EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 24. juli 2002 ARBEJDSDOKUMENT om Kommissionens beretning: Konvergensberetning 2002 - Sverige Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål Ordfører: Olle Schmidt DT\469866.doc PE 314.990
Indledning Formålet med dette arbejdsdokument er at give en baggrund for emnet og belyse de spørgsmål, som vi vil tage fat på i den følgende behandling af konvergensberetningen for Sverige. Baggrund - hvorfor en konvergensberetning og hvorfor kun for Sverige? Beretningen er udarbejdet på grundlag af traktatens artikel 122, stk. 2, der pålægger Kommissionen: Mindst en gang hvert andet år, eller på anmodning fra en medlemsstat med dispensation, aflægger Kommissionen og ECB beretning til Rådet efter fremgangsmåden i artikel 121, stk. 1. Efter Grækenlands vellykkede ansøgning om medlemsskab af euroområdet er det kun Sverige, som er en "medlemsstat med dispensation". Det indebærer ikke, hvilket vil blive belyst senere i dokumentet, at Sverige har en formel dispensation for at deltage i den tredje fase. "Medlemsstat med dispensation" er traktatens definition på et land, som ikke opfylder konvergenskriterierne. Danmark og Det Forenede Kongerige har derimod forhandlet sig frem til konkrete undtagelser for denne del af EU-samarbejdet og deltager derfor overhovedet ikke i Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase, og Kommissionen er derfor ikke forpligtet til at udarbejde konvergensberetninger for disse lande. Det bør dog understreges, at vurderingen af Sverige også vil have betydning for disse lande, hvis de en dag skulle beslutte sig for at ansøge om deltagelse i ØMU'ens tredje fase. Navnlig vurderingen af opfyldelsen af valutakurskravet vil især have betydning, idet f.eks. Det Forenede Kongerige heller ikke deltager ikke ERM 2. Euroområdets udvikling og potentiale Sveriges og eventuelt andre landes deltagelse vil finde sted under helt andre forhold end, hvad der var tilfældet for de tolv lande, som hidtil har indført den fælles valuta. Til forskel fra disse lande har Sverige og de øvrige lande mere viden om, hvad de faktisk går ind til, idet de tolv pionerlande allerede har gennemført denne historiske omstilling. I dag syv måneder efter at eurosedler- og mønter stort set problemfrit er sat i omløb i de tolv lande ved vi, at det er fuldt ud muligt, hvis man er velforberedt, at gennemføre en overgang, som er relativ smertefri for alle parter. Det er endnu for tidligt at drage nogle definitive konklusioner af, hvor godt indførelsen er lykkedes, og hvilke økonomiske resultater den har medført. I begyndelsen talte man meget om, at indførelsen har medført stigende priser på varer og tjenester, men nyere statistikker viser, at inflationen ikke har været højere end i den tilsvarende periode sidste år. Man bør også huske på, at de mest betydningsfulde positive virkninger af euroen først vil vise sig på længere sigt. Af både amerikanske og europæiske forskningsresultater fremgår det, at et fælles valutaområde på sigt fører til ændringer i handelsstrømmene mellem de deltagende lande således, at en stadig større del af deres handel foregår med de øvrige deltagende lande. Som tommelfingerregel for landenes handel siden 1800-tallet gælder, at når et lands udenrigshandel øges med to procent, stiger landets BNP med en procent. I gennemsnit er PE 314.990 2/5 DT\469866.doc
handelen i forhold til BNP i euroområdet er steget 3,3 procentpoint (1998-2001). Sveriges andel af handelen med de øvrige EU-lande har udvist en mere beskeden stigning - kun 1,2 procentpoint. Dette skyldes, at nationale valutaer udgør en handelshindring, idet valutakursudsving giver anledning til usikkerhed hos importører, eksportører, husholdninger, forbrugere og turister. Sverige har med andre ord ikke mulighed for at høste fordelene af alt det, som euroens indførelse har medført for andre lande - øget international handel og mere intensiv konkurrence, som igen fører til forudsætninger for højere økonomisk vækst og øgede investeringer, som resulterer i flere og bedre arbejdspladser. Svenske virksomheder har allerede indset fordelene ved euroens indførelse, og flere af dem har søgt til områder uden for Sveriges grænser. Alt dette gøres for at kunne udnytte de fordele, som valutaunionen medfører, og for at undgå transaktionsomkostninger og eventuelle valutakursændringer. Sverige og konvergenskriterierne Både Kommissionen og ECB konstaterer, at Sverige opfylder tre af de fem konvergenskriterier, nemlig prisstabilitet, de offentlige finanser og renteudviklingen. Det vurderes imidlertid, at Sverige på to områder stadig ikke opfylder konvergenskriterierne: a) Konvergens med hensyn til valutakurser Det er netop her, at fortolkningen af det mest omdiskuterede konvergenskriterium kommer til udtryk, idet det til forskel fra de øvrige kriterier er særdeles tvetydigt formuleret. Den generelle holdning synes at være, at ERM-medlemskabet er et krav, men at medlemsskabets varighed kan være forholdsvis kort. Det centrale krav i denne forbindelse er, i hvilket omfang en valuta har været (forholdsvis) stabil i forhold til euroen i en tilstrækkelig lang periode. Det er sandt, at den svenske krone har fluktueret i forhold til euroen i de seneste to år. Samtidig må man huske på, at vurderingen, når Sverige formelt anmoder om en fornyet vurdering, vil ske i forhold til en anden referenceperiode og med forventninger, som kan bidrage til mere stabile valutakurser. Det bør også påpeges, at de mest dramatiske kursudsving i den periode, som behandles i Kommissionens beretning, var en direkte følge af en ekstraordinær begivenhed - attentatet den 11. september. Ligesom mange andre små valutaer udviste den svenske krone et dramatisk fald i september 2001, men den har siden forholdsvis hurtigt rettet sig op. Dette og det faktum, at den svenske krone hovedsagelig følger euroen i dens udsving over for de to andre verdensvalutaer - USD og den japanske yen, må tages med i betragtning, når man vurderer valutakursstabiliteten. Man bør huske på, at dette kriterium blev anvendt særdeles fleksibelt over for de lande, som allerede har indført euroen. Dette gjaldt navnlig for Finland, Italien og Grækenland. I betragtning af den erklærede målsætning om, at alle de medlemsstater, som ansøger om medlemsskab efter den første bølge, skal behandles ens, vil det være rimeligt, at dette kriterium fortolkes ligeså fleksibelt også for de lande, som senere bliver medlemmer. Dette må navnlig gælde for kravet om formelt medlemsskab af ERM 2, som synes stadig mere kunstigt. Det vigtige må være, at valutaen har været stabil. Hvorvidt den faktisk har været tilsluttet ERM 2 eller ej er ret uinteressant, når man vurderer den faktiske konvergens. Det bør påpeges, at spørgsmålet om medlemsskab af ERM 2 er af største betydning for kandidatlandene, idet flere af dem er langt fremme med deres til tilpasning til ØMU'en. Efter ordførerens mening er det noget overdrevent også at kræve to års medlemsskab af ERM, hvis landene har haft stabile valutakurser. DT\469866.doc 3/5 PE 314.990
b) Retlig konvergens Et andet område, hvor både Kommissionen og ECB mener, at Sverige ikke opfylder traktatens krav, er den såkaldte retlige konvergens - hovedsagelig den svenske centralbanks uafhængighed. Den samme vurdering blev gjort i den forrige beretning i 2000, og den svenske Rigsdag har ikke vedtaget nogen lovændringer. Spørgsmålet er også blevet drøftet bilateralt i form af en brevveksling mellem ECB's formand og den svenske finansminister. ECB gav navnlig udtryk for bekymring over manglen på klare regler for overførsel af reserver fra den svenske centralbank til statskassen. Finansministeren understregede imidlertid i sit svar, at de nødvendige ændringer ville blive udarbejdet, når det blev aktuelt at indføre den fælles valuta. Det burde været hævet over enhver tvivl, at både den svenske grundlov og loven om Riksbanken må ændres, for at Sverige kan anses for at overholde dette kriterium. Den svenske procedure for at ændre grundloven kræver to Rigsdagsbeslutninger med mellemliggende Riksdagsvalg. I betragtning af at næste valg er nært forestående, og at de nødvendige ændringsforslag endnu ikke er blevet behandlet af Riksdagen, indebærer det, at grundlovsændringerne tidligst kan træde i kraft i slutningen af efteråret 2006. Dette betyder dog ikke, at Sverige er udelukket fra den tredje fase indtil 2006/2007. Et af de mest grundlæggende principper for EU's retssystem er, at fællesskabsretten går forud for den nationale lovgivning. Spørgsmålet om retlig konvergens er således ikke nogen hindring for at indføre euroen, idet Sverige klart har tilkendegivet, at man agter at overholde og respektere traktatens bestemmelser, og loyalitetsprincippet forudsætter, at Sverige så snart som mulig efter en folkeafstemning træffer de nødvendige forholdsregler for at ændre den nationale lovgivning. Sveriges vej hen imod ØMU'ens tredje fase Sverige har i flere år ført en politik baseret på tilpasning til ØMU-kriterierne. Man bør huske på, at Sverige i henhold til Maastricht-traktaten er forpligtet til at gå med i valutaunionen, når konvergenskriterierne opfyldes. Sverige har som bekendt til forskel fra Det Forenede Kongerige og Danmark heller ikke nogen "opt-out-bestemmelser" for ØMU-medlemskab. Den officielle svenske holdning er dog langt mere tvetydig. Professor Ulf Bernitz gav en god beskrivelse af dette i 2000: Den svenske holdning til ØMU og navnlig debatten om Sveriges tilhørsforhold til ØMU er ofte kendetegnet ved mangel på indsigt i, at ØMU'en udgør en integreret del af EF, hvis gennemførelse og udformning er indgående fastsat i EF-traktaten. Det er åbenbart således, at man i Sverige ofte betragter valutaunionen som en form for særlig arrangement, som mere eller mindre generelt er tilknyttet EU. Spørgsmålet er hvor længe man kan acceptere, at et land undlader at opfylde Maastrichtkriterierne? Den svenske regering har fremsat følgende argumenter - sålænge at der ikke findes noget klart flertal for et medlemskab, og man heller ikke har haft en folkeafstemning om spørgsmålet, foretrækker regeringen at stå udenfor. Ud over konvergenskriterierne har den svenske regering fremsat yderligere fire krav, som den mener bør opfyldes, inden den er villig til at skifte den svenske krone ud med euroen. Regeringens centrale krav er, at konjukturforløbet i Sverige skal være sammenfaldende med euroområdets, og at PE 314.990 4/5 DT\469866.doc
lønstigningerne bevæger sig parallelt med de øvrige EU-landes. Der er iværksat forskellige undersøgelser for at undersøge disse og andre spørgsmål, som f.eks. hvordan Sverige skal håndtere stabiliseringspolitikken i forbindelse med en overgang til euroen. Et vigtigt spørgsmål for den svenske regering er, hvordan budgetpolitikken vil påvirket af ØMUmedlemskabet. Behovet for stødpudefonde er også blevet nævnt. Holdningen i Sverige er nu ændret, og flere ville i dag sige ja end nej til euroen ved en folkeafstemning. Dette medfører, at den svenske regerings argument om, at der ikke findes tilstrækkelig folkelig opbakning til fordel for euroen, er blevet udvandet. Det er derfor ikke usandsynligt, at en folkeafstemning kan finde sted i løbet af næste år. Det fortsatte arbejde Formålet med dette arbejdsdokument er at pege på nogle af de spørgsmål, som vil have central betydning for Sveriges og andre landes kommende ansøgning om deltagelse i ØMU'ens tredje fase. Disse vil blive yderligere behandlet i det udkast til betænkning, som vil blive præsenteret senere i efteråret. Som en del af dette arbejde vil der blive indhentet synspunkter fra ECB og Kommissionen - der skal vurdere nye ansøgninger. Ordføreren vil også tage kontakt til forskellige instanser i Sverige og andre lande uden for euroområdet for at få deres synspunkter på dette. DT\469866.doc 5/5 PE 314.990