J u n i 2 0 0 1 Så går vi to skridt frem... INDHOLD: Kursusdeltagelse og skat... 2-3 Kantinemoms... 3 Momsfradrag ved salg af virksomhed og fast ejendom... 4 Holdingselskabers fradrag for etableringsomkostninger... 4-5 Indtræden i afdød ægtefælles virksomhed - dagpengeret... 5 Skattefradrag efter 24 timers rejse... 6 Omlægning af regnskabsår og indkomstår... 6-7 Tilbagebetaling af moms - ansøgning inden 30. juni... 7 - det bemærkes... 8 Sidder man i en flyvemaskine højt over jorden eller i en sejlbåd midt ude på Atlanten, er der ingen stoppesteder. Det er fristende at stå af ved den næste sky - eller at fortøje båden ved den næste bølge. Vi ved godt, at fysikkens love sætter en grænse for vore lyster til at stoppe op i disse situationer. Den samme fornemmelse kan gøre sig gældende, hvis man begynder at tænke lidt over begrebet tid. Vi fortæller os selv, at tid er en mangelvare - og at vi er nødt til at følge med tiden. Med en indsats kan man individuelt gøre sig til herre over tiden i stedet for at være slave af den. Dette gælder ikke den anden del af udsagnet - ingen kan stoppe tiden for sig selv eller for andre. Ved nærmere eftertanke ville det være fjollet at standse op på et tilfældigt tidspunkt og meddele, at intet udvikler sig fra nu af. Stilstand er tilbagegang - for alt andet bevæger sig. Det, der i går var den gældende - og evigt gyldige - sandhed, er i morgen et dybt forældet synspunkt, som vi kvier os ved at have argumenteret for. Det gælder inden for enhver disciplin - og i denne udgave af FACIT gælder det især inden for skatteret. Her har myndighederne med aktiv hjælp fra domstolene været nødt til at skifte standpunkt på flere afgørende områder. En indvending kunne være, at myndighederne havde taget fejl fra starten, og at det ikke var tiden, men retfærdigheden, der nu sejrede. Under alle omstændigheder må det være tilfredsstillende, at tiden og udviklingen har løst problemerne med kantinemoms og fradrag for kursusdeltagelse uanset geografien. Tiden vil også vise, at skridtene i den rigtige retning hurtigt kan afløses af ét skridt tilbage. Er der bevægelse, er vi ikke gået i stå. Derudover er det egentlig meget rart, at tidens gang har ført os frem til endnu en sommer - nyd den! Samtidig betyder tidens gang, at vi har to somre og én vinter forude.
Kursusdeltagelse og skat Turistmæssigt islæt Praksis Det afgørende kriterium Skatteministeriet har på baggrund af en dom afsagt af EF-domstolen hævet anken for Højesteret i en sag om beskatning af deltagelse i et kursus, der blev afholdt på Kreta. Den hidtidige formodning om, at der er et betydeligt turistmæssigt islæt forbundet med kurser, der afholdes på turiststeder i udlandet, kan hermed ikke længere opretholdes. I praksis godkendes kurser/studierejser skattemæssigt herefter ud fra en vurdering af tre kriterier: Kurset/studierejsen skal være fagligt relevant for deltageren. Deltagelse sker for at vedligeholde og ajourføre den faglige viden. Der må ikke være tale om videreuddannelsesformål. Der må ikke være tale om et turistmæssigt islæt. Vurderingen heraf foretages blandt andet ud fra programmets tidsmæssige tilrettelæggelse, herunder fordelingen mellem studie-/undervisningstid og fritid. Der foreligger en righoldig praksis om vurderingen af de to førstnævnte kriterier - en praksis, der ikke anfægtes af EF-domstolen. Indtil EF-dommen kom, har det været tillagt selvstændig betydning, at et kursus blev afholdt på et turiststed i udlandet. Kurser, der blev afholdt på et turiststed i udlandet, har - modsat kurser afholdt i Danmark - haft en indbygget formodning om, at fradragsret for kursusudgiften ikke kunne anerkendes. Da formodningen efter EF-dommen ikke længere kan anvendes, skal den skattemæssige vurdering af kurser, der afholdes i udlandet, ske alene på baggrund af de tre nævnte kriterier. Det afgørende er således - ligesom for kurser afholdt i Danmark - vurderingen/ afvejningen af det faglige tidsforbrug contra det ikke faglige tidsforbrug. Genoptagelse Told- og Skattestyrelsen har efter EFdomstolens afgørelse udsendt et cirkulære om adgang til at genoptage skatteansættelser for tidligere år. Såfremt lønmodtagere og hovedaktionærer er blevet beskattet af kursusudgiften, eller selvstændige erhvervsdrivende er blevet nægtet fradragsret herfor, alene med den begrundelse at kursusstedet ikke var fagligt begrundet, er det muligt at få genoptaget skatteansættelsen. Anmodningen om genoptagelse skal fremsættes hurtigst muligt. Videreuddannelse Siden den 1. januar 2000 har det ikke længere været en forudsætning for skattefrihed, at deltagelse i kurser skal ske for at vedligeholde og ajourføre den faglige viden. Videreuddannelsesydelser er nu skattefrie, når de ydes: af en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, eller når kurset gives til den ansatte ved ophør af et ansættelsesforhold, til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser, samt til medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse. Tilsvarende gælder for ydelser modtaget fra et arbejdsformidlingskontor, fra Arbejdsgivernes Elevrefusion samt for tilskud til deltagerbetaling, som ydes til lønmodtagere efter lov om støtte til voksenuddannelse. Fradragsret/skattefrihed Følgende ydelser medregnes ikke til den skattepligtige indkomst: Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset. Godtgørelse til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder. 2
Befordringsgodtgørelser. Udgifter til logi, kost og småfornødenheder kan dækkes skattefrit af arbejdsgiveren, når modtageren af ydelsen på grund af afstanden mellem bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Dette gælder, når opholdet på uddannelses- eller kursusstedet varer mindst 24 timer. Satserne for sædvanlige udgifter til logi, kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12 måneder af opholdet på uddannelses- eller kursusstedet. Faktiske udgifter Uanset dette kan arbejdsgiveren skattefrit dække de faktiske udgifter til kost, når kosten indtages på uddannelses- eller kursusstedet. Der kan for befordringen til et videreuddannelsessted udbetales en befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag af satsen for befordringsfradrag. Arbejdsgiveren kan skattefrit dække de faktiske udgifter til anden befordring. Har den uddannelsessøgende eller kursisten adgang til befordring med offentlige eller private transportmidler, som betales af dennes arbejdsgiver, medregnes udbetalt godtgørelse til den skattepligtige indkomst for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. Udgifter, der ikke dækkes af en arbejdsgiver, kan fradrages i den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler. Befordring til videreuddannelsessted Kantinemoms I slutningen af 1999 vandt tre virksomheder deres sager ved Landsskatteretten om manglende lovhjemmel til opkrævning af den særlige kantinemoms. Landsskatterettens kendelser betød, at der kun skulle betales moms af det beløb, som virksomhederne faktisk opkrævede deres medarbejdere, og ikke af en beregnet kostpris, der indeholdt løn til kantinens ansatte. Skatteministeriet valgte at indbringe kendelserne for Landsskatteretten. Da det i efteråret 2000 blev klart, at EUkommissionen ikke kunne støtte Skatteministeriets holdning, hævede ministeriet de anlagte sager og meddelte, at der ville ske tilbagebetaling af den ulovligt opkrævede kantinemoms. De nærmere regler for denne tilbagebetaling fremgår af et cirkulære, der blev udsendt i starten af marts 2001. Cirkulære om tilbagebetaling Efter cirkulæret skal krav om tilbagebetaling af kantinemoms fremsættes inden udgangen af 2001, hvis virksomhederne ønsker at drage nytte af den suspension af forældelsen, der blev givet i januar 2000, og som betyder, at der generelt vil kunne tilbagebetales kantinemoms for 4. kvartal 1994 og senere perioder. De fleste virksomheder kan få tilbagebetalt deres kantinemoms uden problemer. Uklarheder Cirkulæret er uklart med hensyn til, om udliciterede kantiner kan få kantinemomsen retur, og om prisfastsættelsen kan udelukke tilbagebetaling. Det fremgår også af cirkulæret, at der i visse tilfælde, hvor priserne er meget lave, fortsat skal betales moms af en værdi, der er højere end medarbejderbetalingen, uden at der er redegjort for hjemlen til dette synspunkt eller givet en klar indikation af, hvilket prisniveau der efter myndighedernes synspunkt er acceptabelt. På baggrund af disse uklarheder vil der givetvis opstå en række konkrete sager, før praksis omkring tilbagebetalingen er endeligt fastlagt. Lave priser 3
Hidtil er fradraget nægtet Momsfradrag ved salg af virksomhed og fast ejendom I februar afsagde EF-domstolen en principiel dom om fradrag for moms ved salg af virksomhed. Dommen gav klager adgang til fradrag for moms på rådgiverydelser ved salg af en udlejningsejendom. Dermed er der sat en stopper for den hidtidige danske praksis, hvor man har nægtet fradrag. Dommen fastslår, at afholdte omkostninger i forbindelse med en momsfri overdragelse af en virksomhed - eller en del af denne - skal anses for en del af virksomhedens almindelige omkostninger ved momspligtig virksomhed, og der vil derfor være momsfradrag herfor. delvist momsfradrag før overdragelsen. Virksomheder med fuldt momsfradrag har fuldt fradrag for moms på udgifter ved overdragelse af virksomheden eller en del heraf. Virksomheder med delvist momsfradrag har fuldt fradrag for moms på udgifter ved overdragelsen, hvis udgifterne er klart knyttet til den afgiftspligtige del af virksomheden. I modsat fald er der delvis fradragsret. I øjeblikket diskuteres de situationer, der er omfattet af begrebet en virksomhedsoverdragelse. Som eksempel kan nævnes: Betingelser for fradrag Virksomheden skal overholde en af flere betingelser for at kunne få momsfradrag. I denne vurdering indgår, om udgifter vedrørende det overdragne gav fuldt eller fusioner og lignende virksomhedssammenslutninger/overdragelser, salg af ejendomme omfattet af en frivillig registrering, salg af ejendomme, der indgår i driften af en virksomhed, for eksempel en landbrugsvirksomhed. Holdingselskabers fradrag for etableringsomkostninger Erhvervsvirksomhed Landsskatteretten har afsagt to kendelser, hvor der er taget stilling til forståelsen af begrebet erhvervsvirksomhed i ligningslovens 8 J stk. 1, der har følgende ordlyd: Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Det samme gælder gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Denne paragraf blev indsat i ligningsloven i 1991 som et vækstfremmeinitiativ, og ved fremsættelsen blev det fremhævet, at lovforslaget blandt andet indeholdt det element, at det skulle lette oprettelsen af nye virksomheder. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at det er en betingelse for fradrag for udgifter, der er afholdt før etableringen af en erhvervsvirksomhed, at der rent faktisk sker etablering af en erhvervsvirksomhed, og at der ved vurderingen heraf må tages udgangspunkt i gældende retningslinier og praksis på området. Landsskatterettens kendelser Den ene landsskatteretssag vedrører et holdingselskab, der havde afholdt udgifter til advokat og revisor i forbindelse med stiftelsen. Landsskatterettens flertal fandt, at disse stiftelsesomkostninger ikke kunne anses for fradragsberettigede efter ligningsloven, idet begrebet erhvervsvirksomhed hverken ud fra bestemmelsens ordlyd eller forarbejder kunne antages at om- 4
fatte et holdingselskabs besiddelse af aktier i et datterselskab. Landsskatteretten godkendte derimod fradrag for holdingselskabets udgifter til almindelig revisions- og regnskabsassistance. erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Erhvervelse af aktier kunne derfor ikke anses for en udvidelse af selskabets hidtidige erhvervsvirksomhed. Bankrådgivning Den anden sag vedrørte et selskabs udgifter til advokat samt udgifter til rådgivning fra en investeringsbank ved køb af samtlige aktier i dette selskab. Landsskatteretten bemærkede, at selskabet alene erhvervede aktierne i et selskab og ikke selv erhvervede nogen del af den virksomhed, der blev drevet i dette selskab. Landsskatteretten fandt, at det er en betingelse for fradrag, at udgifterne er afholdt i forbindelse med etablering af en Konklusion Det må konkluderes, at holdingselskaber ikke kan anses at drive erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, hvis holdingselskabets eneste funktion er at eje aktier i et eller flere datterselskaber. Det kræves i denne forbindelse, at den egentlige drift foregår i datterselskaberne. Holdingselskabet er en selvstændig juridisk enhed i forhold til datterselskaberne og skal derfor selv drive aktiv virksomhed for skatteretligt at blive anset for en erhvervsvirksomhed. Aktiv virksomhed Indtræden i afdød ægtefælles virksomhed - dagpengeret Man kan nu som ledig bevare dagpengeretten, selv om man midlertidigt indtræder eller genindtræder i ægtefællens virksomhed ved ægtefællens død. Indtræden eller genindtræden i virksomheden kan dog kun ske, hvis formålet er at afvikle virksomheden. Det skal dokumenteres, at der er tale om afvikling, salg eller bortforpagtning af virksomheden. Ikke hovedbeskæftigelse Man må altså ikke reelt fortsætte virksomheden som sin hovedbeskæftigelse. De timer, der anvendes på afviklingen af virksomheden, skal påføres dagpengekortet, der hver måned sendes til A-kassen. De anvendte timer medfører fradrag i dagpengene. Hvis man modtager efterløn eller overgangsydelse, er man henvist til at benytte de almindelige muligheder for at søge om forhåndstilladelse til at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse eller som enkeltstående arbejdsopgave. Ikrafttrædelse Den nye regel trådte i kraft den 2. april 2001. Der er også kommet nye regler for dagpengeret i forbindelse med udtræden af virksomhed. Vi anbefaler, at der søges rådgivning herom enten hos os eller direkte hos A-kassen. 2. april 2001 5
Skattefradrag efter 24 timers rejse Maksimalt 363 kr. pr. døgn Op til 12 måneder Varer en rejse og ophold i Danmark og udlandet mere end 24 timer, gælder rejsegodtgørelsesreglen. Denne gælder for såvel lønmodtagere som selvstændigt erhvervsdrivende. Folketinget vedtog sidste efterår et ændret regelsæt for skattefri rejsegodtgørelse. Rejsegodtgørelse Fra og med 2001 er satsen maksimalt 363 kr. i døgnet, uanset om rejsen foregår i Danmark eller i udlandet. I Japan er satsen dog maksimalt 477 kr. i døgnet. Lønmodtagere kan få beløbet udbetalt, mens selvstændige kan trække det fra i deres virksomhedsresultat. Der er dog en række betingelser, som skal opfyldes. Rejsen skal leve op til lovens krav om, at medarbejderen/den selvstændige skal være udsendt til et andet arbejdssted end det sædvanlige arbejdssted, og at dette medfører, at medarbejderen ikke kan overnatte på sin sædvanlige bopæl. Reglerne for skattefri rejsegodtgørelse gælder også, hvis medarbejderen er midlertidigt ansat direkte på en arbejdsplads. Den skattefri godtgørelse kan udbetales i op til 12 måneder. Derefter kan arbejdsgiveren betale regningen for kost og logi. Skifter lønmodtageren/den selvstændige arbejdsplads, begynder en ny 12 måneders periode. Hvis der skiftes arbejdsgiver, er det forfra med de 12 måneder. Skift af arbejdssted sker, hvis der skiftes til en ny arbejdsplads, som ligger mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere arbejdsplads, eller når der skiftes til et andet arbejdsprojekt. Selvom medarbejderen har fri kost hele dagen, kan der alligevel stadig udbetales 25% af godtgørelsen skattefrit. Hvis arbejdsgiveren ikke ønsker at udbetale de 25%, kan medarbejderen selv fradrage de 25% - eller 90,75 kr. pr. dag - på selvangivelsen som ligningsmæssigt fradrag. Kørselsgodtgørelse Udover den skattefri rejsegodtgørelse er der også tale om skattefri kørselsgodtgørelse, som dækker kørsel i eget transportmiddel i erhvervsmæssig sammenhæng. Her er satserne for 2001 på 2,76 kr. for de første 20.000 km og derefter 1,58 kr. pr. km. Erhvervsmæssig kørsel på cykel kan skattefrit godtgøres med 40 øre pr. km - og der er ingen kilometermæssig overgrænse. Samme takst anvendes, hvis der er tale om erhvervsmæssig kørsel på knallert eller EU-knallert. Erhvervsmæssig kørsel omfatter kørsel mellem sædvanlig bopæl og en arbejdsplads i indtil 60 dage inden for en 24 måneders periode, befordring mellem arbejdspladser for samme arbejdsgiver og befordring inden for samme arbejdsplads. Omlægning af regnskabsår og indkomstår Ansøgning Omlægning af indkomstår/regnskabsår for selskaber skal anmeldes både til skattemyndigheden og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Selskaber kan nøjes med at anmelde omlægningen af indkomståret til skattemyndighederne, når omlægningen er begrundet i objektive forhold, såsom hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie, nye forretningsforbindelser eller koncerntilhørsforhold. I ganske få tilfælde vil det være nødvendigt med en ansøgning om omlægning. En omlægning af selskabets første indkomstår skal efter myndighedernes opfattelse også anmeldes. Er der tale om virksomhedsomdannelse, og afviger det første indkomstår fra 12 måneder, skal der ansøges, selvom omlægningen er begrundet i objektive forhold. 6
Statusdagen er ikke længere bundet til kvartalets udløb. Man kan dog ikke helt frit forlænge eller forkorte indkomståret. Både anmeldelse og ansøgning om omlægning af indkomstår skal ske til den skatteansættende myndighed. Den skatteansættende myndighed er den kommune, Told- og Skatteregion eller afdeling af Told- og Skattestyrelsen, der varetager ligningen af selskabet. Frist Fristen for at anmelde/ansøge om omlægning af indkomståret er inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt - det vil sige inden udløbet af det indkomstår (den regnskabsperiode), som er gældende for selskabet inden omlægningen. Glemmer selskabet at anmelde/ansøge skattemyndigheden om omlægning af indkomståret, kan omlægningen af indkomståret først ske med virkning for det efterfølgende indkomstår. Dette betyder, at en eventuel sambeskatning kan blive udskudt. Springer fristen, bliver selskabet nødt til at udarbejde et særskilt skatteregnskab for det eksisterende indkomstår, og indkomsten må korrigeres i forhold til det officielle årsregnskab, indtil også indkomståret er omlagt. Eksempel: Hidtidigt regnskabsår er 1. oktober 1999-30. september 2000. Indkomståret ønskes omlagt (forlænget) til 31. december 2000 for indkomståret 2000. Anmeldelse/ansøgning skal indgives senest 30. september 2000. Den skatteansættende myndighed afgør som et led i ligningen, om betingelsen for at anvende bestemmelsen er opfyldt. Kan omlægningen ikke godkendes, skal der selvangives i overensstemmelse med det eksisterende (tidligere) indkomstår. Det er derfor en fordel, at det fremgår af anmeldelsen, hvilke objektive forhold omlægningen af indkomståret er begrundet i. De selskabsretlige regler om regnskabsår er forskellige fra de skatteretlige regler om regnskabsåret. I langt de fleste tilfælde sker omlægning af selskabets regnskabsår i forbindelse med overdragelse af virksomhed. Ved salg af et selskab til en ny koncern skal selskabets regnskabsår eksempelvis tilpasses den nye koncern, således at der kan aflægges koncernregnskab efter reglerne i årsregnskabsloven. Hvis der ønskes sambeskatning med det nye selskab, er det et krav, at selskaberne har samme indkomstår. Der er ikke i lovgivningen krav om, at der skal være sammenfald mellem det officielle regnskabsår og indkomståret. Det vil dog være særdeles upraktisk at afvige herfra. Når omlægningen ikke godkendes Tilbagebetaling af moms - ansøgning inden 30. juni Registreringspligtige virksomheder, der afholder udgifter til erhvervsmæssige aktiviteter i andre EU-lande og nogle få andre udvalgte lande, har mulighed for at søge momsen tilbagebetalt enten årligt eller kvartalsvis. Ansøgningsfristen på den årlige ansøgning udløber 30. juni. For at kunne søge momsen tilbagebetalt gælder en række forudsætninger, som er forskellige fra land til land, men fælles for EU-landene er, at ansøgningsskemaet skal ledsages af originalbilagene. Man kan kun søge momsen tilbagebetalt, hvis virksomheden er momspligtig efter reglerne i det pågældende land. Ansøgning om tilbagebetaling drejer sig typisk om udgifter til messer, udstillinger, rejser og ophold samt rådgivningsudgifter af forskellig art. Originalbilagene skal med 7
- d e t b e m æ r k e s RevisorGruppen Danmark SELVSTÆNDIGE STATSAUTORISEREDE REVISIONSFIRMAER RevisorGruppen Danmark er en landsdækkende sammenslutning af selvstændige, statsautoriserede revisionsfirmaer. Hjemmeside: www.revisorgruppen.dk Medlemsfirmaer: Andersen Hübertz Kirkhoff Busch-Sørensen Haugbyrd & Gunni Pedersen Krøyer Pedersen Lund Thomsen & Partnere H. Martinsen Partner Revision Revisionsfirmaet Kvist & Jensen Revisionskontoret Lemvig-Thyborøn Revisorsamvirket af 1975 RIR Revision SønderbroHus Sønderjyllands Revisionskontor Ullits & Winther Redaktion: Jens Skovby (ansv.) Thomas Bjerrehus Tryk: Silkeborg Bogtrykkeri A/S Vi tager forbehold for fejl og mangler i vort referat af lovgivning med mere, og vi påtager os intet rådgivningsansvar uden forudgående konsultation vedrørende de i kundeinformationen omhandlede emner. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse tilladt. Redaktionen afsluttet den 31. maj 2001. Aktuelle satser Mindsterenten 1. januar - 30. juni 2001 udgør 4% p.a. Diskonto: 28.04.00-08.06.00 3,75% 09.06.00-31.08.00 4,25% 01.09.00-05.10.00 4,50% 06.10.00-13.05.01 4,75% 14.05.01-4,50% Aktuelle datoer 25. juni 2001 Betaling af moms - store virksomheder. 1. juli 2001 Indsendelse af selvangivelse for bogførings- eller regnskabspligtige personer herunder personer, der anvender virksomhedsordningen, deltager i anpartsprojekter eller har udenlandsk indkomst. Selvangivelsen anses dog for indsendt til tiden, hvis skatteforvaltningen har modtaget den senest den 2. juli 2001 med ordinær post eller ved normal kontortids begyndelse. Henlæggelse til konjunkturudligning for selvstændige, der anvender kapitalafkastordningen. Indsendelse af selvangivelse for selskaber, fonde med videre, hvis regnskabsår udløber i perioden fra 31. december 2000 til 31. marts 2001. 2. juli 2001 Fristen for indbetaling af restskat på op til 40.000 kr. uden procenttillæg. 25. juli 2001 Betaling af moms - store virksomheder. 10. august 2001 Betaling af moms mellemstore virksomheder (omsætning 1 10 mio. kr. om året). 27. august 2001 Betaling af moms - store virksomheder. 3. september 2001 Betaling af moms små virksomheder (omsætning under 1 mio. kr.). Byggemoms Told og Skat har ændret en afgørelse truffet af Momsnævnet i 1996. Ændringen vedrører byggevirksomheder, der opfø- rer byggerier for fremmed regning, hvor der hidtil har været fuldt fradrag for moms på fællesudgifter. Told og Skat har nu besluttet sig for fremover kun at acceptere delvist momsfradrag på fællesudgifter, da der indgår momsfri indtægter ved salg af huse i omsætningen. Spørgsmålet skal formentlig prøves ved domstolene før det vides, om Told og Skat har retten på sin side. Importmoms bliver til erhvervelsesmoms Momsregistrerede virksomheder har betalt importmoms for sidste gang, selvom de fortsat modtager en opkrævning fra Told og Skat. I stedet for at betale opkrævninger, skal beløbet påføres momsangivelsen i rubrikken moms af EU varekøb m.m. og samtidig påføres som indgående moms. Dyrt at betale for sent Selv om det for flere år siden er tilkendegivet, at reglerne trænger til et eftersyn, opkræver Told og Skat med hjemmel i opkrævningsloven 1,3% ikke fradragsberettiget rente pr. påbegyndt måned ved for sent betalt moms. Virksomheder på månedsmoms skal nu afregne den 25. i den efterfølgende måned. Idet forfaldsdagen efter loven er den første i forfaldsmåneden, koster det således 2,6% i rente at betale den 2. i den efterfølgende måned. En forsinkelse på nogle få dage kan derfor løbe op i en særdeles høj rente. Zimmer frei Afskrivningsloven indeholder nu regler om, at udgifter til ombygning og forbedring af værelser i landbrugsejendomme kan afskrives. Værelserne skal anvendes til udlejning til turister. Der kan ikke afskrives på den del af anskaffelsessummen for en erhvervet landbrugsejendom, der kan henføres til værelser, der inden erhvervelsen er ombygget eller indrettet til landboturisme, men kun på udgifter, som ejeren har afholdt. 8