Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015
Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske tal Nødvendig plan for at skabe en holdbar økonomi og vækst De politiske valg bedre økonomistyring Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 04-06-2015 2
De økonomiske rammer Bloktilskuddets værdi udhules i disse år Svigtende skatte- og afgiftsindtægter Flere kommuner i økonomisk klemme Realvækst i BNP negativ i 2012, 2013 og 2014. Udsigter til en lille stigning i realvækst i BNP i 2015 og måske også i 2016. Udviklingen i 2015 samt 2016 vil afhænge af aktiviteterne på anlægsområdet samt udviklingen indenfor råstofområdet. Udviklingen i verdensmarkedspriser på fiskeprodukter kombineret med kvotetildelinger kan få stor betydning for den offentlige økonomi. Stadig et vist rum for at optage lån til vækstfremmende investeringer
Udgiftsudviklingen i den offentlige sektor Selvstyret 2009 2010 2011 2012 2013 Drift og Tilskud 5.363 5.430 5.402 5.602 5.709 Kommunerne 2009 2010 2011 2012 2013 Drift og Tilskud Kujalleq 394 388 425 437 464 Sermersooq 1.118 1.150 1.313 1.332 1.415 Qeqqata 459 485 538 552 571 Qasuitsup 926 913 989 1.042 1.082 04-06-2015 4
Fremgang på uddannelsesområdet I Antal aktive studerende på de videregående uddannelser i og udenfor Grønland ultimo 2004-2014 900 800 700 600 500 400 300 200 100 I Grønland Udenfor Grønland 0 2004 2006 2008 2010 2012 2014 Kilde: Grønlands Statistik 04-06-2015 5
Fremgang på uddannelsesområdet II Antal fuldførte uddannelsesforløb i GU og på erhvervsuddannelserne 2004-2014 450 400 350 300 250 200 150 100 50 Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser 0 2004 2006 2008 2010 2012 2014 Kilde: Grønlands Statistik 04-06-2015 6
Videre i uddannelse efter folkeskolen 2014: Kun 14,7% går direkte videre med en ungdomsuddannelse fra folkeskolens afgangsprøve (FSA)! 2014: 44,7% går direkte videre til efterskole fra FSA. 2014: 38,4% i gang med en ungdomsuddannelse 1 år efter FSA. 63,5% af de 16-18-årige var ikke i gang med en uddannelse i 2014. Dvs. enten ungdomsuddannelse eller efterskole. Der anvendes i alt ca. 120 mio. kr. årligt til brobygningsuddannelser, dvs. til efterskoler og Piareersarfiit. Hvorfor er de nødvendige? Kan det gøres bedre? Alt for mange især i ungemålgruppen 16-18-årige får ikke en uddannelse. Mange starter først på uddannelse sent store samfundsmæssige tab. Seminar for Naalakkersuisut 04-06-2015 7
Afledte strukturproblemer Ca. 1.850 unge mellem 18-34 år er registrerede ledige i hele landet. Særlig høj ungdomsledighed i bygder og i mindre byer. Alt for mange unge starter ikke på en uddannelse eller gennemfører ikke: Forhøjet risiko for senere at blive ledige og sociale klienter, mv. Ca. 90% af de arbejdssøgende er ufaglærte. Mange borgere i arbejdsdygtig alder på sociale overførsler i lang tid/permanent Fortsat store barrierer for at flytte rundt i landet efter job eller uddannelse (bolig) Ret få tilbud til matchgruppe 2 og 3 & førtidspensionister - for at vende udviklingen: Brug for stor politisk fokus på området herunder kompetenceudvikling. Handling for at sikre et rummeligt arbejdsmarked flexjobs/revalidering mv. Bedre organisering af indsatsen mellem sektorer & kommunerne / Selvstyret.
Demografisk udvikling Faldende befolkningstal Flere ældre, færre unge 2015 2040 Vækst Unge 11.882 10.393-13% Arbejdsstyrke 39.831 34.829-13% Ældre 4.271 6.631 55% 55.984 51.853-7% Kilde: Grønlands Statistik befolkningsfremskrivning maj 2015
Millioner Stigende udgifter til ældre Frem mod 2030 forventes antallet af ældre over 64 at stige fra omkring 4.200 til 6.200 i 2030. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder forventes at falde med over 10 %. Der bliver således færre til at betale mere. I reformen af alderspension forhøjes pensionsalderen og der skabes en incitamentsstruktur for at holde de ældre i eget hjem så længe som muligt, eks. fjernes egenbetaling for hjemmehjælp. Kommunerne og selvstyret skal tage højde herfor dette og arbejde sammen 800 700 600 500 400 300 200 100 0 2015 2030 Sundhedsvæsen Alderspension Ældrepleje og omsorg
Udvikling i arbejdsstyrken Udsigten til en faldende arbejdsstyrke skal imødegås på forskellig vis Sikring af en bedre folkeskole skal gøre flere uddannelsesparate Et velfungerende uddannelsessystem skal blandt andet sørge for, at flest muligt kommer ind på arbejdsmarkedet i varige jobs Beskæftigelsesstrategien har 16 initiativer med samme basale formål Førtidspensionsreform har som målsætning at få 10 % tilbage på arbejdsmarkedet gennem en målrettet revalideringsindsats og skabelse af skåne/fleksjob Eventuel reform af skattesystem, der øger gevinsten ved at gå fra passiv forsørgelse til beskæftigelse (beskæftigelsesfradrag)
Ulighed som konsekvens af strukturproblemer Stor gruppe har indkomster under 100.000 kr. / år ca. 18.000 personer svarende til op mod 50 % af arbejdsstyrken. Alder <18 18-27 28-37 38-47 48-57 58-67 >68 I alt 0-99.999 812 7.419 3.609 2.276 3.086 1.462 2.215 20.879 100.000-199.999 2 1.883 1.998 1.536 2.276 1.094 2.387 11.176 200.000-299.999 469 1.549 1.397 1.905 815 487 6.622 300.000-399.999 147 1.081 1.082 1.507 624 210 4.651 400.000-499.999 1 41 500 674 978 405 159 2.758 500.000-599.999 21 194 358 488 231 90 1.382 600.000-699.999 1 7 82 190 270 123 51 724 700.000-799.999 5 48 103 119 59 29 363 800.000-899.999 5 18 67 95 46 24 255 900.000-1.000.000 15 48 58 23 20 164 >1.000.000 2 23 93 172 76 42 408 816 9.999 9.118 7.826 10.955 4.959 5.715 49.388
Derfor en holdbarheds- og vækstplan Vi skal håndtere et forøget pres på de offentlige udgifter som følge af, at færre skal forsørge flere, og alt for mange i den potentielle arbejdsstyrke er uden for arbejdsfællesskabet på grund af uløste strukturproblemer Målet for Holdbarheds- og vækstplanen er at lukke gabet mellem fremtidige indtægter og udgifter, så vi også på længere sigt kan opretholde velfærden. Krav til politisk vilje samt langsigtet og tværgående økonomisk planlægning: Der er altafgørende med samarbejde mellem departementer, kommuner og arbejdsmarkedets parter for at løse strukturproblemerne. Behov for skarpe prioriteringer og målrettede investeringer, hvor der er et økonomisk afkast eller andre væsentlige samfundsmæssige gevinster.
Økonomisk holdbarhed og finanslovsprioriteringer Økonomisk holdbarhed Løsning af store, strukturelle problemer og hensyntagen til de aktuelle problemer Fremsynet udgiftspolitik Løsning af aktuelle problemer, og prioriteringer med et langsigtet perspektiv 04-06-2015 14
Reformspor holdbarheds- og vækstplan Forøgelse af uddannelsesniveauet Uddannelse er fundamentet for en positiv udvikling for den enkelte borger og samfundet som helhed. Uddannelse er afgørende for økonomisk vækst og udviklingen af arbejdsmarkedet. Omstilling til en flerstrenget økonomi Fiskerierhvervet skal videreudvikles og der skal skabes rammer for også at opnå vækst i råstof- og turismesektoren, herunder bedre infrastruktur.
Reformspor holdbarheds- og vækstplan Modernisering af den offentlige sektor Den offentlige sektor skal effektiviseres og moderniseres med henblik på at sikre et højt serviceniveau for den enkelte borger også på længere sigt. Realvækst i offentlige udgifter skal begrænses via stram økonomistyring. Fremtidssikring af velfærdsydelser og øget selvforsørgelse Skatte- og velfærdssystemet skal indrettes, så det målrettes borgere med størst behov og skaber gode incitamenter for borgerne til at deltage aktivt i samfundet
De politiske valg i selvstyret og kommunerne De offentlige budgetter kan kun balancere under følgende forudsætninger: Løbende besparelser og produktivitetsudvikling Realisering af forskellige reformer, der enten er udgiftsdæmpende og bygger på øget selvforsørgelse, eller skaber bedre rammer for egentlig vækst i den private sektor Offentlige anlægsmidler skal betragtes som investeringer Bedre koordination af sektorplanlægning bl.a. via bloktilskudsaftale Nye initiativer skal finansieres inden for samlet ramme Generelt ikke plads til ufinansierede beslutningsforslag og serviceløft Stram økonomistyring i hele den offentlige sektor 04-06-2015 17
Revision af budgetloven (FM 2016) Formål: At sikre en sund offentlig økonomi, så der også kan leveres service for borgerne i fremtiden. Indhold: Fastsættelse af nationale målsætninger for de offentlige finanser Begrænsning / styring af vækst i den offentlige sektor der er begrænsede midler, og de politiske prioriteringer skal tydeliggøres! Redskaber til styring (udgiftslofter, opfølgning og eventuelt sanktioner) Udgiftslofter på overordnet niveau bliver styrende for Finanslovsprocessen og bloktilskudsforhandlingerne med kommunerne. Loven gør det ikke alene der er behov for kompetenceudvikling og støtte til god offentlig økonomistyring Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 04-06-2015 18
Udgiftsanalyser Hvorfor? For at sikre at vi får mest muligt (og det rigtige!) ud af vores midler Hvordan? Gennem budgetanalyser, nøgletal for økonomi og aktivitet, strukturanalyser skal skabes effektiviseringer, tilskæring af opgaverne, hensigtsmæssige incitamentsstrukturer etc. Hvem? Ansvaret ligger hos ressortområdet det er naturligt, at Finansdepartementet har en rolle ift. initiativ og opfølgning. Det kan være hensigtsmæssigt at inddrage eksterne (sikre faglighed og uvildighed). Det er en nødvendig forudsætning, at der er et politisk mandat til at igangsætte analyserne. Vi er allerede i gang: Der er allerede udgiftsanalyser i gang på sundhedsområdet, og der er besluttet at gennemføre udgiftsanalyser ift. eksterne leverandører og ift. uddannelsesområdet. 04-06-2015 19
Nødvendigt med reformer i de kommende år Forudsætninger herfor er flere reformtiltag indarbejdet i FL 2015: Førtidspensionsreform på EM 2015 og fra 2016/2017: Beskatning af pensionsindbetaling ved indbetalingstidspunktet Udbetaling af boligsikring og andre sociale ydelser efter nuværende indkomst. Ressourcerentebeskatning på flere dele af fiskeriet. Beskatning af kapitalgevinster Alderspension Yderligere reformtiltag under forberedelse Obligatorisk ordning, så alle får en egenopsparing Reform af uddannelsesstøtten - flere hurtigt igennem og ud på arbejdsmarkedet Tiltag på bolig- og personskatteområdet Rammevilkår på skatte- og afgiftsområder, der kan skaber bedre vilkår for at investere i vækst og jobskabelse her i landet