Grammatikfejl, gamle sandheder og forbløffende resultater

1 Nr. 16 Forår 2009 Akupunktur Lille stik - stor virkning Struktur i foderet Råfibre Forskning bekræfter det: Bedre fodring - giver bedre føl

Boxspån Dette lyse strømateriale kan forbedre staldklimaet! En fin duft af træ, samt lyse og venlige bokse giver en god atmosfære, således at heste og ryttere kan føle sig godt tilpas. St. Hippolyt Box spån er mekanisk renset og fine partikler er sigtet fra. Box Spån er derfor meget anvendeligt til støvfølsomme heste. Med en restfugtighed mellem 7-10% opsuges urinen hurtigt og dannelsen af ammoniak reduceres.

Leder 3 Grammatikfejl, gamle sandheder og forbløffende resultater Når terapeuterne udtaler sætningen: så kan man ikke gøre mere, så er det for hesteejeren ofte en hård dom. Det drejer sig trods alt om et tungtvejende udsagn, der kan have indflydelse på hestens fremtid. Ofte drejer det sig blot om en grammatikfejl, der kan fejltolkes, idet det rigtige udsagn skulle være så kan jeg ikke gøre mere. Ofte viser der sig alligevel en løsning, selv når man ikke tror det er muligt. Ved at bruge ordet man, så antydes det, at en anden løsningsmulighed ikke kan komme i betragtning. Imidlertid bliver det stadig mere tydeligt, at ernæringen kan have en betydelig rolle for helbredelsen af utallige sygdomme, og en tværfaglig synsvinkel bør derfor altid anlægges. Desværre bliver mange alternative behandlingsmetoder afvist, hvis det ikke er videnskabeligt bevist. Videnskaben mangler desværre både tid og midler til at videregive erfaring og teori, så meget viden går på den måde tabt. Det er derfor meget interessant, at det nu er videnskabeligt undersøgt, hvorvidt ernæringen har indflydelse på hud- og hårstruktur hos heste. Den gamle påstand om, at en blank pels er udtryk for et sundt dyr, blev således undersøgt videnskabeligt i kraft af et studie på fuldblodsåringer. Med håndfaste resultater! Det blev slået fast, at fodringen har en stor indflydelse på kvaliteten af hud, hår og kropsceller. Hud og pels udgør en beskyttende barriere overfor omgivelserne, og deres struktur har samtidig betydning for immunforsvaret og dermed for hestens sundhed. Man kan derfor kun anbefale, at være åben for ny viden og ikke kun basere sig på gamle sandheder. Dr. Susanne Weyrauch Chefredaktør

Koncept i fodringen: StrukturEnergetikum er et biologisk opbyggende tilskudsfoder baseret på kornkim. Med 1 kg dagligt tilføres hesten alle nødvendige mineraler, sporstoffer og vitaminer til gavn for velbefindende, stabilitet og præstationsevne. Moderat dosering af protein, af højeste kvalitet, sammen med et begrænset stivelsesindhold sørger for en harmonisk næringsstofbalance i den samlede foderration. Over 30 forskellige basedannende urter, himalayasalt, hampefrø, sortkommen og vindruekerner afrunder denne højt skattede recept. Foderet har endvidere et højt indhold af omega-3 og omega-6-fedtsyrer, samt naturlig lecithin!... som naturen selv!

Indhold 5 Leder Grammatikfejl, gamle sandheder og forbløffende resultater 3 12 Fravænnede føl har et særligt behov for næringsstoffer, der afviger betydeligt fra udvoksede brugshestes behov. Derfor bør foderplanen indeholde et tilskudsfoder, der er specifikt tilpasset føllenes behov. Alligevel opfostres mange føl stadig kun på hø (af og til græsning) og havre. Vi ønskede at få afklaret, om en ensidig fodring af føl kunne være grundlag for yderligere fysiske fejl udviklinger. Under denne over skrift blev der således gennemført et tysk/polsk forskningsprojekt ved universitetet i Breslau. Indhold: Notitser Alle korsblomstrende urter er giftige 6 Et liv med køresporten 6 Hø og - hvad der er i det 10 Artikel Bedre udvikling af føl med specifik fodring 12-20 Raceportræt Køreheste i særklasse 22-24 De tunge varmblodsheste fra Sachsen og Thüringen Urter Krydderi, medicin og kraftfoder på én gang Bukkehornsfrø 28-29 Fra praktisk anvendelse Fibre er også kun kulhydrater 30-34 Råfibre og deres betydning i fodringen Ernæringslære Når et enkelt forhold er udslaggivende 36-37 Fosfor - findes overalt i kroppen Forskning Traditionelt opdræt på eventyrslottet 44-45 Fuldsblodsstutteriet Golejewko i Polen kommer! Foderpraksis Cellernes vogter 46-50 Fodring, der understøtter immunsystemet Heste og uddannelse... jeg vil have køer! Alternativ behandling Akupunktur 56-59 En reel mulighed eller kvaksalveri 48 Fra omkring året 650 f.kr. stammer den såkaldte kanon over veterinærmedicin, hvor der blev lagt særlig vægt på akupunktur hos heste. Omkring 600 e.kr. opstod et atlas over meridianer og akupunkturpunkter hos hesten. Dr. Thomas Möllering uddyber emnet. Hund Hund og menneske 62-63 Årtusindgammel symbiose Mennesker Det Metabolske Syndrom 64-65 Stofskiftet hos en højtydende sportsudøver eller begyndelsen på enden? Næste nummer Emner 66 Kolofon 66

6 Notitser Alle korsblomstrende planter er giftige Mange læsere har med rette påpeget, at det ikke kun er engbrandbæger (Senecio jacobaea) der er giftig for heste, som det desværre fejlagtigt blev anført i FutterJournal nr. 14, side 8. Det gælder også vårbrandbæger og de andre Brandbægere (Senecio), der en planteslægt i kurveblomst-familien (Asteraceae), som tæller op til ca. 20 forskellige varianter. Disse planter, med de smukt gule kurveblomster, har en stærkt bitter smag, og derfor undgår hestene dem som regel på marken. Det er særdeles vigtigt at undgå brandbægre i høet, fordi den bitre smag forsvinder ved tørring, mens de giftige stoffer - de såkaldte pyrrolizidin-alkaloider (PA), stadig er tilbage i planten selv efter tørring. Giftvirkningen er naturligvis afhæn gig af den samlede ind tagelse af PA - også set over tid. PA omdannes i leveren til metabolitter, der reagerer irreversibelt med DNA og andre makromolekyler og medfører leverskader. Flere måneder efter optagelsen af planterne kan dette udmønte sig i sygdomssymptomer eller medføre hestens død. Nærmere informationer kan findes på nettet på siden www.vet-pharm.uzh.ch (Institut for Veterinærfarmakologi og toksikologi i Zürich. Vi beklager den fejlagtige oplysning. Et liv med køresporten Fabrikant Albrecht Mönch fra Lossburg i Schwarzwald kan man med fuld ret kalde en ægte hesteven. Sadelmageren bruger sin viden og fagkundskab for at opretholde og fremme kendskabet til den tunge varmblodshest, der er en næsten glemt hesterace. Albrecht Mönchs interesse for heste, er drivkraften i hans arbejde. Mönch er kendt for at fremstille anatomisk tilpasset seletøj til køre-sporten - alt i særdeles høj kvalitet. Udvælgelse af skånsomt garvet læder og formgivning i perfekt pasform tilgodeser hesten, samt bidrager til bedre præstationer og større køreglæde. Det ville være glædeligt, hvis der fandtes flere af sådanne virksomheder, der sætter ar bejdets resultat foran den økonomiske indtjening. Det kan på sigt godt betale sig. Når foråret giver kløe St. Hippolyt har udviklet en ny variant af DermiLac: ProZem, der indeholder et særligt ekstrakt fra birk, indeholdende naturlige triterpener. Denne særlige variant har været flere år undervejs med udvikling og optime ring og er nu klar til markedsføring og salg til heste, der hvert år plages af kløe og eksem.

Koncept i fodringen: Forudsætningen for gode resultater er, ud over grundig opvarmning, en høj motivation i træningsog konkurrencesituationen, samt en hurtig regenerering af musklerne. SuperCondition bidrager til vedvarende energi og tilfører alle næringsstoffer til et sundt muskelstofskifte og hurtig regenerering.... som naturen selv!

8 Notitser Hø - hvad er der egentlig i det? St. Hippolyt tilbyder analyser Hø er hestens grundfoder nummer ét og det udfodres derfor også i store mængder - op til 10 kg eller mere til en stor hest. Det er således klart, at grovfoderets betydning og ernæringsmæssige egenskaber har enorm betydning for hestens fodring. Indholdsanalyse fx mht. sporstoffer kan være særdeles værdifuld for højtpræsenterende sportsheste, i stalde med mange dyr, eller i stalde, hvor det er vigtigt at tilrettelægge fodringen, så mangler kan undgås. I samarbejde med Labor SGS Germany GmbH i Hamburg tilbydes - inden for rammerne af projektet St. Hippolyts hø-landkort en særlig pakkepris ( 95,- i stedet for de sædvanlige 188,- + moms) til alle St. Hippolyt kunder. Undersøgelsesresultaterne omfatter makromineralet magnesium, hvor der forventes store udsving fra område til område. Ligeledes analyseres for sporstofferne zink, kobber, selen og mangan, hvor der også ofte findes store variationer. Dette tilbud vil være åbent over lang tid, for til slut at danne grundlag for et studie med løbende aktuelle hø-data. Ved interesse kan der rettes henvendelse til: Christina Kryder Pedersen, St. Hippolyt Danmark A/S ckp@hippolyt.dk eller Dieter Sojak, St. Hippolyt Nutrition Concepts i Tyskland dieter.sojak@st-hippolyt.de for nærmere oplysninger.

Koncept i fodringen: Equine Metabolic Syndrome (EMS) og den snigende udvikling af forfangenhed er følgen af et liv i overflod, der kan modvirkes med bevægelse og en særlig stivelses- og energifattig fodring. EquiGard er hovedessensen af talrige forskningsresultater. Energibærende råvarer med lavt stivelse- og sukkerindhold, øget indhold af naturlige omega-3-fedtsyrer og stoffer, der aktivt understøtter kulhydratstofskiftet, er kendetegnende for denne fiber- og vitalstofrige, men energifattige müsli.... som naturen selv!

10 Titel Forskningen beviser det: Bedre fodring giver bedre føl Bedre udvikling hos føllene med et specifikt tilskudsfoder til føl Egentlig ved de fleste det allerede: Fravænnede føl har et særligt behov for næringsstoffer, der afviger betydeligt fra udvoksede brugshestes behov. Derfor bør de fodres med et tilskudsfoder, der er specifikt tilpasset føllenes behov. Alligevel opfostres mange føl stadig kun på hø (af og til græs) og havre. I forrige FutterJournal skrev vi om de fatale følger, som dette havde på føllenes bevægeapparat. Vi ønskede derfor at få afklaret, om en ensidig fodring af føl kunne være grundlag for yderligere kropslige fejludviklinger. Under denne overskrift blev der således gennemført et tysk/polsk forskningsprojekt ved universitetet i Breslau. Det er os en glæde at kunne præsentere en række resultater fra dette projekt. Hvorfor viser huden de første symptomer? Selv på et tidligt stadie i en underskudstilstand viser huden tegn på mangler i tilførsel af næringsstoffer. Et forenklet billede kan være: den der ligger bagest, bider hunden i hælene. Huden er det yderste forsvarsværk for kroppen, og derfor det område blodet sidst når frem til. Næringsstoffer, der er til rådighed i knappe mængder, kan således - med udgangspunkt i tarm og lever - blive fisket op i de indre organer med stor blodgennemstrømning. Det kan have den konsekvens, at der ikke er noget til overs til de ydre organer som fx huden. Faktum er det i hvert fald, at fx mangler på aminosyrer og zink i foderet viser sig særlig tydeligt i hud- og hovproblemer. Selv føl i 4-5 måneders alderen og åringer kan få hudproblemer, som fx insektbetingede eksemer. Disponering herfor kan, ikke mindst, føres tilbage til mangler i den daglige næringsstofforsyning. I mange tilfælde spiller ubalancer mellem sporstoffer som zink og kobber en væsentlig rolle. Vi var meget spændte på at se, om vort forskningsprojekt kunne bringe nye oplysninger om dette. Hvad blev undersøgt i Polen? Fra et stort polsk stutteri kunne vi disponere over tolv fuldblodsåringer med en gennemsnitsalder på 10 mdr. som forsøgsheste. Disse blev tilfældigt opdelt i to forsøgsgrupper med hver seks dyr af begge køn. Før fodringsforsøget var alle føl - ud over hø og græsning - blevet tildelt et lokalt blandingsfoder. Ved forsøgets start medio december 2007 blev unghestene i tre måneder dagligt tildelt enten 1,5-2 kg tilskudsfoder af høj kvalitet til føl* (= gruppe 1) eller en tilsvarende mængde ren havre (= gruppe 2). Alle åringer havde fri adgang til hø og en saltsliksten. Dagsrationen for gruppe 1 var efter beregning med et aktuelt fodringsprogram**, behovsdækkende og afbalanceret.

Titel 11 I gruppe 2, der fik ren havretildeling, påviste programmet derimod, trods tilstrækkelig tildeling af energi og protein, visse mangler i tilførslen. *) Fohlengold Classic fra firmaet St. Hippolyt **) Software Microsteed fra Kentucky Equine Research Projektets spørgsmål var, om unghestene i gruppe 1 i forhold til kontrolgruppen med havre efter udløbet af de tre måneders forsøg ville være i en bedre forfatning for så vidt angik: - almen sundhedstilstand - mikrostruktur og betændelseskendetegn i huden - indholdet af sporstoffer i blodet og i huden Vi gik ud fra, at dette, pga. en mere varieret sammensætning og en bedre afbalanceret næringsstofforsyning i tilskudsfoderet (gruppe 1), måtte kunne forventes. For hudanalyserne blev der af alle heste før og efter forsøgsfodringen udtaget ganske små vævsprøver fra halsregionen. Kunne der så fastslås tydelige forskelle? Ved forsøgets slutning viste unghestene med tilskudsfoder (gruppe 1) nogle klare fordele: overfor gruppen med havre fremviste de en meget mere udpræget muskelsætning og en mere intensiv pelsglans (se ill. 1a-d) Desuden var pelsskiftet i gruppe 1 hurtigere og mere ensartet. Endvidere havde disse heste ved forsøgets afslutning væsentligt mere dynamiske og fjedrende bevægelser end havre-åringerne. De forekom samlet set mere vitale og spændstige, mens dyrene i gruppe 2 forholdt sig mere ængsteligt og usikre. Disse forskelle blev også spontant kommenteret af stutteriets personale. Hen mod slutningen af forsøget udvikledes i gruppen med havretildeling, hos fem af de seks åringer, tidlige symptomer på eksemer (se ill. 2) Det drejer sig formodentlig om intolerans over for insektsekreter. Disse bare pletter på huden optræder hos en del af stutteriets heste fra begyndelsen af marts, hvor de første myg udklækkes. Endnu mere interessant var det, at der i gruppe 1 slet ikke kunne observeres sådanne symptomer. Vores hypotese om, at insektbetingede eksemer hænger sammen med ubalancer i næringsstoftilførselen, blev dermed for første gang bekræftet. Det var herefter vigtigt, om der også under mikroskopet kunne påvises forskelle mellem de to grupper. Dårlig hud pga.fejlernæring? Det vil nok falde de fleste svært at kalde en hø-havre-fodring for fejlernæring. Resultaterne fra vort forsøg viser imidlertid, at dette er en nærliggende konklusion. Efter bedømmelserne af hudprøverne ved projektets slutning fandt vi følgende forskelle mellem de to forsøgsgrupper: Det yderste hudlag (epidermis) er efter tre måneders fodring med hø-havre-diæten tydeligt tyndere end gruppen, der er fodret med hø og tilskudsfoder (se ill. 3a, b) En morphometrisk bedømmelse (måling?) viser, at denne forskel er statistik signifikant. Ved åringerne med havrefodring er der i epidermis bløde lag aflejret store mængder afstødte hudceller (se ill. 3b). I gruppe 1 kan der kun findes få af disse afstødte keratinocyter (se ill. 3a). Pelsen hos gruppe 1 er væsentligt tættere med regelmæssigt skråtstillede tættilliggende hårstrå (se ill. 4a). I modsætning hertil er de Den polske leder af undersøgelsen, dr. Krzysztof Marycz ved mikroskopet

12 Titel sparsommere pelshår hos hestene i havregruppen, der desuden står mere lodret ud fra huden. De tiltrækker, formodentlig pga. elektrostatisk opladning, talrige af hudens afstødte keratinocyter (se ill. 4b). Huden hos gruppe 1 indeholder i sammenligning med gruppe 2 væsentligt mere zink, kobber og kobalt. Disse forskelle er fundet ved gentagne analyser på hudbiopsier fra samtlige heste ved hjælp af røntgenanalyse (Roentec) og Atomic Force Spektroskopi og er fundet statistik signifikante. Analyser for sporelementer i blodet påviser imidlertid ingen væsentlige forskelle mellem de to forsøgsgrupper Hvad betyder disse resultater? En stærk epidermis er sammen med et tæt og glat pels kroppens værn mod insekt- og svampeangreb. Den udgør også den nødvendige beskyttelse mod UVstråling og belastende stoffer i miljøet. Resultaterne tyder altså på en større modstandsevne i huden i gruppe 1. Dette bidrager uden tvivl til den lavere eksemfrekvens i denne gruppe sammenlignet med havregruppen. Derimod er der fra andre undersøgelser kendt, at en tynd epidermis, som den ses i gruppe 2, ofte er forløberen for betændelser i huden. Også de strittende pelshår i havregruppen tyder på en irriteret hud. Den tyndere epidermis og den dårligere pels giver hestene i denne gruppe en dårligere beskyttelse mod påvirkninger fra miljøet og fra skadevoldende organismer. De døde celler og kropslugtene er desuden særdeles tiltrækkende for stikmyg, bakterier og svampe, der her finder en meget attraktiv næringskilde. Det højere indhold af sporstoffer hænger naturligvis sammen med, at huden er bedre ernæret efter fodring med tilskudsfoder. Den sundere hud- og pelsstruktur kan derfor også føres tilbage til dette. Indholdet af sporstoffer i blodet lå derimod på et nogenlunde ensartet niveau. Denne regulering forekom at være minde afhængig af underskud i foderet. Tilførsel af sporstoffer i havregruppen er ikke tilstrækkelig til, at også huden kan få dækket sit behov. 1a) Åringer efter fodring med tilskudsfoder til føl (3 mdr.) 1b) 1c) Åringer efter fodring med havre (3 mdr.) 1d) Ill. 1 - Fuldblodsåringer efter forskellig fodring i 3 måneder. a + b: tildeling af tilskudsfoder til føl (gruppe 1) c + d: tildeling af havre (gruppe 2). Den bedre muskelsætning og den blankere pels ses tydelig.

Koncept i fodringen: Luftvejsproblemer hos heste ses stadig hyppigere. Hesten har efterhånden sældent adgang til et varieret udvalg af urter med værdifulde sekundære plantestoffer, som fx indhold af æteriske olier. Der kan derfor opstå en mangelsituation med direkte indflydelse på immunforsvareet. Mucolyt indeholder udsøgte kvalitetsurter som fx timian, spidsvejbred, fennikel og anis og er derfor eet værdifuldt tilskud til den daglige fodring.... som naturen selv!

14 Titel 3a - Tværsnit af huden efter fodring med tilskudsfoder (lysmikroskop) 3b - Tværsnit af huden efter havrefodring (lysmikroskop) Ill. 3 - Snit af hud (lysmikroskop, samme forstørrelse). a) efter fodring med tilskudsfoder - b) efter havrefodring Det yderste hudlag (mellem pilene) er blevet tyndere efter fodring med havre. Laget af afstødte, døde hudceller (K) forekommer derimod at være tykkere end efter fodring med tilskudsfoder Betændelsesceller i elektronmikroskopet Selv om hestenes hud ikke udviste eksem på de steder, hvor prøverne blev taget, så var der alligevel visse mistænkelige tegn. Huden indeholder immunforsva rets mobile angrebsceller, der skal afværge sygdomskim, fremmedstoffer og dødt væv. Også de såkaldte betændelsesceller udfylder nødvendige funktioner for immunforsvaret. Det positive kan blive negativt: Hvis hudens modstandskraft er Sporstofindhold i huden nedsat, kan det let udvikle sig til en overirritation, hvor immunforsvaret udvikler en allergisk reaktion over for fremmedstoffer som fx insektsekreter. Dette ses ved tilstedeværelsen af aktiverede betændelsesceller der i de ultratynde snit af hudprøverne kan ses i elektronmikroskopet. Den aktiverede tilstand af be-tændelsescellerne ses bl.a. ved de talrige blærer inden i cellerne, der indeholder betændelsesfremmende stoffer som histamin og tryptase. I hudprøverne fra Zink Kobber Kobalt Alle forskelle er statistisk signifikante EF: Ergänsungsfutter (Tilskudsfoder), Ha= Hafer (Havre) Ill. 5 - Sporstofindhold i huden. Efter havrefodring måles i sammenligning med tilskudsfoder et ca. 20-30% lavere indhold af zink, kobber og kobalt i huden havregruppen findes der overvejende aktiverede betændelsesceller, der kan tyde på allergi over for insekter (se ill. 6b). I gruppe 1 er disse celler stort set alle inaktive (se ill. 6a), hvoraf det kan sluttes, at den mere stabile, ikke-irriterede hud kan føres tilbage til fodring med tilskudsfoder. Følgeslutninger i relation til følsundhed Den bedre almene tilstand i grup pe 1 giver anledning til konklusionen, at et tilskudsfoder af høj kvalitet fremmer en sund udvikling hos føllene. I undersøgelsen ses dette bekræftet ved en bedre muskelsætning, et bedre bevægelsesmønster, højere vitalitet og pelsens sundhed hos ungheste. Hudproblemerne efter ren havre-/ hø-fodring viser en øget risikotilstand, idet der er en sammenhæng mellem den lavere oplagring af sporstoffer og næringsstofunderskud. Efter adskillige sagkyndiges mening kan betændelsessymptomer i huden være signal om et symptom på betændelse og allergi i andre områder i kroppen, fx i lunger eller fordøjelseskanalen. Forsøgsresultaterne taler derfor samlet for, at en optimal foder-

Titel 15 200 μm 200 μm Ill. 4 - Pelsens overflade i rasterelektron-mikroskop. a) efter fodring med tilskudsfoder: tætvoksende skråtliggende pelshår beskytter hudens overflade. b) efter havrefodring: sparsomt voksende opretstående pelshår med talrige døde hudceller vedhæftet (pile) sammensætning er vigtig allerede under føllets opvækst således at fejludviklinger kan undgås. Havre eller tilskudsfoder? Afgørende for ernæringsresultatet er den samlede daglige fodring. Formodentlig er havren ikke et problem i sig selv, men derimod det utilstrækkelige næringsstofregnskab, der som regel er følgerne af en ren hø-/havrefodring. Når foderet i øvrigt er af en god hygiejnisk kvalitet, kan sådanne skævheder som regel udlignes ved tilførsel af et egnet tilskudsfoder. Det er dog ikke alt tilskudsfoder, der kan løse problemet. Således havde alle stutteriets åringer fra fravænning frem til deltagelse i forsøget været tildelt et konventionelt tilskudsfoder. Ved forsøgets start blev der foretaget en komplet analyse af huden. Disse undersøgelser af huden ved forsøgets start, viste allerede et lignende problem-billede, som forsøgets gruppe 2 (havre-gruppen) havde ved forsøgets afslutning. Det forekommer derfor sandsynligt, at det følfoder, der blev anvendt i forsøget, var væsentligt bedre i forhold til det konventionelle blandingsfoder. Forsøgsfoderets karakteristika Ud over indholdet af mineraler af højeste kvalitet, organiske sporstoffer og vitaminer er foderet karakteriseret ved sit indhold af naturlige, fordøjelses- og stofskiftefremmende grundkomponenter. Andre ingredienser som kornkim, ølgær, vindrueskaller, urter, hørfrø, malt, hvidløg, hampefrø og sortkommenfrø bidrager med naturlige antioxidanter, enzymer og yder ligere vegetabilske vitalstoffer til en høj kvalitet af foderet. Sammen med en beregnet afbalancering af rationen kan foderets egenskaber have bidraget til forsøgets resultater. Dr. Eberhard Moll Dr. Krzysztof Marycz 6a - Inaktive betændelsesceller i huden (udsnit) 6b - Aktive betændelsesceller i huden (udsnit) Ill. 6: Betændelsesceller fra huden hos åringer (udsnit af celler, transmissions-elektron-mikroskopiske optagelser) a) inaktive betændelsesceller efter tilskuds-fodring - b) aktive betændelsesceller efter havrefodring. Cellens indre indeholder talrige småblærer, der er fyldt med betændelsesaktive stoffer: H: mørke blærer med Histamin T: lyse blærer med Tryptase ZK: Cellekernen

16 Raceportræt Køreheste i særklasse Tung Varmblod fra Sachsen og Thüringen Den tunge varmblodshest er en af de ældste hesteracer i Tyskland. I Sachsen og Thüringen er racen avlet i mere end 130 år. I forbindelse med omstilling og generel omstrukturering indenfor hesteavlen i kongeriget Sachsen blev der i året 1873 fastlagt et avlsmål for den Tunge Varmblod : kortbenet, tætbygget, letsælgelig, gennemsnitshest med rund brystkasse, bredt bækken, ensartet type og gode gangarter, uden arvelige fejl og af ikke for simpel afstamning, som er velegnet som trækhest for vogn og plov. For at opnå dette mål blev der til helt ind i 1960 erne jævnligt tilført avlsdyr fra hovedavlsområderne Oldenburg og Ostfriesland. På den måde lykkedes det avlerne over nogle generationer at avle en hest, der reproducerede homogent, og som trivedes under de givne forhold. Med industrialiseringens indtog i landbruget gik den ellers konsoliderede avl efterhånden tilbage, således at nøjagtig 100 år efter fastlæggelse af racestandarden, blev stambogen for denne race lukket. Allerede i 1977 blev efterspørgslen efter Tung Varmblod imidlertid igen så stor, at en genåbning blev en realitet. Heldigvis var der på det statslige hingstedepot Moritzburg bevaret nogle hingste i kraft af den daværende fru Dr. Steiner. Dette var ligeledes tilfældet med ca. 200 hopper hos passionerede avlere, således at racen stadig havde en renblodet, skønt noget aldrende, bestand og dermed grundlag for en genoptagelse af avlen. Et nyt mål Allerede før den politiske holdningsændring havde anvendelsen af den tunge varmblod ændret sig. Stadig færre blev brugt i landbruget, mens brugen i fritidssammenhæng, herunder også ridning, blev mere og mere fremtrædende. Som køreheste var de tunge racer

Raceportræt 17 ikke så efterspurgte, idet trækket i reglen var lettere og kørslen hurtigere. I konsekvens heraf blev avlsmålene tilpasset grundet større krav til bedre bevægelses- og rideegenskaber. Hestene skulle have flere anvendelsesmuligheder, selv om man stadig fokuserede på en kørehestetype. I 2002 blev avlsbogens definering omskrevet til følgende: Den tunge varmblodshest af Sachsen- Thüringsk oprindelse, skal være præget af en kraftfuld elegance og harmoni i dens fremtræden. Den skal have en undergribende travbevægelse, et godt fundament, være letfodet, have et meget godt sind og opnå en høj levealder. Et eksklusivt produkt I 1990 var der igen ca. 500 avlsdyr i Sachsen og Thüringen. På grund af den ensartede bestand og ikke mindst pga. den voksende popularitet i retning af køresporten, havde avlerne forholdsvis let ved at afsætte deres unge opdræt. Mennesker, der dagligt omgås den Tunge Varmblod sætter særlig pris på den behagelige og afbalancerede karakter, der gør at den er let at håndtere selv for mennesker med ringe erfaring med heste. Endnu en grund til den gode efterspørgsel med sikkerhed også disse hestes eksklusivitet. I de tidligere hovedopdrætsområder var den Tunge Varmblod næsten helt forsvundet i forbindelse med omlægningen i landbruget. Den Bayern-Württembergske og Bayerske avlede Alt-Württemberger og Rottaler fandtes kun i ganske ringe antal. I nabolandene Danmark og Holland havde de resterende avlsdyr gennem indkrydsning med andre racer, fjernet sig mere eller mindre fra den egentlige Tunge Varmblods karakteristika. I det tidligere Schleske avslområde i det sydlige Polen findes stadig en renavlet population, der imidlertid typemæssige går mere i retning af de tidlige tunge arbejds- og trækheste. Således stod de sachsenthü-ringske avlere pludselig i en situation, hvor de ejede en næsten enestående hesterace og samtidig havde de noget at sælge til det stadigt voksende marked. Deres heste blev dermed værdsat. Ikke kun som fritidspartner, men også som tilførsel af nyt avlsmateriale til populationerne i de ovenfor nævnte områder. Resultatet af denne udvikling var, at der således i 2008 fandtes en bestand af avlsdyr, der med 1200 registrerede Tung Varmblod, står på et solidt fundament og har et godt udgangspunkt for det fremtidige avlsarbejde. Køresporten Efter 1990 opstod der nye muligheder i konkurrencesammenhæng for køresportsracen Tung Varmblod. Begunstiget af dygtige kuske i Sachsen og Thüringen, der ofte deltog på landsholdsniveau fik racen Tung Varmblod stor udbredelse inden for køresporten. En platform, der gav medvind, var Bundeschampionatet for tyske køreheste i Warendorf.

18 Raceportræt Hvert år kunne den Tunge Varmblod, gøre sig positivt bemærket fortrinsvis i national sam-menhæng og bragte gode placeringer med hjem. Bundeschampionatet for Tung Varmblod afholdes siden 2002 i Moritzburg. Denne adskillelse fra de andre kørehesteracer er beklagelig, da man herved savner sammenligningen med andre racer. Noget der særlig efter de senere års kvalitetsmæssige fremgang ville være interessant. Ikke desto mindre udvikler Moritz burger Bundeschampionatetsig til en succesfuld og højkvalitativ begivenhed, der hvert år tiltrækker en stadig større skare af fans til den Tunge Varmblod. Moritzburg inviterer Hvert efterår udgør Moritzburger hingsteshow et højdepunkt for avlerne af Tung Varmblod. Udover fremvisning af ca. 40 hingste bliver der her udbudt hestespand til salg, der afholdes avleraften og der afvikles et omfattende skueprogram. Norbert Freistedt Pferdezuchtverband Sachsen- Thüringen e.v. Fodring af Tung Varmblod Tager man udgangspunkt i det egentlige avlsmål for denne arbejdsomme hesterace er det klart, at disse heste først og fremmest kan fodres traditionelt. Imidlertid er det vigtigt, at den klassiske hø-/græs-/kornfodring afstemmes efter den aktuelle arbejdsbelastning. Skal hesten ikke præstere noget eller kun arbejde lidt, så skal kornet fjernes eller i hvert fald reduceres til ganske små mængder. Hørationen bør afhængig af høets kvalitet udgøre ca. 1,2 kg pr. 100 kg hest, da disse easykeepers let bliver alt for fede. Ved ændring i foderplanen skal man være opmærksom på tildelingen af mineraler. Her drejer det sig ikke kun om calcium og fosfor, men også i højeste grad om sporstofferne, der bør tilføres i tilstrækkelig mængde via et tilskudsfoder af høj kvalitet, eller et særligt mineralfoder. Netop sporstofferne er høet ikke i stand til at dække i tilstrækkeligt omfang. Langvarige mangler på sporstoffer påvirker hestens ydre fremtræden og fremmer udviklingen af allergiske reaktioner, som eksem, og giver problemer med hovene eller hæmmer frugtbarheden.

Koncept i fodringen: EquiLac er et meget værdsat foder til avlshoppen. EquiLac kan anvendes i tillæg til det sædvanlige kraftfoder fra 9. drægtighedsmåned. Herved udlignes de øgede behov for energi, protein, mineraler og aktivstoffeer hos højdrægtige og lakterende hopper. Mange års erfaring fra avlen af fuldblodsheste er grundlaget for dette produkt, der med et begrænset proteinindhold af højeste kvalitet tilfører de aminosrer, der er behov for. Værdifulde urter er tilsat for at stimulere mælkeproduktionen. Letoptagelige sporstoffer sørger tidligt for, at føllet senere kan opbygge sine depoter for disse stoffer.... som naturen selv!

20 Urter Bukkehornsfrø Krydderi, medicin og kraftoder i ét Uden bukkehornsfrø kan der ikke laves karry-pulver! Og sandsynligvis kender enhver amatørkok den lækre karakteristiske aromatiske duft, der rammer næsten, når man rister bukkehornsfrøene. Det særprægede navn: bukkehornskløver hentyder til de bukkehornsformede frøkapsler på denne 1-årige urt, der kan blive fra 10-50 cm høj. Plantens latinske navn er Trigonella foenumgraecum. En traditionsrig plante På sine oprindelige voksesteder i de vestasiatiske og syd-østeuropæiske lande er bukkehornskløver værdsat som lægeplante og blev dyrket for mere end 3000 år siden i det gamle Ægypten til medicinske formål og religiøse ceremonier. Det ved man bla. fra en af de ældst kendte medicinske tekster fra det 16. årh. f.kr.: Papyrus Ebers. Ifølge dette skrift blev bukkehornskløver anvendt til behandling af brandsår og frøene til fødselsforberedelse, til lettelse af selve fødslen og til stimulering af mælkeproduktionen. En helende foderplante I det antikke Grækenland blev den i maj og juni gulligt-hvidt blomstrende bukkehornskløver anvendt som foderplante. Pga. den intensive høduft hos den tørrede plante fik den sit botaniske slægtsnavn foenum graecum, der betydet græsk hø. Fra de gamle romere ved vi, at

Urter 21 de stenhårde, firkantede gule til brunlige bukkehornsfrø blev anvendt som både krydderi og som helsemiddel: Lægen Dioskurides befandt sig i Rom i tiden under kejser Nero og Claudius (1. årh. f. Kr.). Dioskurides var en berømt farmakolog og ekspert i alderdom, som beskrev plantens anvendelse bl.a. til alle kvindesygdomme, til behandling af bylder og psoriasis og som fordøjelsesregulerende middel. Alsidig lægeplante Bukkehornskløver anvendes endnu i dag både i den ayurvediske og i den klassiske kinesiske medicin. Den bruges som et styrkende middel og f x til rensning af luftvejene, som hostemiddel og terapeutisk ved maveproblemer og hudirritationer. I hele Orien-ten er bukkehornsfrøpulver desu-den en væsentlig bestanddel af forskellige krydderiblandinger, frem for alt i karry. Andre ernæringsfysiologiske fordele Videnskabeligt dokumenterede virkninger hos mennesker er blandt andet indvortes brug af pulveriserede bukkehornsfrø dels til sænkning af kolesterolniveauet og blodsukkerspejlet ved diabetes, dels til forbedring af appetitten ved appetitløshed. Udvortes anvendes den i grødomslag eller i salver til behandling af både betændelser, eksemer, og små og større bylder. I folkemedicinen anvendes bukkehornsfrø desuden indvortes til behandling af betændelse i de øvre luftveje samt til forbedring af hårvæksten. i Europa efter at Karl den Store omkring 800 e.kr. foreskrev, at planten skulle dyrkes i alle klosterhaver i hele hans rige. Nu om dage anvendes frøene af bukkehornskløver i dyrefoder pga. deres appetitstimulerende virkning og styrkende effekt frem for alt til magre, kræsne eller ældre heste. De næringsrige frø indeholder bl.a. en række vigtige mineraler, proteiner, vitaminer (A, B1, C), fedtsyrer (ca. 8%) samt slimstoffer, saponiner, flavonoider, alkaloider, organisk bundet jern og æteriske olier. Bukkehornskløver virker desuden fremmende på den generelle almentilstand, immunforsvaret og på maven. På grund af sin gavnlige virkning på luftvejene og bronkialfunktionen er det særlig i den kolde årstid med forøget risiko for forkølelser en god idé at blande lidt bukkehornsfrø i foderet, - til støvfølsomme heste gerne som en permanent løsning. Anbefalet mængde er 1 x dagligt at give 10 g knuste eller malede frø pr. 100 kg hest, der blandes i foderet. Malede eller knuste frø må ikke opbevares mere end 6-8 mdr., da en lang række af de virksomme stoffer da vil gå tabt. Også udvortes anvendelse Ved hudsygdomme hos heste som eksem, furunkler og bylder fremstilles et fugtigvarmt grødomslag. Kom 50 g pulveriserede frø i 250 ml vand og kog blandingen i 5 min. Når det er afkølet til kropstemperatur lægges den lune grød på de angrebne steder. Bukkehornskløver har påviselig effekt på livmoderen, og det må derfor ikke anvendes til drægtige hopper. Hos lakterende hopper stimuleres mælkedannelsen! Dr. Christina Paulson Styrkende og nærende også til heste Siden den tidlige middelalder er bukkehornsfrø blevet brugt i hestefoder: planten blev indført Arabisk maler: Titelblad på Dioskurides urtebog

International Sports er udviklet i samarbejde med Kentucky Equine Research Institute (KER) specielt til heste i topsporten. Herigennem har det været muligt at kombinere de sportsmedicinske og ernæringsteoretiske opdagelser og overføre det til praktisk fodring. KER var officiel kompetencepartner og leverancør ved de Olympiske lege i Atlanta, Sydney og Athen. Verdens mest vindende væddeløbsheste bliver således fodret på grundlag af KERs forskning. Anvendelsen af letomsættelige råfiberkomponenter giver en meget lettilgængelig stivelsesfri basisenergi. Ved at anvende de meget energiholdige riskim, der udover kraftunderstøttende, energiholdige fedtsyrer også har et højt indhold af vitaliserende nærings- og vitalstoffer, lever International Sports op til de globalt anerkendte resultatstandarder. Næringsstofindholdet er nøje tilpasset de helt specifikke behov i hestesportens enkelte discipliner. Koncept i fodringen:... som naturen selv!

24 Praxis Fibre - er også bare kulhydrater Råfibre og deres betydning i fodringen Råfiberholdige fodermidler udgør den største del af hestens fodring. Hertil hører først og fremmest grovfoderet i form af hø, lucerne, græs og halm, men også klid, roesnitter og andre fiberholdige råvarer. Dermed adskiller heste sig væsentligt fra høns og svin. Hvis man i længere tid sparer på hø eller wrap til hesten, vil man kunne konstatere, at hesten på et tidspunkt vil begynde at tabe vægt. Nu om dage ses mangel på grovfoder hovedsageligt i de sydlige lande som Spanien, Italien, Grækenland eller Tyrkiet. I Rusland er der heller ikke sjældent problematiske forhold for så vidt angår grovfoder, selv om der her egentlig er tilstrækkelige græsningsjord til produktion af hø. Her er problemerne hovedsageligt rent organisatoriske. I de nordligst beliggende EU-lande foretrækkes af vejrmæssige grund som regel produktion af wrap frem for hø. Grovfoderbehovet Dækning af grovfoderbehovet hos hesten sættes som regel i forhold til hestens kropsvægt. Man går som regel ud fra en mindstemængde på 1,2-1,5 kg tørstof pr. 100 kg kropsvægt. Dvs. at en 600 kg hest har et behov, der ligger på 8,5-10,5 kg hø dagligt. Denne mængde kan forekomme stor i sammenligning med kornrationen, der til en fritidshest højt må udgøre 1-2 kg og hos præstationshest allerhøjst 3-4 kg. Grovfoderet tilfører altså stadig den største andel af foderenergien for en hest. Dårlig kvalitet har konsekvenser Grovfoderet udgør således hestens basisfodring, og mængden og kvaliteten er altafgørende for sundheden og er uhyre vigtig for hesten. I forhold til krybbefoderet er der således en langt større risiko for at påvirke hestens helbred med hø af dårlig kvalitet og sammensætning, snavset halm eller wrap, hvor ensileringen har slået fejl. Fibre er vigtige for hesten Efter Weender-analysen, hvis resultater er deklarationspligtige på alt hestefoder, defineres råfiber som sådanne stoffer, der er uopløselige i visse baser og syrer.

Praxis 25 Til denne kategori hører således cellulose, hemicellulose, pektin, lignin, kork og voks. Hø har iht. Weender-analysen et gennemsnitligt indhold af råfiber på 20%. Müsliblandinger med lavt fiberindhold indeholder kun mellem 3 0g 10% råfiber. Pelletteret foder med højt fiberindhold kan sagtens indeholde 12-17% råfiber. Når der mangler hø Problemer i lande i og uden for Europa har vist, at mangel på hø kan få katastrofale følger for hesten. Ikke kun bliver hestene meget magre, virkelige øg, de udvikler gigt, og deres levetid bliver væsentligt forkortet. Det samme ser vi hos os, når heste ikke får hø nok i foderrationen. Halm, især byghalm, kan - hvis det blandes med hø - i et vist omfang erstatte noget af grovfodermængden. Havre- eller hvedeklid, bygavner, solsikkeskaller eller æblekvas indeholder store mængder råfibre, men kan ikke fuldstændig erstatte det strukturholdige hø, idet hesten har et essentielt behov for grønne fibre. En vis længde på høet sikrer en god tyggefunktion og stimulerer dannelsen af mave- og tarmsekreter. Samtidig stimuleres kroppens egen dannelse af natriumbicarbonat, der er nødvendig for kroppens syre-/base-balance. End videre sikrer strukturen af råfibrene en jævn transport gennem tarmen og stimulerer tarmperistaltikken. Netop fordelingen af de forskellige fibre i grovfoderrationen er grundpillen under hestens sundhed. Og derfor er det vigtigt med en fodringsvejledning, hvor vi sætter os ind i, hvilke grovfodertyper, der er til rådighed, og hvordan vi bedst kan sammensætte dem for at dække hestens behov i den aktuelle situation. Nødvendig viden - svær at fordøje For at tydeliggøre, hvad råfibre egentlig er, må man dykke dybt ned i den organiske kemi. Kemisk set hører fraktionen Råfibre til blandt kulhydraterne. For de fleste er stivelse og sukker velkendt som kulhydrater. Men kulhydrater findes overalt: de udgør skelettet i alle planters cellevægge og er dermed strukturdannende (cellulose, hemicellulose). Stivelse, fruktaner og sukker danner energilagre i planterne, mens dyrene lagrer kulhydrater som muskelglykogen. Kulhydrater er også en af dyrenes næringskilder. Nogle kulhydrater som agar (et geleringsmiddel fremstillet af alger), pektin (hovedleverandør af fibre i roer) og mucopolysaccharider (byggesten til animalsk bindevæv) er desuden stærkt vandbindende. Selv om cellulose, stivelse, fruktaner mfl. alle uden undtagelse er kulhydrater, så adskiller de sig fra hinanden ved deres kemiske bindingsform, antallet af molekyler og deres opløselighed i syrer og baser, hvilket afgør, om de hører til fraktionen Råfibre eller til NFE

26 Praxis (kvælstoffrie ekstraktstoffer - altså i yderste konsekvens sukker) og derved, hvordan de fordøjes, hvordan tarmfloraen kan omdanne dem og hvor meget insulin, fordøjelsen af dem frigør. Mangfoldigheden af kulhydrater er et af de interessanteste temaer i ernæringsvidenskaben. Bindingsformen afgør fordøjeligheden Sukkerforbindelse som enkeltsukker (druesukker), rør- og roesukker (fx fra melasse) eller kornstivelse er opløselige i syrer og baser. Fordøjelsen af disse sker i hestens tyndtarm ved hjælp af fordøjelsesenzymer. Transport fra blodet over i vævet kræver insulin. Stivelse og sukker hører iht. Weender analysen - sammen med hemicellulose, pektin og inulin - til de såkaldte ikke kvælstofholdige forbindelser og kan bereges som følger: NFE = Nitrogen Free Extracts = 100 (organisk masse+råprotein +råfedt+råfibre+vand+aske). Råfibre er de fibre (bl.a. cellulose, lignin og pentosaner), som ikke kan opløses i syrer og baser. De kulhydrater, som ikke er spaltet i hestens tyndtarm, når ud i stortarmen, hvor bakterier og svampe (mikrofloraen i tarmen) er i stand til at spalte molekylekæderne. Mikrofloraen får herved energi at leve af, og samtidig danner mikrofloraen frie fedtsyrer, der optages fra hestens tarm og føres med blodet til leveren. Disse fedtsyrer kan enten bruges direkte til energi, eller de kan oplagres. I sidstnævnte tilfælde sker der en omdannelse til fedt eller endog til det sukker, der hedder muskelglykogen. Lignin indtager dog en særlig position, da mikrofloraen ikke er i stand til at fordøje den. Lignin er indlejret i planters cellevægge og giver dem stivhed og beskytter planten. Det findes i større mængder i fx halm og træagtige plantedele. Jo ældre planten bliver, jo mere lignin dannes (lignificering), hvilket fx reducerer fordøjeligheden i sent høstet hø. Halm er det hestefoder, der har det højeste ligninindhold. Lignin er en vigtig bestanddel i mange fibre. Det hører til fraktionen råfibre, men er kemisk set et alkohol. Som en kemisk bestanddel af phenylpropan er det indlejret i plantens cellevæg og giver cellen stivhed. Der foregår undersøgelser, der skal fastslå de forskellige fibres betydning i fordøjelsen som næringsstoffer og som tarmbeskyttelse. LINK TIL CB s PROJEKT Inddeling af kulhydrater Kulhydrater eller N-frie ekstraktstoffer eller syrebestandige fibre består grundlæggende enten af enkeltsukre eller lange kæder af

Koncept i fodringen: Hemmeligheden i EquiMall ligger i den høje maltkoncentration. Efter traditionel bryggeritradition bliver udsøgte maltsorter maskes sammen med urter. Derved aktiveres en lang række naturlige enzymer og vitalstoffer. EquiMall er fremragende til at stimulere appetit og fordøjelse. Den tilsatte friske gær har et højt indhold af vitamin B og understøtter tarmfloraen. Ud over topydende heste, er EquiMall særdeles velegnet til rekonvalescenter, føl og avlshopper, gerne forud for den daglige fodring. EquiMall er en flydende malt-/ gærekstrakt til heste helt uden sukker, uden alkohol og uden kulsyre.... som naturen selv!

28 Praxis sukkermolekyler. Det drejer sig om glucose, fructose, mannose, xylose, arabinose osv. Nogle indeholder kun tre kulstofatomer (trioser), mange indeholder syv, der så kaldes heptoser og som fx findes i avocado. Nogle sukre har en sekskantet struktur (hexoser, som glucose eller fructose) og nogle en femkantet form (pentoser). Der findes utallige varianter af kulhydratforbindelser, hvis byggesten ikke kunne være sammensat mere forskelligt. Særlig attraktiv smag har rør- og roesukker, en dobbeltsukker, der er opbygget af ét glucose- og ét fructosemolekyle og smager ganske sukkersødt. Enkelt-, dobbelt- og tredobbeltbundne sukre finder vi i form af melasse eller maltekstrakt i hestefoder. Også frisk græs indeholder mono- og oligosaccha-rider, som disse sukkertyper kaldes. Optagelsen af disse i vævet er insulinafhængig. Stivelse er opbygget af mange ens glucosemolekyler og falder dermed ind under de såkaldte polysaccharider. Pga. deres fordøjelighed i tyndtarmen og den lette opløselighed i syrer regnes de ikke med som råfibre, men derimod som N-fri ekstraktstof. Blandt polysacchariderne adskilles derfor stivelse fra ikke-stivelses-polysaccharider. Til denne gruppe hører fruktaner, cellulose, glukaner (fra hvede og havre, gær og svampe). Som den tredje gruppe og i modsætning til polysacchariderne er heteropolysacchariderne opbygget af forskellige sukre. Til de heteropolysaccharider hører hemicelluloserne pektiner og lignin. Fruktaner, cellulose og Co. ikke-stivelsespolysacchariderne Blandt fruktanerne drejer det sig om en gruppe af oligo- og polysaccharider, der i nogle planter erstatter eller supplerer stivelsen som oplagskulhydrat (fx inulin fra topinambur, løvetand, pastinak). Nogle planter koncentrerer fruktaner under tørke for bedre at kunne tåle denne. På den anden side er det også fruktaners opgave at beskytte cellemembranerne. Fruktaner fordøjes i hestens tyktarm og er insulinafhængig. Fruktaner fremmer dannelsen af særlige uønskede bakterier og kan være årsag til forfangenhed. β-glucaner finder man hovedsageligt i havre og byg (6-8%). De består af glucosemolekyler i en specifik rækkefølge. Nogle af dem tilskrives en særlig sundhedsmæssig værdi i relation til immunforsvaret. Cellulose er hovedbestanddelen af planternes cellevægge (masseandel 50%). Det for mennesker helt ufordøjelige cellestof finder man i hø og halm. Ved hjælp af tarmbakterier fordøjer hesten cellulose i tyktarmen. Heteropolysacchariderne hemicellulose, pektiner og lignin Hemicelluloserne er bestanddele af planternes cellevæg. Sammen med cellulose giver de støtte og stivhed til planten. Særlig rig på hemicellulose er klid, græs, hø eller solsikkefrøskaller. Hemicelluloser er ligesom pektin og lignin heteropolysaccharider, altså opbygget af forskellige enkeltsukre. Til hemicellulose hører pentosanerne og hexosanerne. Pentosaner består af arabinose-

Praxis 29 og xylose-sukkermolekyler og findes i rug og havre samt i de ydre lag af hvede. De er i stand til at optage vand og har opkvældende og slimdannende egenskaber. Hexosaner er opbygget af enkeltsukrene glucose, mannose og galactose og findes fremfor alt i hvede, byg, frugt og grønsager. Under hemicellulose hører hexuronsyrerne og herunder også glukuronsyrerne. Glukuronsyrerne bidrager til opbygning af led i form af glykosaminoglykaner. Pektiner er heteropolysaccharider, der dannes af lange kæder af galakturonsyre med sidekæder af sukrene arabinose, xylose og galactose. Pektiner forekommer først og fremmest i bestanddele af cellevægge hos kødfulde plantedele (blade, tørrede snitter, roer, æbler eller druer). Pektiner fungerer som stabiliserende og støttende for planten og er i stand til at danne gel. Den hurtige fermentative nedbrydning i hestens tyktarm forsyner hurtigt hesten med energi. The American Way En enkel og moderne inddeling af fiberstoffer er udarbejdet af den amerikanske forsker Joe Pagan fra Kentucky Research Institute. Med sin opdeling i hurtigt og langsomt fermenterbare kulhydrater base-rer han sig på hurtigheden af fibrene i hestens tyktarm. Stort set ufordøjet passerer ikke-stivelsespolysacchariderne og heteropolysacchariderne gennem tyndtarmen. Imidlertid kan en øget bakteriebestand i tyndtarmen føre til en begrænset nedbrydning af havreskaller eller tørrede snitter, hvor der er et højt indhold af hemicellulose. Begge hører ifølge Pagan til de letfermenterbare fibre. Til de svært fermenterbare fibre hører så cellulose og lignin. Fordøjelsesforstyrrelser En god fordøjelse er grundlaget for hestens sundhed. Overskud af stivelse forandrer tarmfloraen. Miljøet bliver surere. Derimod kan overskud af lignin (fx ved ren halmfodring) føre til forstoppelseskolik. Af disse grunde er der også i moderne kraftfoderfodring tendens til stivelsesfattige råfiberrige produkter. Frem for alt ikkestivelses-polysaccharider og heteropolysaccharider bliver omdannet til den ønskede eddikesyre. Studiet af fibrene er et højinteressant, mangesidet tema, der stadig behøver udforskning. Dr. Susanne Weyrauch

30 Ernæringslære Når et enkelt forhold er udslaggivende Fosfor - findes overalt i kroppen Makromineralet fosfor har i forbindelse med heste - fodring en kort historie. I kornmøllerne i det 18. og 19. århundrede blev arbejdshestene ofte fodret meget ensidigt med den forhåndenværende klid. Klid har fra naturens side et højt indhold af fosfor, og da der ikke skete nogen udligning med calciumrigt foder, opstod der massive knogleproblemer med haltheder til følge. I 1970erne kom der pga. den dengang almindelige meget kornholdige og grovfoderfattige fodring fokus på calcium:fosforforholdet. Et for snævert calcium: fosforforhold viste sig ved knogleproblemer, deformiteter af hovedskallen eller lemmerne og førte på længere sigt til smerter og haltheder. Det lagde grunden for det calciumholdige mineralfoder. Angsten for fosforoverskud har i mellemtiden lagt sig fuldstændig. Hestens grovfoderbehov bliver i større og større omfang opfyldt og fritidsryttere har sænket kornandelen i fodringen til fordel for hø, så der under disse omstændigheder næppe vil opstå for snævre calcium:fosfor-forhold. Ikke kun i skelettet Fosfor er et vigtigt og essentielt næringsstof. Hestekroppen råder over næsten 4 kg fosfor, hvoraf omtrent 80% er bundet i skelettet og i tænderne. Resten er fordelt i resten af kroppen, noget der tyder på at fosfor har flere interessant opgaver at udføre. I bløddelene ligger fosfor i organiske bindinger. En helt særlig rolle spiller fosfor i muskel- og energistofskiftet som adenosintrifosfat (ATP), der i forbindelse med energifrigivelsen omdannes til adenosinfosfat. ATP trækkes efter behov fra energidepoterne (glycogen, kreatinfosfat) og forsyner krop-pen med brændstof i små energienheder, uden at overop-hede kroppen. Fosfor er en bestanddel af DNA- og RNA-molekylet, der bærer arvemassens informationer og er således til stede i hver eneste celle. Ved hjælp af såkaldte fosfolipider, der er en forbindelse af fosfor sammen med fedtsyrer, opbygges cellemembranen. Særlig nerve-celler har et højt behov for fosfolipider, da de har en større celleoverflade end andre celler. Fosfater er grundlæggende bestanddele af ph-buffersystemet i blodet og har således indflydelse på syre-base-regnskabet. Mange fosforholdige co-enzymer medvirker i utallige stofskiftefunktioner. Behovet Behovet for fosfor til en middelstor - ca. 600 kg tung hest udgør ca. 20 g dagligt. Særlig højt fosforindhold findes i korn (havre 3,2 g/kg), i mølleriernes sideprodukter som fx hvedeklid (11,8 g/ kg) og i restprodukter fra olieholdige frø (fx solsikkekernekager 9 g/kg). Også hørfrø og tørret ølgær er meget fosforholdige og har et indhold på hhv. 5,5 g/kg og 14,7 g/kg. I sidste tredjedel af drægtigheden og under laktationen har hesten et særlig højt behov for fosfor på 30-46 g/dag. Da fosfor optages fra tynd- og tyktarmsområdet er optagelsen imidlertid godt sikret. En fodring med 2 kg korn og mindst 10 kg hø (2,6 g/kg) dækker fosforbehovet hos en 600 kg hest. Fosforbehovet er - sammen med et tilsvarende højere calciumbehov - meget højt hos føl. En knap forsyning med fosfor kan opstå ved ensidig fodring med sent høstet hø og roer. Det kan give forøget risiko for rachitis (engelsk syge), knoglebrud og osteoporose samt vækst- og frugtbarhedsforstyrrelser. Et overskud af fosfor kan ved en samtidig mangel på calcium føre til ekstrem frigivelse af calcium fra knoglerne - afkalkning. Det er derfor under alle omstændigheder vigtigt at holde øje med forholdet mellem calcium og fosfor i foderet. Forholdet Forholdet mellem calcium og fosfor bør ikke være under 1:1 og ikke over 3:1. Tilstræbes bør et calcium:fosfor-forhold, der ligger mellem 1,5:1 og 2:1. Regulering af fosforregnskabet sker ved hjælp af parathormonet. Det medfører en forøget udskillelse af fosfat over nyrerne og sænker således fosfatspejlet i blodet. Hvis der er