Bebyggelsesplan for Antonihøjen



Relaterede dokumenter
Gennemførelsen af nærværende idekonkurrence er det næste trin frem mod tilblivelsen af det endelige projekt.

EASA 2017 Idekonkurrenceprogram

Skovlunde Bymidtes fremtidige udvikling. Konkurrenceprogram. Indbudt idékonkurrence

UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE

Pavillon MAA 1:1 i Kongens Have Åben projektkonkurrence Arkitektforeningen 2013

En ny stol. Til det officielle Danmark

FOTOKONKURRENCE FORTÆLLINGER OM ET STED KONKURRENCEPROGRAM

NEW NORDIC COAST BIG BAUMGEIST BEACH ÅBEN INTERNATIONAL IDÈKONKURRENCE

PAVILLON TIL GL. HOLTEGAARDS BAROKHAVE Åben projektkonkurrence

> CASEBESKRIVELSE. Tværfaglig idékonkurrence for studerende BYUDVIKLING > KØDBYEN KBH

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

1. Opdragsgiver. 3. Konkurrencemateriale. 2. Konkurrenceform

Dispositionsplan Hjallerup Øst

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning

Byggegrund med direkte adgang til naturskønne omgivelser

Tillæg nr. 65 til Herning Kommuneplan

Notat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning

Cordoza. Resumé for indkomne idéer og forslag i idéfasen for Kommuneplantillæg nr. 7

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

KONKURRENCEPROGRAM VIS OS HVORDAN VI SKAL BO TÆT

Tillæg 30 til Kommuneplan Landsbyafgrænsning i Tjærby. Status: Vedtaget

FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for et boligområde ved Fjordgården, Røsnæsvej 167, Kalundborg vest KORT LUFTFOTO

Tillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag.

Kommuneplantillæg 14 Ringe Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Opsamling på høringssvar fra idéfase vedr. byggeri på Antonihøjen

Mødesagsfremstilling

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 2

Udbud af Stenløse Rådhusanneks. Ejendom i byen ved indkøbsmuligheder, S-tog og kulturhus

Forslag til lavere og tættere bebyggelsesplan i Lisbjerg

Resumenotat. Til: Sagsnr.: Vedr.: Holstebro Byråd P

AFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018

Formand: René Sørensen, Torvet 12, 4720 Præstø, tlf.: Nyhedsbrev. December 2009

VIND ET GAVEKORT REDAKTIONSLOKALE OG VIND 1000,- TIL ARCHI TEGN [KÅRK] KONKURRENCE INDRET KÅRKS LOKALE.

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

Lokalplan 1068, Boligområde ved Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj - Endelig

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Prioritering af ansøgning om lokalplan og kommuneplantillæg for boliger og institutionsformål på ejendommen Roskildevej 264, Vipperød

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 47 DAGLIGVAREBUTIK I KØNG DECEMBER Høring indtil: 5. marts AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.

Tillæg nr. 56 til Herning Kommuneplan

Bilag 2. NOTAT - Indkomne bemærkninger til tillæg til Planstrategi 2019 for Fredericia Kommune

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

Resumenotat. Holstebro Byråd

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding

Helhedsplan Præstø. 19. januar Oversigt over høringssvar og planafdelingens bemærkninger og indstillinger

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan

Helhedsplan for Højene Øst. Hjørrings nye bydel

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 17

Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby

Tillæg nr til Kommuneplan Udvidelse af boligområde Egenappevej. d la d

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

KONKURRENCEBETINGELSER

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

udvidelse af tønder rådhus

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

HVIDBOG LOKALPLANFORSLAG NR OG FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 12 BOLIGER VED RUGÅRDSVEJ 18-20

Kommuneplantillæg 22 til Kommuneplan

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

Projekt for afskærmning mod Ringvejen i forbindelse med plan for byudvikling i Højene, Hjørring.

MINIPAVILLON 2015 I KONGENS HAVE Åben arkitekturkonkurrence for børn Arkitektforeningen København

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj

Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser

Tillæg nr. 4 - Karlstrup Landsby

Tillæg nr. 17. Udkast Kommuneplan Vindmølleområde ved Blæsbjerg vest for Holstebro HOLSTEBRO KOMMUNE

Tillæg nr. 69 til Herning Kommuneplan

Forslag til kommuneplan 2013 kommer i offentlig høring i perioden fra den 20. marts 2013 til og med den 17. april 2013.

Kommuneplantillæg 14 Ringe Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. 11. november 2008.

Kommuneplantillæg nr. 47 DAGLIGVAREBUTIK I KØNG JUNI AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan

Forslag til kommuneplantillæg nr. 1

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Kommuneplantillæg nr. 43 Ikast-Brande Kommuneplan Rekreativt område, Remmevej, Ikast

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d

FORSLAG TIL. LOKALPLAN C PrÕstŒ Bymidte - Bebyggelsesprocenter Februar AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk

Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest

Kommuneplantillæg for boliger ved Griegsvej i Frejlev og Lokalplan , Boliger, Griegsvej, Frejlev (2. forelæggelse).

Kære Byråd. Hedehusene d. 28. marts Seniorboliger Vindinge Nord

Bemærkninger til høringssvar vedr. høring af Planstrategi 2018

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13

LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat

Transkript:

Bebyggelsesplan for Antonihøjen Åben idékonkurrence - Konkurrenceprogram September 2015

KOLOFON Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af Vordingborg Kommune. Fotos og layout: Planafdelingen Vordingborg Kommune Udgivelsesdato: 21.september 2015

Boliger på Antonihøjen Åben idékonkurrence oplæg konkurrencebetingelser 3 Indholdsfortegnelse 0. Indbydelse og baggrund for konkurrencen... 5 1. Vordingborg Kommune og Præstø by... 6 2. Landskabet... 8 3. Planmæssige forudsætninger...10 4. Miljøforhold...11 5. Konkurrenceopgaven...12 6. Konkurrenceområdet...15 7. Konkurrencebetingelser...16

Boliger på Antonihøjen Åben idékonkurrence oplæg konkurrencebetingelser 4

Boliger på Antonihøjen Åben idékonkurrence oplæg konkurrencebetingelser 5 0. Indbydelse og baggrund for konkurrencen Vordingborg Kommune byder hermed velkommen til en åben idekonkurrence for et af de mest attraktive arealer i kommunen Antonihøjen i Præstø. Det er vores håb, at vi kan få mange fremadrettede, innovative idéer til hvorledes fremtidens boligudvikling i kommunen og specielt i Præstø kan forme sig. Vordingborg Kommune ligger der, hvor Sjælland er smallest, men mulighederne for at få opfyldt sine drømme og ambitioner er størst. st. Det er stedet, hvor familier og aktive mennesker, der holder af vandet, skal vælge at bo. Med denne konkurrence vil vi skabe en situation, hvor vi vil kunne tilbyde nye boliger, tæt på vandet, tæt på Præstøs hyggelige og autentiske købstadsmiljø. Vordingborg Kommune har en vision om at blive storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Vi lægger vægt på, at vores boligtilbud bliver attraktive, at de udnytter de særlige kvaliteter vi har, landskabeligt såvel som bymæssigt. Vordingborg Kommune ønsker at være på forkant med efterspørgslen og i tråd hermed kunne tilbyde boligkvarterer i høj standard. Der er ingen tvivl om, at kommunen rummer meget smukke naturområder. Og der er ingen n tvivl om, at Præstø by er noget ganske særligt. Dette forhold sammenholdt med områdets beliggenhed, tæt ved storby og trafiksystemer gør at kommunens forventning til, at deltagerne kommer med bud på noget særligt, er stor. Vi ser frem til at modtage jeres mange idéer. Knud Larsen Borgmester Konkurrenceområdet Antonihøjen, set fra indkørslen til Præstø ad Rødeledsvej

Boliger på Antonihøjen Åben idékonkurrence oplæg konkurrencebetingelser 6 1. Vordingborg Kommune og Præstø by Vordingborg Kommune omfatter Sydsjælland, Møn og Bogø og mere end 10 småøer, her bor godt 46.000 borgere. Vordingborg er kommunen med Danmarks længste kystlinje på ikke mindre end 385 kilometer. Den lange kystlinje, en storslået natur og et stærkt kulturliv, gør det til et attraktivt område for de som sætter pris på oplevelser og natur lige uden for døren. Er man interesseret i natur og kultur, er det her man skal bo. København er let tilgængelig via motorvejen, og i løbet af ganske få timer kan man være i for eksempel Berlin eller Hamburg. Præstø by er en af kommunens tre købstæder, en boligog handelsby, og en række højt specialiserede virksomheder. Her fremstilles en danskproduceret sportsvogn i verdensklasse, her er avanceret elektronik og en række virksomheder indenfor design og kommunikation. I Præstø er der et rigt foreningsliv og et meget aktivt lokalråd, som er vigtige medspillere i fastholdelse byens kvaliteter og udvikling af nye. Byen er kendt for sine smukke huse og en aktiv havn, hvor kulturarven spiller en stor rolle se Kulturarvsscreening fra 2012. Præstø er en smuk og harmonisk købstad med adskillige velbevarede gader og områder i særdeleshed omkring byens torv og havnen. Mange gode og interessante bygninger præger gadebilledet. På grund af byens brande og deraf følgende nogenlunde samtidige genopbygning i forrige århundrede fremtræder Præstø i dag som en helhed med tidstypiske huse, der har fine proportioner og nydelige detaljer. Beliggenheden ved vandet og midt i den sydsjællandske fredelige natur giver byen en charme som få andre danske steder. Samfundsudviklingen med den stærkt øgede detailhandel har ganske vist her, som i andre byer, præget bygningerne i byens strøggade, ( ), men dog ikke mere end at man stadig kan fornemme husenes oprindelige, rigtige struktur og form. Karakteristisk for Præstø er også de mange velbevarede og charmerende gårde og haver beliggende bag forhusene; de gør byen til en grøn og åben købstad. Fredningsstyrelsen, Præstø Kommune, 1979. Gamle huse i Præstø Tilbud indenfor kultur, fritid og børneinstitutioner, (markeringen Gågade I Præstø drejer sig om handelsforeningens traditioner der flere gange om årligt betyder, at gaden fungerer som gågade). Dertil kommer de tilbud, der er via foreningslivet, lystbådehavnen og strand umiddelbart øst for havnen. Udover de markerede finder man Thorvaldsens samling på Nysø gods. Det forventes også, at der i de kommende år skaffes midler til projektet Kunsthal Glas, der bl.a. skal rumme Per Hebsgårds samling af glaskunst.

Boliger på Antonihøjen Åben idékonkurrence oplæg konkurrencebetingelser 7 Befolkningsudvikling Præstø har i dag 3866 borgere, knap halvdelen - 44 % er i alderen 25 65 år, ca. 10 % er i skolealderen og 32 % er over 65 år. Befolkningstallet forventes at stige svagt, stigningen dækker over et falde i aldersgruppen 26-64 år og en stigning i de ældste aldersgrupper fra 32 % til 35 %. Befolkningsprognosen er blandt andet baseret på udbygning af Antonihøjen med i alt ca. 160 boliger jævnt fordelt over årene. Boligbestanden i Præstø På trods af en ældre bymidte, så har Præstø en relativt ny boligmasse, hvor næsten 30 % af boligerne stammer fra udbygningen i 60 erne og 70 erne, og lige ved 30 % af boligerne er fra de seneste 35 år. En stor del af udbygningen er foregået gennem nyudlæg af nye arealer, mens en mindre del er foregået gennem ændret anvendelse af ældre erhvervsbygninger i bymidten. Se flere oplysninger om den eksisterende bygningsmasse i bilaget - Analyse af boligmassen i Præstø.

Boliger på Antonihøjen Åben idékonkurrence oplæg konkurrencebetingelser 8 2. Landskabet Landskabet omkring Præstø indgår i et større system af tunneldale, skabt af istidernes smeltevand. Rundt om byen ligger en række høje, hvor Antonihøjen er den ene, og byen ligger i en skål mellem højene og fjorden. Antonihøjen er en del af herregårdslandskabet omkring Nysø gods, herregårdslandskabet støder helt op til byen og har indtil Præstø Kommune opkøbte arealet været den naturlige grænse for byens vækst mod vest. Selve byen har oprindeligt ligget på en ø (Præsternes Ø, se illustrationen hrunder) først i 60 erne og 70 erne har byen for alvor bredt sig op af det omkringliggende terræn se de tre luftfotos på næste side. Nysø gods

Boliger på Antonihøjen Åben idékonkurrence oplæg konkurrencebetingelser 9 1954 1973 2014

Boliger på Antonihøjen Åben idékonkurrence oplæg konkurrencebetingelser 10 3. Planmæssige forudsætninger Det er et mål i kommuneplanen, at Præstø skal styrkes som bycenter, som kreativ og livsstilsorienteret erhvervs og handelsby. Tillæg til kommuneplanen I kommuneplanen er området i dag udlagt til boligområde og erhvervsområde. De eksisterende rammer for lokalplanlægning indeholder en formulering om at selve højen og arealet nord for denne skal friholdes for bebyggelse. Det er besluttet, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg hvor hele området udlægges til boligformål, men hvor selve højen friholdes for bebyggelse. Udstrækningen af højens friholdelse for bebyggelse er ikke defineret, og er derfor en del af konkurrenceopgaven. Der har været afholdt idéfase i forhold til ændringerne i kommuneplanen, hvor DN-Vordingborg, Præstø Lokalråd, Landsforeningen for Bygnings- og landskabskultur og Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn er kommet med høringssvar. Foreningernes holdninger fremgår af Bilag 5 Opsamling på høringssvar. Indeværende arkitektkonkurrence vil også blive anvendt som indspil til ændring af rammerne for lokalplanlægning i den kommende Kommuneplan. Strandbeskyttelse Et mindre areal i det nordøstlige hjørne af området er omfattet af strandbeskyttelse i henhold til naturbeskyttelsesloven. Strandbeskyttelsen administreres meget restriktivt, hvorfor området bør friholdes for bebyggelse. Å-beskyttelse Det sydøstlige hjørne af området er omfattet af å-beskyttelse i henhold til naturbeskyttelsesloven. Pga. Ny Esbjergvej, som forløber mellem Tubæk-å og området, administreres denne beskyttelseslinje meget lempeligt, og udpegningen har således ingen betydning for indeværende arkitektkonkurrence. Området ved åen er dog et væsentligt landskabstræk, og Ny Esbjergvej er den mest trafikerede indgang til Præstø. Så området bør ses og bearbejdes som en indgang til Præstø by. Kystnærhedszonen Området er beliggende indenfor kystnærhedszonen, hvorfor der er behov for visuelle vurderinger og illustrationer, der viser den visuelle påvirkning af kystlandskabet.

Boliger på Antonihøjen Åben idékonkurrence oplæg konkurrencebetingelser 11 4. Miljøforhold Området er omgivet af veje og virksomheder, hvilket enkelte steder giver anledning til støjmæssige udfordringer, som har betydning for udnyttelsen af området. Vejstøj Næstvedvej (syd/vest for området) er med en estimeret årsdøgnstrafik på ca. 8.100 den mest trafikerede vej omkring området. Beregninger af vejstøjen viser, at der skal holdes en afstand på ca. 32 meter til vejmidten før trafikstøjen er under grænseværdierne. Skrænt mellem Næstvedvej og området. Området mellem vejen og det potentielle område for bebyggelse (32 meter fra vejmidten) består i dag af en skrænt med spredt beplantning, samt landbrugsjord på skræntens top. Der bliver således en zone på ca. 15 meter fra skræntens top, som ikke bør inddrages til boligformål. I forhold til de øvrige veje, som har en årsdøgnstrafik på mellem 2000-3000, vurderes der ikke at være direkte begrænsninger. Generelt sikrer lidt afstand fra befærdede veje, at boliger ikke bliver støjbelastede. Virksomhedsstøj Langs områdets østlige grænse ligger flere virksomheder, som potentielt kan påvirke området med støjgener. Dagligvarebutikkerne (Aldi og Rema1000) vurderes ikke at begrænse anvendelsen af området. Mens Bårse Maskinforretning (Ny Esbjergvej 16) og aktiviteterne på den tidligere VETA Industries (Ny Esbjergvej 12) potentielt kan være problematiske. Områderne (et bælte på 20 meter) direkte op til disse virksomheder bør i en bebyggelsesplan kunne undlades bebygget, så der, hvis behovet opstår, er plads til støjdæmpende foranstaltninger.

Boliger på Antonihøjen Åben idékonkurrence oplæg konkurrencebetingelser 12 5. Konkurrenceopgaven En udbygning af Antonihøjen skal resultere i et nyt helstøbt boligområde, der kan supplere Præstøs kvaliteter og give byen et markant område til nybyggeri i en høj arkitektonisk kvalitet. Fokus er at videreudvikle Præstø som en by med boliger i et naturskønt område tæt på vandet, og tydeliggøre grænsen mellem middelalderstrukturen og det nye byområde. Hovedspørgsmålene er: At få en arkitektonisk og strukturel fremstilling af fremtidens boligform, fremtidens boligområde. At få belyst hvordan de landskabelige rum kan udformes, at få et bud på hvordan vi bedst udnytter de landskabelige kvaliteter området rummer, herunder en afgrænsning af bebyggelsen i forhold til terrænet og i særdeleshed i forhold til toppen af Antonihøjen. At få forslag der er robuste overfor en langsigtet udvikling og etapeopdeling At få forslag der viser en god sammenhæng og gode forbindelser både for gående, cyklister og bilister til Præstø bys tilbud At få forslag der medvirker til en smuk adgang til Præstø by. Resultatet af konkurrencen skal indgå som grundlag for kommuneplantillæg og lokalplanlægning for bebyggelse til boligformål med fokus på harmonisk byggeri i høj arkitektonisk kvalitet. 1. Bebyggelsesplan og bebyggelse Deltagerne skal komme med forslag til en bebyggelsesplan for hele området, der illustrerer, hvorledes det er muligt at bearbejde området, så det fremtræder som en selvstændig bydel med egen identitet, og med gode forbindelser til byens forskellige tilbud, den historiske by, til idrætsområdet og Præstø Skole ved Rosagervej. Der ønskes forslag til arkitektoniske retningslinjer for den nye bebyggelse. Det ønskes, at bebyggelsen udtrykker moderne og tidssvarende bebyggelse, der samtidig tilpasser sig den kontekst og den skala som Præstø by repræsenterer. Bebyggelsesplanen kan bestå i en blanding af tæt-lav og enfamiliehuse, i en eller flere etager. Der kan arbejdes med forskellige boligtyper med større eller mindre grad af fællesskab i boliggruppen, der ønskes bud på fremtidens boligområde. Den nye bebyggelse skal rumme mulighed for at imødekomme beboernes skiftende behov, samt en forskelligartet økonomisk formåen. 2. Landskabsrum Udover bebyggelsen lægges der vægt på en optimal udnyttelse af de landskabelige kvaliteter området rummer. Toppen af højen ønskes ikke bebygget, i hvilken grad toppen friholdes er et led i konkurrencens løsningsforslag. Gennem området skal anvises stiforbindelser, der gør det muligt at komme helt op på højen og nyde udsigten. Det ses gerne, at der arbejdes med principper for private, halvprivate og offentlige landskabsrum. I bearbejdningen af landskabet kan der arbejdes med forslag til en bæredygtig udnyttelse af regnvand. Der kan indtænkes løsninger som anvender regnvandet som en ressource i form af vandhuller, midlertidige bække, regnvandsbede mm.

Boliger på Antonihøjen Åben idékonkurrence oplæg konkurrencebetingelser 13 Etapedeling Der vil blive lagt stor vægt på, at området kan udbygges gradvist og er robust overfor en langsigtet udvikling. Deltagerne skal angive, hvorledes helhedsplanen kan opdeles i etaper. Hver etape bør bestå af 25-30 boliger, samtidig angives hvor mange boliger området i alt skønnes at kunne rumme. Etapeopdeling skal ske således, at den resterende del af området kan udnyttes rekreativt med stier gennem området. 3. Infrastruktur I området skal der generelt sikres veje og stier, der er trygge at færdes på. Området tænkes primært trafikbetjent fra Ny Esbjergvej eller fra Rødeledvej ved den tidligere Mønvej. Konkurrenceområdet er en vigtig del af adgangen til Præstø by. Der ønskes illustrationer af hvordan det nye boligområde medvirker til at præsentere byen bedst muligt ved indkørsel fra Rødeledvej og fra Ny Esbjergvej. Langs Ny Esbjergvej skal konkurrencedeltagerne forholde sig til det grønne strøg langs Tubæk å og medvirke til at skabe en harmonisk og attraktiv indkørsel til byen. Præstøs identitet:

Boliger på Antonihøjen Åben idékonkurrence oplæg konkurrencebetingelser 14 6. Konkurrenceområdet Konkurrenceområdet afgrænses af Tidligere Mønvej, Rødeledvej, Ny Esbjergvej og bebyggelsen langs denne samt af Næstvedvej. Området har et areal på ca 22,7 ha. 3 2 1 5 4

Boliger på Antonihøjen Åben idékonkurrence oplæg konkurrencebetingelser 15 1 2 3 4 5

Boliger på Antonihøjen Åben idékonkurrence oplæg konkurrencebetingelser 16 7. Konkurrencebetingelser 7.1 KONKURRENCEUDSKRIVER, -FORM OG SPROG Konkurrencen er udskrevet af Vordingborg Kommune som en åben idékonkurrence i henhold til EU-direktiv nr. 2004/18/EF (udbudsdirektivet). Konkurrencens sprog er dansk. Konkurrencematerialet udgives kun på dansk. 7.2 DELTAGELSE Konkurrencen er åben for alle. Følgende er udelukket fra at deltage i konkurrencen: Alle personer eller virksomheder, som har været med til at tilrettelægge konkurrencen eller har ydet væsentlige bidrag til formulering af konkurrenceopgaven. Repræsentanter for konkurrenceudskriveren eller ansatte hos denne. Ansatte hos, kompagnoner til eller arbejdsgivere for noget medlem af dommerkomiteen eller dennes rådgivere. Personer, der er i nær familie med eller har et nært familielignende forhold til noget medlem af dommerkomiteen eller dennes rådgivere. Virksomheder, som er helt eller delvist ejet af personer, der er i nær familie med eller har et nært familielignende forhold til noget medlem af dommerkomiteen eller dennes rådgivere. Uanset på hvilken måde man medvirker ved udarbejdelsen af et konkurrenceforslag, har man pligt til at gøre sig bekendt med ovenstående. I tvivlstilfælde bør man kontakte konkurrencens sekretær.

Boliger på Antonihøjen Åben idékonkurrence oplæg konkurrencebetingelser 17 7.3 REGISTRERING Deltagere bedes tilmelde sig konkurrencen på antonihojen@arkitektforeningen.dk. med oplysning om navn, e- mailadresse og postadresse. Der er ingen deadline for tilmeldingen, men den ønskes foretaget så hurtigt som muligt, således at bedømmelsen kan planlægges ud fra en forventning om antallet af forslag. Deltagere vil ikke modtage en bekræftelse på tilmelding i det bekræftelse ikke er nødvendig for at deltage i konkurrencen. 7.4 KONKURRENCENS SEKRETÆR Anita Færch, projektleder Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling Arkitektforeningens konkurrencerådgivning Strandgade 27 A, DK 1401 København K Tel.: 22300382 E-mail: antonihojen@arkitektforeningen.dk 7.5 KONKURRENCEMATERIALE Konkurrencematerialet består af dette program med nedenstående bilag samt spørgsmål og svar jf. pkt. 7. Forespørgsler, eventuelle rettelsesblade og andre meddelelser til de konkurrerende. Bilagsmateriale består af følgende: 00 Konkurrenceprogram i PDF format 01 Grundkort med koter, lagopdelt, i dwg-format 02 Luftfotos og fotos fra området 03 Kulturarvsscreening del 1 og 2 for Præstø 04 Analyse af boligmassen i Præstø 05 Opsamling på offentlig høring vedr. ideoplæg for boligbyggeri på Antonihøjen.

Boliger på Antonihøjen Åben idékonkurrence oplæg konkurrencebetingelser 18 Konkurrencematerialet skal hentes på følgende adresse/webside: WWW.Antoni.vordingborg.dk Herfra kan konkurrencematerialet downloades. Tekniske spørgsmål vedrørende download af filer kan rettes på mail til: gelg@vordingborg.dk Vordingborg Kommune kan udsende supplerende materiale til konkurrencematerialet. Materialet vil blive lagt sammen med konkurrencematerialet på ovenstående hjemmeside. Det er forslagsstillers eget ansvar at holde sig opdateret om eventuelle meddelelser og rettelsesblade, der offentliggøres på hjemmesiden. 7.6 BESIGTIGELSE Området er i dag bortforpagtet og udnyttes til planteavl. Forpagteren er indstillet på, at konkurrencedeltagerne besigtiger området i perioden 1. oktober - 1. november 2015. 7.7 FORESPØRGSLER Spørgsmål i forbindelse med konkurrencen må kun stilles skriftligt (pr. e- mail) til konkurrencens sekretær. Spørgsmålene, der skal være forfattet på dansk, forelægges i anonym udgave for konkurrenceudskriveren. Spørgsmål vil blive besvaret løbende og vist på www.antoni.vordingborg.dk Sidste frist for at stille spørgsmål er den 2. november 2015. Det anbefales generelt at læse FAQ på Arkitektforeningen.dk

Boliger på Antonihøjen Åben idékonkurrence oplæg konkurrencebetingelser 19 7.8 AFLEVERINGSMATERIALE Der ønskes konceptuelle forslag, som skal omfatte følgende materiale: Forslagshæfter i A3 format Helhedsplan af konkurrenceområdet i mål 1:2.000. (A3) Snit og planudsnit efter eget valg, dog ikke mindre end 1:500, der viser eksempler på udstykninger, bebyggelser og friarealer. Tegningerne skal på en overskuelig måde redegøre for forslagets landskabelige, arkitektoniske og funktionelle intentioner. Etapeplaner Perspektiv der viser ankomsten via Rødeledvej Perspektiv der viser ankomsten via Ny Esbjergvej Visualisering af den samlede udbygnings påvirkning af kystlinien. Rumlige illustrationer efter eget valg af bebyggelse og landskab, der tydeligt illustrerer ideen og særlige karakteristika i forslaget. Illustrationer/diagrammer der viser sammenkoblingen af området med den øvrige by. En kortfattet tekstbeskrivelse der supplerer tegningsmaterialet med oplysninger om forslagets arkitektoniske, landskabelige hovedidé, strategi for bebyggelsens identitet og kvaliteter, regnvandshåndtering, bevægelsesovervejelser, trafikstruktur og etapedeling samt andre relevante oplysninger i forhold til konkurrenceopgaven. Plancher som PDF BEMÆRK: Forslagsstillerne skal i denne konkurrence ikke indsende de sædvanlige plancher opklæbet på pap, der bruges i de fleste arkitektkonkurrencer. Plancher afleveres digitalt i form af dvd/cd/ USB stik med opsætning af afleveringsmateriale på 2 stk. A0 plancher (1,2 m i højden og 0,84 m i længden) som PDF i højopløsning. Forslagshæfter i A3 format printet 5 printede hæfter indeholdende forslagets illustrationer og beskrivelse. Det henstilles at forslagshæfterne maksimalt består af 15 enkelt A3 ark,

Boliger på Antonihøjen Åben idékonkurrence oplæg konkurrencebetingelser 20 trykt på begge sider. For- og bagside til forslagshæfte må gerne lægges oveni i de angivne 15 A3 ark. Illustrationerne skal have en grafisk kvalitet der egner sig til gengivelse i dommerkomiteens betænkning. USB / CD / DVD med forslaget og PDF af plancher A3 forslagshæfte skal afleveres digitalt i to opløsninger; én udgave i en lav skærmopløsning til web og én udgave i en høj opløsning til print. Med henblik på dommerbetænkning, pressemateriale, og lignende: alle væsentlige illustrationer fra forslaget i eps-, tif-, pdf- eller jpeg-filformat. Hver illustration som særskilt fil. Navnekuvert En ugennemsigtig, forseglet kuvert, indeholdende navneseddel i A4- format med forslagsstillerens navn, adresse, telefonnummer (dag/aften), e-mailadresse samt forslagets kendingstal (se nedenfor). Ved forslag med flere medvirkende skal det anføres, hvem der har ophavsret til forslaget, og hvem der eventuelt har medvirket som medarbejder, konsulent eller rådgiver uden andel i ophavsretten. Kuverten forsynes med teksten 'Navneseddel' og det valgte kendingstal. Det understreges at tegninger og andet forslagsmateriale ud over ovennævnte herunder modeller ikke vil blive optaget til bedømmelse. 7.8 FORSLAGETS UDFØRELSE Forslaget skal være anonymt, og et konkurrenceforslag eller dele heraf må ikke tidligere have været offentliggjort. Forslaget skal tydeligt mærkes med et fem-cifret, tilfældigt valgt kendingstal. Illustrationerne udføres i en teknik der muliggør en klar opfattelse af forslaget. Der ønskes ikke detaljerede forslag, men derimod enkle streger og en lettilgængelig fremstillingsform der sigter mod at tydeliggøre forslagets hovedidé.

Boliger på Antonihøjen Åben idékonkurrence oplæg konkurrencebetingelser 21 Alle tekster, herunder tegningspåskrifter, skal være forfattet på dansk. Forslagsstillerne bør kun indsende en kopi af forslagets original, idet der ikke vil kunne ydes nogen form for erstatning for eventuel beskadigelse eller bortkomst af det indkomne materiale. 7.9 INDLEVERING Forslagene skal senest den 15. december 2015 være indleveret til et postkontor eller et kurerfirma og skal adresseres til: Vordingborg Kommune Postboks 200 Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Forslag kan ikke afleveres personligt. Emballagen skal tydeligt være mærket: Boliger på Antonihøjen - konkurrence Uanset om et forslag indleveres via postvæsen eller et kurerfirma, skal en scanning eller en fotokopi af den datostemplede indleveringskvittering fremsendes enten pr. e-mail til antonihøjen@arkitektforeningen.dk eller til postadressen nævnt under pkt. 4 Konkurrencens sekretær. Dette skal ske umiddelbart efter indleveringen. På kvitteringen anføres som afsender det valgte, 5- cifrede kendingstal samt et telefonnummer, hvortil eventuel henvendelse kan ske såfremt der f.eks. mangler navnekuvert i forsendelsen. Telefonnummeret vælges således at anonymiteten ikke brydes. Sender du din kvittering for indleveret forslag som e-mail, skal du sørge for, at din e-mail-adresse er anonym, således at den ikke på nogen måde kan afsløre din identitet. Dette kan f.eks. gøres ved at afsende kvitteringen fra en vens eller familiemedlems e-mail-adresse eller ved at oprette en særskilt e-mail-konto udelukkende til formålet. Forslag, der fremsendes via postvæsen eller et kurerfirma senest den 15. december 2015, skal være fremme på ovennævnte adresse senest

Boliger på Antonihøjen Åben idékonkurrence oplæg konkurrencebetingelser 22 den 18. december 2015 for at kunne blive optaget til bedømmelse. Ved valg af forsendelsesform er det konkurrencedeltagerens ansvar at begge tidsfrister overholdes. 7.10 DOMMERKOMITÉ Konkurrenceforslagene vil blive bedømt af en dommerkomité bestående af: For Vordingborg Kommune Thomas Christfort, formand for Teknik og Miljøudvalget, formand for dommerkomiteen Carsten Olsen, medlem af Teknik og Miljøudvalget Asger Diness Andersen, medlem af Teknik og Miljøudvalget Nina Møhler, medlem af Teknik og Miljøudvalget Helle Mandrup Tønnesen, medlem af Teknik og Miljøudvalget Peter E. Jonassen, medlem af Teknik og Miljøudvalget Per Stig Sørensen, medlem af Teknik og Miljøudvalget Fagdommere udpeget af Arkitektforeningen Marianne Levinsen, arkitekt MAA, MDL Peer Teglgaard Jeppesen, arkitekt MAA Jens Kvorning, arkitekt MAA, MDL Rådgivere for dommerkomiteen Vordingborg Kommune: Jan Michelsen, Udviklingsdirektør. Peter Haugan Vergo, Planchef, Vibeke Møgelvang de Neergaard, arkitekt maa byplanlægger, Karsten Kolle, planlægger klimakoordinator, Dommerkomiteens sekretær Arkitekt MAA fra Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling

Boliger på Antonihøjen Åben idékonkurrence oplæg konkurrencebetingelser 23 Dommerkomiteen har ret til at indkalde særligt sagkyndige som rådgivere, såfremt der i dommerkomiteen er enighed herom. Dommerkomiteens betænkning vil ikke indeholde separat kritik af alle forslagene. 7.11 BEDØMMELSESKRITERIER Forslagene vil blive bedømt ud fra følgende kriterier: Kvaliteten i de planmæssige, landskabelige og arkitektoniske løsninger jf. konkurrenceprogrammets ønsker og krav. Der vil blive lagt vægt på forslag der udviser nytænkning på fremtidens boligform og rekreative muligheder, relateret til Præstøs kvaliteter og kontekst. Samtidigt vil der blive lagt vægt på robusthed i forslagene over for en etapevis og langsigtet udvikling. 7.12 PRÆMIERING Dommerkomiteen råder over DKK 350.000. En 1. præmie vil være på mindst DKK 250.000. Det resterende beløb fordeles efter dommerkomiteens skøn. Eventuelle indkøb vil være på mindst DKK 25.000 pr. forslag. 7.13 OFFENTLIGGØRELSE AF RESULTATET Bedømmelsen forventes afsluttet primo 2016, og offentliggørelsen er planlagt til at finde sted i Præstø i slutningen af februar 2016. De konkurrerende vil skriftligt modtage nærmere meddelelse herom. Resultatet vil blive offentliggjort gennem en pressemeddelelse og på Vordingborg Kommunes og Arkitektforeningens hjemmeside www.arkitektforeningen.dk. Forslagsstillere der har fået tildelt præmie eller indkøb, vil dog blive underrettet personligt.

Boliger på Antonihøjen Åben idékonkurrence oplæg konkurrencebetingelser 24 7.14 RETTIGHEDER Ejendomsretten til de præmierede og indkøbte forslag tilhører konkurrenceudskriveren. Ophavsretten til et konkurrenceforslag forbliver dog altid hos forslagsstilleren. Der er tale om en idékonkurrence, hvor det er Vordingborg Kommunes hensigt, at konkurrencens vinder skal bistå kommunen med en viderebearbejdning med henblik på udarbejdelse af lokalplan. Der udbetales ikke kompensation, såfremt opgaven ikke bliver til noget. Konkurrenceudskriveren, Arkitektforeningen og tredjepart har ret til at publicere de indkomne forslag, f.eks. i dagblade og elektroniske medier. Ved publiceringen vil forslagsstillernes navne blive oplyst. 7.15 FORSIKRING Forslagene vil ikke blive forsikret idet det forudsættes at forslagsstillerne opbevarer originaler af det indleverede materiale. 7.16 RETURNERING Forslagene vil ikke blive returneret. 7.17 PROGRAMMETS GODKENDELSE Nærværende konkurrenceprogram er godkendt af dommerkomiteens medlemmer og konkurrencen gennemføres i henhold til Arkitektforeningens konkurrenceregler af den 1. juni 2007.