Mediernes Valgkamp - Et forsknings- og formidlingsprojekt om folketingsvalget i 2005

Mediernes Valgkamp - Et forsknings- og formidlingsprojekt om folketingsvalget i 2005 Af Peter Bro, Rasmus Jønsson, Søren Schultz Jørgensen og Poul Anders Pedersen Marts 2005

Om projektet Mediernes Valgkamp er et forsknings- og formidlingsprojekt om folketingsvalget 2005. Det er udviklet og gennemført af forskningsadjunkt Peter Bro fra MODINET-centeret/Syddansk Universitet ekstern lektor Rasmus Jønsson fra RUC, udviklingsdirektør Søren Schultz Jørgensen fra Huset Mandag Morgen og journalist Poul Anders Pedersen fra Ugebrevet Mandag Morgen. Projektet havde dog ikke været muligt uden medvirken fra en lang række mennesker, der på forskellige måder har bidraget med afdækningen af valgkampen. Først og fremmest har en række studentermedhjælpere fra Huset Mandag Morgen foretaget et kolossalt arbejde med at analysere medieindholdet under valgkampen ud fra en række prædefinerede analyse-parametre. Søren Bertram Andreasen, Andreas Brunsgaard-Jørgensen, Simon Strange, Martin Musil, Nynne- Cecilie Schmidt, Morten Skjoldager, Niels Christian Alberg Nielsen og Marie Brunsvik Heinskou har således i fællesskab analyseret mere end fire tusinde nyhedsartikler og -indslag. Samtidig har de haft overskud til løbende at bidrage med gode råd til såvel forsknings- som formidlingsindsatsen. Derudover har projektlederne anvendt et rådgivende panel som sparringspartnere. Panelet bestod af professor Anker Brink Lund fra CBS, professor Kim Schrøder fra RUC og Niels Krause-Kjær fra SDU, som hver især havde særlige faglige forudsætninger for at bidrage til analyserne af mediernes indhold, mediernes påvirkning fra politikere og deres indvirken på vælgernes holdninger. Endelig har forskningsprogrammet MODINET (Medier og Demokrati i Netværkssamfundet) og Huset Mandag Morgen bidraget med mandskab, materiel og ikke mindst økonomiske midler, uden hvilke forsknings- og formidlingsvisionerne ikke var blevet omsat til virkelighed. På disse to bidragsyderes hjemmesider findes mere materiale om projektet (www.mm.dk / www.modinet.dk) Ansvaret for analyserne i denne rapport - udgivet i marts 2005, præcis to måneder efter valgets udskrivelse - påhviler dog alene de fire projektledere bag Mediernes Valgkamp. Og i denne rapport har vi koncentreret indsatsen om at præsentere datamaterialet fra projektet i en lettilgængelig form i håbet om, at rapporten kan vække interesse for en bredere kreds med interesse for medier og politik. 2

Indholdsfortegnelse 1. Projekt Mediernes Valgkamp 4 1.1. Metoden bag Mediernes Valgkamp 5 1.2. Formidlingen af Mediernes Valgkamp 6 2. Mediernes valg 8 2.1. Nyhedsformidlingens omfang og præmisser 8 2.2. Nyhedsformidlingens emner og fokus 11 2.3. Nyhedsformidlingens arke-aktører 13 2.4. Nyhedsformidlingens politikere og partier 15 2.5. Opsamlende betragtninger om mediernes valgkamp 19 3. Mediernes vilkår og virkning 21 3.1. Presserådgivere og politiske redaktørers opfattelse af mediernes valgkamp 21 3.2. Befolkningens opfattelse af mediernes valgkamp 25 3.2.1. Emnerne under valgkampen 26 3.2.2. De enkelte sager under valgkampen 28 3.2.3. Vælgernes vurdering af mediernes arbejde under valgkampen 29 3.2.4. Vælgernes vurdering af den medialiserede valgkamps relevans 35 3.2.5. Mediedækningens betydning for vælgernes syn på politik 36 3.2.6. Mediedækningens oplevede underholdningsværdi blandt vælgerne 38 4. Bilag A - Kodeskema 41 4.2. Kodeskemaets enkelte variabler 41 4.3. Beskrivelse af kodeskemaets variabler 47 5. Bilag B - Survey-analyse 58 5.1. Spørgsmål i survey-analysen 58 3

1. Mediernes Valgkamp I takt med at antallet af danskere, som er medlem af et politisk parti, falder, og at deltagerlysten ved de politiske møder i forsamlingshusene synes at svinde, har nyhedsmedierne fået en nærmest monopolstatus som formidlingsled mellem folkevalgte og vælgere. I dag taler man derfor om tre nøgleaktører i forbindelse med folketingsvalg: Politikere, medier og borgere. Set i det perspektiv kan det dog synes paradoksalt, at danske valgkampe indeholder masser af nyheder og analyser om politikernes gøren og laden, og om vælgernes vandringer mod snart den ene partiblok, snart den anden. Hvorimod vi sjældent hører særligt meget om nyhedsmedierne, og om deres betydning for politikernes og vælgernes holdninger og handlinger. De få analyser, der bliver foretaget, strækker sig ofte ikke længere end til forholdsvis simple konstateringer af hvilke sager, der har sat den politiske dagsorden, eller også bliver analyserne først færdiggjort flere måneder eller år efter folketingsvalgene er afgjort. Hvorfor de først afføder refleksion blandt politikere, redaktører, journalister, forskere og andre aktører efter valgkampens afslutning. Denne problematik har forsknings- og formidlingsprojektet Mediernes Valgkamp forsøgt at råde bod på under folketingsvalget 2005. Ideen har kort fortalt været at foretage analyser af nyhedsmediernes virke under valgkampen - og ligeledes at publicere analyserne under valgkampen. Formidlingen skete bl.a. via samarbejde med Ugebrevet Mandag Morgen, dagbladet Politiken og Danmarks Radio, der alle bragte dele af analyserne, mens valgkampen var i gang. Projektets motiv, metode og samlede datamateriale er i denne rapport beskrevet i en kort og kontant form. Rapporten er disponeret således, at den resterende del af dette første kapitel beskriver den metodiske tilgang i ultrakort form. En mere udførlig gennemgang af metoden findes i det vedlagte bilagsmateriale. Rapportens andet kapitel beskriver de væsentligste forhold omkring mediernes dækning af folketingsvalget. Endelig beskriver tredje kapitel, hvordan de politiske partiers pressechefer, de politiske 4

redaktører og ikke mindst et repræsentativt udsnit af danskerne oplevede forholdet mellem medier og politik, mens valgkampen udspillede sig. 1.1. Metoden bag Mediernes Valgkamp Afdækningen af mediernes valgkamp har taget afsæt i valgkampens politiske input, dens journalistiske output og outputtets effekt over for vælgerne. Tre faser, som er sammenfaldende med, hvad der i andre sammenhænge er blevet beskrevet som journalistikkens eksterne faktorer - svarende til produktions-, publikations- og perceptionsfasen. Figur 1. Forholdet mellem politikere, medier og borgere i Mediernes Valgkamp Politikere Medier Borgere I første fase har journalister kontakt til en række forskellige kilder i forbindelse med produktionen af artikler og indslag. Det redaktionelle resultat af denne kontakt bliver syn- og hørligt for læsere, lyttere og seere i publikationsfasen, hvor artiklerne og indslagene bliver offentliggjort og - afhængig af vælgernes perception - kan påvirke alt fra holdninger til handlinger på valgdagen. Disse tre faser er blevet afdækket med en række forskellige metoder i Mediernes Valgkamp: Produktionsfasen blev belyst gennem en række daglige semi-strukturerede interviews med partiernes kampagneledere (typisk pressechefer) og daglige semistrukturerede interviews med nyhedsmediernes kampagneledere - det vil sige politiske redaktører. Analyserne af publikationsfasen byggede på den daglige behandling af valgkampen i Jyllands- Posten, Berlingske Tidende, Politiken, Ekstra Bladet, B.T., Information, Urban og metroxpress, TV Aviserne kl. 18.30 og kl. 21.00 på DR1, Nyhederne kl. 19.00 og 22.00 på TV 2 samt Radioaviserne kl. 7.00 og 12.00 på DR. Endelig blev to roterende regionalaviser også analyseret dagligt. Af afgrænsningsmæssige årsager blev der alene anvendt artikler og indslag, som specifikt refererede til valgkampen - og var at finde i forbindelse med nyhedsmediernes egen prioritering af ny- 5

heds- eller indlandsstoffet. Det vil sige, at artikler på eksempelvis avisernes udlands- eller kultursider ikke blev inddraget i analysen. Analyserne af det ikke desto mindre ganske omfattende materiale skete på baggrund af et såkaldt kodeskema, som er vedlagt i rapportens bilagsmateriale (Bilag A), hvor der også findes en nærmere beskrivelse af, hvordan mediematerialet blev analyseret i forhold til en række variabler, såsom genre, form, fokus, præmisleverandør, nøgleaktører, dominerende partier mv. Endelig blev vælgernes perception af nyhedsmediernes valgdækning løbende afdækket. Det skete ved daglige interviews med gennemsnitligt 120 repræsentativt udvalgte danskere, der blev stillet spørgsmål om, hvilke nyheder de havde hæftet sig ved, hvilken betydning nyhederne havde for dem, og hvordan valgkampen påvirkede deres generelle syn på forholdet mellem medier og politik. Disse tre faser blev afdækket simultant, efterhånden som folketingsvalget 2005 skred frem. Samlet set blev seks faste politiske pressechefer interviewet 21 gange, fire faste politiske redaktører blev interviewet 21 gange, ligesom 2.578 danskere i alt blev interviewet. Disse interviews blev suppleret med analyser af flere end 4.000 artikler og indslag i nyhedsmedierne under valgkampen. De seks politiske pressechefer og fire politiske redaktører blev i den forbindelse alle bedt om at forholde sig til, hvad der havde været det foregående døgns vigtigste politiske begivenhed - og hvad der ville blive den vigtigste sag i det kommende døgn. Metoden bag befolkningsanalysen er - ligesom metoden bag medieanalysen - beskrevet mere fyldestgørende i bilagsmaterialet (Bilag B). 1.2. Formidlingen af Mediernes Valgkamp Det omfattende materiale til trods var det fra første færd målet at mindske den tidsmæssige forskydning mellem forskningsprocessen og formidlingsprocessen, så analyserne løbende kunne afrapporteres. Til det formål var der fra starten indgået mere eller mindre formaliserede formidlingsaftaler med Dagbladet Politiken, Danmarks Radio og naturligvis også Ugebrevet Mandag Morgen Hver uge under valgkampen blev resultater fra projektet således offentliggjort i form af artikler i Ugebrevet Mandag Morgen, analyser på Politikens analysesider hver tirsdag og torsdag, samt et par 6

ugentlige interviews til Danmarks Radio, der primært blev bragt på P1 (P1 Morgen og P1 Eftermiddag) samt i Deadline på DR2. Den løbende publicering har naturligvis baseret sig på foreløbige analyseresultater, og nærværende rapport rummer derfor første samlede præsentation af datamaterialet (medieanalyser og interviews med politiske pressechefer, politiske redaktører og borgere) fra hele valgkampen. Afrapporteringen af forsknings- og formidlingsprojektet slutter dog ikke med denne udgivelse. Udover en række planlagte udgivelser i videnskabelige sammenhænge (såsom videnskabelige artikler og antologibidrag) bliver materialet fra Mediernes Valgkamp også gjort tilgængeligt for nyhedsformidlere, forskere og andre som kunne være interesseret i at foretage egne analyser med afsæt i de analyserede artikler og indslag. Rapporten med resultaterne af Mediernes Valgkamp bliver således med tiden suppleret med en CDrom og / eller en internet-tilgængelig database, hvor de kvantitative data bliver stillet til rådighed for alle, som kunne være interesserede i at foretage egne analyser med afsæt i det indsamlede datamateriale. Udover at datamaterialet kan anvendes til at generere ny viden til brug for forskning eller nyhedsformidling, kan det således anvendes i studiesammenhænge - på eksempelvis landets journalist- og statskundskabsuddannelser. Datamaterialet bliver tilgængeligt via hjemmesiderne hos Huset Mandag Morgen (www.mm.dk) og MODINET (www.modinet.dk) fra 1. august 2005. 7

2. Mediernes valg Mediernes dækning af folketingsvalget 2005 var på flere fronter overvældende. I kvalitativ forstand kom den overvældende nyhedsformidling til udtryk gennem nyhedsmediernes og -formidlernes anvendelse af mange nye metoder og virkemidler - såsom dagsordensættende meningsmålinger og forskellige borgerpaneler, der var med til at påvirke alt fra valg af historier og kilder til vinklinger. 2.1. Nyhedsformidlingens omfang og præmisser Men også i kvantitativ forstand var mediernes dækning af valget overvældende. I løbet af den 21 dage lange valgkamp - fra udskrivelse af folketingsvalget den 18. januar til valgdagen den 8. februar 2005 - producerede de nyhedsmedier, som Mediernes Valgkamp valgte at analysere, mere end 4.000 artikler og indslag om valgkampen. Figur 2. Mediernes dækning af valgkampen fra den 18. januar til den 8. februar 2005 Dækning af valgkampen Artikler og indslag Procent Politiken 532 13 Jyllands-Posten 403 10 Berlingske Tidende 466 12 Ekstra Bladet 250 6 BT 218 5 Information 338 8 Urban 255 6 metroxpress 330 8 Regionale (2 dgl. i rotation) 591 14 Kl. 07.00 Radioavisen 70 2 Kl. 12.00 Radioavisen 93 2 Kl. 18.30 TV-Avisen 143 4 Kl. 21.00 TV-Avisen 149 4 Kl. 19.00 Nyhederne 102 3 Kl. 22.00 Nyhederne 71 2 Samlet 4011 100 Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at tabellen alene viser antallet af artikler og indslag om valgkampen, og ikke længden målt i forhold til spaltemillimeter og indslagsekunder. Selv om det eksempelvis fremgår af tabellen, at TV Avisen kl. 18.30 har haft næsten halvanden gang så mange indslag som TV 2 Nyhederne kl. 19.00, kan de med andre ord godt have sendt lige mange sekunder. 8

På samme måde gælder det, at der ganske vist kan være betydelig forskel mellem antallet af valgartikler i dagbladene i valgperioden - eksempelvis mellem Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende. Men deres respektive produktion målt i spaltemillimeter kan give et andet billede af, hvilke medier der har været mest produktive i valgkampen. For alle nyhedsmedier, der er analyseret i Mediernes Valgkamp - hvad enten man ser på elektroniske eller skrevne - gælder dog, at de stort set har fulgt de samme publiceringsfrekvenser henover folketingsvalgets 21 dage. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at der bliver produceret flest nyhedsartikler og -indslag om valget på hverdage, hvorefter omtalen daler lidt i weekenden. Denne tendens gælder for alle tre uger af valgkampen. Om end man naturligvis skal gøre sig bevidst, at nyhedsmedierne rykker dele af omtalen over i andre programsegmenter og sektioner eksempelvis ved at have flere artikler i kultursektionerne og indslag i søndagsmagasiner. Sammenligner man valgkampens første og anden halvdel var omtalen næsten identisk for begge medietyper. Mest omtale af valget havde de elektroniske medier på valgets første dag, og den mindste dækning på valgets 12. dag, mens de skrevne medier havde mest omtale på valgkampens tredje dag og mindst på valgets 13. dag. Endelig har de skrevne medier i Mediernes Valgkampen i gennemsnit produceret omkring fem gange så mange enheder hver dag som de elektroniske medier. Samlet set har der således været en række fællestræk ved nyhedsformidlingens omfang, når man på baggrund af det analyserede datamateriale i Mediernes Valgkamp ser på forhold som, hvornår der har været mest og mindst dækning af valgkampen, hvordan dækningen fordeler sig henover en uge, og hvordan størrelsesforholdet har været mellem skrevne og elektroniske medier. Med tanke på den omfattende nyhedsformidling under valgkampen, er det oplagt at se nærmere på, hvem eller hvad der initierede de mange artikler og nyhedsindslag. Her viser opgørelserne, at det i mere end halvdelen af de godt 4.000 artikler og indslag var nyhedsformidlere, der leverede præmissen for den enkelte nyhedshistorie. 9

Denne præmis har pressen blandt andet leveret ved at få foretaget meningsmålinger, som leder dem til eksempelvis at lave nyhedshistorier om nye vælgervandringer eller interviews med valgforskere. Politikerne kan dog også selv fungere som præmisleverandører. Sådan som det eksempelvis kan ske, når de fremlægger nye udspil eller i pressemeddelelser kommenterer andre politikeres udspil. I den forbindelse skal naturligvis gøre sig klart, at det ikke i alle tilfælde vil fremgå klart, hvorvidt nyhedsformidlerne rent faktisk har leveret præmissen til en historie. I nogle tilfælde kan nyhedsformidlerne således være blevet kraftigt tilskyndet af eksempelvis partiernes presserådgivere, som har forsynet dem med velegnet materiale. Med det forbehold for øje viser analyserne af artiklerne og indslagene om valgdækningen, at politikerne under ét har igangsat nyhedshistorier i hvert tredje tilfælde. Endelig viser analyserne også, at eksterne begivenheder (såsom naturkatastrofer) og andre aktører (såsom virksomheder eller forskningsinstitutioner) kun i ringe grad har initieret nye historier. Figur 3. Præmisleverandører i forhold til valgkampsdækningen i skrevne og elektroniske medier Præmisleverandør Artikler og indslag Procent Pressen 2030 51 Politikere 1338 33 Andre aktører 580 14 Eksternt forløb 40 1 Andet 13 0 Samlet 4001 100 Analyserer man forskellene mellem præmisleverandørerne i de skrevne og elektroniske medier er der ikke umiddelbart de store forskelle. I hvert fald ikke så længe man bare ser på de overordnede præmisleverandører. Sådan som de er præsenteret ovenfor. Men ser man nærmere på, hvad der mere konkret har leveret præmissen, fremstår et par interessante forskelle. Andelen af nyhedshistorier, hvor pressen har fungeret som præmisleverandør, er stort set identiske for de skrevne og elektroniske medier. Men nærmere analyser viser, at den elektroniske presse fungerer som selvstændig præmisleverandør hvert 10. indslag, mens det i den skrevne presse sker i hver 20. artikel. 10

En anden forskel mellem de skrevne og elektroniske medier er, at politikere med egne udspil også i højere grad fungerer som præmisleverandører i de elektroniske medier end i de skrevne medier. Til gengæld er de skrevne medier bedre til at lave opfølgninger på nye politiske udspil, hvor andre politiske aktører får mulighed for at blande sig i debatten. Dette kommer konkret til udtryk ved, at de skrevne medier i højere grad starter nye historier på baggrund af politiske reaktioner på udspil i eget parti, udspil i andre partier og udspil fra andre aktører - såsom virksomheder, organisationer, myndigheder, borgere mv. I forhold til udspil fra andre aktører er forskellene mellem de skrevne og elektroniske medier dog mindre. 2.2. Nyhedsformidlingens emner og fokus Opgørelserne over de emner, som blev behandlet i nyhedsmedierne, viser, at der var mange sager og temaer fremme under folketingsvalget. Men analyserne viser samtidig, at det stort set ikke er nogle politiske sager og temaer, som bliver fastholder over længere tid eller i noget større omfang. Figur 4. Nyhedsmediernes dækning af prædefinerede emner under folketingsvalget Dækning af valgkampen Artikler og indslag Procent 1: Arbejdsløshed 140 3 2: Arbejdsmarked i øvrigt 98 2 3: Skatter og afgifter 95 2 4: Økonomi i øvrigt 100 2 5: Sundhed 19 0 6: Sygehuse 38 1 7: Daginstitutioner 26 1 8: Folkeskolen 55 1 9: Ældre 132 3 10: Uddannelse og forskning 121 3 11: Velfærd i øvrigt 88 2 12: Udlændinge 208 5 13: Retspolitik 56 1 14: Miljø 85 2 15: Etik og moral 105 3 16: Ulandsbistand 13 0 17: International politik 106 3 18: EU 21 1 19: Politik og personer 1406 35 20: Kommunalreform 36 1 21: Andet 1056 26 Samlet 4004 100 11

Under de tidligere folketingsvalg har der ofte været nogle få emner, der har formået at præge nyhedsformidlingen. Eksempelvis var udlændingespørgsmålet et stort emne under valgkampen i 2001. Men under 2005-valgkampen var nyhedsformidlerne nok med til at sætte dagsordenen, men de havde sjældent held til at fastholde den i længere tid ad gangen. Emner som Irak-krigen og kommunalreformen, som havde præget nyhedsmedierne inden valget, kom således kun til at spille en marginal rolle, idet kun tre ud af fire artikler og indslag om international politik handlede specifikt om Irak-krigen. De væsentligste emner, der blev behandlet under valgkampen, var således valgkampen selv - og de personer og partier, der optrådte i den. Denne tendens fremgår også af figur 5. Tabellen viser, hvordan nyhedsformidlerne valgte at frame eller fokusere deres nyhedsartikler og -indslag i forhold til tre definerede journalistiske rammer. Af tabellen fremgår det, at journalisterne under folketingsvalget i 2005 fokuserede mest på de processer, som omgiver politikken. Det vil typisk sige historier, som tager afsæt i et hvorfor - spørgsmål - eksempelvis hvorfor et parti eller en politiker har spillet ud med et konkret forslag. Artikler og indslag som i højere grad handlede om, hvad partierne ville gøre altså spørgsmål om det politiske indhold - prægede kun en tredjedel af artiklerne og indslagene. Spørgsmålet om hvem - altså den person-fokuserede nyhedsformidling - udgjorde knapt hver femte artikel og indslag. Figur 5. Nyhedsmediernes fokus under folketingsvalget Fokus Artikler og indslag Procent Proces 1814 45 Person 724 18 Politik (indhold) 1464 36 Samlet 4003 100 Sammenligner man de elektroniske medier og de skrevne medier (de regionale aviser fraregnet) fremgår det, at de elektroniske medier fokuserer betydeligt mere på politiske processer end de skrevne. 52 pct. af indslagene i de elektroniske medier handler således om processerne bag politikken, mens det drejer sig om 45 pct. for de skrevne medier. 12

Til gengæld fokuserer de elektroniske medier mere på det politiske indhold (39 pct.) end de skrevne medier (34 pct.) og mindre på enkeltpersoner. For de landsdækkende skrevne medier gælder således, at lidt mere end hver femte artikel (21 pct.) handler om enkeltpersoner, mens det kun er omkring hver tiende hos de elektroniske medier (8 pct.). 2.3. Nyhedsformidlingens arke-aktører Den megen fokus på de politiske processer i folketingsvalget kommer også til udtryk i forhold til brugen af kilder - herunder både dem, som bliver citeret, og dem, som blot bliver omtalt. Mens knap syv ud af ti kilder er politikere og hver tiende er en borger, kæmper eksperter og medierepræsentanter en hård kamp om tredje- og fjerdepladsen i forhold til flest henvisninger. Figur 6. Nyhedsmediernes omtale og citat af fremtrædende aktør-grupper Arke-aktører Artikler og indslag Procent Politikere 14136 68 Borgere 2158 10 Eksperter 1117 5 Medierepræsentanter 1061 5 Myndigheder 856 4 Organisationer 528 3 Virksomheder 396 2 Kulturpersoner 263 1 Andet 377 2 Samlet 20717 100 Når medierepræsentanterne - som tæller journalister, redaktører mv. - fylder så meget, hænger det ikke mindst sammen med, at de har særlige forudsætninger for at deltage som aktører i artikler og indslag i en medievalgkamp, hvor der er megen fokus på politiske processer. Her er de nemlig daglige observatører i forhold til spillet på Christiansborg og partiernes interne og eksterne opgør. Denne tendens til procesjournalistik bliver endnu tydeligere, når man ser nærmere på kategorien af eksperter. Kategori indeholder nemlig ikke kun universitetsansatte forskere, men også andre grupper, som ikke henter deres ekspert -prædikat gennem forskning. Som det fremgår af figur 7 er det således mindre end hver tredje ekspertkilde (28 pct.), der rent faktisk kommer fra et universitet. 13

Figur 7 viser i den forbindelse, at der er stor forskel mellem, hvor universitetsfolkene kommer fra. Københavns Universitet kommer ind på en første plads, ikke mindst takket været valgforskere, der også ofte optræder som kommentatorer i procesjournalistikken, mens Ålborg Universitet, når en anden plads på grund af forskere inden for bestemte politikområder - ikke mindst velfærd. Figur 7. Nyhedsmediernes brug af universitetskilder under folketingsvalget Universitet Artikler og indslag Procent Københavns Universitet 113 10 Aalborg Universitet 51 5 Aarhus Universitet 50 4 Roskilde Universitetscenter 29 3 Syddansk Universitet 19 2 Copenhagen Business School 18 2 Handelshøjskolen i Århus 9 1 Danmarks Pædagogiske Universitet 8 1 Samlet 297 28 For universiteter som Syddansk Universitet og Roskilde Universitet gælder det endvidere, at flere af de mest anvendte kilder end ikke er deciderede forskere, men har journalistisk baggrund eller indsigt og hører under institutter for medier, kommunikation og journalistik, med titler som journalistiske lektorer, eksterne lektorer mv. Mens fastansatte universitetsforskere - som en tommelfingerregel - optræder som hver 10. kilde i nyhedsmediernes hverdagsdækning, figurerer de kun som én ud 100 kilder i valgkampsdækningen. Og mange af de mere klassiske universitære discipliner - såsom økonomi - er svagt repræsenteret på kildelisten i forbindelse med folketingsvalget 2005. Sammenholder man i den forbindelse arke-aktørerne med nyhedsformidlernes valg af fokus fremgår det klarere hvilke faggrupper, der optræder i hvilke sammenhænge. Den yderste højre kolonne i Figur 8 viser den samlede andel, som de enkelte arke-aktører udfylder, mens de tre kolonner til venstre for denne angiver, hvordan denne samlede andel fordeler sig. 14

Figur 8. Brug af udvalgte kilde-grupper fordelt i forhold til nyhedsmediernes fokus Arke-aktører Proces Person Politik (indhold) Samlet andel Politikere 48 18 34 68 Borgere 48 16 36 10 Eksperter 60 8 32 5 Medierepræsentanter 62 18 20 5 Myndigheder 36 11 54 4 Organisationer 41 7 51 3 Virksomheder 41 12 47 2 Kulturpersoner 48 32 20 1 Andet 49 9 43 2 Samlet 48 17 35 100 Af tabellen fremgår det, at politikernes fordeling mellem de tre fokusområder svarer meget godt til den samlede fordeling af nyhedsformidlingen i forhold til proces, person og politisk indhold (jf. figur 5), mens der for andre aktører er tydelige tendenser i forhold til den ene, anden eller tredje af kategorierne. Når medierepræsentanter optræder i artikler eller indslag vil det således i mere end seks ud 10 tilfælde være i forbindelse med en proceshistorie, og andelen er næsten den samme for eksperterne. Hvilket er et vidnesbyrd om de mange forskellige former for eksperter, der blev anvendt under folketingsvalget i 2005. Omvendt fremgår det, at når myndigheder, organisationer og virksomheder optræder i nyhedsmedierne, sker det i omkring halvdelen af tilfældene som led i en artikel eller et indslag med et politiskindholdsmæssigt fokus. Ligesom det fremgår af tabellen, at når kulturpersonligheder - såsom skuespillere, sportsfolk mv. - optræder, så er det ofte for at sige noget om politikerne som personer. 2.4. Nyhedsformidlingens politikere og partier Når politikere optræder som kilder under folketingsvalget i syv ud af 10 indslag eller artikler, dækker det over store udsving. Dels i forhold til hvilke partier de enkelte politikere kommer fra, dels i forhold til hvor meget forskellige politikere inden for hvert parti bliver omtalt eller citeret. Under folketingsvalget skilte to politikere sig særligt ud i forhold til andelen af omtale. 15

Samlet set henviste næsten 5.000 gange direkte til navngivne politikere. Sammenholder man de 1.294 henvisninger til Anders Fogh Rasmussen med det samlede antal artikler og indslag på mere end 4.000, svarer det til, at han blev omtalt eller citeret i knapt hver tredje nyhedshistorie, analyser, leder mv. i nyhedsmedierne. Figur 9. De mest omtalte politikere under folketingsvalget Person-omtale Artikler og indslag Procent 1. Anders Fogh Rasmussen 1294 27 2. Mogens Lykketoft 953 20 3. Marianne Jelved 332 7 4. Pia Kjærsgaard 270 6 5. Bendt Bendtsen 257 5 6. Jens Rohde 159 3 7. Frank Jensen 158 3 8. Bertel Haarder 146 3 9. Connie Hedegaard 145 3 10. Lars Løkke Rasmussen 138 3 11. Claus Hjort Frederiksen 130 3 12. Holger K. Nielsen 115 2 13. Svend Auken 111 2 14. Lene Espersen 104 2 15. Martin Geertsen 100 2 16. Thor Pedersen 93 2 17. Søren Pind 74 2 18. Pia Gjellerup 70 1 19. Henriette Kjær 68 1 20. Peter Skaarup 67 1 Samlet 4784 100 Den næstmest omtalte politiker under folketingsvalget var Mogens Lykketoft, der til sammenligning blev omtalt eller citeret i knap hver fjerde-femte artikel eller indslag. I den forbindelse gælder det i øvrigt for begge politikere, at andelen mellem omtale og citat ligger på omkring en tredjedel - svarende til ca. 33 pct. citat og 67 pct. omtale. Derefter er der et kraftigt fald i henvisningerne til de næste politikere på top 20-listen. Fælles for personerne på listen er, at de er partiledere, ministre i den siddende regering, eller toneangivende politikere i de største partier. Kun to politikere bryder billedet - de Københavnske V-borgmestre Søren Pind og Martin Geertsen - der fik omtale som følge af et internt partiopgør i valgets slutfase. 16

For politikerne længere nede af listen er det karakteristisk, at de har en højere citatandel end de to øverste på listen. Pia Kjærsgaard har en citatandel på 56,0 - svarende til at hun for hver to omtaler har lidt over et enkelt citat - Bendt Bendtsen har en citat-andel på 56,7, Marianne Jelved på 67, 7 og Holger K. Nielsen på 130,0, idet han er mere citeret end omtalt. Der er dog også andre interessante forskelle mellem måderne, hvorpå de mest omtalte medievante politikere under valgkampen indgår i nyhedsformidlingen. Hvis man således sammenholder omtalen og citaterne med de seks førnævnte toppolitikere med nyhedsformidlernes fokus fremgår det, hvornår de hver især indgår i artikler om henholdsvis processer, personer og politisk indhold. Figur 10. Fokus på toppolitikere under folketingsvalget Fokus på toppolitikere Proces Person Politik (indhold) Omtale / citat Anders Fogh Rasmussen 50,9 18,6 30,5 1294 Mogens Lykketoft 54,0 22,4 23,6 953 Marianne Jelved 57,9 19,4 22,7 332 Pia Kjærsgaard 53,7 23,3 23,0 270 Bendt Bendtsen 42,7 17,8 39,5 257 Holger K. Nielsen 42,2 23,5 31,3 115 Tabellen viser, at der var en betydelig forskel mellem, hvilket fokus nyhedsformidlerne valgte at anlægge på henholdsvis Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft. Førstnævnte fik lov at forholde sig mere til substans-politiske problemstillinger og mindre til personspørgsmål og til procesjournalistikken med dens fokus på f.eks. meningsmålinger og interne magtkampe. Bendt Bendtsen var i den forbindelse den toppolitiker af de seks partiformand, som i størst omfang blev omtalt eller citeret i forbindelse med politisk-indholdsmæssige problemstillinger. Et fokus, som ikke mindst skyldes dankortgebyr-sagen, hvor ministeren på et tidligere tidspunkt i valgkampen valgte at annullere en tidligere indgået aftale omkring gebyrer på betalingskortet. Nyhedsformidlingens tendenser mod, hvad der er blevet beskrevet som et præsidentvalg, gælder dog ikke kun i forhold til omtalen af enkeltpersoner, hvor to personer - næsten svarende til to præsidentkandidater - modtager mærkbart mere medieopmærksomhed end andre politikere. Den samme tendens gør sig gældende på partiplan. 17

Denne tendens fremgår af to forskellige opgørelser. I den første, Figur 11, kan man alene se på andelen af omtale og citatet fra politikere fra de forskellige partier (her er også medtaget henvisninger til folk fra partiorganisationerne). Heraf fremgår det, at Venstre og Socialdemokraterne i overvældende grad er de to partier, som er blevet citeret og omtalt mest. Figur 11. Henvisninger til partier under folketingsvalget Omtale / citat af parti Aktør-andel Aktør-antal Omtalt Citeret Venstre 29 3843 70 30 Socialdemokraterne 26 3461 75 25 Konservative 11 1481 73 27 Det Radikale Venstre 10 1305 73 27 Dansk Folkeparti 9 1178 76 24 SF 6 738 69 31 Enhedslisten 3 738 75 25 Kristendemokraterne 2 288 76 24 CD 2 210 75 25 Minoritetspartiet 1 130 73 27 Samlet 99 13065 73 27 Dernæst er der - som det var tilfældet i omtalen af enkeltpolitikere - et kraftigt fald ned til de næste partier. Her er der endvidere en række forskelle i forhold til listen over de mest omtalte enkeltpolitikere. På politiker-hitlisten lå Marianne Jelved nummer tre, efterfulgt af henholdsvis Pia Kjærsgaard og Bendt Bendtsen. Placeringerne for deres partier er lidt anderledes. Samlet set er de konservative ministre således med til at sikre, at partiet kommer længere op ad listen over de mest omtalte partier. Analyserne af mediehenvisningerne til partierne viser endvidere, at det ikke kun er Holger K. Nielsen, der relativt får mest omtale, men også at SF er det af partierne, der får den højeste andel af citater. Dansk Folkeparti har her den laveste andel. Som nævnt fremgår tendensen til to meget omtalte partier dog også på anden måde: Nemlig når ikke bare man analyserer, hvor meget partierne (kvantitativt) har optrådt i de skrevne og elektroniske nyhedsmedier, men også når man analyserer hvilke partier, der har været dominerende i de enkelte artikler og indslag. I mange artikler og indslag bliver der således henvist til flere partier, mens det kun er et enkelt og to eller tre partier, som har en dominerende rolle i artiklen eller indslaget. Eksempelvis, fordi det 18

handler om et opgør mellem to partiers syn på en given problematik, og hvor der i forbifarten bliver henvist til andre partier. Figur 12. Dominerende partier under folketingsvalget Dominerende partier Artikler og indslag Procent Venstre 1340 28 Socialdemokraterne 1123 24 Konservative 615 13 Dansk Folkeparti 470 10 Det Radikale Venstre 467 10 SF 257 5 Enhedslisten 172 4 Kristendemokraterne 128 3 CD 81 2 Minoritetspartiet 61 1 Samlet 4714 100 Denne opgørelse over dominerende partier afviger en smule fra den foregående opgørelser over omtalen og citaterne fra partierne, men tendensen er ikke desto mindre den samme. To partier skiller sig kraftigt ud i forhold til andre partier - om end man naturligvis kan indvende at dækningen ikke adskiller sig forfærdeligt meget i forhold til den endelige mandatfordeling efter valget. 2.5. Opsamlende betragtninger om mediernes valgkamp Analyserne af nyhedsmediernes valg under folketingsvalget 2005 har afsløret en række interessante forhold. Blandt de vigtigste er, at der på mange måder var tale om en omfattende valgkamp. Dels kvantitativt, hvor mange medier producerede betydeligt mere end under foregående folketingsvalg, dels kvalitativt, idet nyhedsmedierne afprøvede en række nye journalistiske metoder og virkemidler. Et andet vigtigt forhold har været, at nyhedsmedierne har været dagsordensættende, om end de ikke har haft held til at fastholde dagsordener. I mere end halvdelen af artiklerne og indslagene har journalisterne selv leveret præmissen, men analyserne viser også, at nye emner hurtigt er kommet til. Hvilket ifølge nogle nyhedsformidlere skyldes manglende medspil fra politikere og eksperter. Et tredje vigtigt forhold har været atomiseringen af autoritet. Forskere har således spillet en meget lille rolle under valgkampsdækningen i forhold til hverdagsdækningen, mens andre eksperter - pri- 19

mært mediernes egne folk eller folk med tidligere erfaring i forhold til presserådgivning for partierne - har spillet aktive roller i mediebilledet. Denne udvikling hænger sammen med et fjerde vigtigt forhold under folketingsvalget i 2005: At nyhedsformidlingen i høj grad har fokuseret på politiske processer snarere end på det politiske indhold. I proceshistorierne har det således været mere oplagt at anvende kilder med nært kendskab til de politiske processer på Christiansborg og partiorganisationerne. Det har betydet, at Christiansborg-journalister og tidligere pressechefer har spillet en stor rolle som kilder, og at de forskere, som er kommet til orde, har været dem som beskæftiger sig med de mere processuelle sider af politikken, som f.eks. valgforskerne, der kan fortolke bevægelserne i vælgerbefolkningen. Forskningskilder med viden om de politiske sagområder og økonomi har derimod været fraværende. Endelig har et femte vigtigt forhold været, at nyhedsmedierne har dækket valgkampen som et præsidentvalg. Dette er både kommet til udtryk ved et stærkt fokus på to politiske kandidater, som har bejlet til statsministerposten, og til de to partier, som står bag repræsentanterne til kampen om statsministerposten. 20

3. Mediernes vilkår og virkning Det publicerede indhold er ikke det eneste, som er blevet analyseret som led i Mediernes Valgkamp. I forløbet, der går forud for selve offentliggørelsen af artikler og indslag - i produktionsfasen - er journalister og redaktører afhængige af kontakten til kilderne. Og efterfølgende er medieindholdet også i større eller mindre omfang i stand til at påvirke holdninger og handlinger blandt vælgernes. Disse produktions- og perceptionsfaser er også blevet genstand for analyser. Analyserne af produktionsfasen har taget afsæt i daglige, semi-strukturerede interviews med seks politiske presserådgivere og fire politiske redaktører. Perceptionsanalysen tager udgangspunkt i en omfattende, internetbaseret survey-undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af vælgerbefolkningen. (jf. Bilag B) Analyserne af produktionsfasen - med de politiske redaktører og pressechefer - og af perceptionsfasen - med et repræsentativt udsnit af vælgerne - bliver beskrevet i det følgende i to separate afsnit. Og i første omgang handler det om, hvordan pressecheferne og redaktørerne opfattede medievalgkampen, som den skred frem. 3.1. Presserådgivere og politiske redaktører Under selve valgkampen blev pressecheferne fra Dansk Folkeparti, Venstre, De Konservative, De Radikale, Socialdemokraterne og SF dagligt interviewet ud fra en målsætning om at få deres syn på: 1) Hvad der har været de vigtigste temaer i valgkampens seneste 24 timer, og 2) Hvad der bliver de vigtigste temaer i valgkampens næste 24 timer. I de seks pressechefers løbende vurdering af valgkampen går en række af konklusionerne fra indholdsanalysen igen (jf. kapitel 2.). En samlet gennemgang af pressechefernes vurderinger af, hvad der har været det vigtigste tema i valgkampens sidste døgn, viser, at der stort set ikke er nogen temaer, der holder mere end to døgn. Som vist i figur 13 skifter de politiske pressechefers syn på, hvad der er vigtigt, stort set hver eneste dag under valgkampen. Kun beskæftigelsesproblematikken - med udgangspunkt i slagterifyringerne 21

i Hjørring - samt de interne kriser i henholdsvis Socialdemokraterne og Venstre får lov at køre i mere end et døgn. Figur 13. Temaer som pressecheferne anser for de vigtigste under folketingsvalget Dag Tema ifølge pressecheferne 19. jan. Børnefamilien 20. jan. Lukning af slagteri i Hjørring 21. jan. Lukning af slagteri i Hjørring, Gebyr på Dankort 22. jan. Beskæftigelse, V- overbud 23. jan. Finansministeriets beregninger af S udspil 24. jan. Connie Hedegaards udtalelser om valgkampen, Vismændenes kritik af V udspil 25. jan. Vismændenes kritik af V udspil 26. jan. Duel i Brøndby mellem Fogh og Lykketoft 27. jan. Ældre og stregkoder 28. jan. Offentliggørelse af ledighedstal 29. jan. Interne problemer i S (Svend Aukens udtalelse) 30. jan. Interne problemer i S (Svend Aukens udtalelse) 31. jan. Intet gennemgående tema 1. feb. Intet gennemgående tema 2. feb. Duel mellem Fogh og Lykketoft 3. feb. Ingen gennemgående temaer 4. feb. Intern uro i V (Geertsen/ Rohde) 5. feb. Intern uro i V (Geertsen/ Rohde) 6. feb. DF udspil om regeringsgrundlag 7. feb. Partilederrunder 8. feb. Ingen gennemgående temaer Pressecheferne fremhæver stort set dagligt under valgkampen nye temaer som de vigtigste, hvilket underbygger konklusionerne fra indholdsanalysen om, at valgkampens dagsordener var meget omskiftelige. Der er i pressechefernes vurdering derfor ingen temaer i valgkampen, der holder sig mere end et par dage. 22

Som vist i ovenstående tabel fylder de to statsministerkandidater og deres to partier en del i pressechefernes optik. Der bliver både lagt vægt på de formelle begivenheder, som f.eks. topmøderne og Tv-duellerne mellem Mogens Lykketoft og Anders Fogh Rasmussen, og på de konflikter og begivenheder, som er relateret til de to statsministerkandidater og deres partier. Udover interviews med pressecheferne blev der hver dag under hele valgkampen foretaget interviews med fire politiske redaktører fra henholdsvis DR, Ekstra Bladet, Berlingske Tidende og Fyns Stiftstidende. Målet var også her at få deres syn på: 1) Hvad der har været de vigtigste temaer i valgkampens seneste 24 timer og 2) hvad der bliver de vigtigste temaer i valgkampens næste døgn. Figur 14. Temaer som de politiske redaktører anser for de vigtigste under folketingsvalget Dag Tema ifølge politiske redaktører 19. jan. Børnefamilie 20. jan. Beskæftigelse 21. jan. Beskæftigelse 22. jan. Beskæftigelse 23. jan. Intet gennemgående tema 24. jan. Connie Hedegaards kritik af valgkampen 25. jan. Intet gennemgående tema 26. jan. Duellen mellem Fogh og Lykketoft 27. jan. Intet gennemgående tema 28. jan. Overfaldet på Fogh 29. jan. Intern splid i S 30. jan. Intern spild i S 31. jan. Intern spild i S 1. feb. Intet gennemgående tema 2. feb. Duellen mellem Fogh og Lykketoft 3. feb. Intet gennemgående tema 4. feb. Intern splid i V 5. feb. Intern splid i V 6. feb. Intet gennemgående tema 23

7. feb. Meningsmålinger- udsigt til spænding 8. feb. Meningsmålinger- udsigt til spænding I de fire redaktørers vurdering af valgkampen er der generelt stor overensstemmelse med indholdsanalysen og spindoktorernes syn på valgkampen. I redaktørernes vurdering kan der heller ikke spores dagsordener, der holder i længere perioder. Beskæftigelsestemaet med afsæt i slagterifyringen i Hjørring er som det eneste tema på redaktørernes dagsorden i 3 døgn. Ellers er det de interne kriser i Socialdemokratiet og Venstre og de sidste dages spænding i meningsmålingerne som redaktørerne fremhæver henover mere end et døgn. Redaktørernes generelle vurdering af valgkampens temaer understreger endnu engang de manglende gennemgående temaer i valgkampen. Samtidig er der stor lighed mellem pressechefernes og redaktørernes vurdering af, hvad der bliver døgnets vigtigste temaer. Hvilket understreger den fælles forståelse blandt aktørerne i produktionsfasen. Konklusionerne fra indholdsanalysen og pressechefernes vurderinger om, at de procesrelaterede temaer fylder mere end de substansrelaterede temaer, går også igen hos de politiske redaktører. Også i deres svar er der fokus på duel-møderne mellem Fogh og Lykketoft, de interne stridigheder i S og V, og spekulationer om meningsmålinger og mandatfordeling Generelt set gælder således, at både blandt partiernes pressechefer og de politiske redaktører er der gennemgående et stort fokus på valgkampens processer, som f.eks. partiernes indbyrdes forhold, interne stridigheder i partierne, kontroversielle udmeldinger, og nye meningsmålinger om større eller mindre vælgervandringer. Sammenholder man samtlige svar, pressecheferne afgav gennem hele valgkampen, fylder de procesrelaterede temaer 44 pct., personrelaterede temaer 15 pct., mens det politiske indhold udgør 41 pct. Blandt de politiske redaktører er der et endnu større fokus på de procesrelaterede temaer (58 pct.), nogenlunde det samme fokus på personer (14 pct.), mens politiske indholdsspørgsmål kun fylder 28 pct. 24

Figur 15: Presserådgivere og redaktørers fokus i hele valgkampen. Fokus Presserådgiver Redaktør Proces 44 % 58 % Person 15 % 14 % Politik (indhold) 41 % 28 % Set ud fra pressecheferne og de politiske redaktørers udtalelser tegner der sig et klart billede af, at det specielt er i valgkampens sidste halvdel, at procestemaerne fylder meget (jf. figur 16 og figur 17). Hele 73 pct. af de temaer som pressecheferne fremhæver i den sidste del af valgkampen handler om spil og processer. Samme tendens kan ses hos de politiske redaktører, der fremhæver 68 pct. procesrelaterede temaer i den sidste del af valgkampen. Figur 16. Presserådgivere og redaktørers fokus i første del af valgkampen. Fokus Presserådgiver Redaktør Proces 19 % 45 % Person 19 % 34 % Politik (indhold) 62 % 21 % Figur 17. Presserådgivere og redaktørers fokus i anden del af valgkampen. Fokus Presserådgiver Redaktør Proces 73 % 68 % Person 11 % 17 % Politik (indhold) 16 % 15 % Omvendt ligger hovedparten af de indholdsorienterede politiske temaer i den første del, hvor 62 pct. af pressechefernes svar drejer sig om politisk substans, mens de politiske redaktørers svar udgør 21 pct. De personrelaterede temaer fordeler sig jævnt gennem hele valgkampen, dog har redaktørerne i første del af valgkampen et lidt større fokus på personerne (34 pct.). 3.2. Befolkningens syn på mediernes valgkamp Som en del af Mediernes Valgkamp blev der hver dag via analyseinstituttet Zapera stillet en række faste spørgsmål til et repræsentativt udsnit af vælgerbefolkningen. I alt blev der henover valgkampen fra den 18. januar til den 8. februar indsamlet svar fra 2.578 respondenter, hvilket svarer til gennemsnitligt 112 respondenter om dagen. (se bilag B for den nærmere metode) 25

Metoden gør det muligt dels at få et billede af befolkningens samlede vurdering af mediernes valgkampsdækning, dels at efterspore, hvordan vælgerbefolkningens vurdering eventuelt har udviklet sig i løbet af valgkampen, dag for dag, uge for uge. De spørgsmål og udsagn, respondenterne blev bedt om at forholde sig til, falder i fem hovedgrupper: 1) Spørgsmål om de overordnede emner og sager under valgkampen, 2) spørgsmål om karakteren af mediernes valgkampsdækning, 3) spørgsmål om den oplevede relevans af mediernes valgkampsdækning, og 4) spørgsmål og udsagn om mediernes påvirkning af respondentens syn på politik. Endelig handlede 5) en gruppe af spørgsmål og udsagn om den oplevede underholdningsværdi i valgkampsdækningen. Sådan som den kom til udtryk både i forhold til valgkampen og i forhold til synet på den valgaften, som for TV-kanalerne stod som kulminationen på flere ugers dækning af folketingsvalget. Svarene på disse fem hovedområder gennemgås i det følgende. 3.2.1. Emnerne under valgkampen Vælgerbefolkningen blev hver dag bedt om at angive, hvilket tema der optog dem mest under valgkampen. Respondenterne blev præsenteret for en liste med 20 prædefinerede emner og måtte kun sætte et kryds. Resultatet af denne survey-analyse viser, at der hos befolkningen har været en højere grad af emne-mæssig sammenhæng, end der har været i medierne. Opgjort uge for uge viser svarene således, at befolkningens emnemæssige orientering har været relativt stabil under valgkampen. De fire emner, som flest respondenter udpegede som vigtigst i den første uge - skatter, ældre, arbejdsløshed og udlændinge - lå også øverst på prioriteringslisten hos befolkningen i både uge 2 og uge 3. Valgkampen, som den udspillede sig i medierne, formåede altså ikke i nævneværdig grad at ændre befolkningens opfattelse af, hvilke politiske emner der var vigtigst. Der er dog enkelte marginale forskydninger i forhold til denne del af befolknings-analysen, som er værd at hæfte sig ved lidt mere indgående: 26

Skattespørgsmålet var i alle valgkampens tre uger det tema, som flest respondenter fandt vigtigst. Og opmærksomheden på dette tema ser ud til at være vokset, efterhånden som valgkampen skred frem. Skattespørgsmålet kulminerede i uge 2, hvor 16 pct. af respondenterne i gennemsnit udpegede det som vigtigst. Ældre-temaet var det næststørste tema i befolkningen i valgkampens første uge, hvor 11 pct. af respondenterne udpegede det som vigtigst. Opmærksomheden på dette tema faldt i valgkampens to sidste uger, til henholdsvis 9 og 7 pct. En lignende dalende opmærksomhed er der omkring arbejdsløshedsspørgsmålet, som i uge 1 blev udpeget som vigtigst af 10 pct. af respondenterne, men som faldt til 8 pct. i både uge 2 og 3. Udlændinge- og integrationstemaet undergik den modsatte udvikling blandt de adspurgte. 9 pct. havde dette tema som det vigtigste i uge 1, 11 pct. i uge 2 og 12 pct. i uge 3. I valgkampens første uge var udlændinge det fjerde højest prioriterede tema i vælgerbefolkningen - i uge 2 og 3 var spørgsmålet det næsthøjest prioriterede. Disse små forskydninger til trods er det generelle billede, at befolkningens prioriteter ikke er præget af de store forskydninger henover folketingsvalgkampen. Temaer som børn og daginstitutioner, folkeskole, uddannelse og forskning samt sygehuse ligger under hele valgkampen og varierer mellem 4 og 7 pct. Befolkningens lavest prioriterede emner under valgkampen er EU, u-landsbistand, retspolitik, miljø, etiske og moralske spørgsmål og til dels kommunalreformen. Blandt de spørgsmål, som vælgerne prioriterer lavest, er dermed flere såkaldt ny-politiske emner. De højest prioriterede emner er, med undtagelse af udlændinge- og integration, orienteret mod klassiske velfærdspolitiske spørgsmål. 27

Figur 18. Befolkningens opfattelse af de vigtigste temaer under folketingsvalget De vigtigste temaer for befolkningen Uge 1 Uge 2 Uge 3 Arbejdsløshed 10% 8% 8% Arbejdsmarkedet i øvrigt 2% 3% 4% Skatter og afgifter 13% 16% 14% Økonomi i øvrigt 2% 2% 2% Sundhed 2% 2% 3% Sygehuse 7% 5% 4% Daginstitutioner og børn 6% 5% 5% Folkeskolen 6% 5% 5% Ældre og hjemmepleje 11% 9% 7% Uddannelse og forskning 4% 5% 5% Velfærd i øvrigt, sociale ydelser m.v. 6% 7% 7% Udlændinge og integration 9% 11% 12% Retspolitik 2% 2% 3% Miljø 2% 2% 2% Etik og moral 3% 4% 2% Ulandsbistand 1% 3% 1% International politik, f.eks. Irak, NATO 3% 3% 3% EU 1% 1% 1% Politik og personer 6% 5% 5% Kommunalreform 4% 2% 4% Andet 2% 2% 1% Ingen af de ovenstående 2% 2% 2% Ved ikke 1% 3% 3% 3.2.2. De enkelte sager under valgkampen Udover de prædefinerede emnekategorier blev respondenterne hver dag bedt om - i et åbent svarfelt - at anføre den nyhed, de havde hæftet sig mest ved det seneste døgn. Svarene skulle gøre det muligt dels at se, hvilke konkrete politiske sager og begivenheder, som vælgerne hæftede sig ved, dels at se, i hvilken udstrækning vælgerne - uhjulpet - fokuserede på de samme emner. De åbne svar viser, at befolkningens opfattelse af valgkampes vigtigste nyheder var ganske omskiftelige. De sager, der i længst tid var i fokus hos vælgerne, var henholdsvis spillet om fjernelsen af Dankort-gebyret og den interne splid i partiet Venstre omkring Martin Geertsens opstilling i Sdr. Storkreds. Begge lå de øverst på listen over sager i vælgernes opmærksomhed i tre dage. Generelt er billedet imidlertid ganske fragmenteret. Kun på fire ud af valgkampens 21 dage har mere end en femtedel af vælgerne hæftet sig ved samme sag. Mest opmærksomhedssamlende var 28

Dankort-gebyr-sagen, som i valgkampens tredjedøgn blev fremhævet som den vigtigste nyhed af hele 32 pct. af de adspurgte. Figur 19. De emner, befolkningen hæftede sig ved dag for dag De vigtigste emne under valget ifølge vælgerne pct. af de adspurgte Dag 1: Børnefamilier 17 Dag 2: Børnefamilier 22 Dag 3: Dankortgebyr 32 Dag 4. Dankortgebyr 21 Dag 5: Dankortgebyr 15 Dag 6: Beskæftigelse 11 Dag 7: S-krise 11 Dag 8: Brøndby-møde 16 Dag 9: Radikal video 13 Dag 10: Svendborg-demonstration 27 Dag 11: S mister (kvindelige) stemmer 16 Dag 12: S mister (kvindelige) stemmer 11 Dag 13. Foghs påstand om "hemmelig" SR-aftale 14 Dag 14: Duel ml. Fogh og Lykketoft 5 Dag 15: Duel ml. Fogh og Lykketoft 8 Dag 16: Radikal fremgang 5 Dag 17: V-opgør i Kbh. 19 Dag 18: V-opgør i Kbh. 13 Dag 19: V-opgør i Kbh. 12 Dag 20: Fornyet spænding om valgresultatet 18 Hverken over tid eller på enkeltsager har valgkampen således været præget af fælles opmærksomhed. I alt 13 nyheder præger listen over de sager, som befolkningen samlet set hæftede sig mest ved gennem valgkampens tre uger. Iøjnefaldende er det, at det kun er i valgkampens første seks døgn, at de største enkeltnyheder i befolkningens øjne er politiske substans-spørgsmål: Løfterne til børnefamilierne, Dankort-gebyret samt beskæftigelsen. I de efterfølgende to uger er de nyheder, der erobrer størst opmærksomhed, sager om det politiske spil, kriser i de enkelte partier, bevægelser i meningsmålingerne, en venstreorienteret demonstration mod statsministeren i Svendborg samt debat-duellerne mellem Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft. 3.2.3. Vælgernes vurdering af mediernes arbejde under valgkampen Respondenterne i befolkningsundersøgelsen er hver dag blevet bedt om at forholde sig til en række udsagn om karakteren af mediernes dækning af valgkampen. Det er først og fremmest sket i såkald- 29