Skatte- og Velfærdskommissionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skatte- og Velfærdskommissionen"

Transkript

1 Skatte- og Velfærdskommissionen

2 MÅLET At højne befolkningens levestandard og levevilkår At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende og bidrage til samfundet At udjævne forskelle i indkomst og levevilkår, og give lige vilkår for deltagelse i samfundslivet At sikre et velfungerende socialt sikkerhedsnet for samfundets svage og udsatte grupper

3 Status quo ikke en mulighed! Store økonomiske udfordringer Store sociale problemer Nye krav og behov Den aktuelle situation er ikke holdbar hverken menneskeligt, socialt eller økonomisk

4 Velstand Velstandsniveauet er lavere end i de nordiske lande Større ulighed især mange med meget lave indkomster Store regionale forskelle Mange i beskæftigelse har lav indkomst 40% har en indkomst under SIKs mindsteløn for ufaglæte

5 Velstand Gns. indkomst pr. borger, kr Vækst: Grønland 1% om året Danmark 2% om året Grønland Grønland 2030 Danmark Danmark 2030

6 Særlige forudsætninger Store afstande Spredt befolkning Sårbar økonomi Vækstpotentiale: En bedre uddannet arbejdsstyrke Omstilling og tilpasning Naturressourcerne

7 Velfærdssamfund Pensioner Ældrepleje Sundhedsvæsen Beskæftigelse Selvforsørgelse Skattebetalinger Opvækst Børnepasning Uddannelse Sociale sikkerhedsnet: Forsørgelse Sundhed Boliger

8 Børn og unge De fleste børn og unge trives godt, MEN mange børn har trivselsproblemer Opvækst i familier med svage ressourcer Alkohol og vold Seksuelle overgreb Selvmord

9 Uddannelse Mange unge får ikke folkeskolens afgangsbevis Elever fra især bygderne har et dårligere udgangspunkt for at gennemføre en uddannelse Omkring halvdelen af en ungdomsårgang får ikke en ungdomsuddannelse Mange kommer sent i gang med en uddannelse Stort frafald

10 Social arv Problemer i skolen Problematisk opvækst Manglende uddannelse Ustabilt familieliv Næste generation Alkoholmisbrug Krimialitet Dårlig økonomi Marginal tilknytning til arbejdsmarkedet

11 Forsørgerbrøken: Ældre i forhold til mulige erhvervsaktive Længere levetid flere ældre 65+ årige: 2010: : % Stigende udgifter til pensioner Stigende udgifter til sundhedsvæsen, ældrepleje Nye krav og behov

12 Migration Migration = muligheder for uddannelse og erfaring Behov for at tiltrække uddannet arbejdskraft Årlig nettoudvandring af personer født i Grønland: 350 personer Alle aldersgrupper Tab af de unge og uddannede?

13 Velfærdssamfundet er i defensiven Stor offentlig sektor omkring halvdelen af alle beskæftigede Presset af mange sociale problemer = reparation af problemer Mangel på ressourcer - uddannet arbejdskraft og stor jobomsætning Øget pres i fremtiden flere ældre, nye behov og krav

14 Bruges de offentlige midler hensigtsmæssigt? Folkeskolen: Mangel på uddannede lærere Antal elever pr uddannet lærer er højt Stor forskel mellem byer og bygder Ressourcerne er der kan de udnyttes bedre? Hvorfor er Grønland ikke et foregangsland mht ITbaserede læringsmetoder?

15 Boligmarkedet: Stort ressourceforbrug: Gratis grund Lejeboliger: finansieringstilskud ( kr pr måned) Ejerboliger: ingen lejeværdi eller beskatning af kapitalgevinster, renteudgifter er fradragsberettigede Boligsikring Uigennemsskueligt og tilfældigt system Behov for boligsikring Man kan ikke give alle billigere boliger det skal finansieres! Mangel på boliger

16 Det sociale sikkerhedsnet Svært at gennemskue Mange skønselementer Dyrt at administrere Samspil: Beskatning + indkomstafhængige sociale ydelser Gevinst ved at arbejde? Enlig med 1 barn: kr om året

17 Skattesystemets indretning Kompliceret Dyrt at administrere For meget skat på arbejde og for lidt på andre områder? Incitamenter? Jord, boliger Skattefrie personalegoder Kapitalgevinster Lempelige afskrivningsregler

18 Ingen nemme løsninger Nedskæringer Skattestigninger Beskæftigelse for flere til højere løn: hvilken vej? En aktiv strategi uddannelse og beskæftigelse - flere er selvforsørgende højere velstand - bedre social balance - bedre fordeling - forbedring af de offentlige finanser (fra offentlig hjælp til beskæftigelse = kr)

19 Den aktive vej start fra begyndelsen Større råderum til at tage sig af flere ældre, bedre sundhedsvæsen osv. Større og bedre uddannet arbejdsstyrke mere velstand og velfærdssamfundet aflastes Opvækst for børn og unge Skolegang Uddannelse

20 Ingen nemme veje det sker ikke af sig selv! Behov for omprioriteringer Et langt sejt træk Hvordan understøttes dette af Vilkår for børn og unge Folkeskolen Uddannelsessystemet Det sociale sikkerhedsnet Skattesystemet

21 Diskussionsoplæg Baggrundsrapport Kontakt:

Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? DISKUSSIONSOPLÆG

Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? DISKUSSIONSOPLÆG Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? DISKUSSIONSOPLÆG SKATTE- OG VELFÆRDSKOMMISSIONEN MAJ 2010 LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION: INFO DESIGN APS NUUK MAJ 2010 FOTOS: KEVIN O HARA og L.SCHMIDT Kapitel

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af

Læs mere

Økonomisk Råd. Reformer på pensionsområdet - førtidspension og alderspension. Teknisk baggrundsnotat 2015-3. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Reformer på pensionsområdet - førtidspension og alderspension. Teknisk baggrundsnotat 2015-3. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Reformer på pensionsområdet - førtidspension og alderspension Teknisk baggrundsnotat 215-3 1. Indledning Naalakkersuisut har varslet en holdbarheds-

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

1: Oversigt over effektmål

1: Oversigt over effektmål 1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere

Læs mere

Beskæftigelse, uddannelse og job

Beskæftigelse, uddannelse og job En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Maj 2004 O1 Omslag: Esben Bregninge Design Layout: Grafik/Design Tryk: Nordsjællands Trykcenter Aps Oplag: 5.000 Pris: 50 kr. inkl. moms. ISBN: 87-990192-0-5

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 17 Pensum: Mankiw kapitel 12 + 20 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Hvad er formålet med den offentlige sektor?

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Når systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. [email protected]

Når systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk Når systemet spænder ben en tidlig indsats Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. [email protected] Det vil jeg fortælle om idag Broen til bedre sundhed -en kort introduktion

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Den fremtidige folkeskolestruktur. Et inspirationsoplæg. KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1

Den fremtidige folkeskolestruktur. Et inspirationsoplæg. KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Den fremtidige folkeskolestruktur Et inspirationsoplæg KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Dette oplæg vil berøre følgende emner: Skolehjemsredegørelsen hvad og hvorfor? Hvorfor

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange

Læs mere

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU Skatte og Velfærdskommissionens betænkning Marts 2011 Forord Naalakkersuisut nedsatte i september 2009 en Skatte og velfærdskommission. Kommissionens hovedopgave

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015

Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015 Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015 Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Pressemøde, den 16. september 2015 2 Disposition Baggrund for Landsplanredegørelse 2015 Organisering

Læs mere

Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer

Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Pressemøde den 30. maj 2016 Oversigt Hvorfor HVP?: Vision sammenhæng handlekraft HVP

Læs mere

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats Seniorerne er upåvirkede af debatten om mangel på arbejdskraft - kun hver fjerde 55-59 årige har således planer om at arbejde, til de bliver 65. ANALYSE-BUREAU

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Analyse af førstegangskøbere

Analyse af førstegangskøbere 8. april 2013 Analyse af førstegangskøbere Analyseinstituttet Epinion har på vegne af Realkreditrådet gennemført en undersøgelse om førstegangskøbere. Undersøgelsen er baseret på interviews via internettet

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU Skatte og Velfærdskommissionens betænkning Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse Forord... 10 Kommission og sekretariat... 13 Bilag: Kommissorium for Skatte og Velfærdskommissionen...

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Udkast til kvalitetsstandarder. Boligændringer. 116 i lov om social service

Udkast til kvalitetsstandarder. Boligændringer. 116 i lov om social service Udkast til kvalitetsstandarder Boligændringer 116 i lov om social service Boligændringer... 3 Ombygning... 4 Tilbygning... 5 Boligskift fra lejebolig til ejerbolig... 7 Boligskift fra ejerbolig til ejerbolig...

Læs mere

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser

Læs mere

Kvalitetsstandard behandling, Lov om Social Service 11, stk. 3

Kvalitetsstandard behandling, Lov om Social Service 11, stk. 3 Kvalitetsstandard behandling, Lov om Social Service 11, stk. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, [email protected]

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, [email protected] AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform 07-1300 - liba - 03.02.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - [email protected] - Tlf: 33 36 88 00 Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform Skattekommissionen har fremlagt et omfattende

Læs mere

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb forside Boligydelse 2000 Oversigt i korte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligydelse i 2000 Boligydelsen udgør i 2000: 87% af forskellen mellem (A) En beregnet boligudgift

Læs mere