Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Transkript

1 Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Biologi Færdighedsmål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi. Naturfaglige undersøgelser, fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Perspektivering: Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Krop og sundhed, fase 2: Eleven kan forklare miljøog sundhedsproblemstillinger lokalt og globalt Samfundsfag Færdighedsmål: Sociale og kulturelle forhold: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger. Kilde: Opgave: Menneskets biologi I skal lave en film i Adobe Voice, hvor I tager udgangspunkt i et eller flere af skeletterne i udstillingen. Filmen skal præsentere de fakta, I kan udlede om personerne fra Sejet ved at studere deres skeletter. I skal komme ind på køn, alder og andre spor på skeletterne, der kan sige noget om, hvordan de levede og/eller døde og forklare hvad I kan se på knoglerne, og hvad det betyder. I skal vælge et fokus i jeres film som skal kunne perspektiveres til lignende samfundsforhold i dag. Det kunne bl.a. være Tandsygdomme og kost rig og fattig Sporene på tænderne kan sige noget om den type kost, de fik at spise og dermed også hvilket slags liv de har levet. Hos flere af skeletterne fra Sejet kan man se streger i deres tandemalje. Dette tyder på, at der har været en periode i deres liv, hvor de enten har været meget syge eller har sultet/været fejlernærede. Dette kan blandt andet skyldes fattigdom. Andre har spor efter huller i tænderne/karies. I middelalderen havde man generelt en god tandhygiejne man spiste grov kost, der sled på tænderne. Maden var ikke tilsat sukker, så folk fik sjældent huller i tænderne. Huller i tænderne kan derfor tyde på adgang til sukkerholdigt mad som fx hvidt brød, der blev anset for at være en fin spise. I filmen kan I komme ind på, hvordan hungersnød håndteres i udviklingslande i dag. I kan også komme ind på det danske velfærdssystem, som er med til at sørge for, at der ikke er så stor forskel på rig og fattig hvis man var fattig i middelalderen måtte man leve af almisser, og måske var man nødt til at stjæle for at overleve.

2 Baggrundsviden: Uhelbredelige sygdomme og epidemier I middelalderens klostre vidste man lidt om sårbehandling og lægeurter, men bakterier blev først opdaget og anerkendt flere hundrede år senere. Vaccinationer blev først anvendt fra omkring år 1800 og antibiotika/penicillin blev først anvendt fra omkring I middelalderen var man i nogle tilfælde helt overladt til skæbnen, da der simpelthen ikke fandtes den rette medicin. Eksempelvis en sygdom som byldepest (også kaldet Den Sorte Død) var i middelalderen skyld i, at store dele af Europas befolkning døde sygdommen ville kunne være behandlet med antibiotika. I udstillingen ses blandt andet en dobbelt barnegrav hvor børnene måske er døde i forbindelse med en sygdomsepidemi. I dag er der også sygdomme, som menneskeheden ikke kan behandle tilstrækkeligt kræft, HIV/AIDS, mystiske eksotiske sygdomme som Ebola-virus, fugleinfluenza m.m. I filmen kan I komme ind på sygdomme i middelalderen sammenlignet med nutiden. Hvad man gjorde/ikke gjorde for at kurere sygdommen, og hvad man ville gøre i dag. I kan også tale om, hvad vi gør i dag i forhold til de sygdomme, vi ikke har en kur imod. Kvindeliv og barnedødelighed I udstillingen kan man se flere skeletter af spædbørn. Det er ikke usædvanligt for ca. hvert fjerde spædbarn overlevede ikke til det blev et år, og kun hvert andet barn overlevede til 20-års alderen. Man kan også se en ung kvinde på ca. 20 år der er død uden nogen åbenlyse tegn på skelettet i form af sygdom eller skader. Det er nærliggende at tro at den unge kvinde, som så mange jævnaldrende kvinder, døde på grund af komplikationer i forbindelse med graviditet eller fødsel. En fødsel var farlig, og meget kunne gå galt for både mor og barn. Hver tiende fødsel i middelalderen endte med, at kvinden døde - og hver kvinde fik mange børn. Kvinderne fødte siddende i en fødestol. Tilstede var en forhåbentlig erfaren jordemor og andre kvindelige hjælpere. Kejsersnit var ikke ukendt, men de medførte døden for kvinden. I filmen kan I fx komme ind på, hvordan det var at være kvinde i middelalderen i forhold til i dag. I middelalderen begyndte kvinder at få børn tidligt i livet, og de fik mange af dem. I dag vil mange kvinder gerne have en karriere eller vente med at få børn.

3 Menneskets biologi Det menneskelige skelet består af 206 knogler. Ud fra skeletternes knogler og tænder kan man udlede information om alt fra køn og alder til sundhed, sygdom og ernæring. Alder Det er svært at vurdere alderen på et skelet, og resultatet kan være usikkert. Det skyldes, at skelettets biologiske alder ikke nødvendigvis er den samme som den kronologiske alder, der følger en kalender og den, vi alle umiddelbart identificerer os efter. Skelettets biologiske alder kan både se ældre eller yngre ud i forhold til den kronologiske alder. Alligevel er der en række træk, der er aldersbestemmende, og som man kan bruges til at regne skelettets omtrentlige alder ud. Aldersgrupper (på latin) Kendetegn Infans I 0-6 år Første mælketænder i 2-årsalderen Infans II 6-12 år Første blivende kindtand (6-årstanden) Juvenis år Anden blivende kindtand (12-årstanden) Adultus år Epifysernes sammenvoksning ved knæ, ankel, hofte, skulder og håndled Maturus år Begyndende sammenvoksning af kraniesøm Senilis 60+ år Sammenvokset kraniesøm Børn Alder hos børn og unge bestemmes ud fra tandudvikling og tandfrembrud samt ud fra længden af de lange knogler og ledendernes sammenvoksning.

4 Tandudvikling Tandudviklingen er den nemmeste og sikreste måde at vurdere et børneskelets alder på: Pejlemærkerne er: Mælketænderne kommer i ca. 2-årsalderen. Den første blivende kindtand kommer i 6- åralderen og sidder bagerst i tandrækken. I 12-årsalderen kommer endnu en blivende kindtand frem bagerst i tandrækken. På tandskemaet ovenfor hører de mørke tænder til det primære tandsæt og de lyse tænder til det permanente tandsæt ( Lynnerup. N, Bennike. P, Iregren, E. efter Ubelaker 1999).

5 Sammenvoksning af epifyserne Epifyserne er endestykkerne på rørknoglerne, og de vokser sammen i løbet af vores liv. Alderen kan ses ud fra sammenvoksningen af epifyserne ved bl.a. knæ, ankler, hofte, skulder og håndled ( Lynnerup. N, Bennike. P, Iregren, E. efter White & Folkens 2000)..

6 Voksne Aldersbestemmelsen hos voksne er subjektiv og bestemmes ud fra en række aldersmarkører i kraniet og bækkenet samt ved en vurdering af de generelle aldersrelaterede forandringer i tænderne og skelettet. I kraniet vurderes alderen på graden af sammenvoksning af det midterste søm på langs af kraniet. Jo mere sammenvoksede kraniesømmende er, jo ældre er individet ( Lynnerup. N, Bennike. P, Iregren, E.). Skelettets køn Grundlaget for kønsforskel ligger i kromosomerne. Tilstedeværelsen af et Y-kromosom betinger udviklingen af de mandlige kønskirtler (testikler), hvorimod to X-kromosomer betyder dannelse af de kvindelige(æggestokke). Kønskirtlerne producerer kønshormonerne østrogen og testosteron. På et skelet kan man ikke se kromosomsammensætningen, og man kan derfor ikke være helt sikker på, hvilket køn skelettet er. Testosteron opbygger væv, hvilket betyder, at manden danner mere knogle- og muskelvæv end kvinden. Dette resulterer i, at den voksne mand gennemsnitligt vil have større muskelmasse end den gennemsnitlige kvinde. Tilsvarende vil knoglerne være større i alle dimensioner og vægt og have mere udtalte muskelfæster. Man kan kun kønsbestemme voksne skeletter.

7 Kraniet På skemaet nedenunder kan man se en graduering af kønstræk for kraniet mest kvindeligt til venstre og mest mandligt til højre ( Lynnerup. N, Bennike. P, Iregren, E.).. Pejlemærkerne er: øjenbrynsbuen, øjenhulens øverste kant, øreknuden, nakkebenets muskelhæftning, underkæbens vinkel og hagen.

8 Bækkenet Hos kvinder tjener bækkenet også som fødselsvej og er derfor bredere end hos mænd. Det mandlige bækken er højere, smallere og har kraftigere muskelfæster ( Lynnerup. N, Bennike. P, Iregren, E.). Sygdom De sygdomsspor, der findes i skeletmaterialet, vidner om det liv, det pågældende individ har levet, og som i sidste ende har ført til døden. Befolkningen i Sejet har været ramt af en række forskellige sygdomme som har sat tydelige spor på deres knogler og tænder. Syfilis Spedalskhed Seksuelt overført eller medfødt. Skyldes: muteret Treponema bakterie Infektionssygdommen spedalskhed forårsages af bakterien Mycobacterium leprae. Spedalskhedssmitte sker ved indånding af bakterien, kontakt via hud eller indtrængen gennem slimhinder. Når immunforsvaret svækkes kommer sygdommen i udbrud, hvilket resulterer i at den smittede ikke mærker kulde, varme og skader og således pådrager sig sår og sekundære infektioner udefra. Dybe runde læsioner, der ligner ormehuller. I sygdommens hvileperiode kan læsionerne vokse sammen igen og i sidste ende giver det ujævnt og arret udtryk på knoglerne. Kan angribe stort set alle knogler samt kraniet. Skeletforandringerne kan ses i ansigtsskelettet, hånd- og fodknogler samt i skinneben. Knoglematerialet bliver deformt og nedbrudt. I ansigtet kan det specielt ses langs næseryggen og i området omkring næsten og ganen.

9 Tuberkulose Gigt Traumer Infektionssygdommen tuberkulose forårsages af to forskellige bakterier. Mycobacterium bovis er bakterien, der overføres fra kvæg til mennesker bl.a. gennem mælkeprodukter fra kvæg og Mycobacterium tuberculosis er bakterien, der overføres mellem mennesker, hvilket overvejende sker via luftveje, hvorved lungerne påvirkes hurtigt efter smitte. Slidgigt betegner de nedbrydende ledforandringer i et eller flere led, som er alders-, arbejds- eller traumebetinget. Traumer i knogler kan vidne om ulykker, voldelige hændelser eller kirurgisk behandling. Hvis et brud er helet, har personen overlevet, men hvis det ikke er helet er personen død af det eller af noget andet kort tid efter. Der er to typer tuberkulose, knogle- samt lungetuberkulose. Knogletuberkulose ses som nedbrydning og sammenfald i ryghvirvlerne, der skaber en pukkel i ryggen. Herudover ses en svampet struktur i knoglerne især i de store led. Spor efter lungetuberkulose ses sjældent, men kan vise sig på indersiden af ribbenene. Slidgigt ses enten som en svampet struktur i led og i ryghvirvlers flader, dannelse af knogleudvækster der kan føre til sammenvoksninger bl.a. af ryghvirvler, og endeligt ses slidgigt som nedbrydning af brusken i leddene, så der opstår en blankpolering, hvor knoglen i de to ledflader mødes. Ulykker kan påvises som tilstedeværelsen af ikke helede og helede brud og frakturer. Vold ses bl.a. som enten ikkehelede og helede hugspor forårsaget af en tynd sværdklinge eller et bredere økseblad eller ved ikke-helede krakeleringer og helede buler/slag i knoglerne som følge af vold med et stumpt instrument. Kirurgisk behandling kunne påvises ved tilstedeværelsen af amputationer af lemmeknogler eller trepanationer i kraniet.

10 Sygdomssymptomer på knoglerne fra folk i Sejet Tuberkulose symptomer i hofteskålen hos en 34-årig kvinde. Syfilis symptomer i skinnebensknoglen, fra en årig mand. Traume: Helet brud i venstre overarmsknogle fra en årig mand. Gigtrelaterede forandringer i knæledet hos en årig mand. Spedalskheds symptomer i skinnebensknoglen, fra en årig mand.

11 Tandsygdomme Emaljehypoplasi (misdannelse i tandemaljen) Karies (huller i tænderne) Tandslid Emaljehypoplasi er en underudvikling eller misdannelse i udviklingen af tandemaljen i barndommen. Misdannelsen opstår når et barn, hvor tænderne er ved at dannes i kæben, i en periode udsættes for stress pga. sygdom eller fejlernæring. Væksten af tænderne kan således stoppes i en periode. Huller i tænderne opstår når bakterier angriber og nedbryder tandens dentin. Slem og skæv tandslid kan være aldersbetinget, have relation til den type kost individet har spist, eller opstå pga. brug af tænderne til arbejdsmæssige formål. Emaljehypoplasien ses som en linje eller punktering i emaljen svarende til vækststoppet, og dens placering i tanden afhænger af hvor i tanddannelsesstadiet barnet befandt sig da stresspåvirkningen forekom. Emaljehypoplasi kan dannes i både mælketænder og blivende tænder. Hos ældre børn og voksne kan antallet af emalje hypoplasier i den enkelte tand dermed fortælle om flere perioder i barndommen med sult eller sygdom. Hullerne kan dannes i tændernes tyggeflade eller ved tandhalsen på indersiden, ydersiden eller mellem tænderne. På tændernes slid kan man bedømme alder, men tandslid siger også noget om den type mad man spiste. Emaljehypoplasi ses på tandsættet fra en ung person på år.