Kære Studenter, kære forældre og kære forsamling Vi kan lige så godt tage pointen med denne tale med det samme, så er det overstået: vi her på Gymnasiet HTX Skjern håber at vi i de sidste tre år har fået prikket til jeres nysgerrighed, stimuleret jeres fantasi og styrket jeres forestillingsevne. Det var pointen. Nu til talen: Jeg og mine kollegaer vil gerne sige tak! Og lad mig uddybe dette ved at sige: Tak for lån! Til jer forældre der sidder her i aften vil jeg sige tak for lån af jeres store børn. Det har været en fornøjelse at have dem som elever her de sidste tre år. Det har også været frustrerende, facinerende, frygtindgydende og fedt at prøve at lære dem noget i denne periode. Jeg vil også gerne sige tak fordi jeg har fået den ære at stå her og tale til jer studenter iaften. Det er et privilegium at få lov til at adressere jer, nu hvor eksamen er vel overstået og I derfor sikkert er ekstra lydhøre overfor hvad jeres, om ganske få minutter, tidligere gymnasielærer har at sige. For jeg bilder mig jo ind at det sidste ord er som regel det vigtigste. Og hvad har jeg så valgt som det sidste, og vigtigste, at fortælle jer om, inden I nu begiver jer ud i sommeren og det fremtidige liv? Jo, aftenens emner er: "ingenting" For hvis der er noget der er værd at beskæftige sig med, så er det ingenting. For det store spørgsmål er, findes ingenting? Er ingenting mere end et begreb taget ud af vores fantasi. Er der noget sted i denne verden hvor ingenting virkelig findes? Eller er det bare noget vi forestiller os? Her på Gymnasiet har vi jo studieretningerne Kommunikation/IT, Teknologi, Naturvidenskab og Bioteknologi. Så lad os angribe spørgsmålet om ingenting bedste måde vi kan, ved at se på hvordan de fire studieretninger her på gymnasiet ville kunne angribe dette facinerende spørgsmål. Lad os tage Kommunnikation/IT studieretningen først. Kommunikation handler om at få information frem til gruppe af mennesker, på den bedste tænkelige måde. Hvad enten det drejer sig om flotte plakater, små sjove kortfilm, interaktive spil eller alvorlige skræmmekampagner. Det er det I har brugt de sidste tre år på at lære. Men kan man også kommunikere med ingenting? Findes der ingenting i kommunikation? Ja, det gør der. Det mest basale er selve ordet "ingenting" som jo betyder ting-der-ikke-er-der. Men for et ord der ikke henviser til noget kan det have overordentlig stor betydning i kommunikation mellem mennesker. Forestil jer at I er nyforelskede og ringer til kæresten for at snakke lidt om alt mellem himmel og jord. Til sidst får I skrabet mod til jer og får stillet det meget vigtige spørgsmål: "Hvad har du på lige nu!?" Hvis kæresten så kælent svarer: "ingenting!" ja så medfører dette ingenting en frygtelig masse hos modtageren
Men det, ikke at videregive information, kan også bruges på andre måder i kommunikation. Et klassisk eksempel er stilheden i gyserfilm. I en god gyserfilm er det alt det, der ikke sker, der er det mest skræmmende. Mens vi følger vores kvindelige hovedperson gennem det mørke, mørke hus kun oplyst af et lille stearinlys i hendes skælvende hænder, sidder vi jo på nåle og holder vejret mens der sker ingenting. Når monsteret så endelig dukker op for at æde hende skriger vi først og derefter griner vi af lettelse over at angsten er midlertidigt overstået. Angsten for det vi ikke kan se. Angsten for ingenting. Så 209 ingenting er noget af det vigtigste i kommunikation Lad os vende os nu vende os imod studieretningen Teknologi. Teknologi har jo en mere praktisk og håndterbar tilgang til tingene. Så hvis vi spurgte en fra Teknologi om ingenting, ville han sikkert sige: "Ingenting? Det kan jeg sagtens lave!" Overalt hvor vi befinder her på overfladen af vores jord er vi jo omgivet at luft til alle sider. Og en Teknologielev ville tænke at hvis vi skal fremstille noget ingenting, så må vi lave et vakuum. Derefter ville han hive svejseapparatet ned fra væggen, bukke nogle jernplader og svejse en beholder sammen og proppe en ventil i den. Derefter vil teknologieleven tømme beholderen for luft med en vakuum pumpe. Voila! Et stk. Ingenting! Teknologieleven ville dog ikke være den første i verdenshistorien til på den måde at skabe ingenting i en beholder. I 1600tallet var man begyndt at lave videnskabelige eksperimenter med vakuum, og især een er gået over i historien med sine vakuum eksperimenter. Han hed Otto von Guerick og i 1654 lavede han et eksperiment som er meget teknologi-agtigt og som er et vigtigt led i den teknologiske udvikling. Otto von guerick tog to halvkugler af kobber, ca. 50 cm i diameter, og satte dem sammen til en kugle. Denne kugle kunne jo nemt skiles ad igen, men da Otto von Guerick satte sin nyligt opfundne vakuum pumpe til en ventil i kuglen, og sugede den tom for luft, skete der noget fantastisk. Kuglen kunne pludselig ikke skilles ad, selv af de stærkeste mænd i den måbende forsamling Otto von Guricke præsenterede dette nummer for. Ja faktisk var vakuummmet så effektivt at selv ikke 16 stærke tyske heste kunne flå de to halvkugler fra hinanden. Og her var det mærkelige jo: når der var "noget" mellem de to halvkugler, altså luft, kunne de godt skilles ad. Men når der var "Ingenting", mellem de to halvkugler så kunne de IKKE skilles ad. Meget Mærkeligt. Forklaringen var jo, som også Otto von Guerick havde regnet ud, at det var atmosfæren der pressede på ydersiden af halvkuglerne, så selv ikke 16 prustendeheste kunne skille dem ad. Så kære 309 ingenting er vigtigt for den teknologiske udvikling! Nu vender vi os mod naturvidenskaben og den naturvidenskabelige studieretning.. Er der noget sted hvor der er fysisk set er ingenting? Tjaaa, spørgsmålet har plaget videnskaben og filosofferne siden de tidligste græske tænkere for 3000 år siden stillede sig det samme spørgsmål. Naturvidenskabens fader, grækeren Aristoteles synes det var et fjollet spørgsmål, for naturligvis er der ikke noget ingenting. Der er jo ikke hul-
ler i verden, vel? Men så kan vi jo spørge en moderne naturvidenskabsmand om det virkeligt er rigtig. For hvad med atomerne. Er der ikke noget om at de består mest af ingenting.? Jo, siger naturvidenskaben det har du ret i. Tildels. Forklaringen er: Alt hvad vi ser omkring os, her i dette rum på denne fine sommeraften består af atomer. Multi multi mange atomer. Faktisk så mange at hvis I ser på jeres sanghæfte og kigger på et punktum, så består denne lille klat tryksværte af 100 milliarder atomer. Cirka. Hvis vi skulle kunne se disse atomer, skulle vi forstørre punktummet til ca. 100 meter i diameter. På størrelse med Gymnasiet her. Men atomer er jo ikke bare atomer, atomer består jo af en atomkerne hvorom der kredser en eller flere elektroner. Det ved alle. Især dem fra 109. Hvis vi skulle kunne se disse atomkerner ville vi være nødt til at forstørre vores kære punktum til at være på størrelse med jorden. Ca. Så atomkernerne er bette, som vi siger herover. Hvis vi nu forstørrede en atomkerne lidt mere, så den er på størrelse med vores tallerken (kig på den) så ville vi kunne finde elektronen cirklende i en bane 2,8 km. væk. Det er nede ved byskiltet i Tarm. Og elektronen ville stadig være så lille at vi knap kunne se den. Og hvad er der så mellem elektronen nede ved byskiltet i Tarm og atomkernen her på vores tallerken? Tjaaa ingenting. Dvs. at det meste af atomet rent pladsmæssigt består af ingenting. Kig på jeres sidemand. Han eller hun består for 99.9% vedkommende af ingenting. Det gør bordpladen også. Og taget, stolene, gulvet, John Lemming og min Toyota Avensis 1,8 Stationcar også. Men så er det jo at naturvidenskaben kommer ind med en velmenende advarsel: Hvis I nu tror at bare fordi I består mest at tomrum og væggen der også består mest af tomrum så vil I blive slemt overrasket hvis I forsøger at gå gennem væggen. For selv om I og væggen for det meste består af ingenting så kan atomerne ikke passerer igennem hinanden. For tomrummet mellem atomkernen og elektronen er fyldt med elektriske felter som gør at atomkernerne bindes sammen med elektronerne i et tæt fastlåst kredsløb og som gør at alt stof alligevel føles som stof. Heldigvis. Ellers ville vi jo ikke kunne sidde på vores stole idag. Eller gå hen til baren og drikke en øl. Og så ville det jo også være en temmelig kedelig oplevelse at kysse på hinanden. Nå, siger vi så til naturvidenskaben. Ingenting i atomer eksisterer vist alligevel ikke. Hvad så med hvis vi bevæger os ud et sted hvor der slet ingen atomer er. Ha! Ud i verdensrummet ud i tomrummet. Hvis vi skygger for al lyset så der er helt mørkt derude, så må der vel være ingenting. Tjaaa, siger naturvidenskaben. Hvis der stadig er planeter og sole så er der, selv om du ikke kan se dem, stadig tyngdekraft mellem disse elementer. Ja, der er måske ligefrem tyngdebølger mellem disse elementer. Nå, siger vi så så det er sådan vi leger. Ja, så fjerner vi da bare alt, planeter, stjerner, kometer, asteroider, jorden, galakser, støv og sorte huller, hele baduljen så er der vel ingenting. Tag den, naturvidenskab! Så siger naturvidenskaben Tjaaa, så er der ingenting. Og alligevel ikke. Både og. Fordi, helt ned på kvantemekanisk niveau, helt nede i størrelsesorden med elektroner, og det der er min-
dre, findes der noget der hedder kvante vakuum fluktuationer. I selv det tommeste tomrum findes der en lille bitte smule energi der er så lille, at det giver bedst mening at sige at "den er ikke nul, men næsten" Vi kan ihvertfald ikke med sikkerhed sige at den er nul, så må den jo være næsten nul. Og det er jo altid noget. Jeg skal nok lade være med at komme med en alt for lang forklaring på dette. For her bliver naturvidenskaben for alvor langhåret, mærkelig og sær. Her er der også partikler der hopper ind og ud af eksistens og efterlader huller i tomrummet, og partikler der kan overhale sig selv og meget mere. Faktisk mener naturvidenskabsfolkene, at der i det tomme tomrum, ude i ingenting findes et såkladt Higgs-felt, der er med til at give partiklerne masse. Derved holdes universet, atomerne, dig og mig på plads i denne verden. Altså er det måske sådan, at dette ingenting er med til at holde alting på plads. Det er bl.a. det de leder efter nede i CERN når de leder efter Higgs-bosonen. Så kære 109 ingenting er vigtig for naturvidenskaben! Puha, tilbage til noget vi kan forholde os til. Biologi og os mennesker. Lad os tage et biologisk kig på ingenting og vende os mod biotek studieretningen. (409 er I der!?!?) Biologi betyder i sin grundform "læren om det levende" hvor "bio" betyder det levende, eller liv, om man vil. Hvad vil det sige at være levende. Tjaa, vi ved godt hvordan det er at være levende, for det er vi jo her og nu. Vi kan mærke i hver eneste celle i vores krop at vi er levende, men når vi skal lave en videnskabelig forklaring på det bliver det straks mere uldent så at sige. Biologien opererer med en lang række kriterier for at betegne hvad der er liv. Der skal bl.a. være tale om vækst, forplantning, organisation, homeostasis, metabolisme og andre vældigt fine ord. Men dette er stadig bare biologiske betegnelse får noget som stadigvæk volder biologerne kvaler HELT præcis at definere. Til gengæld kan vi, og biologerne, konstatere at liv er noget der dukker op alle mulige, og umulige, steder. Ligegyldigt hvor vi kigger hen på denne skønne planet er der liv. Her på skolen er der liv, i Ringkøbing er der liv, i den fugtige jungle i Sydamerika er der liv, i Saharas brændende ørken er der liv, på den kulsorte bund af havet er der liv. I svovlsøer er der liv, under indlandsisen er der liv. Ja der findes sågar dyr der kan overleve en tur med en satellit ud i rummet. Vel at mærke på ydersiden af satelitten. Så livet blomstre op overalt, og livet har oven i købet den fornøjelse at traktere os med et sandt overflødighedshorn af forskellighed. Fra elefanter til silkeorme, fra blåhvaler til krill, fra baobabtræer til karse. Alt dette liv, lige til at studere, udforske og forundres over. Og så er der jo mennesket, som udover at være biologisk liv også ved at det er et biologisk liv. Et biologisk liv hvor alle atomerne, molekylerne, dna strengene og cellerne arbejder sammen om at skabe en bevidsthed om, at det er et levende væsen. Det er da fantastisk. Og hvad har dette så med ingenting at gøre. Jo, det er jo tydeligt at liv netop er det modstatte af ingenting. Liv er mulighed for alting, ingenting i biologisk sammenhæng er død og stilstand. Ingenting er det der gør at vi kan føles os i live.
Så kære 409 ingenting er vigtigt for biologien Lad mig slutte denne tale med at gentage min pointe. Vi ved at I har lært noget de sidste tre år. Jeg håber at der blandt det I har lært er evnen til bruge jeres fantasi og forstillingsevne. Så I kan tænke jer fabelagtige og fantastiske ting i den store verden. Tak fordi I fulgte mig gennem denne rejse ud i det rene ingenting Tillykke med huen!