musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Både i naturen og omkring en bondegård findes der masser af mus. Det er let at komme til at kende dem lidt bedre.
Undersøgelse MUS Hvis I vil helt tæt på nogle af Danmarks spændende pattedyr, kan I starte med musene. De er nemme at fange, og sjove at kigge på. Mange mennesker synes, at alle mus ligner hinanden, men der er mange forskellige slag. Hvor mange slags mus kender I? Diddle, Mickey Mouse, Stuart Little og Jerry gælder ikke. SKADEDYR Nogle mus bliver regnet for skadedyr. Først og fremmest fordi, de kan forurene madvarer med bakterier. De, der spiser maden, kan få alvorlige sygdomme. Det skete mere i gamle dage eller lande, hvor man ikke har køleskabe, moderne huse og helt lukkede beholdere til madvarerne. Der er ingen grund til at være bange for musene. De fleste lever ude i naturen, hvor de er en vigtig del af fødekæden. MUSENES FJENDER I naturen bliver musene spist af kat, lækat, ræv, ugle, andre rovfugle, brud, grævling, mår, ilder, hugorm, snog og mange andre. Heldigvis er der mange mus, for de formerer sig hurtigt. En markmus får unger fire-fem gange hvert år, og hver gang får de fire-fem unger. Allerede når musene er seks uger gamle, kan de selv få unger. Husmusene får endnu flere unger end markmus, og langt de fleste bliver spist af rovdyrene. Musene hører til gnaverne. Det gør for eksempel egern og bævere også. Gnaverne har fire kraftige fortænder, to i overmunden og to i undermunden. Tænderne er knivskarpe, og de bruges til at gnave og bide i de planter, som de fleste gnavere lever af.
musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Både i naturen og omkring en bondegård findes der masser af mus. Det er let at komme til at kende dem lidt bedre.
Undersøgelse HUSMUS Husmusen er en ægte mus. Musene kan deles op i ægte mus og studsmus. Husmus har spidse snuder, store ører og en hale, der er lige så lang som resten af musen. De er lysegrå eller mørkegrå og gode til at smutte ind af små huller og sprækker. Husmusen spiser næsten alt, og det er den mus, der lugter kraftigst. Den træffes sjældent mere end 100 meter væk fra bygninger. HALSBÅNDMUS Halsbåndmusen kaldes også for den store skovmus. Den er også en ægte mus, men den er næsten dobbelt så stor som husmusen. Den er nøddebrun på ryggen og hvid på maven. Mellem de to forben løber et brunt bånd, som har givet musen sit navn. Den har store øjne, ører og følehår. Den klatrer godt og lever mest i skoven. Om vinteren søger den gerne ind i bygninger. RØDMUS Rødmusen er ikke en ægte mus den er en studsmus. Studsmusene har kortere snude og en tykkere og mere rundt krop og kortere ben. Rødmusene kendes på ryggens rødbrune farve, og den findes i det meste af Danmark. Den lever især i skov og krak, men kan også findes andre steder. Rødmus spiser mest friske plantedele og rødder. De er normalt de mest rolige mus, når I fanger dem. I kan måske endda få dem til at gå en tur på jeres arm. MARKMUS Markmusen er også en studsmus. Den har kort snude, meget små ører og små øjne. Kroppen er lille og rund, og halen er kortere end hos de fleste andre mus. Markmusene hopper ikke så højt som for eksempel skovmus og halsbåndmus. De har nemlig også meget korte ben. Markmusene spiser græs og andre planter. SKOVMUS Skovmusene holder meget af gran- og fyrrekogler. De gnaver koglerne helt rene for frø og frøskæl, så der kun ligger en afgnavet stilk fra midten af koglen tilbage. Skovmusen ligner halsbåndmusen, men den er lidt mindre og har ikke båndet mellem forbenene men en brun plet. Selv om den hedder skovmus er den også den mest almindelige mus på de dyrkede marker. Skovmusen har brun ryg og hvidlig mave. Skovmusen er også en ægte mus. SPIDSMUS Spidsmusen er egentlig ikke en mus, men en insektæder. Dens nærmeste familie er muldvarpen. Spidsmusene er meget små og har lange spidse snuder. Spidsmus udskiller et stof, der smager dårligt. Derfor spiser ræve og katte sjældent spidsmusene, og man kan finde døde spidsmus i vejkanter og andre steder. ANDRE MUS Der findes også mere sjældne mus. Det gælder for eksempel dværgmus og brandmus, som begge er ægte mus. Birkemusen er ikke en rigtig mus. Den er Danmarks eneste hoppemus, og meget sjælden. Det samme gælder for hasselmusen, som tilhører syvsoverne.
musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Både i naturen og omkring en bondegård findes der masser af mus. Det er let at komme til at kende dem lidt bedre.
Undersøgelse MUSEFANGST Når I skal fange mus med fælder, skal de have lov til at stå et stykke tid, inden I tømmer dem. Det bedste er at have fælderne stående natten over, og så tømme dem om morgenen. Musene er mest aktive om natten. Hvis det ikke kan lade sig gøre at sætte fælderne om aftenen, kan I sætte dem, så snart I kommer til Krogerup. Når I sætter fælderne, skal I tænke på, at de forskellige muse-arter spiser forskellige ting og lever forskellige steder. Sæt nogle af fælderne i haven, nogle i krattet, tæt på vandet, i skoven, ved et stendige og nogle tæt på eller inde i bygningerne. Det er en god ide at se efter musehuller og andre tegn på mus i området, når I sætter fælderne. Det er meget vigtigt, at I ikke glemmer, hvor I har sat fælderne, så de fangede mus dør, fordi I ikke kan finde fælden igen. I kan markere med et bånd i et træ, hvor fælden står (musene kigger ikke efter båndene). I kan også afmærke stederne på et kort over området. Gå altid i grupper, når I sætter fælderne. Så er der flere til at huske placeringerne. Selv om musene normalt spiser forskellige ting, er ingen af dem særlig kræsne. Med en god blanding af korn, frø, æble, rugbrød, pølse og et par insekter, skal der nok komme gevinst. Æblet eller andre frugter eller grøntsager giver musene væske, så de ikke tørster i fælden. Hvis I går efter at fange specielle arter, kan I læse mere om netop dem i opslagsbøger og finde ud af, hvor de normalt bor, og hvad de spiser. TØMNING AF FÆLDER Hvis I har sat fælderne om morgenen, kan I godt nå at tømme dem to gange i løbet af dagen. Hvis lokkemaden er væk fyldes op med frisk mad. Når I kigger til fælderne sidste gang, tælles de, så I er sikre på, at alle er samlet ind. Fælderne tømmes for mad og sættes tilbage i kassen.
musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Både i naturen og omkring en bondegård findes der masser af mus. Det er let at komme til at kende dem lidt bedre.
Undersøgelse MUSEFANGST 2 HVIS I FANGER EN MUS Hvis I har fanget en mus, hældes den forsigtigt op i et glas eller et terrarium. Husk at de fleste mus kan hoppe højt, så der skal et låg med lufthuller på med det samme. De fleste af musenes fjender kommer oppefra. Musene bliver derfor mere rolige, hvis du kigger på dem fra siden af glasset eller terrariet. Find ud af, hvilken slags mus, I har fanget. Når I har kigget på musen i et kort stykke tid, lukkes den ud, hvor den blev fanget. Læg glasset eller terrariet forsigtigt ned på siden og lad musen selv kravle ud og forsvinde. Lad ikke de vilde mus være i terrariet i for lang tid, selv om de er søde. I kan købe kælemus i en dyrehandel, men mus I fanger i naturen eller i huset er vilde dyr, og de må ikke holdes som kæledyr. DØDE MUS En gang imellem kan der være en død mus i en af fælderne. Det kan være en ræv eller en kat, der fundet fælden og har leget med den. Det kan være, at to mus er gået i den samme fælde, og den ene har dræbt den anden. Den bedste måde at undgå døde mus er at tilse fælderne ofte og aldrig glemme dem. MUSERAPPORT Skriv ned i en muserapport, hvilke mus I har fanget. Hvor, hvornår og med hvad, fangede I musen. Hvilke mus fanger I flest af? Hvor er det bedst at fange de forskellige arter. Hvis I kommer tilbage for at fange mus flere gange, kan I også se om der er nogen årstider, hvor det er bedre at fange mus end andre. Sæt eventuelt et billede af de mus I fanger ind i jeres muserapport. Hvis I har et digitalkamera er det let at tage gode billeder af musene gennem glasset. Det kan I også bruge, hvis I ikke med samme kan finde ud af, hvilken slags mus I har fanget. THE SMALL FIVE På safari i Afrika er det største, mange kan opnå at se The big five. Det er elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard. I kan måske sætte et mål om at fange The small five. Klassen eller enkelte grupper kan måske have som mål at fange de fem forholdsvis almindelige mus: husmus, halsbåndmus, skovmus, rødmus og markmus.