Uddannelsesprogram. Hoveduddannelse. Region Syd. Radiologi. Radiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, OUH

Relaterede dokumenter
Kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Røntgen og Skanning AUH

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesstilling i Radiologi. Ved Region SYD

Introduktionsuddannelsen

Logbog Hoveduddannelsen. Diagnostisk Radiologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Diagnostisk Radiologi Hoveduddannelsen

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i. Radiologi

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i. Radiologi

Uddannelsesprogram For hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Aalborg Randers Aalborg

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Målbeskrivelse for introduktionsuddannelsen i Radiologi

Målbeskrivelse for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi

Målbeskrivelse for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi

Uddannelsesprogram. For introduktionsstilling i. Diagnostisk Radiologi. Radiologisk afdeling, Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i. Diagnostisk Radiologi

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i. Diagnostisk Radiologi

Uddannelsesprogram. For hoveduddannelsen i. Diagnostisk Radiologi

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i. Diagnostisk Radiologi

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Uddannelsesprogram Hoveduddannelsen i Radiologi

Uddannelsesprogram Hoveduddannelsen i Radiologi

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi

Uddannelsesprogram. Radiologi

Uddannelsesprogram Hoveduddannelsen i Radiologi. Målbeskrivelse NBG THG Viborg - Neuroradiologisk - Skejby. Godkendt i DRRLV 3.

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i Radiologi

Uddannelsesprogram Hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Aalborg Vendsyssel Aalborg

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Radiologi. Regionshospital Nordjylland, Billeddiagnostisk afsnit, Hjørring. April 2016 målbeskrivelsen

NBG THG Horsens -Neuroradiologisk - Skejby

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Radiologi. Billeddiagnostisk afdeling, Regionshospitalet Randers Målbeskrivelsen April 2016

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i Radiologi

Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Diagnostisk Radiologi

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved. Gentofte Hospital. Region Hovedstaden

Specialtandlægeuddannelsen

Diagnostisk radiologi.

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Uddannelsesprogram. Introduktionsuddannelse i Radiologi. Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital 2018 (Målbeskrivelse fra 2016)

Diagnostisk radiologi.

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Region Øst. For stillingen

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Urologi. Faglig profil Urologi

Oversigt over undersøgelser på røntgenafdelingerne ved Sygehus Lillebælt: Kolding, Fredericia, Vejle, Give og Middelfart

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2014

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Målbeskrivelse for introduktionsuddannelsen i Diagnostisk Radiologi

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Almen medicin

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i. Diagnostisk Radiologi

1 Indledning. 1.1 Beskrivelse og krav til en akutafdeling

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i. Diagnostisk Radiologi

Dagsorden. Dagsordenspunkt 1: Dagsorden. Sagsfremstilling:

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i. Diagnostisk Radiologi

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i. Diagnostisk Radiologi

1. FORORD LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

Målbeskrivelse. Diagnostisk Radiologi

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. . Sagsnr. Maj Lægefaglig indstilling, Videreuddannelsesregion Nord

Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri.

Introduktionsuddannelse

DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Diagnostisk Radiologi. Billeddiagnostisk afdeling, Regionshospitalet Randers målbeskrivelsen

KBU Kompetencevurderingsskemaer

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

MR-SCANNING AF BUGHULEN

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i. Diagnostisk Radiologi

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Uddannelsesprogram. for Introduktionsstilling i. Karkirurgi. Hjerte- lunge -karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

Temaopdelt handlingsplan

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i. Diagnostisk Radiologi

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Dagsordenspunkt til møde i. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Diagnostisk radiologi. Dato: Maj 2009

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Klinisk farmakologi. Klinisk Farmakologisk Afdeling / Aarhus Universitetshospital målbeskrivelsen

Transkript:

Uddannelsesprogram Hoveduddannelse Region Syd Radiologi Radiologisk fdeling, Odense Universitetshospital, OUH Radiologisk fdeling, Odense Universitetshospital, Svendborg Radiologisk fdeling, SVS Esbjerg Radiologisk Center, Sygehus Sønderjylland Røntgenafdelingen, SL Kolding-Fredericia Røntgenafdelingen, SL Vejle januar 2016 1

INHOLSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2.1 Uddannelsens opbygning... 3 2.2 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne... 5 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse... 7 3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted... 33 3.3 Obligatoriske kurser og forskningstræning... 33 4 Uddannelsesvejledning... 33 5 Evaluering af den lægelige videreuddannelse... 33 6 Nyttige kontakter... 34 2

1 Indledning Specialet Radiologi er beskrevet i målbeskrivelsen, link, hvor også speciallægeuddannelsen er beskrevet. Speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse af logbog/portefølje, der er indeholdt i ovennævnte målbeskrivelse, samt findes i elektronisk form på www.logbog.net. dgang til denne online tjeneste udleveres før første ansættelse i forløbet, og administreres af en Lægelige Videreuddannelse i Region Syd. I porteføljen findes adgang til målbeskrivelse, relevante uddannelsesprogrammer, elementer der understøtter læringsprocessen, samt skemaer til dokumentation for godkendelse af de obligatoriske kompetencemål og kurser, der er betingelse for at opnå speciallægeanerkendelse. 2.1 Uddannelsens opbygning imensionering: I den nuværende dimensioneringsplan gældende for perioden 2013-2017 er der årligt af uddannelsesforløb på landsplan 35 hoveduddannelsesforløb og 52,5-87,5 introduktionsstillinger svarende til mellem 1,5 og 2,5 x antallet af hoveduddannelsesforløb. I Region Syddanmark er der årligt dimensioneret i alt 8 hoveduddannelsesforløb, og regionen har indenfor dimensioneringsplanens rammer fastsat antallet af årlige introduktionsstillinger til 16. Opbygningen af uddannelsesforløbet: Uddannelsen til speciallæge i Radiologi består af et introduktionsforløb på 12 måneder og et hoveduddannelsesforløb på 48 måneder. I Region Syddanmark er hoveduddannelsesforløbet opbygget med 12 måneder på en funktionsbærende enhed, herefter 24 måneder på en højtspecialiseret enhed og afslutningsvis 12 måneder på den funktionsbærende enhed, hvor man påbegyndte sit hoveduddannelsesforløb. Uddannelsesgivende afdelinger: er er i Region Syddanmark i alt 6 uddannelsesgivende afdelinger. Højtspecialiserede enheder: Odense Universitetshospital, Odense Funktionsbærende enheder: Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Sygehus Sønderjylland (rent geografisk med ophold i såvel Sønderborg som abenraa) Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus Lillebælt, Vejle Odense Universitetshospital, Svendborg 3

Uddannelsesforløbenes geografiske placering: Introduktionsstillinger e 16 introduktionsstillinger er placeret således på de 6 uddannelsesgivende afdelinger: Odense Universitetshospital Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus Lillebælt, Vejle Odense Universitetshospital, Svendborg I alt 4 forløb 2 forløb 3 forløb 2 forløb 2 forløb 2 forløb 15 forløb Hoveduddannelsesforløb e 8 hoveduddannelsesforløb er sammensat og placeret således: FSE 1 FSE 2 Fase 3 SL, Vejle *) - OUH - SL, Vejle *) SL, Kolding **) - OUH - SL, Kolding **) SVS, Esbjerg - OUH - SVS, Esbjerg SVS, Esbjerg - OUH - SVS, Esbjerg SHS, Sønderborg/abenraa - OUH - SHS, Sønderborg/abenraa SHS, Sønderborg/abenraa - OUH - SHS, Sønderborg/abenraa OUH, Svendborg - OUH - OUH, Svendborg OUH, Svendborg - OUH - OUH, Svendborg *) Inkl. i alt 3 måneder på afdelingen SL, Kolding i såvel fase 1 som fase 3 **) Inkl. i alt 3 måneder på afdelingen SL, Vejle i såvel fase 1 som fase 3 Hvert år opslås fire hoveduddannelsesforløb med start 1. maj og fire hoveduddannelsesforløb med start 1. november. Ved FE i Esbjerg, Svendborg og Sønderborg/abenraa opslås et hoveduddannelsesforløb i hver opslagstermin. I Kolding og Vejle opslås et årligt hoveduddannelsesforløb på hver matrikel med start henholdsvis 1. maj og 1. november. 4

Stillinger i Regionen Sygehus ntal Hoveduddannelsesforløb årligt ntal årsværk til hoveduddannelsesforløb ntal Introduktionsforløb (= årsværk) Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg 2 4 2 6 Sygehus Lillebælt, Vejle 1 2 2 4 Sygehus Lillebælt, Kolding 1 2 2 5 Odense Universitetshospital, Odense 0 16 4 20 Odense Universitetshospital, 2 4 2 6 Svendborg Sygehus Sønderjylland, Sønderborg 2 4 3 7 I alt 8 32 15 48 ntal årsværk til speciallægeuddannelsen i alt 2.2 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Nedenfor findes links til de uddannelsesgivende afdelingers hjemmesider for nærmere afdelingspræsentation inklusiv uddannelsesrammer/funktioner. Radiologisk fdeling, Odense Universitetshospital, OUH Præsentation af afdelingen Om uddannelse i afdelingen Radiologisk fdeling, Odense Universitetshospital, Svendborg Præsentation af afdelingen Om uddannelse i afdelingen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg 5

Præsentation af afdelingen Om uddannelse i afdelingen Radiologisk Center, Sygehus Sønderjylland Præsentation af afdelingen Om uddannelse i afdelingen Røntgenafdelingen, SL Kolding Præsentation af afdelingen Om uddannelse i afdelingen Røntgenafdelingen, SL Vejle Præsentation af afdelingen Om uddannelse i afdelingen 6

3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt kompetencevurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings- og vurderingsstrategier. (indsæt LINK). Indholdet og rækkefølgen i nedenstående checkliste sakses fra målbeskrivelsens logbog. I dette program findes anvisning på i hvilke delansættelser og hvornår de enkelte kompetencemål skal godkendes Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. Læringsrammer og metoder vælges for den enkelte ansættelse. Kompetencevurderingsmetodernes gennemførelse i det konkrete ansættelsessted er ligeledes beskrevet: 7

= FE1, = HSE, C = FE2, = Kursus 1.0 bdominal Radiologi Kompetence Konkretisering Tidsmæssig placering (,,C,) IPX-forslag 1.1 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigst forekommende sygdomme i mave-tarmkanal, abdominale organer, peritoneum og retroperitoneum bnorm luftfordeling Fremmedlegemer og abnorme forkalkninger Ileus Perforation Har kendskab til CT af colon CT-OO Infektiøse/inflammatoriske lidelser i abdominal organer Infektiøse/inflammtoriske lidelser i tarm, samt divertikler og fistler Intestinal pneumatose Kan anvende differentierede CT protokoller tilpasset sygdommene Malrotation Postoperative komplikationer Traumatiske læsioner Tumorer i lever, galdeveje, pancreas, milt, binyrer, oesophagus, ventrikel, tarm, herunder forhold af betydning for stadieinddeling CT-traume, abd, onko, MRgaldeveje Volvolus 8

1.2 Kan udføre og tolke ultralydsundersøgelse af abdomen samt udføre ultralydsvejledt intervention Galdesten ved MRCP Tumorer ved MRCP Kan diagnosticere de almindeligste medicinske og kirurgiske lidelser i abdomen Kan redegøre for forskellige punkturteknikker UL Kan udføre undersøgelse af store centrale kar 1.3 Kan udføre og vurdere gennemlysningsundersøgelser af mave-tarmkanal og andre hulrum, eventuelt under supervision Kan foretage ultralydsvejledt punktur/drænage af absces og ansamling UL-intervention Kan foretage ultralyds-vejledt biopsi af tumor Kan udføre og vurdere konventionel kontrastundersøgelse af for eksempel oesophagus, ventrikel, tyndtarm, colon, stomi, ileoreservoir og fistulografi Gennemlysning børn/voksne 2.0 Fysik og teknik Kompetence 2.1 Kan redegøre for og anvende væsentlige begreber i strålefysik Konkretisering Røntgenstrålings frembringelse Røntgenstrålings vekselvirkning med stof Grundlæggende dosimetri Grundlæggende radiobiologi Tidsmæssig placering (,,C,) 2.2 Kan redegøre for og anvende principper Kendskab til teknikken bag CR og R 9

i en konventionel røntgenundersøgelse og gennemlysningsundersøgelse Opbygningen af røntgenapparatet 2.3 Kan redegøre for og anvende principper ved CT skanning illeddannelsens geometri samt faktorer af betydning for billedkvalitet en fysiske baggrund og princippet i CTskanning Princippet for spiral CT og multislice CT Mulighederne for tilpasning af undersøgelsesparametre med henblik på reduktion af patientbestråling Tidsmæssig koordinering ved anvendelse af intravenøs kontrast 2.4 Kan redegøre for og anvende principper ved ultralydsskanning 2.5 Kan redegøre for og anvende principper ved MR-skanning en fysiske baggrund og princippet i ultralydsskanning Kendskab til supplerende ultralydsteknikker Mulige komplikationer til selve teknikken en fysiske baggrund og princippet i MRskanning Kontraindikationer og mulige komplikationer ved MR-skanning Kendskab til tidsmæssig koordinering ved anvendelse af intravenøs kontrast 10

2.6 Kan redegøre for principper ved nuklearmedicinsk billeddannelse Princippet i PET og PET-CT Princippet i SPECT og SPECT-CT Principper for almindeligste nuklearmedicinske undersøgelser 2.7 Kan redegøre for og anvende principper ved billedbearbejdning 3.0 Kontraststoffer Kompetence 3.1 Kan redegøre for og anvende kontraststoffer, herunder anvende guidelines Kan udføre 2 og 3 rekonstruktioner Kendskab til fusion mellem modaliteter Konkretisering Kontraststoffer til gennemlysningsundersøgelser, CT-skanning og MRskanning Kendskab til kontraststoffer til UL Tidsmæssig placering (,,C,),/C,/C Kontraststoffernes bivirkningsprofiler, kontraindikationer og kende de mest almindelige guidelines (for eksempel ESUR, CR) Kan diagnosticere og initiere behandling af kontrastreaktioner fra alle typer af kontraststoffer,/c,/c 4.0 Mammaradiologi 11

Kompetence Konkretisering Tidsmæssig placering (,,C,) 4.1 Kan selvstædigt, ved klinisk mammografi, diagnosticere de hyppigste sygdomme i mammae Har viden om organiseret mammografiscreening Har viden om diagnosticering af sygdomme i mammae med MR-skanning Infektioner Cyster Tumorer, herunder stadieinddeling Forandringer som følge af traume Kan skelne mellem klinisk mammografi og screeningsmammografi Kendskab til indikationer og undersøgelsesmetoder med MR og kendskab til kriterier for malign/benign sygdom C Klinisk mammografi 12

4.2 Kan udføre og tolke klinisk mammaundersøgelse Kan udføre og tolke ultralydsundersøgelse af mammae samt udføre ultralydsvejledt intervention Klinisk mammaundersøgelse Kan udføre skanning og diagnosticere de hyppigste sygdomme i mamma, herunder i regionale lymfeknuder. Kan foretage ultralydsvejledt punktur/drænage af ansamling og absces Kan fortage ultralydsvejledt biopsi af mammae og axiller C 5.0 Muskuloskeletal radiologi Kompetence Konkretisering Tidsmæssig placering (,,C,) 5.1 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigst forekommende skeletale sygdomme Frakturer og luksationer Traumatologi egenerative forandringer Forskellige former for inflammatoriske lidelser Osteoporose og osteomalaci Epifysiolyse, kongenit hofteluksation, Calve Perthe hos børn Scoliose og kyfose, herunder udmåling Infektiøse lidelser MR/CT af store led, MR/CT af columna, RU af inflammatoriske/degenerative lidelser 13

Primær knogletumor og differentiere mellem benign og malign tumor 5.2 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigst forekommende bløddelsforandringer Metastaser og hæmatologiske lidelser Osteonekroser, knogleinfarkt og osteokondrit Infektiøse lidelser Inflammatoriske lidelser enigne og maligne tumorer Forandringer som følge af traume egenerative lidelser MR/UL af bløddele 5.3 Kan udføre og tolke ultralydsundersøgelse af bevægeapparatet samt udføre ultralydsvejledt intervention Ledansamling i hofte og knæled Tendinoser og ruptur af større sener /C /C Kan vurdere fokale bløddelsforandringer og diagnosticere oplagte benigne processer/ansamlinger Kan aspirere ansamling /C /C 6.0 Neuroradiologi Kompetence Konkretisering Tidsmæssig placering (,,C,) 14

6.1 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigst forekommende sygdomme i kranie, cerebrum, medulla samt i cerebrale kar og hals-kar Kongenitte lidelser Infektioner, inflammatoriske og demyeliniserende lidelser Vaskulære lidelser enigne og maligne tumorer Forandringer som følge af traume CTC, MRC 6.2 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigst forekommende sygdomme i columna og spinalkanal Kongenitte lidelser Infektioner egenerative og inflammatoriske lidelser enigne og maligne tumorer Forandringer som følge af traume CT/MR columna + medulla 6.3 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigst forekommende sygdomme i bihuler, pharynx, spytkirtler, ansigtsskelet og hals Sinuitis Øvrige infektioner og inflammationer enigne og maligne tumorer Forandringer som følge af traume 6.4 Kan udføre og tolke ultralydsundersøgelse af hals samt udføre ultralydsvejledt intervention Kan udføre skanning og diagnosticere lymfeknuder Kan foretage ultralydsvejledt punktur og biopsi på hals 7.0 Onkoradiologi 15

Kompetence Konkretisering Tidsmæssig placering (,,C,) 7.1 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigst forekommende onkologiske sygdomme Kan diagnosticere tumor og anvende principperne for stadieinddeling ved TNM systemet ved given malign lidelse Kan monitorere onkologiske sygdomme Kan vurdere behandlingsrespons i henhold til RECIST kriterier MR/CT Kan diagnosticere cancer og recidiv af en tumor med spredning i alle regioner Kan diagnosticere post-terapeutiske lidelser Kendskab til principperne for stråleterapiskanninger 8.0 Pædiatrisk radiologi Kompetence 8.1 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigste sygdomme i thorax hos børn Konkretisering Tidsmæssig placering (,,C,) Kongenitte lidelser Infektiøse og inflammatoriske lidelser Vaskulære lidelser Tumorer RU af thorax 16

8.2 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigste sygdomme i abdomen hos børn Kan, i samarbejde med speciallæge, udføre og vurdere gennemlysningsundersøgelse af abdomen hos børn Kongenitte lidelser Infektiøse og inflammatoriske lidelser Tumorer Postoperative komplikationer OO + gennemlysning 8.3 Kan udføre og tolke ultralydsundersøgelse af abdomen hos børn Kan udføre skanning og diagnosticere de hyppigste medicinske og kirurgiske lidelser i abdomen 8.4 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigste sygdomme i bevægeapparatet hos børn Kongenitte lidelser Infektiøse og inflammatoriske lidelser Tumorer Forandringer som følge af traume 9.0 Radiologisk strategi Kompetence Konkretisering Tidsmæssig placering (,,C,) 9.1 Kan visitere en patient til rette billeddiagnostiske procedure eller til rette billedvejledte terapeutiske indgreb Kan redegøre for behov for forberedelse til undersøgelser (prøvesvar, kontrastindgift, anæstesi) 17

Kan redegøre for de almindeligste indikationsområder for hhv. konventionel og snitbilleddiagnostik Kan redegøre for almindeligste indikationsområder for nuklearmedicinske undersøgelser, herunder PET CT og SPECT CT Kan indsamle og analysere relevant information om patienten til vurdering af diagnostisk strategi (vurdere berettigelse, vurdere valg af modalitet og eventuelt rækkefølge af modaliteter, vurdere behov for akut eller planlagt undersøgelse) 9.2 Kan vurdere en billeddiagnostisk undersøgelse Kan vurdere optagelsers kvalitet og diagnostiske værdi 10.0 Strålebeskyttelse Kan differentiere hyppigste normalvariationer/anomalier fra sygdomme Kendskab til klinisk konsekvens ved given radiologisk diagnose Kompetence Konkretisering Tidsmæssig placering 18

(,,C,) 10.1 Kan redegøre for kilder til patient- og personalebestråling samt anvende metoder til begrænsning af bestråling Kan redegøre for kilder til patient- og personalebestråling samt anvende metoder til begrænsning af bestråling Kan redegøre for kilder til patient- og personalebestråling samt anvende metoder til begrænsning af bestråling Kan redegøre for kilder til patient- og personalebestråling samt anvende metoder til begrænsning af bestråling Kan redegøre for kilder til patient- og personalebestråling samt anvende metoder til begrænsning af bestråling Kan redegøre for kilder til patient- og personalebestråling samt anvende metoder til begrænsning af bestråling 10.2 Kan redegøre for kvalitetssikring og apparaturkontrol i en røntgenafdeling Kendskab til den regelmæssige apparaturkontrol og kvalitetskontrol 11.0 Thoraxradiologi Kompetence Konkretisering Tidsmæssig placering (,,C,) 11.1 Kan selvstændigt, Infektioner RU af thorax/konference 19

ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigst forekommende sygdomme i thorax telektaser Pneumothorax Tumorer, herunder stadieinddeling af lungetumor Vaskulære lidelser, herunder stase, lungemboli, aortasygdomme Forandringer som følge af traume Mediastinal patologi (tumor, ansamling, hernie) Kongenitte lidelser Kan anvende differentierede CT protokoller tilpasset sygdommene RU/CT af thorax Har kendskab til CT-vejledt biopsi i thorax Interstitielle lidelser, herunder kronisk obstruktiv lungesygdom 11.2 Kan udføre og tolke ultralydsundersøgelse af thorax samt udføre ultralydsvejledt intervention Kan udføre skanning og diagnosticere pleural ansamling Pleuracentese Kan udføre pleuradrænage 12.0 Urogenital radiologi Kompetence Konkretisering Tidsmæssig placering (,,C,) 12.1 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagno- Hydronefrose Sten UL/CT 20

sticere de hyppigst forekommende sygdomme i nyrer, urinveje og genitalier Kan anvende differentierede CT protokoller tilpasset sygdommene Papillomer scesser Inflammation Medicinske nyresygdomme Traumer i nyrer og retroperitoneum, samt uroplani MR/CT/UL Tumorer i nyrer, blære og retroperitoneum inkl. fgrænsning og spredning Tumorer i ovarier, uterus og testes 12.2 Kan udføre og tolke ultralydsundersøgelse af nyrer, urinveje og genitaler samt udføre ultralydsvejledt intervention Kan diagnosticere de almindeligste lidelser i urinveje, genitalia interna og scrotum 13.0 Vaskulær radiologi Kompetence 13.1 Kan selvstændigt, Kan foretage punktur/drænage af absces og ansamling Kan foretage biopsi af tumorer i retroperitoneum Konkretisering Tidsmæssig placering (,,C,) 21

ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigst forekommende sygdomme i centrale kar Okklusion, aneurisme, ruptur, og dissektion af aorta thoracalis, aorta abdominalis, samt iliacakar lødninger fra de centrale og perifere arterier lødninger forårsaget af traume CT/MR 13.2 Kan udføre ultralydsundersøgelse af store centrale kar Kan udføre ultralydsundersøgelse af vener i underekstremiteter 13.3 Har viden om basale vaskulære og nonvaskulære invasive procedurer Kan udføre gennemlysning af centralt venekateter eller Port-a-cath Kan udføre og diagnosticere venetrombose Kan diagnostisere aortaaneurismer Kan forstå fordele og ulemper ved basale vaskulære og nonvaskulære invasive procedurer UL Kender til principper for visitation 14.0 kademiker/forsker og underviser Kompetence Konkretisering Tidsmæssig placering (,,C,) 22

14.1 Evner kontinuerligt at opsøge ny viden, kan vurdere validiteten og kan udvikle egen ekspertise Kan undervise og vejlede Kan foretage en kritisk vurdering af medicinsk litteratur herunder anvende begrebet evidensbaseret medicin Kan på et basalt niveau problemformulere og angive undersøgelsesdesign, databehandle og præsentere videnskabelige data Kan udføre og afslutte en radiologisk projektopgave og afrapportere den mundtligt og skriftligt Kan varetage uddannelsesfunktion overfor medicinske studenter, yngre læger, kliniske kolleger og tværfagligt personale Kan holde foredrag/undervisning Kan fungere som daglig klinisk vejleder og give feedback C/ 15.0 Kommunikator Kompetence Konkretisering Tidsmæssig placering (,,C,) 23

15.1 Kan kommunikere mundtligt med patienter, kolleger samt øvrige samarbejdspartnere Kan samtale med patienter (herunder børn og deres forældre) i forståeligt sprog, også i situationer med alvorlige diagnostiske fund Kan balanceret informere patienter om risici ved en aktuel billeddiagnostisk undersøgelse og sikre at det bliver forstået Kan selvstændigt og forståeligt kommunikere mundtligt med personer som indgår i det tværfaglige team i dagarbejdet og i vagten Kan anvende sikker kommunikation ved telefonsamtaler Kan mundtligt formulere klart, kort og fuldstændigt svar med eventuelle differentialdiagnoser og anbefalinger Viden om talegenkendelse C 24

15.2 Kan kommunikere skriftligt med patienter, kolleger samt øvrige samarbejdspartnere Kan skriftligt formulere klart, kort og fuldstændigt svar med eventuelle differentialdiagnoser og anbefalinger Kan selvstændigt og forståeligt kommunikere skriftligt med personer som indgår i det tværfaglige team i dagarbejdet og i vagten Kan udarbejde en skriftlig information om en procedure til samarbejdspartnere eller patienter C 15.3 Kan selvstændigt afholde røntgenkonference indenfor de fleste af specialets områder Kan beherske røntgenkonferencen som kommunikationsform Kendskab til Multi- isciplinær Teamkonferencer Konference 16.0 Leder / administrator / organisator Kompetence Konkretisering Tidsmæssig placering (,,C) 25

16.1 Kan identificere lægelige, ledelsesmæssige og administrative opgaver Kan prioritere egen tid hensigtsmæssigt Kan varetage arbejdstilrettelæggelse, arbejdsfordeling og planlægningen i forbindelse med vagten Kan påtage sig lederrollen i et team i det daglige arbejde, således at arbejdet bliver udført hensigtsmæssigt Kan redegøre for rapporteringsregler ved optræden af komplikationer i forbindelse med udførelse af billeddiagnostiske undersøgelser og interventionelle procedurer, herunder ved utilsigtede hændelser (UTH) +C 26

16.2 Har indblik i opgaver af administrativ og ledelsesmæssig karakter Kendskab til afdelingens opbygning med tillidsrepræsentant, uddannelseskoordinerende yngre læge og uddannelsesansvarlig overlæge Kendskab til akkrediteringsmodeller Kendskab til afdelingens/sygehusets/regionens vejledninger/instrukser/procedurer Kan redegøre for regler for information om mulig risiko ved udførelse af diagnostiske undersøgelser og interventionelle procedurer +C 17.0 Professionel Kompetence Konkretisering Tidsmæssig placering (,,C,) 27

17.1 Kan etablere og udvikle professionelt virke i forhold til samarbejdspartnere, patienter og pårørende Kan varetage en prioritering af egen tid både i dagarbejde og i vagt Erkender egne grænser og forstår at sige fra og søge råd, når egne kompetencer ikke er tilstrækkelige Har etisk holdning til afgivelse og opfølgning på undersøgelsesresultater Kan planlægge og tage ansvar for egen læring og uddannelse C Har kendskab til og kan agere i henhold til afdelingens instrukser og protokoller Kan rapportere og reflektere over utilsigtede hændelser. Kan analysere, diskutere og korrigere både egne og andres fejl C 28

Kender relevante retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen Kender og forstår den radiologiske rolle indenfor relevante kræftpakker Kender og forstår betydningen af udrednings- og behandlings-garantier indenfor det radiologiske speciale C 18.0 Samarbejder Kompetence 18.1 Kan etablere og udvikle samarbejdsrelationer Konkretisering Skal kunne indgå i samarbejdet med patienter og pårørende Tidsmæssig placering (,,C,) C+ 29

Kan vejlede og supervisere radiograf og andet plejepersonale i forbindelse med undersøgelse /procedure Kan give konstruktiv feedback til samarbejdspartnere Kan deltage tilfredsstillende i samarbejdet i vagten Kan indgå i det lægefaglige og tværfaglige team med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere Skal deltage aktivt i samarbejdet om patienter ved afdelingens radiologiske konferencer Skal deltage i eller observere konferencer i de multidisciplinære teams (MT) Skal have kendskab de radiologiske faglige selskaber RS og ESR Skal have kendskab til de 3 regionale uddannelsesråd for iagnostisk Radiologi og RS s Koordinerende uddannelsesråd 30

Kendskab til forløbspakker Kan redegøre for de regler, der vedrører patientens journalindsigt Kender Sundhedsstyrelsens registrering af røntgenundersøgelser, SKS-klassifikation og har kendskab til principper for honorering af røntgenundersøgelser i det offentlige system Kender det danske sundhedsvæsens opbygning og struktur på centralt niveau Kender opbygningen af speciallægeuddannelsen samt lovgivningen om denne Kendskab til vejlederfunktionen for uddannelsessøgende og inspektorordningen 19.0 Sundhedsfremmer Kompetence 19.1 Kan anvende radiologiske undersøgelser med omhu og til gavn for patienten på bedst mulig måde Konkretisering Kan identificere hvis en radiologisk procedure vil være skadelig for patientens helbred Kan redegøre for, samt formidle fordele og risici ved radiologiske procedurer Tidsmæssig placering (,,C,) 31

Kan redegøre for kontraindikationer og komplikationer til biopsi og drænage samt behov for patient- observationer efter disse indgreb Kendskab til hvilke malignitetssuspekte processer som ikke må biopteres uden konference med tumorcenter Kan gennemføre undersøgelser af gravide og børn under hensyntagen til strålebelastningen Kendskab til målgrupper og baggrunde for eksisterende screenings-programmer, herunder fordele og ulemper ved screening 32

3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Følger målbeskrivelsen. 3.3 Obligatoriske kurser og forskningstræning Specialespecifikke kurser isse er nationale og er beskrevet i målbeskrivelsen (www.sst.dk) og organiseres via specialeselskabet (kurser under hoveduddannelse). Generelle kurser e generelle kurser er overordnet beskrevet i målbeskrivelsen. Kurserne udmøntes og planlægges hovedsageligt regionalt, af det regionale videreuddannelsessekretariat og af Sundhedsstyrelsen. er er derfor forskel på kursernes opbygning og varighed samt tilmeldingsprocedure. Lægen skal selv holde sig orienteret om de regionale vilkår, inklusiv vilkår for tilmelding. Ud over nedenstående korte beskrivelse henvises til målbeskrivelsen og hjemmeside for kursusbeskrivelse ved det regionale videreuddannelsessekretariat og Sundhedsstyrelsen (kursusoversigt for generelle kurser og deres tilmeldingsprocedure). Forskningstræning Grundmodul se (kursusoversigt for generelle kurser og deres tilmeldingsprocedure). Specialespecifikke del se (om forskningstræningen i radiologi) 4 Uddannelsesvejledning Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen. er vil blive udfærdiget en uddannelsesplan ved ansættelsens start. Uddannelsen er overordnet opbygget i moduler, der fremgår af arbejdsplanen. en uddannelsessøgende refererer i det daglige til andre speciallæger i samme funktion. lt kontrasigneres til man har fået sin underskrift i den pågældende kompetence. Ved de obligatoriske samtaler aftales fremadrettet tilpasning af arbejdsplanen, så den tilgodeser uddannelsen. ette afhænger af individuelle behov, ønsker og interesser og indgår naturligt i den fremadrettede karriereplanlægning. 5 Evaluering af den lægelige videreuddannelse lle ansættelsesforløb, som den uddannelsessøgende læge deltager i, skal evalueres i det elektroniske web-baserede system www.evaluer.dk. 33

ekendtgørelsen om uddannelse af speciallæger stiller krav om, at yngre lægers evalueringer af uddannelsesstederne skal offentliggøres, hvilket i anonymiseret form ligeledes sker på www.evaluer.dk lle læger får ved uddannelsesstart tilsendt en adgangskode til systemet. enne kode skal gemmes og anvendes ved evaluering af alle fremtidige ansættelser i løbet af speciallægeuddannelsen. Ved afslutningen af et delforløb vil systemet via mail eller sms minde uddannelseslægen om at evaluere det aktuelle forløb. et er derfor vigtigt, at systemet er opdateret med gældende mobilnummer og e-mailadresse. Når der er foretaget en evaluering, vil afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge som den eneste modtage en mail med en anonymiseret evaluering. ndre overlæger og vejledere får derimod ikke kendskab til evalueringen. 6 Nyttige kontakter Uddannelsesansvarlige overlæger er henvises til hjemmesiden for det enkelte ansættelsessted se punkt 2.2. Postgraduat klinisk lektor for denne uddannelse: Findes på hjemmesiden for det regionale videreuddannelsessekretariat (Link) Specialeselskabets hjemmeside ansk Radiologisk Selskab Sundhedsstyrelsen www.sst.dk Regionale sekretariater for lægelige videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord: www.videreuddannelsen-nord.dk Videreuddannelsesregion Syd: www.videreuddannelsen-syd.dk Videreuddannelsesregion Øst: www.laegeuddannelsen.dk 34