Kystsikring ved Grønninghoved og Binderup

Transkript

1 6. juli Sagsnr. 14/ Løbenr /18 Kystsikring ved Grønninghoved og Binderup Vi skriver til jer for at fortælle sidste nyt i processen omkring den mulige kystsikring i sommerhusområderne Grønninghoved og Binderup. Senest blev I orienteret i brev den 30. juni 2017, hvor vi blandt andet nævnte, at kommunen i henhold til kystbeskyttelsesloven skal fungere som procesmyndighed. Vi skal derfor sikre udarbejdelse af et projektforslag, der beskriver hvordan sommerhusområderne kan beskyttes mod oversvømmelser. Det gør vi i et tæt samarbejde med repræsentanter for grundejerforeningerne/vejlag i området, der er samlet i en arbejdsgruppe kaldet Digegruppen. Projektforslag under udarbejdelse Digegruppen og kommunen har indgået samarbejde med rådgivningsfirmaet Niras om at udarbejde et projektforslag for en mulig kystsikring for området. Der er i kontrakten med Niras blandt andet lagt stor vægt på, at der skal undersøges flere forskellige løsningsmodeller og under stor hensyntagen til de landskabelige forhold. Der er også lagt stor vægt på, at arbejdet foregår i tæt dialog med digegruppen, der formelt repræsenterer jer alle. I sidste informationsbrev var vi for optimistiske med tidsplanen. Udarbejdelse af projektforslaget kommer til at løbe hen over resten af året og begyndelsen af 2019, hvor også de politiske udvalg involveres. Derfor vil der først blive afholdt et informationsmøde for alle grundejere i starten af Her vil blive fremlagt et forslag til kystsikring for området og hvordan samtlige udgifter skal afholdes (bidragsfordelingen). Projektforslaget vil eventuelt blive justeret på baggrund af input for informationsmødet og efterfølgende sendt i høring hos samtlige involverede grundejere. Høringen vil indeholde både en beskrivelse af løsningen til kystbeskyttelse og hvordan samtlige udgifter skal afholdes (bidragsfordelingen). Når høringen er afsluttet vil alle indkomne svar blive bearbejdet og kommunalbestyrelsen skal træffe endelig afgørelse om projektet skal fremmes eller nedlægges. Kommunalbestyrelsens beslutning sendes til alle involverede grundejere. Beslutningen kan påklages. By- og Udviklingsforvaltningen Natur og vand Nytorv Kolding Lotte Madsen llma@kolding.dk

2 Hvis du vil vide mere om den samlede proces kan du se mere på vedlagte bilag samt på kystdirektoratets hjemmeside ( Hvis du vil se hvor højt et fremtidigt dige vil blive på udvalgte steder, har vi opsat 11 træmarkeringspæle med røde bånd. De er sat så man kan få en fornemmelse af hvilken højde et eventuelt dige vil ligge i. Pælens top er malet rød og indikerer en digehøjde på 2,2 meter. Den røde markering 20 centimeter under topkoten viser højden på et 2 meter dige. Den røde markering ved pælens bund skal kun lige kunne ses, så står pælen korrekt. Hvis diget placeres langs vejen, kan man bruge den tommelfingerregel, at der vil være behov for et dige på ca cm højde, afhængig af terrænet det pågældende sted og hvilken sikringshøjde, der endelig besluttes. I er som altid velkomne til at kontakte enten Ib eller Lotte ved spørgsmål eller kontakte en repræsentant i digegruppen, eventuelt gennem jeres grundejerforening/vejlags bestyrelse. Ib holder ferie ugerne og Lotte holder ferie i uge Venlig hilsen Ib Clausen Lotte Madsen Biolog & projektleder IBCL@kolding.dk Biolog & projektleder LLMA@kolding.dk

3 Bilag Kortet viser hvilke ejendomme der vil blive berørt ved en stormflod på 2,5 meter vandstand. Det er kun ca. 15 ejendomme mere end ved 2 meter stormflod. Den hvide linje langs kysten markerer den strækning, hvor der undersøges muligheden for højvandssikring.

4 Baggrunds notat Lovgivning Denne sag om kystbeskyttelse bliver kørt efter bestemmelserne i Kysbeskyttelseslovens kapitel 1a. Kommunens rolle I dette projekt, hvor der er mange grundejere involveret, er kommunen blevet bedt om, af en gruppe grundejere, at fungere som procesmyndighed. Det fremgår af kystbeskyttelsesloven, at ved en sådan henvendelse er kommunen pligtig til at fungere som procesmyndighed. Det betyder at vi sørger for at alle grundejere, foreninger og myndigheder bliver hørt og at de trin der er beskrevet i Kystbeskyttelsesloven, bliver overholdt. Vi skal drive processen frem mod en endelig afgørelse, om projektet skal gennemføres eller nedlægges. Processen vil hele vejen foregå i tæt samarbejde med digegruppen og Kystdirektoratet. Det er Kystdirektoratet der hidtil har været myndighed på tilladelser til kystbeskyttelse. Fra 1. sept 2018 overgår denne myndighedsopgave til kommunerne. Hvem skal betale for diget Det ligger til grund for lovgivningen, at de der opnår beskyttelse eller anden fordel også skal betale for anlæg og vedligehold. Der findes flere modeller til bidragsfordeling, men det handler om at finde en løsning, der er teknisk og økonomisk generelt acceptabel. Fælles for dem er, at det er kommunen der i sidste ende skal godkende bidragsfordelingen. For at kunne finansiere kystbeskyttelsen og efterfølgende drifte og vedligeholde kystsikringsprojektet, vil Kystdirektoratet 1 i deres tilladelse kræve, at der skal oprettes et Kystbeskyttelseslag/digelag, hvor medlemskab og bidragspligt tinglyses på de bidragspligtige ejendomme. Det er kommunen der skal udarbejde vedtægter for digelaget. I henhold til kystbeskyttelsesloven kan Kommunalbestyrelsen pålægge de grundejere der får gavn af projektet en bidragsfordeling i forhold til den nyttevirkning de får ved projektet. Prisen for et digeprojekt kendes ikke på nuværende tidspunkt. I det kommende skitseprojekt vil der indgå et forslag til bidragsfordeling og et prisoverslag på diget. Opstart af projektet Grundejerforeningerne og vejlauget i sommerhusområderne Grønninghoved, Binderup og Bjert, har på baggrund af Kommunens klimatilpasningsplan, henvendt sig til kommunen for at hører til mulighederne for, at der kan arbejdes på en samlet løsning der kan klimasikre deres sommerhusområder mod stormflod og de forventede stigende vandstande. 1 Det er Kystdirektoratet der hidtil har været myndighed på tilladelser til kystbeskyttelse. Fra 1. sept 2018 overgår denne myndighedsopgave til kommunerne.

5 Efter indledende møder med repræsentanter for grundejerne i området, er deres vurdering at der langt overvejende er tilslutning til projektet, men at fuldstændig enighed ikke kan forventes i projektet der omfatter ca. 370 husejere over en ca. 2,2 km lang kyststrækning (ved sikring mod 2,5 meter). Dialogen med ejerforeningerne resulterede i, at der i 2016 blev nedsat en arbejdsgruppe (Digegruppe), der repræsenterer alle ejerforeningerne i områderne. De har i 2016 taget initiativ til et kystbeskyttelsesprojekt, hvor de har indsendt et projekt for højvandssikring af området og dermed anmodet kommunen om at begynde en kapitel 1a sag efter Kystbeskyttelsesloven. Kommunen har på den baggrund anmodet Kystdirektoratet om en udtalelse efter Kystbeskyttelseslovens 2, stk. 1 vedrørende arbejdsgruppens projekt for højvandssikring. Kystdirektoratet skal vurdere om der er behov for kystbeskyttelse på den omhandlende strækning og i givet fald, hvilken form for kystbeskyttelse der søges fremmet. Kommunen fik svar fra Kystdirektoratet i december 2016, hvor de vurderer at der er behov for kystsikring på den ansøgte strækning, og hvor de også kommer med forskellige vurderinger af projektets udformning og gode råd til processen. Kommunalbestyrelsen vedtog i august 2017, at fremme projektet og afsatte midler til et udarbejde et projektforslag. Myndighedsbehandling Udvikling af projektet vil foregå i tæt dialog med kystdirektoratet, for derigennem at opnå den mest optimale løsning. Kystdirektoratet skal meddele tilladelse til udførelse af projektet. Kystdirektoratet træffer ligeledes afgørelse om, hvorvidt projektet kræver en konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000 og foretager en miljøvurdering i samarbejde med kommunen. Kystdirektoratets afgørelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af grundejere, interesseorganisationer og høringsparter.

6 Procesdiagram