HÅGENDRUP GIM 3890 Græsted Sogn, Holbo Herred. Stednr Sb. 100 UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Transkript

1 Græsted Sogn, Holbo Herred. Stednr Sb. 100 UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

2 Græsted Sogn, Holbo Herred. Stednr Sb. 100 Undersøgelsens forhistorie UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Gårdejer NN, Almevej 85, Gilleleje matr. 4a, søgte Gribskov Kommune om miljøgodkendelse til opførelse af en ny og moderne kvægstald, en lade samt en ensilageplads. Kommunens godkendelse kom juni Anlægsarbejdet med muldafrømning og påfyldning af slagger begyndte 14/ Gilleleje Museum ønskede at overvåge muldafrømningen, idet der var tale om et stort areal på ca m2, og risikoen for fortidsminder derfor forhøjet, selv om topografien ikke umiddelbart virkede gunstig. Ca. 150 meter mod syd er der registreret en gravhøj med fund af brandgrave fra yngre bronzealder/ældre jernalder. I den afrømmede flade iagttog Gilleleje Museum 17/ gruber med forhistorisk keramik og brændt ler. Gilleleje Museum aftalte med ejeren at foretage en arkæologisk prøveundersøgelse af det resterende areal for at få en idé om fortidsmindets udbredelse for at have et grundlag for at budgettere en udvidet undersøgelse. Aftalen blev, at bygherre stillede maskinkraft til rådighed og Gilleleje Museum stillede arkæolog til rådighed. Prøveundersøgelsen fandt sted oktober Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en udvidet undersøgelse på lokaliteten, der blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 23/ og af bygherre (NN) i note af samme dato. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen foregik i perioden oktober Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder mus. insp. Liv Appel. Til opmåling med totalstation medvirkede cand. mag. Kjartan Langsted. Gravemaskinen (24T) og minigraveren var stillet til rådighed af bygherre og blev ført af Jens NN. Med gravemaskinen blev der lavet udgravningsfelter omkring de påtrufne fortidsminder (se fig. 1-2). Undersøgelsen var opdelt i tre afgrænsede felter med fortidsminder (vestlige felt, midterste felt og østlige felt). Disse felter blev opmålt manuelt 1:100 med hvert sit målesystem. Efterfølgende blev feltgrænser og diverse fikspunker opmålt med totalstation, så det var muligt digitalt at samle opmålingerne i én oversigtsplan (se fig. 2-5). Anlæggene blev bogstavnummereret (a, b, c,.. aa, ab, o.s.v.). Fund og trækulsprøver blev indledningsvis henført til anlægsnummer og efterfølgende x-nummereret (se fundliste). Undersøgelsen af anlæggene foregik ved indledningsvis at grave snit i et udvalg af anlæggene for at kunne udtage tilstrækkeligt trækulsmateriale til C14-analyse fra hver fortidsmindekoncentration. Da dette var gjort, blev den øvrige udgravning foretaget med minigraver. Anlæggene var tolket som råstofgruber, så en meget tidskrævende manuel snitning af dem blev nedprioriteret, idet en dokumentation af lagfølgen dermed ikke blev så relevant. Hovedformålet med udgravningen af anlæggene var derfor dels at få et repræsentativt genstandsinventar, dels at konstatere anlæggenes

3 dybde. Anlæggene blev afgravet i tynde skrab og ind imellem afskovlet manuelt, hvor det syntes lønsomt. Da der undtagelsesvis var bevaret dyreknogler i nogen af gruberne, blev jordprøver fra udvalgte anlæg hjemtaget til vandsoldning for at se, om der var bevaret fiskeknogler eller makrofossiler (brændt korn o.lign.). Efter enkelte vandsoldninger viste resultatet heraf sig ikke tilstrækkeligt til at fortsætte. Kulstof 14-dateringerne af trækul fra anlæggene blev foretaget af Poznan Radiocarbon Laboratory (Polen). Bestemmelsen af knoglematerialet fra undersøgelsen blev foretaget af konservator Kristian M. Gregersen fra Zoologisk Museum. Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos (se fig. 6-12). ANLÆGSBESKRIVELSER Fortidsminderne bestod af tre adskilte koncentrationer af uregelmæssige gruber på hver ca m2 (se fig. 3-5). De tre koncentrationer afspejler antagelig tre forskellige adskilte handlinger i oldtiden, dvs. gruberne i de enkelte koncentrationer har formentlig samme datering. Alle gruberne ligger ret lavt i terrænet ned mod et vådmarksområde mod nord (se fig. 2). rne er 0,6-5 meter store. De større gruber har en form, der gør, at de snarest består af flere sammenhængende gruber. rne er nedgravet cm i undergrunden. Undergrunden på stedet er rent ler og gør en tolkning af anlæggene som lertagningsgruber som den mest sandsynlige. Fundmateriale rne var delvis fyldt op med husholdningsaffald fra nærliggende bopladser. Affaldet bestod af: - Trækul (fandtes i stort set alle gruber). - Keramik: 15 af gruberne (anl. a, b, c, d, f, h, i, j, o, x, z, af, ai, ao, ar) indeholdt keramik (se fig. 3-5). På grund af den meget vandmættede undergrund var bevaringsforholdene for keramik meget dårlig: store skårflager kunne ikke optages fordi de havde konsistens som våd kiks. Hovedparten af skårene stammede fra større kar og forrådskar, men der var også dele af en fod fra et fodbæger (se fig. 14). Der var randskår fra to kar: et stort forrådskar og et mindre kar med udsvajet rand (se fig. 15 og 17). Begge skår kan antagelig dateres til førromersk jernalder. - Knogle: dyreknogler fra oldtiden er (hvis man ser bort fra mosefund) generelt ikke bevaret i Gilleleje Museums område. Det kom derfor som en overraskelse, at det var tilfældet her: 10 af gruberne indeholdt mindre mængder ubrændte dyreknogler (anl. c, d, i, j, w, x, y, z, ar, av) (se fig ). Knoglerne blev artsbestemt af Zoologisk Museum. Der var sikkert bestembare knogler fra hhv. kvæg, får/ged samt en enkelt fra hest. Alle dele af dyrene var repræsenteret (både kranium, ribben, rygsøjle, lemmeknogler og mellemhånd). Materialet skal derfor snarest tolkes som affald fra slagtning og ikke fra nogen mere specialiseret aktivitet. - Flint: to af gruberne (anl. o, ar) indeholdt hver et enkelt flintafslag. Dette islæt var så ringe, at det kan skyldes tilfældig indblanding. Et anlæg (anl. ar) indeholdt 4 fragmenter af ildskørnet flint. - Brændt ler: et anlæg (anl. c) indeholdt enkelte koncentrationer af brændt ler. Denne brændte ler var opløst og havde ikke fast form som lerklining ell. lign.

4 Kulstof 14-dateringer Trækul fra to af gruberne (anl. w og aq) blev udvalgt til C14-datering (se fig. 26). Trækullet blev udvalgt dels efter at det skulle datere hver sin grubekoncentration, dels at det skulle være substantielle stykker, der ikke kunne være kommet ned i gruberne som følge af ormeaktivitet ell. lign. Anl. aq blev dateret til 2195 BP, dvs f. kr., svarende til førromersk jernalder per. II. Anl. w blev dateret til 2100 BP, dvs f. kr., svarende til førromersk jernalder per. III eller sen per. II. Dateringerne kan teoretisk være samtidige, idet der er et lille overlap i usikkerheden, men mest sandsynligt er der tale om to forskellige bopladsfaser i førromersk jernalder. KONKLUSION På udgravningen blev der konstateret tre adskilte koncentrationer af lertagningsgruber, der såvel ud fra keramik som ud fra C14-dateringer kan henføres til førromersk jernalder. I gruberne er der bevaret dyreknogler fra kvæg, får/ged og hest. C14-dateringerne antyder, at der er flere faser afspejlet: en fase ca f. kr. (førromersk jernalder per. II) og en fase ca f. kr. (førromersk jernalder sen per. II-per. I). Det ser således ud til, at koncentrationerne af lertagningsgruber afspejler hver sin bopladsfase på stedet, som antagelig har efterfulgt hinanden umiddelbart. Den ler, som er opgravet i hver koncentration, kan meget vel svare til opførelsen af et gårdsanlæg fra førromersk jernalder til brug for lerklining til vægge samt gulvbelægning og ildsteder. Efter en årrække på f.eks. 50 år er gårdsanlægget nedrevet og genopført i nærheden med brug af endnu en mængde ler opgravet på stedet. Bopladsstrukturen i Nordsjælland i førromersk jernalder ser ud til at have bestået af enkeltgårde, der er flyttet rundt inden for et afgrænset ressourceområde. Lokaliteten ved Hågendrup falder smukt ind i dette mønster. Der blev imidlertid ikke fundet nogen spor af stolpehuller ell. lign. fra huse, men disse kan meget vel have ligget på de højere liggende dele længere mod syd, f.eks. under den nuværende gård Vestergård. På en højning kun ca. 150 m syd for fundstedet er der i midten af 1800-tallet sløjfet en gravhøj, hvori fandtes brændte ben med en datering til yngre bronzealder eller ældre jernalder (Græsted sb. 1). Denne gravhøj har efter alt at dømme været tilknyttet den enkeltgård, hvis lertagningsgruber vi har fundet tre faser af. En sådan mulig tilknytning boplads/grav er ikke så almindelig i Gilleleje Museums område og giver lokaliteten en ekstra krølle på halen. Gilleleje 9. marts 2009 Tim Grønnegaard arkæolog cand. phil.

5 OVERSIGTSPLANER Oversigtskort Tv.: Prøvegrøfter og udgravningsfelter er indtegnet på luftfotoet. Fig. 1 Nedenfor: Udgravningsfelter, topografisk beliggenhed med højdekurver (ækvidistance: 50 cm). Vådmark er angivet med blå raster. Anlæg er angivet med gråt. Fig. 2

6 VESTLIGE FELT, PLANTEGNING Vestlige felt, plantegning Fig. 3 Lertagningsgruber er markeret med brunt. Fund af keramik er angivet med rødt. Fund af knogle er angivet med grønt.

7 MIDTERSTE FELT, PLANTEGNING Midterste felt, plantegning Fig. 4 r er markeret med brunt. Fund af keramik er angivet med rødt. Fund af knogle er angivet med grønt. Fund af flint er angivet med blåt.

8 ØSTLIGE FELT, PLANTEGNING Østlige felt, plantegning Fig. 5 Lertagningsgruber er markeret med brunt. Fund af keramik er angivet med rødt. Fund af knogle er angivet med grønt. Fund af flint er angivet med blåt.

9 FOTOS Panorama over undersøgelsesområdet, set fra NØ. Fig. 6 Fra undersøgelsens opstart: fortidsminder erkendes i den afgravede flade. Tv. Kjartan Langsted, Gilleleje Museum, th. Jens NN, maskinfører. Fig. 7 Keramikholdig grube, anl. o, i fladen erkendt under anlægsarbejdet. Fig. 8 HÅGENDRUP anl. c anes i den opkørte flade, bl.a. som følge af plamager af brændt ler (angivet med pile). Fig. 9

10 FOTOS Oversigt vestlige felt efter udgravning, set fra syd. Bemærk den vandmættede undergrund, der kan have haft betydning for bevaringen af knogler. Fig. 10 Oversigt midterste felt efter udgravning, set fra sydvest. Fig. 11 HÅGENDRUP Oversigt østlige felt efter udgravning, set fra øst. Fig. 12

11 GENSTANDSFOTOS x2 Sideskår fra anl. b (grube). Fig. 13 x2 Bundskår fra anl. b (grube). Muligvis fra fodbæger. Fig. 14 x27 Randskår fra anl. ai (grube). Forrådskar. Fig. 15

12 GENSTANDSFOTOS x27 Skår fra stort forrådskar fra anl. c (grube). Fig. 16 x30 Randskår fra anl. ar (grube). Fig. 17 HÅGENDRUP x4 Dyreknogler fra anl. c (grube). Fig. 18 Kvæg: Øvre ende af albueben, øvre og nedre ende af spoleben, fragment af kranium samt fragment af bækken. Får/ged: fragment af mellemhånd. Hest: Nedre ende af lårben. Pattedyr: 5 småfragmenter. x10 Dyreknogler fra anl. h (grube). Fig. 19 Kvæg: Kraniefragment, hvirvelfragment, ribbensfragmenter. Svin/får/ged: ribbensfragment. Pattedyr: 2 småfragmenter.

13 GENSTANDSFOTOS x11 Dyreknogler fra anl. i (grube) Fig. 20 Kvæg: 3 fragmenter af rørknogle, ribben samt skulderblad (usikker). Svin/får/ged: 1 ribbensfragment. Pattedyr: 4 fragmenter af ribben samt skulderblad. x12 Dyreknogler fra anl. j (grube) Fig. 21 Kvæg: Nedre ende af skinneben. Kvæg/hest: 1 fragment. Pattedyr: 2 fragmenter. Tv.: x17 Dyreknogler fra anl. w (grube) Fig. 22 Kvæg: 1 kraniefragment. Pattedyr: Fragment af rørknogle + fragment af ribben. Herover: x21 Dyreknogler fra anl. x (grube) Fig. 23 Kvæg: Fragment af 2. halshvirvel. Får/ged: fragment af spoleben. Tv.: x22 Dyreknogle fra anl. y (grube) Fig. xx Kvæg: Fragment af skulderblad. Fig. 24 Herover: x24 Dyreknogler fra anl. z (gru be) Fig. 25 Kvæg: Øvre ende af albueben, fragmenter af rørknogle. Får/ged: fragment af spoleben. Pattedyr: 1 småfragment.

14 C14-DATERINGER OG TIDSTAVLE C14-dateringer af trækul fra gruberne anl. w og aq. Fig. 26 C14-dateringerne fra Hågendrup er indsat med rød pil på tidstavlen. Fig. 27

15 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 1 Anl. a Keramik 5 sideskår (dårligt bevaret), muligvis alle fra samme kar. 2 Anl. b Keramik 5 skår, heraf 2 bundskår fra et fodbæger samt et skår fra et mindre kar tæt på randen. 3 Anl. c Keramik 2 sideskår (dårligt bevaret). 4 Anl. c Knogle 17 fragmenter, heraf en ledende af lårben fra ko/hest. 5 Anl. c Trækul Trækulsprøve til C14-analyse. 6 Anl. d Keramik 5 sideskår/bundskår, muligvis alle fra samme forrådskar. 7 Anl. d Knogle 2 fragmenter, heraf et ribben. 8 Anl. f Keramik 4 sideskår. 9 Anl. h Keramik 2 sideskår (dårligt bevaret). 10 Anl. h Knogle 8 fragmenter, heraf et kraniefragment fra ko/hest.. 11 Anl. i Knogle 13 fragmenter. 12 Anl. j Knogle 5 fragmenter, heraf 2 ribben. 13 Anl. o Keramik 2 sideskår (dårligt bevaret), måske fra samme kar. 14 Anl. o Flint Et afslag. 15 Anl. o Trækul Trækulsprøve til C14-analyse. 16 Anl. u Trækul Trækulsprøve til C14-analyse. 17 Anl. w Knogle 3 fragmenter, heraf et ribben.

16 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 18 Anl. w Flint Et afslag. 19 Anl. w Trækul Trækulsprøve til C14-analyse. 20 Anl. x Keramik 2 sideskår fra (formentlig samme) forrådskar. 21 Anl. x Knogle 5 fragmenter. 22 Anl. y Knogle 1 fragment. 23 Anl. z Keramik 4 sideskår (dårligt bevaret) (muligvis samme kar). 24 Anl. z Knogle 7 fragmenter. 25 Anl. z Trækul Trækulsprøve til C14-analyse. 26 Anl. af Keramik 8 sideskår (dårligt bevaret) (formentlig samme kar). 27 Anl. ai Keramik Ca. 50 skår. Hovedparten er sideskår fra et stort forrådskar. Hertil et randskår fra et mellemstort kar. 28 Anl. ao Keramik 4 sideskår (dårligt bevaret), muligvis alle fra samme kar. 29 Anl. aq Trækul Trækulsprøve til C14-analyse. 30 Anl. ar Keramik 33 skår (dårligt bevaret) fra mindst 3 forskellige kar, heraf et randskår (jernalder). 31 Anl. ar Flint Et afslag 32 Anl. ar Ildskørnet flint 4 fragmenter 33 Anl. ar Trækul Trækulsprøve til C14-analyse.