DI s efterårsprognose:

Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk økonomi har været igennem en periode med voldsom tilbagegang. Nu er der udsigt til at væksten langsomt vil vende tilbage, men det har lange udsigter inden det tabte er vundet tilbage. Vi skal sandsynligvis noget ind i 2013, inden produktionen er tilbage på samme niveau som i første halvdel af 2008. Eksporten er faldet med 22 pct. Dansk eksport blev fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2009 reduceret med 22 pct. svarende til 212 mia. kr. om året. Det bratte fald i eksporten er dog på ingen måde et specielt dansk fænomen. Den internationale handel faldt i samme periode med hele 33 pct. Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi Niveau 2008 2008 2009 2010 Mia. kr. Procentvis mængdeændring Privat forbrug 851,2-0,2-4,5 3,3 Offentligt forbrug 463,0 1,5 1,6 1,0 Faste bruttoinvesteringer 366,3-5,0-9,5-4,4 Boliginvesteringer 107,7-9,8-12,1-6,4 Erhvervsinvesteringer ekskl. skibe 215,0-4,7-12,3-6,5 Offentlige investeringer 30,9 4,5 10,2 11,6 Lagerinvesteringer og residual 13,1 0,2-1,3 0,8 Indenlandsk efterspørgsel 1693,6-0,7-5,3 2,3 Eksport af varer og tjenester 950,9 2,2-8,0 0,1 Heraf varer 580,3-0,5-11,3-0,0 Import af varer og tjenester 911,1 3,4-11,2 4,3 Heraf varer 598,5 0,8-14,3 7,5 Bruttonationalprodukt 1733,5-1,2-3,7 0,3 Note: Ændringer i lagerinvesteringer er målt i procent af bruttonationalproduktet i det foregående år Kilde: Danmarks Statistik og DI Bedring i verdenshandelen Verdenshandelen er nu i bedring, især i Asien. Men det vil tage år, inden verdenshandelen er nået tilbage til samme niveau, som før krisen for alvor satte ind.

Vækst i eksporten i juli Det tager mange år at indhente det tabte Også herhjemme er der svage tegn på en bedring af situationen. Der var således en mindre stigning i eksporten i juli måned og erhvervslivets forventninger er blevet mindre negative i de senere måneder. Tilbagegangen har dog været så kraftig, at vi i hvert fald skal frem til 2. kvartal 2010, før der er udsigt til at vi får et kvartal, hvor afsætningen generelt er højere end i den tilsvarende periode året før. Og det vil tage væsentligt længere tid, inden vi når tilbage til samme produktionsniveau som i 2. kvartal 2008. Ved udgangen af 2010 ventes BNP (i faste priser) fortsat at være 3,7 pct. lavere end i 2. kvartal 2008. Vi skal således ind i 2012 eller sandsynligvis endda ind i 2013, inden det tabte er indhentet igen. Eksport og privat forbrug Mia. kr. 1000 Mia. kr. 1000 800 600 Privat forbrug 800 600 400 Eksport 400 200 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 Kilde: Danmarks Statistik og DI 200 Svag konkurrenceevne svækker fremgangen Betydeligt sving i lagrene Svag byggeaktivitet Bedringen i verdenshandelen ventes kun i begrænset omfang at slå igennem i form af en bedring af dansk eksport. Finanskrisen førte til en væsentlig nedskrivning af en række nabolandes valutakurser. Dertil kommer, at nok er den danske lønstigningstakt aftagende, men den aftager ikke lige så hurtigt som lønstigningstakten i udlandet. Dansk konkurrenceevne er derfor svækket væsentligt, hvorfor vores eksport vil udvikle sig relativt svagt. Stærkt faldende investeringer Udviklingen i virksomhedernes lagre har været med til at forstærke tilbagegangen både herhjemme og i udlandet. Lagrene er nedbragt væsentligt i den forløbne del af 2009, hvorfor produktionen er reduceret en del mere end den endelige afsætning. Mulighederne for lagerreduktioner er dog nu ved at være udtømte. En begyndende normalisering af lagersituationen vil derfor fremadrettet øge produktionen. Investeringer i boliger og erhvervsbygninger er reduceret væsentligt, og der er ikke udsigt til en hurtig bedring af situationen. Der er bygget mange boliger og erhvervslokaler, som står 2

tomme, hvilket dæmper byggeaktiviteten. Dertil kommer, at finanssektoren sandsynligvis er ret tilbageholdende med at finansiere nye byggeprojekter. De offentlige bygge- og anlægsinvesteringer stiger dog i disse år mere end på noget andet tidspunkt siden 1960 erne. Det mindsker tilbagegangen i byggeriet. 1 Ledig kapacitet fører til faldende investeringer Markant faldende beskæftigelse DI's arbejdsmarkedsbarometer Tilbageslaget har naturligvis ført til et mindre behov for investeringer i materiel. Derfor falder materielinvesteringerne kraftigt. Tilpasningen er dog næppe tilendebragt endnu. Investeringer har ofte en lang planlægningshorisont. Anlæg bestilles langt før investeringerne reelt gennemføres. Mange investeringer gennemføres derfor på nuværende tidspunkt alene fordi ordrer afgivet under bedre tider ikke kan annulleres. Dette gælder ikke mindst investeringer i skibe. 190.000 private job forsvinder Beskæftigelsen er faldet siden 1. kvartal sidste år, og det billede ventes at fortsætte i resten af 2009 og i 2010. Den faldende beskæftigelse ventes kun at ske i den private sektor. Beskæftigelsen i den offentlige sektor ventes derimod at stige svagt. I løbet af 2009 og 2010 forsvinder godt 190.000 job i den private sektor. Hen mod slutningen af 2010 ventes faldet i beskæftigelsen at flade en smule ud. Beskæftigelsesindikatorerne DI s arbejdsmarkedsbarometer fra september 2009 indikerer ligeledes en markant faldende beskæftigelse. Knap halvdelen af panelets virksomheder forventer et fald i beskæftigelsen i 4. kvartal 2009. Virksomhederne forventer et fald i beskæftigelsen i 4. kvartal Forventninger til udviklingen i virksomhedens antal af beskæftigede i Danmark i 4. kvartal 2009, i forholdet til indeværende kvartal Procent 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Fald Omtrent uændret Stigning Anm.: Svarene er vægtede med antallet af ansatte i virksomhederne. Kilde: DI's virksomhedspanel. Survey blandt 515 medlemsvirksomheder. Afsluttet primo september 2009. 1 Byggeaktiviteten gennemgås nærmere i DI s Byggeprognose som planlægges offentliggjort ultimo september 2009. 3

Eksportvirksomhederne reducerer beskæftigelsen Barometret peger i retning af, at beskæftigelsen falder markant i 4. kvartal 2009. Det gælder især for eksportvirksomhederne, hvoraf halvdelen forventer at reducere antallet af ansatte, mens færre end 10 pct. vil udvide. Virksomhederne uden eksport venter derimod en uændret beskæftigelse. I forhold til både andet og tredje kvartal er virksomhedernes forventninger til beskæftigelsen i fjerde kvartal ½en smule mindre pessimistiske. Et faldende antal afskedigelser Efterspørgslen efter arbejdskraft er uændret lav Der forventes færre afskedigelser i 4. kvartal i DI s arbejdsmarkedsbarometer, hvilket også stemmer overens med det faldende antal større varslinger siden januar 2009 og den mindre brug af arbejdsfordelinger siden april 2009. Virksomhedernes forventninger til at skulle rekruttere er derimod uændret lave. Efterspørgslen efter arbejdskraft er faldet de seneste år, og her er der ikke tegn på bedring i løbet af 2009. Ifølge Dansk Jobindex er antallet af nye jobannoncer på nettet faldet siden 2007. Laveste niveau af jobannoncer på nettet siden 2004 Samtlige jobannoncer på internettet Jobannoncer 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000-2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Anm.: Hver jobannonce indeholder i gennemsnit ca. 1,5 stilling Kilde: Dansk Jobindex, 14. september 2009 I juni 2009 var der ca. 14.500 nye jobannoncer på nettet. Det svarer til samme niveau som i 2004. De fleste ledige kommer tilbage i job Det skal dog nævnes, at det faldende antal jobannoncer ikke er det samme som, at det ikke er muligt at få et job ved ledighed. En DI-analyse fra august 2009 viser, at 70 pct. af de, der blev ledige i september 2008, var kommet i job allerede inden udgangen af marts 2009. Faldende beskæftigelse og arbejdsstyrke, stigende ledighed Ledigheden er steget siden juni 2008, hvor den var på det rekordlave niveau 45.900 personer. Ledigheden begyndte for alvor at stige i 4. kvartal 2008 og udviklingen forventes at fortsætte den kommende tid. Ledigheden ventes således at stige 4

fra det nuværende niveau på 103.300 personer til at omfatte godt 140.000 personer ved udgangen af 2009, svarende til 110.000 i gennemsnit i 2009. Stigende ledighed Historisk fald i arbejdsstyrken Ledigheden ventes at stige til 175.000 personer ved udgangen af 2010, hvilket er i overensstemmelse med skønnet i DI s seneste prognose fra maj 2009. Hen mod slutningen af 2010 ventes stigningstakten i ledigheden at flade ud. Arbejdsstyrken ventes at falde med 28.ooo personer i 2009 og yderligere 33.000 personer i 2010. Det er et historisk stort fald i arbejdsstyrken, der kan få væsentlige negative effekter på Danmarks muligheder for økonomisk vækst og velstand. Den faldende arbejdsstyrke de kommende år skyldes blandt andet færre udenlandske arbejdstagere i Danmark og en stigning i antallet af personer i uddannelsesaktivering, som følge af det voksende antal ledige. Ligeledes bidrager befolkningsudviklingen, med færre i de erhvervsaktive aldre, til en faldende arbejdsstyrke. Konjunkturerne trækker også arbejdsstyrken ned Herudover forventes der et negativt bidrag til arbejdsstyrken i 2009 fra den generelle konjunkturafmatning og mindre gode jobmuligheder, som isoleret set tilskynder til, at flere tager en uddannelse eller udskyder afslutningen af deres uddannelse. Ligeledes vil der være færre studerende, der kombinerer uddannelse og studiearbejde i tider med lavkonjunktur, hvilket ligeledes vil reducere arbejdsstyrken. Faldet i arbejdsstyrken vil i et mindre omfang blive modvirket af de forskellige tiltag på arbejdsmarkedet (eksempelvis Jobplanen fra 2008 og Velfærdsaftalen fra 2006). 2008 2009 2010 Årlig ændring, 1.000 personer Demografi -6-4 -3 Efterlønfrekvens 2 0 0 Uddannelsesaktivering -2-5 -6 Jobplan, Velfærdsaftalen mv. 3 7 1 Udenlandsk arbejdskraft 8-11 -9 Øvrige bidrag, herunder konjunktur -13-15 -16 Arbejdsstyrke -8-28 -33 Beskæftigelse 19-86 -90 - privat beskæftigelse 28-99 -95 - offentlig beskæftigelse -9 13 5 Ledighed -27 57 57 Kilde: Danmarks Statistik og DI Stort fald i privat forbrug Stor usikkerhed om privatforbruget Også det private forbrug er reduceret væsentligt. Tilbagegangen er mindre end for eksporten, men der er tale om et dyk af 5

historiske dimensioner. Fra 1. kvartal 2008 til 1. kvartal 2009 er privatforbruget faldet med 7 pct. 2 Dette fald har fundet sted samtidig med at danskerne har oplevet en betydelig reallønsfremgang. Danskerne brugte i udgangspunktet væsentligt mere end de tjente, men dette er hurtigt bragt til ophør. Nu er der tale om en ret betydelig opsparing. Det er uklart om hele ændringen i opsparingsadfærden er frivillig eller om kreditorerne i stort omfang har lukket for kreditten. Men der er under alle omstændigheder tale om en meget hurtig tilpasning af opsparingen. Husholdningernes forbrugskvote Andelen af den disponible indkomst, der forbuges Pct. 110 Pct. 110 108 108 106 106 104 104 102 102 100 100 98 98 96 96 94 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 94 Kilde: Danmarks Statistik Stærk stigning i realindkomsterne Husholdningerne må forventes fortsat at have fokus på gældsnedbringelse på grund af stærkt udhulede friværdier og stigende risiko for ledighed. Forbrugskvoten ventes derfor at fortsætte med at være på et lavt niveau. Derfor ventes privatforbruget ud over en midlertidig stimulans fra SP-udbetalingerne alene at stige i takt med de disponible indkomster. Dette giver dog også plads til en betydelig forbrugsvækst, ikke mindst på grund af skattelettelserne i 2010. Forbrugertilliden indikerer, at styrtdykket i forventningerne til forbrugernes egen økonomi og samfundsøkonomien er overstået. Tal for detail- og bilsalget peger i retning af stabilisering, dog på et meget lavt niveau. Pr. 1. juni i år har danskerne haft mulighed for at hæve deres optjente SP-midler. Danskerne har i betydelig højere grad end forventet været interesseret i at hæve opsparingen. 2 Opgjort ifølge nationalregnskabet. Det opgjorte fald i især 1. kvartal forekommer at være meget stort i nationalregnskabet, og det anses for sandsynligt at tallet vil blive revideret op senere. Der tages dog i prognosen udgangspunkt i nationalregnskabet frem til 1. kvartal 2009. 6

Stor interesse for at hæve SP-midler Netto er 23,8 mia. kr. blevet udbetalt af ATP i løbet sommeren, 2,4 mio. personer eller 85 pct. af de potentielle modtagere af SP-midlerne har på nuværende tidspunkt valgt at få deres midler udbetalt. 90 pct. af opsparingen er nu udbetalt og der resterer alene 6 mia. kr., som endnu ikke er udbetalt. Akkumuleret SP-udbetalinger 45.000.000.000 40.000.000.000 35.000.000.000 30.000.000.000 25.000.000.000 20.000.000.000 15.000.000.000 10.000.000.000 5.000.000.000 0 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Nettoudbetalt Bruttobeløb Anm.: 2.406.813 personer har fået udbetalt SP-midler, Brutto er der udbetalt 38,5 mia. kr., Netto er der udbetalt 23,8 mia. kr. Kilde: ATP. Usikker effekt af SP-midlerne Effekten af udbetalingerne har endnu ikke vist sig og er yderst usikker. Mange vil formentlig vælge at spare SP-midlerne op ved at nedbringe dyre lån, men SP-udbetalingerne giver et potentiale for en betydelig fremgang i privatforbruget i andet halvår af 2009. Gunstig importudvikling I de foregående år har mangel på arbejdskraft begrænset dansk produktion. Dette førte til ekstraordinære stigninger i importen. Nu er kapacitetsproblemerne aftaget væsentligt. Det har ført til, at den ekstraordinære stigning i importen ikke alene er ophørt, men er blevet vendt til generobring af markedsandele på hjemmemarkedet. Importen er dermed reduceret ekstraordinært meget. 7

Hjemmemarkedsandele Faste priser 1992=100 1992=100 105 105 100 100 95 95 90 90 85 85 80 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 80 Note: Hjemmemarkedsandelen er dansk produktion til hjemmemarkedet målt som andel af samlet indenlandsk anvendelse. Kilde: Danmarks Statistik og DI Overraskende stort fald i import Den stærkt faldende import har ført til, at betalingsbalancen ikke er forværret trods det dramatiske fald i eksporten. Fremadrettet kan der dog ikke forventes samme gunstige udvikling i importen. Den forværrede konkurrenceevne må ventes at føre til en reduktion af overskuddet på betalingsbalancen. Voldsom forværring af offentlige finanser De offentlige finanser er meget konjunkturfølsomme i Danmark, idet de såkaldte automatiske stabilisatorer er større end i de fleste andre lande. Den sociale sikring er mere omfattende i Danmark og de høje marginalskatter gør, at indtægterne er stærkt afhængige af indkomstudviklingen. Samtidig med den konjunkturmæssige forværring af de offentlige finanser lempes finanspolitikken væsentligt i både 2009 og 2010. Derfor er de senere års store overskud nu vendt til tilsvarende store underskud. I 2010 ventes underskuddet på de offentlige finanser at blive på omkring 5 pct. af BNP. 8