Realiseringen af Køge Bugt Strandpark

DANSK KYSTKONFERENCE 2013 Session 3: Helhedsorienterede betragtninger Realiseringen af Køge Bugt Strandpark v/ Ulf Anderskouv, NIRAS Præsenteret af Jan Dietrich, NIRAS Køge 11. september 2013, 15:35

Disposition Disposition: Kysten før Strandparkprojektet Baggrunden for planerne Strandparkens etablering Projektets struktur og helhed

Kysten før strandparkprojektet I og udenfor brændingszonen er havbunden af moræneler udsat for langsom erosion-, der frigør sand, som transporteres ind mod kysten og bidrager til en langsom opbygning af revler og barre-øer eller sandøer.

Stillestående vand bag revlerne

Kysten før strandparkprojektet

Baggrunden for planerne Første tanker om sandopfyldning til friarealer og badestrand fremkom i 1936 i et skrift af Steen Eiler Rasmussen og blev videreført i Betænkning om Københavnsegnens grønne områder. Tankerne var måske inspireret af etableringen af Bellevue i 1930 erne. I 1940 erne gennemførtes fredningsplaner og arealerhvervelser for at skabe strandadgang for befolkningen og den kommitterede arkitekt udarbejdede en byudviklingsplan for Ishøj, der omfattede et strandparkområde ved udløbet for St. Vejleå. I Fingerplanen fra 1947 udgjorde tommelfingeren de tre nye byer Avedøre, Brøndby og Vallensbæk. Udviklingen gik stærkt gennem 50 erne og forstærkede behovet for rekreative arealer i området. Byudviklingsplan nr. 5 for Københavnsegnen omfattede derfor i 1961 en ny fredningsplan og samme år fremsatte boligminister Aage Hastrup forslag til lov nr. 144 om planlægning af Køge Bugt-området.

Dispositionsplanen 1975 1975 oprettedes I/S Køge Bugt Strandpark med det formål at finansiere og iværksætte anlæg af Strandparken

I/S Køge Bugt Strandpark Den politiske bestyrelse var blevet etableret med 15 medlemmer, der repræsenterede de 2 amtskommuner (København og Roskilde) og de 7 kommuner, der var Strandparkens interessenter. Financieringen af den forventede ca. 100 mio. kr. store anlægssum blev etableret ved et éngangstilskud fra staten på 17,5 mio. kr. og resten fra interessenterne, efter en fordelingsnøgle, hvor Københavns Amt var største bidragyder med 37½ % og Greve kommune den mindste med et bidrag på 4 %. Det var besluttet, at projektet skulle udføres som et privat projekt efter sædvanlig byggesagsbehandling og ikke efter en anlægslov. Dette medførte en proces, hvor projektet blev forelagt til høring og godkendelse hos 16 berørte ministerier, en lang række myndigheder i de involverede to amter og 5 beliggenhedskommuner, to politikredse, arbejdstilsyn, DSB, Toldvæsen, Hjemmeværn, fredningsnævn, i alt mere end 60 myndigheder foruden private grundejerforeninger, fiskeriforeninger og 350 strandgrundejere som naboer til projektet. Myndighedsbehandling og nabohøring blev gennemført i løbet af 1976 samtidig med at projektet blev udbudt og den 20. december 1976 kunne der holdes offentlig licitation efter de relativt nye EF regler, med alle nødvendige godkendelser i hus. Den 1. marts 1977 blev der skrevet kontrakt med det tyske entreprenørfirma Wabau, der havde vundet licitationen blandt 9 tilbudsgivere.

Projektet Ca. 500 ha med en 8 km kyst. Halvdelen opfyldt land og halvdelen søer og havnelaguner.

Strandparkens etablering

Projektets hovedformål Storstilet rekreativt område med gode badestrande Oversvømmelsessikring af de lavtliggende og tæt bebyggede områder bag kysten.

Klitvolden som højvandssikring

Ishøj og Vallensbæk havn De to store havnelaguner indenfor den fremrykkede strandlinie giver plads til Vallensbæk, Ishøj og Hundige lystbådehavne, der rummer liggeplads til ca. 3000 lystbåde.

Hundige Havn

Brøndby havn Brøndby lystbådehavn er etableret udenfor strandlinie og havdige med plads til ca. 800 lystfartøjer.

Strandene og klitterne Strand og klitvold har en samlet bredde på minimum 80 m, hvilket er tilstrækkeligt til at sikre mod erosion og indskæring i klitten ved de drejninger af strandretningen, der følger med vekslende bølgeretninger. For at undgå sandfygning er strandene anlagt af relativt groft sand, der kunne hentes i Køge Bugt Strandene er opdelt i relativt lange afsnit, der kun er sikret mod havnemolerne og enkelte høfder. Strandenes stabile hovedretning følger retningen af de eksisterende barredannelser og sandøer. Det har stort set givet stabile strandlinier uden netto sedimenttransport. Under kraftigt skråt bølgeindfald omformes strandlinien til en guirlandekyst, d.v.s. at stranden selv danner en form for små høfdespidser, og indenfor disse danner de enkelte guirlander en stabil bue, hvorved den langsgående materialetransport bremses.

Lange strandafsnit med få konstruktioner

Rekreative værdi

Klitterne

Klitterne Højden af klitvolden og de små klittoppe, der er dannet på klitvolden, er begrænset af hensynet til udsigtsforholdene fra husene bag Strandparken, og holdt i et niveau, der skulle give mulighed for at se vandet, i hvert fald fra en udnyttet tagetage..

Søerne Bag strand og klitvold er arealerne udformet som uddybede søer omkranset af engagtig opfyldning bag klitvolden og landtanger der fører ind til de offentligt ejede adgangsveje.

Søerne Mod land er opfyldning minimeret, således at størstedelen af de private strandgrunde fortsat afgrænses af vandet.

Vandudskiftningen

Broerne og tanger I Lille Vejlesø er der etableret en 5,000 m2 stor hesteskoformet fugleø omgivet af en dyb rende, der hindrer direkte adgang for hunde, rotter og ræve. Ved landtangerne er der etableret gennemløb med gangbroer, hvor dybde, bredde og frihøjde tillader sejlads mellem søerne for bl.a. kaproningsbåde, vindsurfere og optimistjoller.

Vindsurfing i søerne

Faciliterne Bag klit og strandområderne er der anlagt 11 byggefelter med i alt 40 toiletbygninger og 4 kioskbygninger med borde, bænke og grillpladser.

Ø-havne Havnene Havnene I er Strandparken delt op i mindre blev planlagt enheder, på hvor en ny og utraditionel størrelsen måde passer som som ø-havne. samlingssted for de grupper af brugere og gæster, der har et fælles grundlag for det sociale samvær. Herved blev de store havne delt op i mindre enheder, hvor størrelsen passer som samlingssted for de grupper af brugere og gæster, der har et fælles grundlag for det sociale samvær, der hører til i en lystbådehavn. Ø-havnsprincippet giver også god mulighed for variationer i planlægningen, således at alle områder opleves tæt på bådene og vandet, med velbeskyttede indre farvande, der giver et indtryk af skærgård.

Ø-havnene Ø-havnsprincippet giver også god mulighed for variationer i planlægningen, således at alle områder opleves tæt på bådene og vandet, med velbeskyttede indre farvande, der giver et indtryk af skærgård.

Variationer og nærhed

Kulturen - Arken

Arken i dag

Naturen

Naturforvaltning

Juvelen i det grønne område