NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006

Transkript

1 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26

2 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf Rekvirent: Torben Jørgensen UDARBEJDET AF WaterFrame Ryesgade 9 DK-868 Ry Tlf.: Konsulenter: Christian Dieperink, Casper Katborg, Jes Jessen Rasmussen, Mikkel Sørensen November 26

3 INDHOLDSFORTEGNELSE. Sammenfatning 4 1. Baggrund og formål 5 2. Metodik 6 3. Resultater 9 4. Samlet vurdering Litteratur 16 Bilag 1 17 Bilag

4 Sammenfatning Dette notat er udarbejdet som led i Århus Amts bidrag til det nationale overvågningsprogram for miljøet (NOVANA). I perioden september 26 blev fiskebestanden undersøgt ved brug af en standardiseret prøvetagning omfattende 28 småmaskede garn og elfiskeri. Den samlede fangst på godt 16 kg omfattede i alt 11 fiskearter; gedde, skalle, rudskalle, brasen, flire, trepigget hundestejle, aborre, hork, sandart, knude, ål. Søen har en normal artsrigdom. Skalle dominerede fangsten, med aborre og sandart som dominerende rovfisk. Sandartbestanden er stærk i søen, og har en meget stabil rekruttering. Aborrebestanden er forstærket i forhold til i 23, hvor søens fiskefauna sidst blev undersøgt. Fiskeædende rovfisk udgør 32 % af fangstens vægt. Fordelingen af størrelsesgrupperne viste en stabil tilgang af yngel for alle arter. På baggrund af fiskefaunaen må Stilling-Solbjerg Sø sammenfattende vurderes til at have en moderat økologisk tilstand, der trods positive tegn på øget vækst blandt aborrerne, og færre store skaller, fortsat afspejler en betydelig grad af menneskelig påvirkning. 4

5 1 Baggrund og formål Stilling-Solbjerg Sø er én af de søer, hvor fiskebestanden regelmæssigt undersøges som del af det nationale overvågningsprogram NOVANA. Søen har én gang tidligere været undersøgt med hensyn til fisk /1/. Som generelt er formålet med NOVANA, er undersøgelsen foretaget for overordnet at karakterisere og beskrive den naturmæssige status /2/. Baggrunden for overvågningen er såvel nationale som internationale forpligtelser. Blandt andet kræves det fra EU, at Danmark opfylder kravene i Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. Rutinemæssige undersøgelser af fiskesamfundet er sammen med tilsvarende undersøgelser af andre dyre- og plantegrupper en integreret del af overvågningen som er beskrevet i Vandrammedirektivet 1. Det er Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), som i samarbejde med repræsentanter for amterne har udstukket retningslinjerne for moniteringen. Nærværende undersøgelse er således foretaget efter Teknisk Anvisning fra DMU /2/ med seneste opdateringer fra fagdatacentrets hjemmeside. Fiskeundersøgelsen har konkret haft til formål at beskrive fiskesamfundets sammensætning på arts- og størrelsesgrupper. Desuden er reproduktionen af de dominerende arter vurderet ud fra forekomsten af årsyngel. 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2/6/EF af 23. oktober 2 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger. 5

6 2 Metodik Lokaliteten Stilling-Solbjerg Sø er en smal og dyb sø, der er beliggende i en smal, øst-vest vendt tunneldal. Søen er karakteriseret af sin beliggenhed i et intensivt landbrugsområde, som dels betyder at der kun få steder er skov til vandkanten, og enkelte steder desuden græsning helt ud til søen. Desuden findes mange store sten på bunden hvilket har betydning for dens egnethed som gydelokalitet for især sandart. Søen dækker et areal på knap 4 kvadratkilometer og har en maksimumsdybde på 18,7 m (tabel 1). Tabel 1. Morfometriske og hydrologiske data for Stilling-Solbjerg Sø/3/. Oplandsareal 5 km 2 Søens areal 37 ha Søens volumen 29,5 x 1 6 m 3 Gns.dybde 7,97 m Max. dybde 18,7 m Opholdstid (1991) 2,7 år Tid og sted Undersøgelsen blev foretaget i dagene september 26. Vejr Vejret var i undersøgelsesperioden tørst og relativt varmt, med middel vindhastigheder hver 6. time på 3-8 m/s, fra dels vest og sydvest indtil den 1. september, og derefter overvejende fra syd og øst. Prøvetagning I alt blev der benyttet 28 garn af typen modificeret ny-nordisk norm, heraf var de 15 bundstående og 13 enten flydende eller placeret i horizontalt i en forudbestemt dybdezone. Indenfor de forskellige dybdezoner blev garnene fordelt tilfældigt (se figur 1). Disse garn består af 14 sektioner hvor hver sektion er 2,5 m 6

7 lang og ca. 1,5 m dyb. Maskestørrelserne varierer fra 5 til 85 mm i rækkefølgen: 85; 68; 43; 19,5; 6,25; 1; 55; 8; 12,5; 24; 15,5; 5; 35; 29 mm. Fangsten i de to sektioner med de største maskestørrelser (85 og 68 mm) blev registreret særskilt. Desuden blev der foretaget én times supplerende elektrofiskeri med en pulserende jævnstrømsgenerator på 3 W. Elektrofiskeriet blev foretaget for at undersøge søen for tilstedeværelse af arter der ikke let lader sig fange i garn, f.eks. ål og knuder. Elfiskeriet blev foretaget syd for Fregerslev, på habitater med tagrør, gul åkande, dunhammer og sødgræs, mellem sten i bølgeslagszonen, og både nordlige og sydlige bred (figur 1). 72 % Garn m. stationsnummer Elfiskeri # 3,4 # 7, # 12 # 9,1 75 # 14,3 # 11,5 # 11,5 # 11,5 # 1,5 # 1,5 # 1, # 13,5 78 # 13,5 # 14 # 13, # 18, # 1,7 # # 9,2 # 8,2 # 12,4 # 1, # # 15,2 # 1,8 89 # 13 # 8 # 2,7 # 13,7 12 # Stilling-Solbjerg Sø Århus Amt Dybde: m Vandspejl: 5, m over DNN Opmåling: Århus Amt ,3 # # 1,2 1,8 # 2,7 # 98 # 2,7 # 2,3 # # 13,3 7,4 # 6, Digitalisering: Bio/consult as, august meter Århus Amt & Bio/consult as 23 Udarbejdet af Bio/consult as, CBH, Figur 1. Kort over Stilling-Solbjerg Sø ned placering af garnredskaber og elfiskeri. Koordinater er angivet i bilag 2. Behandling af prøver i felten Fangsten i de enkelte redskaber blev artsbestemt, og hver enkelt fisk blev målt fra snudespids til halekløft (forklængde), nedrundet til nærmeste halve cm. Et repræsentativt udsnit blev målt til nærmeste mm og vejet. Under feltarbejdet opstod der tekniske problemer med den mest fintmålende vægt, og derfor er vægte for fisk under 5 gram (ca. 7 cm s længde) ikke målt med,1 g s nøjagtighed, men kun med en præcision på ca. 1 g. 7

8 Databehandling Under feltarbejdet blev de enkelte garn registreret med nummer, vinkel og tilhørende UTM-koordinater. Efterbehandlingen af data omfattede blandt andet beregning af fangst per indsats (CPUE). Fangst per garnsætning blev angivet i samlet antal og vægt af hver art. Den gennemsnitlige fangst pr. garnsætning blev beregnet som en tilbagetransformeret lncpue med 95 % sikkerhedsintervaller. I tilfælde hvor der forekom garn uden fisk anvendtes ln(x+1). Desuden blev fangsten beregnet for de enkelte volumenenheder. Volumenenheder opgøres for søens dybdezoner; -3 m; 3-6 m; 6-12 m; >12 m. Dybdezone 1 omfatter V bu1 og V pel1 hvor V bu1 er volumen af den brednære del af dybdezone 1, dvs. arealet mellem - og 3-m kurven multipliceret med 1,5 m (middelvanddybden på arealet) og V pel1 er det tilsvarende volumen i den pelagiske del af dybdezone 1. Den volumenbaserede gennemsnitsfangst kan beregnes ved at de enkelte gennemsnits-lncpue ere vægtes med det tilhørende volumen: (V bu1 *lncpue bu1 +V pel1 *lncpue pel1 + V bu2 *lncpue bu2 + V pel2 *lncpue pel V peln *lncpue peln )/samlet volumen. Som udtryk for de enkelte arters fysiske status er udregnet en konditionsfaktor K som: K = 1 V / L 3 hvor V = fiskens vægt (g) og L = fiskens længde (cm). 8

9 3 Resultater Artsliste I garnene blev fanget ti arter fordelt på 16,62 kg og 5496 individer (tabel 2). Skalle dominerede vægt- og antalsmæssigt, med aborre på den næste plads. Desuden blev ved elfiskeri konstateret knude. Tabel 2. Den samlede fangst ved garnfiskeri i Stilling-Solbjerg Sø, 26. Vægt (g) Aborre Perca fluviatilis Brasen Abramis brama Flire Blicca björkna Gedde Esox lucius Hork Acerina cernua Rudskalle Scardinius erythrophthalmus Sandart Stizostedion lucioperca Skalle Rutilus rutilus Trepigget hundestejle Gasterosteus aculeatus Ål Anguilla anguilla Sum Længdefordeling I den samlede fangst var 78 procent af fiskene under 1 cm s længde (bilag 1). Både små aborrer, trepigget hundestejle, hork og små skaller bidrog hertil. Størrelsesfordelingerne udviste for alle arter en naturlig struktur med flere samtidige aldersgrupper. Desuden var det for både aborre og skalle tydeligt, at den yngste årgang var stærkest (figur 2). Blandt aborrerne er der fire tydelige årklasser, der mindskes med øget størrelse. Hork og hundestejler var så må, at de ikke blev fanget repræsentativt i garnene, og størrelsesfordelingen kan derfor ikke opdeles i årklasser (figur 2). 9

10 Skalle Aborre Trepigget hundestejle Hork Rudskalle Flire Sandart Længde (cm) Figur 2. Længdefordeling af de vigtigste arter fanget ved garnfiskeri i Stilling-Solbjerg Sø 26. På figurer med beskårne søjler er indsat et billede af den samlede længdefordeling. 1

11 Samlet fangst pr. garn Der var stor forskel i de enkelte arters bidrag til den samlede fangst. Eksempelvis var den samlede fangst i det garn der blev sat i det dybe hul på position 75 blot én fisk, og oven i købet af en art der ikke ofte fanges i garn, nemlig en ål (bilag 1). Skalle dominerede med henholdsvis antal og vægt (tabel 3). Tabel 3. Fangst pr. garn i Stilling-Solbjerg Sø, 26. Gennemsnit ±,95 sikkerhedsgrænser beregnet som logaritmisk transponeret fangst pr. garnsætning (ln CPUE). * indikerer samlet fangst <5 individer. Gns. vægt (g) Grænser Gns. antal Grænser Aborre Brasen Flire Gedde 1-2 -,3 Hork Rudskalle Sandart Skalle Trepigget hundestejle Ål* Volumenvægtet fangst Fangsten var størst i de benthiske (bundstående) garn på lavt vand (tabel 4). Den samlede, volumenvægtede gennemsnitsfangst var g og 169 individer. Tabel 4. Gennemsnitsfangster i de forskellige dybdezoner i Stilling-Solbjerg Sø, 26. Gennemsnit ±,95 sikkerhedsgrænser. Beregnet som logaritmisk transponerede fangster pr. garnsætning (ln CPUE) for hver enkelt dybdezone. Volumenvægtet Kode Dybdezone Gns. fangst Volumen fangst Vægt (g) (mio. kbm.) Vægt (g) Bu1-3 m bentisk , Bu2 3-6 m bentisk , Bu m bentisk , Bu4 >12 m bentisk 36 2,27 Pel1-3 m flydende , Pel2 3-6 m pelagisk , Pel m pelagisk , Pel4 >12 m pelagisk , Samlet, vægtet gennemsnitsfangst På grund af Stilling-Solbjerg Sø dybdeforhold er 77% af søens volumen indeholdt i pelagiet. Fangsten i garnene placeret de pelagiske dybdezoner vægter derfor tungt når der udregnes en volumenvægtet gennemsnitsfangst. De to øverste pelagiske dybdezoner, Pel 1 og Pel 2, udgør tilsammen over halvdelen af søens volumen. 11

12 Længde og vægt Konditionsfaktoren for aborre, skalle og rudskalle stiger med længden på fiskene (figur 3). For skalle er denne øgning kraftigst, og skaller når en konditionsfaktor på 1,5 ved en længde af ca. 18 cm, mens en konditionsfaktor på 2 nås ved længder omkring 28 cm. Aborrers kondition stiger ikke så markant som skallens, men konditionsfaktoren 1,5 nås ved en længde af ca. 25 cm. Dette svarer til vækstniveauerne i Skanderborg Sø /6/. 12

13 Konditionsfktor Konditionsfktor Konditionsfktor Konditionsfktor Skalle Hork Aborre Rudskalle Konditionsfktor Sandart Forklængde (cm) Figur 3. Konditionsfaktor for de vigtigste fiskearter i Stilling-Solbjerg Sø. Bemærk forskellige x-akser. 13

14 4 Samlet vurdering Artssammensætning Medregnet knude der blev fanget ved elfiskeri, blev registreret ialt 11 fiskearter i Stilling-Solbjerg Sø; skalle, brasen, hork, aborre, rudskalle, trepigget hundestejle, gedde, sandart, flire, knude og ål. Artsantallet falder dermed indenfor det hvad der kan betegnes som almindeligt for en sø af denne størrelse. Abundans Fangsten bestod af forholdsvis få og større individer. Den volumenvægtede gennemsnitsfangst var g og 169 individer (tabel 4), hvilket er lidt højere vægtmæssigt, men lavere antalsmæssigt, end i den dybdemæssigt og geografisk sammenlignelige Skanderborg Sø /7/. Vækst Uden aldersanalyser kan det være vanskeligt at bestemme fisk s alder og dermed vækst, men toppende på længdefordelinger kan ofte bruges som en tilnærmelse for de enkelte aldersgruppers vækst (figur 2). Skalle udviser to kraftige årklasser ved en gennemsnitslængde af henholdsvis 6 og 11 cm (figur 2), men derefter ses der ikke at være særlige kraftige og/eller distinkte årklasser. For aborre, derimod, er der fire meget tydelige og vel adskilte toppe på længdefordelingen som sandsynligvis svarer til de fire første årklasser. Toppene er beliggende ved 8, 17, 24 og 31 cm. Væksten for aborrerne ser dermed ud til at være øget generelt i forhold til seneste undersøgelse i 23 /1/. Rekruttering For de fleste arter er længdefordelingen jævn og naturlig, med flest individer i de yngste årklasser (figur 2). Dette er tegn på en stabil gydning og rekruttering af yngel for de fleste arter. Kun rudskalle ser ud til at have en svag yngelårgang, men dette ses ikke sjældent ved denne type undersøgelser, sandsynligvis fordi rudskalleyngelen ikke fanges i garn der er placeret for langt væk fra rørsumpen. Indikatorer Udover de ovennævnte (artssammensætning, abundans, vækst og rekruttering) er forholdet mellem rovfisk og fredfisk ofte benyttet som indikator for 14

15 miljøtilstanden. I Stilling-Solbjerg Sø udgør vægten af rovfisk (repræsenteret ved aborrer over 1 cm, gedder og sandart) 32 % af den samlede fangst. Tilstand Fiskefaunaen i Stilling-Solbjerg Sø har en normal artsrigdom, og en størrelsesfordeling der er domineret af små omnivore og planktivore fisk, mens fiskeædende individer kun udgør en tredjedel af biomassen. Sandartbestanden er meget stærk, og har en god rekruttering af yngel. Generelt er tætheden er høj, og rekrutteringsforholdene gode for alle arter. Aborrebestanden ser ud til at være forstærket i forhold til en tidligere undersøgelse. På baggrund af fiskefaunaen må Stilling-Solbjerg Sø sammenfattende vurderes til at have en moderat økologisk tilstand, der trods positive tegn på øget vækst blandt aborrerne, og færre store skaller, fortsat afspejler en betydelig grad af menneskelig påvirkning. 15

16 57 Litteratur 1. Hvidt C.B. & Klaustrup M. 24. Fiskebestanden i Stilling-Solbjerg Sø. Rapport fra Stilling-Solbjerg Kommune. 2. Lauridsen T.L., Søndergaard M., Jensen J.P. & Jeppesen E. 25 Undersøgelser i søer - NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. 234 s. Teknisk anvisning fra DMU nr Oplysninger om Stilling-Solbjerg Sø fra Torben Jørgensen, Århus Amt, og fra amtets webside, 4. Klaustrup M. & Hvidt C. B. 25. Fiskeundersøgelse i Vejlsø 25. Århus Amt 26. Netpublikation, findes på 2 s. 5. Dieperink C., Katborg C., Rasmussen J.J. & Sørensen M. 26. Fiskemonitering i Skanderborg Lillesø 26. Notat til Århus Amt. 16 s. 6. Dieperink C., Katborg C., Rasmussen J.J. & Sørensen M. 26. Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26. Notat til Århus Amt. 21 s. 7. Klaustrup M., Hvidt C.B. 25. NOVANA fiskeundersøgelse i Mossø 25. Notat til Århus Amt. Netpublikation, findes på 15 s. 16

17 Bilag 1 Bilag Bilag 1. individer og vægt, fordelt på art, størrelsesgruppe og garn. Vægt (g) Garn nr. Art < 1 cm >= 1 cm < 1 cm >= 1 cm stisol wp 11 Brasen Hork Flire 3 1 Aborre Skalle Sandart stisol wp 11 Total stisol wp 13 Brasen Hork Flire Aborre Skalle Sandart stisol wp 13 Total stisol wp 14 Brasen Hork 5 3 Flire 3 1 Gedde 85 1 Trepigget hundestejle Aborre Skalle Rudskalle stisol wp 14 Total

18 Vægt (g) Garn nr. Art < 1 cm >= 1 cm < 1 cm >= 1 cm stisol wp 72 Brasen Hork Aborre Skalle 26 2 stisol wp 72 Total stisol wp 73 Brasen Hork 15 2 Aborre Skalle stisol wp 73 Total stisol wp 74 Brasen Hork Aborre Skalle stisol wp 74 Total stisol wp 75 Brasen Hork Ål Aborre Skalle stisol wp 75 Total

19 Vægt (g) Garn nr. Art < 1 cm >= 1 cm < 1 cm >= 1 cm stisol wp 76 Brasen Hork 2 1 Trepigget hundestejle 2 2 Aborre Skalle Rudskalle stisol wp 76 Total stisol wp 77 Brasen Hork 5 12 Gedde Aborre Skalle Rudskalle 34 2 Sandart stisol wp 77 Total stisol wp 78 Brasen Hork 3 6 Aborre Skalle Sandart stisol wp 78 Total stisol wp 79 Brasen Hork Aborre Skalle stisol wp 79 Total

20 Vægt (g) Garn nr. Art < 1 cm >= 1 cm < 1 cm >= 1 cm stisol wp 8 Brasen Hork Aborre Skalle stisol wp 8 Total stisol wp 81 Brasen Hork Aborre Skalle stisol wp 81 Total stisol wp 82 Brasen 7 1 Hork Trepigget hundestejle 7 13 Aborre Skalle Rudskalle 22 1 Sandart 1 1 stisol wp 82 Total stisol wp 83 Brasen Hork Aborre Skalle stisol wp 83 Total

21 Vægt (g) Garn nr. Art < 1 cm >= 1 cm < 1 cm >= 1 cm stisol wp 84 Brasen Hork 6 2 Flire 4 1 Trepigget hundestejle.5 1 Aborre Skalle stisol wp 84 Total stisol wp 85 Brasen Hork Aborre Skalle Sandart stisol wp 85 Total stisol wp 86 Brasen Hork Aborre Skalle stisol wp 86 Total stisol wp 87 Brasen Hork Flire 13 4 Aborre 45 8 Skalle Sandart stisol wp 87 Total

22 Vægt (g) Garn nr. Art < 1 cm >= 1 cm < 1 cm >= 1 cm stisol wp 88 Brasen Hork 2 4 Flire 16 5 Trepigget hundestejle 5 5 Aborre Skalle Rudskalle 22 1 Sandart stisol wp 88 Total stisol wp 89 Brasen Hork Flire 9 2 Trepigget hundestejle 1 1 Aborre Skalle Sandart stisol wp 89 Total stisol wp 9 Brasen Hork Flire 4 1 Trepigget hundestejle 3 3 Aborre 6 1 Skalle Rudskalle stisol wp 9 Total stisol wp 91 Brasen Hork Trepigget hundestejle 5 6 Aborre Skalle Rudskalle stisol wp 91 Total

23 Vægt (g) Garn nr. Art < 1 cm >= 1 cm < 1 cm >= 1 cm stisol wp 94 Brasen Hork 3 1 Flire 4 16 Trepigget hundestejle 2 3 Aborre 55 8 Skalle Rudskalle 17 1 Sandart stisol wp 94 Total stisol wp 95 Brasen Hork 15 2 Flire 25 9 Trepigget hundestejle Aborre 25 4 Skalle stisol wp 95 Total stisol wp 96 Brasen Hork Aborre Skalle Sandart stisol wp 96 Total stisol wp 97 Brasen 5 1 Hork Flire 28 1 Aborre Skalle Sandart stisol wp 97 Total

24 Vægt (g) Garn nr. Art < 1 cm >= 1 cm < 1 cm >= 1 cm stisol wp 98 Brasen Hork Aborre Skalle Rudskalle stisol wp 98 Total Hovedtotal

25 Bilag 2. UTM koordinater 2 for garnene 2. Station Type UTM-koordinater 72 Bu3 32 V Bu1 32 V Pel3 32 V Bu4 32 V Pel1 32 V Bu1 32 V Bu3 32 V Bu2 32 V Bu1 32 V Pel1 32 V Pel2 32 V Bu4 32 V Pel4 32 V Bu2 32 V Bu4 32 V Pel4 32 V Pel3 32 V Bu3 32 V Pel2 32 V Pel1 32 V Pel3 32 V Pel4 32 V Bu2 32 V Bu3 32 V Pel1 32 V Bu1 32 V Bu2 32 V Bu1 32 V UTM koordinater efter WGS 84, metrisk 25