KRISTUS
HOVEDPUNKTER I KRISTOLOGIEN Det Nye Testamente Oldkirken Reformationen Luther viderefører to-na turlæ ren Oplysningstiden Kritik a f dogmerne om Kristus Kritik af Jesu guddommelighed / søgen efter den historiske Jesus Nutiden: Fokus på Jesu menneskelighed: det etiske og gode menneske osv.
Jesus Kristus Jesu-logi Kristo-logi Soterio-logi
DET NYE TESTAMENTE Evangeliernes fortællinger: De første menigheders fortæ llinger om Jesu liv, død og opstandelse Kristologi i fortæ llingens form: Hvad gjorde og sagde Jesus Pa ulus: 1. Kor. 1,18: For vel er ordet om korset en då rska b for dem, der forta bes, men for os, der frelses, er det Guds kra ft
KRISTOLOGISKE TITLER Messia s (Joh 1,15-51) Da vids Søn / Jødernes konge (Lk 1,26-38) Profet: Peters bekendelse (Mk 8,27-33) Præ st og offer (Hebræ erbrevet) Guds Søn: Jesu dåb og Peters bekendelse (Mk. 1,9-11; Mk 8,27-33 + mange flere)
OLDKIRKEN Den tidlige kristologi: Kristus som Ordet og Visdommen Logoslæ ren hos stoikerne Joha nneseva ngeliet ka p. 1 Apologeterne personaliserer stoikernes Logos-begreb Som Logos er Kristus i hele historien fra ska belse til fuldendelse
OLDKIRKEN: BEKENDELSERNE Den nikæ nske kristologi: Sønnen a f sa mme væ sen som Faderen (mod Arius) Den kalkedonensiske kristologi: Kristi to na turer
NIKÆNUM, 2. ARTIKEL Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, som er født af Faderen før alle tider, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væ sen som Faderen, ved hvem alt er skabt, som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra Himlene og blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria
NIKÆNUM ARTIKEL 2 og blev menneske, som også blev korsfæ stet for os under Pontius Pila tus, blev pint og begravet og opstod på tredje dagen ifølge skrifterne og for til Himmels, sidder ved Faderens højre hånd og skal komme igen i herlighed for at dømme levende og døde, og der skal ikke væ re ende på hans rige.
KALKEDONENSE Fuldkommen i guddommelighed og også fuldkommen i menneskelighed. Den samme i sandhed Gud og menneske med fornuftudrustet sjæ l og legeme. Af samme væ sen som Faderen ifølge guddommelighed og af samme væ sen som os ifølge menneskelighed. En og sa mme Kristus, Søn, Herre, enbå rne. I to na turer, usa mmenbla ndet, uforanderlig, udelelig, som er gjort erkendelig ua dskilleligt.
LUTHERS SYN PÅ KRISTUS Følger oldkirkens bekendelser Epistelpræ diken over Gal. 4,1-7: Jesus er sendt a f G ud og G uds Søn Jesus er sa ndt menneske Jesu mor va r jomfru (ung kvinde) garanterer Jesu menneskelighed Kristus ha r a lene opfyldt loven Alt dette er for vores skyld
OPLYSNINGSTIDENS KRISTOLOGI Fokus på ra tiona litet kritik a f dogmerne Fokus på historien / historisk kritik interesse for den historiske Jesus (Jesu-logi) Fokus på mora l: Jesus som mora llæ ren
NUTIDENS KRISTOLOGIER Kristologi fra oven og kristologi fra neden Kierkega a rd: For Kierkegaard er det et paradoks, at det historiske menneske Jesus fra Nazareth er Gud. Historiske begivenheder kan ikke bevise det guddommelige. Derfor kan man ikke slutte fra det historiske menneske Jesus til den guddommelige Kristus. For at anerkende af Jesus er Gud / Kristus må man tage troens spring. Ingen kristologi fra neden er mulig Barth præ senterer som en af de få en kristologi fra oven baseret på å benbaringen
KRISTOLOGIER FRA NEDEN Pa nnenberg og Moltma nn: Kristologi fra neden, men Jesu liv og død skal knyttes sa mmen med ha ns opsta ndelse, der ses som G uds bekræ ftelse a f Jesus, ha ns gerninger og ha ns gudsforstå else Befrielsesteologi: fokus på Jesu befriende handlinger. Tolkes politisk Jesus - det gode, etiske menneske, jf. oplysningstiden John Hick: Jesus er et menneske med en overvæ ldende gudsbevidsthed. Kan sammenlignes med andre store religiøse skikkelser