Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet
Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske Unions fremtid. Nu da Irland har stemt ja til Nice-traktaten, har vi overvundet de sidste forhindringer for traktatens ratificering, og vi har banet vejen for udvidelsen. Jeg glæder mig over de irske vælgeres kloge valg, idet de har vist åbenhed og ansvarsfuldhed. Ved at overvinde de bekymringer og den frygt, der også gjorde sig gældende, har det irske folk set på de store linjer i den europæiske historie, og det har beskyttet de langsigtede fælles interesser. I de seneste år er der sket en usædvanlig udvikling inden for den irske økonomi. Der er opstået nye forbindelser, og den har forbundet sig med resten af Europa. På denne bølge af succes kan Irland trygt se frem til sin yderligere udvikling inden for fremtidens udvidede Europa. Hvad der gælder for Irland, gælder også for alle os andre. At fremme udvidelsesprocessen uden tøven er i den fælles interesse. Derfor er det kommende Europæiske Råd i Bruxelles af afgørende betydning. Drøftelserne vil dreje sig om vore henstillinger om at afslutte forhandlingerne med de ti kandidatlande, inden årets udgang. Man vil også drøfte datoen for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse og den næste fase af Tyrkiets ansøgningsprocedure. Blandt andre emner vil vi behandle spørgsmålet om Kaliningrad. Vi får måske lejlighed til at gennemgå den internationale situation, især spørgsmålet om, hvordan vi i lyset af de nylige sørgelige begivenheder på Bali og Filippinerne skal fremme bekæmpelsen af terrorisme. Vi vil høre beretningen fra formanden for Det Europæiske Konvent, og vi vil få den sædvanlige udveksling af synspunkter med formanden for Parlamentet. Det første punkt på Rådets dagsorden vil være udvidelsen, og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at fremføre de stærke bevæggrunde, der har været for at henstille til medlemsstaterne, at de afslutter forhandlingerne med de ti lande med et positivt resultat. Jeg har før ved mange lejligheder henledt opmærksomheden på udvidelsens politiske, etiske og historiske værdi. At dele den stabilitet og den velstand, vi har opnået igennem et halvt århundredes integration, med vore europæiske naboer, er for os en historisk og moralsk pligt. Udvidelsen vil blive en garanti for stabilitet såvel inden for Unionens nye grænser som uden for disse. 2
Fred, stabilitet, demokrati og retsstat er væsentlige bestanddele af den politiske stabilitet. De har allerede virket udmærket i fortiden. Opskriften vil også virke for de kommende medlemsstater, det er jeg sikker på. Udvidelsen vil bringe de nye og de europæiske standarder til hele verdensdelen. Vi forventer positive virkninger i overordentlig mange sektorer: - mere effektive offentlige forvaltninger - mere holdbare retssystemer - bedre beskyttelse af mindretal - mere effektiv forebyggelse af kriminalitet - især international kriminalitet - strengere kontrol med ulovlig indvandring - omhyggeligere tilsyn med varer på markedet - især større levnedsmiddelsikkerhed - strengere normer for og kontrol med miljøbeskyttelse. På den internationale scene vil Den Europæiske Unions øgede dimensioner få dens politiske kapital til at vokse. Vor handels-, finans-, miljø- og sikkerhedspolitik vil få større vægt. Europa vil bedre kunne forsvare menneskerettighederne, og det vil kunne arbejde for at mindske kløften mellem nord og syd i verden. Kan vi forenes loyalt og tale med én stemme, kan vi komme til at udgøre forskellene i forbindelse med spørgsmål såsom klimaforandringen og styringen af globaliseringens virkninger. Men herudover vil den første gruppe på ti nye medlemsstater bringe uhyre store økonomiske fordele til Unionen af gamle og nye medlemsstater. Befolkningsforøgelsen i Unionen vil styrke det. Befolkningen vil blive forøget med 75 millioner borgere, hvorved Unionen når op på i alt 453 millioner. For at forstå, hvad disse tal betyder, må man tænke på den samlede befolkning i NAFTA-området, der omfatter De Forenede Stater, Mexico og Canada, og som har ca. 400 millioner indbyggere. Nogle vil indvende, at befolkningen ganske vist vil øges med 20 % ved de ti kandidatlandes tiltrædelse, men Unionens samlede BNP vil kun vokse med 5 %. Dette er ikke et negativt forhold, men derimod tegn på et stort vækstpotentiale. Det må nemlig ikke glemmes, at de ti kandidatlande har en højere vækstrate end de 15 medlemsstater. På årsbasis var deres vækst i 2001 på 2,4 % mod vores 1,5 %, mens de i 2000 havde en gennemsnitlig vækstrate på 4,1 % mod vores 3,4 %. Især tilfører de ti kandidatlande Unionen højtkvalificerede menneskelige ressourcer. Tænk på, at i de lande, der er med i udvidelsen, udstedes hvert år et antal eksamensbeviser, der svarer til 25 % af de eksamensbeviser fra universiteter og højere læreanstalter, der udstedes i de nuværende medlemsstater. De lande, der er med i udvidelsen, udgør vor nye grænse. De europæiske virksomheder vil få nye udvidelsesmuligheder og udvikling, fordi der vil være et stort behov for vor teknologi, og fordi de nye medlemsstater frembyder et marked, hvor vore varer og tjenester kan afsættes. 3
Disse er fordelene ved udvidelsen, det vi kalder, og nu vil vi gå over til at se på de problemer, der endnu er uafklarede. Inden jeg går i gang, vil jeg imidlertid fremføre en almen betragtning. Vi må passe på ikke at bringe det heldige udfald af udvidelsen i fare med at skændes om småting. Europas samling må altid gå forud for snævre nationale interesser og sektorinteresser. Vi må altid holde det store samlede billede foran os og aldrig glemme de fordele og muligheder, udvidelsen giver. De ti lande har gjort enorme fremskridt i de seneste år. Dette fremgik til fulde af de periodiske beretninger, Kommissionen forelagde for nylig. Jeg skal endnu en gang understrege, at vore analyser hverken er for overbærende eller overoptimistiske. Kommissionens tillid til kandidatlandene er velbegrundet. De fremskridt, der er gjort, viser, at alle disse lande vil være klar til medlemskab i begyndelsen af 2004, også på de områder hvor de skal gøre en ekstra indsats. Selv om disse lande har vor fulde tillid, har Kommissionen forpligtet sig til at overvåge forberedelserne og udviklingen efter tiltrædelsen. Vi har derfor truffet sikkerhedsforanstaltninger vedrørende det indre marked og retlige og indre anliggender. Disse træder i kraft, såfremt de afgivne tilsagn ikke overholdes, hvor usandsynligt dette end måtte være. Der må hurtigst muligt gang i forhandlingerne om de spørgsmål, som vi endnu ikke har afklaret med vore ti partnere. Ellers vil det være næsten umuligt at afslutte alle punkter inden topmødet i København i december. Vi må derfor gøre vores yderste for at afklare så mange spørgsmål som muligt i de kommende dage i Bruxelles. De vigtigste spørgsmål, som stats- og regeringscheferne skal drøfte, angår som bekendt finansieringen af udvidelsen. Jeg er overbevist om, at når vi nu er nået så langt, så er vi også i stand til at finde løsninger, der kan accepteres af alle. Det spørgsmål, hvor der er størst enighed, er spørgsmålet om. Der er fuld enighed om to principper: - ved tiltrædelsen må de ti kandidatlande ikke komme til at befinde sig i en situation, hvor de bliver nettobidragere, og - alle udgiftsforpligtelser skal ligge inden for de øvre grænser, der blev fastlagt i Berlin. På grundlag af disse to principper vil det ikke være vanskeligt at nå til enighed om det nøjagtige beløb i København. Hvad angår, er der stigende tilslutning til et årligt beløb på ca. 25,5 mia. EUR i 2004, 2005 og 2006. 4
Vi kan ærlig talt ikke tilbyde vore nye medborgere mindre. Inden for disse rammer vil beløbet per capita i samhørighedslandene være 231 EUR i 2006, mens det i kandidatlandene vil være 137 EUR pr. person. Til slut det velkendte spørgsmål om landbrugets finansiering. Jeg er klar over, at nogle af de nuværende medlemsstater tvivler på, om disse forslag kan holde ud fra et budgetpolitisk synspunkt, og at de ønsker yderligere garantier. Det er legitimt at beskæftige sig med problemet vedrørende Unionens fremtidige finansieringsordninger. Kommissionen fastholder sin stilling: alle forslagene er i overensstemmelse med de finansielle grænser, der blev fastlagt i Berlin, og de er ikke på nogen måde til hinder for de fremtidige beslutninger. Jeg stoler på, at det bliver muligt at opnå enighed. Vi kan ikke tillade, at der sættes spørgsmålstegn ved den store betydning, som vi alle er enige om at tillægge udvidelsen. Med hensyn til alle de udestående finansielle spørgsmål håber jeg, at Det Europæiske Råd i Bruxelles kan give det danske formandskab og Kommissionen mandat til at afslutte forhandlingerne, således at der kan træffes en endelig beslutning i København. Jeg beder derfor om Deres fulde støtte. Den vigtigste opgave for os i denne sidste fase af udvidelsesprocessen er måske at formidle oplysning. Det seneste Eurobarometer, der blev offentliggjort for to dage siden, viser, at halvdelen af Unionens nuværende borgere går ind for udvidelsen, mens en tredjedel erklærer, at de er imod. Disse tal er ret beroligende, men andre er mere foruroligende. 65 % af dem, der blev adspurgt, mener, at udvidelsen vil øge narkotrafikken, den internationale organiserede kriminalitet og arbejdsløsheden. Hvorfor bliver udvidelsen efter Deres mening associeret med denne frygt? Svaret findes i det sidste tal, som jeg vil nævne: kun 21 % af befolkningen synes, at de er veloplyste om udvidelsen. Det er klart, at der må gribes ind i oplysningsindsatsen. Den gruppe, der erklærer, at den ikke er veloplyst, er ikke nødvendigvis imod udvidelsen, den er nærmest ligeglad. Men det er måske det værste. Vi må overbevise borgerne om, at udvidelsen bliver en løsning og ikke et problem. Derfor har Kommissionen indledt en oplysningskampagne over for såvel de nuværende medlemsstater som kandidatlandene. Udvidelsens heldige udfald afhænger derfor af vor evne til på rette måde at oplyse offentligheden og opnå samtykke. Vi må ikke skuffe millioner af europæeres forventninger. Den Europæiske Unions fremtid afhænger af os alle. Tak. 5