Erhvervsøkonomisk Institut Kandidatafhandling Cand.merc.aud Forfatter Søren Alsen Lauridsen Vejleder Frank Thinggaard Kontrolbegrebet En analyse af kontrolbegrebet i IFRS 10 i forhold til IAS 27-2008 og SIC 12 Handelshøjskolen, Aarhus Universitet November 2012
Abstract For a longer period of time, control has been the basis for determining which entities should be consolidated in the consolidated financial statements. Since the International Accounting Standards Board issued IAS 27 - Consolidated and Separate Financial Statements, the principles for control have been discussed. It has been unclear to investors how to interpret the principle of control because the definitions in the standards lead to uncertainty and misunderstanding. In worst case this could mean that consolidated financial statements were incorrect and therefore misleading for the users. Furthermore, a divergence in practice and a perceived conflict of emphasis between the existing regulation, IAS 27 and SIC 12, had led to inconsistent application of the concept of control. The IASB have long known about these issued, and therefore they have initiated a project to clarify the principle for control and enhance the guidance to its users. The outcome of this project is IFRS 10 Consolidated Financial Statements. The objective of IFRS 10 is to define the principles of control and establish control as the basis for consolidation, among other things. This thesis will examine the consequences that follow the introduction of IFRS 10 and analyze if IRFS 10 are able to solve the issues existing in the current legislation. The results of the analysis of the IFRS 10 show that this standard is able to solve the issues existing in the current legislation. However, it also shows that the consequences for its users are significant. First of all, the extent of the IFRS 10 is larger than the existing legislation. This is because the IASB has extended the definition of control. In order to comply with the issues concerning the unclear definition of control, IASB has introduced a range of new concepts and phrases. The purposes of introducing these are to make the definition of control more clear. The most significant of these new concepts are that the investors have to clearly prove that they control the entity in order to have control. Control is defined as when an investor has the power over the investee, exposure or rights to variable returns from its involvement with the investee and the ability to use its power over the investee to affect the amount of investor s returns, whereas the existing legislation more or less defined control based on the investors size of voting rights. So for the investors the introduction of IFRS means that the process of assessing if control presumes to exist has been more complicated. This thesis shows that the investor has to not only know about his own rights but also know about the rights of the other investors involved. 1
Then the investor has to define which activities are the most significant ones and which has the greatest effect on the return. When these activities are identified, the investor needs to assess which investor has the power to affect these. This power can arise from a variety of rights. IFRS 10 has tried to list all the different rights that the investor could possess. The next step for the investor would be to determine if he is exposed or entitled to variable return from its involvement with the entity. The last step would be to assess whether the investor is a principle or an agent. IFRS 10 states that an agent, no matter the extent of power, cannot have control. The conclusion on these concepts shows that overall the IASB has managed to meet its objectives. As a whole, IFRS 10 clearly defines the concept of control through new concepts and examples. However, the analysis does show that some of the concepts introduced in IFRS 10 are a bit subjective and therefore could lead to misinterpretation and therefore inconsistency between different consolidated financial statements. The conclusion also shows that it could prove difficult for the investors to comply with IFRS 10, simply because of its extent. 2
1. INDLEDNING... 1 1.1 PROBLEMFORMULERING... 3 1.2 UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL... 3 1.3 AFGRÆNSNING... 4 1.4 UNDERSØGELSESDESIGN OG METODE... 4 1.5 KILDEKRITIK... 6 2. DEN EKSISTERENDE REGULERING... 7 2.1 IAS 27-2008 CONSOLIDATED AND SEPARATE FINANCIAL STATEMENTS... 7 2.1.1 Indhold og anvendelse... 7 2.1.2 Kontrolbegrebet i følge IAS 27-2008... 9 2.2 SIC INTERPRETATION 12 CONSOLIDATION SPECIAL PURPOSE ENTITIES... 11 2.2.1 Special Purpose Entities... 11 2.2.2 Kontrolbegrebet i følge SIC 12... 12 2.3 OPSUMMERING IAS 27-2008 OG SIC 12... 13 3. PROBLEMSTILLINGER I DEN EKSISTERENDE REGULERING... 14 3.1 PROBLEMSTILLINGER I IAS 27-2008... 14 3.2 PROBLEMSTILLINGER I SIC 12... 15 3.3 OPSUMMERING... 16 4. ANALYSE AF KONTROLBEGREBET I IFRS 10 & IAS 27 2011... 17 4.1 IFRS 10 CONSOLIDATED FINANCIAL STATEMENTS... 17 4.1.1 Baggrund og formål... 17 4.1.2 Anvendelsesområde... 18 4.1.3 Kontrol... 19 4.1.3.1 Magt... 20 4.1.3.2 Afkast... 21 4.1.3.3 Forholdet mellem magt og afkast... 21 4.2 IAS 27 2011 SEPARATE FINANCIAL STATEMENTS... 22 4.3 OPSUMMERING... 23 3
5. LØSER IFRS 10 DE EKSISTERENDE PROBLEMSTILLINGER... 24 5.1 ANALYSE AF IDENTIFICEREDE PROBLEMSTILLINGER... 24 5.1.1 Problemstilling 1... 24 5.1.2 Problemstilling 2... 25 5.1.3 Problemstilling 3... 27 5.1.4 Problemstilling 4... 27 5.2 OPSUMMERING... 28 6. ANALYSE AF KONTROLBEGREBET I IFRS 10... 29 6.1 INDLEDNING... 29 6.2 MAGT... 31 6.2.1 Formål med virksomheden... 32 6.2.2 Relevante aktiviteter... 32 6.2.3 Rettigheder... 35 6.2.3.1 Reelle rettigheder... 39 6.2.3.2 Beskyttende rettigheder... 41 6.2.3.3 Magt med stemmerettigheder... 41 6.2.3.4 Magt uden stemmerettigheder og forholdsmæssig stemmerettigheder... 42 6.2.3.5 Potentielle stemmerettigheder... 42 6.2.3.6 Magt, når faktiske rettigheder og indflydelse ikke kan gøres gældende... 43 6.3 AFKAST... 45 6.4 KONTROL FORHOLDET MELLEM MAGT OG AFKAST... 46 6.5 OPSUMMERING... 49 7. KONSEKVENSER FOR REGNSKABSAFLÆGGER... 52 7.1 PROCESSEN FOR REGNSKABSAFLÆGGER... 52 7.2 PROBLEMSTILLINGER FOR REGNSKABSAFLÆGGER... 54 7.3 OPSUMMERING... 55 8. KONKLUSION... 56 9. LITTERATURLISTE... 58 4
1. Indledning Begrebet kontrol er et kendt begreb indenfor såvel den nationale som den internationale regnskabsregulering. Det har længe været kontrolbegrebet, der var udgangspunktet for, hvornår der eksisterede et moder/datter forhold, og hermed afgørende for, hvornår moder har pligt til at udarbejde et koncernregnskab. Dette dog med få undtagelser. Begrebet kontrol har således været til debat mange gange, for hvornår har en investor kontrol? Den internationale regnskabsregulering i form af IASerne og IFRSerne forsøger at definere, hvornår der udøves kontrol, og derved hvornår en virksomhed skal konsolideres. Dette er defineret i IAS 27 Consolidated and Separate Financial Statements (IAS 27 2008) og SIC 12 Special Purpose Entities (SIC 12), som er de standarder, der regulerer regelsættet på området. På trods af, at standarder som IAS 27-2008 og SIC 12, der giver en definition på, hvornår der foreligger kontrol, har det fortsat givet udfordringer, at fastlægge, hvornår der reelt eksisterer et kontrolforhold. Derfor har International Accounting Standards Board (IASB), som er den primære internationale organisation, der varetager udarbejdelsen af de internationale regnskabsstandarder, IASerne og IFRSerne, igangsat et omfattende arbejde i udarbejdelsen af IFRS 10 Consolidated Financial Statements (IFRS 10). IFRS 10 har således til hensigt at fjerne den uklarhed, der eksisterer i det nuværende regelsæt omkring, hvornår en investor har kontrol, som hidtil har medført forskellige fortolkninger af reglerne, sågar udnyttelse heraf, og faktisk også en konflikt regelsættene imellem. Konflikten opstår som følge af at IAS 27-2008 og SIC 12, henvender sig til to forskellige slags afgrænsninger af virksomheder med hvert deres regelsæt. IAS 27-2008 finder kun anvendelse, hvor der foreligger et ejerskab, mens SIC 12 kan anvendes uden, at der foreligger et reelt ejerskab, hvis blot det kan bevises, at en virksomhed har så megen interesse i en anden virksomhed, at denne rent faktisk har kontrol. Det er langt fra uvæsentlig, at begrebet kontrol ikke har været defineret klart nok. Det har betydet, at koncerner har haft mulighed for at skjule investerings- og udviklingsprojekter gennem stråmænd eller lignende konstitutioner for at undgå, at disse virksomheder skulle indregnes i et aktuelt eller potentielt koncernregnskab. Fakta er dog, at disse koncerner har en klar økonomisk interesse i virksomhederne og er eksponeret for en ikke ubetydelig risiko, hvorfor de er blevet økonomisk påvirket, hvis disse virksomheder har haft brug for yderligere kapital, kautioner eller i værste fald er gået konkurs. Der 1
har især under finanskrisen været mange koncerner, der er blevet hårdt økonomisk ramt uden, at aktionærer og investorer kunne se denne risiko afspejlet i koncernregnskabet, fordi disse forbindelser slet ikke var medregnet eller oplyst. Ovenstående skitserede problemstillinger har således været den primære årsag til udarbejdelsen af IFRS 10. IASB lister i ED 10 Consolidated Financial Statements Basis for Conclusions on Exposure Draft nedenstående (BfC ED 10) formål med udarbejdelsen af IFRS 10: Fjerne de eksisterende uoverensstemmelser mellem IAS 27 2008 og SIC-12 Udarbejde en klar og bred definition af begrebet kontrol samt give konkret vejledning hertil Øge noteoplysningerne Den nye IFRS 10 standard er i skrivende stund udgivet i sit endelige format. Dette skete i maj 2011. Den er gældende for virksomheder, hvis regnskabsår begynder 1. januar 2013 eller senere. Hensigten med udgivelsen af IFRS 10 er en mere ensartet og gennemsigtig regnskabsaflæggelse. Ifølge IASB skulle reglerne således nu gerne være mere tydelige, og klart redegøre for, hvornår der foreligger kontrol, og derved hvornår en virksomhed skal indgå i en konsolidering. Den nye standard ændrer ikke på, hvordan konsolideringen i praksis skal foretages. Det har udelukkende været hensigten, at forbedre reglerne for, hvornår der eksisterer et koncernforhold, og derved hvornår reglerne om, hvordan et koncernregnskab skal udarbejdes, skal anvendes. Med udgivelsen af IFRS 10 er der desuden lavet en revideret udgave af IAS 27, som nu hedder IAS 27 - Separate Financial Statements (IAS 27 2011). Disse to nye standarder blev udgivet sammen med IFRS 11 Joint Arrangements (IFRS 11) og IFRS 12 Disclosure of Interest in Other Entities (IFRS 12) samt IAS 28 Investments in Associates and Joint Ventures (IAS 28). Disse standarder er samlet blev beskrevet som konsolideringspakken, og viser med al sin tydelighed, at IASB har taget opgaven med at forbedre de eksisterende regler omkring koncerner og hermed koncernregnskaber, meget seriøst. Den reviderede udgave af IAS 27-2011 og den nye IFRS 10 erstatter således den eksisterende IAS 27-2008 og SIC 12. Der vil derfor være interessant, at undersøge, hvorvidt IASB med udgivelsen af IFRS 10 og den nye reviderede udgave af IAS 27-2011 har formået, dels at definere kontrolbegrebet mere klart og tydeligt, samt givet den nødvendige vejledning, således at regnskabsaflæggerne fremadrettet tolker reglerne ens. Dette for at sikre en ensartet konsoli- 2
deringspraksis og sikre gennemsigtigheden af koncernregnskabet for regnskabsbrugeren, og derved løse de problemstillinger, der eksisterer i det nuværende regelsæt. 1.1 Problemformulering Den ovenstående og indledende redegørelse for hensigten med IFRS 10 og IASBs intentioner om at forbedre kontrolbegrebet, og hermed gøre dette mere klart for regnskabsaflægger, har ført til følgende problemstilling: Det ønskes undersøgt, om IASB med udgivelsen af IFRS 10 har formået at løse de problemstillinger, der gør sig gældende i det eksisterende regelsæt omkring kontrolbegrebet samt dernæst at undersøge, hvorvidt kontrolbegrebet ifølge IFRS 10 vil give anledning til nye problemstillinger, og hvordan ændringen af regelsættet vil påvirke regnskabsaflægger 1.2 Undersøgelsesspørgsmål For at kunne besvare ovenstående hovedspørgsmål vil det være nødvendigt at få belyst og besvaret følgende undersøgelsesspørgsmål, som herefter kan lede til en begrundet konklusion på problemformuleringen: 1.Hvordan defineres kontrolbegrebet efter den eksisterende regulering? 2.Hvilke væsentlige problemstillinger giver den eksisterende regulering i relation til kontrolbegrebet? 3.Hvordan defineres kontrolbegrebet i IFRS 10? 4. Kan IFRS 10 løse de væsentligste problemstillinger, der er identificeret i den eksisterende regulering? 5. Giver definitionen af kontrolbegrebet i IFRS 10 anledning til fortolkningsmuligheder og/eller problemstillinger? 6.Hvad er konsekvensen for regnskabsaflægger med udgivelsen af IFRS 10? 3
1.3 Afgrænsning Grundet afhandlingens begrænsede kvantitative omfang og for at kunne komme i dybden med behandlingen af de ovenfor skitserede essentielle problemstillinger i forbindelse med kontrolbegrebet, har det været nødvendigt at foretage en afgrænsning. Ideelt set kunne det have været interessant at have set på hele konsolideringspakkens effekt og dennes konsekvenser for regnskabsaflægger. Men det er ud fra et kvalitativt synspunkt vurderet, at dette ikke var muligt, at behandle i en afhandling af denne størrelse, da det vil være for omfattende. I stedet vil afhandlingen fokusere på det som, ud fra forfatterens synspunkt, er det mest væsentlige, nemlig ændringen af kontrolbegrebet. Kontrolbegrebet er valgt, fordi det er det centrale omdrejningspunkt for, hvornår der foreligger en koncern. Reglerne omkring indregning, præsentation og noteoplysninger har således ingen relevans, hvis selve grundlaget for, hvornår der er tale om en koncern ikke er korrekt. Så vil koncernregnskabet være misvisende set ud fra et fuldstændighedssynspunkt. Afhandlingen vil derfor udelukkende fokusere på IAS 27-2008, SIC-12, IAS 27-2011 og IFRS 10. Afhandlingen er tænkt som en teoretisk analyse af kontrolbegrebet i den internationale regnskabsregulering. Der er derfor ikke medtaget en praktisk case, hvor reglerne kunne finde anvendelse på. I stedet er der i analysen inddraget nogle af de eksempler, som IASB selv har givet i IFRS 10, som vejledning til, hvordan reglerne skal tolkes. Disse eksempler er brugt i afhandlingen til at finde frem til, hvilke centrale begreber, der ligger til grund for definitionen af kontrol, og hvad IASB mener, at regnskabsaflægger skal ligge vægt på i sin vurdering. I relation til regnskabsaflægger er dette at betragte som koncerner hjemmehørende i Danmark, som enten frivilligt eller som følge af lovgivningen aflægger koncernregnskab efter IFRS. Danske virksomheder som er børsnoteret er pålagt at aflægge regnskaber efter IFRS. Derudover er det frivilligt for danske virksomheder at følge reglerne i IFRS (ÅRL 137, stk. 2). 1.4 Undersøgelsesdesign og metode Besvarelse af afhandlingens problemformulering vil ske gennem de ovenfor anførte undersøgelsesspørgsmål. Disse spørgsmål er tilrettelagt således, at afhandlingen metodisk besvares gennem såvel redegørende samt analyserende dele. Hvert undersøgelsesspørgsmål afsluttes med en opsummering af de væsentligste konklusioner som en service for læseren. Nedenstående figur illustrerer afhandlingens opbygning og disponering. 4
Figur 1.1: Afhandlingens undersøgelsesdesign Del 1 Afsnit 2 "Hvordan defineres kontrolbegrebet efter den eksisterende regulering" Del 1 Afsnit 3 "Hvilke væsentlige problemstillinger giver den eksisterende regulering i relation til kontrolbegrebet" Del 2 Afsnit 4 "Hvordan defineres kontrolbegrebet i IFRS 10" Del 2 Afsnit 5 "Kan IFRS 10 løse de væsentligste problemstillinger, der er identificeret i den eksisterende regulering" Del 3 Afsnit 6 "Giver definitionen af kontrolbegrebet i IFRS 10 anledning til fortolkningsmuligheder og/eller problemstillinger" Del 3 Afsnit 7 "Hvad er konsekvensen for regnskabsaflægger med udgivelsen af IFRS 10." Del 4 Afsnit 8 Konklusion Kilde: Egen tilvirkning 5
Overordnet set er afhandlingen delt ind i fire dele. Første del redegør for det eksisterende regelsæt og identificerer væsentlige problemstillinger heri. I anden del redegøres der for det nye regelsæt som afsluttes med en analyse af, hvorvidt det nye regelsæt kan løse de væsentligste problemstillinger identificeret i det eksisterende regelsæt. Tredje del er en analyse af kontrolbegrebet i IFRS 10. Formålet med analysen er, at identificere eventuelle problemstillinger og/eller fortolkningsmuligheder i det nye regelsæt. Tredje del afsluttes med en analyse af de konsekvenser, som de nye regler måtte have for regnskabsaflægger. Fjerde del af afhandlingen er konklusionen, som samler opsummeringerne fra de enkelte afsnit. 1.5 Kildekritik Til besvarelse af afhandlingens problemformulering og undersøgelsesspørgsmål er anvendt litteraturen listet under litteraturlisten i afsnit 9. Denne anvendte litteratur kan deles op i en primær og en sekundær litteratur. Den primære litteratur udgør størstedelen af afhandlingen. Denne består af reguleringsmateriale i form af standarder og bilag hertil. Dette er både den eksisterende regulering og den kommende regulering. Derudover er der som primær litteratur også anvendt Basis for Conclusions Exposure Draft 10 og IASB s Effect Analysis på IFRS 10 og IFRS 12. Den primære litteratur anses for at være fuldstændig objektiv, troværdig og ikke til diskussion. Den sekundære litteratur omfatter øvrige publikationer fra andre udgivere end IASB, herunder udgivelser, der tolker på reglerne. Den sekundære litteratur anses også i høj grad at være troværdig og objektiv, da det er fageksperter, der står bag. Men ikke desto mindre vil der være en risiko for at subjektive holdninger og meninger kommer til udtryk i disse, hvorfor der er foretaget en kritisk vurdering af materialet i forbindelse med anvendelsen i denne afhandling. 6
2. Den eksisterende regulering Denne del af afhandlingen indeholder redegørelsen af de eksisterende regler. Redegørelsen har til hensigt at besvare det første undersøgelsesspørgsmål; Hvordan defineres kontrolbegrebet efter den eksisterende regulering Besvarelsen vil ske ved at redegøre for det eksisterende regelsæt, som omfatter IAS 27 2008 og SIC 12. 2.1 IAS 27-2008 Consolidated and Separate Financial Statements IAS 27-2008 blev senest udgivet i 2008 i en revideret udgave og var gældende for regnskabsaflæggelse for virksomheder, hvis regnskabsår begyndte 1. juli 2009 eller senere. Standardens anvendelsesområde er udarbejdelse af koncernregnskaber og den regnskabsmæssig behandling af kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures i moderregnskabet. Det betyder, at standarden indeholder regler for, hvornår og hvordan koncernregnskabet skal udarbejdes. Derudover beskriver standarden endvidere, hvordan investeringerne skal behandles i moderregnskabet, det selvstændige regnskab for modervirksomheden. Indregning og måling af alle andre regnskabsposter i moderregnskabet følger de gængse regler for disse regnskabsposter, og er derved ikke reguleret igennem IAS 27 2008 (IAS 27.3). Standarden var ikke væsentlig anderledes end dens forgænger, hvad angår definitionen af kontrol og indregningen af investeringerne. Ændringerne vedrørte primært den regnskabsmæssige behandling af den del af investeringerne modervirksomheden ikke kontrollerer samt den regnskabsmæssige behandling ved tab af kontrol i et datterselskab. Brugen af IAS 27-2008 skal ske sammen med SIC 12, som definerer konsolideringen af Special Purpose Entities (SPE). 2.1.1 Indhold og anvendelse IAS 27 2008 finder anvendelse, når der foreligger et moder/datter forhold. Et sådant forhold er defineret, som når en virksomhed har kontrol over en anden virksomhed (IAS 27.1). Den virksomhed, der har kontrol bliver til modervirksomheden i koncernen (IAS 27.4). Den anden virksomhed bliver et datterselskab til modervirksomheden. Dattervirksomheden er altså underlagt kontrol af modervirksomheden. En modervirksomhed er altså defineret som en virksomhed, der har en eller flere dattervirksomheder (IAS 27.4). Definitionen på en koncern, er en gruppen af virksomheder bestående af modervirksomheden og dattervirksomhederne præsenteret som en, betegnet koncernen (IAS 7
27.4). Sagt på en anden måde, så er modervirksomheden og dattervirksomheden hver for sig selvstændige rapporteringsenheder, mens koncernen omfatter begge og præsenterer dem, som værende en enhed. Når man skal definere, om der foreligger et moder/datter forhold, er det afgørende kriterium, om datterselskabet er underlagt kontrol af moderen. Kontrol skal her forstås som økonomisk kontrol. Standarden definerer kontrol, som værende muligheden for at kontrollere de finansielle og operationelle beslutninger med henblik på at opnå en økonomisk gevinst fra virksomhedens aktiviteter (IAS 27.4). Denne definition anses af mange regnskabsaflæggere og brugere, som værende meget subjektiv og har også givet anledning til, at regnskabsaflæggere i mange situationer er kommet frem til forskellige fortolkninger på den samme problemstilling. Problemet med definitionen i IAS 27-2008 har været, at der er lagt meget vægt på investors andel af stemmerettigheder og investors mulighed for at udnytte disse stemmerettigheder. Man har undladt eller glemt at inkludere muligheden for, at en investor kan kontrollere virksomheder uden at have stemmerettigheder og direkte ejerskab. IASB måtte allerede tilbage i 2005 efter udgivelsen af IAS 27-2003 ud at indrømme, at der kunne foreligge kontrol, selvom der ikke var noget formelt ejerskab. IASB gjorde det dog klart, at denne problemstilling først ville blive løst ved udgivelsen af ny standard, som endte med at være IFRS 10. Det betød, at man på daværende tidspunkt accepterede, at dette punkt fremstod lidt uklart og derved var til fri fortolkning. Det betød således, at muligheden opstod for, at to virksomheder i den samme situation kunne vælge to forskellige løsninger, enten at foretage en konsolidering eller undlade en konsolidering, uden at dette kunne påpeges at være forkert, da der var en fortolkningsmulighed i reglerne. Denne problemstilling er selvsagt helt central, og vil blive inddraget i analysen af de nye regler senere i afhandlingen. Som nævnt tidligere skulle SIC 12 bruges til at fortolke de relationer, hvor der ikke var nogen formelle aftaler, men hvor der eksisterede en klar økonomisk interesse/kontrol mellem de to parter. SIC 12 åbner for muligheden for, at en virksomhed kan anses som værende en dattervirksomhed, selvom den efter IAS 27 2008 vil blive opfattet som en 100 % minoritet, og derved slet ikke skulle indgå i konsolideringen. 8
2.1.2 Kontrolbegrebet i følge IAS 27-2008 IAS 27-2008 tager konkret stillingtagen til, hvornår der foreligger kontrol. Først og fremmest definerer standarden, at det formodes, at der foreligger kontrol, når et selskab indirekte eller direkte ejer mere end halvdelen af de stemmeberettigede aktier i datterselskabet (IAS 27.13). Det betyder, at regnskabsaflægger skal bruge aktiefordelingen som parameter. Det vil for eksempel betyde, at hvis man som investor direkte ejer mere end 50 % af de stemmeberettigede aktier, så formodes det, at man har kontrol over virksomheden. Når man som virksomhed kan eje noget indirekte skal det forstås på den måde, at en moder kan kontrollere et datterselskab gennem et andet datterselskab. Dette er illustreret i figur 2.1 nedenfor. Her ejer modervirksomheden et datterselskab 100 % (Datterselskab 1). Datterselskab 1 ejer 51 % af de stemmeberettigede aktier i et andet datterselskab (Datterselskab 2). Herved har moder også kontrol med datterselskab 2, da moder kan påvirke beslutningerne gennem sit ejerskab på 100 % i datterselskab 1. Datterselskab 2 er derfor også at betragte som værende datterselskab til modervirksomheden og skal derfor være en del af koncernregnskabet. Figur 2.1: Koncernstruktur Kilde: Egen tilvirkning Ifølge definitionen i IAS 27-2008 er det således kun i særlige tilfælde, hvor man ikke antages at have kontrol, på trods af, at man ejer over halvdelen af stemmerettighederne. Her skal det klart kunne dokumenteres, at man ikke har kontrol på trods af, at man har over halvdelen af stemmerettighederne (IAS 27.13). Standarden beskriver også andre tilfælde, hvor det kan formodes, at investor har kontrol, selvom denne ikke har mere end halvdelen af stemmerettighederne i virksomheden. Standarden definerer fire forhold, hvor det kan formodes, at investor har kontrol, selvom denne kun indirekte eller direkte har halvdelen eller mindre af stemmerettighederne i virksomheden. 9
Gennem aftaler med andre investorer har investor ret til at stemme på vegne af eller for dem. Gennem andre aftaler har investor mulighed for kontrollere virksomhedens operationelle og finansielle beslutninger. Investor har muligheden for at indsætte eller afsætte størstedelen af medlemmerne af bestyrelsen eller lignende øverste myndighed, som har den overordnede kontrol med virksomheden Investor har muligheden for at afgive størstedelen af stemmerne ved møder i bestyrelsen eller lignende øverste myndighed, som har den overordnede kontrol med virksomheden (IAS 27.13) Disse fire forhold indikerer således, at det er muligt at have kontrol uden at have størstedelen af de stemmeberettigede aktier. Disse forhold baserer sig dog i høj grad på kontraktuelle aftaler eller stemmeberettigelse i bestyrelsen eller lignende organer. IAS 27 2008 definerer endvidere, at også potentielle stemmerettigheder skal medtages som et forhold, når det skal vurderes, hvorvidt der foreligger kontrol (IAS 27.14). Potentielle stemmerettigheder kan være alle instrumenter, som giver selskabet eller investorer mulighed for at købe, udstede eller på anden vis ændre indflydelsen for investorerne. Eneste betingelse, for at disse instrumenter kan inddrages i vurderingen er, at de skal være konvertible eller kan udøves (IAS 27.14). Det betyder, at den mulighed investor har for at tilegne sig mere indflydelse skal kunne udnyttes med det samme, for at denne potentielle ret skal medtages i vurderingsgrundlaget for kontrol. Eksempler på, hvor dette ikke er gældende, er for eksempel, hvis de først kan eksekveres på en given dato ude i fremtiden, eller at de er afhængige af, at en given begivenhed indtræffer, som for eksempel et salg eller nogle specifikke finansielle mål opnås. Ved vurderingen af potentielle stemmerettigheder skal alle tænkelige scenarier inddrages. Undtaget fra dette er hensigten fra ledelsen og virksomhedens økonomiske tilstand. Disse faktorer skal holdes ude af vurderingen (IAS 27.15). Årsagen til, at disse forhold skal udholdes, er at ledelsen arbejder på mandat fra investorerne og virksomhedens økonomiske tilstand har ingen påvirkning på investorernes kontrol hermed. Derimod har investorernes økonomiske formåen indflydelse på, om de kan udnytte en potentiel ret til at købe sig til mere indflydelse. Derfor skal det vurderes, hvor sandsynligt det er, at selskabet eller investor udnytter retten, herunder hvor gunstig er den og til hvilken pris er den aftalt. Er prisen 10
for udnyttelse af et givent instrument særlig høj, er det eksempelvis ikke særligt sandsynligt, at investor vil udnytte den. 2.2 SIC Interpretation 12 Consolidation Special Purpose Entities SICerne er den officielle fortolkning af IASerne. Man kan sammenligne dem med regnskabsvejledninger, som er den officielle fortolkning af årsregnskabsloven. Man har derfor, når man aflægger regnskab efter IFRS, pligt til også at følge SICerne, hvor dette måtte være relevant. Det er derfor fundet relevant i denne afhandling, som har til hensigt at analysere kontrolbegrebet indenfor IASerne og IFRSerne, at inddrage SIC 12. SIC 12 er relevant, da den også indeholder en definition af kontrolbegrebet. En definition, som ikke er i overensstemmelse med den definition som IAS 27 2008 arbejder med. SIC 12 finder anvendelse på de såkaldte Special Purpose Entities som beskrives nærmere nedenfor. 2.2.1 Special Purpose Entities I forbindelse med etablering af koncerner er det den normale praksis, at udvidelsen sker som følge af udvidelse i ny lande og områder, nye markeder, nye produktgrupper eller lignende. Årsagen kan også være ønske om at begrænse risikoen for et selskab, eller fordi man har en investorkreds, som kun vil investere i et afgrænset område. Denne model er meget anvendt indenfor ejendomskoncerner. Her er det eksempelvis normal praksis at placere hver ejendom i sit eget selskab. Fælles for alle disse etableringer er, at man som stifter, medstifter eller investor har et direkte ejerskab til selskabet. Hvorvidt, der foreligger kontrol eller ej kan så afgøres ved brug af IAS 27-2008, som gennemgået ovenfor. I andre særlige situationer opretter man selskaber med et forudbestemt og meget indskrænket formål. Typisk fordi man vil afgrænses fra en større risiko, og derved også afgrænses fra selskabet rent ejermæssigt, med det formål at undgå, at selskabet medtages i konsolideringen. Men omvendt vil investor selvfølgelig gerne have del i det eventuelle positive finansielle afkast, der måtte komme. En SPE defineres, som en virksomhed, der er oprettet med et forudbestemt og meget indskrænket formål (SIC 12.1). Typisk vil der kun være tale om en enkelt aktivitet i SPEen. Ved en SPE er det muligt for en sponsor at få del i afkastet uden at have noget direkte eller indirekte ejerskab. 11
En sponsor dækker i denne sammenhæng over den eller de virksomheder, som har en økonomisk interesse i SPEen, men ikke vil risikere at skulle konsolidere denne. Derfor deltager de typisk i projektet ved at stille specifikke aktiver eller medarbejdere til rådighed, og så har man lavet aftaler med investorerne, der beskriver, hvordan SPEen skal drive sine aktiviteter. Bestyrelsen og ledelsen i en SPE vil derfor typisk ikke have nogen mulighed for at ændre retningen af virksomheden. Der hersker dog tvivl omkring, hvad definitionen er på et forudbestemt og meget indskrænket formål. Altså hvordan regnskabsaflægger i første omgang skal identificere disse SPEer inden man kan fastlægge om det rapporterende selskab udøver kontrol, og derfor skal inddrage SPEen i konsolideringen. Dette er blandt andet fremsat som et kritikpunkt, som IASB har taget med i deres overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af BfC ED 10 (ED 10 BC11). Her mener IASB, at den uklare definition samt den forskellighed, der er i opfattelsen af kontrol har medført, at virksomheder har tolket reglerne forskelligt med manglende sammenlignelighed koncernregnskaber imellem til følge. Hvad værre er, at nogle kritikere har været bekymret for, om virksomheder har misbrugt dette hul systematisk (ED 10 BC12).. Dette vil også være et punkt, der vil blive belyst i diskussionen omkring kontrolbegrebet, da det er essentielt, at alle er enige om hvem og hvilke virksomheder reglerne finder anvendelse på. Fra forfatterens synspunkt er det en pseudo-diskussion, at diskutere kontrolbegrebet, hvis regnskabsaflægger, på grund af en mangelfuld definition kan undlade at inddrage virksomheder, såsom SPEer i diskussionen. Derfor vil det blive søgt besvaret, om den nye standard tager højde for denne problemstilling. 2.2.2 Kontrolbegrebet i følge SIC 12 SIC 12 nævner selv direkte at IAS 27 2008 ikke tager højde for SPEer i sin definition af kontrol (SIC 12.4). I SIC 12 skrives der, at en SPE skal konsolideres, hvis det forholder sig således, at det rapporterende selskab har kontrol over SPEen (SIC 12.8). Derudover nævnes det, hvordan man kan fastligge, om der foreligger kontrol fra det rapportende selskabs synspunkt (SIC 12.9/10). SIC 12 nævner, at de samme faktorer som nævnt i IAS 27 2008 også gør sig gældende her (SIC 12.9). Det er i de tilfælde, hvor det rapportende selskab direkte eller indirekte ejede halvdelen eller mindre af de stemmeberettigede stemmer. Der er i IAS 27 2008, som gennemgået ovenfor, nævnt situationer, hvor det rapporterende selskab stadigvæk havde kontrol (IAS 27.13). Dette var gennem aftaler eller lignende som gav dem størstedelen af indflydelsen i bestyrelsen 12
eller lignende myndigheder, som har den overordnede kontrol af selskabet. SIC 12 angiver derudover en række omstændigheder, som skal overvejes når man fastligger om det rapportende selskab har kontrol med SPEen. Disse omstændigheder er følgende: Hvis SPEen i praksis udfører aktiviteter på vegne af det rapporterende selskab og faktisk afdækker et forretningsmæssig behov sådan, at det rapportende selskab får en økonomisk gevinst Hvis det rapportende selskab i praksis har den bestemmende indflydelse som gør, at man har ret til størstedelen af det økonomiske afkast, eller man har uddelegeret denne indflydelse. Hvis det rapporterende selskab har den faktiske ret til størstedelen af den økonomiske gevinst fra SPEen, men derved også er udsat for de risici, som relaterer sig til SPEen. Hvis det rapporterende selskab i praksis bevarer størstedelen af risiciene relateret til SPEen eller dennes aktiver for at have retten til de økonomiske gevinster fra disse aktiver (SIC 12.10) 2.3 Opsummering IAS 27-2008 og SIC 12 I de foregående afsnit er der redegjort for indholdet af IAS 27 2008 og SIC 12, som har haft til hensigt at besvare afhandlingens første undersøgelsesspørgsmål; Hvordan defineres kontrolbegrebet efter den eksisterende regulering. Som det fremgår af redegørelsen, så eksisterer der en uoverensstemmelse mellem definitionen af kontrolbegrebet reglerne imellem. IAS 27-2008 fokuserer primært på, at investor enten direkte eller indirekte skal besidde over halvdelen af de stemmeberettigede aktier for at kunne have kontrol. IAS 27 2008 nævner dog også muligheden for, at investor kan have kontrol gennem kontraktuelle aftaler eller ved denne kan træffe beslutninger i de centrale ledelsesorganer som direktion, bestyrelse og generalforsamling. Alle forhold peger mod kontrol, hvis investor kan bevise, at han har størstedelen af stemmerne i forskellige forum. Fælles for dem alle sammen er, at investor i et eller andet omfang har et ejerskabsforhold til virksomheden. SIC 12 derimod definerer kontrol ud fra en økonomisk interesse og et risiko perspektiv. Den sigter mere mod, at der godt kan foreligge kontrol, selvom der ikke foreligger formelle aftaler og kontrakter, der understøtter dette. Dette, hvis blot investor har en væsentlig økonomisk tilknytning til virksomheden eller en væsentlig økonomisk interesse heri. 13
3. Problemstillinger i den eksisterende regulering Dette afsnit har til hensigt at besvare undersøgelsesspørgsmålet; Hvilke væsentlige problemstillinger giver den eksisterende regulering i relation til kontrolbegrebet?. De væsentlige problemstillinger er identificeret i redegørelsen af de eksisterende regler i afsnit 2. I dette afsnit vil de identificerede væsentlige problemstillinger blive analyseret og begrundet. 3.1 Problemstillinger i IAS 27-2008 Problemet med IAS 27-2008 er, at regnskabsaflægger står tilbage med mange uafklarede spørgsmål og derved selv har mulighed for at fortolke reglerne. For eksempel giver IAS 27-2008 ikke svar på, om man kan have kontrol, selvom man ikke kan bevise, at man opfylder nogle af de scenarier listet i afsnit 2.1.2. Som det bliver gennemgået i afsnit 2.2.2 i forbindelse med redegørelsen af SIC 12, så siger denne, at man godt kan have kontrol over en SPE, selvom der ikke er noget ejerskab. Dette giver anledning til at spørge, om man kan anvende fortolkning i SIC 12 i IAS 27-2008 og anvende IAS 27 2008 i SIC 12. Dette er dog ikke muligt som reglerne udformet, da definitionen for anvendelsen af reglerne for de to standardarder er forskellige. Hvor IAS 27-2008 definerer, hvornår der eksisterer et moder/datter forhold, så arbejder SIC 12 kun med de såkaldte SPEer. En anden udfordring ved IAS 27-2008 er de latente muligheder/scenarier, der eksisterer. Her tænkes der på potentielle stemmerrettigheder eller veto rettigheder. Hvordan skal disse muligheder vægtes, når man skal lave vurderingen af, hvorvidt der foreligger kontrol eller ej? Ud fra en betragtning om gennemsigtighed og sammenlignelighed, vurderes det at være uhensigtsmæssigt, at der er sådanne fortolkningsmuligheder. Det var blandt andet også et af formålene med at udgive IFRS 10, nemlig at forsøge at eliminere disse forskellige fortolkningsmuligheder, for at sikre en mere ensartet regnskabsaflæggelse. En tredje problemstilling er, hvordan kontrol skal vurderes, når den rapporterende virksomhed selv fungerer som agent eller formidler? Hvis en virksomhed fungerer som agent, så agerer virksomheden ikke ud fra egne interesser, men på vegne af en 3. parts interesser. Hvordan skal det løses med de eksisterende regler? Som det fremgår af redegørelsen, så er det meget klart, at definitionen af kontrol i følge IAS 27 2008 tager udgangspunkt i faktiske ejerskab. De situationer nævnt i afsnit 2.1.2 ovenfor tager som 14
beskrevet udgangspunkt i, at selskabet ejer 50 % eller mindre. Der står ikke, at det er gældende, hvis man ikke ejer noget som helst. Og selv i de situationer skal man have mulighed for direkte eller indirekte at have kontrol over stemmerettighederne ved generalforsamlingen eller ved bestyrelsesmøderne. Der nævnes i IAS 27-2008 altså ikke muligheden for, at have kontrol på anden vis en gennem stemmeberettigede aktier eller anden kontraktuel baseret ret. 3.2 Problemstillinger i SIC 12 Hvis man gerne vil konsolidere en SPE, så kan man finde argumenter, der taler herfor og på den baggrund kan man have hjemmel til at konsolidere SPEen. Vil man derimod gerne undgå konsolidering, kan man lade være med at argumentere for disse forhold og i stedet henlede til IAS 27-2008 om, at der skal være indirekte eller direkte ejerskab. Problemet er, at regnskabsaflægger har meget nemt ved at bestemme udfaldet. Typisk er den personkreds, der er involveret i SPEen ikke sammenfaldende med den personkreds, der er involveret i det rapporterende selskab, netop fordi det rapporterende selskab ikke har interesse i, at SPEen skal konsolideres. Det gør det eksempelvis meget vanskeligt, for revisionen at sikre fuldstændigheden af revisionen, da de gængse arbejdshandlinger omkring personkredsen i det rapporterende selskab, ikke umiddelbart vil opdage sammenhængen til SPEen. Dernæst stilles også regnskabsbrugerne i en ringe situation, da de netop ikke får præsenteret det sande økonomiske billede af koncernen. Dette var blandt andet tilfældet i forbindelse med Enron skandalen (http://en.wikipedia.org/wiki/enron_scandal), hvor energiselskabet Enron brugte hundredvis af SPEer til at skjule tab og store gældsforpligtigelser. Det skal dog bemærkes, at det ikke alene var brugen af SPEer, der udgjorde skandalen. Det var en sammenblanding af mange overtrædelser af både almindelig lov og regnskabslovgivning, samt dårlig revisionsarbejde. Men ikke desto mindre viste sagen, at det var muligt at holde SPEer udenfor konsolideringen, fordi der ikke var nogen direkte eller indirekte ejer sammenhæng. 15
3.3 Opsummering Dette afsnit har haft til hensigt, at besvare undersøgelsesspørgsmålet; Hvilke væsentlige problemstillinger giver den eksisterende regulering i relation til kontrolbegrebet?. Disse væsentlige problemstillinger er identificeret og gennemgået ovenfor. Opsummeres ovenstående er der identificeret fire væsentlige problemstillinger i tilknytning til den eksisterende regulering: 1. Uhensigtsmæssigheden med de forskellige anvendelsesområder de to standarder imellem. Hvor IAS 27 2008 definerer, hvornår der eksisterer et moder/datter forhold så arbejder SIC 12 kun med de såkaldte SPEer, hvorfor man ikke kan bruge de to standarder i sammenhæng med hinanden. 2. Muligheden for, at investor kontrollerer en virksomhed på anden vis end gennem faktiske stemmerettigheder. I IAS 27-2008 er de forskellige scenarier bygget på det forhold, at investor har stemmerettigheder. 3. Situationer, hvor investor fungerer som agent eller formidler på vegne af en anden investor, og herigennem har kontrol. Denne problemstilling er ikke behandlet i det eksisterende regelsæt. 4. Udfordringer i forbindelse med vægtningen af potentielle stemmerettigheder og/eller vetorettigheder til afgørelsen af, hvorvidt der egentlig foreligger kontrol. 16
4. Analyse af kontrolbegrebet i IFRS 10 & IAS 27 2011 Dette afsnit indeholder redegørelsen af de nye regler, i IFRS 10 og den reviderede IAS 27 2011. Dette afsnit har til hensigt at besvare undersøgelsesspørgsmålet; Hvordan defineres kontrolbegrebet i IFRS 10?. 4.1 IFRS 10 Consolidated Financial Statements IFRS 10 blev, som tidligere nævnt, udgivet i maj 2011 af IASB og vil være det kommende regelsæt for regulering af koncernregnskaber. IFRS 10 vil således erstatte SIC 12 og dele af IAS 27-2008. IAS 27-2008 vil i den reviderede udgave kun omfatte behandlingen af investeringer i det separate regnskab for modervirksomheden, og har således ikke længere noget med koncernregnskabet at gøre. Indregning og præsentation af koncernregnskabet reguleres således fremadrettet alene af IFRS 10. 4.1.1 Baggrund og formål Baggrunden for udgivelsen af IFRS 10 er til dels blevet berørt i ovenstående redegørelse for IAS 27-2008 og SIC 12, jf. afsnit 2.1 og afsnit 2.2. IASB lægger særlig vægt på den forskellighed, der eksisterer mellem IAS 27-2008 og SIC 12, som én af årsagerne for udarbejdelsen af den nye standard. Man var af den opfattelse, at regnskabsaflægger kunne nå forskellige løsninger ud fra samme problemstilling, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Formålet med udgivelsen af IFRS 10 var således konkret, at sørge for, at regnskabsaflæggerne vil nå de samme konklusioner baseret på ens scenarier. En anden årsag for udgivelsen af IFRS 10 var endvidere at eliminere diskussionen om, hvorvidt IAS 27-2008 eller SIC 12 skulle tillægges størst betydning. En ting er, at der var uoverensstemmelse mellem de to standarder, men der herskede også udbredt tvivl om, hvilken standard, der skulle tillægges størst vægt i vurderingerne. Årsagen til denne konflikt er, at IAS 27-2008 i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger kontrol, tillægger evnen og muligheden for at styre og præge beslutningerne i selskabet stor betydning, gennem stemmerettigheder. I SIC 12 tillægges det derimod stor betydning, at investor har ret til økonomiske gevinster, men også er eksponeret for eventuelle økonomiske risici. Disse to forskellige vurderingsgrundlag har medført, at regnskabsaflæggere har nået forskellige konklusioner på ens scenarier. Den sidste årsag angivet af IASB er, at der har været et stigende pres fra investorer gennem G20 forummet om, at man savnede gennemsigtighed vedrørende virksomhedernes inve- 17
steringer. Især de såkaldte off balance sheet vehicles, som er de investeringer, som virksomhederne har undladt at indregne for at skjule risici, og derved få deres regnskaber til at tage sig bedre ud. Generelt kan man sige, at det handler om at få en mere klar definition på, hvornår der skal foretages en konsolidering, samt hvordan man skal identificere og vurderer potentielle koncernenheder. Det kan undre, at der ikke er nævnt noget omkring definitionen af en SPE. Som nævnt tidligere har det givet udfordringer for regnskabsaflægger, at IASB ikke før har defineret nærmere, hvad et forudbestemt og snævert formål betyder. Det ville have gjort det en del lettere at finde ud af, hvilke virksomheder det var tiltænkt, at SIC 12 skulle finde anvendelse på. Overordnet set indeholder IFRS 10 følgende væsentlige forhold: Definerer principperne omkring kontrol og brugen af kontrol som grundlag for konsolideringen Definerer indenfor hvilke rammer principperne for kontrol skal anvendes, for at kunne identificere, hvornår en investor kontrollerer en investering og derfor skal konsolidere denne Definerer de regnskabsmæssige regler, som skal anvendes ved konsolideringen (IFRS 10.IN7) IFRS 10 kan herefter deles i to overordnede dele. Den første del arbejder med definitionen af kontrol, som det afgørende element for, hvorvidt der skal ske en konsolidering. Den anden del regulerer principperne for selve konsolideringen. Som nævnt indledningsvist vil denne afhandling beskæftige sig med den del i IFRS 10, der omhandler selve kontrolbegrebet. Den anden del omkring de regnskabsmæssige regler for konsolideringen vil kun blive inddraget i det omfang det findes relevant i analysen af kontrolbegrebet. 4.1.2 Anvendelsesområde IFRS 10 vil være gældende for alle virksomheder, der ifølge standarden vil blive defineret som en modervirksomheden og således er forpligtet til udarbejde et koncernregnskab (IFRS 10.2). En modervirksomhed kan dog undlade, at udarbejde koncernregnskab efter IFRS 10, hvis samtlige af nedenstående forhold er gældende. Der er følgende undtagelser hertil, som alle skal være opfyldt: 18
1. Modervirksomheden er ejet helt eller delvist af en anden modervirksomhed, og de øvrige ejere er oplyst, og har accepteret at virksomheden ikke udarbejder koncernregnskab. 2. Modervirksomhedens gæld eller egenkapitalinstrumenter handles ikke på en offentlig markedsplads. 3.Modervirksomheden har ikke afleveret og er ikke i en proces, hvor denne skal aflægge koncernregnskab til en myndighed med det formål at introducere nogen former for instrumenter på et offentligt marked. 4. Modervirksomhedens ultimative moder eller en anden moder aflægger koncernregnskab i fuld overensstemmelse med IFRS (IFRS 10.4). 4.1.3 Kontrol Ifølge IFRS 10 skal en investor uanset tilhørsforhold til en given virksomhed vurdere, hvorvidt investor har kontrol over denne virksomhed (IFRS 10.5). Definitionen på, hvornår en investor har kontrol kan opsummeres til følgende: Investor har magt over virksomheden Investor er eksponeret for eller har ret til eventuelle variable afkast forbundet med involveringen i virksomheden Investor har mulighed for at påvirke afkastet gennem sin magt i virksomheden (IFRS 10.7) En investor har således kontrol over en given virksomhed, hvis investor er eksponeret for eller har ret til variable afkast gennem sin involvering med virksomheden og investor har mulighed for at bruge sin magt i virksomheden til at påvirke afkastet fra virksomheden. Ligesom det var tilfældet med IAS 27-2008, så skal alle ovennævnte forhold inddrages i vurderingen af, hvorvidt en investor kontrollerer en given virksomhed. Dette er naturligvis en løbende proces, og skal selvfølgelig revurderes, hvis der sker ændringer til én af de ovenstående forudsætninger (IFRS 10.8). Der er således ikke tale om et datterselskab, hvis to eller flere investorer opfylder ovenstående. Der skal være tale om, at én enkelt investor kontrollerer virksomheden, for at denne kan betegne sin investering, som værende et datterselskab (IFRS 10.9). Indirekte kontrol er altså ikke kontrol, medmindre man rent faktisk har kontrol over den anden part. Hvis der er flere investorer, hvor ingen har mere kontrol end de andre skal IFRS 11, IAS 28 eller IFRS 9 anvendes i stedet, da 19
IFRS 10 kun finder anvendelse, hvis en investor har kontrol over virksomheden (IFRS 10.9). Kontrolbegrebet i IFRS 10 er således betinget af de tre forhold, magt, eksponering for eller ret til variabelt afkast, og muligheden for at bruge magt til at påvirke afkastet. Disse 3 forhold vil blive uddybet nærmere nedenfor. 4.1.3.1 Magt Magt defineres ifølge IFRS 10 som de tilfælde, hvor investor har eksisterende rettigheder, der giver investor mulighed for at påvirke relevante aktiviteter (IFRS 10.10). Relevante aktiviteter defineres, som værende aktiviteter der i væsentligt omfang påvirker afkastet (IFRS 10.10). Magt opstår af således gennem rettigheder. Der vil således være mange tilfælde, hvor det er nemt at konkludere, hvorvidt investor har kontrol over virksomheden. Dette vil være tilfældet, hvor der kun er én investor eller rettighederne er tildelt gennem antallet af stemmeberettigede aktier eller gennem andre instrumenter. Der, hvor det kan være svært at definere, om der foreligger kontrol er, når rettighederne er bestemt gennem flere forskellige kontraktuelle forhold (IFRS 10.11). IFRS 10 definerer endvidere, at investor kan have magt, selvom denne endnu ikke har demonstreret dette. Dog kan det være en stor hjælp ved vurderingen heraf, at der forefindes beviser for, at investor har brugt sin magt til at påvirke relevante aktiviteter, men det er ikke alene nok, og er ikke alene et afgørende argument i vurderingen af, hvorvidt investor har kontrol over en given virksomhed (IFRS 10.12). I de tilfælde, hvor flere investorer hver har eksisterende rettigheder, der giver dem ensidig ret til at påvirke forskellige aktiviteter, er det den investor, der kan påvirke de aktiviteter, der i højeste grad kan påvirke afkastet, som har kontrol over virksomheden (IFRS 10.13). Det betyder hermed, at man i denne situation, hvor investorerne umiddelbart har lige meget magt, skal vurdere, om det er de samme aktiviteter de kan påvirke, eller om der er forskel heri. Ret beset ville mange i sådanne situationer være tilbøjelig til at gå direkte til IFRS 9, IFRS 11 eller IAS 28. Men ifølge IFRS 10 kan en investor altså have kontrol over virksomheden, hvis denne alene kan påvirke de relevante aktiviteter. Dette vurderes, at være en forbedring af kontrolbegrebet i forhold til IAS 27-2008, da det giver en ny mulighed for at konsolidere selskaber, som ellers før faldt uden for definitionerne. 20
I de tilfælde, hvor de andre deltagere har signifikant indflydelse, og investor har kontrol over virksomheden, skal virksomheden også konsolideres. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor der alene er tale om beskyttende rettigheder for investors vedkommende. Der skal derfor skelnes i mellem muligheden for at ændre aktiviteter eller forhindre at andre kan gøre det. Hvis det sidstnævnte scenarie er tilfældet, der ikke om kontrol ifølge IFRS 10, og virksomheden skal derfor ikke indgå i konsolideringen (IFRS 10.14). 4.1.3.2 Afkast IFRS 10 definerer afkast, som værende afkast, der varierer med virksomhedens økonomiske resultater. Er der tale om en virksomhed, der klarer sig dårligt økonomisk kan afkastet derfor være negativt, altså skal investor i værste fald af med flere penge, og investor har i første omgang tabt noget af sin investering. Generer virksomheden i stedet overskud, kan afkastet være positivt i form af udbytte eller øget værdi af aktierne eller lignende. Det kan også være en kombination af disse scenarier, det behøves ikke at være enten eller (IFRS 10.15). Selvom kun én investor kan have kontrol, kan andre investorer godt have ret til afkast fra virksomheden. I praksis findes der mange eksempler på dette, eksempelvis en investor der har B-aktier, der udelukkende giver ret til afkast, men som ikke giver ret til indflydelse (IFRS 10.16). 4.1.3.3 Forholdet mellem magt og afkast Magt og afkast som beskrevet ovenfor er de to helt centrale begreber i vurderingen af, hvorvidt en investor har kontrol med en virksomhed, og derved skal inddrage denne i en konsolidering. Men IFRS 10 slår endvidere fast, at det ikke er nok for investor kun at have magt eller at være eksponeret for eller have ret til afkast fra virksomheden. For at en investor har kontrol over en virksomhed, skal investor kunne bevise, at dennes magt kan anvendes til at påvirke afkastet gennem investors involvering i virksomheden (IFRS 10.17). Derfor skal det defineres, om en investor med indflydelse agerer på egne eller andres vegne. Det er positivt tilkendegivet i IFRS 10, at en investor, der agerer som en agent, ikke har kontrol over virksomheden, da investor i disse tilfælde kontrolleres af en anden investor, hvor det så reelt er denne investor, der har kontrollen i stedet (IFRS 10.18). 21
4.2 IAS 27 2011 Separate Financial Statements I forbindelse med udgivelsen af IFRS 10, udgav IASB også en revideret udgave af IAS 27-2011, som skal erstatte den eksisterende IAS 27 fra 2008. Den forhenværende udgave omfattede både konsoliderede regnskaber og separate regnskaber. Den nye udgave omfatter, som før nævnt, kun separate regnskaber. Formålet med den reviderede IAS 27-2011 er at regulere den regnskabsmæssige behandling og noteoplysningerne for de investeringer, der vises i det rapporterende selskabs eget separate regnskab, dvs. moderregnskabet (IAS 27.1). Investeringerne, der omfattes heraf, er joint ventures, associerede virksomheder og dattervirksomheder (IAS 27.2). Standarden regulerer ikke, hvornår et selskab skal præsentere et separat regnskab. Den regulerer de regnskabsmæssige krav til investeringerne i det separate regnskab (IAS 27.3). Forskellen på det separate regnskab og et konsolideret regnskab er, at det separate regnskab kun er for én virksomhed, f.eks. moderen. Det betyder, at regnskabet skal præsentere det finansielle resultat, aktiver, passiver, egenkapital, pengestrømsopgørelse og noter for denne virksomhed alene. Hvis der er tale om et konsolideret regnskab, så skal regnskabet præsentere det samme, men for hele koncernen under ét. Dette betyder, at det finansielle resultat, aktiver, passiver, egenkapital, pengestrømsopgørelse og noter omfatter flere virksomheder, som er konsolideret, det vil sige moder og datter/døtre (IAS 27.4). Koncernregnskabet reguleres af IFRS 10. IAS 27 2011 finder kun anvendelse på det separate regnskab, hvor investeringerne er indregnet til kostpris. Ifølge IAS 27 2011 skal det separate regnskab udarbejdes i overensstemmelse med alle gældende IFRSer, dog med undtagelse af de regnskabsposter nævnt i IAS 27.10. Disse undtagelser er joint venture, associerede virksomheder og datterselskaber. Disse undtagelser skal indregnes til kostpris eller ved brug af IFRS 9 Financial Instruments (IFRS 9) (IAS 27.10). Hver investering indenfor samme regnskabspost skal indregnes på samme vis. Det betyder, at alle investeringer klassificeret, som datterselskaber skal indregnes til enten kostpris eller jf. IFRS 9. Man kan ikke vælge, at investeringen i datterselskab A indregnes til kostpris og investeringen i datterselskab B sker jævnfør IFRS 9. Hvis investeringerne forsøges solgt eller selskabet på anden vis gerne vil af med investeringerne, skal de indregnes efter reglerne i IFRS 5 Assets held for Sale (IFRS 5). 22
4.3 Opsummering Formålet med redegørelsen af IFRS 10 var at kunne svare på undersøgelsesspøgelsesspørgsmålet; Hvordan defineres kontrolbegrebet i IFRS 10. Ovenstående redegørelse har gjort det klart, at IASB i væsentligt omfang har forsøgt at lave en meget bredere definition af kontrolbegrebet. Den overordnede konklusion på redegørelsen af IFRS 10 er, at kontrol efter IFRS 10 ligger i substansen og ikke i formalia. For at sikre, at regnskabsaflægger finder frem til den investor, der rent faktisk har kontrol og ikke den som ser ud til at have kontrol, har man indført en række centrale begreber og forhold. Disse begreber skal være omdrejningspunktet i vurderingen af, hvorvidt en investor har kontrol over en given virksomhed. De centrale forhold omfatter investors magt i virksomheden. Magtens berettigelse kan være meget forskellig, og kan opstå på baggrund af forskellige rettigheder og indflydelse. Her er det vigtigste, at er tale om reelle rettigheder og investor kan bevise, at han kan træffe eller påvirke de helt centrale beslutninger i virksomheden. Et andet centralt begreb er relevante aktiviteter. Den magt, som investor har, skal kunne bruges til at påvirke de relevante aktiviteter i virksomheden. Det tredje begreb handler om, at investor skal være eksponeret for eller have ret afkast fra den givne virksomhed. Det fjerde centrale begreb handler om, hvorvidt investor handler på egne vegne eller på vegne af en anden virksomhed. IFRS 10 bruger betegnelsen agent, hvis en investor agerer på vegne af andre. For at kunne finde ud af, hvilke problemstillinger disse begreber eventuelt medfører, og hvilke konsekvenser det har for regnskabsaflægger, vil de nævnte begreber være omdrejningspunktet i analysen i afsnit 6 og 7 for at kunne besvare de to sidste undersøgelsesspørgsmål. Den nye udgave af IAS 27-2011, som nu kun omfatter det separate regnskab for moder, og hermed investor, er ikke væsentlig ændret i forhold til IAS 27-2008 vedrørende det separate regnskab. Da denne afhandling fokuserer på kontrolbegrebet kan det konkluderes, at det ikke vil være relevant at inddrage den nye IAS 27 2011 yderligere, eftersom den alene regulerer den regnskabsmæssige behandling af investeringerne i det separate moderregnskab. 23
5. Løser IFRS 10 de eksisterende problemstillinger Dette afsnit har til hensigt at besvare undersøgelsesspørgsmålet; Kan IFRS 10 løse de væsentligste problemstillinger, der er identificeret i den eksisterende regulering?. For at kunne besvare undersøgelsesspørgsmålet er først det eksisterende regelsæt gennemgået i afsnit 2. Baseret på denne redegørelse er de væsentlige problemstillinger identificeret og opsummeret i afsnit 3. Herefter er der redegjort for de nye regler i afsnit 4. I dette afsnit vil de opsummerede problemstillinger i afsnit 4 blive behandlet baseret på redegørelsen af de nye regler i afsnit 4. 5.1 Analyse af identificerede problemstillinger I forbindelse med redegørelsen af de eksisterende regler blev der identificeret fire væsentlige problemstillinger i afsnit 3.3. Disse væsentlige problemstillinger er: 1. Uhensigtsmæssigheden med de forskellige anvendelsesområder de to standarder imellem. Hvor IAS 27 2008 definerer, hvornår der eksisterer et moder/datter forhold så arbejder SIC 12 kun med de såkaldte SPEer, hvorfor man ikke kan bruge de to standarder i sammenhæng med hinanden. 2. Muligheden for, at investor kontrollerer en virksomhed på anden vis end gennem faktiske stemmerettigheder. I IAS 27-2008 er de forskellige scenarier bygget på det forhold, at investor har stemmerettigheder. 3. Situationer, hvor investor fungerer som agent eller formidler på vegne af en anden investor, og herigennem har kontrol. Denne problemstilling er ikke behandlet i det eksisterende regelsæt. 4. Udfordringer i forbindelse med vægtningen af potentielle stemmerettigheder og/eller vetorettigheder til afgørelsen af, hvorvidt der egentlig foreligger kontrol. Disse vil nu hver for sig blive vurderet i henhold til IFRS 10 i forhold til, hvorvidt IFRS 10 formår, at løse disse væsentlige problemstillinger. 5.1.1 Problemstilling 1 Den første problemstilling går på, at anvendelsesområdet for reglerne i IAS 27-2008 og SIC 12 er forskelligt. Så på trods af, at SIC 12 faktisk fastslår, at man godt kan have kontrol uden at have ejerskab, så gælder dette kun for de såkaldte SPEer. IAS 27-2008 siger, at standarden skal avendes på alle koncerner som kontrolleres af en moder, jf. principperne i IAS 27. 24
IFRS 10 gælder for alle virksomheder uden undtagelser. Undtagelserne vedrører kun koncerner, som opfylder nogle konkret foruddefinerede betingelser, som nævnt i afsnit 4.1.2. Hermed henvender IFRS 10 sig til alle virksomheder uagtet om det er traditionelle virksomheder eller SPE er. Det er således forfatterens vurdering, at også denne problemstilling er løst ved udgivelse af IFRS 10. 5.1.2 Problemstilling 2 Som det fremgår af redegørelsen af de eksisterende regler, så lægger IAS 27 meget vægt på stemmerettigheder. Det står direkte anført, at kontrol antages at eksistere, hvis investor besidder mere end halvdelen af stemmerettighederne medmindre, at det helt exceptionelt kan bevises, at et sådant ejerskab ikke medfører kontrol. En sådan formulering er en positiv tilkendegivelse om, at stemmerettigheder er lig med kontrol. Ifølge IFRS 10 kan en investor derimod godt have kontrol over en virksomhed, selvom investor ikke nødvendigvis har størstedelen af stemmerettighederne. Hvor det i IAS 27-2008 er en mulighed i exceptionelle tilfælde er det i IFRS 10 positivt tilkendegivet, som en mulighed, at investor kan kontrollere en virksomhed på anden vis end gennem stemmerettigheder. Det nævnes, at hvis en investor har mulighed for at påvirke relevante aktiviteter i en given virksomhed, så vil investor have kontrol over virksomheden og vil derfor skulle indregne denne, selvom denne ingen stemmerettigheder har i formelle forsamlinger. Dette betyder, at definitionen i IFRS 10 er bredere end den i IAS 27 2008, hvilket har den konsekvens, at flere virksomheder vil skulle konsolideres, eftersom det er muligt at bruge andre argumenter for, hvorvidt der foreligger kontrol end udelukkende at være baseret på stemmerettigheder. Det betyder hermed, at regnskabsaflægger og især revisorer skal forstå virksomheden meget bedre. Især de parter som virksomheden samarbejder med. Det kan nemlig betyde, at en virksomhed, som absolut intet ejerskab har med andre virksomheder kan risikere at skulle konsolidere en virksomhed og hermed aflægge koncernregnskab eller selv at indgå i en konsolidering. Eksempel 5.1 Hvis man forestiller sig en situation, hvor 95 % af en virksomheds omsætning stammer fra én kunde, som illustreret nedenfor. 25
Figur 5.1: Forhold mellem virksomhed og kunde Kilde: Egen tilvirkning Hvis man samtidigt anlægger den forudsætning, at virksomhedens produkter er så specialiseret og tilrettet denne ene kunde, at der ikke kan afsættes til anden side uden væsentlige omkostninger til produktudvikling til følge. Som følge heraf har man udviklet et tæt strategisk samarbejde med kunden, hvor man hele tiden tilpasser sig dennes udvikling. I bund og grund har denne virksomhed gjort sig dybt afhængig af kunden, og som følge heraf, er denne tvunget til at føje kundens strategiske tiltag. En sådan situation bliver slet ikke behandlet i de eksisterende regler. Da disse regler primært går på antallet af stemmerettigheder. Ved brug af de nye regler vil en situation som den ovenfor skitserede, skulle indgå i vurderingen af, hvorvidt der skal foretages en konsolidering, da det formentlig vil kunne påvises, at kunden kan påvirke de relevante beslutninger i virksomheden. Dernæst vil der skulle tages stilling til, hvorvidt der er tale om, at kunden er eksponeret for eller har ret til et afkast. Ifølge IFRS 10 defineres afkast ikke som værende både positivt og negativt. Det behøver kun at være en af delene. I denne situation kan man argumentere for, at kunden er eksponeret, hvis den producerende virksomhed kommer i økonomiske vanskeligheder. Er de så tvunget til at tilføre kapital for at den kan fortsætte eller er de tvunget til selv at starte produktion op? Pointen er, at man med de nye regler er tvunget til at vurdere flere mulige koncernforbindelser end tidligere. Det betyder således, at person- og virksomhedskredsen omkring en given virksomhed bliver særdeles interessant ved indførelsen af de nye regler. Eksempelvis ser man ofte ved større koncerners konkurs, at koncernen har været eksponeret for afkast, som ikke har været oplyst i koncernregnskabet. Disse afkast har været medvirkende til konkursen, fordi de har været negative og derved påført koncernen økonomiske tab, som har ført til konkurs. 26
IFRS 10 giver på denne baggrund en mere hensigtsmæssig tilgang til definitionen af kontrol efter forfatterens synsvinkel, idet IFRS 10 åbner muligheden for at klassificere kontrol, selvom der ikke eksisterer et formelt ejerskab. 5.1.3 Problemstilling 3 Den tredje problemstilling er den situation, hvor en investor har over halvdelen af stemmerettighederne, og derved jævnfør de eksisterende regler har kontrol over virksomheden, men egentlig agerer som agent eller formidler på vegne af en anden investor, som ikke behandles i hverken IAS 27-2008 eller SIC 12. Det er altså situationer, hvor en virksomhed ejer en anden virksomhed 100 %, men agerer som agent, hvorved der på papiret, ikke er andre investorer involveret i virksomheden. Situationen er derfor, at modervirksomheden i dette eksempel agerer som stråmand for en helt tredje virksomhed, som intet dokumenteret ejerskab har til virksomheden, som modervirksomheden ejer, og virksomheden vil derfor heller ikke vil være en del af kon- solideringen- IFRS 10 siger meget klart, at i de tilfælde, hvor der er tale om en agent eller en formidler, så har denne ikke kontrol over virksomheden (IFRS 10.18) IASB har således ved udgivelsen af IFRS 10 lukket denne problemstilling. Det næste spørgsmål er så, hvordan man definerer, hvornår en investor agerer som en agent. Dette vil blive behandlet senere i afsnit 6.4. 5.1.4 Problemstilling 4 Den fjerde problemstilling vedrører, hvordan potentielle rettigheder skal vægtes, som der ikke findes konkret svar på i det eksisterende regelsæt. Det åbner op for fortolkningsmulighed for regnskabsaflægger, da denne kan vælge at tolke disse potentielle stemmerettigheder vægter ligeså meget som de eksisterende stemmerettigheder, og på denne måde komme frem til den konklusion, at investor har kontrol over virksomheden, og at denne hermed skal konsolideres. Men konklusionen kunne også være at investor ikke tillægger den potentielle stemmerettighed nogen vægt og derfor ikke vil konsolidere virksomheden. I IAS 27-2008 gøres det klart, at det er både investors og andres potentielle stemmerettigheder, der skal medtages i vurderingen. For lige så vel som en potentiel stemmerettighed kan betyde at investor har kontrol, lige så vel kan det betyde, at investor ikke har 27
kontrol, fordi en tredjepart har mulighed for at udvande investors kontrol til en betydelig indflydelse. Ifølge IFRS 10 skal potentielle rettigheder vurderes på lige fod med eksisterende rettigheder. Der er dog en række betingede forhold, som skal være opfyldt for, at de kan anses for at være ligeværdige. Disse forhold er i bund og grund de samme, som gør sig gældende ved vurderingen af, hvorvidt de eksisterende rettigheder giver investor kontrol. Det betyder med andre ord, at de potentielle rettigheder skal vurderes ud fra samme parametre. Det er altså ikke nok, som tilfældet var i IAS 27 2008 at konstatere, hvorvidt de er konvertible eller ej. For at de skal kunne medtages skal det kortlægges, hvilke vilkår og betingelser, der er forbundet med instrumentet/rettigheden. Årsagen hertil er, at det skal vurderes, hvor sandsynligt det er, at investor vil benytte sig af muligheden for at veksle instrumentet om til faktisk indflydelse. Vurderingen vil dels bygge på investors intentioner, de økonomiske konsekvenser samt eventuelle forhindringer i konverteringen. Hvis det viser sig, at det er muligt for investor at veksle de potentielle stemmerettigheder til faktiske rettigheder, skal disse så vurderes sammen med de øvrige eksisterende rettigheder. Det kan derfor konkluderes, at IFRS 10 har taget kritikken til sig og forsøgt at konkretisere dels, hvad der menes med potentielle stemmerettigheder, og dels hvordan disse så skal anvendes i den faktiske vurdering. 5.2 Opsummering Som det fremgår af ovenstående, så er det efter forfatterens vurdering lykkes IASB med udgivelsen af IFRS 10 at løse de væsentligste problemstillinger, som var identificeret i IAS 27-2008 og SIC 12. Man har således ved udarbejdelsen af IFRS 10 haft fokus på at underbygge kontrolbegrebet gennem eksempler og uddybninger for netop at sikre, at regnskabsaflæggerne når samme konklusion og fortolkninger. Det kan derfor konkluderes i henhold til undersøgelsesspørgsmålet Kan IFRS 10 løse de væsentligste problemstillinger, der er identificeret i den eksisterende regulering, at IASB med udgivelsen af IFRS 10 har løst de væsentligste problemstillinger, som er identificeret i det eksisterende regelsæt, og har givet mange regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere udfordringer i forbindelse med henholdsvis udarbejdelsen af koncernregnskaber og brugen heraf. 28
6. Analyse af kontrolbegrebet i IFRS 10 6.1 Indledning I de foregående afsnit er der lavet redegørelse for de eksisterende regler i afsnit 2 og de nye regler i afsnit 4 og hvorvidt de nye regler har løst de væsentlige problemstillinger identificeret i de eksisterende regler i afsnit 5. Dette afsnit har til hensigt at besvare undersøgelsesspørgsmålet; Giver definitionen af kontrolbegrebet i IFRS 10 anledning til fortolkningsmuligheder og/eller problemstillinger? Dette vil blive gjort ved metodisk, at analysere de begreber IFRS 10 anvender for at definere kontrol. Som en del af analysen vil der blive inddraget forskellige eksempler fra appendiks B i IFRS 10 dels for at se, om konklusionen altid er entydig, og dels for at se reglerne anvendt i praksis. Heraf vil det således fremgå, hvorledes IASB ser definitionerne og reglerne anvendt. Når man sammenholder IFRS 10 med IAS 27-2008 og SIC 12 står det klart, at det fortsat er kontrol, der er omdrejningspunktet for, hvilke virksomheder der skal indgå i en konsolidering. I IAS 27-2008 foreligger der kontrol, hvis investor har stemmerettigheder og indflydelse udover, hvad hans faktiske ejerandel berettiger. Ifølge SIC 12 kan en investor også kan have kontrol gennem økonomisk magt og eksponering, men som omtalt tidligere har de eksisterende regler modarbejdet hinanden i stedet for at komplementere hinanden. Det er heri den største ændring ligger ved udgivelsen IRFS 10. IFRS 10 definerer nu kontrol i henhold til magt og afkast, som to parametre, der skal vurderes sammen. Der skal være en sammenhæng mellem den magt, som investor har, og det økonomiske afkast som investor er eksponeret for. Dette er forsøgt illustreret i nedenstående figur. Figur 6.1: Elementer i kontrol Kilde: PwC A practical guide to new IFRS 29
For at kunne analysere kontrolbegrebet ifølge IFRS 10 vil analysen derfor give en vurdering af de anvendte begreber magt og afkast, som de centrale parametre til fastlæggelsen af kontrol. Disse vil også blive vurderet i sammenhæng, herunder hvordan det skal forstås, når standarden stiller krav om, at investor skal kunne bruge magten til at påvirke afkastet fra virksomheden. Analysen af begrebet magt vil blive underopdelt i flere kategorier, da der herunder er mange forskellige forhold at tage hensyn til. Dette er også illustreret i figur 6.2 nedenfor. Analysen vil følge denne figur for at kunne definere og analysere begrebet kontrol. Figur 6.2: Strukturen bag kontrolbegrebet Kilde: Egen tilvirkning 30
6.2 Magt Ifølge IFRS 10 er magt over virksomheden et af de parametre, der er afgørende for om, der foreligger kontrol. Ved magt forstås, at en investor skal kunne bruge denne magt til at påvirke relevante og væsentlige aktiviteter. For at kunne konstatere, om en investor har denne magt skal det vurderes, hvorvidt magten er væsentlig og afgørende. Ifølge de eksisterende regler skal investor have afgørende magt i organer, som generalforsamlingen, bestyrelsen og direktionen eller lignende. Vurdering af kontrol i henhold til de relevante og væsentligste aktiviteter i virksomheden er et nyt begreb i forhold til de eksisterende regler. Eksempel 6.1: Som eksempel herpå kan kunne man forestille sig en situation, hvor to investorer (Investor A og B), begge er involveret i den samme virksomhed. Investor A har qua sin større ejerandel den største magt i bestyrelsen. Investor B derimod har fuldstændig kontrol med driften og udviklingen af nye produkter, uden at bestyrelsen har ret til at blande sig. Bestyrelsen i denne sammenhæng er et rent administrativt organ. Efter de eksisterende regler ville investor A skulle konsolidere virksomheden. Men efter IFRS 10 kan det påvises, at investor B har kontrol med virksomheden, fordi denne kan bruge sin magt til at påvirke de relevante aktiviteter i virksomheden. Investor B ville derfor skulle konsolidere virksomheden efter de nye regler. Som illustreret i figur 6.2, så er magt underopdelt i tre begreber; formål med virksomheden, relevante aktiviteter og eksisterende rettigheder. På samme vis som kontrol er defineret ved magt og afkast, og sammenhængen mellem disse, så har IFRS 10 defineret magtbegrebet ved brug af disse tre begreber. Denne strukturanvendelse er i forhold til IAS 27 2008 og SIC 12 meget mere detaljeret og rummelig. Derfor har den også mulighed for at kunne indeholde mange flere definitioner, og derved gøre kontrolbegrebet mere omfattende. Uhensigtsmæssigheden med dette er fra forfatterens synsvinkel, at der hurtigt kan opstå en begrebsforvirring. Hvis man kigger på strukturen i kontrolbegrebet illustreret ovenfor i figur 6.1 og 6.2 er der allerede på nuværende tidspunkt nævnt fem til seks begreber. Som analysen nedenfor vil vise, er der mange flere begreber og definitioner under de allerede nævnte begreber. Det kan godt betyde, at der er en risiko for, at der sker misforståelse og derved forskellighed i fortolkningerne som følge heraf. 31
6.2.1 Formål med virksomheden For at kunne vurdere, hvem der har magt over en given virksomhed, er det endvidere essentielt at forstå virksomhedens formål og organisation. I langt de fleste tilfælde vil man se, at der er tale om et aktie eller anpartsselskab med en bestyrelse og/eller en direktion, som styres af investorerne gennem deres stemmerettigheder, som er tilknyttet deres ejerandel. I nogle tilfælde kan der være lavet kontraktmæssige aftaler som giver en anden forholdsmæssig stemmeberettigelse, eller aktierne er delt op i A- og B-aktier hvor kun A-aktierne giver stemmeret ved generalforsamlingen. Alt dette er vigtigt, at forstå og få et overblik over, inden man går videre med vurderingen, og det er netop, når det ikke er åbenlyst, hvem der har kontrol, at IFRS 10 har forsøgt at gøre det mere klart, hvordan vurderingen i så fald skal laves, og hvilke forhold der skal tillægges betydning. Det blev beskrevet i afsnit 4.1.1 at det kunne undre, at IASB ikke har valgt at følge op på den kritik der har været omkring den manglende definition på et snævert og forudbestemt formål som var den måde en SPE blev beskrevet på i SIC 12. Dette begreb omkring virksomheden formål og design formodes, at være IASBs svar på problemstillingen. Ved at kræve, at regnskabsaflægger tager stilling til formålet med virksomheden, må det antages at regnskabsaflægger finder eventuelle sponsorer eller andre virksomheder med interessesammenfald. Hensigten med dette begreb også, at regnskabsaflægger tager stillingtagen til, hvor de væsentligste beslutninger tages. Er det gennem generalforsamlingen virksomheden styres og derfor andelen af stemmeberettigede aktier, der er afgørende. Eller er det ledelsen, der egenrådigt træffer alle beslutninger omkring driften, finansiering og eventuelle investeringer. I så fald vil det vise at det vil være relevant at kigge på, hvilken investor der har magten over ledelsen. Derfor er det vurderet det hensigtsmæssigt at bruge virksomhedens formål og design som parametre til at definere magt. 6.2.2 Relevante aktiviteter I IFRS 10 anføres en række driftsmæssige og finansielle relevante aktiviteter, der i væsentligt omfang påvirker virksomhedens afkast. Eksempler på disse kan være: Salg og køb af produkter og ydelser Håndtering af finansielle aktiver Køb, valg og salg af aktiver Udvikling af nye produkter 32
Bestemme finansieringsstrukturen af virksomheden (IFRS 10.B11) I mange tilfælde vil det ikke være svært at vurdere, hvem der kan påvirke de relevante aktiviteter og beslutninger i virksomheden. Men der vil uden tvivl være tilfælde, hvor denne bestemmelse kan betyde, at en anden investor end den som efter IAS 27 2008 havde kontrol, vil få kontrol. Dette vil primært være i tilfælde som også SIC 12 berører. Efter forfatterens vurdering er det substansen af SIC 12, som her er inddraget i IFRS 10. SIC 12 siger, at de såkaldte SPEer typisk er oprettet med et forudbestemt formål fra sponsorens side. Hvis man ser på de ovenstående aktiviteter kan man sagtens forestille sig virksomheder, som er oprettet alene for at udvikle nye produkter, og virksomheder stiftet for at sælge ét bestemt produkt. Det kan også være virksomheder, som virker til at være selvkørende, men hvor investeringer og finansiering bestemmes af en udefrakommende investor. Disse situationer er alle realistiske og vil betyde, at den investor, der har denne magt ville kunne antages at have kontrol, da det er evnen til at bruge denne magt på de relevante aktiviteter, som er afgørende. For at forstå, hvad der menes med begrebet relevante aktiviteter vil nedenstående eksempel inddrages. Eksemplet er vist i appendiks B i IFRS 10 (IFRS 10 example 1). Eksemplet tager udgangspunkt i en virksomhed med to investorer (Investor A og B). Formålet med virksomheden er, at udvikle et medicinsk produkt, få det godkendt og lovliggjort, og derefter sælge det. Afkastet er altså fortjenesten fra salget af produktet. Investor A har ansvaret for at udvikle produktet, og få produktet godkendt ved myndighederne. Alle beslutninger omkring udviklingen varetages af investor A. Når produktet er godkendt tager investor B over, og skal sørge for at producere og afsætte produktet. På samme vis som med investor A, tager investor B alene alle beslutninger herom. 33
Figur 6.3: Medicinalvirksomhed Kilde: Egen tilvirkning Umiddelbart ville konklusionen være, at der her er tale om en fællesledet virksomhed, som derfor ikke falder ind under IFRS 10. Men det ville være en forkert fortolkning i det givne eksempel. IFRS 10 siger nemlig, at der altid vil være én aktivitet, der er mere relevant end andre. For at kunne definere, hvilken aktivitet der er mest relevant og væsentlig, skal der tages stilling til: Formålet med og designet af virksomheden Faktorer der påvirker fortjenesten, omsætningen og værdien af virksomheden Den faktiske effekt på afkastet ved påvirkning af ovenstående faktorer Investorernes eksponering for udsving i afkastet I ovenstående konkrete tilfælde vil det være investor B, der har kontrol over virksomheden. Grunder hertil er, at afkastet skabes gennem salget af produktet, hvorfor denne vurderes som værende den mest relevante og væsentligste aktivitet. Dette eksempel er medtaget, fordi det tydeligt viser, hvad IASB mener med relevante og væsentlige aktiviteter. Ifølge IASB er der altid én aktivitet, der er mest relevant for virksomheden. Det kan tage tid at identificere denne, og kræver et solidt indblik i virksomheden, samt en dyb forståelse af virksomhedens processer og mekanismer for i første omgang at kunne liste de forskellige aktiviteter, og adskille dem. Herefter skal det så vurderes, hvem der kan påvirke dem, og dette bliver om muligt endnu mere kompliceret. For der findes mange forskellige former for rettigheder og måder at påvirke på. Her er det vigtigt at skelne i mellem disse, og finde frem til, om der er én investor, der reelt kan bruge sin magt på den mest relevante og væsentligste aktivitet i virksomheden. 34
Begrebet relevante aktiviteter er nyt i forhold til de eksisterende regler, og det er forfatterens vurdering, at det er en af de væsentligste og mest centrale forbedringer til kontrolbegrebet i IFRS 10. Begrundelsen herfor er, at det er meget centralt og væsentligt at kigge på de aktiviteter, som i væsentlig omfang påvirker afkastet. Afkastet er det helt centrale for investorer, og årsagen til, at investorer investerer i virksomheder. Alle investeringer har en risiko profil, som sammenholdes med det forventede afkast. Derfor er det væsentligt at kigge på, hvem der kan påvirke afkastet. Problemet med dette begreb er dog at der kan opstå uenighed mellem investorerne om, hvad der er den mest relevante aktivitet. I eksemplet i figur 6.3 kan det godt være, at investor A mener, at hans aktiviteter i lig så høj grad påvirker afkastet, som aktiviteterne kontrolleret af investor B. Det kan være et problem, at begrebet relevante aktiviteter kan opfattes som værende et lidt subjektivt begreb og udfordringen med disse, er det giver mulighed for forskellig fortolkning. IFRS 10 har med deres vejledning og eksempler vist, at de mener, at det er salget der er den mest relevante og væsentlige aktivitet, men i større virksomheder med flere forskellige forretningsområder kan det være mere kompliceret at fastlægge. 6.2.3 Rettigheder For at kunne udøve magt skal man have rettighed hertil. En rettighed kan variere i form fra virksomhed til virksomhed. Det væsentligste er, at der er tale om en eksisterende rettighed. IFRS 10 giver nedenstående eksempler på, hvad en rettighed kan være: Rettigheder i form at stemmerettigheder Ret til at ansætte, forflytte eller afsætte medlemmer af virksomhedens øverste ledelsesorganer Ret til at udnævne eller fjerne en anden investor, der har indflydelse på de relevante aktiviteter Ret til at henvise virksomheden til at indgå i transaktioner til fordel for investor, eller ved brug af vetorettigheder med det formål at give investor en fordel Andre rettigheder gennem kontraktuelle forhold, som giver investor mulighed for at påvirke relevante aktiviteter (IFRS 10.B15) De ovenstående rettigheder skal især tillægges vægt i de situationer, hvor der er tale om virksomheder, som har et omfangsrigt aktivitetsniveau, med mange transaktioner og en større organisation. I disse tilfælde vil der typisk være en bestyrelse og/eller en ledelse, 35
som sørger for at tage de daglige beslutninger. Her vil det være magten i disse forummer, som er afgørende. Disse er i de fleste tilfælde aftalt som værende stemmerettigheder i forhold til aktier eller lignende. Dette er ikke meget anderledes end den definition som også var medtaget i IAS 27-2008. Dog understreger IFRS 10 som noget nyt, at det der er afgørende for en investors rettigheder, er evnen til at bruge sin rettighed. Det betyder, at en given investor, der har retten til at påvirke relevante aktiviteter, men ikke evnen af forskellige årsager, ikke har kontrol. Det er i sådanne situationer, at det bliver lidt kompliceret. For hvordan vurderer man evnen til at påvirke noget? Særligt i de situationer, hvor det endnu ikke har været nødvendigt på grund af enstemmighed. Ifølge IFRS 10 er det ikke nødvendigt, at en investor har udøvet sin ret for at bevise, at denne har evnen. Det gør det lidt komplekst, at finde ud af, hvem der har kontrol i forhold til de situationer, hvor der har været et opgør i bestyrelsen eller investorkredsen, og man herigennem kan tolke på hvem der har brugt sine rettigheder til at påvirke forskellige beslutninger. Men som sagt er det ikke nødvendigt for, at investor kan bevise sin magt. Her må man så bruge vurderingen i det foregående afsnit for at finde ud af, hvilke aktiviteter er de mest relevante. IFRS 10 forsøger, at give noget vejledning gennem eksempler på de situationer, hvor det er usikkert om investors rettigheder giver investor kontrol. De ovenstående rettigheder er meget lig dem som IAS 27 2008 indeholder. Derfor har IFRS 10 også udvidet begrebet rettigheder til også at indeholde andre end dem som IAS 27 2008 indeholder. Helt præcist indeholder IFRS 10 to andre eksempler på, hvordan investor kan have kontrol, hvis ovenstående ikke er mulige at identificere eller bevise. De ovenstående eksempler på rettigheder tolkes som værende de væsentligste. Hvis investor eller regnskabsaflægger kan finde en ensidig konklusion heri, behøves nedenstående eksempler ikke at skulle gennemgås. Denne konklusion skal selvfølgelig ses i forhold til, hvad der er de mest relevante aktiviteter, da det skal være en interaktion mellem disse to som illustreret i figur 6.1. Nedenstående eksempler viser hvordan en investor kan have magt, selvom dennes rettigheder ikke er åbenlyse. Disse eksempler er meget lig dem som var indeholdt i SIC 12. Det er disse eksempler, der skal anvendes for at fastligge, om der foreligger kontrol, når det ikke umiddelbart ser sådan ud, eller der ikke tidligere har været hjemmel for at konsolidere disse virksomheder. 36
Investor kan uden at have kontraktuelle rettigheder udnævne eller godkende medlemmer af det øverste ledelsesorgan, som har evnen til at påvirke de relevante aktiviteter Investor kan uden at have kontraktuelle rettigheder påvirke virksomheden til at indgå i transaktioner til fordel for investor, eller ved brug af vetorettigheder overfor ændringer med det formål at give investor en fordel Investor kan dominere en nomineringsproces vedrørende valgt til bestyrelsen eller lignende, eller skaffe fuldmagt til andres stemmerettigheder Medlemmer af det øverste ledelsesorgan er nærtstående til investor Størstedelen af bestyrelsen eller lignende organ er nærtstående til investor (IFRS 10.B18) Disse forhold skal vurderes sammen med nedenstående. Hvis én eller flere af de ovenstående og nedenstående forhold er opfyldt kan det indikere, at investor har kontrol over en virksomhed, selvom denne ingen åbenlyse rettigheder har. Medlemmer af virksomhedens øverste ledelse er ansat eller tidligere ansat hos investor Virksomhedens aktivitet er afhængig af investor, som for eksempel: o Virksomheden er afhængig investors finansiering o Investor kautionerer for en væsentlig del af virksomhedens forpligtigelser o Virksomheden er afhængig af, at investor leverer viden, råstoffer og teknologi o Investor ejer aktiver såsom licenser eller rettigheder, som er afgørende for virksomhedens aktiviteter o Virksomheden er afhængig af ledelsen hos investor til at levere specifik viden og indsigt omkring virksomhedens aktivitet En væsentlig del af virksomhedens aktiviteter involverer eller udføres på vegne af investor Sammenhængen mellem den eksponering som investor har påtaget sig er disproportional større end den faktiske ejerandel eller stemmerettighed. Det vil sige, hvis investor er eksponeret for 50 % af aktiviteten fra virksomheden, men kun ejer 30 % og derved kun har 30 % af stemmerettighederne i bestyrelsen (IFRS 10.B19). 37
Disse forhold peger i retning af, at jo større en risiko investor har påtaget sig, jo større er sandsynligheden for, at investor har kontrol. Dette giver fra forfatterens synspunkt god mening. De fleste investorer, der løber en risiko vil gerne have mulighed for at påvirke sin investering især, hvis den begynder at gå den forkerte vej. Eksempel 6.2: Hvis man laver et tænkt eksempel, hvor fem investorer stifter et selskab med 20 % hver. Fire af disse investorer er velkonsoliderede virksomheder, mens den femte er nystartet og derfor meget mere udsat i forhold til investeringen, og herved mere opmærksom på, hvordan investeringen klarer sig. Man kan sagtens forestille sig, at denne 5. investor kontrollerer virksomheden, fordi han har langt større incitament til at gøre det, fordi han er meget mere udsat. Denne investor kan i praksis ende med at træffe en masse beslutninger for at sikre, at afkastet maksimeres så meget som muligt. Det vil typisk være tydeligt at se, hvem der har retten og evnen til at tage de kritiske beslutninger, når det går virksomheden dårligt. Er de fire andre investorer, så konsoliderede, at de er ligeglade og derfor lader den femte investor tage beslutningerne? Her vil det også være interessant, at vurdere den femte investors økonomiske muligheder. Har han for eksempel den fornødne kapital til at sikre virksomheden? Begrebet rettigheder anvendes allerede i det eksisterende regelsæt. IAS 27 2008 nævner eksempler på investors rettigheder i form af både stemmeberettigede aktier og rettigheder gennem kontraktuelle aftaler eller anden ret til at fjerne og udnævne centrale personer i bestyrelse og ledelse. I IFRS 10 er begrebet rettigheder dog blevet mere omfattende og mere uddybende. Dette er sket i overensstemmelse med det overordnede formål at gøre kontrolbegrebet bredere og give regnskabsaflægger mere vejledning. Det vurderes dog ikke, at være rettighederne, som er afgørende for om der eksisterer kontrol. Det er derimod den specificering af rettighederne der er lavet i IFRS 10, som gennemgås nedenfor. Her har IASB forsøgt at beskrive, hvordan rettighederne skal være reelle og indeholde substans for at de kan medtages i kontrolvurderingen. Dette anses for at være en forbedring af reglerne. Reglerne omkring rettigheder er bygget op således, at der er nogle hovedregler som regnskabsaflægger kan forholde sig til. Hvis de ikke umiddelbart er løsningen, så kan regnskabsaflægger dykke længere ned indtil man finder noget, som passer til den situation, man befinder sig i. 38
6.2.3.1 Reelle rettigheder I eksempel 6.2 ovenfor anvender IFRS 10 begrebet Substantive rights, der betyder frit oversat, at det skal være substans i rettighederne. Det skal således være de helt centrale rettigheder, der indgår i vurderingen, og disse rettigheder skal kunne udøves her og nu, og de skal være reelle. Det skal altså være substans frem for formalia. For at fastlæge om en given investor reelt kan bruge sine rettigheder, lister IFRS 10 nogle kriterier, der skal vurderes. For eksempel skal investor have den fornødne økonomi til at udøve sine rettigheder. I eksempel 6.2 vil den femte investor måske have rettigheden, men måske ikke kapitalen, og han vil derfor ikke have evnen til at gennemføre sin rettighed. Og han vil derfor ikke have kontrol. Forhindringer, der kan medføre, at investor ikke kan udøve sin ret, kan således være investors økonomiske situation. Hvis der eksempelvis er tale om muligheden for at konvertere potentielle stemmerettigheder, men aktiekursen er urealistisk høj, så vil investor sandsynligvis ikke udnytte denne ret, hvorfor sådanne potentielle stemmerettigheder ikke vil indgå i vurderingen af, om der foreligger kontrol. Andre forhold, der forhindrer investor i at udøve sin ret, kan også være lokal lovgivning, der af den ene eller anden årsag medfører, at investor ikke kan udøve sin ret. Hvis dette vurderes at være tilfældet, vil en rettighed i denne situation heller ikke indgå i vurderingen af, hvorvidt der foreligger kontrol. Eksempler til at vurdere om en ret er reel For at sikre at regnskabsaflæggerne, når samme konklusion i situationer, hvor eventuelle rettigheder kommer i spil har IASB givet en række eksempler på, hvornår en ret er reel og kan udøves. I eksempel 6.3 (IFRS 10 example 3) illustreret nedenfor er der tale om en virksomhed, hvor investorerne kan bruge sine stemmerettigheder ved den årlige generalforsamling. Ifølge den pågældende virksomheds vedtægter, kan der indkaldes til generalforsamling med 30 dages varsel. På generalforsamlingerne er det muligt, at ændre forretningsgangene for virksomheden, men kun på disse møder. Stemmerettighederne er således en afgørende rettighed. Nedenstående figur og beskrivelse forsøger, at illustrere, hvad der menes med en reel rettighed. 39
Figur 6.4: Eksempel Kilde: Egen tilvirkning Eksempel A er en investor, som har størstedelen af stemmerettighederne. Han har derfor kontrol, da han kan udøve sin ret her og nu. Derudover forudsættes det, at der ikke er nogen af investorer, der i mellemtiden har muligheden for at udvande hans andel af stemmerettighederne, hvilket yderligere understreger at denne investor har den nuværende ret til at påvirke afkastet gennem sin indflydelse ved generalforsamlingen. At der først er 30 dage til mødet er ligegyldigt, da der ikke er noget til hinder for, at han kan udøve sin ret. Det følger meget godt ordlyden i IFRS 10 omkring, at det retten her og nu der tæller. Eksempel B er samme situation som ovenfor, men her har vi endvidere en minoritetsaktionær, der dels ved at konvertere en løbende kontrakt, og ved at udnytte en aktieoption kan blive hovedaktionær i selskabet. Begge instrumenter udløber indenfor 25 dage, hvilket betyder, at minoritetsaktionæren kan have størstedelen af stemmerettighederne til den varslede generalforsamling om 30 dage. Denne investor vil derfor have kontrol over virksomheden, fordi hans ret medfører, at han kan påvirke de relevante aktiviteter inden næste generalforsamling. Det står i kontrast til IAS 27-2008 som sagde, at potentielle stemmerrettigheder, der afhæng af en fremtidig begivenhed ikke skulle medtages. Det var kun rettigheder, der kunne konverteres her og nu. Det betyder faktisk, at der i denne situation eksisterer kontrol efter IFRS 10, hvilket ikke er tilfældet efter IAS 27 (2008). I eksemplet må det omvendt tolkes således, at hvis det var direktionen, der tog alle beslutninger og investorerne løbende havde mulighed for at påvirke disse, så ville denne investor ikke have kontrol her og nu, men først om 25 dage. Grunden til, at denne investor har kontrol i denne situation er fordi de andre investorer ikke kan gøre noget før 40
generalforsamlingen om 30 dage, og på det tidspunkt vil investoren have kontrol. Det er et godt eksempel på, hvor hårfin grænsen er, og hvorfor det er så vigtigt at vurdere, hvor, hvornår og hvordan investorerne kan gøre deres rettigheder gældende. Det sidste eksempel, eksempel C skal illustrere en investor, der har en mulighed for at overtage størstedelen af stemmerettighederne på en løbende kontrakt, som først afsluttes om 6 måneder. Han har derfor ikke kontrol, fordi de andre investorer har mulighed for, at påvirke de relevante aktiviteter i den mellemliggende periode. 6.2.3.2 Beskyttende rettigheder Beskyttende rettigheder er rettigheder, der giver dens ejer ret til at blokere for beslutninger, der betyder, at virksomhedens struktur eller finansiering ændres drastisk. Det kan eksempelvis være en beslutning om indbetaling af ekstra kapital til at starte et nyt forretningsområde. Hvis investorerne har en ret til at blokere en sådan beslutning vil det være en rettighed, der betegnes en beskyttende rettighed. Disse rettigheder skal ikke medtages i vurderingen af, hvorvidt der foreligger kontrol. Ved vurderingen af rettigheder i forbindelse med klassifikation af kontrol vil eventuelle rettigheder, således skulle vurderes i henhold til, hvorvidt de bærer præg af at være beskyttende rettigheder.. 6.2.3.3 Magt med stemmerettigheder I langt de fleste virksomheder vil det oftest vil være gennem stemmerettigheder, at investorerne kan udøve sin indflydelse. Derfor vil det i mange tilfælde også være forholdsvis simpelt at finde ud af, hvilken investor, der har den største indflydelse, hvis det alene er stemmerettigheder, der tæller. Det er således essentielt at vurdere om den, der har størstedelen af stemmerettighederne, også har kontrollen med virksomheden. Det er her, at det er vigtigt, at man har forstået virksomheden og dens sammensætning. Stemmerettighederne skal nemlig først og fremmest være dem, som påvirker beslutningerne i virksomheden. Derfor skal de opfylde ovenstående krav om at være reelle rettigheder, som parameter for at vurdere, hvorvidt der foreligger kontrol. De skal også opfylde ovenstående krav, om at være eksisterende. Det skal altså være muligt for investor at gøre sin indflydelse gældende her og nu. Kontrollen vil derfor som udgangspunkt være hos den investor, der har størstedelen af stemmerettighederne, hvis disse stemmerettigheder reel påvirker de relevante aktiviteter i virksomheden, og investor ved anvendelsen af sine stemmerettigheder har mulighed for at gøre sin indflydelse gældende her og nu. 41
6.2.3.4 Magt uden stemmerettigheder og forholdsmæssig stemmerettigheder Det er ifølge IFRS 10 muligt, at have magt uden at have stemmerettighederne. Det kan eksempelvis ske gennem kontraktlige aftaler med andre investorer, der kan medføre, at en investor råder over deres indflydelse, og derved har mere magt end det faktiske ejerskab tilsiger. Det kan også være i form af sammensætningen af investorerne og deres respektive størrelse af stemmerettigheder samt eventuelle potentielle stemmerettigheder. IFRS 10 anfører endvidere, at det er muligt, at en investor har kontrol selvom denne ikke har størstedelen af stemmerettighederne. Eksempel 6.4: Dette kan lade sig gøre, hvis man forestiller sig en investorkreds på 20 investorer, hvor de 19 hver især besidder 3 %, mens den sidste investor har de sidste 43 %. Denne investor har ikke flertallet af stemmerettighederne, men i og med, at det virker usandsynligt, at de øvrige 19 investorer kan finde ud af at arbejde sammen mod den ene investor, vil denne ene investor derfor typisk kontrollere virksomheden i praksis. Det kan også være tilfældet, hvis den 20. investor udover de 43 % har potentielle stemmerettigheder, som denne kan udnytte. Se omtale herom nedenfor. I IFRS10, appendix B inddrages der et par eksempler omkring, hvornår det en investor har og ikke har kontrol, selvom denne har mindre end halvdelen af stemmerettighederne. Eksempel 7 fremhæver en situation, hvor en investor har 45 %, mens to andre hver især har 26 %, og de øvrige 3 % er fordelt ud på nogle småaktionærer. I denne situation finder IASB ikke, at der er kontrol, da det i denne situation kun er to investorer, der skal arbejde sammen for at modsætte sig den investor med de 45 %. Det understreger blot endnu engang det forhold, at det er indhold fremfor formalia, der har betydning i vurdering af, hvornår der foreligger kontrol. Man kan således ikke alene ud fra ejerandelen og den forholdsmæssige indflydelse i bestyrelsen konkludere, om der foreligger kontrol eller ej. Man skal som regnskabsaflægger længere ned i virksomheden og forstå dens design, formål og relevante aktiviteter, men også investor sammensætningen og deres indbyrdes forhold. 6.2.3.5 Potentielle stemmerettigheder I de foregående afsnit er potentielle rettigheder nævnt i forskellige sammenhænge. Dette afsnit vil belyse betydningen af, at potentielle stemmerettigheder indgår ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger kontrol. Som nævnt tidligere skal potentielle stemmerettigheder indgå i vurderingen af, om der foreligger kontrol. Den potentielle stemmeret- 42
tighed skal være reel, som gennemgået foroven. Det vil sige, at det skal være økonomisk rentabelt, og investor skal have kapital til at gennemføre konverteringen. Det skal derfor kortlægges, hvad formålet med instrumentet er. Er det formålet, at det skal bruges til at sikre sig kontrol, såfremt de resterende investorer ikke kan blive enige eller er der tale om et rent proforma instrument? For at give vejledning til regnskabsaflægger og investor herom har IASB givet to eksempler på hvordan IFRS 10 skal tolkes (IFRS 10 example 9 og 10). Eksempel 6.5: I eksemplerne bliver der lagt vægt på, om den aftalte pris på nogle konvertible potentielle rettigheder er gunstig. I det ene eksempel har investor A 70 % af stemmerettighederne og investor B har de resterende 30 %. Derudover har investor B mulighed for, de næste to år, at købe 50 % af investor B s stemmerettigheder. Investor B har således muligheden for at sikre sig 65 % af stemmerettighederne. IASB angiver i eksemplet at den aftalte pris er deeply out of the pocket, hvilket må tolkes som at aftalen er ugunstig. IASB angiver desuden at investor A, gennem sin større andel af stemmerettigheder, og sin ageren, antages at have kontrol. Det betyder, at IASB i dette eksempel ikke giver investor B kontrol, fordi de potentielle stemmerettigheder ikke vurderes, at ville blive udnyttet på grund af omstændighederne i øvrigt. Det andet eksempel beskriver en virksomhed med tre investorer, hvor investor A og to andre investorer hver især ejer en tredjedel. Virksomhedens aktiviteter er sammenfaldende med investor As interesser. Investor A har muligheden for at konvertere et egenkapitals instrument om til aktier, som vil give investor A 60 % af stemmerettighederne. IASB angiver, at konverteringen kan ske til en acceptabel pris, og at den vil give investor A betydelige synergieffekter og derved anses for at være gunstig. IASB vurderer på den baggrund at den potentielle ret skal medtages i vurderingen og når derfor den konklusion at investor A har kontrol over virksomheden. Det fremgår således igen meget klart, at det er aftalens indhold, der afgør, hvorvidt de potentielle rettigheder skal medtages eller ej. Det er ikke nok, at der blot eksisterer en mulighed for at udnytte dem. Igen, indhold frem for formalia. 6.2.3.6 Magt, når faktiske rettigheder og indflydelse ikke kan gøres gældende I de ovenstående afsnit er det gennemgået, hvordan en investor gennem sine rettigheder kan påvirke de relevante aktiviteter i en virksomhed. Og det er behandlet, hvilke fakto- 43
rer, der skal tillægges betydning for at nå frem til de samme konklusioner uafhængig af hvem, der laver analysen. For at understrege, at den magt som investor har, skal kunne bruges på de begivenheder og relevante aktiviteter, der i væsentligste omfang påvirker afkastet fra virksomheden, er der i IFRS 10 medtaget et afsnit omkring, hvordan magt kan være til stede på trods af, at der ikke er stemmerettigheder eller lignende rettigheder, som analyseret i det foregående. Nedenstående eksempel er fra IFRS 10 og det er medtaget for at vise, at magt til en investor godt kan ligge i selve designet af virksomheden (IFRS 10 example 11). Herved er det igen vigtigt at forstå formålet og designet af virksomheden man analyserer. Nogle virksomheder er etableret med et særligt formål, de såkaldte SPEer, som i eksempel 6.6, illustreret ved figur 6.5 nedenfor, har vi at gøre med en virksomhed, som udelukkende køber investorernes debitorer og servicerer disse. Servicen består i at indhente udeståendet i form af afdrag og renter og sende disse videre til investorerne. Figur 6.5: Factoring virksomhed Investor A Investor D Virksomhed Investor B Investor C Kilde: Egen tilvirkning Men hvis en debitor misligholder sin aftale, så er det aftalt ved virksomhedens etablering, at investor D skal overtage disse jævnfør en put option aftalt på forhånd. IASB mener i dette tilfælde, at investor D er den, der har kontrol over denne virksomhed. Dette begrundes med, at det som primært kan påvirke afkastet i virksomheden er, når debitorerne misligholder deres aftale, og investor D så overtager dem. Denne aftale må tænkes at være aftalt til en fast kurs, som enten giver virksomheden et tab eller en gevinst, som derved påvirkes afkastet. I dette eksempel, er det uden betydning, at investor B har 90 % af stemmerettighederne til generalforsamling, bestyrelsesmøderne og ledelsesmø- 44
derne. Dette fordi forretningsaktiviteten er aftalt ved virksomhedens etablering. Det faktum, at investor B har størstedelen af stemmerettighederne i diverse forum, er kun relateret til de administrative opgaver. Den løbende servicering af debitorerne giver måske virksomheden et lille afkast i form af en gunstig købsaftale til kurs 80 eller 90 af udeståendet. Men så snart en debitor misligholder aftalen har investor D kontrollen over virksomheden, fordi investor D i væsentligst omfang kan påvirke afkastet i virksomheden. Det skal her bemærkes, at det er ikke nødvendigt, at en begivenheden (debitor misligholder aftalen) er indtruffet, for at kunne konkludere, at investor D har kontrol. Det faktum, at aftalen foreligger, er nok. Dette stemmer også overens med resten af standarden, som nævner, at det ikke er afgørende i vurderingen, af hvorvidt der foreligger kontrol, om investor har udøvet sin ret. Det er nok, at denne har muligheden for at udøve sin magt. 6.3 Afkast Som skrevet tidligere bygger kontroldefinition i IFRS 10 dels på, at investor skal have mulighed for at påvirke og styre de relevante aktiviteter i virksomheden, som påvirker virksomhedens afkast i væsentlig omfang. Derudover skal investor også være eksponeret for eller have ret til et afkast fra virksomheden. Dette afkast kan være både negativt og/eller positivt som beskrevet i afsnit 4.1.5. Det betyder altså, at en investor med størstedelen af stemmerettighederne, men ingen ret til afkastet ikke kan have kontrol. Fra forfatterens synspunkt, er dette medtaget for at sikre, at både SPEer og virksomheder, hvor der er indsat stråmænd for at skjule forbindelsen indgår i konsolideringen. Afkastet behøver ikke at være i form af udbytte eller anden økonomisk form alene, det kan også være ret til aktiver, rettigheder, ydelse af lån med videre. IASB har bevidst valgt at gøre definitionen på afkast meget bred for at sikre, at forskellige forretnings setup kan indeholdes i IFRS 10, og derved er underlagt vurderingen af, hvorvidt der udøves kontrol og virksomheden derved skal konsolideres. Igen kan man således se, at IASB i høj grad har fokuseret på, at regnskabsaflægger skal have fokus på substansen i virksomhederne og ikke de formelle aftaler indgået mellem investorerne. Begrebet afkast vurderes at være meget objektivt. Forskellige regnskabsaflæggere vil alle kunne nå frem til, om en investor er eksponeret for eller har ret til afkast. Det, der kan være udfordringen, er hvis en investor tilbageholder oplysninger herom, og denne intet direkte eller indirekte ejerskab 45
har til virksomheden. I disse tilfælde vil det være mere eller mindre umuligt for regnskabsaflægger at identificere investor. 6.4 Kontrol forholdet mellem magt og afkast I de foregående afsnit er begrebet magt og begrebet afkast analyseret for, at vurdere, hvad der helt konkret menes med disse udtryk i IFRS 10 i forbindelse med kontrol. Dette afsnit har til hensigt at analysere, hvordan disse to begreber skal arbejde sammen for, at der foreligger kontrol. Det er ifølge IFRS 10 ikke nok, at investor har mulighed for at påvirke de relevante aktiviteter i virksomheden eller har ret til afkast fra virksomheden, hvis ikke investor kan bruge sin magt til ændre eller påvirke afkast, som denne er eksponeret for. Man kan fristes til at spørge, om det ikke giver sig selv? Hvis det kan påvises, at en investor har rettighederne til at påvirke de relevante aktiviteter og er eksponeret for et afkast fra virksomheden, er der så ikke tale om kontrol? Hvorfor skal det vurderes sammen? Årsagen hertil skal findes i problemstillingen om, hvorvidt en investor agerer på egne vegne eller på vegne af en anden investor, også kaldet som en agent. IFRS 10 agerer i denne sammenhæng med to begreber, fuldmagtsgiver og agent. Hvis en investor agerer som en agent, kan denne ikke have kontrol over virksomheden. Så er det i stedet den fuldmagtsgiver, som står bag agenten, der har kontrollen. Derfor skal der foretages en vurdering af magt i henhold til afkastet for at kunne fastligge, hvem der reelt har kontrollen over en virksomhed. I denne del af analysen vil begrebet beslutningstager blive anvendt. Beslutningstager dækker over en investor med væsentlige rettigheder, som kan bruge disse til at påvirke de relevante aktiviteter i en virksomhed jævnfør ovenstående analyse. For at en beslutningstager har kontrol skal denne agere som fuldmagtsgiver. Beslutningstager skal således ikke agere som agent for en anden investor. Måden hvorved det vurderes, om en beslutningstager fungerer som agent sker ved, at at vægte en række forhold. Disse forhold omfatter beslutningstagerens eventuelle afgrænsning for at tage beslutninger. Indenfor kan hvilke områder kan beslutningstageren agere og træffe beslutninger på vegne af virksomheden. Er der begrænsninger i hvilke beslutninger, beslutningstageren kan påvirke? Disse begrænsninger kan være i form af aktiviteter, som virksomheden må udøve eller begrænsninger i lovgivningen. Dernæst skal beslutningstagerens mulighed for at agere uden at skulle involvere andre vurderes, altså hvor store beføjelser har beslutningstageren. Andre investors rettigheder er også en faktor, der her 46
skal vurderes. Hvis an anden investor har mulighed for at fjerne beslutningstageren, vil dette betyde, at beslutningstageren er en agent og derved ikke har kontrol, selvom denne har mulighed for og ret til at styre de relevante aktiviteter. Hvis der er flere investorer, der skal være nå til enighed om dette, vil det være antallet af investorer, der afgøre, hvor meget vægt denne ret skal tillægges i forhold til om beslutningstageren er agent eller ej. Jo flere investorer, des svagere bliver argumentet. Dernæst skal beslutningstagerens aflønningens medtages i vurderingen. Jo større aflønningen er, og jo mere denne afhænger af virksomhedens afkast, jo større er indikationen på, at en beslutningstager har kontrol. Her det vigtig, at aflønningen svarer til de services som beslutningstageren giver til virksomheden, og at de svarer til markedsvilkår. IFRS 10 understreger, at en beslutningstager ikke kan være en agent, hvis ikke disse forhold er opfyldt (IFRS 10.B70). Simpelthen, fordi beslutningstager udelukkende vil have interesse i afkastet, og derfor ikke agerer på vegne af andre. Det sidste forhold er beslutningstagerens eksponering for udsving i afkastet fra andre interesser i virksomheden. Jo flere interesser en beslutningstager har i en virksomhed, jo større er indikationen af, at denne kontrollerer virksomheden. Eksempel 6.7: For at vise, hvad dette betyder i praksis vil eksempel 6.7 blive inddraget. Eksemplet er vist i IFRS 10 (IFRS 10 example 14). Eksemplet omhandler en fond som styres af en manager, som også har etableret og markedsfører fonden. Fondens formål er igennem investeringer at skabe afkast til de investorer, som frivilligt har investeret i fonden. Manageren modtager et honorar svarende til 1 % af investeringsaktiverne og 20 % af indtjeningen, hvis denne når et vist niveau. Alle disse honorarer svarer til niveauet i markedet, og stemmer overens med det arbejde manageren udfører. Selvom managen har interesse i at pleje investorerne og træffe beslutninger til fordel for alle involveret, så har manageren store beføjelser, og kan træffe beslutninger, om alle relevante aktiviteter, som kan påvirke afkastet. Det, der i denne situation er interessant, er hvor eksponeret manageren er. Hvor stor en risiko er han villig til at løbe for at påvirke afkastet. Jo større eksponering han har, jo mere sandsynligt er det, at han kontrollerer virksomheden. Hvis man tager udgangspunkt i samme eksempel, men ændrer det således at fond manageren ejer 2 % af fonden. Dette har IASB ikke fundet er en stor nok eksponering for, at manageren har kontrol. Hvis man så ændrer ejeranden til så denne udgør en væsentlig investering i virksomheden, så vil IASB på den baggrund konkludere, at manageren 47
kontrollerer fonden, fordi hans eksponering nu er så stor, at manageren vil være mere afhængig af afkastet og derved bruge hans beslutningsevne til at påvirke afkastet, og derved demonstrerer, at der er kontrol. I det sidste scenarie har manageren omkring 20 % investeret i fonden og IASB finder også her, at manageren har en stor økonomisk interesse i fonden, og derved også en stor eksponering overfor afkastet og variationen heri, som alt i alt peger på, at manageren har kontrol over virksomheden. Dog er der den detalje, at investorerne i dette scenarie er repræsenteret i fonden gennem en ledelse. Denne ledelse har bemyndigelse til, på et hvilket som helst tidspunkt, at fratage manageren hans beslutningskompetencer, og derved agerer han som en agent, og kan derfor ikke kontrollere virksomheden. I de første to scenarier var der ikke nogen direktion, og investorerne kunne derfor kun fjerne manageren, hvis denne overtrådte reglerne for fonden. Som behandlet tidligere i afhandlingen, så er en sådan ret en beskyttende ret, hvilket ikke giver kontrol, og derfor ikke skal medtages i vurderingen af om, hvorvidt der er kontrol. Eksemplet er medtaget, fordi det viser, hvad der menes med at kontrol først opstår, når en beslutningstager har muligheden for gennem sine rettigheder at påvirke de relevante aktiviteter, samt også at være eksponeret for udsving i afkastet, og til sidst, ikke at kunne påvirkes af de andre investorer. Først når disse forhold alle er opfyldte har en beslutningstager kontrol over en virksomhed. Begrebet omkring at investor ikke må optræde som agnet vurderes også at være meget objektivt formuleret. Det var uhensigtsmæssigt at det ikke er defineret i det eksisterende regelsæt. I praksis får begrebet dog ikke de store konsekvenser i de tilfælde hvor den investor som agerer som agent medtages i konsolideringen ved fuldmagtsgiver. Her vil konsekvenser af IFRS 10 betyde at virksomheden som agten kontrollerer konsolideres ind på lige fod med agentens virksomhed. Men da begge selskaber også var konsolideret tidligere vil det give samme resultat. Der hvor det kan få betydning er hvis agenten har udarbejdet koncernregnskab for sin koncern. Her vil virksomheden ikke længere skulle indgå. De øvrige problemstillingerne ved dette forhold er meget lig dem allerede nævnt. Det påvirker selvfølgelig objektiviteten heri at relevante aktiviteter kan opfattes subjektivt. Men overordnet set er der ikke identificeret nogen væsentlige problemstillinger heri. 48
6.5 Opsummering Ovenstående analyse har haft til hensigt at besvare undersøgelsesspørgsmålet; Giver definitionen af kontrolbegrebet i IFRS 10 anledning til fortolkningsmuligheder og/eller problemstillinger?. Spørgsmålet er besvaret ved at analysere de væsentligste begreber, der definerer kontrolbegrebet i IFRS 10 og herigennem identificere væsentlige problemstillinger. For at være i stand til at identificere de væsentlige problemstillinger har analysen fokuseret på hvad de enkelte begreber betyder for kontrolbegrebet, og hvordan begreberne skal forstås. Efter analysen af IFRS 10 står det klart at IASB ved udgivelsen af IAS 27-2008 ikke forstod hvor vidt et begreb kontrol er. Når man ved øjekast sammenholder IFRS 10 og IAS 27-2008 så er omfanget af IFRS 10 noget større end IAS 27 2008. Gennem analysen er det klargjort, at IFRS 10 indeholder mange paragraffer, begreber, forhold, scenarier og faktorer, som skal tages i betragtning, når det skal vurderes om en given part har kontrol over en anden virksomhed. Dette er gjort for at være sikker på, at alle tænkelige scenarier er medtaget og overvejet. Derudover har IASB også medtaget eksempler, som skal give regnskabsaflægger vejledning til, hvordan reglerne skal fortolkes, og hvad der skal ligges vægt på. Der er nogle centrale forhold som kontrolbegrebet bygger på, og disse forhold har en betydelig vægtning, når det skal vurderes, om en given part har kontrol over en virksomhed. For at opsummere på analysen, er der følgende forhold og begreber, som vurderes helt centrale i vurderingen af, om en investor har kontrol over en anden virksomhed. Det første forhold er magten til at kunne træffe beslutninger. Har investor magten til at påvirke konkrete beslutninger i virksomheden? Det kan både være beslutningerne eller indirekte gennem ledelsen og bestyrelsen, at investor kan styre beslutningerne. Analysen klarlagde, at det er ligegyldigt, hvordan denne indflydelse bliver gjort gældende, blot at investor har muligheden og evnen til at påvirke beslutningerne. Dette er en meget stor forskel i forhold til IAS 27 2008, som fokuserer på faktuel indflydelse i form af for eksempel stemmerettigheder ved generalforsamlinger, bestyrelsesmøder mv. I IFRS 10 er det underordnet, hvordan investors magt bliver gjort gældende. Det vigtige og centrale er, at investor har magten. Det næste centrale begreb i IFRS 10, er de relevante aktiviteter i virksomheden. En investor, der kan bevise at have indflydelse og evne til at påvirke beslutningerne i virk- 49
somheden, skal dernæst demonstrere, at denne beslutningsevne kan avendes på den eller de mest relevante aktiviteter i virksomheden. Begrebet relevante aktiviteter dækker over aktiviteter, der i væsentlig omfang påvirker virksomhedens afkast og derved afkastet til investorerne. En virksomhed kan godt have mange forskellige aktiviteter, men der vil altid være én aktivitet, der er den mest relevante og væsentlige. Der vil altid være en aktivitet, der påvirker afkastet mere end de andre aktiviteter. Formålet med denne definition og måden, hvorpå det skal fortolkes må netop være at undgå, at nogle selskaber undgår at blive konsolideret og i stedet behandles som et joint arrangements. Den investor, hvortil det vurderes, at denne kontrollerer de relevante aktiviteter, skal så medtage virksomheden i indregningen. For at en virksomhed kan undgå indregning skal investorerne sikre sig at alle har lige meget indflydelse, og at ingen kontrollerer nogen aktiviteter alene. Det giver efter er forfatterens vurdering god mening, da det betyder, at rigtige Joint Arrangements behandles som sådanne, mens virksomheder, der skal se ud som et, men ikke er det, skal behandles efter reglerne i IFRS 10. Som nævnt i afsnit 6.2, så er problemet med begrebet relevante aktiviteter, at det kan tolkes subjektivt. Man er som regnskabsaflægger ikke i tvivl om, at reglerne siger, at der altid eksisterer én aktivitet, der er mere relevant end andre. Dog kan det være subjektivt, hvilken aktivitet regnskabsaflægger anser for værende den mest relevante, og derved kan man ende med situationer, hvor regnskabsaflæggere alligevel kan nå frem til forskellige konklusioner. Hvis en investor kan opfylde ovenstående betingelser, betegnes denne som beslutningstager i standarden. Begrebet beslutningstager dækker altså over en investor, der har muligheden og evnen til at påvirke de mest relevante aktiviteter i virksomheden. Det tredje centrale begreb i IFRS 10 er afkastet fra virksomheden og investors eksponering herfor. Det er helt centralt for, at investor kan have kontrol, at denne er eksponeret for eller har ret til afkast fra virksomheden. Det er vigtigt, at understrege, at afkast ikke behøver at være både negativt og positivt. Det kan være både og eller enten eller. Det sidste centrale begreb i vurderingen af, om der er kontrol er begrebet agent. Begrebet agent skal forstås således, at en beslutningstager ikke må agerer som agent på vegne af en anden investor. Hvis en beslutningstager agerer som agent, kan denne ikke have kontrol. Det betyder ikke, at en beslutningstager ikke kan tage hensyn til andre investorer eller tage beslutninger, som er til fordel for disse uden at denne så er agent. En agent skal forstås således, at beslutningstageren handler på bemyndigelse af andre. 50
Det kan både være direkte under en fuldmagtsgiver, som har bemyndiget beslutningstager, men det kan også være fordi andre kan fratage beslutningstagerens hans beslutningskompetencer uden begrundelse. Det må slutteligt konkluderes, at IFRS 10 overordnet set ikke giver anledning til væsentlige problemstillinger. Dog kan man anfægte objektiviteten i nogle af begreberne, især begrebet omkring de mest relevante aktiviteter, som kan give anledning til subjektive fortolkninger. 51
7. Konsekvenser for regnskabsaflægger Dette afsnit har til hensigt at besvare undersøgelsesspørgsmålet; Hvad er konsekvensen for regnskabsaflægger med udgivelsen af IFRS 10. For at kunne svare på dette vil dette, afsnit først og fremmest skabe et overblik over den proces regnskabsaflægger skal igennem for at kunne vurdere, om en investor har kontrol med en virksomhed efter IFRS 10. Baseret på denne proces samt analysen i afsnit 6 vil spørgsmålet blive besvaret. 7.1 Processen for regnskabsaflægger Processen for regnskabsaflægger i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger kontrol er forsøgt illustreret i figur 7.1. Figuren har til hensigt, at illustrere hvilke forhold, der skal overvejes, og i hvilken rækkefølge for at kunne vurdere, om der foreligger kontrol. Figuren er udarbejdet på baggrund af analysen i afsnit 6. De røde pile illustrerer, at hvis man svarer nej til ét af punkterne, så er det overvejende sandsynligt, at der ikke foreligger kontrol. Årsagen til dette er, at det ikke definitivt kan siges, at der ikke er kontrol, da situationerne altid vil være subjektive, og der kan være forhold, der kan vægter tungere end andre samlet set. Men som udgangspunkt, er der ikke tale om kontrol, hvis ikke alle disse forudsætninger er opfyldte. Omkring beslutningsmodellen er virksomhedens design, natur og formål. Det er illustreret som en pil omkring modellen, fordi det har indflydelse på alle begreberne, uanset hvilken virksomhed der er tale om. Som analysen har påpeget, så kan en investor i princippet opfylde alle ovenstående forhold, men der kan eksempelvis være indført bestemmelser i stiftelsesdokumentet, der siger, at investor altid kan fjernes uden begrundelse. I så fald vil denne ikke have kontrol. Derfor understreges det igen, at det er vigtigt at forstå virksomheden, i forhold til at vurdere, hvilke aktiviteter der er de mest relevante, og hvad der skal drive afkastet. 52
Figur 7.1: Processen i forbindelse med vurdering om der er kontrol Virksomhedens design, natur og formål Har investor mulighed for at påvirke eller bruge sin magt til at tage beslutninger der påvirker helt centrale aktiviteter? Er de relevante aktiviteter som investor kan påvirke dem som i væsentligste omfang påvirker virksomhe- Er investor eksponeret for og/eller har ret til afkast fra virksomheden? Agerer beslutningstager på egne vegne eller på vegne af andre. Er beslutningstager en agent? Ikke indikation på kontrol Indikation på kontrol Kilde: Egen tilvirkning 53
7.2 Problemstillinger for regnskabsaflægger Som det fremgår af figur 7.1 samt analysen i afsnit 6, så er der ingen tvivl om, at IFRS 10 er en omfattende standard med mange begreber og mange detaljer. Det betyder først og fremmest, at regnskabsaflægger får et meget stort og omfangsrigt regelsæt at skulle forholde sig til. Det positive ved IFRS 10 er dog den strukturelle opbygning. Den starter meget overordnet, og herefter dykker den ned i begreberne, hvis der er uklarhed omkring de overordnede begreber. Det betyder også, at regnskabsaflægger kan starte på det overordnede niveau, og herefter bevæge sig ned, hvis det er nødvendigt. Det vurderes endvidere, at udgivelsen af IFRS 10 for langt de fleste virksomheder ikke vil betyde større ændringer. Dette vil være tilfældet for virksomheder, som er en del af en koncern, som er opbygget gennem direkte ejerskab, og derudover foreligger der ikke andre aftaler. Beslutningerne træffes ved bestyrelsesmødet, og ledelsen sørger for at føre dem ud i livet. Der, hvor reglerne får konsekvenser er i de mere komplekse situationer, hvor en koncern har gjort brug af SPEer eller lignede metoder for at undgå konsolidering. For disse virksomheder kan det få vidtrækkende konsekvenser, da de potentielt er tvunget til at skulle konsolidere en række virksomheder, de ikke tidligere har konsolideret. Det kan betyde en ændret balancesammensætning, som kan betyde, at man overskrider nogle lånebetingelser overfor eksempelvis banken. Det kan endvidere betyde en masse arbejde med udarbejdelsen af købsallokering på alle de nye enheder. Andre situationer er virksomheder med en række mindre aktionærer, men hvor en af disse er dominerende, dog uden at have den formelle majoritet. I følge analysen i afsnit 6 vil en sådan investor godt kunne antages at have kontrol uden at der var hensigten, fra investors side. Det ændrer dog ikke på, at investor kan risikere at skulle konsolidere virksomheden. Konklusionen herpå er således, at for de koncerner som tidligere har benyttet sig af uklarheden i de eksisterende regler får udgivelsen af IFRS 10 store konsekvenser. En anden problemstilling er at sikre, at reglerne bliver anvendt på alle virksomheder. Reglerne stiller store krav til både regnskabsaflægger og revisors kendskab til virksomheden og dennes netværk. I og med, at virksomheder nu kan og skal konsolideres, hvor der ikke er noget direkte ejerskab, stiller det store krav til, at revisor sikrer fuldstændigheden af koncernen. Det kan ende med at blive et meget komplekst og omfattende arbejde med undersøgelse af virksomhedens nærtstående parter og for at kunne konkludere, om reglerne i IFRS 10 finder anvendelse. 54
7.3 Opsummering Dette afsnit har haft til hensigt at besvare undersøgelsesspørgsmålet; Hvad er konsekvensen for regnskabsaflægger med udgivelsen af IFRS 10. Dette er besvaret ved dels, at anvende figur 7.1, og dels ved at belyse de konsekvenser som IFRS 10 får for regnskabsaflægger. Det kan konkluderes, at for mange regnskabsaflæggere, vil IFRS 10 ikke få de store praktiske konsekvenser. Det vil være gældende for er regnskabsaflæggere, som skal udarbejde regnskaber for koncerner, hvor magten følger stemmerettighederne ved generalforsamlingen. Her vil reglerne være uændret. Der hvor det får store konsekvenser, er i de situationer, hvor der kan være tvivl om, hvem der har kontrol. Her skal regnskabsaflægger igennem hele processen i figur 7.1. Som nævnt i afsnit 7.2 er strukturen i IFRS 10 efter forfatterens vurdering meget hensigtsmæssig, og så længe man kan holde sig til de overordnede begreber, og basere sin konklusion herpå, er IFRS 10 let tilgængelig. Men i de tilfælde, hvor man eksempelvis skal dykke ned i afsnittene omkring rettigheder, kan det blive et meget omfattende arbejde for regnskabsaflægger. Her vil regnskabsaflægger også være nødsaget til at indsamle store mængder af information, for at kunne nå frem til den rigtige konklusion. 55
8. Konklusion Igennem de foregående afsnit har afhandlingen forsøgt at besvare afhandlingens problemformulering, herunder om IASB med udgivelsen af IFRS 10 har formået at løse de væsentligste problemstillinger, der gør sig gældende i de eksisterende regler, om IFRS 10 giver anledning til nye problemstillinger, samt hvilke konsekvenser ændringen af regelsættet vil få for regnskabsaflægger. De væsentligste problemstillinger i relation til det eksisterende regelsæt, er efter en nærmere analyse, vurderet løst med udgivelsen af IFRS 10. Det er således forfatterens vurdering, at IASB har gjort et grundigt arbejde med udgivelsen af IFRS 10, hvilket også understreges af omfanget af IFRS 10. IFRS 10 definerer ét konkret anvendelsesområde, der er gældende for alle virksomheder, uanset om der er tale om almindelige virksomheder eller såkaldte SPEer. IFRS 10 definerer et kontrolbegreb, der baserer sig på substans fremfor formalia, hvilket fremadrettet er gældende når: Investor har magt over virksomheden Investor er eksponeret for eller har ret til eventuelle variable afkast forbundet med involveringen i virksomheden Investor har mulighed for at påvirke afkastet gennem sin magt i virksomheden Magt synliggøres gennem rettigheder. Rettighederne skal være reelle, og de skal kunne påvirke relevante aktiviteter i virksomheden, som i væsentligt omfang påvirker afkastet. Kontrolbegrebet i IFRS 10 er således baseret på, hvem der reelt kan påvirke afkastet, og ikke nødvendigvis, hvem der rent formelt ser ud til at kunne det. IFRS 10 adresserer også problemstillingen omkring agenter, og fastslår, at hvis en investor reelt agerer som agent, det vil sige på vegne af en anden, foreligger der ikke kontrol. IFRS 10 er en meget omfangsrig standard med mange begreber, hvor standardens strukturelle opbygning hjælper med anvendelse af disse. Kontrol defineres indledningsvist som nævnt ovenfor, hvorefter standarder uddyber hvert forhold med begreber, der understøtter den overordnede definition. Der er således givet god vejledning til regnskabsaflægger, således, at hvis der hersker usikkerhed omkring definitioner, formuleringer eller begreber, er disse alle beskrevet gennem yderligere karakteristika og forsøgt eksemplificeret. Dette skal bidrage til, at regnskabsaflæggerne, når frem til samme konklusion i ens situationer. Forfatteren er generelt positiv overfor reglerne i IFRS 10, men igennem analysen er der også identificeret forhold, som vil give regnskabsaflægger udfordringerne i praksis. På 56
trods af, at IASB gennem eksempler og en omfattende begrebsafklaring har forsøgt, at definere kontrol, så er der efter forfatterens vurdering fortsat risiko for, at ikke alle situationer vil fortolkes ens, idet det ikke kan undgås, at der vil blive anlagt en subjektivt stillingtagen til begreberne af den individuelle regnskabsaflægger. I praksis vurderes udgivelsen af IFRS 10 for mange koncerner ikke have nogen særlig praktisk betydning i relation til kontrolbegrebet, da kontrollen i rigtig mange tilfælde rent faktisk følger de stemmeberettigede ejerandele, som hidtil har været det primære parameter ved vurderingen af kontrol. Reglerne vil dog for koncerner, som er mere komplekse, og hvor flere investorer er involveret, betyde et langt større arbejde for regnskabsaflægger. Der ligger blandt andet et stort stykke arbejde for regnskabsaflægger i at indsamle information den fornødne information til at kunne foretage en korrekt klassifikation af, hvorvidt der foreligger kontrol i overensstemmelse med reglerne i IFRS 10. Udover et formentligt mere omfattende arbejde for regnskabsaflægger, er det forfatterens vurdering, at IFRS 10 fremadrettet vil danne et solidt fundament for vurdering af, hvornår der foreligger et kontrolforhold. 57
9. Litteraturliste Regulering IASB, Framework for the Preparation and Presentation of Financial Statements, Juli 1989 IASB 2008, IAS 27 Consolidated and Separate Financial Statements IASB 2011, IAS 27 Separate Financial Statements IASB 2011, IAS 28 Investments in Associates and Joint Ventures IASB, IFRS 10 Consolidated Financial Statements IASB, IFRS 11 Joint Arrangements IASB, IFRS 12 Disclosure of Interest in Other Entities IFRIC, SIC 12 Consolidation Special Purpose Entities Årsregnskabsloven, Lovbekendtgørelse 2004-12-14 nr 1329 IFRS-bekendtgørelsen Exposure Drafts og IASB udgivelser IASB, Basis for Conclusions ED 10 Consolidated Financial Statements, december 2008 IASB, Transition Guidance, Proposed amendments to IFRS 10, december 2011 IASB, Effect Analysis, IFRS 10 Consolidated Financial Statements and IFRS 12 Disclosure of Interest in Other Entities, September 2011 (opdateret januar 2012) Bøger Fedders, Jan og Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, 3. udgave 2008, Forlaget Thomsen PricewaterhouseCoopers: Manual of accounting IFRS 2011 Volume 2, 1. udgave, CCH Deloitte, igaap 2012- A guide to IFRS reporting, volume A part 2, 1. udgave, Lexis Nexis 58
Publikationer PwC: Practical guide to IFRS, Juli 2011 Deloitte: Introduktion til de internationale regnskabsstandarder 2009, februar 2009 Deloitte: IFRS Oversigt over nye og ændrede standarder og fortolkningsbidrag 2012 Hjemmesider www.deloitte.dk www.pwc.dk www.ifrs.org www.ordbogen.com www.en.wikipedia.org 59