Rapport over analyse af dyreknogler fra lokaliteten Munkegade, Helsingør Journalnr. GIM 3835, Z.M.K. 66/2010 INGE BØDKER ENGHOFF STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM, ZOOLOGISK MUSEUM KØBENHAVNS UNIVERSITET 1
Rapport vedrørende analyser af dyreknogler fra Munkegade, Helsingør GIM 3835, Z.M.K. 66/2010 Inge Bødker Enghoff ibenghoff@snm.ku.dk Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet Indledning Gilleleje Museum, ved Tim Grønnegård, har indsendt et dyreknogle-materiale, som er fremkommet i forbindelse med et anlægsarbejde i Munkegade, Helsingør, hvor der førhen har ligget et Sortebrødre-kloster. Klostret blev grundlagt i 1441 og opløst igen ved reformationen. I 1567 påbegyndtes en nedbrydning af klostret. I denne rapport fremlægges resultaterne af en bygherrebetalt gennemgang og artsbestemmelse af dyreknogle-materialet. Materiale og metode Knoglerne stammer fra et humøst kulturlag i forbindelse med et syldstensfundament i Sortebrødre-klostret i Helsingør. Kulturlaget lå under klostrets nedbrydningslag. På baggrund af keramik i kulturlaget er fundet dateret til midten af 1500-tallet. Samtlige knogler stammer fra en og samme solderest (GIM 3835 x16), som er fremkommet ved sigtning af 5 sorte skraldesække á ca. 15 kg. jord gennem sold med en maskevidde på 2 mm. Knoglefragmenterne er særdeles velbevarede, og stort set ingen er brændte (1 sortbrændt torskefiske-hvirvel, 1 hvidbrændt svine tåled). Materialet er overvældende domineret af fiskeknogler. Hele det udgravede materiale er gennemgået, og der er fremstillet en artsliste med de repræsenterede arter under anvendelse af referencesamlingen på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Antal fragmenter af de forskellige arter er noteret samt hvilke knogleelementer eller kropsdele, de er repræsenteret ved, plus evt. andre forhold af interesse (eventuelle snitspor, brændt eller ej, evt. alder m.m.). Alle observationer indgår i den afsluttende diskussion. 2
Resultater Der er studeret i alt ca. 2300 fragmenter, som stammer fra både fisk, fugle og pattedyr i kulturlaget fra Sortebrødre-klostret i Helsingør, se tabel 1. FISK Der er særligt mange fiskeknogler, og de stammer fra mange forskellige arter. De fleste er saltvandfisk, nemlig sild, hornfisk, kulmule, torsk, hvilling, kuller, lange, makrel, knurhane, pighvarre/slethvarre og rødspætte/skrubbe/ising samt bruskfisken sømrokke. Desuden er der ferskvandsfiskene gedde, brasen, aborre og sandart samt vandrefisken ål. Som man ser i tabel 1, er det frem for alt torskefisk især torsk og kuller, og fladfisk især rødspætte/skrubbe/ising der dominerer. Der var ikke tid til at studere alle torskefiskeknogler i detaljer, så arts-bestemmelsen af disse er foregået på de mest karakteristiske knogler (kæbeknogler, andre knogler fra hovedet og de første ryghvirvler). Hvirvler af kuller er generelt meget karakteristiske og derfor lette at adskille fra de andre torskefiskehvirvler. Det er derfor, at antallet af kullerknogler er så stort i forhold til antallet af de andre torskefisk. Der er mindst lige så mange og antagelig en hel del flere knogler fra torsk. De øvrige torskefiskearter er kun repræsenteret ved få fragmenter. For de fiskearter, der er mange knogler af, er der knogler fra alle regioner af skelettet til stede, se tabel 2. Det ser altså ud til at dreje sig om rester af hele fisk i området. Hornfisk og makrel er sæsonfisk, som kun kan fiskes i sommerhalvåret. Størrelser af fisk: Materialet indeholder både små og store fisk. Den anvendte maskevidde ved soldningen af sedimentet har været tilstrækkelig fin til at små arter som f.eks. sild er blevet fanget på maskerne. Med hensyn til torsk ser der ud til at være knogler af både små, mellemstore og store individer, faktisk af en størrelse på helt op til 115 cm! Kullerknoglerne stammer også fra både små individer og individer, som er væsentlig større end 60 cm. Pathologi: Flere hvirvler fra kuller er sygeligt deformerede. De er forkortede og har sygelige udvækster. FUGLE Der er kun fundet i alt 4 fugleknogler, hvoraf de tre kunne bestemmes og stammer fra tamgås og tamhøns. 3
PATTEDYR Der er fundet i alt 444 fragmenter af pattedyr, hvoraf 172 kunne bestemmes. Disse stammer fra svin, kvæg, får, får/ged og marsvin. Der er altså næsten udelukkende tale om de mest almindelige tamdyr. Undtagelsen er en enkelt hale-hvirvel fra marsvin! I tabel 2, som viser hvilke knogle-elementer, der er til stede af de forskellige arter, kan man se, at for kvægets vedkommende er der knogler fra krop og lemmer, men ingen fra hovedet (heller ingen tænder). Får plus får/ged er repræsenteret ved knogler fra hele skelettet/hele dyret. Det samme gælder for tamsvinet. Alder: Tamkvæg. Der er som nævnt ingen kæber eller tænder i materialet, men der er både knogler med fastvoksede ledender (epifyser) og knogler med ikke-fastvoksede ledender. Når ledenderne vokser fast på knoglerne, kan de ikke vokse mere. Tamsvin. Af denne art er der også både knogler med fastvoksede ledender (epifyser) og knogler med ikke-fastvoksede ledender. Desuden er der 2 underkæber fra svin, hvor tandfrembruddet viser, at de stammer fra dyr af forskellig alder, men begge er fra svin på under 1 år. Får og får/ged. Heraf er der også både knogler med fastvoksede ledender (epifyser) og knogler med ikke-fastvoksede ledender. Desuden er der en underkæbe (får) med mælketænder plus nogle løse mælketænder af får. Der ser ud til at være rester af både unge og udvoksede individer i materialet. Snit-/hug- spor: Svin: et enkelt bækken med hugspor. Får/ged: et skulderblad med snitspor. Tamkvæg: Et spoleben med hugspor Marvslåning: Adskillige lemmeknogler af både kvæg, svin og får/ged er marvslåede. Diskussion Materialet fra Munkegade, Helsingør udmærker sig især ved et stort antal fiskeknogler, som stammer fra mange forskellige arter af fisk både saltvandsfisk, ferskvandsfisk og vandrefisk er til stede. Der er repræsenteret adskillige arter af torskefisk, som var en almindelig handelsvare i den undersøgte periode. Man kan dog ikke umiddelbart påvise, at der er tale om importerede torskefisk til lokaliteten i Munkegade. Der er knogler af torsk og kuller i både små og store størrelser, og alle kropsregioner af fiskene er til stede altså ikke tegn på forarbejdning af fiskene. Der er enkelte knogler fra store individer af ægte dybvandsfisk som lange og kulmule, men disse kan være fanget i Kattegat (evt. også i det nordlige Øresund). 4
Alle fisk kan i teorien stamme fra lokalt fiskeri. Tilstedeværelsen af sandart i materialet er interessant, fordi der i nutiden er en heftig diskussion om denne art er naturligt forekommende i danske vande eller indført. Da der er sæsonfisk som hornfisk og makrel, har der været aktivitet på området indenfor sommerhalvåret. Der er også knogler fra helt almindelige tamdyr som gæs, høns, kvæg, svin og får (plus får/ged). Der er knogler fra både unge og voksne individer, og snitspor og marvslåning tyder på, at knoglerne er rester efter måltider. Der er ingen vilde arter af fugle og pattedyr bortset fra en enkelt hvirvel af marsvin, et tegn på en vis havjagt i området. Afsluttende kommentar Knoglerne fra Munkegade stammer fra arter af fisk, fugle og pattedyr, som alle kan have forekommet i det lokale område. Der er især mange fiskeknogler. Der ser generelt ud til at være tale om rester af måltider. København, den 7. januar 2010 Inge Bødker Enghoff 5
Tabel 1. Artsliste fra Munkegade, GIM 3835 x16 Art Videnskabeligt navn antal Fisk Sømrokke? Raja clavata 1 Bruskfisk usp. 1 ål Anguilla anguilla 12 sild Clupea harengus 31 brasen Abramis brama 51 Hornfisk Belone belone 98 Kulmule Merluccius merluccius 3 Torsk Gadus morhua 36 Torsk/hvilling G. morhua/merlangius merlangus 2 Hvilling Merlangius merlangus 1 Kuller Melanogrammus aeglefinus 256 Kuller? 6 Lange Molva molva 1 Torskefisk usp. Gadidae 684 Makrel Scomber scombrus 2 Knurhane Triglidae 2 Pighvarre/slethvarre Psetta maxima/scophthalmus rhombus 18 Rødspætte/skrubbe/ising Pleuronectes platessa/platichthys 227 flesus/limanda limanda Fladfisk usp. Scophthalmidae/Pleuronectidae 7 Gedde Esox lucius 2 Aborre Perca fluviatilis 12 Sandart Stizostedion lucioperca 1 Fisk usp. 60 Fisk total 1514 Fugle Tamgås Anser domesticus 1 Tamhøns Gallus domesticus 2 Fugl usp. 1 Fugle total 4 Pattedyr Tamsvin Sus domesticus 51 Tamkvæg Bos taurus 51 Får Ovis aries 12 Får/ged O. aries/capra hircus 57 Marsvin Phocaena phocaena 1 Pattedyr usp. 272 Pattedyr total 444 Desuden: Ubestemte Ca. fragmenter Grande total 350 Ca. 2312 6
Tabel 2, GIM 3835 x16 Art Knogle Antal FUGLE gås skulderblad 1 høns coracoid 2 Fugl usp. lemmeknogle usp. 1 PATTEDYR marsvin halehvirvel 1 tamkvæg hvirvel usp. 11 tamkvæg halshvirvel 4 tamkvæg brysthvirvel 1 tamkvæg lændehvirvel 2 tamkvæg halehvirvel 1 tamkvæg ribben 14 tamkvæg skulderblad 2 tamkvæg lemmeknogle usp. 6 tamkvæg spoleben 2 tamkvæg albueben 1 tamkvæg skinneben 1 tamkvæg mellemfod 2 tamkvæg rulleben 1 tamkvæg 2. tåled 2 tamkvæg 3. tåled 1 får calvarium (hoved) 1 får underkæbe 1 får for-kindtand 2 får skulderblad 1 får overarm 2 får spoleben 1 får mellemfod 2 får rulleben 2 får/ged hornstejle 1 får/ged calvarium (hoved) 2 får/ged underkæbe 1 får/ged fortand 3 får/ged kindtand 1 får/ged bag-kindtand 1 får/ged halshvirvel 4 får/ged brysthvirvel 3 får/ged lændehvirvel 3 får/ged ribben 4 får/ged skulderblad 4 får/ged bækken 1 får/ged overarm 2 får/ged spoleben 3 får/ged albueben 1 7
får/ged skinneben 3 får/ged lægben 1 får/ged mellemhånd 1 får/ged mellemfod 3 får/ged mellem-hånd/fod 5 får/ged sesamknogle 1 får/ged håndrod 1 får/ged hælben 4 får/ged 1. tåled 2 får/ged 2. tåled 2 tamsvin calvarium (hoved) 2 tamsvin underkæbe 3 tamsvin fortand 3 tamsvin for-kindtand 6 tamsvin halshvirvel 1 tamsvin ribben 1 tamsvin skulderblad 1 tamsvin bækken 2 tamsvin overarm 6 tamsvin lårben 1 tamsvin skinneben 1 tamsvin lægben 1 tamsvin sesamknogle 1 tamsvin håndrod 5 tamsvin fodrod 2 tamsvin hælben 1 tamsvin rulleben 2 tamsvin 1. tåled 3 tamsvin 2. tåled 6 tamsvin 3. tåled 3 tamsvin/får/ged hælben 1 Pattedyr usp. calvarium (hoved) 2 Pattedyr usp. hvirvel usp. 15 Pattedyr usp. ribben 103 Pattedyr usp. knogle usp. 152 FISK aborre skæl 12 sandart Dentale (underkæbe) 1 brasen gællelåg 4 brasen? hyomandibulare (hoved) 1 brasen? forgællelåg 2 brasen? ryghvirvel 44 gedde Vomer (hoved) 1 gedde ryghvirvel 1 ål ryghvirvel 10 ål hovedknogle 1 8
ål skulderknogle 1 sømrokke hudtand 1 Bruskfisk usp. ryghvirvel 1 sild maxillare (hoved) 5 sild Articulare (hoved) 2 sild gællelåg 2 sild ryghvirvel 22 hornfisk præmaxillare/dentale (kæbeknogler) 12 hornfisk ryghvirvel 82 hornfisk hovedknogle 4 kulmule ryghvirvel 3 lange Dentale (underkæbe) 1 torsk Vomer (hoved) 4 torsk Parasphenoid (hoved) 3 torsk præmaxillare 7 torsk maxillare (hoved) 5 torsk dentale 11 torsk ryghvirvel nr.1 5 torsk ryghvirvel nr.2 1 hvilling præmaxillare 1 torsk/hvilling Parasphenoid (hoved) 2 kuller vomer 1 kuller præmaxillare 3 kuller maxillare (hoved) 6 kuller dentale 5 kuller gællelåg 7 kuller posttemporale (hoved) 4 kuller cleithrum (skulder) 19 kuller supracleithrum (skulder) 3 kuller ryghvirvel 204 kuller Ryghvirvel nr.1 1 kuller hovedknogle 1 kuller skulderknogle 2 kuller? ryghvirvel 6 Torskefisk usp. ryghvirvel 419 Torskefisk usp. hovedknogle 249 Torskefisk usp. skulderknogle 16 makrel ryghvirvel 2 knurhane knogle usp. 2 pig-/slethvarre ryghvirvel 17 pig-/slethvarre hovedknogle 1 rødspætte/skrubbe/ising ryghvirvel 203 rødspætte/skrubbe/ising ryghvirvel 1 rødspætte/skrubbe/ising os anale (gatpig) 14 rødspætte/skrubbe/ising hovedknogle 7 rødspætte/skrubbe/ising skulderknogle 2 9
fladfisk ryghvirvel 6 fladfisk hovedknogle 1 Fisk usp. knogle usp. 17 Fisk usp. ryghvirvel 43 ubestemte knogle usp. Ca. 350 10