Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Hidtil har privatskolernes fremgang særligt været et byfænomen. Men nye tal viser, at andelen af privatskolebørn har grebet om sig i landkommunerne, hvor der nogle steder er sket en fordobling på 10 år. Dermed har landkommunerne overhalet bykommunerne. Forstætter udviklingen, vil hvert fjerde barn i landkommunerne gå i privatskole i 2030. Men der er markant ulighed i, hvor stor en social opgave privatskolerne løfter. Så når hvert tredje barn i nogle kommuner går i privatskole i dag, må vi sikre, at privatskolernes rettigheder og pligter går hånd i hånd. I 2003 gik 10,4 pct. af landkommunernes skolebørn i privatskole, mens tallet var 12,9 pct. for bykommunerne. Siden da er der sket en markant stigning i landkommunerne, så 15,4 pct. af landbø r- nene går i privatskole mod 15,1 pct. af bybørnene. Fortsætter de sidste 10 års udvikling vil 23,9 pct. af landsbykommunernes børn gå i privatskole i 2030. For bybørnene vil tallet være 18,5 pct. FIGUR 1: UDVIKLING I ANDEL AF GRUNDSKOLEELEVER I PRIVATSKOLE 1 30 25 20 15 10 5 0 22,4 23,9 20,9 19,4 17,9 17,9 18,5 16,4 15,1 16,7 17,3 14,0 12,9 13,1 15,5 16,1 15,0 13,1 10,4 11,8 Bykommuner Landkommuner Fremskrivning for bykommuner baseret på udviklingen Fremskrivning for landkommuner baseret på udviklingen 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 1 Landkommune dækker over Kommunale Nøgletals kategorier landkommuner og yderkommuner, mens bykommuner dæk ker over bykommuner og mellemkommuner Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T.41 77 45 71 E. jjs@cevea.dk Forfatter Sarah Richardt Schoop, Analysestudent E. srs@cevea.dk Jens Jonatan Steen, analysechef Notat Tema: Ny ulighed Publiceret d. 15-11-2013 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea
r fordobler andelen af privatskoleelever på 10 år I nogle kommuner er andelen af skolebørn, der går i privatskole fordoblet fra 2003 til 2013. Dette er tilfældet på Samsø og i Lolland, Syddjurs, Tønder og Langeland. Det viser figur 2, som oplister de 10 kommuner, hvor der har været den største stigning i andelen af skolebørn i privatskole fra 2003 til 2013. På Samsø er andelen eksempelvis steget med 23,2 pct. point, fra 15 pct. i 2003 til 38,2 pct. i 2013. I Lolland er der sket en stigning på 13,1 pct. point, fra 13,8 til 26,9 pct. Og i Odder ligger andelen nu på 28,3 pct. mod 16,4 i 2003, og er altså steget med 11,9 pct. point. Ud af disse 10 kommuner med den største stigning i andel grundskoleelever er otte kommuner landog yderkommuner. Ringsted og Odder er undtagelsen. FIGUR 2: KOMMUNER MED DEN STØRSTE STIGNING I ANDEL GRUNDSKOLE- ELEVER I PRIVATSKOLE, Stigning i pct. point, Samsø 38,2 23,2 Lolland 26,9 13,1 Syddjurs 19,3 12,5 Odder 28,3 11,9 Nyborg 31,2 11,0 Tønder 22,8 10,6 Bornholms 24,2 10,6 Langeland 17,3 10,3 Ringsted 21,2 8,5 Faaborg-Midtfyn 32,5 8,4 Ser man på andelen af privatskoleelever i storbyerne, så har stigningen her været langt mindre her, som det ses af figur 3. Og i de seneste år er udviklingen stagneret, og ligefrem vendt, i de fleste storbyer. I København var andelen af skolebørn i privatskole på sit højeste i 2011, hvor 28,1 pct. af de københavnske børn var privatskoleelever. I 2013 er andelen faldet til 27,6 pct. Også i Aalborg er andelen faldende fra 12,4 pct. i 2012 til 12,3 pct. i 2012. Særligt markant er udviklingen dog på Frederiksberg, hvor landets største tilbagegang for privatskolerne har fundet sted. I 2008 gik 24,6 pct. af Frederiksbergs børn på privatskole, men i 2013 er tallet faldet til 21,4 pct. Hvor der altså er markante stigninger på spil i en hel række landkommuner, går udviklingen i den anden retning i storbyerne. FIGUR 3: PRIVATSKOLEELEVER I STORBYKOMMUNER Stigning i pct. point, Københavns 27,6 2,8 Aarhus 14,6 3,2 Aalborg 12,3 1,6 Odense 19,3 4,5 Frederiksberg 21,4-5,3 2
I 10 kommuner er andelen af privatskoleelever samlet set faldet i perioden. På Frederiksberg er andelen eksempelvis faldet med 5,3 pct. point, i Dragør med 2,4 pct. point og i Brønderslev med 1 pct. point. Det ses af figur 4. FIGUR 4: KOMMUNER MED DET STØRSTE FALD I ANDEL GRUNDSKOLEELEVER I PRIVATSKOLE, Stigning i pct. point, Frederiksberg 21,4-5,3 Dragør 2,9-2,4 Brønderslev 4,7-1,0 Fredericia 12,0-0,8 Jammerbugt 7,7-0,8 Lyngby-Taarbæk 12,9-0,8 Egedal 8,7-0,4 Allerød 4,7-0,2 Gladsaxe 21,2-0,2 Skanderborg 11,1-0,1 Hvert tredje barn i privatskole Den store tilvækst i andelen af skolebørn i privatskoler betyder, at virkeligheden i nogle kommuner er, at hvert tredje barn har sin skolegang i en privatskole. Det ses af figur 3, som viser de 10 kommuner, hvor andelen af grundskoleelever i privatskole er størst i 2013. På Samsø går 38,2 pct. af kommunens skolebørn i privatskole, i Faaborg-Midtfyn er andelen 32,5 pct. og i Nyborg er tallet på 31,2 pct. FIGUR 5: DE 10 KOMMUNER MED STØRST ANDEL I PRIVATSKOLE, 2013 Privatskole, pct. Samsø 38,2 Faaborg-Midtfyn 32,5 Nyborg 31,2 Gribskov 30,8 Odder 28,3 Københavns 27,6 Lolland 26,9 Morsø 26,6 Bornholms 24,2 Holbæk 24,0 Kilde: Kommunale Nøgletal 3
Til sammenligning går 16,0 pct. af landets samlede antal skolebørn i privatskole i 2013. Dermed er tallet steget med 3,4 pct. point fra 2003, hvor andelen lå på 12,6 pct. FIGUR 6: ANDEL SKOLEBØRN I PRIVATSKOLE PÅ LANDSPLAN privatskole i 2003, pct. Stigning i pct. point, 12,6 16,0 3,4 I den anden ende af skalaen skiller en række kommuner sig ud med kun et fåtal af elever i privatskole. Som figur 7 viser, så går blot 2,9 pct. af børnene i Dragør i privatskole, på Fanø er andelen blot 3,9 pct. og i Brønderslev og Allerød går også mindre end fem procent af kommunens børn på privatskole, nemlig 4,7 pct. FIGUR 7: DE 10 KOMMUNER MED MINDST ANDEL GRUNDSKOLEELEVER I PRIVATSKOLE, 2013 Privatskole, pct. Dragør 2,9 Fanø 3,9 Brønderslev 4,7 Allerød 4,7 Skive 5,3 Vallensbæk 6,2 Struer 6,8 Jammerbugt 7,7 Varde 8,1 Vejen 8,1 Kilde: Kommunale Nøgletal Det offentlige tilskud skal motivere til socialt ansvar Udviklingen synes kun at gå i en retning på landsplan: stadigt flere og flere forældre sender deres børn i et privat alternativt til folkeskolen. Årsagerne hertil er ligeså mange, som der er børn i privatskolerne. Det kan være forældre, der af bekymring for deres egne børn, tager dem ud af en folkeskole, hvor de oplever, at andelen af ressourcesvage elever er for stor eller de ønsker et andet indhold i undervisningen. Det kan være forældre, der ønsker, at deres børn går på en skole med særlige værdier eller fokus på alternativ pædagogik og kreative fag. Det kan være forældre, der føler sig nødsaget til selv at oprette en privatskole, fordi skolelukninger i landkommuner betyder, at der er for langt til den nærmeste folkeskole. Forældre er i deres fulde ret til at vælge den skole, de mener, vil være bedst for deres barn. Men som samfund bør vi stræbe efter, at vores fælles folkeskole forbliver det naturlige førstevalg for langt de fleste forældre. For at sikre dette er det nødvendigt, at man fra politisk hånd prioriterer folkeskolen og 4
sikrer, at skolen har midlerne og lærerne tiden til at skabe en både faglig og socialt stærk folkeskole. Og vi bør arbejde på, i den udstrækning det er muligt, at undgå at skolelukninger skal betyde, at forældre, der i bund og grund ønsker at bakke op om den fælles folkeskole, føler sig nødsaget til at oprette et privat alternativ. Men uanset årsagen til den stadig større tilstrømning til privatskolerne, så betyder stadigt flere børn i privatskole også, at stadigt flere offentlige kroner siver til privatskolerne. Og vi skal derfor blive bedre til fra politisk hånd at sikre, at de offentlige tilskud følges op af krav og forventninger til privatskolerne om at tage ansvar for fællesskabet, og at vi fordeler den pose penge privatskolerne får, ud fra hvor stor en social opgave de løser. For privatskolerne er internt betydeligt mere polariserede end folkeskolen 2. Til trods for at elevsammensætningen på privatskolerne på gennemsnittet ligner folkeskolens, så dækker gennemsnitstallene over både en række udpræget ressourcestærke og en række udpræget ressourcesvage privatskoler. På de 10 mest ressourcestærke privatskoler har 4,8 pct. af eleverne forældre på overførselsindkomst, men andelen på de mest ressourcesvage privatskoler er på 72,8 pct. Og hvor 73,5 pct. af eleverne kommer fra en uddannelsesvant baggrund med forældre med forældre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse på de mest ressourcestærke privatskoler, så har blot 9,5 pct. af eleverne forældre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse på de mest ressourcesvage privatskoler. Det kortlægger Ceveas analyse Ekstrem ulighed mellem privatskolerne, september 2013. I Danmark anno 2013 er forældrenes uddannelse og indkomstgrundlag stadig afgørende for, hvor godt et barn klarer sig i skolen. Den sociale arv er ikke til at overse. Men undersøgelser fra bl.a. AE-Rådet og COWI viser, at blandede klasser kan bryde den sociale arv 3. Derfor bør man modarbejde polarisering, uanset om det måtte være i folkeskole- eller privatskoleregi. De store forskelle i privatskolernes sammensætning, når det kommer til elevernes ressourcemæssige baggrund, kalder på økonomisk omfordeling privatskolerne imellem. Som det ser ud i dag, så tild e- les privatskolerne nemlig samme offentlige tilskud pr. elev med kun minimal omfordeling skolerne imellem 4. En social omfordeling af tilskuddene internt privatskolerne imellem skal sikre en bedre sammenhæng mellem omfanget af den sociale opgave den enkelte privatskole løfter og det offentlige tilskuds størrelse. Samtidig vil dette fremme incitamentet til socialt ansvar og en mere blandet elevsamme n- sætning på de privatskoler, hvor det i dag ikke er tilfældet, frem for at dette modarbejdes af tilskudssystemet. Det kunne eksempelvis udmøntes i et socialt taxameter til privatskolerne. Metode Fremskrivningen er lavet ved at udregne stigningen i andel af børn i privatskole samlet set for perioden 2003-2013 og dividere dette tal med antallet af år. Den gennemsnitlige årlige stigning er herefter brugt til at udregne, hvor stor en andel, der vil gå i privatskole i 2030, hvis udviklingen fortsætter. 2 Anvendt Kommunal Forskning. (2012). Privatskolerne og det sociale ansvar. 3 AE-Rådet. Klassekammerater har stor betydning for uddannelse. Gundgaard, Jens, COWI. (20.januar 2008). Det sociale miljøs betydning for de unges uddannelsesmønster 4 220 mio. kr., svarende til 5 pct. af driftstilskuddet til privatskolerne, går til den såkaldte SPS-pulje (Specialpædagogisk Støtte). Puljens størrelse fastlægges årligt på Finansloven. Såfremt privatskolernes egne budgetter ikke kan dække den nødvendige specialpædagogiske bistand, kan skolerne søge tilskud fra SPS-puljen. Der kan søges tilskud til 1)specialundervisning, 2) støtteundervisning i dansk af tosprogede elever, 3) støtte til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, pædagogisk medhjælp, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap. Da der søges tilskud til langt mere end man med puljen kan imødekomme (der søges tilskud for ca. 550 mio. kr. årligt), og puljen ikke må overskrides, foretages der efterfølgende reduktioner i de timetal, der ydes tilskud til. (Kilde: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning af 23. november 2012). 5