GIM 3934 Fiolgade 7 sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted

Transkript

1 GIM 3934 Fiolgade 7 sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted

2 Fig.1.Oversigtskort over Helsingør. Fiolgade 7 er markeret med en rød stjerne. Fig.2. Foto af Fiolgade 7 se fra nord (Google Maps) 2

3 Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med nedgravning af el og vand til ejendommen Fiolgade 7 i Helsingør blev Gilleleje Museum opmærksom på et påbegyndt renovationsarbejde på denne ejendom. Da Fiolgade 7 ligger i centrum af det gamle Helsingør, blev det derfor aftalt med ejeren/arkitekten, at der skulle udføres en mindre overvågning i forbindelse med afgravningen forud for isolering af gulvet (fig. 1 og fig. 2). Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen fandt sted d. 18. maj 2009, og blev bekostet af Gilleleje Museum. Daglig leder var cand. mag. Kjartan Langsted. Ansvarlig leder museumsinspektør Liv Appel. Hertil deltog detektorfører Christian Rothe. Undersøgelsen foregik som en overvågning af gravearbejdet. Arbejdet, der skulle udføres, bestod i en fjernelse af de øverste ca. 40 cm jord (der lå umiddelbart under gulvplankerne), samt en fundering af husets stensyld. Dokumentationen foregik ved en række jordboringer, hvis formål var at skabe overblik over, om arbejdet ville kunne skabe problemer i forhold til kulturhistorisk interessante lag. Ved undersøgelsen blev der også foretaget detektorafsøgning. Områdets topografi og historie Ejendommen Fiolgade 7 stammer i sin nuværende form med grundmur fra Husets placering har dog formentlig ligget fast siden Ejendommen har i løbet af 1700-tallet huset to grovsmede. Området som sådan har i middelalderen været en del af storebrødreklosterets ejendom. I sidehuset til ejendommen skulle der være fundet en ældre brønd, der antages at stamme fra klosterets tid (Hvass 2009:70). 3

4 Fig. 3. Plan over undersøgelsen GIM Denne undersøgelse blev foretaget kun få meter fra Fiolgade 7. Fig.4 Foto fra undersøgelsen Fig. 5. Foto af kanonkugle fundet ved detektorafsøgning (x1) 4

5 I forbindelse med anlæggelsen af fjernvarmeledning til ejendommen har Gilleleje Museum registeret opfyldningslag, som var mere end 2 m tykke (GIM 3944) (fig.3). Resultat Ved undersøgelsens opstart var gulvet og de øverste ca. 20 cm fjernet (fig. 4). I dette lag er der foretaget detektorafsøgning. Herved fremkom der ved den sydlige væg ca. midt i bygningen en kanonkugle (x1) (fig. 5). Fundet blev gjort lidt under overkanten af syldstenene, hvilket antyder, at den har haft en vis alder. Kanonkugler kunne finde anvendelse i husholdningen som kværnsten til sennepsfrø. Fundet kunne måske stamme fra begyndelsen af 1700-tallet, hvor det berettes, at der i ejendommen er indrettet forstue, stue, køkken og spisekammer. Kanonkugler kan også tænkes at være kommet til sammen med en af de to grovsmede, der boede på ejendommen og som havde smedje i gården (Pedersen 2003:39). For at fastslå, om der var evt. kulturhistoriske lag, der ville blive ødelagt i forbindelse med det videre arbejde, blev der taget i alt fire boreprøver (fig. 6 og 7). Disse viste alle, at den øverste halve meter var totalt omrodet. Med de forbehold man bør have over for boreprøver sås det, at husets sydlige del på et tidspunkt har været afgravet betydeligt mere end dets nordlige del (lag 2). Boreprøverne blev kun foretaget til en dybde af ca. 1,2 m (det fremgår ikke af dokumentationen, om råjorden er nået). Ved en sammenligning med undersøgelserne fra GIM 3944 Ringeportshuset, kun ca. 3 m fra boreprøve 4, ses det, at lag 3 og 4 beskrevet i boreprøverne minder en del i deres beskrivelse om lag 3-5 observeret ved undersøgelsen af GIM 3934 (fig. 8). Hertil forekommer de i næsten samme niveau. Lag 3-5 fra GIM 3944 er ud fra møntfund dateret til tiden efter Man må altså formode, at de lag, der sås i boreprøverne, er fra renæssancen. 5

6 Fig. 7. Beskrivelse af boreprofilerne, optegnet 1:20. 0) Lyst sand (moderne opfyld), 1) Gråbrunt muldet ler 2) Gult ler med kalkpletter, 3) Sort muld med enkelte teglstumper, 4) Sort muld med enkelte teglstumper og grus. 5) Sandlag. Fig. 8. Profil fra GIM :20 1) Fortovs-kantsten. 2) Stabilgrus (rec.). 3) Brun klæg muld, indeholdt keramik fra tallet. 4) Sort klæg humus, består af rent organisk materiale. 5) Brun klæg humøs muld. Enkelte fund af læder på overgangen til lag 6. 6) Sortbrun til brun klæg humus. Består overvejende af organisk materiale. Indeholder knoglestumper og læderrester. 7) Sort klægt lag af rent organisk materiale. Jordprøve udtaget. 8) Sortbrun klæg muld med et kraftigt indhold af organisk materiale. Indeholdt mange dyreknogler (heraf en del fiskeknogler), enkelte stykker træ (kviste og hugspåner), en del hasselnøddeskaller, enkelte teglstumper samt læderstykker. Indeholdt en Søsling fra ) Lys brungrå sandet muld. Indeholdt en dyreknogle samt en stump tagtegl. 10) Lyst grus (strandaflejring/undergrund). 6

7 Fig.6. Oversigtsplan over Fiolgade 7 med indtegnede boreprøver samt fund af x1. 7

8 Konklusion I forbindelse med afgravning til isolering af gulvet på Fiolgade 7 blev der foretaget en arkæologisk overvågning af anlægsarbejdet. Hertil blev der taget i alt fire boreprøver, som alle viste, at der var mere end en halv meter ned til kulturhistorisk interessante lag. Der blev derfor ikke foretaget yderligere i sagen. Fundliste x1 Kanonkugle (ca. 12 cm i diameter) (fig. 5). Litteratur Pedersen, K. 2003: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Hvass, L. 2010: Dominikanernes kloster i Helsingør. Helsingør Kommunes Museer Årbog

9 9