Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) Udkast til markedsafgrænsning og analyse Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk 30. september 2011
Indholdsfortegnelse SIDE Forord 4 1. Markedsafgrænsning 5 1.1. Slutbrugermarkedet for bredbånd 5 1.1.1 Slutbrugernes efterspørgsel efter bredbånd 5 1.1.2 Tilslutning til bredbånd (adgangsveje) 8 1.1.3 Priser 10 1.2. Teknologiske platforme 11 1.2.1 Accessnettenes opbygning 11 1.2.2 Kobberbaserede net 12 1.2.3 Fiberbaserede net 14 1.2.4 Kabel-tv-net 16 1.2.5 Trådløse bredbåndsforbindelser 19 1.3. Beskrivelse af selskabernes forretningsmodeller 22 1.3.1 Udbud baseret på gensalg 23 1.3.2 Udbud baseret på bitstrømsadgang eller adgang til lejede faste kredsløb 23 1.3.3 Udbud baseret på adgang til andre selskabers infrastruktur 23 1.3.4 Udbud baseret på egen fysisk infrastruktur 24 1.3.5 Muligheder for at etablere sig som udbyder under de nugældende markedsvilkår 24 1.4. Afgrænsning af markedet 27 1.4.1 Metode 27 1.5. Afgrænsning af produktmarkedet 29 1.5.1 Kommissionens henstilling 29 1.5.2 Slutbrugernes krav til infrastrukturen 29 1.5.3 Definition af kerneegenskaber 30 1.5.4 Sammenfatning af kerneegenskaberne for fysisk netværksinfrastrukturadgang 32 1.5.5 Vurdering af de forskellige platforme 32 1.5.6 Kobbernet 33 1.5.7 Fibernet 34 1.5.8 Kabel-tv-net 36 1.5.9 Trådløse net 37 1.5.10 Konklusion på produktmarkedsafgrænsningen 39 2
1.6. Afgrænsning af det geografiske marked 39 1.6.1 Selskabernes markedsandele 40 1.6.2 Geografisk prisanalyse 44 1.6.3 Variationer i produktudbud 45 1.6.4 Konklusion om geografisk markedsafgrænsning 45 2. Analyse 47 2.1. Indledning 47 2.2. Markedets aktører 47 2.2.1 TDC 47 2.2.2 Kobberbaserede konkurrenter 49 2.2.3 Fiberbaserede konkurrenter 50 2.2.4 Produkter uden for engrosmarkedet 51 2.2.5 Delkonklusion 53 2.3. Markedets udvikling 54 2.3.1 Markedets størrelse 54 2.3.2 Fordeling af afsætning på infrastrukturer 57 2.3.3 Markedsandele og koncentration 58 2.3.4 Konsolidering på markedet 61 2.3.5 TDC s position på accessmarkederne 62 2.3.6 Geografiske forskelle 62 2.3.7 Delkonklusion 63 2.4. Next Generation Access (NGA) 64 2.4.1 Udviklingen mod NGA-net i Danmark 64 2.4.2 Netudbygning af kobbernettet 65 2.4.3 Fiber 69 2.5. Priser 75 2.5.1 Prisudviklingen på detailmarkedet for bredbåndsforbindelser 75 2.5.2 Prisudvikling for fysisk netværksinfrastrukturadgang 76 2.5.3 Konkurrencemarginer på kobberbredbåndsmarkedet 78 2.5.4 Resultater og vurderinger fra konkurrencemarginmodellen 79 2.5.5 Løbende konkurrencemarginovervågning 82 2.5.6 Tjeneste- eller infrastrukturbaseret konkurrence 82 2.5.7 Delkonklusion 83 2.6. Samlet vurdering af konkurrencesituationen 84 2.7. Vurdering af udbydere med SMP 86 3
Forord Som led i IT- og Telestyrelsens regelmæssige undersøgelser af konkurrencesituationen på telemarkedet afgrænser og analyserer IT- og Telestyrelsen de markeder, som er omfattet af Europa-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder 1. Dette dokument indeholder IT- og Telestyrelsens udkast til markedsafgrænsning og udkast til markedsanalyse på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Det skal bemærkes, at IT- og Telestyrelsen på side 56, 68, 78 og 81 specifikt henleder branchens opmærksomhed på forhold, hvor styrelsens ønsker branchens tilbagemelding. IT- og Telestyrelsen vil med udgangspunkt i markedsanalysen og branchens bemærkninger til høringen vurdere, om de analyserede konkurrenceforhold på engrosmarkedet giver anledning til en justering af den nuværende regulering på engrosmarkedet. Inden der træffes endelig afgørelse herom, sendes styrelsens udkast til afgørelse i offentlig høring. Dette forventes at ske inden udgangen af 2011. 1 Kommissionens henstilling af 17. december 2007 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor. 4
1. Markedsafgrænsning 1.1. Slutbrugermarkedet for bredbånd I dette afsnit beskrives det danske slutbrugermarked for bredbåndstjenester. Der redegøres for privat- og erhvervskundernes typiske efterspørgsel, og tendensen mod højere båndbreddekrav og bundtede tjenester beskrives. En grundlæggende viden om efterspørgslen på slutbrugermarkedet danner et godt grundlag for at forstå udbuds- og efterspørgselsmekanismerne på det bagvedliggende engrosmarked, som afgrænses og beskrives i de senere afsnit. 1.1.1 Slutbrugernes efterspørgsel efter bredbånd Der har igennem de senere år været en stigende efterspørgsel efter bredbåndsforbindelser blandt de danske slutbrugere. I dag (medio 2011) har ca. 75 pct. af alle husstande og virksomheder en bredbåndsforbindelse. Til sammenligning var det tilsvarende tal medio 2005 på 44 pct. Det er ikke kun antallet af efterspurgte forbindelser, der er steget. Udviklingen har også været markant i forhold til de bredbåndshastigheder, som efterspørges. Det gælder både privatkunder og erhvervskunder. Det skyldes især, at den teknologiske udvikling har muliggjort højere båndbredder, som understøtter nye og mere datatunge tjenester. Muligheden for at anvende bredbåndsforbindelsen til disse nye tjenester har været med til at drive efterspørgslen for begge kundegrupper. Samtidig er slutbrugerpriserne på bredbåndsforbindelser faldet særligt i forhold til forbindelser med høje hastigheder. Tidligere blev bredbåndsforbindelserne primært anvendt til at sende og modtage e- mails og søge information på internettet (browsing). Disse anvendelser kræver ikke nogen betydelig båndbredde. Mange privat- og erhvervskunder benytter fortsat bredbånd til disse formål, men flere og flere stiller større krav til, hvad forbindelsen skal kunne bruges til. Privatkundemarkedet Flere og flere privatkunder benytter bredbåndsforbindelsen til at se tv. Privatkunderne bruger ligeledes i stigende grad bredbåndsforbindelsen til at streame og downloade musik og film. Disse anvendelser og i særdeleshed tv- og videotjenesterne forudsætter højere downloadhastigheder. Det skyldes, at fremføring af tv-signaler over bredbåndsforbindelsen er mere kapacitetskrævende end de tidligere anvendelser (e-mail og browsing). På privatkundemarkedet er det således muligheden for at modtage tv over bredbåndsforbindelsen, der primært driver efterspørgslen efter højere downloadhastigheder. I forhold til uploadhastighed er der sket en tilsvarende udvikling i retning af højere hastigheder. Det skyldes bl.a., at flere og flere slutbrugere benytter bredbåndsforbindelsen til eksempelvis at foretage online backup, hjemmearbejdspladser og til at uploade billeder til internettet. Foruden kravene til højere kapacitet stilles der samtidig højere krav til MARKEDSAFGRÆNSNING 5
forbindelsens svartider og stabilitet, hvilket er vigtige parametre i forbindelse med streamede lyd- og videotjenester samt online spil, der også benyttes mere hyppigt af privatkunderne end tidligere. Erhvervskundemarkedet På erhvervskundemarkedet opleves en tilsvarende udvikling i retning af øget efterspørgsel efter kapacitet, stabilitet og kvalitet. Mange af de nye tjenester, erhvervskunderne efterspørger, er forskellige fra dem, der driver udviklingen på privatkundemarkedet. Mens nogle ofte mindre virksomheder anvender de samme bredbåndsprodukter, som udbydes til privatkunder, efterspørger mange især større virksomheder mere sofistikerede netløsninger. Disse løsninger anvendes eksempelvis til cloud-computing, hvor virksomheder bl.a. flytter deres økonomi- og salgssystemer samt datalagring ud i skyen og ikke installerer disse applikationer lokalt på computeren. Imidlertid stiller sådanne systemer store krav til leveringssikkerhed samt stor kapacitet på de forbindelser, løsningerne kører på. For at skabe størst mulig leveringssikkerhed indgår virksomheder almindeligvis aftaler med deres teleleverandør, der indebærer, at forbindelsen er baseret på såkaldte faste kredsløb, hvor virksomhederne kan være sikre på at have en fast forbindelse eksklusivt til rådighed. De faste kredsløb, som virksomhederne aftager, har typisk en symmetrisk overførselskapacitet. Den ændrede efterspørgsel har betydet, at udviklingen er gået fra analoge kredsløb imod forskellige IP- og Ethernet-baserede løsninger. De forhold, som har betydning for erhvervskundernes konkrete efterspørgsel, vil typisk bero på virksomhedens aktivitet og størrelse, herunder antallet af medarbejdere, og hvorvidt der er tale om en international eller national virksomhed eller en virksomhed med mange geografisk adskilte filialer. De løsninger og tjenester, der kræver højere båndbredder, hurtigere svartider og bedre kvalitet, og som derfor er med til at drive udviklingen på erhvervskundemarkedet, er eksempelvis efterspørgsel efter serverkapacitet, hosting- og lagertjenester, backupløsninger og adgang til videokonferencer. Erhvervskundemarkedet adskiller sig fra privatkundemarkedet ved, at nogle erhvervskunder i højere grad opstiller bestemte kvalitetsparametre til deres netløsninger og dermed til selve bredbåndsforbindelsen. Samtidig er der dog mange erhvervskunder, der efterspørger bredbåndsforbindelser med lav kapacitet. Det er eksempelvis mindre datatunge virksomheder med få medarbejdere, detailforretninger, der har brug for forbindelser til dankortterminaler eller større virksomheder, der har brug for redundante kredsløb for at sikre sig mod nedbrud. Konvergens og always-on Slutbrugermarkedet for bredbånd det vil sige privat- og erhvervskundemarkedet under ét har i en årrække være under markante forandringer. Tidligere koblede man sig op på internettet med et analogt modem eller en ISDN-forbindelse, når man havde behov for internetadgang. Udviklingen har imidlertid medført, at man er gået væk fra at skulle koble sig op på en internetforbindelse. I dag er man via en bredbåndsforbindelse permanent koblet på internettet. Historisk set har man anvendt kobberinfrastrukturen til at levere en internetforbindelse, typisk sammen med almindelig telefoni til slutbrugeren. Den teknologiske udvikling har i dag gjort det muligt at levere såvel internetadgang som en række andre tjenester over både kobberplatformen, såvel som andre infrastrukturer. Der er dermed opstået konvergens i den forstand, at tjenester (f.eks. telefoni), der tidligere udelukkende blev leveret MARKEDSAFGRÆNSNING 6
over ét accessnet (f.eks. kobber) i dag kan leveres over en række forskellige accessnet. Tilsvarende betyder konvergensen, at hvor accessnettene tidligere kun understøttede én tjeneste (f.eks. analogt tv for kabel-tv-nettets vedkommende), kan det enkelte accessnet i dag levere flere forskellige tjenester til slutbrugeren. Tendensen mod flere tjenester leveret over samme net er med til at understøtte det stigende behov for båndbredder beskrevet ovenfor. Nedenstående figur illustrerer udviklingen mod højere downloadkapacitet. Figur 1: Udvikling i downloadkapacitet fordelt på bredbåndsabonnementer 1.200.000-20% 1.000.000 303% 800.000 600.000 400.000-57% 1.085.280 970.661 870.693 905.591 200.000 0 564.210 484.011 352.169 240.604 224.853 228.329 132.361 103.616 Under 4 Mbit/s 4 til 10 Mbit/s 10 til 20 (30)* Mbit/s Over 20 (30)* Mbit/s 2. H. 2008 2. H. 2009 2. H. 2010 Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatikstikker 2 Figuren viser også, at den hyppigst anvendte downloadkapacitet de seneste år har ligget i intervallet 4 og 10 Mbit/s. Ved udgangen af 2010 er downloadkapaciteten steget, således at det i dag ligger i intervallet 10 og 30 Mbit/s. I forlængelse af den teknologiske udvikling på bredbåndsmarkedet er der udover konvergensen beskrevet ovenfor endvidere opstået brancheglidning, hvor aktører inden for én sektor udvider deres forretning med aktiviteter, der hidtil har været varetaget af aktører inden for andre sektorer. Et eksempel er energiselskabernes indtog på bredbåndsmarkedet. Bundtede tjenester En anden tendens på bredbåndsmarkedet er, at slutbrugerne i stigende grad efterspørger bundtede produkter, hvor flere tjenester leveres i et samlet produkt og over én og samme platform. Dual play, hvor internetadgang og telefoni leveres sammen, er et eksempel på et bundtet produkt. Det er imidlertid triple play-produktet, hvor internetadgang, telefoni og tv leveres sammen, der har oplevet markant fremgang de seneste par år. 2 IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik skiftede grænseværdien fra 20 Mbit/s til 30 Mbit/s 1. h. 2010. Således skyldes faldet fra 228.329 til 103.616 i kategorien over 20 (30) Mbit/s, at en større del af forbindelserne nu indgår i kategorien mellem 10 til 20 (30)* Mbit/s. Omvendt er dette også en del af forklaringen på stigningen fra 224.853 til 905.591 i kategorien 10 til 20 (30) Mbit/s. MARKEDSAFGRÆNSNING 7
Ved bundtede tjenester opnår slutbrugerne fordelen ved kun at modtage én regning for leveringen af flere tjenester. Desuden vil slutbrugeren i mange tilfælde opnå en form for samlerabat på tjenesterne. Afsætningen af triple play-produkter er vokset markant i perioden 2008-2010. Væksten i efterspørgslen efter triple play-produkter fremgår af Figur 2. Figur 2: Triple play fastnetabonnementer 2008-2010 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 Antal 100.000 187.180 80.000 60.000 141.422 161.813 40.000 87.103 20.000 23.526 34.639 0 1. H. 2008 2. H. 2008 1. H. 2009 2. H. 2009 1. H. 2010 2. H. 2010 Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatikstikker Tendensen mod øget efterspørgsel efter triple play-produkter, hvor tv leveres over bredbåndsforbindelsen, understøtter den tidligere beskrevne udvikling mod højere downloadkapacitet, fordi tv som nævnt ovenfor er en ganske båndbreddekrævende tjeneste. 1.1.2 Tilslutning til bredbånd (adgangsveje) Slutbrugerne har ofte flere muligheder for at få adgang til en bredbåndsforbindelse. Som udgangspunkt er det afgørende for slutbrugerne ikke, hvilken fysisk platform bredbåndstjenesterne kan leveres på, men om det er muligt at opnå den ønskede kapacitet og kvalitet, om teknologien er tilgængelig på den pågældende adresse, og hvad prisen er for oprettelse og løbende abonnement. Som det fremgår af figuren nedenfor, er kobber den mest anvendte infrastruktur til bredbåndsforbindelser i Danmark. Stort set alle husstande og virksomheder er tilsluttet kobbernettet, hvilket hovedsageligt skyldes, at kobbernettet oprindeligt blev bygget til telefoni og blev på grund af krav om forsyning til alle landsdækkende. Kobbernettet har således været et oplagt valg for mange privat- og erhvervskunder, som i forvejen har aftaget telefonitjenester via denne infrastruktur. Kabel-tv-nettene er anlagt med henblik på at levere analogt tv til slutbrugerne. I en årrække har det imidlertid været muligt at aftage bredbånd via denne infrastruktur. Kabeltv-nettene dækker ca. 60 pct. af alle danske husstande og virksomheder, men bliver primært benyttet på privatkundemarkedet, på grund af den historiske anvendelse som tv-platform. MARKEDSAFGRÆNSNING 8
Fibernettene er i forhold til kobber- og kabel-tv-nettene en relativ ny infrastruktur. Fibernettene er kun udrullet i begrænset omfang og skal derfor i vidt omfang nyanlægges ud til den enkelte slutbruger. Fiberforbindelser har tidligere oftest været benyttet på erhvervskundemarkedet, hvor kundernes behov for stor båndbredde samt deres betalingsvillighed har gjort det økonomisk rentabelt at etablere forbindelsen. I dag sker der imidlertid også en udrulning af fiber til privatkunder, blandt andet drevet af den stigende efterspørgsel efter høje båndbredder. Medio 2010 nåede fibernettet ud til 31 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark. Udover de kablede platforme har slutbrugerne mulighed for at aftage bredbåndsforbindelser baseret på trådløs teknologi. Mobilt bredbånd er den suverænt mest udbredte trådløse bredbåndsteknologi i Danmark. Udviklingen i mobilteknologi har gjort det muligt at sende og modtage data via mobilnettene med en sådan hastighed, at browsing og anvendelsen af andre indholdstjenester kan lade sig gøre. Samtidig har udviklingen i retning af mere kraftfulde og brugervenlige mobilterminaler (smartphones) gjort det attraktivt at benytte disse til bredbåndstjenester. I dag anvender slutbrugerne typisk mobilt bredbånd som supplement til en bredbåndsforbindelse via en af de ovennævnte kablede platforme. En kombination af den teknologiske udvikling for eksisterende platforme og udrulningen af nye, har således givet slutbrugerne en række valgmuligheder for deres adgang til en bredbåndsforbindelse. Figuren nedenfor viser, at kobbernettet (DSL) er den mest benyttede infrastruktur, mens bredbåndstjenester via kabel-tv-nettene også i vid udstrækning har været efterspurgt igennem den viste femårsperiode. Anvendelsen af mobilt bredbånd er vokset markant siden 2007, mens væksten i fiberabonnementer har været mere beskeden. Figur 3: Udbredelse af bredbåndsabonnementer fordelt på teknologier 3 3.500.000 3.000.000 2.500.000 Mobilt Bredbånd 2.000.000 LAN Fiber Trådløse + Øvrige 1.500.000 Kabel-TV 1.000.000 500.000 Kobber 0 1. H. 2005 2. H. 2005 1. H. 2006 2. H. 2006 1. H. 2007 2. H. 2007 1. H. 2008 2. H. 2008 1. H. 2009 2. H. 2009 1. H. 2010 2. H. 2010 Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatikstikker 3 Figuren omfatter ikke faste kredsløb. MARKEDSAFGRÆNSNING 9
1.1.3 Priser Det danske slutbrugermarked for bredbånd har igennem de sidste ti år oplevet kraftigt faldende priser. Prisudviklingen for bredbåndsforbindelser på henholdsvis 2 og 4 Mbit/s er illustreret i nedenstående figur. Figuren viser den på det givne tidspunkt billigste bredbåndspris fra en landsdækkende udbyder, uanset teknologisk platform. Prisdata for 4 Mbit/s-forbindelser er først tilgængelige fra 2008. Figur 4: Prisudviklingen på slutbrugerbredbånd fra perioden 2001-2011 1200 1000 800 600 400 200 0 995 830 780 669 530 459 369 249 189 169 194 0 0 0 0 0 0 0 119 139 99 109 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2048/512 kbit/s 4096/512 kbit/s Kilde: Det digitale samfund 2010 og Teleguide 2011 Figuren illustrerer for det første, at det generelle prisniveau er faldet kraftigt. For det andet kan man i figuren se en tendens til, at prisforskellen mellem forskellige bredbåndshastigheder bliver mindre og mindre. Det hører dog med til historien, at den gennemsnitlige anvendte bredbåndshastighed i den illustrerede periode er steget støt jf. afsnit 1.1. Således var der i 2001 ganske få, der anvendte 2 Mbit/s-forbindelser, mens flertallet anvendte langsommere forbindelser. I 2011 er billedet vendt: der er stadig kun få, der anvender 2 Mbit/s-forbindelser, men nu anvender flertallet hurtigere forbindelser. Den faldende pristrend i figuren er derfor overdrevet i forhold til, hvis man havde taget udgangspunkt i den i det givne år mest anvendte bredbåndshastighed. En markedsadfærd, der ikke direkte kan ses i figuren, er, at teleselskaberne ofte opgraderer kundernes forbindelser uden at ændre abonnementsprisen. Dermed udmøntes det prisfald, der er sket på markedet, ikke altid i en lavere månedlig betaling, men omsættes i stedet til en forbedret tjeneste til samme pris. Denne adfærd understøtter tendensen mod højere båndbredder, som er beskrevet i dette afsnit. MARKEDSAFGRÆNSNING 10
1.2. Teknologiske platforme I det foregående afsnit blev slutbrugermarkedet for bredbånd beskrevet. I dette afsnit beskrives de teknologiske platforme, hvorpå slutbrugertjenesterne leveres. Denne gennemgang er en forudsætning for at kunne forstå teleselskabernes behov og muligheder for at producere bredbåndstjenester og er dermed relevant i forhold til den afgrænsning af engrosmarkedet, der følger senere. Nedenfor beskrives de teknologiske platforme, der danner udgangspunkt for de bredbåndstjenester, der leveres i Danmark. Dernæst følger en beskrivelse af de forretningsmodeller, som selskaber kan benytte, når de ønsker at udbyde bredbåndstjenester til slutbrugerne. 1.2.1 Accessnettenes opbygning For at kunne levere bredbåndstjenester til slutbrugere kræves adgang til at benytte teleinfrastruktur frem til slutbrugerne, samt at denne bestykkes med transmissionsudstyr. Det kan i den forbindelse være relevant at skelne mellem accessnettet og den mere centrale infrastruktur, der ofte betegnes transportnettet eller backbonenettet. Accessnettet er den del af nettet, der ligger tættest på slutbrugerne, mens backbonenettet lidt forsimplet sagt, sammenkobler de mange accessnet med hinanden og med internettet. Det er i accessnettet, at de forskellige teknologiske platforme adskiller sig fra hinanden, mens backbonenettet i princippet kan være identisk uanset accessinfrastruktur. I dette afsnit er det derfor alene de forskellige teknologiske platforme, der kan benyttes til at opbygge et accessnettet, der beskrives. Overordnet kan accessnettet betegnes som de forbindelser, der forbinder slutbrugeren med det indkoblingspunkt i nettet, hvor transmissionsudstyret er placeret. Transmissionsudstyret er det aktive elektroniske udstyr, der muliggør transmission af data over den fysiske infrastruktur. Transmissionsudstyret kommunikerer med det aktive udstyr, der er placeret hos slutbrugeren, som kaldes endepunktsudstyr eller CPE (Customer Premises Equipment). Accessforbindelsen giver mulighed for tovejs datakommunikation mellem slutbrugerens endepunktsudstyr og transmissionsudstyret. Fra transmissionsudstyret sendes data videre i backbonenettet. Accessnettene kan baseres på forskellige teknologiske platforme, hvis egenskaber og begrænsninger varierer alt efter hvilken platform, der er tale om. En vigtig forskel mellem de teknologiske platforme er den kapacitet, der er mulighed for at levere over accessforbindelsen. I takt med den stigende slutbrugerefterspørgsel efter højere båndbredder, er der sket en udvikling af de enkelte platforme til at kunne imødekomme det stigende båndbreddebehov. Derfor sker der for størsteparten af platformene i disse år en opgradering til det, der med et fællesudtryk benævnes Next Generation Access (NGA). Der er stor variation mellem de forskellige platforme i forhold til, hvordan NGA-opgraderingen gennemføres i praksis. Overordnet kan der skelnes mellem to typer af accessnet punkt-til-punkt og punkt-tilmultipunkt. Visse infrastrukturer anvender udelukkende den ene type, mens der på andre infrastrukturer kan anvendes begge typer af accessnet. I et net af typen punkt-tilpunkt er accesslinjen dedikeret til den enkelte slutbruger, således at slutbrugeren konstant har adgang til accesslinjens fulde kapacitet. I et accessnet af typen punkt-tilmultipunkt deles hele eller den mest centrale del af accessstrækningen og dermed dennes samlede transmissionskapacitet mellem flere slutbrugere. MARKEDSAFGRÆNSNING 11
Det er desuden karakteristisk for platformene, at de opnåelige båndbredder i større eller mindre grad er afstandsafhængige (afstandsafhængigheden er dog meget forskellig mellem platformene), at visse kan levere symmetriske kapaciteter samt, at visse er følsomme over for forstyrrelser i signalet. Nedenfor gives der for de enkelte platforme en beskrivelse af de ovennævnte karakteristika, og der redegøres for, hvilke netelementer der anvendes på de forskellige platforme. 1.2.2 Kobberbaserede net Kobbernettet i Danmark, der ejes og drives af TDC, anvendes til at forbinde slutbrugere til en central ved hjælp af en forbindelse, der består af et kobbertrådpar. Med få undtagelser når kobbernettet størstedelen af alle husstande og virksomheder i Danmark. Netopbygning Den strækning i kobbernettet, der forbinder nettermineringspunktet hos en slutbruger med et krydsfelt, der typisk er placeret i en lokalcentral eller i et teknikhus, udgør accessforbindelsen i nettet. Kobbernettet er kendetegnet ved, at desto længere afstanden er til centralen, desto lavere kapacitet kan der leveres over kobberkablet. Dette skyldes dæmpning, og den elektromagnetiske forstyrrelse fra omkringliggende kabler og kobbertrådpar i samme kabel, der påvirker overførselshastigheden: Jo længere kobbertråden er, desto mere sårbar bliver den over for forstyrrelse. Kobberet er opdelt i en lav- og højfrekvent transmissionsdel. Den lavfrekvente del anvendes til kredsløbskoblet taletelefoni (PSTN eller ISDN), mens den højfrekvente del anvendes til datatransmission. Ubundtet adgang til et kobbertrådpar kan etableres på to måder, enten i form af en delt adgang (kun den højfrekvente del af frekvensspektret) eller fuld adgang (både den lavfrekvente og højfrekvente del af frekvensspektret). Når kobberforbindelsen ud til slutbrugeren bestykkes med det nødvendige udstyr, kan den anvendes til at producere en bredbåndsforbindelse og dertil knyttede tjenester. Opbygningen i et kobbernet er illustreret i Figur 5 nedenfor. Figur 5: Opbygningen i et kobbernet (DSL) Central Backbone net Fiber DSLAM Kobbertrådpar Splitter Slutbruger DSL-modem Telefoni Kilde: IT- og Telestyrelsen For at kunne levere bredbåndstjenester til slutbrugerne kræves det, at teleselskabet har adgang til en såkaldt DSLAM og evt. skillefilter ved kobberstrækningens afslutningspunkt. Ved at bruge DSL-udstyr på kobberforbindelsen kan teleselskabet etablere en bredbåndsforbindelse, som kan anvendes til tovejs kommunikation. De fleste typer af DSL-teknologier har højere downloadkapacitet end uploadkapacitet. Dette er et bevidst valg for at imødekomme, hvad der hidtil har været et typisk forbrugsmønster hos slutbrugerne. Det er muligt at opnå symmetrisk kapacitet i kobbernettet ved anvendelse af f.eks. G.SHDSL-teknologi. MARKEDSAFGRÆNSNING 12
Når kobberforbindelsen bestykkes med DSL-udstyr, vil kobbernettet fungere som et punkt-til-punkt net. I et punkt-til-punkt net er det muligt for teleselskabet at tilrettelægge hver forbindelse ud til slutbrugeren ud fra dennes efterspørgsel. Den mest udbredte type af DSL-forbindelse er forskellige varianter af ADSL 4. Den hurtigste variant af ADSL kan levere en downloadkapacitet på op til 20 Mbit/s over 1 km og ca. 2 Mbit/s over 4 km under optimale forhold. Det er under ideelle forhold muligt at opnå en downloadkapacitet på op til 100 Mbit/s over kobberforbindelser ved hjælp af varianter af VDSL-teknologien, som er en videreudvikling af ADSL-teknologien. De høje VDSL-kapaciteter kan imidlertid kun opnås, når afstanden mellem slutbrugeren og det relevante DSLAM-udstyr er kort. Den pt. hurtigste DSL-teknologi er VDSL2, som bruges af de fleste teleselskaber. Figur 6: Sammenhæng mellem kobbertrådparrets længde og bredbåndskapacitet Kilde: Giancarlo De Marchis, TelCon Ovenstående diagram viser i grove træk sammenhængen mellem kapacitet og opnåelige rækkevidder for de gængse DSL-teknologier. Det er værd at notere sig, at markedsførte kapaciteter på DSL-forbindelser meget ofte er best effort -kapaciteter, som ikke kan garanteres. Teleselskabet kan ved at bestykke infrastrukturen med udstyr variere sit udbud af båndbredde, kvalitet og pris. Kobbernettet anvendes også til at levere såkaldte faste kredsløb, hvorved normalt forstås en dedikeret forbindelse mellem to geografiske punkter. Det faste kredsløb kan opdeles i henholdsvis den terminerende del af det faste kredsløb, og et såkaldt centrallinjesegment. Opdelingen følger typisk opdelingen nævnt ovenfor for accessnet henholdsvis backbonenet. Faste kredsløb har typisk været anvendt til erhvervskunder, som efterspørger en fast transmissionskapacitet mellem forskellige geografiske lokaliteter. Et eksempel er bank- 4 ADSL, ADSL2, ADSL2+. MARKEDSAFGRÆNSNING 13
sektoren, hvor der etableres et net af eksempelvis faste kredsløb mellem bankens hovedkontor og de forskellige filialer. Behovet for stadigt højere kapacitet i erhvervslivets netløsninger har betydet, at kobberbaserede løsninger i stigende grad fravælges til fordel for fiberløsninger blandt erhvervskunder. Dog har udbygningen af kobbernettet i retning af at placere transmissionsudstyr tættere på slutbrugerne medført, at blandt andet symmetriske DSL-løsninger i nogle sammenhænge kan leve op til slutbrugernes kapacitetsbehov. Erhvervsrelaterede netløsninger vil ofte blive sammensat af en række forskellige teknologiske platforme i forhold til de konkrete forhold og behov. 1.2.3 Fiberbaserede net Fiberforbindelser har traditionelt set været benyttet af erhvervslivet, f.eks. af virksomheder, som har behov for at kunne transportere store mængder data mellem virksomhedens afdelinger. I dag tilbydes også privatkunder fiberbaserede bredbåndsforbindelser. Netopbygning Et fibernet består af fiberkabler, som hver især indeholder et antal tynde glasfibre. En enkelt glasfiber kan håndtere meget store mængder data. Betegnelsen Fiber To The x (FTTx) anvendes til at beskrive typen af fibernet. x angiver, hvor langt fiberen rækker ind mod slutbrugeren før den eventuelt afløses af en anden teknologi. Der benyttes typisk følgende betegnelser: FTTC (Fiber To The Curb) kan oversættes til fiber til kabinettet FTTB (Fiber To The Building) kan oversættes til fiber til bygningen FTTH (Fiber To the Home) kan oversættes til fiber til hjemmet De tre forskellige FTTx-løsninger er illustreret i Figur 7 nedenfor. Figur 7: Forskellige FTTx-løsninger Fiber Fiber Alternativ kabling Kilde: IT- og Telestyrelsen Betegnelsen FTTC bruges f.eks. i forbindelse med fremskudte indkoblingspunkter i det traditionelle kobbernet, dvs. hvor der lægges fiber fra centralen og ud til det fremskudte MARKEDSAFGRÆNSNING 14
indkoblingspunkt (kabinettet). Fra det fremskudte indkoblingspunkt og videre ud til slutbrugerne benyttes den eksisterende kabling (typisk kobber) fortsat. FTTB benyttes typisk, når det drejer sig om boligforeninger og lignende. Her føres fiberen frem til en bygning, hvorfra der med anden infrastruktur kables til foreningens medlemmer. FTTH er net, hvor accessforbindelsen udelukkende består af fiber helt frem til slutbrugeren. Da de relevante produkter i indeværende markedsundersøgelse vedrører strækningen helt frem til slutbrugeren, vil der herefter være tale om en FTTH-forbindelse, når IT- og Telestyrelsen beskriver bredbåndsforbindelser baseret på fiber. Sammenlignet med traditionelle kobberbaserede bredbåndsforbindelser kan fiberbaseret bredbånd levere meget højere kapaciteter. Det er det udstyr, som en fiberforbindelse er bestykket med (transmissionsudstyr og endepunktsudstyr), der sætter grænsen for den opnåelige bredbåndskapacitet. Egenskaberne symmetri, kvalitet og kapacitet gør tilsammen, at fiberbaserede net er særdeles velegnede til at levere tjenester, som kræver høj båndbredde og stabilitet såsom tv-tjenester og erhvervsløsninger. Nettopologier Det fiberbaserede accessnet baseres på en af følgende nettopologier: Punkt-til-punkt eller punkt-til-multipunkt (sidstnævnte findes i varianterne AON (Active Optical Network) eller PON (Passive Optical Network)). Figur 8: Opbygningen i et punkt-til-punkt-net Slutbruger Slutbruger Central Slutbruger Slutbruger Kilde: IT- og Telestyrelsen Overstående figur viser opbygningen af en punkt-til-punkt-forbindelse, hvor hver slutbruger har sin egen optiske fiberforbindelse fra det første udvekslingspunkt i nettet og frem til slutbrugeren, hvilket betyder, at hver slutbruger har sin egen dedikerede fiberforbindelse. Punkt-til-punkt-net er relativt dyre at anlægge, da der skal nedlægges et separat fiberkabel til hver enkelt husstand fra lokalcentralen. AON og PON er net af punkt-til-multipunkt-typen. Fiberbaserede net, der benytter punkt-til-multipunkt-topologien har lavere etableringsomkostninger end punkt-tilpunkt-net. Dette skyldes, at fordelingspunktet i et punkt-til-multipunkt-net, er tættere på slutbrugeren end i et punkt-til-punkt-net, og at der bag dette fordelingspunkt er fællesudnyttelse af fiberkablet. Der skal således anvendes mere fiberkabel i et punkt-tilpunkt-net end i et punkt-til-multipunkt-net. MARKEDSAFGRÆNSNING 15
Figur 9: Opbygningen i et PON-net Central Passiv splitter Slutbruger Slutbruger Slutbruger Slutbruger Kilde: IT- og Telestyrelsen For så vidt angår PON, vil fordeling af signaler fra det fællesudnyttede fiberkabel og ud til de enkelte slutbrugere ske passivt (Passive Optical Network). Det betyder, at alle slutbrugere, der er tilsluttet den samme splitter, vil modtage alle data fra denne splitter. For at sørge for, at slutbrugeren kun får de data, der er relevante for ham, sætter man endepunktsudstyr op, der filtrerer hvilke data, slutbrugeren kan tilgå. Da der ikke anvendes aktivt udstyr på splitterpunktet ved PON, mindskes behovet for elektricitet og vedligeholdelse for teleselskabet. Splitterudstyr er placeret i et fordelingspunkt tæt på slutbrugeren, og teleselskabet skal derfor sætte udstyr op i et stort antal fordelingspunkter for at dække et givent område. Dette skyldes, at de nuværende optiske splittere typisk kan servicere mellem 32 og 128 slutbrugere. Figur 10: Opbygningen i et AON-net Slutbruger Central Kilde: IT- og Telestyrelsen. Router Slutbruger Slutbruger Slutbruger I et AON findes der, i modsætning til et PON, aktivt udstyr i splitterpunktet, sædvanligvis en router (Active Optical Network). Det aktive udstyr i splitterpunktet kan håndtere mellem 500 og 1.000 slutbrugere, hvilket betyder, at fordelingspunkterne i et AON kan placeres mere centralt end i et PON. Da udstyret er aktivt, vil der til gengæld være omkostninger til bl.a. strøm og køling. 1.2.4 Kabel-tv-net Netopbygning Kabel-tv-nettene blev oprindeligt bygget med henblik på at fordele analoge tv-signaler. Der er tale om punkt-til-multipunkt-net, hvor data oprindeligt blev envejstransmitteret MARKEDSAFGRÆNSNING 16
og sendt til alle, der var tilkoblet nettet. Med udviklingen af DOCSIS-standarderne 5 blev det muligt at håndtere tovejs datakommunikation. Således kan kabel-tv-nettene nu også anvendes i forbindelse med bredbåndstjenester, herunder unicast-produkter, såsom Video on Demand (VoD). Kabel-tv-net er opbygget i en træstruktur (se Figur 11 nedenfor). Det vil sige, at antallet af forgreninger stiger jo mere decentralt, man befinder sig nettet. Mest centralt i accessnettet er MPEG 6 -stationerne, som er en række forsyningspunkter, hvor der findes udstyr til eksempelvis distribution af tv, VoD og internetadgang. På alle MPEG-stationer samt andre udvalgte steder i nettet er der placeret CMTS er 7, som styrer kommunikationen med slutbrugernes modemmer, og som dermed håndterer bredbåndstrafikken i nettet. Fra MPEG-stationer og CMTS er transporteres data til og fra underliggende segmenter i nettet (kaldet øer), som hver især dækker over en række lokale fordelingsnet (f.eks. bolignet). I de lokale fordelingsnet foregår den endelige transport af data til og fra de enkelte tilsluttede slutbrugere. Set i forhold til slutbrugeren findes den nærmeste lag 2-switch, hvorfra kabel-tv-net kan tilgås, på CMTS en eller et mere centralt sted i nettet. Figur 11: Opbygningen i et kabel-tv-net MPEG-station (CMTS, L3 router mm.) MPEG-stationer Primære accesspunkter Ø-node Sidste forstærkere Distributionspunkter Privat Forklaring: TDC Kilde: IT- og Telestyrelsen og TDC Fiber Coax Forstærkere Overleveringspunkter Kabel-tv-nettene blev oprindeligt bygget med coaxkabler, men som følge af fiberkablers længere rækkevidde og højere kapacitet anvendes disse i stigende grad som alternativ. Der findes derfor både kabel-tv-net, hvor hele accessnettet består af koaksialkabler, hybridnet, hvor koaksialkablerne i den centrale del af accessnettet er erstattet af fiberkabler samt kabel-tv-net, hvor der udelukkende anvendes fiberkabler. Sidstnævnte kaldes typisk RFoG eller DPON 8. 5 Data Over Cable Service Interface Specification den nyeste teknologi kaldes DOCSIS 3.0. 6 MPEG er en forkortelse for Moving Pictures Experts Group, en arbejdsgruppe under den internationale standardiseringsorganisation ISO og International Electrotechnical Commission til udarbejdelse af kodningsformater for digital lyd og billede. 7 Cable Modem Termination System kan sidestilles med en DSLAM i DSL-nettet. 8 Radio Frequency over Glass (RFoG) eller DOCSIS Passive Optical Network (DPON). MARKEDSAFGRÆNSNING 17
Bredbånd Alle typer af signaler (tv, bredbånd m.v.) transporteres i kabel-tv-nettet på forskellige kanaler i det tilgængelige frekvensspektrum. Der er tekniske begrænsninger for, hvilke dele af spektrummet, der kan anvendes, og dermed er dette begrænsende for den samlede transport af signaler. Et antal kanaler i frekvensspektrummet er af teleselskabet reserveret til henholdsvis up- og downloadtrafik for bredbåndstjenester. Antallet af reserverede bredbåndskanaler bestemmer den samlede up- og downloadkapacitet i nettet. Som følge af punkt-til-multipunkt strukturen deles up- og downloadkapacitet mellem alle de slutbrugere, der hører under samme ø. For at øge kapaciteten pr. slutbruger kan der således enten allokeres flere kanaler i frekvensspektrummet til up- eller download på bekostning af tv, eller alternativt kan antallet af slutbrugere pr. ø reduceres (nettet segmenteres). Det er muligt at fastlægge særskilte upload- og download-øer. Det vil sige, at de slutbrugere, der hører under samme upload-ø, ikke nødvendigvis også skal høre under samme download-ø og omvendt. Dermed er det også muligt at fastlægge forskellige ø-størrelser (antal slutbrugere pr. ø) for henholdsvis upload- og download. En yderligere fordel ved at segmentere nettet i mindre øer er, at det reducerer støjen i nettet. Det skyldes, at den støj, den enkelte slutbruger generer, akkumuleres i nettet og påvirker alle slutbrugere inden for en ø. Med færre slutbrugere genereres således mindre støj. Segmentering af nettet kan være omkostningskrævende i det omfang, det kræver, at der skal graves nye kabler ned. Med DOCSIS 3.0 kan der rent teoretisk leveres kapaciteter til slutbrugerne på op til flere hundrede Mbit/s, men eftersom kapaciteten deles mellem slutbrugere, og fordi frekvensspektrummet er en knap ressource, sker dette pt. ikke i praksis. Derudover har en overvejende andel af slutbrugerne fortsat modemmer, der ikke er kompatible med DOCSIS 3.0, og for disse slutbrugere er de teoretisk maksimale kapaciteter noget lavere. På detailniveau tilbyder YouSee, som er landets største kabel-tv-net-udbyder, bredbåndsforbindelser på mellem 8 Mbit/s/1Mbit/s og 50 Mbit/s/5 Mbit/s, mens Stofa, der er næststørst, tilbyder forbindelser fra 10 Mbit/s/1 Mbit/s til 111 Mbit/s/11 Mbit/s. De asymmetriske kapaciteter skyldes netopbygningen, hvor uploadkapacitet er en mere begrænset ressource end downloadkapacitet. Det skyldes, at der normalt allokeres færre kanaler i frekvensspektrummet til upload end til download, og fordi én kanal giver mindre upload- end downloadkapacitet. Ved at reducere størrelsen på upload-øerne er det dog muligt at øge uploadkapaciteten pr. slutbruger uden at allokere flere kanaler til upload. Tilsvarende er muligt for downloadkapacitet. Fra analog til digital fremføring Kabel-tv-nettene blev oprindeligt bygget til at levere analoge tv-signaler, men digitale tv-signaler bliver i stigende grad anvendt. Dette skyldes, at digitale tv-signaler udnytter kapaciteten i nettet bedre samtidig med, at det giver nye muligheder (f.eks. à la carte tv, hvor slutbrugeren kan sammensætte individuelle tv-pakker). På trods af fordelene ved at levere digitale tv-signaler sker overgangen i små skridt. Årsagen hertil er blandt andet, at slutbrugerne skal have særligt udstyr for at kunne modtage de digitale tv-signaler, og desuden kræver en omlægning fra analog til digital modtagelse, at slutbrugerne manuelt skal genindstille tv-kanalerne på deres fjernsyn. Det vurderes i branchen, at ovenstående forhold pt. er tilstrækkeligt generende for slutbrugerne til, at en fuld overgang til digitale tv-signaler kan få slutbrugere til at skifte udbyder. MARKEDSAFGRÆNSNING 18
Da der foretages en glidende overgang fra analoge til digitale tv-signaler, eksisterer en række tv-kanaler både analogt og digitalt (spejlinger). Hver tv-kanal (både analog og digital) optager plads i frekvensspektrummet, så i takt med at kabel-tv-nettene digitaliseres og antallet af spejlinger reduceres må det forventes, at der frigives kapacitet. Potentielt kan det betyde, at der fremover kan allokeres mere kapacitet til eksempelvis bredbånd, således at antallet og/eller kvaliteten af tjenester kan forbedres. 1.2.5 Trådløse bredbåndsforbindelser Bredbåndsforbindelser kan ikke kun etableres på baggrund af kablede/fysiske platforme i accessnettet (kobber, kabel-tv og fiber) det er også muligt at benytte forskellige trådløse teknologier. Kendetegnende for de trådløse teknologier er, at det som udgangspunkt alene er accessinfrastrukturen, der består af trådløs teknologi. Det er med andre ord kun strækningen fra basestationen, der udgør det første fordelingspunkt i et trådløst net til slutbrugeren, hvor der benyttes en trådløs teknologi, mens den videre transport af data i backbonenettet typisk foregår i en fiberbaseret infrastruktur. Figur 12: Opbygningen af trådløse net Kilde: IT- og Telestyrelsen De trådløse net er baseret på det frekvensspektrum, der er til rådighed for netejeren. Frekvensspektrummet er i den trådløse verden den fysiske infrastruktur, som et teleselskab skal have adgang til for at etablere en bredbåndsforbindelse. Når denne adgang er tilvejebragt (i form af en tilladelse), kan teleselskabet tilslutte udstyr til basestationen, således at det pågældende frekvensspektrum kan benyttes til at fremføre datasignaler. I trådløse net er det relativt enkelt at oprette bredbåndsforbindelser til nye slutbrugere, fordi der modsat ikke fuldt udbyggede kablede net ikke skal foretages gravearbejde. Som tidligere nævnt kan der overordnet skelnes mellem to typer af accessnet henholdsvis punkt-til-punkt og punkt-til-multipunkt. Visse trådløse teknologier anvender udelukkende den ene type, mens andre trådløse teknologier kan implementeres ved begge typer af accessnet. MARKEDSAFGRÆNSNING 19
Trådløse punkt-til-punkt-net I et trådløst punkt-til-punkt-net sendes signalet trådløst fra udstyret i en basestation til udstyr placeret hos slutbrugeren. Idet udstyret er fast placeret hos slutbrugeren, og dermed ikke flytbart, indebærer det, at sømløs roaming ikke er muligt i sådanne net. Basestationerne er i dag typisk tilsluttet med et backhaulnet via fiber. Hver basestation har en begrænset rækkevidde og kapacitet Opbygningen af et punkt-til-punkt-net medfører, at et teleselskab kan tilbyde en fast kapacitet til den enkelte slutbruger, idet der er tale om en dedikeret forbindelse, hvor slutbrugeren altid vil have adgang til forbindelsens fulde tilgængelige kapacitet. Det er dog et krav, at der oftest skal være line-of-sight mellem basestationen og slutbrugeren. Dog gælder det, at desto lavere frekvenser, der benyttes, desto mindre strengt er kravet om line-of-sight. I et trådløst punkt-til-punkt-net er det muligt for teleselskabet at tilrettelægge hver forbindelse ud til slutbrugeren ud fra dennes efterspørgsel. Teleselskabet kan ved at bestykke infrastrukturen med udstyr variere sit udbud af båndbredde, kvalitet og pris. Trådløse punkt-til-punkt-forbindelser leveres via forskellige teknologier med henblik på forskellige typer af forbrug. Det er hovedsageligt radioteknologien WiMAX 9, der anvendes til brug for trådløse punkt-til-punkt-bredbåndsforbindelser til slutbrugere, da den kan levere de transmissionskapaciteter, som de eksisterende slutbrugertjenester kræver. WiMAX kan ligeledes anvendes i et trådløst punkt-til-multipunkt-net, jf. nedenfor. Ved at bruge f.eks. Wi- MAX-teknologien på den trådløse forbindelse, kan teleselskabet etablere en trådløs bredbåndsforbindelse, som kan anvendes til tovejskommunikation. Med WiMAX er der mulighed for en rækkevidde på op til 30 km under gunstige forhold. I et trådløst punkt-til-punkt-net er det muligt at udvide kapaciteten. Dette kan f.eks. gøres ved at benytte flere frekvenser, ved at opsætte mere udstyr eller ved at anvende udstyr, der udnytter frekvenserne mere effektivt. Kapaciteten i et trådløst punkt-til-punktnet er dog begrænset af det tilgængelige frekvensspektrum. En opgradering af kapaciteten vil derfor i visse tilfælde kræve, at der er ledigt frekvensspektrum til rådighed, hvilket ofte ikke er tilfældet. Derudover kan standardiseringer sætte en grænse for udvidelsen af kapaciteten på bredbåndstilslutningen. Trådløse punkt-til-multipunkt-net I et trådløst punkt-til-multipunkt-net sendes signalet ligesom i et trådløst punkt-tilpunkt-net trådløst fra udstyret i en basestation til udstyr placeret hos slutbrugeren. Til forskel fra punkt-til-punkt-net kan alle slutbrugere med det rette udstyr i basestationens dækningsområde blive tilsluttet basestationen. Hver basestation har en begrænset rækkevidde og kapacitet. Forbindelsen mellem basestationens transmissionsudstyr og det bagvedliggende backbonenet blev tidligere etableret via kobber eller radiolinks. I dag tilsluttes flere og flere basestationer til backbonenettet via fiberforbindelser. Dette øger kapaciteten og dermed muligheden for, at flere slutbrugere kan benytte f.eks. mobiltelefonnettet til bredbåndstrafik. Det forhold, at nettet er opbygget som punkt-til-multipunkt, medfører, at et teleselskab ikke kan tilbyde en garanteret kapacitet til den enkelte slutbruger. Dette skyldes bl.a., at den fulde tilgængelige kapacitet skal deles mellem de slutbrugere, der er tilsluttet den 9 Worldwide Interoperability for Microwave Access. MARKEDSAFGRÆNSNING 20
enkelte basestation. Derudover er kapaciteten også begrænset af vejrforhold, hvorvidt slutbrugeren er i bevægelse samt om signalet forstyrres af landskab eller bygninger. Afstanden til den enkelte basestation har samtidig en helt central rolle for, hvilken kapacitet den enkelte slutbruger kan opnå. Et teleselskab, der er udbyder af et trådløst punkt-til-multipunkt-net, vil derfor ikke kunne tilbyde en garanteret kapacitet til den enkelte slutbruger, og vil derfor have vanskeligt ved at tilrettelægge tjenester alene efter slutbrugerens efterspørgsel. Bredbåndsforbindelser i et trådløst punkt-til-multipunkt-net er oftest baseret på teknologierne UMTS (3G), HSDPA (Turbo 3G), CDMA2000 og WiMAX, der kan levere de transmissionskapaciteter, som de eksisterende slutbrugertjenester kræver. De tre førstnævnte teknologier anvendes til at levere mobilt bredbånd, som er det mest udbredte eksempel på anvendelse af trådløs punkt-til-multipunkt-teknologi. HSDPA er en videreudvikling af UMTS-teknologien. En videreudvikling af teknologien, som kaldes LTE (Long Term Evolution) er for nærværende ved at blive udrullet af flere selskaber i Danmark. Denne videreudvikling er i højere grad end UMTS og HSDPA designet til at understøtte datakommunikation og multimedietjenester til mange samtidige brugere. LTE kan levere teoretiske hastigheder på op til 100 Mbit/s. LTE er dog ligesom UMTS og HSDPA en fælles dataressource for alle samtidige brugere. Det vil således ikke være muligt for en enkelt bruger at opnå downloadhastigheder i nærheden af 100 Mbit/s typisk oplevede hastigheder vil være mellem 6 og 20 Mbit/s. Efterhånden som teknologien breder sig, og flere bliver koblet på nettet, vil den oplevede gennemsnitshastighed dog i tætbefolkede områder som København formentlig blive betydeligt lavere. LTE handler dog også om meget andet end hastighed. Eksempelvis ligger den forsinkelse slutbrugeren oplever, når datapakker skal føres gennem luften, på omkring 25 millisekunder. I UMTS ligger den på omkring 150 millisekunder. Det vil højst sandsynligvis først være i begyndelsen af 2012, at LTE-teknologien bliver udbredt i Danmark. Udover mobilt bredbånd benyttes trådløse punkt-til-multipunkt-net i dag endvidere til at levere bredbåndstilslutninger via WiMAX-teknologien, hvor terminalerne kan flyttes rundt. Det betyder, at man fra forskellige geografiske lokaliteter kan opnå internettilslutning fra den samme WiMAX-udbyder. Den seneste standard for WiMAX understøtter tillige muligheden for at skifte fra en basestation til en anden med et bedre signal, når man flytter sig, uden afbrydelse af forbindelsen (sømløs roaming). WiMAX dimensioneres ofte efter antallet af brugere, således at den enkelte bruger sikres en stabil hastighed. Dette lader sig nemmere gøre i et WIMAX-net end i et mobilt bredbåndsnet, fordi WIMAX-kunder bevæger sig mindre rundt end mobilkunder. Såfremt der opstår et behov for mere kapacitet i et område, fordi flere brugere tilslutter sig nettet, kan dette opnås ved at dele cellen i flere mindre celler. MARKEDSAFGRÆNSNING 21
1.3. Beskrivelse af selskabernes forretningsmodeller Der er i dag et stort antal teleselskaber, der tilbyder forskellige bredbåndstjenester til slutbrugere via forskellige teknologiske platforme. For at tilbyde bredbåndstjenester skal teleselskabet som nævnt ovenfor benytte en transmissionsforbindelse frem til slutbrugeren. Teleselskabet kan skaffe sig adgang til en sådan forbindelse enten via egen infrastruktur eller ved at købe sig adgang til et engrosprodukt. Engrosprodukterne findes i flere forædlingsgrader, hvor det laveste forædlingsniveau er adgang til infrastrukturen, og det mest forædlede niveau er en færdig bredbåndstjeneste, hvor teleselskabet alene skal sørge for salg, fakturering og kundeservice. Investeringsstigen illustrerer overordnet de muligheder, der er for at benytte mere eller mindre forædlede engrosprodukter i fremstillingen af de bredbåndstjenester, der efterspørges af slutbrugerne. Figur 13: Investeringsstigen Kilde: EU-Kommissionen 10 Forædlingsgraden består i, om teleselskaberne vælger at basere bredbåndsudbuddet på investeringer i egen fysisk infrastruktur og eget transmissionsudstyr eller på lejet adgang til disse elementer. Generelt gælder det, at jo mere uforædlede engrosprodukter et teleselskab baserer sit bredbåndsudbud på, jo større investeringer må teleselskabet foretage i eget udstyr. Jo større en del af forædlingsprocessen, som teleselskabet selv står for, desto større kontrol opnår selskabet til gengæld over den færdige bredbåndstjeneste og muligheden for at differentiere sig fra engrosudbyderen med hensyn til eksempelvis kvalitet og pris øges. Investeringerne er forbundet med betydelige stordriftsfordele, og det betyder, at en vigtig parameter for valg mellem investering i eller leje af infrastruktur og udstyr er størrelsen af teleselskabets kundebase og den valgte investeringshorisont. Desuden spiller det en rolle, hvilket kundesegment teleselskabet henvender sig til, ligesom der kan være historisk betingede forhold, der gør, at en bestemt teknologi og investeringsniveau vælges. 10 Commission Staff Working Document Accompanying document to the Commission Recommendation on regulated access to Next Generation Access Networks (NGA) (SEC(2010) 1037 final. MARKEDSAFGRÆNSNING 22