rovbillen Bledius subterraneus sparsomt forekommende. På lerskrænten forekom rovbillen Bledius nanus, der ikke tidligere er fundet i Tarup-Davinde. I øvrigt bl.a.: Bembidion femoratum (almindelig overalt), Agonum marginatum og Dyschirius obscurus. Af andre mere eller mindre almindelige arter er flg. ikke tidligere fundet i Tarup-Davinde: Stenus nitens, Olibrus millefolii, Hippodamia variegata, Altica palustris og Mecinus pyraster; på dueurt jordloppe af slægten Altica, formentlig palustris (alle individer var hunner, og kun hannerne kan bestemmes med sikkerhed). 4

Fig. 6: Stort sandbundsparti ved nordenden af den store, vestlige sø. Levested for bl.a. blegvinget glansløber, kugleløber og den tunnelgravende rovbille Bledius subterraneus. Fig. 7: Lav lerskrænt ved nordbredden af vestsøen. Med kolonier af den tunnelgravende rovbille Bledius nanus, der regnes for temmelig sjælden, og som her har sit hidtil eneste kendte levested i Tarup-Davinde. 6: Fladt, fugtigt område med leret-sandet, plantebart område. De almindelige arter Elaphrus riparius og Stenus biguttatus forekom her. 7: Den sydligste af 2 lavvandede småsøer (fig. 8). På sandbund er fundet et enkelt eksemplar af rødbrystet glansløber (Bembidion ruficolle), desuden forekommer her bl.a. blegvinget glansløber (Bembidion pallidipenne). På leret bund fandtes mange eksemplarer af lille grøn glansløber (Bembidion deletum), der ikke før er fundet i Tarup-Davinde, samt Agonum marginatum. Af vandbiller er fundet vandtræderen Haliplus lineatocollis (ny for Tarup-Davinde) samt Nebrioporus canaliculatus, N. depressus, Hygrotus confluens og Scarodytes halensis. Fig. 8: Den sydligste af de lavvandede småsøer. Den nyanlagte sø og bredderne omkring den er levested for flere interessante pionérarter, bl.a. rødbrystet glansløber Bembidion ruficolle. Vandtræderen Haliplus lineatocollis og lille grøn glansløber Bembidion deletum har her deres eneste kendte forekomster i Tarup-Davinde. 5

En omtale af udvalgte arter Vandtrædere (Haliplidae) Med fundet af Haliplus lineatocollis er der i Tarup-Davinde fundet 8 af vores i alt 18 arter vandtrædere. Det er en meget høj andel for et så begrænset område og vidner om grusgravssøernes fine vandkvalitet. Vandkalve (Dytiscidae) Vandkalvene Nebrioporus canaliculatus, N. depressus, Hygrotus confluens og Scarodytes halensis er udprægede pionerarter, der er karakteristiske for helt nyopståede vandhuller med lerbund. De er alle fundet tidligere i Tarup-Davinde-området, Scarodytes halensis dog kun i Jørn Nielsens grusgrav. Hydroglyphus geminus er med sine kun ca. 2 mm en af vores allermindste vandkalve. Den anses for at være ret sjælden. Løbebiller (Carabidae) Rødbrystet glansløber Bembidion ruficolle Det mest interessante fund i området og et af de mest spændende fund fra Tarup-Davinde-området i det hele taget er af den lille glansløber Bembidion ruficolle (rødbrystet glansløber). Af denne art var der indtil i år kun kendt 4 danske eksemplarer, de to fra 1800-tallet: Vesterfælled (København) og Guldborgsund. De to øvrige fund er begge fra Borholm, 1 stk. fra Bagå 1952 og 1 stk. fra Robbedale ved Rønne 2006. I al fald de tre ældste af fundene har været anset for at være af tilfældigt tilfløjne individer (Bangsholt 1983). Her i 2014 fandt jeg arten i betydeligt antal i en grusgrav ved Uge i Sønderjylland, og kort tid efter dette fund kom så fundet i Tarup- Davinde. Flere af de individer, der blev fundet i Sønderjylland, var nyklækkede, efterkommere af en reproducerende forårsgeneration. Det må tolkes sådan, at arten nu har etableret sig som yngleart i Danmark, og at vi er blevet en ny billert rigere. Rødbrystet glansløber har en meget begrænset udbredelse i den nordøstlige del af Mellemeuropa. I Skandinavien findes den i Sverige, hvor den er meget sjælden og lokal, og i Finland, hvor den er mere udbredt. Da de hidtil kendte danske eksemplarer har været regnet for tilfældige, har arten ikke kunnet rødlistevurderes, så dens rødlistestatus er NA - rødlistevurdering ikke mulig. Arten har i de senere år bredt sig mod vest, og den er nu fundet en del steder i Nordtyskland, bl.a. ved Elben. Så at arten nu har bredt sig til Danmark, er ikke helt overraskende. 6

Nebria salina Nebria salina ligner til forveksling N. brevicollis (skovfladløber), der er en ganske almindelig art. De to arter kendes bedst fra hinanden på, at skovfladløber har spredte hår på bagfødderne, mens fødderne hos N. salina er nøgne. På fotoet her kan man ikke se denne detalje. Nebria salina anses for at være en temmelig sjælden art. Den lever på åben, ret tør, gruset eller sandet bund, på heder, i fugtige klitlavninger, i grusgrave, også på dyrket jord. Fundet i Tarup-Davinde er meget interessant, idet det er det første fund fra Fynsområdet efter 1960. Rødlistestatus: Ikke truet, LC. Gulrandet fladløber Nebria livida Gulrandet fladløber er en temmelig sjælden art i Danmark, hvor den helt overvejende forekommer på lerede eller ler-sandblandede kystklinter med væld. Fra Fynsområdet kendes den kun fra Æbelø og fra Sønderby Klint. Inde i landet er arten uhyre sjælden, så forekomsten af arten i Tarup-Davinde grusgravene er derfor meget interessant. I Tarup-Davinde blev gulrandet fladløber fundet første gang i Jørn Nielsens grusgrav, senere også ved Store Ibjerg Sø og ved Bjerggårdssøen. Alle steder, hvor den forekommer i grusgravene, er i områder hvor der stadig graves, eller hvor gravning er ophørt for nylig. Arten kræver fugtig leret eller ler-sandet bund uden eller med kun sparsom vegetation. Når habitaten gror til, forsvinder billen. Ved nærmest foregående overvågning kunne arten ikke genfindes ved Bjerggårdssøen, så for 7

tiden er området ved Langagervej formentlig det eneste sted inden for Tarup-Davinde I/S s område, arten forekommer. Rødlistestatus: Næsten truet, NT. Uddrag fra Den Danske Rødliste: Gulrandet fladløber lever på meget fugtig sand- eller lerblandet sandbund, uden eller med sparsom vegetation. Den forekommer især på vældprægede, lerblandede kystklinter; desuden er den i Midtjylland fundet i gamle brunkulsgrave på sandbund samt ved Salten Profil; i ældre tid er den endvidere fundet på sandede bredder af større søer (Hald Sø og Furesø). Arten regnes for ret sjælden og lokal. Den er dog fundet i samtlige faunistiske distrikter bortset fra SZ; i NWZ er den ikke fundet efter 1960 (jf. Hansen 1996). Gulrandet fladløber er tilsyneladende forsvundet fra dens gamle levesteder langs Hald Sø og Furesø. Hvordan naturgenopretningen i de gamle midtjyske brunkulslejer har påvirket bestandene her, vides ikke. På flere kystskrænter synes arten at have permanente og stabile bestande, men hvor den frie dynamik hindres, går arten tilbage som følge af tilgroning. Retablering og tilgroning af råstofgrave samt tilgroning på kystklinter, hvor den fri dynamik forhindres, er de alvorligste negative faktorer. Rødlistebedømmer: Palle Jørum, 2004. Måneplettet glansløber Bembidion lunatum Måneplettet glansløber er en sjælden art i Danmark. Den lever på fugtig, leret eller slamblandet bund uden eller med sparsom sumpvegetation, typisk på urolig jord i tidlig successionsfase. Rødlistestatus: Sårbar, VU. Uddrag fra Den Danske Rødliste: I Danmark er arten overvejende fundet langs kysterne, på strandenge ved havet og langs fjorde og større åudløb. Et nyt (2004) indenlandsfund foreligger fra en grusgrav ved Tarup-Davinde på Fyn. Arten er sjælden. Efter 1960 er den kun registreret fra Højer, Rømødæmningen, Mellerup ved Randers Fjord og Storvorde ved udløbet af Lindenborg Å i Limfjorden samt ved Tarup-Davinde. Måneplettet glansløber synes at være forsvundet fra flere lokaliteter; den er i nyere tid ikke genfundet ved flere af de østjyske fjorde, hvor den tidligere har levet. Negative påvirkninger er vandstandssænkning samt tilgroning. Rødlistebedømmer: Palle Jørum, 2004. Arten er herudover for nylig (2010) fundet på Lolland ved Store Musse. 8

Vurderinger, kommentarer og anbefalinger Det fremgår af årets undersøgelser, at de nyerhvervede grusgravsområder ved Langagervej rummer adskillige interessante billearter, herunder flere rødlistede arter samt en enkelt art, der først i 2014 er konstateret som yngleart i Danmark. Forekomsten af en række arter, især blandt løbebiller og rovbiller, kan tilskrives det forhold, at grusgravsområdet endnu er helt jomfrueligt, da gravningen først for nylig er ophørt. Men i høj grad også, at grusgravsområdet ved Langagervej er retableret uden at grus- og lerfladerne er dækket af overjord/muldjord. På den måde er store områder med næringsfattig grus- sand- og lerbund bevaret, hvilket gavner mange arter, ikke mindst mange af de sjældne pionérarter. Af løbebiller, der kun findes på den næringsfattige sand- og lerbund i den tidlige successionsfase, kan fremhæves: Rødbrystet glansløber, gulrandet fladløber, måneplettet glansløber samt kugleløber og blegvinget glansløber. Blandt rovbillerne kan fremhæves arterne Tachyusa umbratica og coarctata, der begge findes på fugtig, åben lerbund nær vand. Når områderne efterlades til naturlig succession, vil mange af de her nævnte arter utvivlsomt forsvinde eller i det mindste gå tilbage. Så længe der fortsat findes aktive graveområder i Tarup- Davinde, vil arterne formentlig fortsat være at finde i området, da de som pionérarter har god spredningsevne. Men ønsker man at arterne skal forblive også på Tarup-Davinde I/S s arealer, kommer man ikke uden om, at en form for plejeindsats er nødvendig. Det kan være fjernelse af opvækst af buske, især pil, men det kan også være en jordbearbejdning, der efterligner den gravning, der foregik, mens områderne endnu var aktive grusgrave. Det er i den forbindelse værd at huske, at biller er små dyr, der ikke kræver kæmpearealer, så plejeindsatsen kan sagtens indskrænkes til mindre, udvalgte områder. Det har været glædeligt at se, at en mere lempelig retablering af grusgravene bærer frugt, og at en ny dansk art straks har fundet vej til grusbredderne ved et par af småsøerne. 9