Grønne regnskaber 2012 Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst
Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: Marts 2013 Titel: Grønne regnskaber 2012 for slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Forside: Slamtørringsanlægget ved Renseanlæg Øst 2011.
Forklaring vedr. angivelse af metode Med baggrund i Miljøstyrelsens notat af december 2006 skal det angives, om data er målt, beregnet eller skønnet. M står for målt. B står for beregnet. S står for skønnet. Med baggrund i Miljøstyrelsens skrivelse fra december 2006: Nye regler for rapportering af oplysninger om udledninger fra virksomheder er anvendt følgende forkortelser: Metoder brugt ved måling: PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN(ISO-standarder) CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret referencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed OHT: Andre målemetoder Metoder brugt ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode PER: beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen NRB: National beregningsmetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode OHT: Andre beregningsmetoder
Grønt regnskab og miljøregulering Slamtørringsanlæg ved Aalborg Renseanlæg Øst er en del af Aalborg Forsyning, Kloak A/S (kloakselskabet). Slamtørringsanlægget er omfattet af Godkendelsesbekendtgørelsens liste pkt. K103. Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst udarbejder separat grønt regnskab, dog er flere aspekter af driften sammenfaldende med forhold på Kloakselskabets øvrige anlæg, herunder Aalborg Renseanlæg Øst. Dette skyldes bl.a. modtager-aftager forholdet i mellem renseanlæggene i forhold til slammængde, produceret og afbrændt biogas og aftaget spildevand fra slamtørringsanlægget. Der er i dette grønne regnskab redegjort for de processer og mængder, der vedrører slamtørringsanlægget. Miljøstyrelsen Aarhus er godkendelses- og tilsynsmyndighed for slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst. I Skema 1 fremgår en oversigt over de relevante miljøgodkendelser. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon: 7743 9200 Telefax: 7743 9299 Aalborg Renseanlæg Øst Rørdalsvej 200 9220 Aalborg Øst Hjemmeside www.forsyning.dk/kloak E-post kloak@aalborgforsyning.dk CVR Slamtørringsanlæg ved Renseanlæg Øst, Rørdalsvej 200, 9220 Aalborg Øst, P-nr. 1.016.056.258. Skema 1 - Oversigt over udledningstilladelser og miljøgodkendelser Miljøgodkendelser for arealer til deponering af slam og sand ved Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst (18. august 1999) Miljøgodkendelse (revurdering) for slamtørring på Renseanlæg Øst (4. december 2009) Tillæg til "Miljøgodkendelse for slamtørringsanlæg ved Aalborg Renseanlæg Øst" vedr. oplagsplads til midlertidig oplag af slam (26. maj 2010) Tilladelse til indvinding af grundvand til brug i proces på Renseanlæg Øst (20. januar 2003). Aktiviteter Kloakselskabets slamtørringsanlægs aktiviteter omfatter modtagelse af slam fra Aalborg Renseanlæg Vest og Øst ved levering i lastbil eller ved direkte pumpning. Efter modtagelse sønderdeles slammet og tørres i en fluidbed med opvarmet, tør luft. Tørreluften afkøles herefter, så fordampningsvandet kan fjernes og ledes til Aalborg Renseanlæg Øst. Den tørre luft føres i et lukket system tilbage til slamtørreren, hvor den opvarmes og genbruges til tørring. Kølevand til køling af røggassen løber ligeledes i et lukket kredsløb. Partikler og støv fra tørreluften fjernes under tørringen og blandes med det afvandede slam, som tilføres tørreren. Overskudsgasser fra slammet fjernes fra tørreluften, der føres gennem skrubber og videre til forbrænding i naturgaskedlen. Energien til opvarmning af tørreluften dannes ved forbrænding af biogas i tre biogas-kedler. Biogassen stammer fra produktionen på Aalborg Renseanlæg Øst og er efter behov suppleret med naturgas. Det tørrede slam udtages via et overløb, når det ønskede tørstofindhold (ca. 90-95 % TS) er nået. Ressourcer og forurening Slamtørringsanlæggets væsentligste miljøpåvirkninger berører vand- og luftmiljøet. Ligeledes forbruges en væsentlig mængde energi til tørringsprocessen. Derudover anvendes en mindre mængde kemikalier. Der er vandforbrug fra egen boring til kølevand, og overskudskondensat herfra ledes til Aalborg Renseanlæg Øst, se også næste afsnit. Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 4
Vandmiljø Slamtørringsanlæggets udledning af spildevand (overskudskondensat) ledes til Aalborg Renseanlæg Øst, hvor det renses. Spildevand i form af kølevand fra slamtørringsanlægget tilføres Aalborg Renseanlæg Øst, og det betragtes derfor som et lukket system. Energi Slammet fra Aalborg Renseanlæg Vest og Øst, der sendes til slamtørringsanlægget, tørres ved en opadgående varm luftstrøm (tørregas). Tørregassen opvarmes vha. en termoolie, der opvarmes i en kedel, der drives ved natur- og biogas. Overskudsenergien afsættes dels til intern opvarmning af proces, bygninger og mandskabsfaciliteter, og dels til fjernvarmenettet. I nedenstående figur fremgår energiforbruget for slamtørringsanlægget fordelt på kilder og anvendelse. I figuren er illustreret både energiforbrug og afsætning af energi til eksterne, dvs. fjernvarmenet og ekstern medforbrænding af slamgranulat. Side 5 Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2012
MWh 10.000 5.000 Biogas varme Naturgas 0-5.000-10.000 Elforbrug Slamgranulat Solgt fjernvarme Nettoenergiforbrug Tørret granulat (tons TS) -15.000 2008 2009 2010 2011 2012 Energiforbrug samlet for slamtørringsanlægget fordelt på energikilder. Den røde streg angiver det samlede nettoenergiforbrug for slamtørringsanlægget, som er den energimængde, som købes af elforsyning og gasleverandør mv. fratrukket de energimængder, som afsættes eksternt. "Slamgranulat" er energimængden fra slamgranulat, der afsættes og forbrændes eksternt. På ovenstående figur ses, at tørreanlæggets største energiforbrug udgøres af el og naturgas til opvarmning. Det samlede naturgasforbrug var i 2012 ca. 6.990 MWh mod ca. 6.332 MWh i 2011. Elforbruget udgjorde 1.572 MWh mod 1.502 MWh i 2011 og biogas ca. 3.833 MWh i 2011 og mod 3.515 MWh i 2012. Se i øvrigt skema 2. Varmebehovet til slamtørringen blev i 2012 dækket af ca. 33 % biogas og ca. 67 % naturgas. Biogasandelen var i 2011 38 %. Faldet skyldes en mindre nedgang i biogasproduktionen. Biogasandelen er dog fortsat høj sammenlignet med perioden 2003-til 2008, hvor 20-28 % af varmeforbruget blev dækket af biogas. Det tørrede slamgranulat indeholder organisk stof og har en høj brændværdi, der nyttiggøres på Aalborg Portland. Når energimængden fra medforbrænding af tørret slamgranulat på Aalborg Portland medregnes, kommer der en væsentlig større energimængde ud, end der forbruges til produktion af slamgranulatet. Dette illustreres ved nettoenergi-forbruget, den røde streg på ovenstående figur. Nettoenergiforbruget viste i 2011 det hidtil bedste resultat i tørreanlæggets levetid. I 2012 var der fortsat et pænt energi-overskud på ca. 4.300 MWh. Afsætningen af fjernvarme til fjernvarmenettet har varieret en del de seneste 5 år. Det skyldes flere parametre. Først og fremmest vægtes det højest, at der er varme til rådnetanken. Der kan være en Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 6
variation i, hvor meget varme denne skal bruge. Ligeledes har kolde/varme vintre indflydelse ligesom stabiliteten af tørreanlæggets drift. Luft Alle tørreprocesser sker via lukkede kredsløb, og der er således ikke nogen påvirkning af luftkvaliteten i det omgivende miljø. Ved opvarmning af termoolie anvendes biogas og naturgas, men størstedelen af den forbrugte energi nyttiggøres igennem kondensatoranlægget, der leder overskudsvarmen til fjernvarmenettet samt til intern varmeforsyning. Udledning til luften gennem energiforbruget sker via afbrænding af natur- og biogas, hvilket medfører en udledning af bl.a. CO 2, SO 2 og NO x. Størrelser af disse udledninger ses af nedenstående figur og skema 2. Hvad er en miljødeklaration? Elforsyninger, fjernvarmeforsyninger, gasforsyninger mv. opgiver på deres energityper miljødeklarationer, som fortæller, hvor stor forurening energien forårsager. F.eks. har EnergiDanmark opgivet, at der udledes 446 g CO 2 pr. kwh forbrugt el. Der er afkast fra røggas fra natur- og biogaskedler samt ventilations-afkast fra bygningens rum. Der er ingen væsentlige lugtkilder, da slam fra Aalborg Renseanlæg Øst pumpes i lukkede systemer til slamtørringsanlægget, og slam fra Aalborg Renseanlæg Vest transporteres via lastbil i lukkede containere til slamtørringsanlægget. Det færdige granulat er stort set lugtfrit. Der er ligeledes ingen udledning af støv, da den støvholdige vanddamp fra slamtørringen, føres igennem en cyklon, der udskiller støvet. Støvet bliver tilbageført med slammet til tørring, og støvhåndteringen foregår således også som et lukket kredsløb. Indeks 130 120 110 100 90 80 70 60 50 400 2008 2009 2010 2011 2012 CO2 SO2 NOx Indekstal for emission af CO 2, SO 2 og NO X fra slamtørringsanlægget. I 2012 udledtes 2.102 tons CO 2, 347 kg SO 2 og 3.931 kg NO X. Variationer i emissionerne skyldes dels variationer i forbrug af naturgas, el, biogas og afsat fjernvarme, og dels variationer på miljødeklarationerne for de samme. Naturgas- og elforbrug har været større i 2012 end i 2011 og fjernvarmeafsætningen har været mindre, som det fremgår i afsnittet "Energi". Side 7 Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2012
Miljødeklarationerne for CO 2 faldet fra 2011 til 2012, når det gælder el, men øget når det gælder fjernvarme. For SO 2 er miljødeklarationen øget, når det gælder fjernvarme. Miljødeklarationen for NO X har været lavere for både el og fjernvarme i 2011 end i 2012. Affald Slammet fra alle kloakselskabets renseanlæg bliver hygiejniseret og tørret på slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. Det granulat, som kommer ud af denne proces, bliver afsat til energiproduktion, og restproduktet bliver nyttiggjort til industrielle formål. I 2012 blev granulatet afsat til Aalborg Portland mod tidligere, hvor det tidligere blev afsat til tyske kraftværker. Askeresten indgår i produktionen af cement. Slamtørringsanlægget har en kapacitet på ca. 113 tons slutafvandet slam/døgn, og modtager ca. 25-30 tons/døgn fra Aalborg Renseanlæg Vest og 10-14 tons/døgn fra Aalborg Renseanlæg Øst. Cement-clinker med en enkelt glødende clinke. På renseanlæggene blev der i alt i 2012 efter forgasning produceret 13.747 tons våd slam med et tørstofindhold på ca. 29 %, svarende til 3.929 tons tørstof. Det producerede slam er sendt til tørring på tørringsanlægget. Ud over det producerede slam fra 2012 er tørreanlægget blevet tilført 345 tons tørstof fra forrige års produktion. Af den samlede tilførte mængde blev 3.797 tons tørstof tørret, og 477 tons tørstof lagret til senere tørring. Der er i 2012 ikke at spredt slam ud på de tilhørende miljøgodkendte arealer ved renseanlægget. Det er første gang i den tid, der er blevet tørret slam, at det ikke har været nødvendigt. Det tørrede slam udgør 3.609 tons tørstof granulat med tørstofindhold på ca. 93 %, og dette er sendt til nyttiggørelse hos Aalborg Portland. Andelen af slam, der er tørret, har i 2012 været 97 % set i forhold til årets slamproduktion. Det er en væsentlig forbedring i forhold til 2010 og 2011, hvor denne andel har været hhv. 67 % og 91 %. Målsætningen om en genanvendelses-procent på minimum 95 % er dermed nået for første gang siden 2004. Dette er resultat af en målrettet indsats omkring tiltag til at øge oppetiden på tørreanlægget, og dermed opnå en mere stabil drift af slamtørringsanlægget. Forbedringstiltagene er beskrevet nærmere under afsnittet "Miljøberetning". Termoolie recirkuleres i et lukket system, mens hjælpestoffer bortskaffes efter Kommunens regulativer. Råstof og hjælpestoffer Der indgår vand fra egen boring til kølevandet. I processerne på slamtørringsanlægget bruges derudover kun mindre mængde hjælpestoffer til afsyring af varmeveksleren og salt til blødgøring af vand til tørreanlægget, i mængder som opgivet i skema 2. Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 8
Skema 2: Energi og affald Regnskab Måltal Regnskab Måltal Metode 1 Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 2012 2013 Energiforbrug og -produktion Elforbrug M/NRB MWh 1.763 1.368 1.279 1.502-1.573 - Biogas S m 3 300.000 450.000 600.000 600.000 600.000 550.000 600.000 Naturgasforbrug M/NRB Nm 3 687.593 485.038 477.226 571.320 650.000 630.668 650.000 Afsat fjernvarme M/NRB m 3 29.562 41.518 6.952 19.442 20.000 5.804 20.000 Emissioner fra energiforbrug/prod. 2 CO 2 B/NRB ton 2.242 1.559 1.621 1.915 2.088 2.102 2.060 SO 2 B/NRB ton 0,31 0,29 0,32 0,36 0,36 0,35 0,36 NO x B/NRB ton 3,6 3,1 3,8 4,0 4,2 3,9 4,1 Råstof og hjælpestoffer Kemikalie til afsyring af varmeveksler M/OTH kg 500 50 460 600-560 - Salt til blødgøring, tørreanlæg M/OTH ton 5 Vand fra egen boring M/NRB m 3 14.649 9.201 11.613 12.714-16.348 - Affald/restprodukter Produceret slam M/OTH ton TS 4.527 4.703 4.880 4.209 4.500 3.929 4.500 Afsat slamgranulat til nyttiggørelse 3 M/OTH ton TS 3.836 2.524 2.903 3.629-3.606 - Slam til tørring 4 M/OTH ton TS 3.853 (85%)2.594 (55%)3.055 (67%) 3.820 (91%) Min. 95% 3.797(97%) 100% Slam til tørring 5 M/OTH ton TS 3.853 (85%)2.594 (55%)3.055 (62%) 3.820 (75%) Min. 95% 3.797 (89%) Min. 90% Slam til deponi 5 M/OTH ton TS 691 (15%)1.745 (37%) 990 (20%) 926 (18%) Max. 5% 0 (0%) 0% Slam på lager 5 S ton 0 (0%) 365 (8%) 882 (18%) 345 (7%) - 477 (11%) Max. 10% Note 1: Se forklaring bagerst i hæftet. Note 2: Eksklusiv bidrag fra transport og godtgørelse for granulat. Note 3: De afhændede mængder, som er afsat eksternt til nyttiggørelse. Indeholder foruden slam fra årets produktion også slam fra slamlageret fra forrige års produktion. Note 4: Procentsatsen angiver, hvor stor en del der tørres i forhold til det i året producerede slam. Note 5: Mængderne angår slamproduktionen i det aktuelle år samt den tilkørte mængde til tørreanlægget fra slamlageret fra det forrige år. Procentsatserne angiver anvendelse i forhold til det i året producerede slam og tilførsel fra slamlageret fra det foregående år. Mål og muligheder Kloakselskabet har på baggrund af sin mission og vision, og på baggrund af sit ledelsessystem, som kaldes "SOL-systemet", udarbejdet politik, målsætninger og mål for arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø. Politikken beskriver, hvad Kloakselskabet vil efterstræbe, og for at sikre at dette opnås, er der udarbejdet målsætninger og mål, som løbende bliver ajourførte. I korte træk handler politikken om at: Håndtere spildevand med færrest mulige gener for borgere og miljø Levere ydelser af en høj kvalitet, ensartethed og effektivitet Tilpasse sig ændringer i overordnede rammer og lovgivning Realisere "Vision 2100" ud fra strategier om central spildevandsrensning og decentral regnvandshåndtering Løbende forbedre forhold vedrørende arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø - med hensynstagen til økonomi, planlægning og organisation Sikre et højt informationsniveau - baseret på nøgleordene troværdig, åben, rettidig og systematisk samt kommunikere præcist og ensartet. Målsætninger De udarbejdede målsætninger og mål skal være med til at sætte fokus på, at politikken fuldføres og dokumenteres gennem de målbare mål. Side 9 Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2012
De, for drift af slamtørringsanlægget, relevante målsætninger (markeret med ) og delmål for 2012 (markeret med -) er følgende: Sikre høj driftssikkerhed og forsyningssikkerhed uafhængig af ydre påvirkninger - Tørre alt slam i slamtørringsanlægget, så der ikke er noget der skal deponeres og afsætte det tørrede slam til nyttiggørelse Sikker og attraktiv arbejdsplads - Gennemføre kampagne om nærved-ulykker - Udvikle velkomstprogram for nye medarbejdere Ønsker robuste og effektive miljø- og energimæssige løsninger Miljøberetning I 2012 fortsatte gennemførelsen af målrettede undersøgelser og tiltag for at øge driftstiden på tørreanlægget. Tiltagene har bestået af følgende: Opbygning af risikobaseret reservedelslager Fornyelse af vitale reservedele Fokus på renholdelse af biogaskedel, kondensatvarmeveksler mv. Reduktion af fejlmeldinger i PLC Udskiftning af noder (styringskomponenter) På grund af driftsstop har der i en årrække ikke været kapacitet til at tørre 100 % af det producerede slam, og det har været nødvendigt at udlægget 10-40% af slammet på de tilhørende miljøgodkendte arealer. De seneste års tiltag har igen betydet mere kontinuert drift med færre stop. Slutresultatet er, at det ikke har været nødvendigt at udlægge slam på de miljøgodkendte arealer hverken ved Renseanlæg Vest eller ved Renseanlæg Øst i 2012, se mere i afsnittet "Affald" samt skema 2. Efter tørring sendes slammet til nyttiggørelse ved forbrænding og anvendelse af askeresten. Indtil 2012 blev det tørrede slam nyttiggjort i Tyskland. Efter gennemført udbud i 2011 nyttiggøres det tørrede slam nu lokalt på Aalborg Portland igen, som det gjorde fra 2000 til 2006. Her anvendes det tørrede slam som biobrændsel ved cementproduktion. Askeresten indgår i produktionen af cement. Ved kørsel til Tyskland blev der årligt kørt ca. 260.000 km ved transporten af slam. Der køres nu ca. 20.000 km årligt inkl. transporten af slam fra Aalborg Renseanlæg Vest til Aalborg Renseanlæg Øst. Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2012 Side 10
Gennemførelse af udskiftning af noder fortsætter i 2013, hvor målsætningen er, at hygiejnisere og tørre alt produceret slam og dermed undgå at sprede slam på de miljøgodkendte arealer. Slamlageret anvendes til at opmagasinere slammet i situationer med slamtørringsanlægget ikke i drift. Den oplagrede mængde søges tørret løbende og senest i det efterfølgende år. Transporten af afvandet slam fra dekanteren på Renseanlæg Øst til slamtørringsanlægget er blevet optimeret. Slammet afledes nu direkte til transportpumpen over til lagersiloen i slamtørringsanlægget. Ved forenkling og udskiftning af pumper er der opnået elbesparelse og større driftssikkerhed. Desuden er rørføringen til slamtørringsanlægget udvidet til tre strenge. Tidligere var det kun muligt, at pumpe det afvandede slam til modtagesiloen - hvorfra det blev pumpet videre til lagersiloen og videre igen til fluid bed-tørrer eller direkte til slamlagerpladsen. Med den nye udvidelse kan det afvandede slam fra Renseanlæg Øst også pumpes direkte til lagersiloen. Herved er det muligt at spare viderepumpningen fra modtagesilo til lagersilo inde i slamtørringsanlægget. Side 11 Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2012