Relevante emner i relation til de kommende markedsundersøgelser

Transkript

1 19. november 2014 /dajosc /chtoch Sag Relevante emner i relation til de kommende markedsundersøgelser på bredbåndsmarkederne Indledning Erhvervsstyrelsen gennemfører med regelmæssige mellemrum undersøgelser af konkurrencesituationen på telemarkedet. De næste markedsundersøgelser, som Erhvervsstyrelsen vil gennemføre, vedrører bredbåndsmarkederne. Inden de kommende markedsundersøgelser på bredbåndsmarkederne igangsættes, har Erhvervsstyrelsen fundet det relevant at afdække en række emner. Formålet hermed er at kortlægge de relevante problemstillinger under de enkelte emner og fastlægge, hvor og hvordan emnet skal behandles i de kommende markedsundersøgelser. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr E-post erst@erst.dk ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Formålet med nærværende notat er at sikre, at der forud for de egentlige markedsundersøgelser er en åben proces med inddragelse af branchen. Således får branchen mulighed for at få et indblik i og afgive bemærkninger til de emner, Erhvervsstyrelsen finder relevante at behandle i markedsundersøgelserne set i lyset af den udvikling, der er sket, siden de seneste markedsundersøgelser på bredbåndsmarkederne blev gennemført. I den forbindelse har Erhvervsstyrelsen under de enkelte emner, der behandles nedenfor, indsat specifikke spørgsmål, som styrelsen særligt ønsker branchens stillingtagen og bemærkninger til. Erhvervsstyrelsen vil herefter inddrage branchens bemærkninger i det videre arbejde med de kommende markedsundersøgelser på bredbåndsmarkederne. Baggrund Kommissionen har i oktober 2014 vedtaget en ny henstilling om relevante markeder 1. Det er en revision af den tidligere henstilling om relevante marke- 1 Kommissionens henstilling af 9. oktober 2014 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, der kan forhåndsreguleres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

2 2/39 der fra , og det overordnede mål med revisionen er at begrænse den sektorspecifikke forhåndsregulering, efterhånden som konkurrencen inden for den elektroniske kommunikationssektor spredes. Formålet med henstillingen er at identificere de produkt- og tjenestemarkeder, hvor ex ante-regulering på forhånd anses for at være berettiget. Derudover har Kommissionen tilbage i september 2013 vedtaget en henstilling vedrørende ikke-diskrimination og omkostningsberegningsmetoder 3, der beskriver en række forhold, som har relevans for den næste runde af markedsundersøgelser på bredbåndsmarkederne. Denne henstilling er ny og har som mål at øge konkurrencen, styrke det indre marked og fremme investeringer i NGAnet. Formålet med henstillingen er derfor at sikre ensartede konkurrencevilkår gennem indførelse af strengere ikke-diskriminationsregler, at etablere forudsigelige og stabile engrospriser for adgang til kobber og at øge incitamentet til investering i udrulning af fibernet ved at øge visheden om, hvad der skal til for ikke at få pålagt regulerede engrospriser på NGA-tjenester. Henstillingen anbefaler, at der i forbindelse med pålæggelse af passende forpligtelser gennemføres en række tiltag i relation til ikkediskriminationsforpligtelsen, priskontrolforpligtelsen samt samspillet mellem ikke-diskriminationsforpligtelsen og priskontrolforpligtelsen. De to henstillinger har givet Erhvervsstyrelsen anledning til at overveje, hvordan de kan/skal inddrages i de kommende markedsundersøgelser. For så vidt angår Kommissionens henstilling om relevante markeder er det alene den del, der vedrører bredbåndsmarkederne, der behandles i nærværende notat. 2 Kommissionens henstilling 2007/879/EF om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. 3 Kommissionens henstilling om sammenhængende forpligtelser vedrørende ikke-diskriminering, og metoder til beregning af omkostninger for at fremme konkurrencen og forbedre investeringsmiljøet for bredbånd (2013/466/EU).

3 3/39 Indholdsfortegnelse 1. DE GÆLDENDE MARKEDSUNDERSØGELSER PÅ BREDBÅNDSMARKEDERNE DE NYE MARKEDSUNDERSØGELSER PÅ BREDBÅNDSMARKEDERNE OVERORDNET ANALYSEMETODE SENESTE MARKEDSUDVIKLING NEXT GENERATION ACCESS NETWORKS (NGA) DE NYE BREDBÅNDSMARKEDER EFTER KOMMISSIONENS REVIDEREDE HENSTILLING OM RELEVANTE MARKEDER MARKED 3A MARKED 3B MARKED PLACERING AF KONKRETE PRODUKTER PÅ DE ENKELTE MARKEDER DE NYE MARKEDER I FORHOLD TIL DE KOMMENDE MARKEDSUNDERSØGELSER KOMMISSIONENS HENSTILLING OM IKKE-DISKRIMINATION OG OMKOSTNINGSBEREGNINGSMETODER EQUIVALENCE OF INPUT (EOI) OG EQUIVALENCE OF OUTPUT (EOO) Kommissionens anbefalinger i forhold til EoI Kommissionens anbefalinger i forhold til EoO Indførsel af EoI eller EoO i forhold til de kommende markedsundersøgelser TEKNISK REPLIKERBARHED Teknisk replikerbarhed i forhold til en forpligtelse om netadgang Forebyggelse/afhjælpning af manglende teknisk replikerbarhed for SMPudbyderens nye detailprodukter IKKE-PÅLÆGGELSE/OPHÆVELSE AF PRISREGULERING FOR NGA-PRODUKTER Økonomisk replikerbarhed PRISKLEMMETILSYNET SAMMENLIGNING AF DEN ØKONOMISKE REPLIKERBARHEDSTEST OG PRISKLEMMETILSYNET INDIVIDUELT PRISKLEMMETILSYN OG/ELLER ØKONOMISK REPLIKERBARHEDSTEST I FORHOLD TIL DE KOMMENDE MARKEDSUNDERSØGELSER Kobberanker MÅLING AF KOBBERANKERET TILSYN I FORHOLD TIL DE KOMMENDE MARKEDSUNDERSØGELSER GEOGRAFISKE ASPEKTER AF MARKEDSUNDERSØGELSER ANTALLET AF NET/UDBYDERE I ET GEOGRAFISK OMRÅDE ÅBNE HENHOLDSVIS LUKKEDE NET HIDTIL ANVENDTE METODE METODE I FORHOLD TIL DE KOMMENDE MARKEDSUNDERSØGELSER INDSAMLING AF RELEVANT DATA BILAG 1: RELEVANTE MARKEDER OVERSIGT OVER ACCESPRODUKTER... 38

4 4/39 1. De gældende markedsundersøgelser på bredbåndsmarkederne Erhvervsstyrelsen traf i august 2012 afgørelse på de tre bredbåndsmarkeder engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4), engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) og engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb (marked 6). På engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang og engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger blev det i relation til de konkurrencemæssige problemer særligt konstateret, at TDC var den eneste aktør på markedet, der ejede flere parallelle accesinfrastrukturer. Samtidig vurderede Erhvervsstyrelsen, at der med de gældende engros- og detailpriser eksisterede tegn på prisklemmer på det danske bredbåndsmarked, som på længere sigt kunne være til skade for konkurrencen på det danske bredbåndsmarked. På engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang fandt Erhvervsstyrelsen i sin markedsanalyse, at netudbygningen var med til at imødekomme det fremtidige behov for at kunne udbyde højhastighedsbredbånd, men imidlertid gav betydelige udfordringer for alternative teleselskabers brug af engrosprodukter og dermed ville udgøre en (forretningsmæssig) barriere for konkurrencen. Udover at pålægge TDC til at give netadgang til rå kobber, ubundtet fiber, anlægsinfrastruktur og backhaul pålagde Erhvervsstyrelsen på baggrund af ovenstående TDC til at give netadgang til virtuel ubundtet adgang til kobber (VULA 4 ). På engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger pålagde Erhvervsstyrelsen på baggrund af markedsanalysens konklusioner TDC at give netadgang til bredbåndstilslutninger via henholdsvis kobber-, fiber- og kabel-tv-net, som TDC ejer, lejer eller på anden måde fuldt ud råder over. På begge markeder blev priskontrolforpligtelsen udvidet med et prisklemmetilsyn for kobber på det danske bredbåndsmarked. I ikkediskriminationsforpligtelsen introduceredes en konkurrencefremmende innovationsperiode, ligesom transparensforpligtelsen blev udvidet til at omfatte offentliggørelse af KPI er (Key Performance Indicators) opgjort for henholdsvis eksterne og interne kunder. På engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb vurderede Erhvervsstyrelsen, at der på det samlede marked eksisterede konkurrenceproblemer. Når man så på de forskellige kategorier af kredsløb, var graden og omfanget af konkurrenceproblemerne dog forskellige, idet der for kredsløb med kapaciteter over 2 Mbit/s var flere udbydere samt betydelige prisfald. Samtidig var der en stigende efterspørgsel efter højkapacitetskredsløb og derfor mere interesse for at etablere sig som udbydere på denne del af markedet. 4 Virtuel Unbundled Local Access.

5 5/39 Markedsanalysens konklusioner gav anledning til at forpligte TDC til at give adgang til terminerende segmenter af faste kredsløb, uanset kapacitet og underliggende teknologi, samt backhaul som en accessorisk ydelse i forhold til afgrænsningen af engrosmarkedet frem til en centralt placeret netnode med tilstedeværelse af alternative teleselskaber. Priskontrolforpligtelsen og standardtilbudsforpligtelsen blev begrænset til alene at finde anvendelse på terminerende segmenter af analoge faste kredsløb og terminerende segmenter af faste kredsløb op til og med 2 Mbit/s. 2. De nye markedsundersøgelser på bredbåndsmarkederne 2.1 Overordnet analysemetode Hver markedsundersøgelse involverer tre analytiske faser: Markedsafgrænsning: Identificering og afgrænsning af de relevante markeder (trin 1 og 2 i figur 1 nedenfor). Markedsanalyse: Vurdering af konkurrencesituationen på det enkelte marked, især om markedet er præget af effektiv konkurrence samt vurdering af SMP (trin 3 i figur 1 nedenfor). Markedsafgørelse: Vurdering af passende forpligtelser (trin 4 i figur 1 nedenfor). Figur 1: Oversigt over de analytiske faser i en markedsundersøgelse TRIN 1 Beskrivelse af slutbrugermarkedet Slutbrugermarkedet beskrives og der redegøres for slutbrugernes efterspørgsel og tendenser i et fremadrettet perspektiv. TRIN 2 Definition af engrosmarkedet Dernæst defineres det relevante engrosmarked i lyset af resultatet under trin 1. TRIN 4 Passende forpligtelser TRIN 3 Vurdering af konkurrence og SMP På baggrund af vurderingen i trin 3 pålægges passende forpligtelser eller gennemføres en hel eller delvis deregulering af det relevante marked. Det vurderes, om markedet er præget af effektiv konkurrence og om der er udbydere med en stærk markedsposition (SMP). Kilde: Erhvervsstyrelsen Denne grundlæggende analysemetode blev anvendt ved de seneste markedsundersøgelser på bredbåndsmarkederne og vil også blive anvendt i relation til de nye markedsundersøgelser af bredbåndsmarkederne.

6 6/39 Erhvervsstyrelsen vil desuden i forhold til den kommende runde af markedsundersøgelser på bredbåndsmarkederne inddrage BEREC s Common Positions 5 i det omfang, det er relevant, ligesom disse også tidligere er blevet inddraget i markedsundersøgelserne. Erhvervsstyrelsen er opmærksom på, at Common Positions knytter sig til de bredbåndsmarkeder, der hører under henstillingen om relevante markeder fra 2007, dvs. engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger og engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb. Der kan derfor være visse gråzoner i forhold til de nye bredbåndsmarkeder, der fremgår af Kommissionens reviderede henstilling om relevante markeder. Dette vil Erhvervsstyrelsen tage højde for i den kommende runde af markedsundersøgelser på bredbåndsmarkederne. 2.2 Seneste markedsudvikling Tv har fået en øget betydning for slutbrugernes valg af bredbåndsprodukter, og tv-produktet er for mange slutbrugere i dag kerneydelsen i bredbåndsproduktet, mens selve internetforbindelsen blot opfattes som en basistjeneste. Samtidig påvirkes bredbåndsmarkedet i stigende grad af, at der er en markant stigning i anvendelsen af OTT-tjenester, dvs. indholdstjenester der leveres via en eksisterende bredbåndsforbindelse, eksempelvis Skype, FaceTime, Netflix og YouTube. Kunderne erstatter således i stigende omfang teleselskabernes traditionelle tjenester med OTT-tjenester. Det er typisk ikke de traditionelle teleselskaber, der leverer OTT-tjenester, men teleselskaberne kan tilbyde OTT-tjenester enten direkte eller gennem deres datterselskaber. Tendenserne i forhold til betydningen af tv og anvendelsen af OTT-tjenester forventes at medføre en markant stigning i slutbrugernes efterspørgsel efter højere bredbåndshastigheder. Dertil kommer, at slutbrugerne i højere grad end tidligere ønsker at aftage samtlige tjenester fra samme teleselskab dvs. både bredbånd, tv og telefoni (fastnet og mobil). Disse nye tendenser er med til at drive behovet for højere bredbåndshastigheder og øger behovet for opgradering og udbygning af alle infrastrukturer. Kobbernettet bliver udbygget med nye fremskudte indkoblingspunkter tættere på slutbrugerne og opgraderet med nye teknologier, som fx vectoring. Kabel-tvnettene opgraderes tilsvarende, og fibernettene er gennem de senere år blevet udbygget betydeligt i dele af landet. Grunden til den geografisk varierede udrulning af fibernet er bl.a., at en stor del af udrulningen udføres af lokale/regionale energiselskaber. Fibernet er således især udbredt i store dele af Jylland og afgrænsede områder på Fyn og Sjælland. 6 Derudover har flere telesel- 5 Common Positions er en række anbefalinger til de nationale telemyndigheder om, hvordan forskellige konkurrencemæssige problemstillinger på bredbåndsmarkederne skal løses. 6 Jf. Erhvervsstyrelsens Bredbåndskortlægning 2013.

7 7/39 skaber udrullet LTE-net, som løbende udbygges med opsætningen af nye master rundt om i landet. Investeringerne i udrulningen af andre infrastrukturer end kobbernet på lokalt eller regionalt plan kan føre til, at en række områder er forskellige med hensyn til antallet af tilgængelige infrastrukturer, antallet af engrosudbydere og konkurrencevilkår. Siden de seneste markedsundersøgelser på bredbåndsmarkederne er der desuden sket en række konsolideringer på bredbåndsmarkedet, hvor navnlig infrastrukturselskaberne har gennemført en række fusioner og opkøb. TDC opkøbte i december 2013 ComX, der forsyner boligforeninger med bredbåndsløsninger. TDC udvidede dermed selskabets forretning for fiberbredbånd, og supplerede selskabets eget kabel-tv-net på markedet for bolig- og antenneforeninger. TDC overtog ved opkøbet et fibernet der leverer løsninger til omkring husstande i København og Nordsjælland. 7 Energiselskabet SE (tidligere Sydenergi) købte i oktober 2012 Stofa og har dermed flerdoblet sin kundebase for både tv- og bredbåndsabonnementer samt en tilstedeværelse på såvel fiber- som kabel-tv-net. Således opnåede SE med opkøbet af Stofa en samlet kundemasse på kunder. SE valgte pr. 1. april 2014 at trække sig ud af Waoo!-samarbejdet. Ifølge SE kan selskabet levere tv og internet til i alt omkring husstande, og forventer at være færdige med at grave kabler ned i deres eget område i løbet af Herefter vil selskabet begynde at se sig om efter andre områder at investere i, og selskabet har bl.a. kig på københavnsområdet, hvor det ifølge SE er muligt at få flest kunder for den laveste investering. 8 I september 2014 valgte SEAS-NVE og NRGi at sammenlægge selskabernes fiberaktiviteter i det nye selskab Fibia. Waoo! fungerer stadig som indholdsleverandør for Fibia, der ifølge selskabet har passeret mere end husstande og erhvervsvirksomheder med fibernet og har over kunder. 9 Fibia har udtalt, at selskabet er meget åben for at indgå sammenlægninger med andre selskaber. TDC og TREFOR har i oktober 2014 indgået et samarbejde omkring adgang til TREFOR s fibernet. Samarbejdet indebærer bl.a., at TDC har fået overdraget det fulde ansvar for drift og vedligeholdelse af TREFOR s fibernet. TREFOR bevarer imidlertid ejerskab og ansvar for udbygning af fibernettet. Samarbejdet mellem TDC og TREFOR er en ny type, som ikke tidligere er set på det danske marked og indebærer for første gang, at TDC kan tilbyde tjenester på netværk ejet af andre end TDC selv. Generelt må der på baggrund af udviklingen forventes en ændring i den række af selskaber, som har betydning for bredbåndsmarkedet og dynamikken på området. Mens aktørfeltet på den ene side udvides i forhold til de oprindelige, me

8 8/39 get få, traditionelle aktører fra telebranchen, så medfører konsolideringstendensen på den anden side en indsnævring. 2.3 Next Generation Access Networks (NGA) Kommissionen har ved flere lejligheder tilkendegivet, at det er vigtigt at fremme investeringer i højhastighedsinfrastruktur (NGA-net), 10 og Kommissionen har således iværksat en række tiltag, der skal understøtte selskaberne incitamenter til at investere i netop NGA-net. Kommissionen definerer, jf. NGA-henstillingen 11, NGA-net som kablede accesnet, som består helt eller delvis af optiske elementer, og som kan levere bredbåndstilslutningstjenester med forstærkede egenskaber (f.eks. højere hastighed) sammenlignet med dem, der leveres over eksisterende kobbernet. I de fleste tilfælde er NGA-net resultatet af en opgradering af et allerede eksisterende kobberaccesnet eller koaksialt kabelnet. Således kan opgraderede kobberaccesnet samt fiber- og kabel-tv-net, der karakteriseres som NGA-net give mulighed for betydeligt højere hastigheder og bedre kvalitet. Udviklingen af NGA-net i Danmark sker på flere fronter en opgradering af TDC s kobberaccesnet og etablering af nye fiberaccesnet (FTTH), samt en opgradering af kabel-tv-nettene, der gør dem relevante i forhold til udbud af bredbåndstjenester. Anvendelsen af kobbernettet giver udfordringer i forhold til at levere højere hastigheder, idet mulighederne for at opnå høje hastigheder er afhængig af den enkelte kobberlinjes længde. Det er derfor nødvendigt at afkorte kobberlinjen ved at placere det DSLAM-udstyr, som tidligere var på lokalcentralerne, længere ude i nettet og tættere på slutbrugerne i fremskudte indkoblingspunkter. Fra det fremskudte indkoblingspunkt og længere tilbage i nettet anvendes fiber til transmission af trafikken. Der er således tale om en form for hybrid NGAnet. TDC har i de seneste år påbegyndt denne opgradering af selskabets kobberaccesnet. Samtidig har en række selskaber, herunder også TDC, etableret fibernet helt ud til slutbrugerne (FTTH). I forhold til opgradering af kabel-tv-net er det med udviklingen af DOCSISstandarderne blevet muligt at håndtere to-vejs datakommunikation på kabel-tvnet, som derfor også kan anvendes til udbud af bredbåndstjenester. Med de nye DOCSIS-standarder (DOCSIS 3.0) bliver det muligt at udbyde hastigheder fuldt på højde med, hvad der er muligt via fibernet. 10 Et eksempel herpå er Kommissionens henstilling vedrørende ikke-diskrimination og omkostningsberegningsmetoder. 11 Kommissionens henstilling af 20. september 2010 om reguleret adgang til næste generation af accessnet (NGA-net){SEK(2010) 1037}.

9 9/39 Overordnet set er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at produkter, der kan tilbydes på baggrund af en betydelig opgradering af nettet med højere hastigheder og bedre kvalitet til følge, kan betragtes som NGA-produkter. Dette følger endvidere af styrelsens høringsnotat i forbindelse med tilblivelsen af afgørelsen på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, hvoraf det fremgår, at der med TDC s opgraderede kobberaccesnet forstås kobbernet, der gør det muligt at tilbyde engrosprodukter med højere hastigheder end ADSL2. Derudover fremgår det af høringsnotatet, at Pair Bonding af VDSL-kobberpar også udgør et NGA-produkt. Fibernet er karakteriset ved at bestå af optiske fibre i accesdelen. Det er derfor muligt via fibernet at levere højere hastigheder end ADSL2, og produkter baseret på fibernet betragtes derfor som NGA-produkter. Anvendelsen af DOCSIS 3.0 på kabel-tv-net indebærer, at der rent teoretisk kan leveres hastigheder på op til flere hundrede Mbit/s, hvorfor produkter baseret på kabel-tv-net anses som NGA-produkter. 3. De nye bredbåndsmarkeder efter Kommissionens reviderede henstilling om relevante markeder Som nævnt ovenfor er formålet med Kommissionens henstilling om relevante markeder at udpege de produkt- og tjenestemarkeder, hvor ex ante-regulering på forhånd synes at være berettiget, og hvor ex ante-regulering understøtter, at der opstår reel og bæredygtig konkurrence på detailmarkederne til fordel for slutbrugerne. Kommissionens henstilling fra 2007 var gældende i næsten syv år. I lyset af, at definitioner af relevante markeder over tid kan ændre sig i takt med, at produkter og tjenester udvikler sig, har Kommissionen således fundet det hensigtsmæssigt at foretage en revidering af henstillingen. I henstillingen fra 2007 var der seks engrosmarkeder og ét detailmarked. I den reviderede henstilling er der alene fem engrosmarkeder. Begrundelsen for at fjerne markeder fra henstillingen er, at der på de pågældende markeder, ifølge Kommissionen, er tegn på velfungerende konkurrence. Der er, ifølge Kommissionen, således generelt sket en gradvis forbedring af konkurrencen inden for visse dele af den elektroniske kommunikationssektor, og formålet er selvsagt kun at regulere, hvor markedskræfterne ikke slår tilstrækkeligt igennem. Der er siden henstillingen fra 2007 sket en betydelig teknologisk udvikling på alle platforme. Kommissionen forventer, at denne markedsudvikling, jf. også afsnit 2.2 ovenfor, vil fortsætte i de kommende år og har, ifølge Kommissionen, allerede fremkaldt betydelige ændringer i udformningen af engrosprodukter. Blandt andet på den baggrund har Kommissionen fundet behov for at revidere den hidtidige måde at betragte markedsopdelingen mellem de tre bredbåndsengrosmarkeder på, og dermed en ændring i karakteristika for og grænserne mellem de i 2007 definerede bredbåndsmarkeder engrosmarkedet for fysisk

10 10/39 netværksinfrastrukturadgang, engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger og engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb. Det betyder for eksempel, at den hidtidige skelnen mellem bredbåndsmarkederne på baggrund af deres fysiske henholdsvis ikke-fysiske egenskaber ikke længere er hensigtsmæssig. Det er blandt andet tilfældet, fordi udviklingen af bredbåndsinfrastruktur (primært NGA-net) og de tilknyttede produkter har bevirket, at de tidligere grænser mellem markederne udviskes. Der er således tale om et opgør med den værdikædebetragtning, som tidligere har været anvendt, hvor engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang betragtes som råvaremarked for de to øvrige, mere forædlede engrosmarkeder. I stedet anskuer Kommissionen markederne fra en mere horisontal betragtning om netværkstopologi og den faktiske anvendelse af de enkelte engrosprodukter. Det betyder, at særligt to forhold er af betydning for måden at anskue de nye markeder på. For det første er det afgørende for afgrænsningen af markederne, om trafikudvekslingen sker lokalt eller centralt i nettet. Det vil således ikke længere være afgørende, om der er tale om en fysisk (marked 4) eller virtuel (marked 5 og marked 6) adgang, som det er tilfældet efter den nuværende markedsopdeling, hvor netop det forhold har betydning for afgrænsningen mellem engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang og engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. For det andet er det afgørende, om trafikken knytter sig til privat- eller erhvervskunder (mass market vs. high quality). Denne afgrænsning svarer i vid udstrækning til den nuværende afgrænsning mellem engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger og engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb. Ifølge Kommissionen er følgende tre bredbåndsmarkeder således relevante at undersøge: Engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted (marked 3a). Engrosmarkedet for central netadgang på et fast sted, for så vidt angår masseforhandlede produkter (marked 3b). Engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted (marked 4). Nedenfor beskrives karakteristika for de tre markeder og de produkter, der forventes at høre til på de respektive markeder.

11 11/ Marked 3a I Kommissionens henstilling er engrosmarkedet for lokal netadgang på et fast sted karakteriseret ved, at adgangen til infrastrukturen opnås tæt på slutbrugerne, dvs. at adgangen kun omfatter accesnettet. Der er som oftest tale om adgang på en lokalcentral eller på et fremskudt indkoblingspunkt. Engroskunderne kan herefter transportere bredbåndstrafikken videre til et punkt mere centralt i nettet. Det kan ske ved køb af transport hos samme infrastrukturudbyder, køb af transport hos en alternativ infrastrukturudbyder eller ved at transportere trafikken i eget net. Den videre transport af trafikken til et punkt mere centralt i nettet falder således som udgangspunkt uden for afgrænsningen af dette marked. Yderligere fremgår det af henstillingen, at adgangen på lokalt niveau er karakteriseret ved, at forbindelserne mellem slutbrugerne og opsamlingspunktet er dedikerede forbindelser (i modsætning til forbindelser med delt kapacitet). På den måde får engroskunderne mulighed for helt på egen hånd og uafhængigt af infrastrukturudbyderen at fastsætte kvalitet og hastigheder, fejlrette mv. Vælger engroskunderne lokal netadgang, kan forbindelsen være baseret på traditionel fysisk/passiv adgang til den rå infrastruktur, hvorefter engroskunderne selv opsætter eget transmissionsudstyr. Dermed får engroskunderne den fulde kontrol over forbindelsen til slutbrugerne. Alternativt kan forbindelsen være baseret på en virtuel adgang VULA hvor engroskunderne opnår tilsvarende fleksibilitet som ved passiv adgang til den rå infrastruktur og således bevarer en høj grad af kontrol over forbindelsen til slutbrugerne uden selv at opsætte transmissionsudstyr. 3.2 Marked 3b Engrosmarkedet for central netadgang på et fast sted, for så vidt angår masseforhandlede produkter er, ifølge Kommissionens henstilling, karakteriseret ved, at adgangen opnås på regionalt eller nationalt niveau i nettet og således længere væk fra slutbrugeren, end ved lokal netadgang på marked 3a. Det betyder, at engroskunderne kan agere på bredbåndsmarkedet uden at skulle foretage betydelige investeringer i infrastruktur og udstyr. Dertil kommer, at der med central adgang er mulighed for at nå samtlige slutbrugere i landet fra ét eller fra ganske få punkter i nettet. Central tilstedeværelse i nettet indebærer dog også, at engroskunderne som konsekvens af ikke at skulle opsætte eget transmissionsudstyr mister nogle frihedsgrader i forhold til lokal netadgang. Engroskunderne har alene mulighed for at tilbyde standardiserede detailprodukter eller detailprodukter, der kun i begrænset omfang giver mulighed for særlige funktionaliteter. Den centrale adgang begrænser således engroskundernes kontrol over forbindelsen til slutbrugerne. Dermed begrænses også mulighederne for eksempelvis at differentiere detailudbud og for at tilbyde Quality of Service.

12 12/ Marked 4 Engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted er karakteriseret ved, at det er produkternes karakter frem for opsamlingssted i nettet, som er afgørende for, hvorvidt et givent produkt tilhører markedet. Det er altid engrosudbyderen, der opsætter det aktive transmissionsudstyr på forbindelsen, uanset om adgangen sker lokalt eller centralt. Markedet omfatter således højkvalitetsforbindelser, dvs. produkter der besidder karakteristika som eksempelvis garanteret kapacitet (fx en dedikeret eller uncontended dataforbindelse), symmetrisk up- og downloadkapacitet og mulighed for tilkøb af udvidet SLA (Service Level Agreement). Andre karakteristika, som disse produkter typisk besidder, er garanteret oppetid og højt serviceniveau på alle områder (fx 24-timers support, korte reparationstider osv.). Det vurderes, at disse egenskaber medfører, at engrosprodukterne på dette marked har en betydelig højere pris, og engrosprisen giver derfor også en indikation af, hvorvidt et givent produkt tilhører dette marked. Engrosadgangen på dette marked omfatter en bred vifte af accesprodukter, som engroskunder benytter for at kunne levere løsninger til erhvervskunder, der typisk stiller andre og højere krav til produktet end almindelige privatkunder. 3.4 Placering af konkrete produkter på de enkelte markeder Den nye måde at opdele bredbåndsmarkederne på vil betyde, at produkter, der hidtil har været reguleret på samme marked, nu ikke længere nødvendigvis vil være det. Der vil dog i praksis i vid udstrækning være sammenfald mellem den tidligere og den nye markedsopdeling. Det betyder, at en lang række af de netadgangsprodukter, som TDC efter de gældende markedsafgørelser er forpligtet til at give adgang til, umiddelbart lader sig placere på et af de tre nye markeder. Det drejer sig om fx netadgang til rå kobber, helstrækninger og delstrækninger samt rå fiber. Disse produkter er karakteriseret ved at blive aftaget tæt på slutbrugerne og dermed lokalt, og vil på den baggrund skulle placeres på marked 3a. For så vidt angår de virtuelle netadgangsprodukter VULA og BSA er VULA i dag placeret på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, mens BSA er placeret på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Med den nye opdeling af markederne vil placering af disse produkter imidlertid ikke være så entydig, idet placeringen vil afhænge af, på hvilket punkt i nettet trafikken opsamles samt opfyldelsen af indholdsmæssige krav, fx dedikeret kapacitet. Der er i modsætning til adgang til den rå infrastruktur ofte tale om, at de virtuelle produkter VULA og BSA opsamles mere centralt i nettet, hvorfor produkterne på den baggrund vil skulle placeres på marked 3b. Enkelte af disse

13 13/39 produkter aftages dog mere lokalt, men for at kunne blive placeret på marked 3a, skal produkterne, udover at blive aftaget lokalt, tillige opfylde en række indholdsmæssige krav. Det vil i praksis (formentlig) betyde, at uncontended VULA vil blive placeret på marked 3a, mens contended VULA sammen med BSA vil blive placeret på marked 3b, se i øvrigt afsnit 3.5 nedenfor. Særligt for så vidt angår produkterne på marked 3b bemærkes, at disse er specifikt rettet mod privatkundemarkedet. Produkterne vil derfor eksempelvis ikke være omfattet af de samme krav til levering og kvalitet sammenlignet med produkterne på marked 4, hvilket vil afspejle sig i priserne for produkterne, der således typisk vil være lavere end for tilsvarende produkter på marked 4. I relation til adgangsprodukter rettet mod erhvervskunder vil det afgørende for placeringen på marked 4 være, om produkterne opfylder en række nærmere fastsatte kriterier. Det vil umiddelbart betyde, at fx faste kredsløb, uanset teknologi, ligesom varianter af BSA, fx BSA baseret på G.SHDSL rettet mod erhvervskunder, vil skulle placeres på dette marked. Der er imidlertid også produkter, som kræver en nærmere vurdering før produkterne kan placeres på de enkelte markeder. Der henvises i øvrigt til oversigten over accesprodukter i bilag 1. Oversigten angiver Erhvervsstyrelsens umiddelbare vurdering af placering af de kendte accesprodukter. 3.5 De nye markeder i forhold til de kommende markedsundersøgelser Den nye opdeling af bredbåndsmarkederne betyder, som også anført ovenfor, at den hidtidige værdikædebetragtning, hvor engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang opfattes som et input-marked til de mere forædlede engrosmarkeder, ikke længere er anvendelig i forbindelse med markedsafgrænsningen. I stedet skal der anlægges en mere horisontal betragtning, der i højere grad er baseret på netværkstopologi og den faktiske anvendelse af de enkelte engrosprodukter. Det betyder, at marked 3b-produkter består af marked 3a-produkter, men med tilføjelse af en netværksstrækning frem for som hidtil en tilføjelse af aktivt udstyr (sommetider tilføjes også aktivt udstyr, men det er ikke afgørende i forhold til markedsopdelingen). Erhvervsstyrelsen vurderer dog, at der overordnet set er overensstemmelse mellem engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang og det kommende marked 3a, mellem engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger og det kommende marked 3b samt mellem engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb og det kommende marked 4. I forbindelse med de kommende markedsundersøgelser skal det imidlertid overvejes, om VULA i den uncontendede version i alle tilfælde skal placeres på marked 3a. Således kan det, som ovenfor anført, overvejes, om uncontended

14 14/39 VULA i stedet skal placeres på marked 4 i de tilfælde, hvor produktet lever op til de karakteristika, der kendetegner marked 4-produkterne, herunder skal det overvejes, om opfyldelse af et enkelt marked 4-kriterium, som fx symmetri, er tilstrækkeligt til at flytte produktet fra marked 3a til marked 4. Udgangspunktet er, at BSA-produkter placeres på 3b. Det skal imidlertid overvejes, om et BSA-produkt baseret på fiber i kraft af kapaciteten i en sådan forbindelse kan sammenlignes med det uncontentede VULA-produkt, som umiddelbart er placeret på marked 3a, og dermed opfylde kriterierne for også at placere produktet på marked 3a, uanset at et BSA-produkt baseret på fiber i sagens natur ikke er dedikeret. Erhvervsstyrelsen ønsker branchens synspunkter til styrelsens vurdering af en kommende og forventet placering af adgangsprodukter på de nye bredbåndsmarkeder. Erhvervsstyrelsen ønsker særligt branchens synspunkter i relation til: Placeringen af et eventuelt kommende uncontended VULAprodukt med symmetriske hastigheder. Om en fiberbaseret BSA kan opfylde kravene til at blive placeret på marked 3a (og ikke marked 3b, som er udgangspunktet for BSA-produkterne). 4. Kommissionens henstilling om ikke-diskrimination og omkostningsberegningsmetoder Kommissionen vedtog som tidligere anført den 11. september 2013 en henstilling vedrørende ikke-diskrimination og omkostningsberegningsmetoder. Henstillingens formål er, som beskrevet oven for, i) at sikre ensartede konkurrencevilkår gennem indførelsen af strengere ikke-diskriminationsregler, ii) at etablere forudsigelige og stabile, regulerede engrospriser for adgang til kobber, samt iii) at øge incitamentet til investering i udrulning af fibernet ved at øge visheden om de omstændigheder, som vil kunne føre til, at der ikke pålægges regulerede engrospriser for adgang for NGA-tjenester. Henstillingen fastsætter derfor en fælles tilgang til anvendelsen af ikke-diskriminationsforpligtelsen og forpligtelserne vedrørende priskontrol og omkostningsregnskaber for at fremme en sammenhængende og effektiv gennemførelse af disse, i den udstrækning nettene giver mulighed for at levere bredbåndstjenester, jf. henstillingens artikel 3. I forhold til ikke-diskriminationsforpligtelsen har Kommissionen foreskrevet, at medlemsstaterne enten skal pålægge Equivalence of Input (EoI) eller Equivalence of output (EoO). Uanset, hvilken af disse to forpligtelser der vælges, er det målet at sikre, at alternative teleselskaber teknisk kan genskabe SMP-udbyderens nye eller væsentlige detailprodukter på grundlag af bl.a. det/de netadgangsprodukter, som de aftager. På den baggrund bliver det muligt

15 15/39 for alternative teleselskaber at konkurrere på lige vilkår med SMP-udbyderen på det tilhørende detailmarked. Kommissionen har i den forbindelse anført, at de nationale tilsynsmyndigheder bør sikre, at der udføres en teknisk replikerbarhedstest af nye eller væsentligt ændrede detailprodukter stillet til rådighed af en SMP-udbyder. For at forhindre en sådan prisfleksibilitet i at føre til alt for høje engrospriser, opstiller Kommissionen en række betingelser, som skal være opfyldt, såfremt prisreguleringen af adgangsprodukter baseret på NGA-infrastruktur kan ophæves. 4.1 Equivalence of Input (EoI) og Equivalence of Output (EoO) Generelt fastslår Kommissionen, at det ved anvendelsen af en ikkediskriminationsforpligtelse skal sikres, at de alternative selskaber kan anvende de relevante systemer og processer med samme grad af pålidelighed og ydeevne som SMP-udbydernes eget senere detailled. Dette gælder både ved anvendelse af EoI og EoO Kommissionens anbefalinger i forhold til EoI Ved EoI forstås levering af tjenester og information til interne eller tredjeparts adgangssøgende på samme betingelser og vilkår, herunder pris og kvalitet af serviceniveauer, inden for de samme tidsfrister og brug af de samme systemer og processer og med samme grad af pålidelighed og ydeevne. Derudover præciserer Kommissionen, at EoI kan pålægges for adgangsprodukter og accessoriske tjenester og tillægstjenester, som er nødvendige for at levere engrosinput 12 til interne og tredjeparts adgangssøgende. Kommissionen vurderer, at EoI er et effektivt middel til at sikre reelt ensartede vilkår mellem SMP-udbydere og alternative teleselskaber. Kommissionen skønner desuden, at EoI er den sikreste måde at opnå effektiv beskyttelse mod diskriminering, idet de alternative teleselskaber vil kunne konkurrere med SMP-udbyderen ved at bruge nøjagtigt de samme netadgangsprodukter til de samme priser og ved at bruge de samme transaktionsprocesser. Idet EoI, efter Kommissionens opfattelse, er egnet til at levere hurtigere innovation på detailmarkedet, bør EoI i princippet indføres på det dybest mulige netniveau, hvor konkurrencen vil være effektiv og holdbar. Kommissionen anfører endvidere, at EoI er bedre egnet end et EoO-koncept til at levere gennemsigtighed og klare problemet med informationsasymmetrier. 12 Henstillingen definerer engrosinput som adgangsprodukter, som alternative selskaber behøver for at levere en bredbåndstjeneste til slutbrugere, og som består af et aktivt eller et passivt produkt eller et virtuelt adgangsprodukt, der giver tilsvarende funktionaliteter som et passivt adgangsprodukts funktionaliteter. Engrosinput kan leveres via den oprindelige kobberinfrastruktur eller NGA-baserede infrastrukturer.

16 16/39 Som led i vurderingen af, om det ville stå i et rimeligt forhold til målet at kræve relevante netadgangsprodukter på et EoI-grundlag, skal det blandt andet overvejes, om udgifterne til overholdelse af forpligtelsen, fx på grund af ændring af eksisterende systemer, står mål med de forudsete konkurrencefordele. I denne proportionalitetsvurdering bør myndigheden blandt andet tage hensyn til: At de langsigtede, gennemsnitlige marginalomkostninger (grænseomkostningerne) 13 til overholdelse af EoI sandsynligvis vil være lave, når der udvikles nye systemer. Muligheden for at kombinere anvendelse af EoI med ikke at prisregulere adgang til NGA-nettet. 14 EoI s mulige positive effekt på innovation og konkurrence. SMP-udbyderens eventuelle frivillige tilsagn om at levere engrosinput på et EoI-grundlag. Antallet af SMP-udbydere og deres størrelse. Det fremgår yderligere af henstillingen, at hvor det er forholdsmæssigt, bør EoI anvendes på de(t) mest passende niveau(er) på de netadgangsprodukter, hvor SMP-udbyderen leverer til sine egne aftagervirksomheder, fx SMP-udbyderens egen detailforretning. Kommissionen anfører, at EoI sandsynligvis vil resultere i højere udgifter til SMP-udbyderens overholdelse af ikke-diskriminationsforpligtelsen som følge af nødvendige systemtilpasninger. Endvidere vil SMP-udbyderen ikke kunne drage fordel af en række vertikale synergier, idet SMP-udbyderen kun kan benytte de samme netadgangsprodukter, som udbyderen skal stille til rådighed for sine konkurrenter. Kommissionen anfører, at de højere udgifter til overholdelse skal holdes op mod fordelene ved en hårdere konkurrence mellem de selskaber, der tilbyder detailprodukter. Ifølge Kommissionen bør den nationale tilsynsmyndighed i de tilfælde, hvor en anvendelse af EoI vurderes at være uforholdsmæssig især såfremt omkostninger til opfyldelse af EoI ikke opvejes af potentielle konkurrencemæssige fordele sikre, at SMP-udbyderen som minimum forpligtes til at stille netadgangsprodukter på EoO-basis til rådighed. EoI er allerede indført i en række andre europæiske lande, herunder England og Irland. I England blev SMP-udbyderen British Telecom (BT) pålagt fremadrettet at tilbyde netadgang på EoI-basis for nye produkter. I Irland skal alle produkter på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang og engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger som udgangspunkt leveres på EoI-basis, mens anlægsinfrastruktur skal stilles til rådighed på EoO-basis. Endelig har 13 Grænseomkostninger omfatter omkostninger, som er direkte forbundet med produktionen af en forretningsforøgelse, dvs. den ekstra udgift, som opstår ved at levere en tjeneste ud over den situation, hvor tjenesten ikke blev leveret, under forudsætning af at alle andre produktionsaktiviteter forbliver uændrede. 14 Dette er i overensstemmelse med anbefalingerne i henstillingens punkt 48 og 49.

17 17/39 svenske Post- og Telestyrelsen (PTS) foreslået en løsning om at indføre EoI samt en eventuel lempelse af prisforpligtelsen i forhold til fiber Kommissionens anbefalinger i forhold til EoO Ved indførelsen af EoO pålægges SMP-udbyderen en ikkediskriminationsforpligtelse, hvor SMP-udbyderen skal levere engrosinput til selskabets engroskunder, som i forhold til funktionalitet og pris kan sammenlignes med de input, som SMP-udbyderen leverer internt, også selvom SMPudbyderen og engroskunderne anvender forskellige systemer og processer. EoO indebærer således, at engroskunderne skal kunne producere det samme detailprodukt (Output) som SMP-udbyderen. Det vil sige, at de produkter, som en SMP-udbyder tilbyder sine egne slutbrugere, skal kunne udbydes på samme vis af engroskunderne. Kommissionen tilkendegiver dog, at EoO-konceptet ikke i samme omfang som EoI-konceptet er egnet til at levere gennemsigtighed og løse eventuelle problemer med informationsasymmetrier. En forpligtelse på et EoO-grundlag bør som ovenfor nævnt pålægges, hvis det skønnes, at en forpligtelse på et EoI-grundlag er uforholdsmæssigt indgribende. I sådanne tilfælde bør det sikres, at de engrosinputs, der leveres til engroskunderne, er sammenlignelige med dem, som den vertikalt integrerede udbyder selv bruger, hvad angår funktion og pris Indførsel af EoI eller EoO i forhold til de kommende markedsundersøgelser Kommissionen synes med henstillingen at have et væsentligt fokus på EoIkonceptet. Kommissionens betragtning om, at en effektiv ikke-diskriminationsforpligtelse bedst sikres ved anvendelsen af EoI-konceptet, sammenholdt med den generelle nedtoning af EoO-konceptet i henstillingen, må ses som udtryk for, at en manglende indførelse af EoI-konceptet skal påvises på alle netniveauer. Kommissionen anerkender således samtidig i henstillingen, at det kan være uproportionalt at pålægge en SMP-udbyder EoI på samtlige netniveauer. Det vurderes, at Kommissionens henstilling ikke skal fortolkes således, at de nationale tilsynsmyndigheder skal foretage et valg imellem enten EoI eller EoO. Derimod skal de nationale tilsynsmyndigheder på hvert enkelt netniveau vurdere, hvilket koncept, der er bedst egnet til at sikre reelt lige adgang for alternative teleselskaber. Begge koncepter kan således potentielt finde anvendelse på hvert enkelt netniveau. Forhold, der bør inddrages ved vurderingen af indførsel af EoI eller EoO i en dansk kontekst:

18 18/39 Afklaring af, hvad der udgør det dybest mulige niveau for indførsel af EoI i SMP-udbyderens net, og hvilke netadgangsprodukter, der er relevante på de danske bredbåndsmarkeder. Kommissionen tilkendegiver i henstillingen, at det nok vil være mere proportionalt at pålægge EoI for NGA-produkter, ud fra en formodning om, at NGA-produkter vil blive udbudt via nye systemer, hvorimod produkter baseret på oprindelig kobberinfrastruktur udbydes via eksisterende systemer. En væsentlig faktor i proportionalitetsvurderingen synes således at være, om produktet udbydes fra et nyt system og ikke om produktet er et NGA-produkt eller ej. Derfor bør vurdering af EoI ikke afgrænses til NGA-net og -produkter, men foretages generelt i forhold til SMP-udbyderens netadgangsprodukter. 15 Undersøgelse af pålideligheden og ydeevnen af SMP-udbyderens system og processer i forhold til fx bestilling, leveringstider og Quality of Service på NGA-net. Undersøgelse af, om SMP-udbyderens udgifter til overholdelsen af ikke-diskriminationsforpligtelsen ved indførelsen af EoI står mål med de mulige konkurrencefordele, såsom større gennemsigtighed, bedre kvalitet mv. Her bør udgifterne til opgraderinger af fx it-systemer inddrages i vurderingen. I forhold til it-systemer bør der således tages hensyn til: Eventuelle udgifter forbundet med et skifte af de nuværende it-systemer til et helt nyt it-system alene på NGA-net. Udgifterne til videreudvikling/opgradering af nuværende itsystemer. Udgifterne forbundet med fremadrettede opgraderinger af itsystemerne, dvs. at SMP-udbyderen i forbindelse med generel drift og vedligeholdelse af sine it-systemer også sikrer, at disse opgraderes, så de kan understøtte EoO eller EoI. Udgiften for de alternative selskaber forbundet med en SMPudbyders skifte af it-systemer. Undersøgelse af, hvorvidt det vil kræve organisatoriske ændringer, hvis SMP-udbyderen pålægges at indføre EoI. Det vil sandsynligvis være nødvendigt at indføre samme bestillingssystem for intern og ekstern afsætning. Såfremt EoI indføres, bør der gennemføres en undersøgelse af, om det er muligt at fjerne elementer af prisreguleringen for NGA-tjenester. 15 I Sverige er man således kommet frem til, at anvendelse af EoI sjældent vil være proportionalt for adgangsprodukter, som har eksisteret igennem længere tid, fx kobberacces. Ligeledes har Irland ikke fundet det proportionalt at pålægge EoI på kobbernettet.

19 19/39 Undersøgelse af, hvilken platform EoI skal indføres på. Eksempelvis opererer TDC i dag med forskellige systemer for henholdsvis interne og eksterne kunder på kobber- og fiberplatformen. Erhvervsstyrelsen skal anmode om branchens synspunkter i forhold til forståelsen og anvendelsen af EoI henholdsvis EoO. 4.2 Teknisk replikerbarhed Uanset, om der indføres EoI eller EoO (men særligt, hvor EoI ikke er eller endnu ikke er tilstrækkeligt implementeret), foreskriver henstillingen, at de nationale tilsynsmyndigheder bør sikre teknisk replikerbarhed for SMP-udbyderens detailprodukter, herunder at der udføres en teknisk replikerbarhedstest for nye eller væsentligt ændrede detailprodukter, der lanceres af en SMP-udbyder. En forudsætning for, at et detailprodukt kan betragtes som replikerbart, er, at SMP-udbyderen stiller netadgangsprodukter til rådighed, som i praksis giver selskabets engroskunder teknisk mulighed for at genskabe det pågældende detailprodukt fra SMP-udbyderen og dermed sætter dem i stand til at konkurrere på lige vilkår med SMP-udbyderen på det tilhørende detailmarked. Dette indebærer, at det detailprodukt, som engroskunden i den forbindelse vil være i stand til at udbyde set fra slutbrugerens synsvinkel er sammenligneligt med det tilsvarende produkt udbudt af SMP-udbyderen selv. Det er således en forudsætning for engroskunderne, at SMP-udbyderens netadgangsprodukter sætter dem i stand til at udvikle og udbyde det pågældende detailprodukt eller et, der er sammenligneligt med SMP-udbyderens. Det forudsættes i denne forbindelse, at eventuelle nødvendige ikke-regulerede engrosprodukter, der indgår i detailproduktet, kan tilvejebringes på kommerciel basis og tilføjes af de alternative teleselskaber, jf. nærmere nedenfor i afsnit Den nationale tilsynsmyndighed bør i forbindelse med indførelse af en teknisk replikerbarhedstest sikre, at udformning og indhold af en sådan test gør tilsynsmyndigheden i stand til at sikre de alternative teleselskabers konkurrenceevne på detailmarkederne. Testen kan enten udføres af den nationale tilsynsmyndighed eller af SMP-udbyderen selv Teknisk replikerbarhed i forhold til en forpligtelse om netadgang En teknisk replikerbarhedstest skal give mulighed for at vurdere, om de engrosprodukter, som er omfattet af en netadgangsforpligtelse, og som et nyt eller væsentligt ændret detailprodukt er baseret på, er egnede til at sætte en engroskunde i stand til at genskabe det pågældende detailprodukt fra SMPudbyderen. Manglende replikerbarhed knytter sig således til situationen, hvor det ikke er muligt at konkurrere med de detailprodukter, som SMP-udbyderen lancerer,

20 20/39 fordi de netadgangsprodukter, som detailproduktet er baseret på, ikke sætter de alternative teleselskaber i stand hertil. Dette vil fx være tilfældet, hvis engroskunderne ikke har adgang til de samme tekniske og kommercielle informationer vedrørende de relevante netadgangsprodukter, som SMP-udbyderen giver til sin egen detailforretning. Endvidere følger det af henstillingen, at der ved vurderingen af, om der foreligger teknisk replikerbarhed, skal tages hensyn til, om det eller de relevante netadgangsprodukter for bestilling, levering og fejlretning stilles til rådighed i en rimelig tid, inden SMP-udbyderen lancerer sit eget tilsvarende detailprodukt, og om tilsvarende SLA er og KPI er er tilgængelige. Heroverfor står situationen, hvor SMP-udbyderen lancerer et detailprodukt, som ud over at være baseret på en række netadgangsprodukter tillige består af noget mere. Dette noget mere vil typisk være en tjeneste eller en facilitet, der ikke i forvejen er omfattet af den relevante netadgangsforpligtelse eller kan indfortolkes i denne, men som er nødvendig for at kunne udbyde det pågældende detailprodukt. I en sådan situation beror problemet ikke på et spørgsmål om manglende replikerbarhed, men på et spørgsmål om, hvilke netadgangsprodukter Erhvervsstyrelsen i den/de relevante markedsafgørelse(r) har fundet det nødvendigt og proportionalt at pålægge SMP-udbyderen at tilbyde. Her vil en pålæggelse af netadgangsforpligtelsen i forhold til de nye eller ikke allerede omfattede netadgangsprodukter og/eller accessoriske delelementer skulle ske på baggrund af en ny markedsundersøgelse eller en opdatering af en eksisterende markedsafgørelse Forebyggelse/afhjælpning af manglende teknisk replikerbarhed for SMP-udbyderens nye detailprodukter Den tekniske replikerbarhedstest, som beskrevet af Kommissionen i sin henstilling, skal i realiteten indeholde en form for garanti fra SMP-udbyderen om, at de relevante netadgangsprodukter i praksis giver engroskunderne teknisk mulighed for at genskabe SMP-udbyderens nye eller væsentligt ændrede detailprodukt. Heri ligger, at der gives kommercielle og tekniske informationer om nye eller væsentligt ændrede netadgangsprodukter, samt at de tilhørende netadgangsprodukter for bestilling, levering og fejlretning stilles til rådighed i rimelig tid inden lancering af detailproduktet. For detailprodukter, hvor replikerbarhedstesten giver et negativt udfald og således viser, at detailproduktet ikke er fuldt ud replikerbart, bør den nationale tilsynsmyndighed kunne kræve, at SMP-udbyderen tilretter det eller de relevante netadgangsprodukter. Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at et ikke-replikerbart detailprodukt vil føre til væsentlig skade for konkurrencen, bør myndigheden desuden kunne kræve, at SMP-udbyderen ophører med eller udskyder lanceringen af det pågældende detailprodukt.